Rapport fra arbejdsgruppen om økonomi - Miljøstyrelsen

mst.dk

Rapport fra arbejdsgruppen om økonomi - Miljøstyrelsen

Husdyrreguleringsudvalget

Rapport fra

arbejdsgruppen

om de

økonomiske

konsekvenser

Maj 2011


Sekretariatet for Husdyrreguleringsudvalget

J.nr. 1240-358

Maj 2011


Indholdsfortegnelse

1. Indledning...........................................................................................................................3

2. Adskillelse af areal og anlæg - arealregulering ..................................................................3

2.1 Afgrænsning .................................................................................................................3

2.2 Metode..........................................................................................................................4

2.3 Modeller i arbejdsgrupperapport oversat til scenarier i rapporten om

Husdyrreguleringsudvalgets samlede anbefalinger............................................................4

2.4 Administrative omkostninger ved det nuværende miljøgodkendelsessystem for

erhverv og myndighed ........................................................................................................4

2.5 Administrative og driftsmæssige omkostninger ved at ændre systemet til de i

arealgruppens forslåede løsninger ...................................................................................10

2.6 Konklusion ..................................................................................................................17

3. Emissionsorienteret anlægsregulering .............................................................................18

3.1 Afgrænsning ...............................................................................................................18

3.2 Metode........................................................................................................................18

3.3 Emissionsorienteret model for miljøgodkendelser ......................................................18

3.4 Konklusion ..................................................................................................................23

4. Udskydelse af krav til udbringningsarealer.......................................................................23

5. Vurderingsprincipper ........................................................................................................26

6. Planlægning .....................................................................................................................27

6.1 Afgrænsning ...............................................................................................................27

6.2 Metode........................................................................................................................28

6.3 Varetagelse af landskabsinteresser............................................................................28

6.4 Kommuneplanlægning................................................................................................35

7. Grønt Danmarkskort.........................................................................................................36

7.1 Afgrænsning ...............................................................................................................36

7.2 Metode........................................................................................................................36

7.3 Kvalitativ vurdering af Grønt Danmarkskort................................................................37

7.4 Konklusion ..................................................................................................................37

8. Optimering af processer ifm. tilsyn og kontrol ..................................................................38

8.1 Samordning af kontrol med produktionsniveauer .......................................................38

8.2 Samling af kontrol i Plantedirektoratet (administrativ arealkontrol, efterafgrøder)......38

8.3 Økonomiske effekter...................................................................................................39

8.4 Konklusion ..................................................................................................................39

9. Konkrete tilpasninger........................................................................................................39

9.1. Sagsbehandlingstid ...................................................................................................39

9.2. Bagatelgrænser .........................................................................................................39

9.3. Anmeldeordninger .....................................................................................................40

9.4. Forslag om kontinuitetsbrud ......................................................................................40

9.5. Forslag om økologi ....................................................................................................40

9.6. Gårdbiogasanlæg ......................................................................................................40

9.7. Forsøgsanlæg............................................................................................................40

10. Konsekvenser for brugerbetaling ...................................................................................40

11. Bilag ...............................................................................................................................42

Bilag 1. Arbejdsgruppen om de økonomiske konsekvensers sammensætning ...............42

2


1. Indledning

Dette notat indeholder en økonomisk vurdering af arbejdsgruppernes anbefalinger i forbindelse

med Husdyrreguleringsudvalgets arbejde. Der er dog arbejdet videre med emissionsmodellen.

Økonominotatet er udarbejdet af sekretariatet for Husdyrreguleringsudvalget

med bidrag fra arbejdsgruppen om økonomi.

For at fyldestgørende kunne belyse de økonomiske effekter skal omkostningerne ved den

foreslåede regulering sammenlignes med omkostningerne ved nuværende regulering på

området. Det har dog ikke været muligt indenfor projektet at give et fuldstændig estimat af

både administrative og erhvervsmæssige omkostninger, hverken for den nuværende regulering

eller for forslagene i forbindelse med Husdyrreguleringsudvalgets arbejde. En del af

forklaringen er, at løsningsmodellerne på nuværende tidspunkt ikke er detaljeret nok for at

kunne gennemføre dybdegående beregninger. Vurderingerne er i stort omfang baseret på

umiddelbare skøn af de enkelte variabler, hvorfor beregningerne er belagt med usikkerhed.

Kun nogle effekter – primært de administrative - er blevet vurderet kvantitativt, mens de

andre effekter er forsøgt beskrevet uden kvantificering.

I de fleste tilfalde vil forslagene føre til både omkostninger og gevinster der falder på forskellige

tidspunkter over tid. Ofte skal der for eksempel investeres i administrative systemer i

starten, mens gevinsterne først falder over en årrække bagefter. For at kunne sammenligne

gevinsterne og omkostningerne diskonteres alle værdier til 2011 værdier. Diskontering betyder,

at omkostninger eller gevinster der falder længere ud i tiden vægter mindre end økonomiske

effekter her og nu. Grundene til diskontering er flere, blandt andet, at folk udviser

en præference for at få gevinster nu, i stedet for i fremtiden. Ved at diskontere alle økonomiske

effekter kan der gives et samlet tal, som viser om tiltaget, over den valgte periode,

giver et over- eller underskud. Desuden giver det mulighed for at sammenligne effekterne

fra forskellige tiltag. Det antages, at der vil tages en beslutning om den fremtidige regulering

i 2011, at investeringer tilknyttet løsningerne foretages i 2012 og at den nye regulering

kan introduceres i 2013. Til sammenligning beregnes også driftsomkostningerne i nuværende

system fra 2013 i de tilfælde hvor det har været muligt at indsamle data herom. I andre

tilfælde er der set på ændringer i forhold til den nuværende regulering. De økonomiske

konsekvenser vurderes over 20 år fremad inklusive 2032. Diskonteringsrenten, som viser

med hvilken rate fremtidige effekter nedskrives i forhold til effekter nu, er efter Finansministeriets

anbefaling sat til 5 %.

Det skal nævnes, at kun de privatøkonomiske omkostninger er vurderet og ikke de samfundsøkonomiske.

Dette betyder bl.a. at miljøeffekter af tiltagene ikke er kvantificeret.

2. Adskillelse af areal og anlæg - arealregulering

2.1 Afgrænsning

Opgaven er at vurdere de økonomiske konsekvenser ved delvist at udskille arealdelen fra

miljøgodkendelsen i forhold til at beholde arealdelen i miljøgodkendelsen. Som anført i arbejdsgrupperapporten

om arealregulering, vil der fortsat skulle være en vurdering af husdyrbrugets

arealer, og anvendelsen heraf, i forbindelse med miljøgodkendelsen af husdyr-

3


ugets anlæg på trods af en introduktion af en såkaldt sårbarhedsdifferentieret generel

arealregulering.

2.2 Metode

Arbejdsgruppen om arealregulering har opstillet en række modeller for, hvordan en generel

sårbarhedsdifferentieret regulering af arealanvendelsen vil kunne bygges op. Sådanne ordninger

forventes på den ene side at gøre den generelle regulering af arealerne mere kompliceret

end i dag. På den anden side forventes den at kunne give større klarhed og forudsigelighed,

samt at kunne lette sagsbehandlingen i de konkrete sager om miljøgodkendelse

af husdyrbrug.

For at kunne vurdere, hvorvidt det samlet set vil være en fordel at ændre den nuværende

regulering bør omkostningerne for erhverv og myndigheder ved det nuværende system beskrives.

Det vil sige, at det vil blive gennemgået, hvad arealdelen af det nuværende reguleringssystem

har af omkostninger ud fra en række forudsætninger. Denne del forventes at

bortfalde i forskellig udstrækning afhængigt af model, hvis en generel sårbarhedsdifferentieret

arealregulering bliver indført.

Efterfølgende vil de forskellige modeller fra arealgruppens rapport blive meget kort beskrevet

og vurderet rent økonomisk. Med den økonomiske vurdering menes, at de administrative

konsekvenser for erhverv og myndigheder ved en ændret regulering beskrives kort kvalitativt

og kvantitativt. De driftsmæssige omkostninger og gevinster forsøges også estimeret

kvalitativt. Beregninger af den type kræver gerne inddragelse af forskningsinstitutioner og

længere arbejdstid.

2.3 Modeller i arbejdsgrupperapport oversat til scenarier i rapporten

om Husdyrreguleringsudvalgets samlede anbefalinger

Husdyrreguleringsudvalget har i rapporten om de samlede anbefalinger opstillet to scenarier

mht. den fremadrettede arealregulering: et scenarie med alle gødningstyper og et scenarie

uden handelsgødning. I forhold til arbejdsgrupperapporten om arealregulering kan modellerne

N4 og P2 eller P3 indgå i scenariet uden handelsgødning. I scenariet med alle gødningstyper

kan arbejdsgruppens modeller N2, N3 eller N5 og P1, P2 eller P3 indgå.

2.4 Administrative omkostninger ved det nuværende miljøgodkendelsessystem

for erhverv og myndighed

Antal forventede ansøgninger per år

Fire år efter Husdyrgodkendelseslovens ikrafttræden er over en tredjedel af Danmarks dyreenheder

blevet miljøgodkendt. Hvis man forudsætter, at resterende dyreenheder bliver

godkendt indenfor de kommende otte år, vil antallet af førstegangsgodkendelser forsvinde

efter 2018. I stedet vil der være tillægsansøgninger. En tænkelig udvikling i antallet af ansøgninger

om miljøgodkendelser er tegnet i tabellen nedenfor. Det antages, at ca. 70 % af

ansøgningerne vil være § 11- og § 12-ansøgninger og 30 % vil være § 16-ansøgninger i

linje med fordelingen i 2007-2009. Antallet af ansøgninger om § 10-tilladelse forventes at

være konstant. Fra 2019 forvæntes antallet af tillægsansøgninger at være konstant – 1.000

ansøgninger per år.

4


Tabel 1: Forventet antal ansøgninger

Type 2009* 2010e 2013f 2016f 2019f

Afgjorte

førstegangsansøgninger

§ 10 294 290 290 290 290

§§ 11,12 1171 1500 500 300

§ 16 500 900 200 100

Agjorte tillægsansøgninge§§ 11,12 100 200 500 800 1000

Samlet §§ 10,11,12, 2065 2890 1490 1490 1290

* §§ 11, 12, 16: udtræk fra UVISA, § 10 og tillægsansøgninger: indberetninger om brugerbetaling

et udtræk fra UVISA + skøn

f skøn

Adm. omkostninger for myndighed - miljøgodkendelse

Ifølge indberetninger om brugerbetaling tager sagsbehandlingen af en § 16-ansøgning, dvs.

arealer, som anvendes til afsætning af husdyrgødning, men som ikke er omfattet af en miljøgodkendelse

eller -tilladelse, gennemsnitligt 25 timer (indberetninger 2007-2009). Samme

ressourceforbrug antages for arealdelen i § 11 og § 12. Det betyder, at den udgør ca.

25 % af den samlede sagsbehandlingstid i § 11 og § 12-ansøgninger 1 . Hvis man antager

samme forhold for arealdelen i en § 10-ansøgning om miljøtilladelse, tager arealdelen ca. 5

timer (25 % af de 21 timer, som er afsat til at behandle en § 10-ansøgning i DUT-aftalen).

Ressourceforbruget for tillægsgodkendelser antages at være ca. 50 % af det, der medgår til

en førstegangsgodkendelse – dvs. ca. 12,5 timer for husdyrbrug inden for § 11 og § 12.

Den PL-regulerede takst for en kommunemedarbejder i 2011 er 480 kr. per time. Heraf vil

231 kr. være finansieret af brugerbetaling for §§ 11, 12 og 16, hvorfor kommunen bærer

249 kr. per time for disse ansøgninger. For § 10 bærer kommunen hele omkostningen.

Arealdelen for en § 10-ansøgning koster: 2.400 kr.

Arealdelen for en § 11- eller § 12-ansøgning koster: 6.225 kr.

En § 16-ansøgning koster: 6.225 kr.

Arealdelen for en tillægsgodkendelse efter § 11 eller § 12 koster: 3.113 kr.

Det giver følgende prognose for omkostningerne frem til 2019:

Tabel 2: Kommunernes forventede omkostninger til sagsbehandling af miljøgodkendelser

Type 2010e 2013f 2016f 2019f

Afgjorte

førstegangsansøgninger

§ 10 696.000 696.000 696.000 696.000

§§ 11,12 9.337.500 3.112.500 1.867.500 0

§ 16 5.602.500 1.245.000 622.500 0

Agjorte tillægsansøgninger §§ 11,12 622.500 1.556.250 2.490.000 3.112.500

Samlet §§ 10,11,12,16 16.258.500 6.609.750 5.676.000 3.808.500

Nuværdien i 2011 af kommunernes omkostninger mht. sagsbehandling af miljøgodkendelsen

fra 2013 frem til 2032 er 55 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet - miljøgodkendelse

1

Jf. referenceanalyse om Administrativt ressourceforbrug i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug,

hvor den totale sagsbehandlingstid for §11- og § 12- ansøgninger udgør godt 100 timer.

5


Erhvervet betaler via brugerbetaling ca. halvdelen af kommunernes omkostninger for en

miljøgodkendelse, dvs. 231 kr. i timen:

Arealdelen for en § 11- eller § 12-ansøgning koster gennemsnitligt: 5.775 kr.

En § 16-ansøgning koster gennemsnitligt: 5.775 kr.

Arealdelen for en tillægsgodkendelse efter § 11 eller § 12 koster gennemsnitligt: 2.888 kr.

Det giver følgende prognose for omkostningerne frem til 2019:

Tabel 3: Erhvervets forventede omkostninger til brugerbetaling af miljøgodkendelse

Type 2010e 2013f 2016f 2019f

Afgjorte

førstegangsansøgninger

§§ 11,12 8.662.500 2.887.500 1.732.500 0

§ 16 5.197.500 1.155.000 577.500 0

Agjorte tillægsansøgninger §§ 11,12 577.500 1.443.750 2.310.000 2.887.500

Samlet §§ 10,11,12,16 14.437.500 5.486.250 4.620.000 2.887.500

Nuværdien i 2011 af erhvervets omkostninger mht. brugerbetaling af miljøgodkendelsen fra

2013 frem til 2032 er 44 mio. kr.

Desuden skal landmanden betale landbrugskonsulentens ressourceforbrug. Ifølge analysen

om det administrative ressourceforbrug i forbindelsen med husdyrbrug tager landbrugskonsulentens

sagsbehandling af en § 16-ansøgning ca. 20 timer. Samme ressourceforbrug

antages for arealdelen i § 11 og § 12. Det betyder, at arealdelen udgør ca. 25 % af den

samlede sagsbehandlingstid i § 11 og § 12-ansøgninger 2 . Hvis man antager samme forhold

for arealdelen i en § 10-ansøgning om miljøtilladelse, tager arealdelen ca. 5 timer (25 % af

de 19 timer, som det tager at behandle en § 10-ansøgning ifølge analysen om det administrative

ressourceforbrug). Ressourceforbruget for tillægsgodkendelser forventes at være

ca. 50 % af det der medgår til en førstegangsgodkendelse – dvs. ca. 10 timer for husdyrbrug

inden for § 11 og § 12.

En landbrugskonsulent antages at koste 1.000 kr. i timen.

Omkostningen for en landbrugskonsulent:

Arealdelen for en § 10-ansøgning koster: 5.000 kr.

Arealdelen for en § 11- eller § 12-ansøgning koster: 20.000 kr.

En § 16-ansøgning koster: 20.000 kr.

Arealdelen for en tillægsgodkendelse efter § 11 eller § 12 koster: 10.000 kr.

Det giver følgende prognose for omkostningerne frem til 2019:

Tabel 4: Erhvervets forventede omkostninger til landbrugskonsulenten ved miljøgodkendelse

Type 2010e 2013f 2016f 2019f

Afgjorte

førstegangsansøgninger

§ 10 1.450.000 1.450.000 1.450.000 1.450.000

§§ 11,12 30.000.000 10.000.000 6.000.000 0

§ 16 18.000.000 4.000.000 2.000.000 0

Agjorte tillægsansøgninge§§ 11,12 2.000.000 5.000.000 8.000.000 10.000.000

Samlet §§ 10,11,12,151.450.000 20.450.000 17.450.000 11.450.000

2

Jf. referenceanalyse om Administrativt ressourceforbrug i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug,

hvor den totale sagsbehandlingstid for §11- og § 12- ansøgninger udgør 65-95 timer.

