Vejledning til lov om kystbeskyttelse

masterpiece.dk

Vejledning til lov om kystbeskyttelse

Ejerne af de direkte beskyttede ejendomme er den kreds, det primært

kan være tale om at pålægge bidragspligt. Direkte beskyttede ejendomme

vil typisk være erosionstruede ejendomme, der ligger i første række

ud mod havet, eller lavtliggende ejendomme, som uden digebeskyttelse

vil blive oversvømmede ved høj vandstand i havet (stormfl od).

Loven begrænser imidlertid ikke kredsen af private ejendomsbesiddere,

der kan pålægges bidragspligt, til ejerne af de direkte beskyttede ejendomme,

men medtager også ejendomme, som i øvrigt opnår en fordel

ved foranstaltningen.

Her tænkes bl.a. på, at projekter, som højner den rekreative værdi på en

nærliggende strand, kan have økonomisk værdi for ejendomme, der ikke

opnår direkte beskyttelse af projektet.

Kommunalbestyrelsen skal fastsætte de kriterier, som udgør grundlaget

for fordelingen af bidragspligten, og beslutte hvordan kriterierne skal

vægtes indbyrdes.

Der kan for eksempel lægges vægt på ejendommenes størrelse og værdi

samt deres længde mod kysten. For ejendomme der ikke direkte beskyttes,

vil afstanden til stranden, men naturligvis også de rekreative værdier

på stranden, være væsentlige faktorer.

Ud over at yde bidrag som grundejer kan en kommunalbestyrelse vælge

at lade kommunen bidrage i dens egenskab af offentlig myndighed inden

for rammerne af kommunalfuldmagten og de regler, der i øvrigt gælder

for kommunale bidrag.

I den situation hvor en foranstaltning har betydning for en kyststrækning,

der går gennem fl ere kommuner, kan transportministeren efter indstilling

fra en kommunalbestyrelse pålægge en nabokommune at yde bidrag til

et kystbeskyttelsesprojekt. Betingelsen for, at ministeren kan gøre dette,

er, at der foreligger en indstilling herom fra en kommune, som bidrager til

projektet i dens egenskab af offentlig myndighed.

Det kan være velbegrundet, at det offentlige bidrager til et anlægs tilvejebringelse

og igangsætning af visse foranstaltninger, selv om der ikke

efterfølgende gives bidrag til fremtidige udgifter.

I bilag 2 er givet en række eksempler på bidragsfordelingen i tidligere

gennemførte kystbeskyttelsessager.

Kommunalbestyrelsen bestemmer, jf. lovens § 9, hvordan midlerne til

kystbeskyttelsesforanstaltningerne, herunder også til forundersøgelser,

projektering og hele sagens forberedelse, skal tilvejebringes.

Kommunalbestyrelsen beslutter således, om der skal optages lån til hel

eller delvis fi nansiering af foranstaltningen, om kommunen skal garantere

for et eventuelt lån, eller om hele projektet skal fi nansieres ved kontante

indskud fra de bidragspligtige.

Kommunalbestyrelsen kan overveje, om det ikke vil være både praktisk

og hensigtsmæssigt, at den foreløbigt afholder udgifterne i sagens indledende

faser.

Kommunalbestyrelsens beføjelser efter kystbeskyttelseslovens § 1 a

31

More magazines by this user
Similar magazines