VVM: Charlottendal - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

VVM: Charlottendal - Naturstyrelsen

CHARLOTTENDAL

UDVIDELSE AF HUSDYR-

PRODUKTIONEN

Overgårdsvej 2, 8970 Havndal,

Mariager Kommune

TI LÆG

TIL REGIONPLAN 2005 OG

VVM-REDEGØRELSE

urhus

Langå

Mariager

Randers

Nørhald

Mellerup Voer

ÅRHUS AMT

OKTOBER 2006

Tammestrup

Sønderhald

Hevringholm

Rougsø

Midtdjur


Udgiver: Århus Amt

Lyseng Allé 1

8270 Højbjerg

Udgivelsesår: 2006

Titel: CHARLOTTENDAL

Udvidelse af husdyrproduktionen

Mariager Kommune

Regionplantillæg

og VVM-redegørelse til

Regionplan 2005

Redaktion: Natur og Miljø

Lene Gold Andersen

Foto: Århus Amt

Layout: Kirsten Lavtsen

ISBN: Elektronisk udgave: 87-7906-404-3

Oplag: Udskrives fra nettet

Sideantal: 28 + bilag

Grundmateriale: T0-kort: © Udtegnet på grundlag af

tekniske kortdata. Kortets informationer

må ikke afdigitaliseres eller anvendes

kommercielt

Øvrige kort:

© Kort- og Matrikelstyrelsen

Denne rapport fi ndes kun som digital udgave.

Den kan ses på Natur og Miljøs

hjemmeside www.aaa.dk/nm


Regionplantillæg og VVM-redegørelse

til Regionplan 2005 for

Udvidelse af husdyrproduktionen på Charlottendal,

Mariager Kommune

Indholdsfortegnelse

side

Indledning 2

Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005

Retningslinie 3

Redegørelse 3

Resumé af VVM-redegørelsen 5

VVM-redegørelse

1. Beskrivelse af produktionsanlægget

1.1 Placering og udformning 6

1.2. Husdyrproduktion 6

1.3 Arealer 6

1.4 Forbrug 7

1.5 Husdyrgødning 8

1.6 Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning 8

1.7 Øvrige afkast og reststoffer 11

1.8 Transport 13

1.9 Renere teknologi 13

2. Alternative løsninger og 0-alternativ

2.1 Alternative løsninger 14

2.2 0-alternativ 14

3. Beskrivelse af omgivelserne og påvirkning af disse

3.1 Nabobebyggelse og trafik 14

3.2 Grundvand 15

3.3 Overfladevand 17

3.4 Naturområder 21

3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri 24

3.6 Øvrige forhold 25

4. Afværgeforanstaltninger 25

5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne 25

6. Sammenfattende vurdering

6.1 Amtsrådets forslag 25

6.2 Fravalgte alternativer 25

Bilag: 1. Oversigtskort

2. Ejendommens bygningsanlæg

3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger

4. Resumé af indkomne bemærkning

5. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder

6. Forslag til miljøgodkendelse

J.nr. 8-50-719-2-05

Natur og Miljø - Lyseng Allé 1 - 8270 Højbjerg - Tlf. 8944 6666 - Fax 8944 6982 - E-mail nm@ag.aaa.dk

Selvvalg 8944 + lokalnr. – Ekspeditionstid: Mandag-torsdag 9-15, fredag 9-13


Indledning

- 2 -

Århus Amt offentliggør hermed regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse

for udvidelsen af husdyrproduktionen på ejendommen Charlottendal, Overgårdsvej

2, 8970 Havndal. Gården ligger i Mariager Kommune. Husdyrproduktionen på

Charlottendal er i dag på 700 søer, 16.000 smågrise (7,2-30 kg) og 500 slagtesvin

(30-102 kg) – svarende til 268,5 DE (dyreenheder). Produktionen ønskes udvidet til

950 søer, 28.500 smågrise (7,2-30 kg) og 700 slagtesvin (30-102 kg) – svarende til

403,8 DE.

I forbindelse med udvidelsen ønskes den eksisterende klimastald udvidet med 800

m 2 ,og to gyllebeholdere på hver 3.000 m 3 etableret i forbindelse med de

eksisterende i det åbne land.

Regionplantillægget og VVM-redegørelsen er udarbejdet i henhold til Miljø- og

Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999 om supplerende regler i

medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) og tilhørende bekendtgørelse

nr. 605 af 15. juli 2002 om ændring af bekendtgørelse om supplerende regler i

medfør af lov om planlægning.

Det hidtidige sagsforløb

Århus Amt offentliggjorde i perioden 30. marts til 27. april 2005 "Debatoplæg.

Udvidelse af so-besætning og smågrise produktion på Charlottendal, Mariager

Kommune”. Amtet modtog to bemærkninger, resumé ses i bilag 4.

VVM-redegørelsen

Da so-beæstningen på Charlottendal bliver større end 270 DE, er der udarbejdet en

særlig vurdering af husdyrholdets virkninger på miljøet - en VVM-redegørelse. Heri

er redegjort for konsekvenserne af at udvide husdyrholdet på bedriften og for

påvirkningen af miljøet i bred forstand, herunder grundvand, overfladevand,

landskab og natur samt konsekvenserne for de omkringboende.

Miljøgodkendelse

Husdyrbrug med søer og smågrise på mere end 270 DE er omfattet af

miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Det

indebærer, at kommunen skal udarbejde en miljøgodkendelse af

husdyrproduktionen. Udarbejdelse af miljøgodkendelsen og VVM-redegørelsen er

koordineret mellem kommunen og amtet, så der kan foretages en offentlig høring af

de to forslag samtidig. Forslaget til miljøgodkendelse ses i bilag 6. Mariager

Kommune kan miljøgodkende husdyrproduktionen på Charlottendal under

forudsætning af, at det foregår i overensstemmelse med regionplantillæggets

retningslinier og VVM-redegørelsen.

Landzonetilladelse

Da de nye gyllebeholdere ønskes opført ved siden af de eksisterende gyllebeholdere

i det åbne land kræves en landzonetilladelse. Mariager Kommune er myndighed i

forhold til landzonetilladelse. Mariager Kommune har tilkendegivet, de er indstillet

på at meddele landzonetilladelse.


- 3 -

Regionplantillæg og VVM-redegørelse til Regionplan 2005 for

udvidelse af husdyrproduktionen på Charlottendal, Mariager

Kommune

Retningslinie

I Regionplan 2005 for Århus Amt suppleres Retningslinien 7.2 Anlæg, der påvirker

miljøet i væsentlig grad (VVM) med et nyt stykke:

På landbrugsbedriften Charlottendal, Overgårdsvej 2, 8970 Havndal, matr.nr. 21a

m.fl., Udbyneder By, Udbyneder i Mariager Kommune, kan svinebesætningen

udvides op til 950 søer, 28.500 smågrise (7,2-30 kg) og 700 slagtesvin (30-102 kg) –

svarende til 403,8 DE. Den eksisterende klimastald kan udvides med 800 m 2 , og der

kan opføres to nye gylletanke på hver 3.000 m³ i forbindelse med de eksisterende i

det åbne land.