6


Nuværdien i 2011 af erhvervets omkostninger mht. landbrugskonsulentens ressourceforbrug

i forbindelse med en miljøgodkendelse fra 2013 frem til 2032 er 169 mio. kr.

Endelig bruger en landmand ca. 5 timer på arealdelen per ansøgning 3 . En landmands timeløn

vurderes til 170 kr. i timen - et skøn for timelønningen for en ansat i landbrugssektoren.

Ressourceforbruget for tillægsgodkendelser forventes at være ca. 50 % af det der medgår

til en førstegangsgodkendelse – dvs. ca. 2,5 timer for husdyrbrug inden for § 11 og § 12.

Gennemsnitlig omkostning for en landmand:

Arealdelen for en § 10-ansøgning koster: 850 kr.

Arealdelen for en § 11- eller § 12-ansøgning koster: 850 kr.

En § 16-ansøgning koster: 850 kr.

Arealdelen for en tillægsgodkendelse efter § 11 eller § 12 koster: 425 kr.

Det giver følgende prognose for omkostningerne frem til 2019:

Tabel 5: Landmandens omkostninger pga. tabt arbejdstid ved miljøgodkendelse

Type 2010e 2013f 2016f 2019f

Afgjorte

førstegangsansøgninger

§ 10 246.500 246.500 246.500 246.500

§§ 11,12 1.275.000 425.000 255.000 0

§ 16 765.000 170.000 85.000 0

Agjorte tillægsansøgninge§§ 11,12 85.000 212.500 340.000 425.000

Samlet §§ 10,11,12,1 2.371.500 1.054.000 926.500 671.500

Nuværdien i 2011 af erhvervets omkostninger mht. landmandens ressourceforbrug i forbindelse

med en miljøgodkendelse fra 2013 frem til 2032 er 9 mio. kr.

Adm. omkostninger for myndighed - anmeldeordning

Sagsbehandlingen af en anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer vurderes til 4

timer for kommunen. Hvis man antager 1.000 sager per år 4 og en timetakst på 480 kr., indebærer

det en omkostning for kommunerne på 1.920.000 kr. årligt. Nuværdien i 2011 af

kommunernes omkostninger mht. sagsbehandling af anmeldeordningen fra 2013 til 2031 er

23 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet – anmeldeordning

Sagsbehandlingen af en anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer vurderes til 2

timer for landbrugskonsulenten. Med en timetakst på 1.000 kr., indebærer det en omkostning

på 2 mio. kr. årligt. Nuværdien i 2011 af erhvervets omkostninger mht. sagsbehandling

af anmeldeordningen fra 2013 til 2031 er 24 mio. kr.

Adm. omkostninger for myndighed - revurdering

Miljøgodkendelser ifølge § 11, § 12 og § 16 skal revurderes hvert ottende år. Sagsbehandlingstiden

for kommunen vurderes til en tredjedel af en førstegangsgodkendelse. Det betyder

ca. 8 timer for arealdelen i § 11 og § 12, og 8 timer for revurderingen af en § 16-

3

Jf. referenceanalyse om Administrativt ressourceforbrug i forbindelse med miljøgodkendelser af husdyrbrug,

hvor det fremgår at landmanden skønnes at bruge 5 timer på en § 16-ansøgning.

4

Reelt har der været omkring 30 sager per år., men antallet forventes at stige i takt med at antallet af

miljøgodkendelser stiger.

7


godkendelse. Den PL-regulerede takst for en kommunemedarbejder i 2011 er 480 kr. per

time. Heraf bærer kommunen 249 kr. Miljøgodkendelserne begynder at revurderes i 2015.

Nuværdien i 2011 af kommunernes omkostninger mht. revurdering fra 2015 frem til 2032 er

22 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet - revurdering

231 kr. af den PL-regulerede takst for en kommunemedarbejder i 2011 vil være finansieret

af brugerbetaling. Desuden skønnes en landbrugskonsulent at bruge en tredjedel af tiden af

en førstegangsgodkendelse, dvs. ca. 7 timer, på en revurdering. Timetaksten er 1.000 kr.

Nuværdien i 2011 af erhvervets omkostninger mht. brugerbetaling af revurdering fra 2015

frem til 2032 er 20 mio. kr.

Nuværdien i 2011 af erhvervets omkostninger mht. landbrugskonsulentens ressourceforbrug

ved revurdering fra 2015 frem til 2032 er 77 mio. kr.

Kontrolomkostninger for myndighed

Hvis man antager, at det tilsvarende sagsbehandlingstiden for miljøgodkendelsen tager ca.

25% af den totale tid at behandle arealerne i en kontrol er tidsforbruget for en arealkontrol

2,5 timer (i DUT-aftalen er der tildelt 9,5 timer per kontrol).

Den PL-regulerede takst for en kommunemedarbejder i 2011 er 480 kr. per time. Heraf vil

289 kr. være finansieret af brugerbetaling, hvorfor kommunen bærer 191 kr. per time. Omkostningen

for kommunen per kontrol er følgelig 478 kr.

I 2011 vil der være omkring 1.000 § 10 tilladelser. Det skønnes at 10 % af disse er pelsdyrbrug

på baggrund af fordelingen af det samlede antal af husdyrbrug under 75 DE. Endvidere

vil der være omkring 3.400 § 11- og § 12-godkendelser samt 1.600 § 16-godkendelser.

Minimumsfrekvensen for samlede tilsyn med husdyrbrug er baseret på størrelse og type.

Det betyder at husdyrbrug med § 11- og § 12-godkendelser skal have tilsyn hvert 3. år og

husdyrbrug med § 16-godkendelser og § 10-tilladelser skal have et samlet tilsyn hvert 6. år.

Dog skal pelsdyrbrug under 75 DE have tilsyn hvert 4. år. Omkostningerne vil stige i takt

med at antallet af miljøgodkendelser stiger. Hvis man tager udgangspunkt i prognosen

ovenfor for antallet af forventede miljøgodkendelser kan man forvente følgende udvikling i

omkostningerne til kontrol for kommunerne frem til 2020:

Tabel 6: Forventet udvikling i kontrolomkostninger for kommunerne

2011e 2014e 2017e 2020e

§11, 12 544.825 816.013 988.518 1.046.423

§ 16 130.358 187.332 222.024 234.432

§ 10 71.625 133.939 196.253 258.566

Pelsdyr under 75 DE 11.938 22.323 32.709 43.094

Samlet 758.745 1.159.607 1.439.503 1.582.516

Nuværdien i 2011 af kommunernes omkostninger mht. kontrol af vilkår i miljøgodkendelsen

fra 2013 frem til 2032 er 18 mio. kr

Kontrolomkostninger for erhvervet

8


Erhvervet betaler via brugerbetaling 60 % af kommunernes omkostninger for en miljøgodkendelse.

Det indebærer en omkostning på 723 kr. per kontrol (289 X 2,5 timer). Udviklingen

i erhvervets omkostninger frem til 2020 vurderes nedenfor:

Tabel 7: Forventet udvikling for erhvervet til brugerbetaling af kontrol

2011e 2014e 2017e 2020e

§11, 12; hvert 3. år 824.369 1.234.701 1.495.716 1.583.331

§ 16; hvert 6. år 197.243 283.451 335.942 354.717

§ 10; hvert 6. år 108.375 202.661 296.948 391.234

Pelsdyr under 75 DE; hvert 4. år 18.063 33.777 49.491 65.206

Samlet 1.148.049 1.754.589 2.178.096 2.394.487

Nuværdien i 2011 af erhvervets omkostninger mht. brugerbetaling af kontrol af vilkår i miljøgodkendelsen

fra 2013 frem til 2032 er 27 mio. kr

Vedligeholdelse af IT-system

IT-systemet til miljøgodkendelser har siden starten kostet omkring 10 mio. kr. at udvikle.

Heraf berører ca. 2 mio. kr. arealdelen. Miljøstyrelsen vurderer, at vedligeholdelsen koster

ca. 15 % per år. Vedligeholdelsen af arealdelen i miljøgodkendelsen koster følgelig ca.

300.000 kr. per år. Det beløb ville kunne spares, hvis arealdelen udskilles fra miljøgodkendelsen.

Nuværdien i 2011 af Miljøstyrelsens omkostninger mht. vedligeholdelse af arealdelen i ITsystemet

fra 2013 frem til 2032 er 4 mio. kr.

Klagesager

Det er forventeligt, at klagesager i Miljøklagenævnet falder, hvis areal og anlæg adskilles

ved at arealdelen udskilles i videst muligt omfang fra miljøgodkendelsen. Faldets størrelse

vurderes dog at være umuligt at forudsige, hvorfor der ikke laves videre beregninger.

Samlet omkostning

Miljøgodkendelsessystemets samlede administrative omkostning for det offentlige og erhvervet

fra 2013 til 2032 vurderes til 492 mio. kr. i nutidsværdi for 2011. Heraf kan 370 mio.

kr. henføres til erhvervet og 122 mio. kr. til det offentlige. Størstedelen af de offentlige omkostninger

kan henføres til kommunernes sagsbehandling af miljøgodkendelser, revurderinger

og anmeldeordning samt kontrol af vilkår i miljøgodkendelserne. Vedligeholdelse af

IT-systemet udgør statens omkostninger.

En antagelse om at 80 % af ressourceforbruget kan henføres til kvælstofregulering og 20 %

til fosforregulering medfører en fordeling som i tabel 8.

Tabel 8: Administrative omkostninger for miljøgodkendelsessystemet fordelt på kvælstof of fosfor

Miljøgodkendelsen i dag

N P

Stat 3 mio. kr. 0,5 mio. kr.

Kommuner 95 mio. kr. 24 mio. kr.

Administrative omkostninger for

det offentlige

97 mio. kr. 24,5 mio. kr.

Administrative omkostninger for

erhvervet

296 mio. kr. 74 mio. kr.

Samlede administrative

omkostninger

394 mio. kr. 98,5 mio. kr.

9


2.5 Administrative og driftsmæssige omkostninger ved at ændre

systemet til de i arealgruppens forslåede løsninger

Adm. omkostninger for myndighed: Kvælstof N1 – Simpel normdifferentiering

Med model N1 forventes sagsbehandlingen af arealerne i miljøgodkendelsen kun at kunne

lettes i meget begrænset omfang – en procent af ressourceforbruget ved kommunernes

sagsbehandling af miljøgodkendelser og revurderinger vurderes at kunne fjernes. Omkostninger

til kommunernes kontrol og statens vedligeholdelse af IT-systemet forventes ikke at

blive reduceret. Det giver en nutidsværdi i 2011 af den administrative omkostning på knap

97 mio. kr. i stedet for godt 97 mio. kr. som anført i tabel 8.

Derudover vil der være omkostninger til at opdatere det data/kortgrundlag, der skal lægges

til grund for den nye regulering mht. sårbare områder og effekter af virkemidler. Omkostningerne

til dette er af DMU estimeret til 1 mio. kr. Det antages, at kortet opdateres i 2023 til

500.000 kr. Plantedirektoratet vil vurdere de adm. omkostninger til at være ca. 1-3 mio. kr. i

initialomkostninger og ca. 1-2 årsværk i årlige omkostninger, hvilket svarer til 1-2 mio. kr.

årligt. Nutidsværdien i 2011 af statens omkostninger mht. investeringer og drift af den nye

regulering fra 2012 frem til 2032 er 21 mio. kr.

Den samlede administrative omkostning for det offentlige ved model N1 vurderes således til

118 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet: Kvælstof N1 – Simpel normdifferentiering

Den meget begrænsede lettelse i kommunernes sagsbehandling afspejles også i lettelsen

for landbrugskonsulenterne, hvor kun en procent af ressourceforbruget vurderes at kunne

fjernes. Omkostninger til brugerbetaling af kontrol forventes ikke at blive reduceret. Det giver

en nutidsværdi i 2011 af den administrative omkostning i sagsbehandlingen på 293 mio.

kr. i stedet for de 296 mio. kr. som anført i tabel 8.

Derudover vurderes gødningsregnskabet at blive en smule mere kompliceret, og det vil være

vanskeligt at lave sit regnskab uden at benytte EHA, bedriftsløsningen eller lign. programmer.

De adm. konsekvenser vurderes til at ligge i omegnen af 12,5 mio. kr. årligt, baseret

på et skøn, at det vil tage 15 minutter længere per landbrugskonsulent at lave gødningsregnskabet,

at landmandskonsulenten koster 1.000 kr. i timen, og der er ca. 50.000

bedrifter.

Nutidsværdien i 2011 af erhvervets administrative omkostninger fra 2013 frem til 2032 er

148 mio. kr.

Den samlede administrative omkostning for erhvervet ved model N1 vurderes således til

442 mio. kr.

Samlet omkostning: Kvælstof N1 – Simpel normdifferentiering

Den samlede administrative omkostning for model N1 fra 2012 til 2032 vurderes til 559 mio.

kr. i nutidsværdi for 2011.

Adm. omkostninger for myndighed: Kvælstof N4 – Norm for husdyrbrug / Scenarie uden

handelsgødning

10


Med model N4 forventes sagsbehandlingen af arealerne i miljøgodkendelsen ikke at kunne

lettes i fuldt omfang – 70 % af ressourceforbruget af sagsbehandlingen ved miljøgodkendelser

og revurderinger vurderes at kunne fjernes. Kommunernes omkostninger til kontrol

og statens omkostninger til vedligeholdelse af IT-systemet forventes ikke at blive reduceret.

Det medfører en samlet omkostning til fortsat administration af miljøgodkendelsessystemet

på 41 mio. kr. i stedet for 97 mio. kr. som anført i tabel 8.

Derudover vil der være omkostninger for staten til at opdatere det data/kortgrundlag, der

skal lægges til grund for den nye regulering. Udover det kortgrundlag over sårbare områder

og virkemidler, som der er brug for i model N1 (1 mio. kr.), er der også behov for at forfine

N-reduktionskortet. DMU vurderer omkostningerne til 2 mio. kr. Dog er kortlægningen af

ådalene ikke indbefattet i dette beløb. Det antages, at kortet opdateres i 2023 til 500.000

kr. Plantedirektoratet vil vurdere de adm. omkostninger til at være ca. 3-6 mio. kr. i initialomkostninger.

Det vurderes, at der er brug for ca. 2 årsværk i årlige omkostninger til kontrol,

hvilket svarer til 2 mio. kr. om året.

Nutidsværdien i 2011 af statens omkostninger mht. investeringer og drift af den nye regulering

fra 2012 frem til 2032 er 31 mio. kr. Den samlede omkostning for det offentlige ved model

N4 vurderes således til 73 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet: Kvælstof N4 – Norm for husdyrbrug / Scenarie uden handelsgødning

Lettelsen i kommunernes sagsbehandling afspejles også i lettelsen for landbrugskonsulenterne,

hvor 70 procent af ressourceforbruget hvad angår sagsbehandling af miljøgodkendelser

og revurderinger vurderes at kunne fjernes. Omkostninger til brugerbetaling af kontrol

forventes ikke at blive reduceret. Det giver en nutidsværdi i 2011 af den administrative

omkostning til fortsat administration af miljøgodkendelsessystemet på 108 mio. kr. i stedet

for de 296 mio. kr., som er anført i tabel 8.

Gødningsregnskabet vil blive en del mere kompliceret, og det vil være vanskeligt at lave sit

regnskab uden at benytte EHA, bedriftsløsningen eller lign. programmer. De administrative

konsekvenser vurderes til at ligge i omegnen af 10 mio. kr. per år, hvilket er noget lavere

end de andre løsninger, da dette forslag kun vil påvirke husdyrbrug. Nutidsværdien i 2011

af erhvervets administrative omkostninger af den nye regulering fra 2013 frem til 2032 er

119 mio. kr.

Den samlede administrative omkostning for erhvervet ved model N4 vurderes således til

227 mio. kr.

