her læse en vejledning - Jordemoderforeningen

jordemoderforeningen.dk

her læse en vejledning - Jordemoderforeningen

De årlige lokale lønforhandlinger for ledere

Der er ved de seneste mange overenskomstrunder afsat specifikke midler til lokal løndannelse

og også med en forpligtelse til udmøntning. I 2011 blev det prioriteret at yde de lønstigninger,

der blev aftalt i perioden, som generelle lønstigninger. Der blev derfor ikke afsat nye mid-

ler til lokal løndannelse. Der er dog fortsat de midler til rådighed, som man ledelsesmæssigt

lokalt måtte ønske at udmønte, og der er tidligere udmøntede midler, som bliver ledige fordi fx

nogle medarbejdere, som har haft tillæg skifter job. Der er derfor også fortsat en ret til en årlig

lokal lønforhandling.

Som i en del andre foreninger har vi i Jordemoderforeningen uddelegeret denne ret til for-

handling til den enkelte leder.

Denne vejledning redegør for, hvad du som leder har krav på, og hvad du skal være opmærksom

på i de lokale forhandlinger – både før, under og efter selve forhandlingen. Hvis du ikke

finder svar på det du sørger, er du meget velkommen til at kontakte Jordemoderforeningens

sekretariat for yderligere råd og vejledning.

Der ligger også andet relevant materiale på vores hjemmeside under løn og ansættelse –

ledelse.

Forberedelsen af forhandlingerne

Der er ikke en central opfølgning på, hvad der udmøntes lokalt til ledergrupperne, men den

samlede lønudvikling for lederne kan ligesom andre faggruppers lønudvikling og –niveau

1


følges på FLD-NET.dk. Erfaringen er gennem tiden, at de ledende jordemødre har fået den

forudsatte andel af de lokale midler.

Der er ikke i de centrale aftler (aftale om lokla løndannlese) fastsat en formel frist for,

hvornår forhandlingerne skal være gennemført eller hvornår ændringer skal have

virkning fra, men mange steder er der lokalt fastlagt nogle forhandlingskadencer, som

man helst vil følge, men da Jordemoderforeningen ikke lokalt har indgået egentlige aftaler,

som sætter bestemte deadlines på de lokale forhandlinger, kan man principielt når som helst

på året fremsætte krav om den årlige forhandling. Du kan med andre ord ikke komme for sent

med dine krav. På den anden side er det altid en god idé, at få fremsat dine lønkrav mens

din arbejdsgiver kan påvirkes – altså før de har foretaget deres endelige prioriteringer og

gennemført for mange forhandlinger for andre og dermed forpligtet sig/bundet sig for meget,

så det kan anbefales så vidt muligt at forhandle efter de lokale retningslinjer.

Gode råd om forberedelsen af forhandlingen:

• Formuler og fremsæt dine forslag tidligt – før ledelsen har lagt sig alt for fast på deres

prioriteringer. Påvirkning er mest effektiv, før der er truffet beslutninger!

• Sørg for mellem de årlige forhandlingsmøder, at din nærmeste ledelse er klar over, at

du har lønkrav, og hvad dine argumenter er

• Stil altid krav, som er ambitiøse – uden at dog at være helt urealistiske

• Stil krav hver gang der er lokale forhandlinger. Der er årlige forhandlinger – også for

dig!

• Undersøg hvilken løn dine lederkolleger fra andre faggrupper har og hvilke krav de

stiller

• Brug Jordemoderforeningens lønoplysninger og henvis til sammenlignelige stillinger i

dine krav og argumentation

• Samarbejd med de andre faggruppers ledere, hvis I har fælles interesser og krav – fx

om resultatbaserede lønordninger

• Før evt. løbende regnskab med dine gode resultater i jobbet. Regnskabet kan

anvendes i lønforhandlingerne, men er også godt i andre sammenhænge, hvor man

skal redegørelse for sine resultater.

2


• Forberedelser til forhandlinger bør foregå konstant og i løbende dialog med din ledelse

gennem hele året!

• Lokal løndannelse handler ofte om penge, men lokal løndannelse kan også udmøntes

som uddannelse og pension (aftalen med de nærmere betingelser herfor ligger på

Jordemoderforeningens hjemmeside). Men tænk også i andre goder – nu du er på

banen!