Vurderingerne af, at produktionsudvidelsen kan gennemføres inden for ovenstående

retningslinie, er baseret på følgende forudsætninger for produktionen:

• Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige 0 kg P/ha.

• Kvælstofoverskuddet på ejede arealer i oplandet til Randers Fjord må ikke

overstige det nuværende overskud på 11.600 kg N/år inkl. den uudnyttelige

del af kvælstoffet afsat til aftalearealer.

• Kvælstofoverskuddet på ejede arealer i oplandet til Mariager Fjord må ikke

overstige 48 kg N/ha/år på marken inkl. den uudnyttelige del af kvælstoffet

afsat til gylleaftaler. Med en retention på 75 % overstiger

kvælstofoverskuddet ikke 12 kg N/ha/år ude i Mariager Fjord.

Redegørelse

Retningslinien er fastlagt som en tilføjelse til Regionplan 2005 for Århus Amt. Den

er udarbejdet med hjemmel i planlovens § 6, stk. 3 nr. 4. Den tilknyttede VVMredegørelse

er udarbejdet efter de regler, der i henhold til planlovens § 6, stk. 8, er

fastsat i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 10. juni 1999

(samlebekendtgørelsen) og tilhørende ændringsbekendtgørelse nr. 605 af 15. juli

2002.

Projektet og dets virkning er beskrevet i VVM-redegørelsen.

Forudsætningerne vedrørende kvælstof- og fosforoverskud er opstillet fordi den

ydre del af Randers Fjord, Hevring Bugt og det yderste af Mariager Fjord ligger

inden for internationalt naturbeskyttelsesområde. Disse områder er følsomme

overfor yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor. I VVM-redegørelsen er det vist, at

det samlede kvælstofoverskud falder efter udvidelsen, og i oplandet til Mariager

Fjord er overskuddet reduceret til maksimalt 48 kg N/ha/år. Med en retention på 75

% er kvælstofoverskuddet ude i Mariager Fjord nede på maksimalt 12 kg N/ha/år. r.

Dermed vil udvidelse af svineproduktionen potentielt mindske udvaskningen af

kvælstof til de internationale naturbeskyttelsesområder, og projektet lever op til


- 4 -

handlingsplanen for Mariager Fjord. Fosforoverskuddet, og dermed det potentielle

tab af fosfor til vandmiljøet, vil blive kraftigt reduceret. Det er i VVM-redegørelsen

sandsynliggjort, at forudsætningerne kan overholdes ved et ændret sædskifte,

reduceret råproteinindhold i foderet, en høj produktivitet i produktionen, fjernelse af

halm på arealer i oplandet til Mariager Fjord og tilsætning af fytase til foderet.

Overholdelse af forudsætningerne vil kunne dokumenteres via en årlig opgørelse af

kvælstof- og fosforregnskab, som indsendes til kontrolmyndigheden, evt. som

løbende gennemsnit over 3 år. I næringsstofregnskabet i VVM-redegørelsen er

forudsat, at den ikke udnyttelige del af gylle, jf. plantedirektoratets regler, afsat til

aftalearealer, medregnes i Charlottendals overskud, således at det samlede overskud

af kvælstof ved udvidelsen ikke overstiger det nuværende overskud på 11.600 kg

N/år for arealer i oplande til Randers Fjord og 48 kg N/ha/år for arealer i oplande til

Mariager Fjord. Med en retention på 75 % vil der maksimalt nå 12 kg N/ha/år frem

til Mariager Fjord.

Det forventes, at forudsætningerne fastlægges via vilkår i den miljøgodkendelse,

som Mariager Kommune udarbejder til godkendelse af produktionen i henhold til

Miljøbeskyttelsesloven.

Regionplantillægget er ikke omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og

programmer, idet tillægget ikke medfører en ændring i eksisterende regionplan.

Væsentlige udvidelser af husdyrholdet, der kan sidestilles med nyanlæg, forudsætter

tilvejebringelse af nye regionplanretningslinier og nye VVM-undersøgelser i henhold til

samlebekendtgørelsen.

Såfremt projektets forudsætninger ændres, skal dette forelægges Århus Amt, så amtet

får lejlighed til at tage stilling til, om ændringen skal screenes for VVM-pligt. I tilfælde

af, at ændringen kan være til skade for miljøet, kræver den godkendelse gennem et nyt

regionplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse jf. samlebekendtgørelsen.

Århus Amts regionplanretningslinier og målsætninger om det åbne land (jordbrug, natur

og landskab) er beskrevet i kapitel 2 i Regionplan 2005, og retningslinier og

målsætninger for vandressourcen (grundvand og overfladevand) er beskrevet i kapitel 3.


- 5 -

Resumé af VVM-redegørelsen

Ejeren af Charlottendal ønsker et husdyrhold på 403,8 DE - svarende til 950 søer,

28.500 smågrise (7,2-30 kg) og 700 slagtesvin (30-102 kg), på bedriften. Den

eksisterende svinestald forlænges, og der opføres to nye gylletank i forbindelse med

eksisterende. Gylletankene opføres i det åbne land.

Charlottendal ligger nordøst for landsbyen Udbyneder i Mariager Kommune. Bedriften

består af to ejendomme med tilsammen 191,4 ha udbringningsareal for husdyrgødning.

Der er desuden indgået gylleaftale på 170,56 ha. Der udbringes gødning fra 1,2 DE/ha

på egne arealer og 1,0 DE/ha på aftalearealer.

Den nærmeste nabobeboelse ligger 300 m fra staldanlægget. Det er vurderet, at

udvidelsen ikke vil være til gene for naboerne.

Den ansøgte produktion vil betyde et fald i kvælstofoverskud, og et fosforoverskud på

0. Kvælstofoverskuddet fra ejede arealer i oplandet til Mariager Fjord vil være

maksimalt 12 kg N/ha/år.

Alle udbringningsarealer ligger i et område, der i amtets regionplan er udpeget som

jordbrugsområde.

Udbringningsarealerne ligger udenfor område med særlig drikkevandsinteresse (OSD).

Det er vurderet, at udvidelsen ikke påvirker nærliggende indvindingsanlæg eller

grundvandsressourcen.

Alle vandløb er kanalagtige med ringe biologisk indhold som følge af dårlige fysiske

forhold. Da terrænet er meget fladt, vil risikoen for overfladisk afstrømning af

husdyrgødning være meget lav. Det er vurderet, at vandløbene ikke vil påvirkes af

projektet.

Charlottendals arealer afvander til Randers Fjord, Hevring Bugt og Mariager Fjord. Den

yderste del af Randers Fjord, Hevring Bugt og det yderste af Mariager Fjord er udpeget

som internationalt naturbeskyttelsesområder. Da områderne i forvejen er meget påvirket

af høje tilførsler af næringsstoffer, og fordi der er en særlig forpligtigelse til at begrænse

påvirkningen af internationale beskyttelsesområder, forudsættes i regionplantillægget, at

det samlede kvælstofoverskud ikke overstiger nudriftens, og at overskuddet af fosfor

reduceres til 0. Af hensyn til handlingsplanen for Mariager Fjord forudsættes desuden,

at kvælstofoverskuddet i oplandet til Mariager Fjord maksimalt er 48 kg N/ha/år - med

en retention på 75 % svarer dette til et kvælstofoverskud ude i Mariager Fjord på 12 kg

N/ha/år.