Samlet omkostning: Kvælstof N4 – Norm for husdyrbrug / Scenarie uden handelsgødning

Den samlede administrative omkostning for model N4 fra 2012 til 2032 vurderes til 299 mio.

kr. i nutidsværdi for 2011.

Arealvurdering i miljøgodkendelsen i modellerne N2, N3 og N5 (Scenarie med alle gødningstyper)

På trods af introduktionen af en sårbarhedsdifferentieret generel arealregulering ved modellerne

N2, N3 og N5, vil der være en vurdering af husdyrbrugets arealer, og anvendelsen

heraf, i forbindelse miljøgodkendelsen af husdyrbrugets anlæg. Det er dog muligt at indføre

en vis standardisering af vurderingen, hvori man primært sikrer, at husdyrbruget overholder

de generelle regler for arealerne.

11


Det antages, at det for 95 % af sagerne vil kræve 10 % af ressourceforbruget til arealdelen i

dag at gennemføre arealvurderingen – både for kommuner og erhverv. For 5 % af sagerne,

som ligger i eller tæt på sårbare områder, skønnes ressourceforbruget at være 80 % af det

nuværende ressourceforbrug til arealerne i en miljøgodkendelse. Samme vægte på ressourceforbruget

til sagerne er brugt til at skønne omkostningerne til revurderinger og kontrol

i miljøgodkendelsessystemet. Nutidsværdien i 2011 af omkostning for miljøgodkendelsessystemet

fra 2013 til 2032 er 13 mio. kr. for kommunerne. For erhvervet medfører samme

vægte til sagerne i forhold til dagens ressourceforbrug mht. arealvurdering, revurderinger og

brugerbetaling af kontrol en nutidsværdi i 2011 for erhvervet på 47 mio. kr.

Dertil kommer statens vedligeholdelse af IT-systemet for arealdelen i miljøgodkendelsen på

4 mio. kr., hvilket giver en samlet omkostning på 14 mio. kr.

Det bliver antaget at 80 % af ressourceforbruget kan henføres til kvælstofregulering, hvorfor

denne andel lægges oveni omkostningen for kvælstofmodellerne. Resterende 20 % lægges

oveni omkostningen for fosformodellerne.

Ny anmeldeordning i modellerne N2, N3 og N5 (Scenarie med alle gødningstyper)

Som nævnt i referenceanalysen om de EU-retlige rammer for arealreguleringen, vil den

sårbarhedsdifferentierede generelle regulering af arealerne i N2, N3 og N5 skulle suppleres

med en ordning, der erstatter den gældende anmeldeordning vedrørende udskiftning af

udbringningsarealer. Da det ikke vil være tale om en årlig indberetning for landmanden,

men kun i de relevante situationer, vurderes omkostningen til 20 % af den nuværende ordning.

Det betyder ca. 5 mio. kr. for kommunerne og 5 mio. kr. for erhvervet i nutidsværdi for

2011. Det bliver antaget at 80 % af ressourceforbruget kan henføres til kvælstofregulering,

hvorfor denne andel lægges oveni omkostningen for kvælstofmodellerne. Resterende 20 %

lægges oveni omkostningen for fosformodellerne.

Adm. omkostninger for myndighed: Kvælstof N2–Markant normdifferentiering og N3-

Yderligere normdifferentiering /Scenarie med alle gødningstyper

For model N2 og N3 vurderes omkostningerne at være ens for såvel det offentlige som for

erhvervet.

Der vil være omkostninger for staten til at opdatere det data/kortgrundlag, der skal lægges

til grund for den nye regulering. Udover det kortgrundlag over sårbare områder og virkemidler,

som der er brug for i model N1 (1 mio. kr.), er der også behov for at forfine Nreduktionskortet.

DMU vurderer omkostningerne til 2 mio. kr. Dog er kortlægningen af ådalene

ikke indbefattet i dette beløb. Det antages, at kortet opdateres i 2023 til 500.000 kr.

Plantedirektoratet vil vurdere de adm. omkostninger til at være ca. 3-6 mio. kr. i initialomkostninger

og ca. 2-3 årsværk i årlige omkostninger, hvilket svarer til 2-3 mio. kr. om året.

Nutidsværdien i 2011 af statens omkostninger mht. investeringer og drift af den nye regulering

fra 2012 frem til 2032 er 37 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering lægges 4 mio. for statens vedligeholdelse af

IT-systemet til miljøgodkendelsessystemet og 10 mio. for kommunernes vurdering af arealerne

i miljøgodkendelsen, revurderinger og kontrol. Dertil 4 mio. kr. for ovennævnte anmeldeordning.

Den samlede omkostning for det offentlige ved model N2 og N3 vurderes således

til 54 mio. kr.

12


Adm. omkostninger for erhvervet: Kvælstof N2 – Markant normdifferentiering og N3-

Yderligere normdifferentiering/ Scenarie med alle gødningstyper

Gødningsregnskabet vil blive en del mere kompliceret, og det vil være vanskeligt at lave sit

regnskab uden at benytte EHA, bedriftsløsningen eller lign. programmer. De adm. konsekvenser

vurderes til at være ca. 12,5 mio. kr. årligt Nutidsværdien i 2011 af erhvervets administrative

omkostninger til den nye regulering fra 2013 frem til 2032 er 148 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering lægges 37 mio. for landbrugskonsulenternes

og landmændenes arbejde med vurderingerne af arealerne i miljøgodkendelsen, revurderinger

og brugerbetaling af kontrol. Dertil 4 mio. kr. for ovennævnte anmeldeordning. Den

samlede administrative omkostning for erhvervet ved model N2 og N3 vurderes således til

190 mio. kr.

Samlet omkostning: Kvælstof N2 – Markant normdifferentiering og N3-Yderligere normdifferentiering

/ Scenarie med alle gødningstyper

Den samlede administrative omkostning for modellerne N2 og N3fra 2012 til 2032 vurderes

til 243 mio. kr. i nutidsværdi for 2011.

Adm. omkostninger for myndighed: Kvælstof N5 – Udvaskningsmodel /Scenarie med alle

gødningstyper

Der vil være omkostninger for staten til at opdatere det data/kortgrundlag, der skal lægges

til grund for den nye regulering. Udover det kortgrundlag over sårbare områder og virkemidler,

som der er brug for i model N1 (1 mio. kr.), er der også behov for at forfine Nreduktionskortet.

DMU vurderer omkostningerne til 2 mio. kr. Dog er kortlægningen af ådalene

ikke indbefattet i dette beløb. Det antages, at kortet opdateres i 2023 til 500.000 kr.

Plantedirektoratet vil vurdere de adm. omkostninger til at være ca. 4-8 mio. kr. i initialomkostninger

og ca. 3-6 årsværk i årlige omkostninger, hvilket svarer til 3-6 mio. kr. om året.

Nutidsværdien i 2011 af statens omkostninger mht. investeringer og drift af den nye regulering

fra 2012 frem til 2032 er 62 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering lægges 4 mio. for statens vedligeholdelse af

IT-systemet til miljøgodkendelsessystemet og 10 mio. for kommunernes vurdering af arealerne

i miljøgodkendelsen, revurderinger og kontrol. Dertil 4 mio. kr. for ovennævnte anmeldeordning.

Den samlede omkostning for det offentlige ved model N5 vurderes således til 79 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet: Kvælstof N5 – Udvaskningsmodel / Scenarie med alle

gødningstyper

Gødningsregnskabet vil blive ganske kompliceret da det skal hænge sammen med en estimeret

udvaskning der også skal beregnes via f.eks. Farm-N. Ud fra en forudsætning om, at

dette vil koste landbrugskonsulenten ca. 0,5 til 1 times arbejdstid vil forslaget koste erhvervet

ca. 38 mio. kr. årligt. Nutidsværdien i 2011 af erhvervets administrative omkostninger til

den nye regulering fra 2013 frem til 2032 er 445 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering i model N5 lægges 37 mio. for landbrugskonsulenternes

og landmændenes arbejde med vurderingerne af arealerne i miljøgodkendelsen,

revurderinger og brugerbetaling af kontrol. Dertil 4 mio. kr. for ovennævnte anmelde-

13


ordning. Den samlede omkostning for erhvervet ved model N5 vurderes således til 486 mio.

kr.

Samlet omkostning: Kvælstof N5 – Udvaskningsmodel / Scenarie med alle gødningstyper

Den samlede omkostning for model N5 fra 2012 til 2032 vurderes til 565 mio. kr. i nutidsværdi

for 2011.

Adm. omkostninger for myndighed: Fosfor P1 – Normer for fosfor / Scenarie med alle gødningstyper

Hvis der anvendes samme kriterier for krav om fosforregnskab, som der i dag anvendes til

kvælstofregnskabet, vil modellen omfatte ca. 47.500 momsregistrerede landbrugsvirksomheder.

Fosforkontrollen kan umiddelbart udføres inden for rammerne af det eksisterende kontrolapparat,

der dog skal udbygges væsentligt. Det skønnes af Plantedirektoratet, at det vil koste

i omegnen 2-4 mio. kr. at sætte de administrative systemer op til at håndtere fosfor på

samme måde som kvælstof. Derudover vil selve kontrollen af fosfor koste ca. 8-10 årsværk

årligt, hvilket medfører en omkostning på 8-10 mio. kr. årligt. Derudover skal der afsættes

ca. 1 mio. kr. årligt til vedligeholdelse af systemet. Nutidsværdien i 2011 af statens omkostninger

mht. investeringer og drift af den nye regulering i model P1 fra 2012 frem til 2032 er

122 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering lægges 0,5 mio. for statens vedligeholdelse af

IT-systemet til miljøgodkendelsessystemet og 3 mio. for kommunernes vurdering af arealerne

i miljøgodkendelsen, revurderinger og kontrol. Dertil 1 mio. kr. for ovennævnte anmeldeordning.

Den samlede administrative omkostning for det offentlige ved model P1 vurderes således til

126 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet: Fosfor P1 – Normer for fosfor / Scenarie med alle gødningstyper

Det nuværende gødningsregnskab skal udvides betragteligt. Hvis en konsulent skal lave

sådant et stykke arbejde, vil det sandsynligvis koste 500 kr. -1.000 kr. hvilket dækker over

en halv til en time. Samlet set giver dette en omkostning for erhvervet på omkring 36 mio.

kr. årligt. Nutidsværdien i 2011 af erhvervets administrative omkostninger fra 2013 frem til

2032 er 423 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering i model P1 lægges 9 mio. for landbrugskonsulenternes

og landmændenes arbejde med vurderingen af arealerne i miljøgodkendelsen,

revurderinger og brugerbetaling til kontrol. Dertil 1 mio. for ovennævnte anmeldeordning.

Den samlede administrative omkostning for det offentlige ved model P1 vurderes således til

433 mio. kr.

Samlet omkostning: Fosfor P1 – Normer for fosfor / Scenarie med alle gødningstyper

Den samlede administrative omkostning for model P1 fra 2012 til 2032 vurderes til 559 mio.

kr. i nutidsværdi for 2011.

14


Adm. omkostninger for myndighed: Fosfor P2 – Skærpelse af harmonikrav/Scenarie uden

handelsgødning og Scenarie med alle gødningstyper

Det skønnes af Plantedirektoratet, at det vil koste i omegnen af 1-3 mio. kr. at sætte de administrative

systemer op til at håndtere, at visse arealer ikke længere har de generelle harmonikrav.

Den fysiske kontrol, vil også skulle ændres, men kun i mindre grad, da det allerede

i dag kontrolleres, at jordbrugere ikke producerer flere dyr end harmonireglerne tillader.

Plantedirektoratet skønner, at det vil koste i omegnen af 2 årsværk årligt, hvis fosfor også

skal indgå i denne kontrol, hvilket svarer til 2 mio. kr. årligt. Derudover vil der være omkostninger

ved at lave selve fosforkortet. Omkostningerne til dette er af DMU estimeret til 1 mio.

kr. Det antages, at kortet opdateres i 2023 til 500.000 kr. Nutidsværdien i 2011 af statens

omkostninger mht. investeringer og drift af den nye regulering i model P2 fra 2012 frem til

2032 er 27 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering i model P2 lægges 0,5 mio. for statens vedligeholdelse

af IT-systemet til miljøgodkendelsessystemet og 3 mio. for kommunernes vurdering

af arealerne i miljøgodkendelsen, revurderinger og kontrol. Dertil 1 mio. kr. for ovennævnte

anmeldeordning.

Den samlede omkostning for det offentlige ved model P2 vurderes således til 31 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet: Fosfor P2 – Skærpelse af harmonikrav/Scenarie uden

handelsgødning og Scenarie med alle gødningstyper

Rent administrativt vil dette komplicere de nugældende harmoniregler. Det er dog ret marginale

ændringer. Hvis det antages, at 5.000 bedrifter berøres af de ændrede regler, og at

disse bedrifters landbrugskonsulenter skal bruge 15 minutter på at udarbejde ændringer til

deres gødningsregnskab bliver omkostningerne ca. 1.250.000 kr. årligt. Nutidsværdien i

2011 af erhvervets administrative omkostninger til den nye regulering i model P2 fra 2013

frem til 2032 er 15 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering i model P2 lægges 9 mio. kr. for landbrugskonsulenternes

og landmændenes arbejde med vurderingen af arealerne i miljøgodkendelsen,

revurderinger og brugerbetaling til kontrol. Dertil 1 mio. for ovennævnte anmeldeordning.

Den samlede administrative omkostning for erhvervet ved model P2 vurderes således til 25

mio. kr.

Samlet omkostning: Fosfor P2 – Skærpelse af harmonikrav/Scenarie uden handelsgødning

og Scenarie med alle gødningstyper

Den samlede administrative omkostning for model P2 fra 2012 til 2032 vurderes til 56 mio.

kr. i nutidsværdi for 2011.

Adm. omkostninger for myndighed: Fosfor P3 – Forbud mod visse typer fosforrigt husdyrgødning

i visse områder / Scenarie uden handelsgødning og Scenarie med alle gødningstyper

Der vil være omkostninger ved at lave selve fosforkortet. Omkostningerne til dette er af

DMU estimeret til 1 mio. kr. Det antages, at kortet opdateres i 2023 til 500.000 kr. Kontrollen

af modellen er vanskelig, da man kun via fysisk kontrol kan kontrollere, hvorvidt jordbruger

har spredt husdyrgødning ud på et område, hvor det ikke er tilladt. Hvis Plantedirektoratet

15


skulle have denne kontrol vil, det sandsynligvis svarer til ca. 2-4 årsværk årligt, hvilket svarer

til 2-4 mio. kr. årligt. Det skønnes af Plantedirektoratet, at det vil koste i omegnen 1-3

mio. kr. at sætte de administrative systemer op til at håndtere, at visse arealer ikke længere

har tilladelse til at udsprede husdyrgødning. Nutidsværdien i 2011 af statens omkostninger

mht. investeringer og drift af den nye regulering i model P3 fra 2012 frem til 2032 er 39 mio.

kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering i model P2 lægges 0,5 mio. kr. for statens vedligeholdelse

af IT-systemet til miljøgodkendelsessystemet og 3 mio. kr. for kommunernes

vurdering af arealerne i miljøgodkendelsen, revurderinger og kontrol. Dertil 1 mio. kr. for

ovennævnte anmeldeordning.

Den samlede omkostning for det offentlige ved model P3 vurderes således til 43 mio. kr.

Adm. omkostninger for erhvervet: Fosfor P3 – Forbud mod visse typer fosforrigt husdyrgødning

i visse områder / Scenarie uden handelsgødning og Scenarie med alle gødningstyper

Hvis man antager, at 3 % af bedrifterne ligger på lavbundsarealer, bliver ca. 1.500 bedrifter

berørte. Landbrugskonsulenten vurderes at bruge 15 minutter på at få et overblik over arealerne

og hvor gyllen skal udbringes. Det koster ca. 400.000 for erhvervet årligt. Nutidsværdien

i 2011 af erhvervets administrative omkostninger til den nye regulering i model P3 fra

2013 frem til 2032 er 4 mio. kr.