Talmateriale

Ifølge aftalen om statistikgrundlag for de lokale forhandlinger skal der udarbejdes to statstikker

over gennemsnitslønninger og lønudvikling for faggrupperne: en såkaldt forhandlerstatistik

og en landsstatistik. Begge skal være til rådighed i de lokale forhandlinger. Ønsker du en

statistik over gruppen af ledende jordemødre, kan du bede Jordemoderforeningen rekvirere

den hos arbejdsgiver, men der skal være minimum 5 ledere på området, før de fremgår af

statistikken. Du vil derfor oftest skulle have en regional statistik for at kunne se gennemsnitslønninger

og lønudviklingen for gruppen af ledende jordemødre.

Statistikkerne kan gøre det muligt for dig at sammenligne din løn og lønudvikling med den

generelle lønudvikling og gennemsnitsløn for andre lederstillinger og evt. basisstillinger på

sygehuset, i regionen eller på landsplan.

Jordemoderforeningens lønoplysninger

Disse oplysninger samles løbende og udsendes af Jordemoderforeningen forud for den årlige

lokale forhandling.

Oplysningerne er på stillinger indenfor regionerne og de enkelte fødesteder. Det fremgår,

hvilken grundløn, der er aftalt til stillingen, hvilke funktions- og kvalifikationstrin samt

funktions- og kvalifikationstillæg, der måtte være aftalt for den enkelte.

Grundløn, tillæg, trin eller andet?

Dit forslag om lønforbedring kan være sat sammen på flere måder.

3


Du kan foreslå en højere grundlønsindplacering. Sundhedskartellets lederskala går for

jordemoderlederes vedkommende fra trin L7 til trin L16 og lederoverenskomsten definerer 3

lederniveauer: et øvre, et mellemste og et nedre niveau. Det er op til lokal forhandling at

aftale, hvilket trin den konkretes lederstilling skal være på, og i den forbindelse kan kriterierne

for de tre niveauer indikerer, hvor mellem L7 og L16 stillingen skal befinde sig. Forhandling af

grundlønsindplaceringer sker dog oftest ved nyansættelser eller nyoprettelse af stillinger. Hvis

du mener, at der er væsentlige fx organisatoriske forhold, der har ændret sig for din stilling,

bør du derfor kontakte Jordemoderforeningen for en nærmere drøftelse af, om der bør fremsættes

forslag om højre grundlønsindplacering, og du bør aldrig acceptere en lavere grundlønsindplacering

– heller ikke selvom den samlede bundlinjen måtte blive højere, da Jordemoderforeningen

måske ikke efterfølgende vil kunne godkende den.

Som honorering af særlige kompetencer og kvalifikationer eller opgaver og ansvarsområder

kan I aftale såvel trin som tillæg. Der er ingen forskel nu og her på, om det er trin eller tillæg

I aftaler. Da trin imidlertid ved senere grundlønstrinændringer kan medføre en større stigning i

sig selv, vil der ofte være en vis tilbageholdenhed fra arbejdsgiver side med at aftale trin. Man

vil foretrække tillæg, da de opretholder samme kroner-og-øre-værdi uanset senere grundløns-

trinændringer.

Der kan fra region til region og fra arbejdsplads til arbejdsplads være forskellige lønstrukturer

for i øvrigt sammenlignelige stillinger. Visse steder honorere man med en højere grundløn,

men ingen tillæg for lederuddannelse, idet man så forudsætter, at lederen har eller snarest får

lederuddannelse. Andre steder er grundlønnen lavere, men så ydes der trin eller tillæg for

lederuddannelse eller masteruddannelser. Tilsvarende med særlige funktioner: de kan hono-

reres gennem højere grundløn, fordi de er en varig og almindelig del af lederstillingen, eller de

kan honoreres separat – fx hvor der er tale om funktioner, som kan placeres forskellige steder

og ikke nødvendigvis varigt i den konkrete lederstilling.

Derudover kan ellers ensartede lønstrukturer altid være påvirket af, når der har været særlige

rekrutterings- eller fastholdelsesforhold, som man har haft behov for at honorere.

4


Du kan også indgå aftaler om resultatbaseret løn. Der vil i så fald være tale om, at I på

forhånd – fx for det kommende år – opstiller forskellige målbare kriterier, og aftaler hvad en

hel eller delvis opfyldelse af disse kriterier vil udmønte. De aftaler, som vi hidtil har set, har

typisk været på afdelingsledelsesniveau, og de har været indgået på tværs af organisatio-

nerne (Jordemoderforeningen, FAS og DSR) og evt. også med en samlet vurdering af mål-

opfyldelsen for afdelingsledelsen og dermed også en ensartet udmøntning.