De nærmeste naturområder, er vurderet ikke at blive påvirket af den øgede ammoniak

fordampningen fra stald og lager.

Det vurderes, at projektet ikke at påvirke Habitatdirektivets bilag IV-arter eller deres

levesteder.


- 6 -

VVM-redegørelse

1. Beskrivelse af produktionsanlægget

1.1 Placering og udformning

Charlottendal, Overgårdsvej 2 ligger i Mariager Kommune. Gården er beliggende

nordøst for Udbyneder. Både ejendommen og udbringningsarealerne ligger i et område,

der i Regionplan 2005 for Århus Amt er udpeget som jordbrugsområde.

Charlottendal er der på nuværende tidspunkt en produktion på 700 årssøer, 16.000

smågrise og 500 slagtesvin (polte). Udover staldbygningerne er der et maskinhus, og et

stuehus med udhuse. Ca. 600 m nordøst for staldanlægget ligger de eksisterende

gyllebeholdere placeret i det åbne land.

Bygningsanlægget på Charlottendal kan ses i bilag 2 A og 2 B.

I forbindelse med udvidelsen udvides klimastalden med 800 m 2 , og der bygges to nye

gylletanke på hver 3.000 m³ i tilknytning til de eksisterende gyllebeholdere i det åbne

land.

1.2. Husdyrproduktion

Produktionen vil blive på 403,8 DE, fordelt på 950 søer, 28.500 smågrise og 700

slagtesvin (polte).

Staldanlæg Nuværende drift Ansøgt drift

Antal/DE

Antal/DE

Søer, delvis spaltegulv 700 (162,8) 950 (220,9)

Smågrise (7,2-30 kg) delvis

spaltegulv

16.000 (91,4) 28.500 (162,9)

Slagtesvin (30-102 kg) delvis

spaltegulv

500 (14,3) 700 (20)

I alt, DE

Udvidelsen er på 135,3 DE.

268,5 DE 403,8 DE

1.3 Arealer

De ejede udbringningsarealer og en del af aftalearealerne ligger omkring gården. Sydøst

for gården ligger yderligere en del af gylleaftalearealerne, se bilag 3. Arealerne fordeler

sig således efter udvidelsen:

Arealer

Samlet areal Heraf til udbringning af

(ha)

husdyrgødning (ha)

Ejet Charlottendal 172,9 153,09

Ejet Udbynedervej 46 39,5 38,3

Gylleaftaler 170,56 170,56

Total 382,96 361,95


- 7 -

Harmonikrav

Der afsættes gylle til 170,56 ha aftalearealer med 1,0 DE/ha, dvs. der afsættes 170,56

DE ud af bedriften. Dermed udbringes gylle fra 233,24 DE på bedriftens egne arealer.

Det kræver ifølge lovgivningen et harmoniareal på 166,7 ha. Til bedriften hører et

udbringningsareal på 191,39 ha, og dermed er harmonikravet opfyldt.

Arealkrav

Kravet til egen jord skal opfyldes for den enkelte ejendom. For 0-120 DE skal der til

ejendommen ejes 25 % af harmoniarealet, fra 120-250 DE skal der ejes 60 % af

harmoniarealet og for DE over 250 skal der til ejendommens ejes 100 % af

harmoniarealet. Dog kan op til 1/3 af kravet opfyldes ved andre ejede ejendomme eller

5-årige forpagtnings- og gylleaftaler.

Arealkravet til en produktion på 403,8 DE er 186,96 ha, og det reduceret arealkrav er på

125,3 ha.

Arealkravet er opfyldt med 153,09 ha udbringningsareal på Charlottendal og med

yderligere 38,3 ha på anden ejet ejendom – ialt 191,39 ha.

1.4 Forbrug

Vand

Ejendommens vandforsyning sker fra offentligt vandværk. Forbruget fordeler sig på

drikkevand til dyrene, vask af dyr, stalde og maskiner, spildvand og husholdning. Det

årlige forbrug er 6.000 m 3 og forventes at blive 9.000 m³. Overskydende vand fra

produktionen ledes med gyllen til lagertanke.

El

Elforbruget fordeler sig på foderhåndtering, ventilation, gødningshåndtering, belysning

og husholdning. Det årlige forbrug er nu på ca. 25.000 kWh og forventes at blive ca.

33.000 kWh. Der gøres en indsats for at nedsætte strømforbruget gennem konstant at

være opmærksom på eventuelle strømbesparende tiltag.

Brændstof

Dieselolie anvendes til markarbejde, transport af foder, og gødningshåndtering samt

opvarmning. Det årlige forbrug er nu 35.000 l dieselolie og det forventes ikke at ændres

som følge af udvidelsen. Desuden anvendes der pt. 40.000 kg fast brændsel til

opvarmning. Efter udvidelsen vil forbruget af fast brændsel stige til 50.000 kg.

Foder og gødning

Foderet blandes på ejendommen ud fra indkøbte råvarer og eget korn. Hertil forbruges

1.600 tons korn, 350 tons sojaskrå samt 380 tons vitaminer og mineraler - i alt 2.330

tons foder. Foderbehovet ved den ansøgte produktion bliver 2.400 tons korn, 800 tons

sojaskrå og 600 tons vitaminer og mineraler - i alt 3.800 tons foder.

Det årlige forbrug af handelsgødning vil falde, fordi det erstattes af en større andel

husdyrgødning. Nu indkøbes 18.952 kg kvælstof i handelsgødning, efter udvidelsen


- 8 -

reduceres det til 10.288 kg kvælstof. I nudriften indkøbes 1.524 kg fosforgødning, efter

udvidelsen reduceres dette til 273 kg.

Kemikalier og medicin

Efter udvidelsen forventes forbruget af pesticider på ejendommen at være uændret.

Medicin og vacciner anvendes i det omfang det er nødvendigt for at sikre dyrevelfærden

og et højt sundhedsniveau i besætningen. Medicin og vacciner udleveres og anvendes

efter dyrlægens anvisninger.

1.5 Husdyrgødning

Den årlige produktion af gylle efter udvidelsen vil være ca. 12.000 tons. Bedriften har

nu to gyllebeholder på i alt 5.000 m 3 . I forbindelse med udvidelsen etableres endnu to

gyllebeholdere på hver 3.000 m³. Den samlede opbevaringskapacitet, inkl. kapacitet i

kanaler og fortanke, bliver efter udvidelsen på 12.000 m 3 , svarende til ca. 12 måneders

opbevaringskapacitet. Dermed er kravet til 9 måneders opbevaringskapacitet opfyldt.

Der gøres en aktiv indsats for at sikre, at der dannes et tæt flydelag i tankene.

Arealer til udbringning af husdyrgødningen kan ses på bilag 3. Gyllen bringes ud med

slæbeslanger.

1.6 Kvælstof- og fosforregnskab samt ammoniakfordampning

Kvælstof – og fosforbalancen for Charlottendals udbringningsarealer fremgår af

nedenstående tabeller.