Oveni omkostningerne til den nye regulering i model P2 lægges 9 mio. kr. for landbrugskonsulenternes

og landmændenes arbejde med vurderingen af arealerne i miljøgodkendelsen,

revurderinger og brugerbetaling til kontrol. Dertil 1 mio. kr. for ovennævnte anmeldeordning.

Den samlede omkostning for erhvervet ved model P3 vurderes således til 15 mio. kr.

Samlet omkostning: Fosfor P3 – Forbud mod visse typer fosforrigt husdyrgødning i visse

områder / Scenarie uden handelsgødning og Scenarie med alle gødningstyper

Den samlede omkostning for model P3 fra 2012 til 2032 vurderes til 58 mio. kr. i nutidsværdi

for 2011.

Driftsmæssige konsekvenser for erhvervet

I de økonomiske beregninger er der taget udgangspunkt i, at det miljømål, der skal opnås er

det samme, uanset om det er miljøgodkendelserne eller den generelle regulering, der benyttes

som instrument for at opnå målsætningen. Man kan både i forbindelse med miljøgodkendelsen

og den generelle regulering vælge at skærpe beskyttelsesniveauet. Da en

eventuel skærpelse ikke er kendt, er dette ikke inddraget i de økonomiske beregninger. Dog

vil et skift fra miljøgodkendelsessystemet til generel regulering have både nogle negative og

positive konsekvenser for erhvervet i forhold til driften.

På den positive side vil den enkelte landmand, have en større sikkerhed for, hvilke regler

der gælder for hans arealer. Den økonomiske gevinst for erhvervet ved ændringen er utrolig

vanskelig at kvantificere, men anses af arbejdsgruppen til at være af en anseelig størrelse.

Som nævnt vil en ændring også have negative konsekvenser for erhvervet.

16


Bl.a. bliver miljøgodkendelserne implementeret over en lang årrække, mens at den generelle

regulering i højere grad vil blive implementeret fra år ét. De negative effekter af dette kan

begrænses ved at implementere den generelle regulering med en overgangsordning. Det

skal også nævnes, at samtlige danske dyreenheder forventes, at være godkendt i 2018,

hvilket begrænser den negative effekt for husdyrproducenterne.

Udover en begrænsning af de negative konsekvenser mht. tidsperspektivet kræves en fintmasket

generel regulering, hvis det samlede jordbrug ikke skal påvirkes negativt i forhold til

det nuværende system med arealdelen i miljøgodkendelserne. Det skyldes, at en generel

regulering vil ramme nogle landbrug, som ikke vil være blevet påvirket af en miljøgodkendelse.

Der kan i en vis udstrækning tages højde for dette i model scenarie uden handelsgødning

/ N4, hvor den generelle sårbarhedsdifferentierede arealregulering kun medtager

husdyrbrug.

Det vil kræve nærmere viden om implementeringsmåden før det kan vurderes, hvorvidt det

kan antages, at der ikke vil være nogen forskel i omkostningerne mellem den generelle regulering

og miljøgodkendelsessystemet set i forhold til de to ovenstående elementer.

2.6 Konklusion

Det skal understreges, at beregningerne er usikre, og at de erhvervsøkonomiske konsekvenser

i forhold til driften ikke er indberegnede. Der er behov for en mere dybdegående

analyse af de økonomiske effekter af forslagene.

De ovenstående beregninger mht. administrative omkostninger er summeret i tabellen nedenfor.

Omkostningerne for model P1 medfører markant større omkostninger for det offentlige

end den nuværende regulering. Principielt er det dog ikke uforeneligt med Husdyrreguleringsudvalgets

kommissorium, idet udvalgets anbefalinger kun ”samlet set ikke skal føre til

øgede offentlige udgifter.”

Der er potentiale i administrative lettelser for erhvervet i alle modeller undtaget N1, N5 og

P1.

Tabel 9: Sammenstilling af de administrative omkostninger i kvælstof- og fosformodellerne

Miljøgodkendelsen i dag

N P N1

Kvælstofmodeller i arealgruppens rapport

N2 N3 N4 N5

Fosformodeller i arealgruppens rapport

P1* P2* P3*

Stat 3 mio. kr. 0,5 mio. kr. 24 mio. kr. 40 mio. kr. 40 mio. kr. 34 mio. kr. 65 mio. kr. 122 mio. kr. 28 mio. kr. 39 mio. kr.

Kommuner 95 mio. kr. 24 mio. kr. 94 mio. kr. 14 mio. kr. 14 mio. kr. 39 mio. kr. 14 mio. kr. 3 mio. kr. 3 mio. kr. 3 mio. kr.

Administrative omkostninger for det

offentlige

97 mio. kr. 24,5 mio. kr. 118 mio. kr. 54 mio. kr. 54 mio. kr. 73 mio. kr. 79 mio. kr. 126 mio. kr. 31 mio. kr. 43 mio. kr.

Administrative omkostninger for

erhvervet

296 mio. kr. 74 mio. kr. 442 mio. kr. 190 mio. kr. 190 mio. kr. 227 mio. kr. 486 mio. kr. 433 mio. kr. 25 mio. kr. 15 mio. kr.

Samlede administrative

omkostninger

394 mio. kr. 98,5 mio. kr. 559 mio. kr. 243 mio. kr. 243 mio. kr. 299 mio. kr. 565 mio. kr. 559 mio. kr. 56 mio. kr. 58 mio. kr.

Erhvervsøkonomiske

konsekvener

N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A N/A

* P1, P2 og P3 bliver 9 mio. kr. dyrere i kombination med model N1 og 3 mio. kr. dyrere i kombination med model N4, idet der

vil være behov for den nuværende anmeldeordning i stedet for den administrativt lettere anmeldeordning i model N2, N3, og

N5.

I tabel 10 gives de administrative omkostninger for de forskellige kvælstof- og fosformodeller

opdelt i initialinvesteringer og løbende omkostninger for de forskellige aktører. De løbende

omkostninger er givet som et annuiseret beløb da de virkelige løbende omkostninger

kan variere en del over tid.

Tabel 10: Opdeling af omkostninger i initialinvesteringer og løbende omkostninger

17


Staten Kommunerne Erhverv

Initialinvestering Ann. løbende omk. Ann. løbende omk. Ann. løbende omk.

P i dag 46.325 1.538.232 4.817.148

N i dag 185.299 6.152.928 19.268.592

P1 2.857.143 7.767.131 226.932 28.175.762

P2 2.857.143 1.590.486 226.932 1.635.490

P3 2.857.143 2.362.567 226.932 959.919

N1 2.857.143 1.343.420 6.100.835 28.741.192

N2 7.142.857 2.115.501 907.730 12.332.564

N3 7.142.857 2.115.501 907.730 12.332.564

N4 7.142.857 1.729.461 2.506.418 14.750.704

N5 8.571.429 3.659.662 907.730 31.634.580

Oveni de nævnte omkostninger skal lægges omkostningerne forbundet med lov- og regelarbejdet

i staten. Det skønnes, at der er behov for 10 årsværk, svarende til 10 mio. kr.

3. Emissionsorienteret anlægsregulering

3.1 Afgrænsning

I dette kapitel gives en økonomisk vurdering af den emissionsorienterede model, hvor der

både ses på en ændring af godkendelsesgrænser og en ændring af godkendelsesrammen.

3.2 Metode

For at kunne belyse de økonomiske effekter af den emissionsorienterede model skal omkostninger

ved reguleringen som foreslået af arbejdsgruppen sammenlignes med nuværende

regulering på området. Det har dog ikke været muligt indenfor projektets rammer at give

et fuldstændig estimat af omkostningerne, hverken for den nuværende regulering eller for

forslagene fra arbejdsgruppen.

Den økonomiske vurdering der gives i det følgende skal derfor ikke ses som en fuld opgørelse

af omkostningerne og gevinsterne ved at implementere forslagene fra arbejdsgruppen,

men som et foreløbigt bud på de væsentligste økonomiske virkninger. Dertil kommer,

at kun nogle effekter er blevet vurderet kvantitativt, mens andre effekter er beskrevet uden

kvantificering. Hvor der er angivet en kvantitativ analyse baseres denne på skøn hvorfor

disse analyser er behæftet med en betydelig usikkerhed. Der er derfor behov for en mere

dybdegående analyse af de økonomiske effekter af forslagene efter at der foreligger en

teknisk afklaring af modellen.

3.3 Emissionsorienteret model for miljøgodkendelser

Arbejdsgruppen har set på en emissionsorienteret model for miljøgodkendelser. Modellen

består af to dele:

1) Godkendelsesgrænser: Modellen indebærer en ændring af opgørelsesenheden for

tilladelser og godkendelser fra dyreenheder til pladsbegrebet. Dette har betydning

for hvornår et husdyrbrug er omfattet af § 10, § 11 eller § 12.

2) Godkendelsesrammen: Indførsel af en ret til udledning af ammoniak og lugt.

Godkendelsesgrænser

18


Arbejdsgruppen har gennemgået lovens godkendelsesgrænser, særligt grænserne mellem

tilladelser og godkendelser efter §§ 10-12. Bestemmelserne i §§ 10-12 indeholder varierende

krav til ansøgning, vurdering, vilkår, afgørelse, m.v. Grænserne mellem §§ 10-12 bestemmes

på nuværende tidspunkt ud fra antal dyreenheder på bedriften.

I det følgende koncentreres på de økonomiske konsekvenser ved at indføre emissionsorienterede

godkendelsesgrænser. Dyreenhedsbegrebet tager ikke nødvendigvis højde for de

store variationer i påvirkningen fra de enkelte miljøparametre mellem dyrearter og dyretyper

for samme antal dyreenheder. Emissionsorienterede godkendelsesgrænser går særligt på

ammoniakemissionen. Effekten vil være, at husdyrtyper med relativ høj ammoniakemission

tidligere vil blive indfanget i godkendelsessystemet, mens husdyrtyper med relativ lav ammoniakemission

vil få en anden placering i de forskellige tilladelses- godkendelseskategorier

end i det nuværende godkendelsessystem. Af administrative hensyn foreslås, at emissionsgrænsen

konverteres til en grænse fastsat i antal stipladser, således at årlige ændringer

af normen ikke flytter husdyrbrugene i forhold til kategori for godkendelse.

I Tabel 11 gives en oversigt af de økonomiske konsekvenser for erhvervet. Generelt set

vurderes det, at de økonomiske konsekvenser er ret små. Dog kan der være negative effekter

for mink. For mink betyder ændringen, at bedrifter med færre dyreenheder vil falde under

§ 12, i stedet for § 11 som nu. Det vurderes dog, at der er tale om få bedrifter der vil

blive berørt. Grænserne for § 10 og § 11 angivet i dyreenheder er allerede tilpasset det

større ammoniaktab per DE for mink.

Tabel 11

Kvæg Mink Svin Fjerkræ

+ - for § 12 0 0 for § 12

- for §11

Det vurderes også, at effekterne for kommunerne er marginale, i og med, at sagsbehandlingstiden

for § 11 og § 12 er ret ens. Kun for mink kan der være en effekt, men det vurderes,

at der ikke er mange minkfarme der vil skifte fra § 10 til § 11, hvorfor effekten igen er

begrænset.

De økonomiske effekter for staten stammer fra revisionen af lovgivningen og et behov for

nye IT systemer til indberetning og kontrol af overholdelse af vilkår. De økonomiske konsekvenser

for staten for både ændringen af godkendelsesgrænser og -rammen estimeres til 5-

10 mio. i initialinvestering og 0,5 mio. kr. årligt til vedligeholdelse af systemet. Over en 20

års periode betyder dette en omkostning på 11-16,5 mio. kr. Der arbejdes i øjeblikket på et

”Proof of Concept” for denne del, der bl.a. tager stilling til i hvilket omfang disse omkostninger

skal bæres af brugerne, dvs. erhvervet.

EUs regulering tager også udgangspunkt i stipladser, og ikke i dyreenheder. En ændring af

dansk regulering til stipladsen vil derfor fremover gøre det nemmere at indpasse ny EU regulering

i dansk regulering. Dette vil føre til besparelser, men det har ikke været muligt at

lave et kvantitativt estimat over disse besparelser.

Godkendelsesrammen

Arbejdsgruppen har set på hvordan det sikres, at der inden for en miljøgodkendelse eller

tilladelse til husdyrbrug er den fornødne fleksibilitet til, at producenten kan tilrettelægge produktionen

indenfor de givne rammer for påvirkning af natur, miljø og omgivelser.

19


Arbejdsgruppen foreslår en emissionsbaseret tilgang til miljøgodkendelsen. I det følgende

forsøges der at give en oversigt over de økonomiske konsekvenser af en sådan tilgang.

Den grundlæggende idé er, at godkendelsen udtrykkes som en tilladelse til at udlede X kg

ammoniak og lugt (OU) pr år. Udledningen oversættes til almindelige kontrolvilkår, der beregnes

årligt. Der henvises til arbejdsgruppens rapport samt ”Proof of Concept” for nærmere

redegørelse herfor. Det er dog en klar forudsætning at arealerne reguleres af en sårbarhedsdifferentieret

generel regulering. Såfremt miljøgodkendelsen, som i dag, fortsat skal

omfatte arealerne skal der også stilles krav til emissionerne på udbringningsarealerne af

kvælstof og fosfor. Dette vil markant ændre erhvervets muligheder i forbindelse med en

emissionsbaseret godkendelsesramme.

Løsningsforslaget skal ses i forhold til den nuværende regulering. Under det nuværende

system er det som udgangspunkt ikke muligt at skifte mellem dyretyper eller dyrearter –

uagtet at skiftet samlet set kan betyde en reduktion for de centrale forureningsparametre.

Der er dog i den nuværende husdyrgodkendelseslov indarbejdet en mulighed for at fremskrive

husdyrproduktionen, så godkendelsen kan omfatte en senere øget husdyrproduktion

i samme staldanlæg på baggrund af effektiviseringer, jf. lovens § 14. Dette stiller dog i så

fald krav om et større udbringningsareal på godkendelsestidspunktet. Som nævnt før tager

den emissionsorienterede model for miljøgodkendelsen dog udgangspunkt i, at arealdelen

ikke længere skal være en del af miljøgodkendelsen.

Begrænsningerne i det nuværende system er, i forhold til løsningsmodellen, at det under

det nuværende system ikke er muligt at skifte mellem dyretyper og dyrearter. Det skal dog

nævnes, at der forventes indført en anmeldeordning, således at sådanne ændringer fremover

blot skal anmeldes og ikke vil udløse krav om miljøgodkendelse/tilladelse eller tillæg til

en eksisterende miljøgodkendelse/tilladelse. Derudover vil løsningsmodellen give en gevinst

i forhold til det nuværende system for bedriften i forhold til miljøkrav til ammoniak, da

kravene stilles i forhold til den højeste produktion i godkendelsesperioden i den nuværende

regulering. For malkekvæg er der dog ingen forskel, idet det forventes at normerne for ammoniaktab

vil blive uafhængig af mælkeydelsen per ko. For slagtesvin vil der dog være en

gevinst i form af et lavere miljøkrav end under det nuværende system.

I tabel 12 nedenfor er angivet et overblik over de økonomiske konsekvenser for erhvervet i

forholdet mellem emissionsmodellen og den nuværende regulering.

Tabel 12

Kvæg Mink Svin Fjerkræ

-

- + (-) -

Eventuelle økonomiske effekter for erhvervet afhænger på den ene side af, i hvor stort omfang

en udvidelse af produktionen fører til lavere miljøkrav på anlægsdelen af miljøgodkendelse

i løsningsmodellen i forhold til den nuværende, og på den anden side af de øgede

administrative omkostninger ved den emissionsorienterede model. Der regnes kun med

positive effekter ift. miljøkrav for svin, mens alle bedrifter vil få større omkostninger ved produktionsplanlægning.

Derudover kommer evt. øgede administrative omkostninger i forbindelse

med indberetning af data til brug for kontrol med emissionerne. Derfor vil en emissi-

20


onsorienteret model føre til øgede omkostninger for kvæg, mink og fjerkræ. For svin er resultatet

afhængig af, hvor høje de administrative omkostninger bliver.