Jordemoderforeningen anbefaler, at aftalerne bygger på kriterier, som er så tydelige som

muligt, men at det er såvel kvalitative som kvantitative mål, der sættes op. Det er værd at

huske på, at akutområder kan være vanskeligere at håndtere budgetmæssigt end mange

andre områder, og det bør der tages hensyn til i aftalekriterierne.

Forud for forhandlingsmødet

Forud for forhandlingen bør du have formuleret dine lønforslag og argumenter skriftligt

og have fremsendt dem til din forhandlingsmodpart. Mange steder ser man gerne, at der

anvendes bestemte skemaer, men det er ikke et formelt krav.

Aftalen om lokal løndannelse § 6, stk. 3 siger, at der senest 6 uger efter modtagelsen af dit

forslag skal ske forhandling med mindre andet aftales. Jordemoderforeningen har normalt

ikke indgået lokale aftaler om andre tidsfrister.

Hvis du er i tvivl om dine forslag eller din argumentation, kan du vende det med en kollega

eller Jordemoderforeningens sekretariat, før du fremsender det. Dit udspil skal som udgangspunkt

være realistisk men optimistisk. Husk at helt urealistiske overbud kan rykke ved din troværdighed.

Gør op med dig selv før mødet, hvad du vil være glad for/tilfreds med at opnå og hvad du vil

acceptere som minimum.

5


Forhandlingsmødet

På selve forhandlingsmødet er det vigtigt, at du klart kan præsentere, hvilke krav du har og

argumenterne for dem. Det ideelle er, at din ledelse har hørt dit forslag og dine argumenter

før, så det ikke er første gang de præsenteres for det.

Er du ved at acceptere noget, som du før mødet ikke ville have været tilfreds med, kan du

bede om en tænkepause – nogle minutter eller evt. dage. Lad dig aldrig presse af, at ”det er

nu eller aldrig” – for det er det ikke. Din leder bør (og vil) respektere, at du skal tænke over

tingene.

Hvis du mener, at forhandlingen forløber helt urimeligt, vil du kunne konsultere Jordemoderforeningen

for at drøfte, om foreningen evt. skal gå ind i forhandlingen.

Gode råd:

Husk at blive enige om:

• Hvilket niveau tillæg er aftalt i: er det nutidskroner eller 06-niveau (det sidste

anbefales)

• At aftale tillæg i hele hundrede kroner

• Hvornår skal lønforbedringen have virkning fra?

• Er der tale om en funktion eller kvalifikation, som der skal honoreres?

• Er forbedringen varig eller evt. midlertidig. Lønforbedringer bør som udgangspunkt

være varige, men aftales der noget for fx en midlertidig funktion eller et særlig afsluttet

projekt, er det i orden at aftale en midlertidig aflønning eller et engangsbeløb herfor

Alle lønforbedringer er pensionsgivende – også engangsbeløb. Resultatløn er pensions-

givende med mindre andet aftales

Aftalen

Når I er blevet enige om en lønforbedring er det vigtigt, at I får skrevet det hele ned. De fleste

lokale aftaler indgås ved at man anvender et standardskema. Underskriv selv skemaet og gør

6


opmærksom på, at Jordemoderforeningen også skal underskrive. Når du selv har underskre-

vet skemaet/aftalen kan vi i Jordemoderforeningen se, at du er enig i aftalen og behøver ikke

at bruge tid på at spørge dig, før vi returnerer aftalen til din arbejdsgiver.

Andre forhold

Hvis din arbejdsgiver afviser at forhandle med dig, skal du kontakte Jordemoderforeningen.

Vi vil så forsøge at overbevise arbejdsgiveren om det hensigtsmæssige i, at du selv

forhandler. De steder, hvor arbejdsgivers forhandlingskompetence ligger på afdelingsniveau

(for niveau 2 og 3 ledere) og på direktionsniveau (for niveau 1 ledere) har vi ikke oplevet afvisninger

af, at lederne selv forhandler.

Har du spørgsmål?

Så tøv ikke med at henvende dig til Jordemoderforeningens sekretariat til Lene eller Anni på

telefon 46 95 34 06 eller 46 95 34 11 eller på mail: lma@jordemoderforeningen.dk eller

anp@jordemoderforeningen.dk

7

More magazines by this user
Similar magazines