Kvælstofbalancen er beregnet for udbringningsarealet i opland til hhv. Mariager Fjord

og Randers Fjord/Hevring Bugt, fordi kriterierne for udledning af kvælstof er forskellig

for de to recipienter.

Beregningen bygger på den aktuelle mark- og gødningsplan, med faktiske tal for

udsæds- og gødningsmængder. Udbytterne er gennemsnitstal for ejendommen over en

3-årig periode.

Kvælstof og fosfor ab lager samt ammoniakfordampning fra mark er beregnet i Det

fællesamtslige regneark version 2.5 2005/2006 (19.april 2006).

Denitrifikation er beregnet i SIMDen version 2.1. på baggrund af ”SIMDen – en simpel

model til kvantificering af N2O-emission og denitrifikation” DJF-rapport nr. 104

(2004).


- 9 -

Kvælstofoverskud

Opland til Mariager Fjord Opland til Randers

Fjord/Hevring Bugt

Nu-drift Ansøgt drift Nu-drift Ansøgt drift

268,5 DE 403,8 DE 268,5 DE 403,8 DE

(kg N) (kg N) (kg N)

(kg N)

1. Produceret ab lager 11.395 15.922 15.735 22.913

2. Deposition (16,2 kg N/ha/år) + 1.385 + 1.385 + 2.179 + 1.716

3. Udsæd + 140 + 153 + 219 + 187

4. Tilført med handelsgødning + 7.391 + 4.617 + 11.561 + 5.671

5. Fordampning fra mark

6. Denitrifikation

- 969 - 1.353 -1.337 - 1.948

ejede arealer

- 987 - 1.112 - 1.543 - 1.377

gylleaftaler

- 233

- 402

- 263

- 707

7. Fjernes med afgrøderne - 7.043 - 9.675 - 11.010 - 10.450

8. Afsættes via gylleaftaler - 4.736 - 6.161 - 5.262 - 10.977

9. Overskud fra gylleaftaler

(25 %)

+ 1.184 + 1.540 + 1.315 + 2.744

10. Fjernet halm - -1.701 - -

11. Overskud til jordpulje og

udvaskning

7.527 3.213 11.594 7.772

12. Overskud pr. ha ejet areal 88 38 86 73

13. Reduktion fra rodzone til

kystvand (75 % til Mariager

Fjord, 50 % til Randers Fjord)

- 5.645 - 2.410 - 5.797 - 3.886

14. Overskud til overfladevand 1.882 803 5.797 3.886

15. overskud pr. ha ejet areal 22 9 43 37

15. Dyrket areal på Charlottendal 85,5 85,5 134,5 105,9

16 Aftalearealer 58,5 61,8 65,5 108,8

Beregning af punkt 1, 2, 5, 6, 8 og 9 er på baggrund af det totale udspredningsareal, som

fordeler sig på oplandene på følgende måde:

I nudrift er det samlede udbringningsareal 344 ha, hvoraf 144 ha ligger i opland til

Mariager Fjord (42 %) og 200 ha ligger i opland til Randers Fjord/Hevring Bugt (58 %).

I ansøgt drift udgør det samlede udbringningsarealer 362 ha fordelt med 147,3 ha til

Mariager Fjord (41 %) og 214,7 ha til Randers Fjord/Hevring Bugt (59 %).

Beregning af punkt 3, 4 og 7 er på baggrund ejet areal i oplandene. Fordeling af ejede

udspredningsarealer på oplandene er følgende:

I nudrift udgør det ejede areal 85,5 ha ud af 220 ha ejede udbringningsarealer svarende

til 39 % i oplandet til Mariager Fjord deraf følger at 61 % af ejede arealer ligger i

opland til Randers Fjord/Hevring Bugt.

I ansøgt drift udgør de ejede arealer 85,5 ha ud af 191 ha svarende til 45 % i oplandet til

Mariager Fjord, deraf følger at 55 % af de ejede arealer afvander til Randers

Fjord/Hevring Bugt.

Beregning af denitrifikation på egne arealer er på baggrund af den samlede

denitrifikation dvs. denitrifikation fra baggrund + handelsgødning + husdyrgødning.


- 10 -

Mens der for aftalearealer kun indgår den del af denitrifikationen, der stammer fra

husdyrgødning.

Den udnyttelige del af det kvælstof der afsætte til gylleaftaler (75 % for svinegylle),

skal indgå i modtagerens gødningsregnskab. Den ikke-udnyttelige del, dvs. de

resterende 25 % af kvælstoffet, indgår i beregningen, således at det i VVM-redegørelsen

er muligt at se hele det potentielle overskud af kvælstof fra produktionen.

Efter udvidelsen ændres sædskiftet, idet rapsarealet øges væsentlig og der bl.a. dyrkes

non-food raps på tidligere brakarealer. Andelen af frøgræs reduceres, og indgår efter

udvidelsen kun i sædskiftet på arealer, der afvander til Randers Fjord/Hevring Bugt.

Andelen af højtydende kornsorter - specielt i oplandet til Mariager Fjord er øget efter

udvidelsen. Fodringen optimeres, og råproteinindholdet reduceres i forhold til normen.

Al halm fjernes fra arealer i oplandet til Mariager Fjord. Desuden er forudsat en høj

effektivitet i produktionen med 30 grise/årsso.

Det fremgår af tabellen, at det samlede kvælstofoverskuddet reduceres efter udvidelsen

til såvel Mariager Fjord som Randers Fjord/Hevring Bugt.

Det årlige kvælstofoverskud til jordpulje og udvaskning til Mariager Fjord er 3.213 kg

N/år fra marken. Med en retention fra rodzone til kystvand på 75 % bliver overskuddet

ude i Mariager Fjord på 803 kg N/år svarende til 9 kg N/ha/år.

Fosforoverskud

Nu-drift

Ansøgt drift

268,5 DE

403,8 DE

1. Produceret ab lager 5.653 kg 7.200 kg *

2. Udsæd + 68 kg + 64 kg

3. Tilført med handelsgødning + 1.524 kg + 273

4. Fjernes med afgrøderne - 3.601 kg - 4.220 kg

5. Afsættes via gylleaftaler - 1.965 kg - 3.082 kg

6. Fjernes med halm - - 235 kg

7. Overskud til jordpulje og

udvaskning

1.679 kg 0 kg

8. Dyrket areal på Charlottendal 220,0 ha 191,4 ha

9. Overskud pr. ha 7,6 0

Fosforindholdet i gyllen er målt til 0,6 kg P/tons gylle eller ca. en tredjedele mindre end

normtallet på 0,9 kg P/tons. Med en gødningsproduktion på 12.000 tons gylle årligt

bliver der årligt produceret 7.200 kg fosfor ab lager. Det lavere fosforindhold i gyllen

tilskrives en bedre foderudnyttelse – herunder effekten af fytase i det hjemmeblandede

foder, end der indgår i normtallene.

Fosfortallene på de ejede arealer er lave – fra 1,2 til 4,1, med et gennemsnit på 2,1 på 39

prøver. Kun én af prøverne har fosfortal større end 4. Fosfortal mellem 2 og 4 anses for

middelhøje, og ved fosfortal over 4 og opefter vil der normalt være fosforoverskud i

jorden, som kan frigives og udvaskes til nærliggende vådområder.