De driftsøkonomiske gevinster for slagtesvin opstår fordi der under det nuværende system

laves en beregning af miljøeffekterne over hele godkendelsesperioden, hvor miljøeffekten

beregnes ud fra de nuværende normer, og hvor kravet stilles i forhold til den højeste produktion.

Det forventes dog for slagtesvin, at der over en ti års periode vil være en reduktion i

ammoniakemission per kg. på 10 %. Da denne reduktion ikke medtages i beregningen af

miljøeffekten vil der i det nuværende system stilles et for højt krav til reduktion af emissionen,

i form af bedre teknologi, end er nødvendigt for at holde emissionen på samme niveau

over årene. Under en emissionsorienteret model vil normerne fastsættes hvert år, hvor miljøeffektiviseringen

medtages, så at kravet til reduktion af emissioner baseres på den faktiske

udledning. Besparelsen for bedriften ligger derfor i, at der under den emissionsorienterede

model ikke behøves at investeres i tiltag til at reducere udledninger i samme grad som

under nuværende system.

Forventningen om at der for slagtesvin over en ti års periode vil være en reduktion i ammoniakemission

per kg. på 10 % giver mulighed for at øge produktionen med omkring 10 %

over de næste ti år, uden at ammoniakudslippet stiger. Der er regnet ud fra følgende scenarie:

• 90 % af bedrifterne har en miljøgodkendelse om 10 år, og derfor være under den

emissionsorienterede model, hvor de vil have 0,8 mio. DE

• De 0,8 mio. DE slagtesvin vil give et udslip på 8 mio. kg. ammoniak

• Der forventes ifølge Grøn Vækst et generelt krav om, at ammoniaktabet skal reduceres

med 30 % i forhold til bedste staldsystem i 2005/2006. Det reelle krav er dog

nærmere 20 %, da kravet rent teknisk beregnes i forhold til situationen i 2005/2006,

således at den generelle forbedring siden kan medregnes

Under det nuværende system vil der derfor stilles krav til, at emissionerne af ammoniak

reduceres med 20-30 % i forhold til udslippet på 8 mio. kg., hvilket svarer til en reduktion på

1,6-2,4 mio. kg i 2020. Det reelle ammoniakudslip vil dog ligge 10 % lavere, dvs. på 7,2 mio.

kg. og i den emissionsorienterede model vil kravet til reduktionen derfor være på 1,44-2,16

mio. kg i 2020. Det betyder et lavere krav for alle miljøgodkendte bedrifter på at reducere

ammoniak med 160.000-240.000 kg. i år 2020 under den emissionsorienterede model i

forhold til det nuværende system. Ifølge beregningerne på BAT standarder koster det 40 kr.

per kilo til at reducere ammoniakudslip. I 2020 vil den emissionsorienterede model derfor

føre til en besparelse på 6,4-9,6 mio. kr. Over perioden 2011-2030 er der tale om en besparelse

på 60-90 mio. kr. i forhold til det generelle ammoniakkrav. Udover denne forskel vil der

være ekstra udgifter for de husdyrbrug, som har yderligere krav på grund af deres placering

i forhold til kvælstoffølsomme naturområder. Ifølge de nye krav fastsat i Grøn Vækst vil der

være ekstra udgifter for erhvervet på ca. 30 mio. kr. årligt vil fuld implementering. Hvis kravene

kan beregnes 2 % lavere ved en emissionsmodel frem for den nuværende regulering

og da ca. ½ af disse brug er svinebrug vil det medføre forbedringer for erhvervet på ca.

300.000 kr. årligt efter fuld implementering.

Under alle omstændigheder vil der være øgede omkostninger for erhvervet ved et emissionsbaseret

system, da planlægningen (budgettering) af kommende produktionsår som følge

af nye normtal vil blive mere kompliceret. Landbrug & Fødevarer vurderer, at tidsforbruget

vil være mindre end 1 time i en sådan model. Regnes der med en halv til en hel time og

21


11.400 bedrifter på over 75 DE er omkostningerne for hele erhvervet 50-95 mio. kr. over en

20 års periode.

BAT

Staldsystem

Dyr TAN

Nab dyr Lager

Staldtab Lagertab

NH3 anlægsdel

Konsekvenserne for de administrative omkostninger afhænger af hvor meget en bedrift skal

indberette til kontrolmyndighederne. Der er flere faktorer der påvirker emissionerne fra anlægget.

Disse er illustreret i figur 11. Emissionerne kan ikke kontrolleres direkte. Derfor skal

kontrolmyndighederne have oplysninger om alle de i figur 11 nævnte faktorer for at kunne

kontrollere om emissionsrammen for anlægget overholdes. Hvis disse faktorer kan ændre

sig i perioden frem til næste revurdering er det nødvendigt med en årlig indberetning på alle

faktorer. Hvis disse faktorer, udover normen, ligger fast over godkendelsesperioden, behøver

bedriften kun at oplyse antal dyr og mens produktionsomfang vurderes på grundlag af

kg N ab dyr eller TAN-N.

Hvis alle faktorer skal indberettes regelmæssigt, for at kommunerne kan gennemføre en

effektiv håndhævelse foreslås det, at alle godkendte husdyrbrug årligt udarbejder og evt.

indsender emissionsberegninger. Dette vurderes at omfatte 11.400 husdyrbrug på over 75

DE á 2-4 konsulenttimer årligt svarende til ca. 23-46 mio. kr. årligt efter fuld implementering.

Over perioden 2011-2030 betyder det omkostninger på 180-370 mio. kr. Det skal dog nævnes,

at der i EU’s direktiv om industrielle emissioner (IED) også stilles krav til indberetning

af emissionsdata. Kravene er de samme som vil skulle stilles i forbindelse med en emissionsorienteret

model. Antallet af husdyrbrug der regnes at ville falde under IED reguleringen

er omkring 3000. For disse bedrifter kommer omkostningerne derfor også uden at der indføres

en emissionsorienteret model, og omkostningerne for disse bedrifter skal derfor ikke

medtages her. Omkostningerne ved indførsel af en emissionsorienteret model hvor alle faktorer

skal indberettes vil derfor være omkring 135-275 mio. kr.

Hvis alle faktorer ligger fast, og kun normtallet ændres fra år til år, vil de administrative omkostninger

for erhvervet være det samme som under det nuværende system. Der er behov

for bedre data for ammoniakemissionskoefficienten fra teknologier og staldgulve. Det forventes,

at de nødvendige data vil være tilgængelige ved udgangen af 2012-13. Det er derfor

muligt, fra dette tidspunkt at operere med en model hvor alle faktorer, undtagen normen,

ligger fast.

Det antages at der i alt er omkring 11.400 bedrifter med over 75 DE som er fordelt over de

forskellige sektorer, som angivet i nedenstående tabel. Tabellen viser også fordelingen af

de økonomiske konsekvenser over sektorerne.

22


Tabel 13: Fordelingen af økonomiske konsekvenser i mio. kr. fordelt på sektorer for bedrifter over 75 DE.

Ekstra omk. pga. pro- Administrationsomkostninger

Bedrifter Gevinster duktionsplanlægning per sektor

Faste fakto- Ikke faste fakto-

Antal %

rerrer

Kvæg 4.400 39 % 0 19-37 0 48-96

Svin 5.900 52 % 60-90 25-50 0 83-165

Fjerkræ 600 5 % 0 3-5 0 7-13

Mink 500 4 % 0 2-4 0 8-17

Alle 11.400 100 % 60-90 50-95 0 137-274

Konklusionen er, at de administrative merudgifter pga. indførsel af løsningsmodellen skal

være meget begrænsede for, at sektoren som helhed ikke oplever et tab. Kun svinebedrifter

vil kunne opleve en gevinst ved modellen.

De økonomiske konsekvenser for staten for både ændringen af godkendelsesgrænser og -

rammen estimeres til 5-10 mio. i initialinvestering og 0,5 mio. kr. årligt til vedligeholdelse af

systemet. Over en 20 års periode betyder dette en omkostning på 11-16,5 mio. kr.

Kommunerne og staten vil skulle meddele godkendelser og kontrollere på basis af andre

parametre end nu, men det skønnes, at dette ikke vil føre til ændringer i administrationsomkostninger,

såfremt husdyrbrugene årligt indsender emissionsberegningerne med tilhørende

data om husdyrproduktionen osv.

Oveni de nævnte omkostninger skal lægges omkostningerne forbundet med lov- og regelarbejdet

i staten. Det skønnes, at der er behov for 5 årsværk, svarende til 5 mio. kr.

3.4 Konklusion

Hvad angår den emissionsorienterede model, ser det ud til, især eller kun at give gevinster

til svinebedrifter, mens der er administrative omkostninger for alle bedrifter. Afhængig af,

hvilke data bedrifterne skal oplyse til det offentlige, vil der være en total gevinst eller omkostning

for erhvervet som helhed ved indførsel af den emissionsbaserede model.

Analysen er ikke fyldestgørende og bygger på en del antagelser som ikke alle er kontrolleret.

Der er behov for en mere dybdegående analyse af indførsel af den emissionsbaserede

model.

4. Udskydelse af krav til udbringningsarealer

Ved den nuværende miljøgodkendelse ses der samlet på anlægget og arealerne. En miljøgodkendelse

gælder i princippet i 8 år, og miljøeffekterne ved produktionen beregnes ved

brug af nuværende normer, der angiver miljøbelastningen per dyreenhed. Miljøkrav stilles i

forhold til den højeste beregnede miljøbelastning, og der tages ikke hensyn til forventede

miljøeffektiviseringer over tid.

I den nuværende husdyrgodkendelseslov er der indarbejdet en mulighed for at fremskrive

husdyrproduktionen, så godkendelsen kan omfatte en senere øget husdyrproduktion i

samme staldanlæg på baggrund af effektiviseringer, jf. husdyrgodkendelseslovens § 14. I

23


givet fald vil der blive stillet krav om et større udbringningsareal. Selvom husdyrproducenten

først skal bruge arealerne efter en årrække, vil han skulle redegøre for udbringningsarealerne

på ansøgningstidspunktet. I praksis betyder det, at husdyrproducenten i visse tilfælde

må indgå udbringningsaftaler før han reelt har behov for at udnytte disse. Hvis der etableres

en emissionsorienteret regulering og en sårbarhedsdifferentieret regulering, forventes denne

problemstilling at bortfalde.

Ved mælkekvæg vil kvælstofproduktionen være proportional med mælkeproduktionen. For

mælkekvæg vil der derfor ved en øget produktion være behov for mere udbringningsareal i

takt med den større produktion. Under den nuværende regulering vil kravet til udbringningsarealer

dog være for høj i de første år, hvilket medbringer en omkostning for bedriften. Ved

svineproduktion antages der, at kvælstofproduktionen falder over tid per enhed produktion.

For svin gælder det dog, at der ved beregningen af miljøkravene tages udgangspunkt i de

nuværende normer, så at reduktionen i kvælstofproduktionen over tid ikke medtages i fastsættelsen

af miljøkravene. For svineproduktionen betyder det, at miljøkravet er for højt i

hele godkendelsesperioden, og at der derved er et for højt krav til udbringningsarealer i hele

perioden, hvilket medfører en omkostning for bedriften.

Omkostningen for bedriften består af to dele. For det første betyder en aftale om udbringningsarealer

at der skal leveres gødning til marker ejet af andre bedrifter. Dette vil typisk

føre til højere transportomkostninger. Derudover betyder levering af gødning til andre bedrifter,

at bedriften selv vil mangle gødning, og derfor skal købe handelsgødning. Der produceres

100 kg N per dyreenhed, mens der er behov for omkring 100 kg udnyttet N per hektar. I

handelsgødning ville dette koste omkring 500 kr. Derudover er der øgede transportomkostninger,

som estimeres til 100 kr. per ha som der er indgået en aftale om. Alt i alt betyder det

en omkostning på 600 kr. per ha aftaleareal.

Den anden del af omkostningerne ved det nu værende system er, at færre bedrifter vælger

at fremskrive produktionen. Efter oplysninger fra Landbrug & Fødevarer er der store regionale

forskelle i hvor stor en andel af mælkekvægbedrifterne der fremskriver produktionen

over godkendelsesperioden. I Nord- og Vestjylland gør 80-100 % af bedrifterne brug af muligheden,

i Sønderjylland fremskriver 30 % af bedrifterne mælkeydelsen, mens 70 % bruger

normtal, mens der på Fyn næsten ingen bedrifter er der gør brug af fremskrivning af produktionen.

Forskellen skulle ligge i, hvordan kommunerne ser på sagerne. I de regioner

hvor en stor procentdel af bedrifterne fremskriver produktionen er der en aftale med kommunen

om, at evt. overskydende gødning vil blive bragt til et biogasanlæg 5 . Hvis der alligevel

opstår et behov for mere udbringningsareal skal der først indgås aftaler når behovet

opstår. I de regioner hvor der næsten ikke gøres brug af muligheden for at fremskrive produktionen

holder kommunerne fast i, at der på godkendelsestidspunktet skal foreligge aftaler

for udbringning af gødningen. Forholdene skulle være det samme for svinebedrifter.

I praksis betyder dette, at der i de regioner hvor der gøres meget brug af fremskrivningen af

produktionen ikke er gevinster at hente ved en øget fleksibilitet ift. fremskrivningsmulighederne.

Produktionen er allerede optimeret i forhold til staldforholdene og miljøkrav, mens

5 Husdyrproducenterne har mulighed for at aflevere husdyrgødning til biogasanlæg. Når et fælles biogasanlæg

modtager husdyrgødning stilles der ikke krav om godkendelse af udbringningsarealerne efter husdyrgodkendelseslovens

§ 16. Der er mulighed for at indgå leveringsaftaler med biogasanlæg inden disse er taget i brug.

24


der samtidig ikke er et reelt krav om udbringningsarealer. I andre regioner er der til gengæld

tale om en lavere produktion end der ville være muligt.

Etableres der en tilstrækkelig god sårbarhedsdifferentieret arealregulering vil behovet for at

vurdere udbringningsarealerne i forbindelse med den konkrete miljøgodkendelse blive minimeret

idet den generelle sårbarhedsdifferentierede arealregulering vil tage hånd om miljøbeskyttelsen.

Når det behov som der er i dag for at foretage en meget konkret vurdering

af arealanvendelsen minimeres, vil der kunne gives en større fleksibilitet i forhold til at fremskrive

produktionen uden at landmanden samtidig præcist skal kunne redegøre for sin arealanvendelse.

Hvis der gives en større fleksibilitet til at fremskrive produktionen i de situationer hvor det

må forventes, at behovet for udbringningsarealer aldrig bliver reelt pga. fald i mængden af

gødning per dyr, så må det forventes at flere bedrifter vil fremskrive produktionen, så produktionen

øges over tid. Dette øger indtjeningen i erhvervet. Gevinsten består derfor i hvor

mange flere bedrifter der vil fremskrive produktion ganget med den forventede forøgelse af

indtjeningen per bedrift. Samtidig vil de bedrifter der allerede nu gør brug af fremskrivning af

produktionen ikke behøve at indgå aftaler om udbringning af gødning, før gødningen produceres.

Denne gevinst skal kun regnes ud i forhold til de bedrifter der nu skal lave sådanne

aftaler.

Landbrug & Fødevarer har lavet en analyse der belyser gevinsterne ved at kunne producere

op til den maksimale tilladte mængde ammoniakudslip. Det antages i beregningen, at

ingen på nuværende tidspunkt gør brug af muligheden for at fremskrive produktionen. I så

tilfælde vil gevinsterne i 2020 være på 60-100 mio. kr. for mælkekvægbedrifterne og 20-40

mio. kr. for svinebedrifter. Over en periode på 20 år, hvor bedrifterne fases ind i den emissionsorienterede

model efterhånden som de får en miljøgodkendelse, betyder dette en gevinst

på 500-1.000 mio. kr. for mælkekvæg og 190-380 mio. kr. for svin. Tallene skal dog

nedjusteres i forhold til hvor mange bedrifter allerede nu gør brug af fremskrivningen af produktionen.

Tabellen nedenunder viser antallet af bedrifter per region eller landsdel og deres relative

fordeling. Som det kan ses, dækker Nordjylland, Vestjylland, Fyn og Sydjylland 85 % af

mælkebedrifterne, og 75 % af svinebedrifterne. Det antages, at antallet af anlæg per bedrift

er ens for de forskellige områder. Bruges tallene for hvor mange bedrifter der gør brug af

fremskrivning af produktionen i de forskellige områder kan det ses, at i hvert fald omkring 50

% af mælkebedrifter og omkring 47 % af svinebedrifter gør brug af fremskrivning af produktionen.

Dette betyder, at ovenstående tal for gevinsterne skal halveres, så at gevinsterne for

mælkekvægsbedrifter bliver på 250-500 mio. kr. og 95-190 mio. kr. for svinebedrifter over

20 år.

Tabel 14: Fordeling af mælkekvæg- og svinebedrifter i Danmark

Bedrifter specialiseret i malkekvæg

Svinebedrifter

antal % antal %

Landsdel København By,

Landsdel Københavns

Omegn og Landsdel

Nordsjælland 30 0.8 % 4 0.2 %

Landsdel Bornholm 38 1.0 % 26 1.5 %

Landsdel Fyn 233 6.1 % 148 8.4 %

25


Landsdel Sydjylland 1288 33.6 % 377 21.4 %

Landsdel Østjylland 332 8.7 % 253 14.3 %

Landsdel Vestjylland 916 23.9 % 383 21.7 %

Region Nordjylland 849 22.2 % 408 23.1 %

Region Sjælland 143 3.7 % 165 9.3 %

Hele landet 3829 100.0 % 1765 100.0 %

Oveni disse gevinster skal lægges gevinsterne som følge af, at bedrifter ikke længere behøver

at indgå udbringningsaftaler før at der er overskud af kvælstof. De ovennævnte oplysninger

fra Landbrug & Fødevarer betyder, at der allerede nu ikke behøves at lave sådanne

aftaler i Nord- og Vestjylland, og der ikke er bedrifter på Fyn der fremskriver produktionen.

Til gengæld fremskriver 30 % af bedrifterne i Sydjylland produktionen, og det antages

at disse skal have aftaler om udbringning. For at lave et meget konservativt skøn, antages

det, at alle bedrifter i de andre områder fremskriver produktionen og skal have udbringningsarealer

til rådighed fra starten af godkendelsesperioden. Det betyder, at omkring 25 %

af mælkekvægbedrifterne og 32 % af svinebedrifter har brug for udbringningsarealer. Det

estimeres, at der i 2020 er omkring 800.000 DE af både kvæg og svin omfattet af en miljøgodkendelse,

hvilket er omkring 90 % af hele bestanden.

Tages der hensyn til tab, betyder behovet for 100 kg. udnyttet N per hektar, at der per hektar

er behov for gødning fra 1,4 DE. Der antages, at produktionen over 10 år stiger med 10

%, mens miljøeffektiviteten for svin også stiger med 10 %. Dette betyder, at svinebedrifter

under den nuværende regulering over hele perioden skal have aftaler om udbringning for 10

% mere kvælstof end der reelt set produceres. For kvæg gælder det, at øget produktion

også medfører øget kvælstofproduktion, men under den nuværende regulering betyder det,

at der allerede fra starten skal være aftaler om udbringningsarealer på 10 % mere end udgangssituationen.

Gennemsnitlig, over en ti års periode, skal mælkekvægbedrifter derfor

have aftaler på 5 % mere end der reelt set er behov for. For svin er der derfor et merbehov

for udbringningsarealer for 32 % af 80.000 DE i 2020. Da der er behov for kvælstof fra 1,4

DE per ha og handelsgødning per ha koster 500 kr. og aftalen betyder en ekstra transportomkostning

på 100 kr., fører det til en gevinst for svinebedrifter på 11 mio. kr. i 2020 og 100

mio. kr. over 20 år. For kvæg fører samme beregning til en gevinst på 4,2 mio. kr. i 2020 og

38 mio. kr. over 20 år.

4.1 Konklusion

Analysen viser, at et senere krav til udbringningsarealer kunne føre til en gevinst for erhvervet,

selvom gevinsten vil variere mellem regioner, da der i praksis allerede er taget højde for

nogle af de største ulemper ved det nuværende system i visse regioner. Senere krav til udbringningsarealer

vil derfor give mere lige vilkår i alle regioner, og vil give bedrifterne mere

sikkerhed mht. muligheden for at fremskrive produktionen.

De totale gevinster ved en øget fleksibilitet ift. at fremskrive produktionen på grund af et

senere krav til udbringningsarealer er på 195-290 mio. kr. for svinebedrifter og 290-540 mio.

kr. for mælkekvægbedrifter.

5. Vurderingsprincipper

I forhold til principperne om bedste tilgængelige teknologi (BAT), natur og landskabelige

værdier, fastslår arbejdsgruppen at der er betydelig rum for fortolkning i kommunerne, hvil-

26


ket kan føre til en uensartet regulering og ulige vilkår for erhvervet. Desuden øger en vurdering

administrations- og sagsbehandlingstiden i kommunerne.

For at sikre en mere ensartet regulering og hurtigere sagsbehandling foreslår arbejdsgruppen,

at vurderingsprincipperne lægges fast fra statslig side i en bekendtgørelse eller lov, så

at principperne er bindende. Det vurderes, at dette vil give administrative besparelser for

både kommuner og erhvervet, en mere ensartet sagsbehandling kommunerne imellem og

en mere forudsigelig regulering for erhvervet som igen giver et mere stabilt investeringsklima

for landbruget. Disse gevinster er dog ikke kvantificeret.

Derudover er fordelene ved statslig standardisering på niveauer der er baseret på fagligt

bedste viden er, at man både undgår at stille for høje krav ift. de miljømæssige mål og behov

og stiller de relevante krav, hvor de ellers overses. Det giver både bedre miljøbeskyttelse

og mere miljø for pengene.

Fra statens side kræver implementering af forslagene udarbejdelse af vurderingsprincipper

og udformning af bekendtgørelser og lovændringer. I de fleste tilfælde foreligger der dog

materiale der kan bruges som basis for vurderingsprincipperne. For BAT er omkostningerne

for staten skønnet til investeringer i IT løsninger på 500.000 kr. og til årsværk for regelarbejde

på 200.000 kr. For de andre vurderingsprincipper er der ikke lavet kvantitative estimater.

Det skønnes dog, at gevinsterne vil overstige omkostningerne ved implementeringen af

forslagene.

Tabel 15

Administrative

besparelser

Faglige

forbedringer

Mere ensartet

sagsbehandling

Erhvervsmæssige

forenklinger og

fleksibilitet

Udfordringer

for implementering

ift. EUdirektiver

Udfordringer

i forhold til

den miljømæssige

regulering

Vurderingsprincipper

BAT ++ 0 ++ +++ 0 0

Natur (habitat) +++ 0 +++ ++ 0 0

Landskabelige værdier ++ 0 ++ + 0 -

Det skal nævnes, at der for så vidt angår landskab formentlig på nuværende tidspunkt er

tale om en underimplementering af lovens krav om at foretage landskabsvurderinger, og at

en mere stringent eller ligefrem standardiseret tilgang derfor kan medføre højere tilpasningsomkostninger

for erhvervet.

6. Planlægning

6.1 Afgrænsning

I dette kapitel gennemgås to af de områder der er behandlet i rapporten fra arbejdsgruppen

om planlægning.

Det første område er varetagelse af landskabsinteresser som omhandler varetagelsen af

landskabet i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug. Arbejdsgruppen påpeger, at der

er behov for et mere entydigt grundlag for en landskabsvurdering, da dette vil kunne give et

mere ensartet beskyttelsesniveau i administrationen af landskabet og en større forudsigelighed

omkring landskabsvurdering for landbruget i ansøgningssituationen. I rapporten præ-

27


senteres fire løsningsmodeller som kan føre til et mere entydigt grundlag for en landskabsvurdering.

Det andet område er kommuneplanlægning. Med Grøn Vækst er det forudsat, at planloven

skal ændres, så beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på

store husdyrbrug bliver et obligatorisk emne, som kommuneplanen fremover skal indeholde

retningslinjer for. Arbejdsgruppen foreslår, at planlægningen ikke alene indebærer en positiv

udpegning for store husdyrbrug, men at det grundlag, som er forudsætningen for at kunne

udpege områderne til store husdyrbrug også anvendes ved enkeltsagsadministrationen af

husdyrsager i det øvrige åbne land.

6.2 Metode

Kapitlet skal belyse de økonomiske effekter af arbejdsgruppens forslag. For at kunne gøre

dette skal omkostninger ved reguleringen som foreslået af arbejdsgruppen sammenlignes

med nuværende regulering på området. Det har dog ikke været muligt indenfor projektet at

give et fuldstændig estimat af omkostningerne, hverken for den nuværende regulering eller

for forslagene fra arbejdsgruppen.

Den økonomiske vurdering der gives i det følgende skal derfor ikke ses som en fuld opgørelse

af omkostningerne og gevinsterne ved at implementere forslagene fra arbejdsgruppen,

men højest som et første forsøg til at afdække nogle af effekterne. Dertil kommer, at

kun nogle få effekter er blevet vurderet kvantitativt, mens de andre effekter er forsøgt beskrevet

uden kvantificering. Der hvor der er givet en kvantitativ analyse baseres den på

skøn som er behæftet med en del usikkerhed.

Det skal nævnes, at Kommunernes Landsforening ikke på nuværende tidspunkt anser det

for muligt at beregne økonomi på baggrund af beskrivelserne af forslagene i rapporten.

Omkostningerne og gevinsterne er privatøkonomiske og viser derfor ikke de samfundsøkonomiske

konsekvenser. Det er antaget, at effekterne starter i 2013 og de økonomiske konsekvenser

beregnes over en periode på 20 år som en nutidsværdi, som er baseret på en

diskonteringsrate på 5 pct.

6.3 Varetagelse af landskabsinteresser

Basisscenarie

Optimalt skal de økonomiske konsekvenser af forslagene sammenlignes med de økonomiske

konsekvenser af den nuværende praksis på området. Det har dog ikke været muligt at

få et fuldstændigt overblik over hvordan kommunerne håndterer landskabsinteresser på

nuværende tidspunkt. Derved har det heller ikke været muligt, at estimere omkostningerne

ved det nuværende system. Det er dog muligt at lave et slags basisscenarie for hvornår

landskabskaraktermetoden bliver indført i kommunerne.

Landskabskaraktermetode

Landskabskaraktermetoden er allerede udviklet på kommuneplanniveau, og kan indføres i

kommunerne. Få kommuner har allerede gennemført en landskabskarakteranalyse af hele

kommunens åbne land. Nogle kommuner er i gang med at analysere dele af kommunen

28


efter landskabskaraktermetoden og andre har tilkendegivet at ville igangsætte arbejdet i

forbindelse med kommuneplanrevision 2013. En helt umiddelbar vurdering er, at ca. 20

kommuner er helt eller delvist analyseret med landskabskaraktermetoden.

Omkostningerne til at foretage en landskabskarakteranalyse fra inddeling af karakterområder

med beskrivelser og strategi afhænger af kommunens størrelse, landskabets kompleksitet

og de kompetencer, der findes i kommunen. Prisen er desuden afhængig af kommunens

egen indsats og behov for undervisning, herunder hvilke faglige kvalifikationer, der er

til stede i kommunen. Typisk vil mindst to personer oplæres og være medudførende på opgaven.

Dertil kommer introduktion til metodens resultater for andre relevante i forvaltningen.

Det anslås, at der er behov for, at to medarbejdere med landskabskompetence per kommune

bruger 4-6 måneders arbejde på at foretage en landskabskarakteranalyse af hele kommunes

åbne land. Dette svarer til en omkostning på 0,5-0,7 mio. kr. pr. kommune, svarende

til 50-70 mio. kr. for samtlige kommuner. Omkostningerne dækker over den fulde implementering

af metoden, som også kan bruges til varetagelse af andre landskabsinteresser end

husdyrbrug. Det kan derfor diskuteres, om alle omkostninger ved brugen af metoden skal

tages med i den indeværende beregning.

Som det er angivet ovenfor har en del kommuner allerede iværksat analyserne, og har en

del andre kommuner angivet at de vil påbegynde analysen som grundlag for næste kommuneplanrevision

i 2013. En del af kommunerne vil derfor indføre landskabskaraktermetoden

uanset om der stilles krav til brugen af metoden i forbindelse med sagsbehandling af

landskabshensyn efter husdyrgodkendelsesloven. Derudover er der kommuner der aldrig

ville indføre metoden.

Der antages følgende i basisscenariet:

• 20 % af kommunerne har senest i 2011 indført landskabskaraktermetoden

• Yderligere 20 % af kommunerne vil have fuldført analyserne inden 2014

• Yderligere 45 % af de resterende kommuner vil indføre metoden senest 2021

• Resten (15 %) vil ikke indføre metoden.

Over perioden 2011-2021 betyder det en samlet omkostning for kommunerne på 26,0-36,5

mio. kr. (heri er ikke medregnet de kommuner der har indført metoden før 2011). Der ikke

taget stilling til, om analysen skal opdateres med jævnlige mellemrum. I så fald, vil omkostningerne

være højere. Omkostningerne for landskabskarakteranalysen skal dog sammenlignes

med de metoder der bruges nu for at tilvejebringe en landskabsvurdering. Det har

dog ikke været muligt at få et skøn på disse omkostninger.

Administrative omkostninger

Det er et krav, at alle ansøgninger, hvor det er relevant, skal vurderes med hensyn til den

landskabelige påvirkning. I de fleste tilfælde kan denne vurdering gennemføres inden for et

overskueligt timeforbrug, men i de tilfælde, hvor der er landskabelige implikationer vurderes

det at kunne medføre, at der skal anvendes markant mere sagsbehandlingstid.

Årsagerne hertil er flere. For de sager, hvor der er landskabelige implikationer, er der således

ofte øget offentlig opmærksomhed, ligesom kommunen må gennemføre betydelige

analyser, der kan involvere ekstern ekspertise og/eller andre forvaltningsgrene i kommunen

samt tæt dialog med ansøger og også ofte besigtigelser. Desuden indebærer sådanne sa-

29


ger oftest en egentlig politisk behandling, før der kan træffes afgørelse. Og endelig - er det

vurderingen - at sådanne sager ofte påklages.

Der foreligger ikke opgørelse over, i hvor stor en andel af sagerne i dag, der foreligger landskabelige

implikationer. På baggrund af den hidtidige strukturudvikling anslås det, at mindre

end 10 pct. af sagerne i dag rummer landskabelige implikationer. De 10 pct. dækker over

sager, hvor der ønskes at ske udflytning, herunder også sager, hvor der ønskes etableret

gødningsopbevaringsanlæg uden tilknytning til de hidtidige bebyggelsesarealer.

Der foreligger heller ikke en opgørelse over timeforbruget i kommunerne for behandlingen

af husdyrbrugssager efter de nugældende regler for så vidt angår den landskabelige vurdering.

Et forsigtigt skøn er, at sager med landskabelige implikationer kan forøge timeforbruget

med op mod 50 pct., svarende til omkring 40 timer.

Normeres antallet af sager til omkring 100 årligt svarer det til et timeforbrug for sådanne

sager til årligt 4.000 timer (100 sager á 40 timer pr. sag). Den PL-regulerede takst for en

kommunemedarbejder i 2011 vil være kr. 479.- pr. time. Heraf vil kommunen bære kr. 248,-

pr. time, da brugerbetalingen fra ansøgeren er kr. 231,- pr. time i 2011. Det indebærer en

årlig omkostning for kommunerne på ca. 1 mio. kr. mht. landskabsvurderingen. Dette svarer

til 10,5 mio. kr. over en 20 års.

Administrative gevinster for kommunerne

Et kommunalt fastlagt beskyttelsesniveau for landskabet på baggrunden af landskabskarakteranalysen

må forventes i et vist omfang at kunne nedbringe antallet af de sager, hvor der

er landskabelige påvirkninger, men som på baggrund af niveauet kan vurderes ikke at have

en væsentlig indvirkning på landskabet. Det skal ses på baggrund af at beskyttelsesniveauet

afgrænser landskaber, der er sårbare over for udflytning. Det vurderes ikke muligt at anslå

i hvor stort et omfang af antallet af sager, hvor der er landskabelige påvirkninger, der på

baggrund af niveauet kan vurderes ikke at være en væsentlig indvirkning på landskabet.