- 11 -

P-balance på aftalearealer:

3.082 kg fosfor fordeles på 170,56 ha svarende til 18 kg P/ha. Aftalearealerne er 100 %

sandjord, og med en fraførsel 18 kg P/ha. Der kan således forventes fosforbalance på

aftalearealerne.

Udbringning og anvendelse af husdyrgødning foregår i henhold til de regler, der er

fastsat i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v.

Ammoniakfordampning

Ammoniakfordampning sker hovedsageligt via ventilation fra staldene og i mindre

omfang fra gyllebeholderne og fra den udbragte gylle. Der etableres og vedligeholdes et

tæt flydelag på alle gyllebeholdere.

Beregning af ammoniakfordampning sker ud fra staldtype og antal dyr i hver staldtype.

I de eksisterende stalde går alle dyr på delvis spaltegulv. Den nye stald er også planlagt

med delvis spaltegulv. Beregningen er foretaget i Det fællesamtslige regneark version

2.5 2005/06 (19.april 2006) på baggrund af normtal og fordampningskoefficienter fra

DJF-rapport nr. 36 (2001).

Ammoniakfordampning Nudrift

Ansøgt drift

268,5 DE

403,8 DE

Stald 3.103 4.438

Lager 554 793

Udbringning * 2.306 3.301

Total

* Inkl. fordampning fra aftalearealer.

5.963 8.532

1.7 Øvrige afkast og reststoffer

Kemikalier

Anvendelse og håndtering af bekæmpelsesmidler skal ske i henhold til gældende lov,

dvs. at den/de, der anvender sprøjtemidler, skal være i besiddelse af sprøjtecertifikat/bevis,

og der skal føres journal over sprøjtemidlernes afvendelse og dosering.

Kemikalieaffald (bl.a. rester af sprøjtemidler og emballage) opbevares i et aflåst rum, og

eventuelle rester afleveres på den kommunale modtageplads

Medicin og vacciner opbevares i et lukket skab i forrummet. Medicinrester og brugte

kanyler afleveres til kommunal modtageplads.

Affald

Døde dyr afhentes af autoriseret destruktionsanstalt på ejendommen. Indtil afhentning

opbevares døde dyr i lukket beholder eller under kadaverdække.

Husholdningsaffald afhentes af den kommunale dagrenovation


- 12 -

Spildevand

Spildevand fra produktionen udgør knap 1.000 m 3 pr. år og afledes til gylletanken.

Sanitært spildevand ledes til septiktank, som tømmes efter behov.

Støj

Der vil være periodevis støj fra foderfremstilling, fodring, håndtering af gylle,

korntørring m.m. Disse aktiviteter vil i vidste muligt omfang foregå inden for normal

arbejdstid, dog vil tørring af korn hovedsageligt foregå i høstperioden juli-september.

Der vil være et permanent støjbidrag fra ventilationsanlægget.

Der forventes ingen væsentlig ændring af støjniveauet.

Udbringningen af husdyrgødning foregår med maskinstation, hvilket betyder at der kan

forekomme periode med støj udenfor normal arbejdstid i de perioder, hvor der

udbringes husdyrgødning.

Støjniveauet skal overholde grænseværdierne i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984

om ekstern støj fra virksomheder på 55/45/40 dB(A) dag, aften og nat ved nærmeste

nabobeboelse.

Lugt

De primære kilder til lugt fra husdyrproduktion vil være fra staldene samt fra

gyllebeholderne og ved transport og udspredning af gylle på markerne. Udspredning af

gylle sker inden for en kort periode om foråret og efter høstede græsafgrøder. Lugtgener

fra gyllebeholder og udbringning minimeres ved overholdelse af

Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring og håndtering af gylle, bl.a. om

etablering af flydelag på gyllebeholderne.

Lugtemission og genegrænser er beregnet på baggrund af ”Vejledende retningslinier for

vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde” udgivet af Foreningen af

miljømedarbejdere (2002). Beregningen er foretaget i Det fællesamtslige regneark

version 2.5 2005/2006 (19.april 2006).

Geneafstanden er defineret som den afstand indenfor hvilken staldlugten kan virke

generende.

Lugtemission og

geneafstand fra

staldanlæg

Nudrift

268,5 DE

Ansøgt drift

403,8 DE

Lugtemission LE/s 20.093 31.399

Genegrænse for bolig i

byzone

450 m 561 m

Genegrænse for bolig i

samlet bebyggelse

253 m 315 m

Genegrænse for bolig i

landzone

142 m 177 m

Nærmeste bolig i landzone ligger i en afstand af 300 m fra staldanlægget, og således

udenfor den beregnede genegrænsen efter udvidelsen.


- 13 -

Nærmeste bolig i samlet bebyggelse (Udbyneder) ligger i en afstand af 350 m fra

staldanlæg og således udenfor genegrænsen efter udvidelsen. Havndal er nærmeste by

og ligger ca. 2,7 km fra Charlottendal, og således også udenfor genegrænsen.

Der er mekanisk undertryksventilation på de eksisterende stalde, og det vil også blive

installeret på de nye stalde.

Det er ikke muligt i dag at beregne lugtgener, og dermed genegrænser fra

gyllebeholdere. Lugtgener fra gyllebeholder minimeres ved overholdelse af

Husdyrgødningsbekendtgørelsens krav til etablering og vedligeholdelse af

overdækning.

1.8 Transport

På offentlig vej vil der foregå transport med smågrise, dyr til slagteri, foder, gylle mv.

Det tilstræbes, at transporterne foregår inden for normal arbejdstid.

Årlige antal transporter

Nudrift Ansøgt drift

268,5 DE 403,8 DE

Afhentning af smågrise 176 225

Afhentning af døde dyr 100 100

Øvrige, bl.a. olie og handelsgødning 10 10

Gylle 80 240

Foder 27 56

Total 393 631

Det fremgår af det er især er transporterne med afhentning af smågrise, levering af foder

og gylleudbringning, der øges som følge af udvidelsen.

Udbringning af gylle vil i størst muligt omfang ske på egne markveje. Der er ca. 7 km

til de gylleaftalearealer, der ligger sydøst for ejendommen. Transporten dertil vil foregå

af offentlige veje og gennem landsbyerne Udbyneder, Dalbyneder og Demstrup.

Udbringning hertil vil være begrænset til få dage om foråret.

1.9 Renere teknologi

Driften kører som alt-ind-alt-ud, dvs. staldene tømmes sektionsvis og rengøres inden

indsættelse af et ny hold grise. Derved sikres en høj hygiejne og et lavt smittetryk. En

god hygiejne er forudsætningen for begrænsning af fordampning af såvel ammoniak

som lugtstoffer.

Staldene er indrettet med delvis spaltegulv for at reducere ammoniakfordampningen.

Ved at reducere gyllekummen reduceres fordampningsoverfladen og dermed

fordampningen.

Foderet tilsættes enzymet Fytase, der øger grisens mulighed for at fordøje det naturlige

fosfor i korn. Derved reduceres den ufordøjede fosfor, der ellers ville passere lige

gennem grisen og ud i gyllen.