Det fastsatte beskyttelsesniveau vil være en politisk beslutning, og det er derfor svært at

give et skøn for lettelsen i den administrative byrde. Hvis et kommunalt fastlagt beskyttelsesniveau

nedbringer antal sager hvor der skal laves en yderligere analyse af landskabspåvirkningen

med f.eks. 70 pct. vil antallet af sådanne sager kunne nedbringes til at udgøre

omkring 3 pct. af det totale antal sager. Antages det, at sagerne er jævnt fordelt over kommunerne,

og at gevinsterne falder i takt med indførslen af metoden i kommunerne, vil det

give en administrativ lettelse på 4,5 mio. kr. over perioden 2011-2032 (heri er ikke medregnet

gevinster for de kommuner der har indført metoden før 2011). Hvis besparelsen er på

50 % eller 30 % bliver besparelsen hhv. 3,2 og 2,0 mio. kr. over samme periode.

Det antages dog, at der vil være en større administrativ lettelse for de øvrige sager, der følger

af, at der på grundlag af det fastlagte beskyttelsesniveau, i de fleste sager næppe vil

være landskabelige implikationer. Derudover vil der være gevinster ved brugen af landskabskaraktermetoden

på andre områder end husdyrbrug. Disse er dog ikke estimeret.

Det skal også nævnes, at brugen af landskabskaraktermetoden kan føre til øgede administrative

omkostninger i forhold til situationen i dag. Grunden er, at det vurderes, at kommunerne

ikke altid lever op til kravene ved landskabsvurderingen. En landskabskarakteranalyse

vil kunne føre til at kommunerne lever op til kravene og derved øger både deres egen,

30


men også erhvervets administrationstid. I analysen er der dog gået ud fra, at kommunerne i

forvejen lever op til kravene.

Administrative konsekvenser for erhvervet

Som ovenfor beskrevet er et forsigtigt skøn, at sager med landskabelige implikationer kan

forøge det kommunale timeforbrug med op mod 40 timer. Brugerbetalingen er i 2011 kr.

231.- pr. time (hvor der ikke er anvendt fremmede tjenesteydelser). Antages der at være

omkring 100 sager årligt på nuværende tidspunkt, svarer det en brugerbetalingsomkostning

på (40 X 100 X 231) omkring godt kr. 920.000 årligt, eller 10 mio. kr. over 20 år. Laves de

samme antagelser vedr. besparelser som før, vil besparelserne i brugerbetaling for erhvervet

ved 70, 50 og 30 % besparelse være hhv. 4,2, 3,0 og 1,8 mio. over perioden 2011-2032

(heri er ikke medregnet gevinster for de kommuner der har indført metoden før 2011).

Det antages dog at der vil være en større administrativ lettelse for erhvervet forbundet med

de sager, hvor der på grundlag af det fastlagte beskyttelsesniveau i forbindelse med udformningen

af ansøgningen kan ses, at der næppe vil være landskabelige implikationer.

Det kan, som nævnt før, også være, at brugen af landskabskaraktermetoden vil føre til øgede

administrative omkostninger, da brug af metoden vil gøre at kommunerne i højere grad

vil leve op til kravet om en landskabsvurdering. Der tages dog udgangspunkt i overholdelse

af loven. En anden effekt kan være, at gennemførelsen af en landskabskarakteranalyse vil

føre til begrænsninger for udvidelse for erhvervet, og de dermed forbundne omkostninger.

Andre gevinster

Ud over gevinsterne der er beskrevet før, er der en del andre positive effekter forbundet

med brugen af landskabskaraktermetoden. Disse er dog ikke kvantificeret, men beskrives

her.

Resultaterne af landskabskaraktermetoden kan bidrage til forbedrede beslutningsgrundlag

for varetagelsen af de landskabelige værdier i forbindelse med godkendelse af husdyrbrug.

Metoden vil også bidrage med gennemsigtighed i kommunernes afgørelser, og administrativt

lette kommunernes arbejde med at stille eventuelle vilkår, der relaterer sig til landskabet.

Anvendelsen af landskabskaraktermetoden som grundlag for kommuneplanlægningen vil

også kunne anvendes i forbindelse med vurdering af andre typer anlæg, ændret arealanvendelser

mv.

Det er vigtigt at påpege at analysen ikke giver et fuldstændigt billede af konsekvenserne af

landskabskaraktermetoden. Det er basalt set uklart, hvad gevinsterne er og for den overvejende

del af gevinsterne har det ikke været muligt at give et kvantitativt skøn.

Løsningsmodel 1: Vejledning & kommunalt fastlagt beskyttelsesniveau

Løsningsmodel 1 består af følgende elementer:

• Et statsligt krav om, at kommunerne anvender landskabskaraktermetoden som grundlag

for kommuneplanlægningen, og til at fastlægge et beskyttelsesniveau for landskabet

som grundlag for kommunernes sagsbehandling efter husdyrgodkendelsesloven.

31


• Udarbejdelse af en vejledning i anvendelse af landskabskaraktermetoden som grundlag

for udarbejdelse af ansøgning og vurdering af landskabet i kommuneplanlægningen i relation

til husdyrbrug.

• Kommunerne skal lægge deres landskabskarakterkortlægning til grund for deres vurdering

af ansøgninger om husdyrbrug med hensyn til projektets påvirkning af landskabet.

• For at fremme processen kan staten tilvejebringe datagrundlaget for den indledende

landskabskarakterkortlægning (de naturgeografiske områder). Initiativet skal understøtte,

at kommunerne hurtigst muligt kan iværksætte landskabsanalyser

Omkostninger

Foreløbige inddeling af karakterområder.

Et overslag over omkostningerne for, at staten tilvejebringer den foreløbige inddeling af karakterområder

(den naturgeografiske inddeling) for hele landet, er 500.000.- kr., svarende til

ca. 3-4 måneders konsulentarbejde.

Landskabskaraktermetoden

Et krav om brugen af metoden vil betyde at en del af kommunerne vil skulle indføre metoden

tidligere end hidtil planlagt. For disse kommuner består omkostningerne derfor af en

fremrykning af anvendelsen af metoden, og den investering det medfører. Omkostningerne

ved fremrykningen bestemmes af, hvornår kravet indføres, og over hvor lang tid de relevante

kommuner oprindeligt ville indføre metoden. For en andel del af kommuner er der tale om

en investering som de ellers ikke ville have afholdt.

I beregningerne antages det, at kravet vil indføres sådan, at landskabskaraktermetoden

skal være gennemført sådan at vurderinger kan laves ud fra den seneste 1. januar 2014. Til

den tid vil en del af kommunerne under alle omstændigheder have indført metoden, hvorfor

disse ikke medtages i beregningen. I forhold til basisscenariet vil dette betyde en meromkostning

for kommunerne på omkring 10,7-15,0 mio. kr. over 20 år.

Vejledning

Løsningsmodel 1 indeholder også en vejledning i anvendelse af landskabskaraktermetoden

som grundlag for udarbejdelse af ansøgning og vurdering af landskabet i kommuneplanlægningen

i relation til husdyrbrug. Vejledningen vil tage udgangspunkt i Miljøministeriets

vejledninger og kombineres evt. med en eksempelsamling med 5 eksempler på landskaber

og med forskellige bygningseksempler. Et overslag over omkostningerne til konsulentydelse

vil være 580.000.- kr., svarende til 3-4 måneders arbejde i samarbejde med en kommunal

planlægger og Videncentret for Landbrug (sidstnævnte er der ikke lavet overslag på).

De totale omkostninger for det offentlige skønnes derfor til 12-16 mio. kr.

Gevinster

Omkostningerne skal sammenholdes med de gevinster løsningsmodellen giver for kommunerne

og erhvervet.

De umiddelbare gevinster er de samme som dem beskrevet under basisscenariet, dog vil

disse gevinster fremrykkes, og også gælde for de kommuner der i basisscenariet ikke ind-

32


førte landskabskaraktermetoden. Over perioden 2011-2032 fører dette til en gevinst på 2,0

mio. kr. for kommunerne og 1,9 mio. kr. for erhvervet.

Det har ikke været muligt at kvantificere andre gevinster, hvorfor de kun beskrives her.

I forhold til indførsel af landskabskaraktermetoden er gevinsterne de samme som dem beskrevet

under basisscenariet, dog vil de falde tidligere på grund af fremrykningen af investeringen.

Derudover vil der være en del gevinster forbundet med vejledningen:

Vejledningen vil i et vist omfang kunne give erhvervet og offentligheden et indblik i, hvorledes

vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven vil kunne håndteres, når en

kommune har gennemført en landskabskarakterkortlægning.

En vejledning vil kunne understøtte kommunernes arbejde med at udforme et administrationsgrundlag

til brug for de konkrete vurderinger af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven

i forhold til de landskabelige hensyn.

En vejledning vil bidrage til at understøtte en mere ensartet sagsbehandling på tværs af

kommunerne med hensyn til vurdering af de landskabelige hensyn, herunder at ansøgninger,

der har landskabelige indvirkninger på tværs af kommunegrænser vil kunne blive behandlet

i ensartet. Den vil også kunne bidrage til, at den enkelte kommune bedre kan sikre

sig, at der i kommunen sker en ensartet sagsbehandling af de enkelte ansøgninger i kommunen.

Det vil således betyde en mere enkel administration med behov for færre ressourcer

end i dag.

Løsningsmodel 2: Vejledning og centralt fastlagt beskyttelsesniveau

Udover et krav om anvendelse af landskabskaraktermetoden og en vejledning i anvendelse

af landskabskaraktermetoden, består løsningsmodel 2 af følgende elementer:

• Udarbejdelse af et centralt fastlagt beskyttelsesniveau for landskabet, dvs. at staten

udpeger områder på et kort, der landskabeligt er mere eller mindre robuste over for

bygger og anlæg til husdyrbrug. Fastlæggelsen af områderne sker hurtigst muligt til brug

for kommunernes sagsbehandling, og lægges til grund indtil landskabskaraktermetoden

er tilvejebragt i kommunerne.

• Kommunen skal lægge det centralt fastlagte beskyttelsesniveau til grund for deres vurdering

af ansøgninger om husdyrbrug med hensyn til projektets påvirkning af landskabet.

• Når landskabskaraktermetoden er indarbejdet i kommuneplanen, lægges det centralt

fastlagte beskyttelsesniveau og kommuneplanens retningslinjer til grund for den konkrete

sagsbehandling efter husdyrgodkendelsesloven til at vurdere, hvad der er landskabeligt

sårbart i området, og hvordan det ansøgte vil påvirke landskabet.

• Vilkår for en godkendelse skal fastlægges på grundlag af en kobling af det fastlagte beskyttelsesniveau,

de retningslinjer, der er besluttet på grundlag af landskabskaraktermetoden,

og den nærmere udformning af byggeriet.

33


Omkostninger

Centralt beskyttelsesniveau

Til brug for at fastsætte et beskyttelsesniveau vurderes det, at det vil være nødvendigt, at

gennemføre et projekt, der omfatter en sammenstilling af relevante tilgængelige data og en

analyse til identifikation af landskabet med henblik på at afklare sårbarhed.

Et projekt med sammenstilling af data og efterfølgende analyse af landskabets sårbarhed i

forhold til anlæg for husdyrbrug vurderes at kunne gennemføres for 3 - 5 mio.kr. På baggrund

af analysen vil der herefter skulle fastlægges et beskyttelsesniveau. Denne del af

opgaven vurderes at omfatte 3 - 5 årsværk, hvilket betyder en omkostning på 3-5 mio. kr.

Dertil kommer udgifter forbundet til implementering af beskyttelsesniveauet i det digitale

ansøgningssystem og drift heraf.

Landskabskaraktermetode

Det vurderes, at det statslige projekt for at fastsætte et beskyttelsesniveau gør det lettere at

indføre landskabskaraktermetoden i kommunerne. Dog ikke mere, end at de samlede omkostninger

vil blive det samme som når kommunerne fastlægger beskyttelsesniveauet ud

fra landskabskaraktermetoden. Det betyder, at omkostningerne for at indføre landskabskaraktermetoden

bliver 0,43-0,66 mio. kr. per kommune. Bruges antagelser som lavet under

løsningsmodel 1, betyder det en meromkostning for kommunerne på 6,6-13 mio. kr. over

perioden 2011-2021.

Vejledning

Omkostningerne for vejledningen vil igen være 580.000 kr.

De totale omkostninger vil derfor være omkring 12,0-16,5 mio. kr. Dette viser, at de totale

omkostninger for løsningsmodellerne 1 og 2 er basalt set ens. Den eneste forskel er, at staten

løfter en større del af omkostningerne i løsningsmodel 2.

Gevinster

Løsningsmodel 2 føre til de samme gevinster som er beskrevet under løsningsmodel 1.

Løsningsmodel 3

I løsningsmodel 3 fastlægges desuden centrale afskæringskriterier for, hvornår et husdyrbrug

ikke vil have en væsentlig påvirkning på landskabet. Det er ikke muligt at komme med

et overslag i den forbindelse.

Løsningsmodel 4

I løsningsmodel 4 tænkes samlet eksempler på ansøgninger og afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven,

som kan illustrere, hvorledes en ansøgning med visualisering mv. henholdsvis

en afgørelse med redegørelse med krav/vilkår kan udformes. Med udgangspunkt i

relevante karakteristiske og oplevelsesrige landskaber og landskabselementer, som vil være

resultatet af en landskabskarakteranalyse, udarbejdes de 5 eksempler på landskaber og

forskellige bygningseksempler, som beskrevet under model 1. Et overslag og omkostningerne

svarer til overslaget for vejledning under model 1.

Konklusion

34


Analysen viser omkostningerne ved at indføre landskabskaraktermetoden, men behandler

ikke alle gevinster ved metoden. Det er derfor svært, uden en yderligere analyse, at konkludere

at et krav om anvendelsen af metoden vil give en total gevinst eller meromkostninger

for både det offentlige og erhvervet.

Ses der isoleret på husdyradministrationen er det imidlertid vurderingen, at alene en mindre

ambitiøs model i stil med model 1, der baseres på vejledning og hjælp til at fremskaffe et

fælles data-grundlag kan stå mål med de relativt lave gevinster der er identificeret.

Der vil behov for en bredere anlagt analyse, før der kan tages stilling til, om indførsel af et

krav om brug af landskabskaraktermetoden vil være gavnlig.

6.4 Kommuneplanlægning

En ændring af planloven i henhold til aftalen om Grøn Vækst indebærer, at kommunerne

skal inddrage beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på

store husdyrbrug i kommunernes planlægning.

Arbejdsgruppen foreslår, at den planlægning, der er lagt op til i det foreliggende forslag til

ændring af planloven, suppleres med et krav om, at grundlaget for udpegningen af områder

til store husdyrbrug, skal anvendes i relation til enkeltsagsadministrationen i det øvrige åbne

land uden for de udpegede områder. Fx således at hele det åbne land differentieres med

henblik på, at der udformes retningslinjer for lokaliseringen. Den differentierede udpegning

kan indgå på linje med andre afskæringskriterier i en husdyrgodkendelsessag

Økonomiske konsekvenser

Omkostninger

Gennemførelse af løsningsmodellen vil kræve ændring af planloven.

Kommunerne er allerede forpligtet til at udarbejde en jordbrugsanalyse og foretage forskellige

udpegninger i relation til jordbrugserhvervet. Dertil kommer, at kommunerne allerede

råder over alle de nødvendige oplysninger og værktøjer til at foretage en GIS-baseret kortlægning

af diverse lokaliseringskriterier med henblik på lokaliseringsanalyser og udpegning

af områdetyper samt fastlæggelse af retningslinjer for enkeltsagsadministrationen efter bl.a.

husdyrgodkendelsesloven.

For kommunerne vil der derfor være tale om begrænsede økonomiske konsekvenser hvis

det nye tema bliver behandlet i forbindelse med en ordinær kommuneplanrevision..