- 14 -

Ansøger vil løbende holde sig orienteret om ny teknologi til reduktion af

miljøbelastning fra produktionen, med henblik på at implementere den når den er

tilstrækkelig udviklet og driftsikker samt rentabel.

2. Alternative løsninger og 0-alternativ

2. 1 Alternative løsninger

Der er ikke undersøgt alternative placeringer, fordi udvidelsen sker i forbindelse med

eksisterende staldanlæg, og dette overholder afstandskrav til naboer.

2.2 0-alternativ

0-alternativet er, at produktionen på Charlottendal fortsætter uændret med 268,5 DE

svarende til 700 søer, 16.000 smågrise og 500 slagtesvin.

3. Beskrivelse af omgivelserne og vurdering af påvirkningen af disse

Den udvidede produktion vil med sine aktiviteter gribe ind i en række bestående forhold

i omgivelserne. Projektet overholder bestemmelserne i Miljøbeskyttelsesloven,

Naturbeskyttelsesloven og Landbrugsloven.

3.1 Nabobebyggelse og trafik

Charlottendal ligger ca. 300 m fra nærmeste nabobeboelse i landzone og 350 m fra

nærmeste nabobeboelse i samlet bebyggelse. Da udvidelsen for en stor del sker i

eksisterende staldanlæg ændres afstandene til beboelser ikke væsentlig.

Afstand fra

staldanlæg til:

Nabobeboelse mod

nordvest

Nudrift Ansøgt drift Lovkrav*

460 m 460 m 100 m

Byzone, Havndal 2,7 km 2,7 km 300 m

Samlet bebyggelse,

Udbyneder

Afstand fra

gyllebeholder

Nabobeboelse mod

nordøst

350 m 350 m 300 m

210 m 280 m 100 m

Skel 100 m 100 m 30 m

* Husdyrgødningsbekendtgørelsen (BEK nr. 161 af 17/3/2004 om ændring af bekendtgørelse om

erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.)

Husdyrgødningsbekendtgørelsens afstandskrav til såvel staldanlæg som gyllebeholdere

er overholdt.

Lugt fra produktionen vil primært komme fra staldene og fra opbevaring, håndtering og

udbringning af gylle.


- 15 -

Af hensyn til naboerne placeres de nye gyllebeholdere længere væk fra nabobeboelse

end de eksisterende tanke. Desuden etableres et tæt flydelag i løbet af 3 arbejdsdage

efter tømning af gyllebeholderne.

Den beregnede geneafstand for lugt fra staldanlægget efter udvidelsen er beregnet i

afsnit 1.7 til hhv. 561 m, 315 m og 177 m for boliger i hhv. byzone, samlet bebyggelse

og landzone.

Der ligger ikke boliger indenfor den beregnede geneafstand efter udvidelsen.

I afsnit 1.8 er antallet af transporter gjort op. Det fremgår, at den største del af

transporterne vedrører transport med grise og gylle. Transport af gylle vil i videst mulig

omfang ske på interne markveje. Det tilstræbes, at transporterne foregår indenfor

normal arbejdstid.

Vurdering:

Der ligger ingen beboelser indenfor den beregnede geneafstand for lugt efter

udvidelsen.

Transport af gylle vil i størst mulig omfang foregå på egne markveje. Al transport vil så

vidt mulig foregå indenfor normal arbejdstid.

Det vurderes, at håndtering og udbringning af gylle vil medføre lugtgener, som må

betegnes som almindeligt forekommende i et landbrugsområde.

På den baggrund vurderes, at udvidelsen ikke giver anledning til væsentlige gener for

omkringboende.

3.2 Grundvand

Amtsrådet har i Regionplan 2005 vedtaget, at grundvandet skal beskyttes mod

forurening, og at den decentrale vandforsyningsstruktur så vidt muligt skal bevares.

Dette er bl.a. udmøntet i en kortlægning af amtets grundvandsressourcer med inddeling

af amtet i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med almene

drikkevandsinteresser (OD) og områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD).

I områderne med særlige drikkevandsinteresser skal drikkevandet ifølge

regionplanretningslinierne i særlig grad beskyttes mod forurening, og etablering af

grundvandstruende aktiviteter skal undgås. I områder med almene drikkevandsinteresser

skal grundvandet beskyttes mod forurening.

Der er i Regionplan 2005 tillige foretaget en udpegning af nitratfølsomme

vandindvindings-områder, hvor grundvandet kan være særligt truet. Det fremgår af

retningslinierne, at der i disse områder skal udvises særlig opmærksomhed overfor

risikoen for forurening af grundvandet med nitrat ved etablering af nye eller større

udvidelser af intensive husdyrbrug.

Ifølge bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr. 871 af

21.9.2001) er drikkevandskvalitetskravet for nitrat i vand højst 50 mg/l. Ifølge

vejledningen til cirkulæret om regionplanlægning for VVM-pligtige husdyrbrug er

målsætningen for nitratfølsomme OSD-områder, at det gennemsnitlige nitratindhold


- 16 -

holdes under 25 mg/l i grundvandet generelt. Hvis VVM-redegørelsen godtgør, at dette

krav ikke kan overholdes, kan regionplantillægget ikke vedtages endeligt.

Selv om grundvandet overholder disse kvalitetskrav til drikkevand og dermed er egnet

til drikkevandsformål, kan grundvand med nitratindhold på 25-50 mg/l være

problematisk for vand- og naturområder. Grundvandet indgår i vandets kredsløb, og har

dermed stor indflydelse på kvaliteten af overfladevandet i vandløb, søer og kystvande. I

upåvirkede naturområder har overfladevandet typisk et nitratindhold på 0-5 mg/l.

Grundvandets kvalitet skal derfor vurderes konkret i forhold til det aktuelle områdes

natur-, overfladevands- og drikkevandsinteresser.

Intensivt husdyrbrug med udspredning af husdyrgødning på markerne kan give

anledning til kvælstofudvaskning, der bevirker en uacceptabel påvirkning af

grundvandet. I den forbindelse er der pt. fastsat et generelt krav om en maksimal

udspredning af husdyrgødning fra 1,4 DE pr. ha pr. år. I en VVM-sag kan der stilles

skærpede krav til udspredning af husdyrgødning med henblik på, at en fastsat maksimal

udvaskning af nitrat ikke overskrides, således at sårbare og vigtige

grundvandsmagasiner beskyttes.

Da udspredningsarealerne ligger i to væsentligt forskellige landskabstyper, splittes de

op i to delområder. Område 1 udgøres af arealer vest for Overgårdsvej/Udbynedervej og

område 2 udgøres af de øvrige arealer.

Område 1:

Geologisk er der tale om et kuperet morænelandskab dannet under sidste istid.

Overfladejorden består af sand samt lerblandet sand. Boringer i området viser, at der er

kalk i kote ca. -40 og at lagene over kalken hovedsagelig består af sand med

underordnede indslag af moræneler.

Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken samt af smeltevandssandet over

den. Grundvandsstrømningen er østlig.

Samtlige udbringningsarealer ligger udenfor OSD. Et udspredningsareal tangerer 300

meter zonen omkring Udbyneder Vandværk.

Vandværket har nitratpåvirket vand med varierende indhold i de forskellige boringer.