Ændringen af planloven i henhold til aftalen om Grøn Vækst indebærer, at kommunerne

skal inddrage beliggenheden af områder til lokalisering af driftsbygninger og driftsanlæg på

store husdyrbrug i kommunernes planlægning.

Gennemførelsen af kommuneplanlægningsinitiativet i arbejdsgruppens rapport skønnes

derfor at andrage yderligere 0,6 mio. kr. årligt, svarende til 2 arbejdsdage pr. kommune,

altså ud over det, der allerede er forudsat i Grøn Vækst til planlægning for store husdyrbrug.

Over en 20 års periode betyder det en omkostning på 6,5 mio. kr.

35


Hvis planlægningsinitiativet skal gennemføres med et selvstændigt kommuneplantillæg, og

ikke som et tema ved en ordinær kommuneplanrevision skønnes omkostningerne at andrage

15 mio. kr. for samtlige kommuner, svarende til 3 måneders arbejde pr. kommune.

Gevinster

Forslaget vil føre til nye og ensartede bestemmelser om lokalisering af husdyrbrug. Samtidig

forenkles reguleringen, og den konkrete sagsbehandling kan blive mere smidig og effektiv.

Det kan ske, fordi administrationen af lovgivningen fx husdyrgodkendelsesloven, vil

komme til at ske på baggrund af en sammenfattende helhedsorienteret planlægning, hvor

der på forhånd er taget stilling til de væsentligste forudsætninger - udledninger, landskab,

natur, infrastruktur, byudvikling, naboer m.v. - i modsætning til ved enkeltsagsbehandling

uden forudgående planlægning. De administrative gevinster for kommunerne er dog ikke

kvantificeret.

Der er set nærmere på erhvervets gevinster ved bedre tilgængeligt plandata. Konsulenternes

arbejde med at registrere plandata mv. vil kunne begrænses, hvis disse data blev

nemmere og mere målrettet tilgængelige. Et meget forsigtigt skøn ud fra samtaler med 4

konsulenter er 500 til 1000 kr. pr. sag. Da der er omkring 1000 sager årligt, svarer dette til

en gevinst på 0,5-1 mio. kr. årligt, eller 5,5-11 mio. kr. over 20 år.

Planlægningen giver også mulighed for at understøtte en strukturudvikling i landbruget hen

mod en mere optimal og langsigtet lokalisering for husdyrbrugene med større sikring af udviklingsmuligheder

og investeringssikkerhed. Derudover vil landbruget på forhånd selv kunne

orientere sig om mulighederne for en hensigtsmæssig placering af fremtidigt landbrugsbyggeri.

Konklusion

Den umiddelbare vurdering er, at løsningsforslaget vil føre til en gevinst for erhvervet. Hvorvidt

der er en gevinst for det offentlige afhænger af, om administrationsomkostningerne falder

som følge af tiltaget, og med hvor meget. Hvis administrationsomkostningerne for kommunerne

falder lige så meget for kommunerne som for erhvervet vil der også være en gevinst

for kommunerne snævert set. Det skal dog nævnes, at beregningerne er behæftet

med en del usikkerhed.

7. Grønt Danmarkskort

7.1 Afgrænsning

Den økonomiske vurdering af Husdyrreguleringsudvalgets anbefaling mht. Grønt Danmarkskort

(GDK) begrænses til forslaget om samkørsel og udstilling af data fra Fødevareministeriet

og Miljøministeriet mht. husdyrregulering – dvs. den del af projektet som kan

henføres direkte til husdyrregulering.

7.2 Metode

Det er ikke muligt på det nuværende grundlag, at kvantificere effekterne ved samkørsel og

udstilling af data mht. husdyrregulering via GDK. Nedenfor følger en kvalitativ beskrivelse.

36


7.3 Kvalitativ vurdering af Grønt Danmarkskort

I arbejdsgrupperapporten om forenkling af de administrative processer bliver fælles datavisning

af Miljøministeriets og Fødevareministeriets data mht. husdyrregulering beskrevet

som en mulighed for større gennemsigtighed og overskuelighed for erhvervet og borgerne

og et værktøj til at understøtte sagsbehandling og tilsynsaktiviteter for myndigheder.

Projektet Grønt Danmarkskort, som blev igangsat i forbindelse med Grøn Vækst-aftalen,

fremstår som den mest fordelagtige løsningsmodel både i forhold til Danmarks Miljøportal

og en bilateral samkøring af data. Status for projektet er, at man i fase 1 har gennemført en

foranalyse som beskriver en selvstændig infrastruktur som løsningsmodel for GDK. I fase 2

skal denne grundlæggende infrastruktur etableres og der skal udvikles brugergrænseflader

til de data som infrastrukturen skaber adgangen til. Pilotforsøg i fase 2 skal skabe overblik

over de langsigtede muligheder med informationen i GDK. Den endelige business case vil

være et resultat af fase 2.

Arbejdsgruppens forslag om samkørsel og udstilling af data fra Fødevareministeriet og Miljøministeriet

mht. husdyrregulering i GDK vurderes at indebære en forholdsvis begrænset

omkostning, idet de relevante data allerede eksisterer. Eventuelle omkostninger til at gøre

data tilgængelige via services er ikke vurderet. Der er heller ikke taget stilling til evt. omkostninger

ved et større træk på data i de lokale databaser gennem GDK. Disse omkostninger

vurderes i forbindelse med planlægningen af den konkrete udviklingsopgave.

Samkørsel og udstilling af data sikrer, at landmænd og landbrugskonsulenter vil få let adgang

til de typer af data, som er nødvendige for at de kan planlægge og sikre en miljø- og

naturmæssig ansvarlig og effektiv produktion på bedriften – herunder f.eks. miljøkrav til anlæg

og konkrete marker i husdyrgodkendelser. En mere effektiv planlægningsproces for

landmanden kan reducere behovet for konsulenttimer. Dertil kommer potentielle besparelser

ved, at landmanden kun skal give oplysninger en gang, hvorefter de vil være tilgængelige

for alle relevante myndigheder. Desuden medfører forslaget en øget gennemsigtighed

for landmanden om specifikke miljøregler for bestemte arealer i Danmark. Denne gevinst

kommer også borgerne til gode.

Et fælles datagrundlag vil løfte kvaliteten af det grundlag afgørelser træffes på, og være

med til at sikre at landmænd på tværs af kommunegrænserne vil få en mere ensartet og

effektiv sagsbehandling af husdyrgodkendelser. De administrative lettelser for kommunerne

knytter sig herudover til tilsynet, idet kommunerne gennem GDK, hurtigere vil kunne få adgang

til relevante tilsynsoplysninger og i langt højere grad vil kunne føre en risikobaseret

tilrettelæggelse af miljøtilsynet. Besparelsen vil desuden komme landmanden til gode, da

landmanden betaler 60 % af miljøtilsynet i brugerbetaling.

7.4 Konklusion

For en fyldestgørende vurdering af forslaget kræves det, at omkostningerne og de potentielle

besparelser, som ligger i de administrative lettelser for erhverv og myndigheder kvantificeres.

Figur 2: Grønt Danmarkskort

37


Ensartede og gennemsigtige informationer

for landmand og myndigheder

8. Optimering af processer ifm. tilsyn og kontrol

8.1 Samordning af kontrol med produktionsniveauer

Tilsynet skal bruge oplysninger om den faktiske produktion. I godkendelsen stilles vilkår til

husdyrholdet, f.eks. om Antal dyr og ind- og afgangsværdi for specifikke dyretyper

Arbejdsrapporten konstaterer, at den nødvendige data findes, men ikke altid er tilgængelig

for myndighederne g erhvervet. Det vil kræve en initialinvestering fra staten for at få data

tilgængelig for myndighederne og erhvervet og en årlig omkostning for at vedligeholde data

og IT-systemerne. Gevinsterne vil falde til kommunerne og erhvervet i form af en besparelse

i administrative ressourcer og en kortere sagsbehandlingstid. Det har ikke været muligt

at give et kvantitativt estimat for omkostningerne og gevinsterne.

8.2 Samling af kontrol i Plantedirektoratet (administrativ arealkontrol,

efterafgrøder)

I forhold til administrativ arealkontrol og kontrol af efterafgrøder er der et sammenfald af

kontrol mellem kommunerne og Plantedirektoratet (PD). Der er derved et potentiale for en

mere effektiv tilrettelæggelse af kontrollen, herunder en bedre arbejdsdeling. Det mest direkte

potential for besparelser ligger i den overlap af kontrol der findes, da kommunerne og

38


PD hver kontrollerer en vis population ud af den totale mængde relevante bedrifter. Der er

derved en sandsynlighed at visse bedrifter bliver kontrolleret flere gange af forskellige myndigheder.

Arbejdsgruppen foreslår derfor, at samle den administrative arealkontrol, og den

fysiske kontrol af efterafgrøder hos PD.

8.3 Økonomiske effekter

En samling af kontrollen hos PD vil betyde at der overgår nogle kontroller fra kommunerne

til PD. Dette betyder en ressourcebesparelse hos kommunerne, og behov for flere ressourcer

i PD. Da overlappet i kontrollen kan fjernes, er der dog en ressourcegevinst. Desuden

kan der være mulighed for yderligere effektivisering af kontrollen ved samling hos PD. Derimod

er timesatsen for en medarbejder i kommunerne 480 kr. mens den for en medarbejder

i PD er 650 kr. De totale økonomiske konsekvenser for den offentlige sektor er derfor afhængig

af, om fjernelsen af overlappet i kontrollen, og en eventuel yderligere effektivisering

opvejer de højere udgifter per time arbejdskraft. Det skal dog nævnes, at timesatserne som

er givet her er gennemsnitssatser. Det kan være, at timesatsen for en kommunal medarbejder

udfører kontrol er højere end satsen på 480 kr., i hvilket fald konklusionen hurtigere falder

ud til at samlingen af kontrol hos PD giver en samlet gevinst.

For erhvervet kan der være en mindre besparelse på grund af færre kontrolbesøg.

Det har ikke været muligt yderligere at kvantificere de økonomiske konsekvenser.

8.4 Konklusion

En samling af kontrol kan spare ressourcer. Dog er timesatsen for en medarbejder i Plantedirektoratet

højere end den for en medarbejder i kommunerne. Uden yderligere information

om effektiviseringen pga. en samling af kontrollen kan der derfor ikke konkluderes om tiltaget

vil føre til en gevinst.

9. Konkrete tilpasninger

9.1. Sagsbehandlingstid

En kortere sagsbehandlingstid kan opnås enten ved at der bruges flere ressourcer i kommunerne

og klagenævnet, at der investeres i administrationssystemer, der forkorter sagsbehandlingstiden,

og ikke mindst hvis reglerne bliver klarerere og forenklet i en sådan grad,

at administrative byrder minimeres helt. Den kortere sagsbehandlingstid forventes at give

mere sikkerhed og fleksibilitet til erhvervet.

9.2. Bagatelgrænser

I det omfang bagatelgrænserne udvides i forhold til i dag, vil det betyde en mindre forenkling

for både landmænd og myndigheder, fordi der vil være færre sager om miljøgodkendelse.

Der vil dog være omkostninger forbundet med regelarbejdet. Disse skønnes til 100.000 i

initialinvesteringer for staten.

39


9.3. Anmeldeordninger

Indførelsen af nye anmeldeordninger for afgræsning til naturplejeformål og omlægning til

økologi forventes at medføre lettelser for erhverv og kommuner i forhold til den konkrete

sagsbehandling. Lettelserne vil bestå i, at ændringer på husdyrbrug vil kunne foretages

alene efter en anmeldelse fra den enkelte producent og, at der vil være tale om en mere

enkel sagsbehandling i kommunen.

De nye anmeldeordninger vil medføre omkostninger for staten i form af investeringer i IT

løsninger, som skønnes til 400.000 kr. og i form af regelarbejde, som skønnes til 1,6 mio.

kr.

9.4. Forslag om kontinuitetsbrud

Det forventes, at den større tilladte fleksibilitet i produktionen vil give mindre administrative

gevinster for erhvervet og kommunerne, fordi der må forventes færre ansøgninger i kommunerne,

og færre tilfælde af nedjusteringer af produktionskapacitet, som potentielt kunne

udnyttes.

9.5. Forslag om økologi

Særlige regler om BAT og anmeldeordninger for økologer forventes at give en lettelse for

erhvervet på 2 mio. kr. og kommunerne på 1 mio. kr. over en 20 års periode i forhold til den

konkrete sagsbehandling. Der er dog behov for udredning i form af særlige BAT standarder

for økologisk landbrug og kvælstofnormer for økologiske kvæg- og svinebedrifter. Udformning

af BAT standarder skønnes til at medføre en omkostning på 1,5 mio. kr. mens fastlæggelse

af kvælstofnormer for kvæg- og svinebedrifter skønnes til at koste 12 mio. kr. Derudover

vil der være behov for investering i IT løsninger som estimeres til 1 mio. kr.

9.6. Gårdbiogasanlæg

Det forventes at mere klare og entydige regler for godkendelsen af gårdbiogasanlæg i forhold

til husdyrbrug vil give en mindre besparelse i administrationsomkostninger, og også

give et lidt større incitament til opførelsen af gårdbiogasanlæg. For at kunne lave mere klare

og entydige regler er der behov for udredning, vedr. lugtgener fra gårdbiogasanlæg. Dette

estimeres til at koste 500.000 kr. Derudover skal der laves IT løsninger som koster 2 mio.

kr.

9.7. Forsøgsanlæg

Forslaget vil føre til større muligheder for at afprøve nye miljøteknologier. Dette vil formentlig

give en større udvikling af nye miljøteknologier, og derved på sigt give lavere omkostninger

for at opnå miljømål, og styrke miljøteknologisektoren. Et forsigtigt skøn er, at forslaget

vil medføre en lettelse i kommunal sagsbehandling på 15.000 kr. per sag, og 30.000 kr. per

sag for erhvervet. Samtidig forventes det, at forslaget vil kunne øge antallet af forsøgsbrug

fra 2 om året til 10 om året. Forslaget vil kræve noget regelarbejde i staten, som skønnes til

at koste 300.000 kr.

10. Konsekvenser for brugerbetaling

Det fremgår af § 1 i brugerbetalingsbekendtgørelsen, at der er brugerbetaling bl.a. ved godkendelse

af husdyrbrug. Ifølge bekendtgørelsens bilag 2 afregnes brugerbetalingen som

40


udgangspunkt som en takst pr. time. Ved brug af eksterne konsulenter afregnes brugerbetalingen

dog som en procentdel af regningsbeløbet.

Hvis der indføres regler som vil medføre lettelser i forbindelse med den konkrete sagsbehandling,

f.eks. i form af en konkretisering af vurderingsprincipperne eller via en generel

sårbarhedsdifferentieret arealregulering, er det forventningen, at det vil betyde en lettelse

for den konkrete sagsbehandling i husdyrgodkendelsessager. Da brugerbetalingen afhænger

af den effektive sagsbehandlingstid, vurderes det at ville medføre, at brugerbetalingen

bliver mindre i den enkelte sag. Det kan ikke udelukkes, at effekten af en lavere brugerbetaling

i den enkelte sag vil blive modvirket af, at en hurtigere sagsbehandling evt. vil kunne

føre til flere ansøgninger samlet set.

Afhængigt af hvordan bagatelgrænserne og anmeldeordningerne bygges op, vil ændringerne

evt. også kunne føre til færre brugerbetalingsbelagte sager samlet set.

41


11. Bilag

Bilag 1. Arbejdsgruppen om de økonomiske konsekvensers sammensætning

Formand Cecilia Andreasson ................... Miljøstyrelsen

Jan Tjeerd Boom ...................................... Miljøstyrelsen

Benjamin Ibsen......................................... Plantedirektoratet

Carsten Nissen......................................... Fødevareministeriet

Poul Arne Iversen..................................... Fødevareministeriet

Anders T. Christensen.............................. Fødevareministeriet

Bent Ib Hansen......................................... Landbrug & Fødevarer

Hans Roust Thysen.................................. Landbrug & Fødevarer

Nikolaj Sveistrup....................................... KL

Martin Skriver ........................................... KL

42

More magazines by this user
Similar magazines