På grund af strømningsretningen vurderes påvirkning som følge af udvidelsen ikke at

være væsentlig i forhold til vandkvaliteten på Udbyneder Vandværk.

Område 2:

Geologisk er der tale om marint forland dannet siden stenalderen. Overfladejorden

består af sand samt lerblandet sand. Boringer i området viser sand i de øverste meter de

fleste steder, stedvis er der beskrevet tørv eller lerede sedimenter. I de dybere lag er der

sand og ler i meget vekslende proportioner.

Landskabet er domineret af drængrøfter og grundvandsstanden er meget nær terræn,

dvs. i eller lidt over kote 0.


- 17 -

Samtlige udbringningsarealer ligger udenfor OSD. Der ligger ikke nogen vandværker til

almen vandforsyning i nærheden af udspredningsarealerne.

Der er ikke nogen bestående almen vandforsyning, som vil kunne blive påvirket af

bedriften. På grund af den høje grundvandsstand og den intensive dræning vurderes det

dybere grundvand ikke at blive påvirket af bedriften. De fremtidige interesser for

indvinding af drikkevand vurderes som værende små.

Vurdering:

Det vurderes, at grundvandet under udbringningsarealerne er tilstrækkelig beskyttet, og

at udvidelsen vil kunne ske uden påvirkning af nærliggende indvindingsanlæg eller

grundvandsressoursen.

Regionplanens retningslinie for grundvand er dermed overholdt.

3.3 Overfladevand

I Regionplan 2005 for Århus Amt har Amtsrådet vedtaget, at vandkvaliteten i vandløb,

søer og kystvande skal være så tæt på den naturgivne, uforurenede tilstand, som det er

praktisk muligt. Alle vandområder er tildelt én af følgende målsætninger:

(A) Skærpet målsætning: Vandområder, som ikke må påvirkes af menneskelige aktiviteter. Målsætningen

for disse områder er, at dyre- og plantelivet eller de fysiske forhold slet ikke må være påvirkede af

menneskelige aktiviteter, herunder spildevandsudledning, fysiske påvirkninger, forurening fra dyrkning af

jorden eller fra lokale forureningskilder gennem luften. For kystvande er denne naturtilstand ikke

opnåelig, da den generelle forureningspåvirkning af Kattegat har betydning i alle kystvande i Århus Amt.

Skærpet målsætning for kystvande betyder derfor, at der ikke må ske en påvirkning fra lokale

forureningskilder, der kan hindre opfyldelse af målsætningen. Alle fjorde og kystvande samt mange søer

og vandløb, der ligger i internationale naturbeskyttelsesområder, har skærpet målsætning. Skærpet

målsætning anvendes dog også i enkelte vandområder, som ikke ligger i internationale

naturbeskyttelsesområder.

(B) Generel målsætning: Vandområder, som højst må være svagt påvirket af menneskelige aktiviteter,

som kan reguleres gennem regionplanen. Målsætningen for disse områder er, at aktiviteter, som kan

reguleres gennem regionplanen - først og fremmest krav vedrørende spildevandsudledning - højst må

medføre en svag påvirkning af plante- og dyrelivet, og at den hygiejniske vandkvalitet skal være så god,

at anvendelsen af vandområderne ikke indebærer sundhedsrisiko.

(C)Lempet målsætning: Vandområder, som tillades væsentligt påvirket af nærmere angivne,

menneskelige aktiviteter, som kan reguleres gennem regionplanen. Disse områder tillades væsentligt

påvirkede af spildevandsudledninger eller af fysiske aktiviteter i området. Det forudsættes dog, at

påvirkningerne begrænses til de aktiviteter, der har udløst den lempede målsætning.

Vandløb

Ved karakterisering af vandløb arbejder man dels med målsætningerne, og dels med de

konstaterede forureningsgrader. Vandløbenes forureningstilstand bedømmes på en skala

fra I til IV, hvor I er det helt uforurenede vandløb, og IV er det meget forurenede

vandløb.

Området øst for Charlottendal er kendetegnet ved at være hævet havbund. Der er derfor

næsten ikke nogen højdeforskel fra Charlottendal og ud til havet. Det medfører, at alle

vandløb øst for Charlottendal er kanalagtige med meget lidt fald. Disse fysiske forhold


- 18 -

betyder, at vandløbenes biologiske indhold er ringe. De fleste vandløb er som følge

heraf målsat C eller lavere.

Udbyneder Landkanal forløber umiddelbart øst for ejendommen og skærer igennem

udspredningsarealer. Dette vandløb er målsat B3 med krav om en forureningsgrad på II-

III eller bedre. Vandløbet er bedømt til forureningsgrad III eller dårligere, og vandløbet

opfylder dermed ikke målsætningen. Årsagen er førnævnte dårlige fysiske forhold.

Det vurderes, at vandløbene ikke vil blive negativt påvirket af udvidelse. Terrænet er

meget fladt, hvorfor risikoen for overfladisk afstrømning af gylle til vandløbene er

meget lille.

Vurdering i forhold til vandløb:

Det vurderes, at vandløbene ikke vil blive negativt påvirket af udvidelse. Terrænet

er meget fladt, hvorfor risikoen for overfladisk afstrømning af gylle til vandløbene

er meget lille.

Det vurderes, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil være i overensstemmelse med

Regionplanens retningslinier og målsætninger for vandløb i området

Søer og fjorde

Godt og vel halvdelen af udbringningsarealerne i projektet afvander til Hevring Bugt via

Udbyneder Enges Landvindingslag, Store Vejle Bæk, og en meget lille andel afvander

til den ydre del af Randers Fjord via Råby Enges Landvindingslag. Resten af

udbringningsarealerne afvander til den ydre del af Mariager Fjord via Udbyneder

Landkanal – en begrænset del af denne afstrømning sker dog via Fuglsø Bæk og

Udbyover Sø til Mariager yderfjord.

Den ydre del af Randers Fjord, Hevring Bugt og den ydre det af Mariager Fjord er

internationale naturbeskyttelsesområder og udlagt med skærpet målsætning i Århus

Amts regionplan 2005.

Udbyover sø er udlagt med en generel målsætning i regionplanen.

Den skærpede målsætning om et kun svagt forstyrret plante- og dyreliv i det

internationale naturbeskyttelsesområde i den ydre del af Mariager Fjord, Hevring Bugt

og den ydre del af Randers Fjord er ikke opfyldt. Dette skyldes, at bundfaunaen i de

dybere dele af området rammes af tilbagevendende iltsvind, og at ålegræs og

tangplanter begrænses af en for voldsom overbegroning af forureningsbetingede

påvækstalger. F.eks. er udbredelsen af ålegræs i den ydre del af Randers Fjord reduceret

med mere end 99 % i forhold til tilstanden i begyndelsen af dette århundrede. Disse

forhold skyldes en for høj tilførsel af næringsstoffer, herunder specielt kvælstof, fra

oplandet til kystområdet.


- 19 -

Det internationale naturbeskyttelsesområde omfatter udpegning som Habitatområde nr.

14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord), EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 15

(Randers og Mariager Fjorde samt den sydlige del af Ålborg Bugt) og Ramsarområde

nr. 11 (Dele af Randers og Mariager Fjorde og havet udfor).

I relation til denne sag omfatter udpegningsgrundlaget fra EF-Habitatdirektivets bilag II

arterne: Havlampret, Flodlampret, Stavsild og Spættet sæl og naturtyperne: 1130

(Flodmundinger), 1110 (Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand),

1140 (Mudder- og sandflader blottet ved ebbe) og 1160 (Større lavvandede bugter og

vige).

Relevant udpegningsgrundlag fra EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I er Pibe- og

Sangsvane, Klyde, Hjejle, Fjord-, Hav- og Dværgterne. Desuden er kystområdet i

Hevring Bugt et vigtigt fourageringsområde for en række dykænder i vinterperioden.

Det gælder Bjergand, Ederfugl, Sortand, Fløjlsand, Hvinand og Stor Skallesluger. Sidst

men ikke mindst er området vigtigt rasteområde for en betydelig del af

verdensbestanden af Lysbuget knortegås.

I forbindelse med administrationen af BEK 477 om afgrænsning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder skal amtet sikre, at der ikke gives tilladelser,

der kan hindre opfyldelsen af bevaringsmålsætningerne for de arter og naturtyper, der

indgår i udpegningsgrundlaget.

Et vigtigt element i naturtyperne er bevoksninger af bændeltang og havgræsser og

bestande af bundlevende invertebrater. Disse organismegrupper er truet af

eutrofieringen i vandområdet. Senest i 2002 indtraf et voldsomt iltsvind i området, der

dræbte store mængder af bundlevende invertebrater og fisk.

Bevaringsstatus for havlampret vurderes dog at være gunstig. Bevaringsstatus for stav-

og majsild vurderes at være ugunstig. Det er ikke kendt, hvilke faktorer, der påvirker

bevaringsstatus for disse arter i Randers Fjord og Hevring Bugt.

Arter af gæs og svaner lever af planteføde og en god bevaringsstatus i området er

afhængig af sunde bestande af primært bændeltang og havgræsser. Vadefuglene

fouragerer på vaderne i området. Vaderne er generelt meget robuste over for

eutrofiering. Arter af terner, skarv og stor skallesluger fouragerer på fiskebestanden i

området. Andefuglene fouragerer på bestanden af bundlevende invertebrater. En gunstig

bevaringsstatus for fuglearterne i udpegningsgrundlaget kræver, at der forekommer et

stabilt fødegrundlagt i området. Den øgede eutrofiering af området med næringssalte har

medført, at bestandene af bundvegetation, bundlevende invertebrater og fisk er truet.

Den forhøjede tilførsel af næringsstoffer til området har medført en øget pelagisk

planktonproduktion og en øget forekomst af eutrofieringsbetingede påvækstalger. Disse

forhold medfører en reduktion i udbredelsen af bundvegetation som følge af en øget

skygning. Den forhøjede primærproduktion har medført øget forekomst af iltsvind, der

medfører reduktioner i bestandene af bundlevende invertebrater og fisk.

Stabile bestande af bundvegetation, bundlevende invertebrater og fisk i området kræver,

at amtets målsætning om en kun svagt forstyrret plante- og dyreliv nås. En opfyldelse af


- 20 -

målsætningen vil kræve, at der sker en betydelig reduktion i tilførslen af næringsstoffer

til området.

Ca. 12 ha aftalearealer ligger i oplandet til Udbyover sø. Søen har en dårlig miljøtilstand

som følge af for stor tilførsel med fosfor, og regionplanens B-målsætning er ikke

opfyldt.

For B-målsatte søer gælder generelt, at fosfortilførslen skal reduceres mest muligt.

Af afsnit 1.6 fremgår, at udvidelsen vil medføre, at produktionens samlede

kvælstofoverskud til jordpulje og udvaskning reduceres fra 19.121 kg N/år til 10.985 kg

N/år. I oplandet til Randers Fjord/Hevring Bugt reduceres kvælstofoverskuddet fra

11.594 kg N/år til 7.772 kg N/år.

I oplandet til Mariager Fjord vil kvælstofoverskuddet på marken reduceres fra 7.527 kg

N/år til 3.213 kg N/år. Efter udvidelsen vil kvælstofoverskuddet til Mariager Fjord være

maksimalt 48 kg N/ha/år, og med en retention på 75% vil kvælstofoverskuddet ude i

Mariager Fjord være maksimalt 12 kg N/ha/år. Derved overholder projektet kravene i

handlingsplanen for Mariager Fjord.

Efter udvidelsen vil fosforoverskuddet på marken, som potentielt kan tabes til

vandmiljøet være 0, dvs. tilført fosfor vil være lig med bortført fosfor.

Forudsætninger:

Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige 0 kg P/ha.

Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Randers Fjord må

ikke overstige det nuværende overskud på 11.594 kg N/år, inkl. den uudnyttelige del

af kvælstoffet afsat til aftalearealer.

Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Mariager Fjord må

på marken ikke overstige 48 kg N/ha/år inkl. den uudnyttede kvælstof fra

husdyrgødning afsat til aftalearealer. Med en retention på 75 % i oplandet, bliver

kvælstofoverskuddet ude i Mariager Fjord maksimalt 12 kg N/ha/år.

Vurdering i forhold til søer og fjorde:

Det vurderes, at de opstillede forudsætninger er tilstrækkelige til at sikre, at

næringsstofbelastningen ikke øges til internationale naturbeskyttelsesområder og

Udbyover sø, samt at handlingsplanen for Mariager Fjord følges.

På den baggrund vurderes, at udvidelsen af husdyrproduktionen vil være i

overensstemmelse med regionplanens retningslinier, målsætningerne for de

internationale naturbeskyttelsesområder samt handlingsplanen for Mariager Fjord.


- 21 -

3.4 Naturområder

Ifølge Regionplan 2005 for Århus Amt skal levesteder for vilde dyr og planter bevares

og om muligt forbedres i de områder, der er udpeget som naturområder og mulige

naturområder. Heder, overdrev, enge, strandenge og moser, der er omfattet af

naturbeskyttelseslovens § 3 skal bevares, og naturindholdet skal øges gennem naturpleje

og naturgenopretning.

§ 3 områder

Naturbeskyttelseslovens § 3 indebærer umiddelbart, at tilstanden af de omfattede arealer

ikke må ændres. Ændringen kan være direkte i form af f.eks. opdyrkning, tilplantning

eller opfyldning, eller den kan være indirekte ved ændret drift eller foranstaltninger på

de tilstødende arealer. Flere former for driftsændringer på naboarealer kan påvirke

tilstanden på tilstødende beskyttede naturarealer, i denne sammenhæng specielt forøget

kvælstofbelastning af de beskyttede naturarealer med ammoniakfordampning,

overfladeafstrømning og udsivning fra udbringningsarealer som følge af ændret praksis

for gødskning, og/eller deposition af ammoniak, der fordamper fra punktkilder (stalde,

gyllebeholder og evt. markstakke).

Ammoniak er et næringsstof for planterne, og da det er en luftart, kan det transporteres

over store afstande. Hvis det transporteres til naturligt næringsfattige naturtyper, vil de

plantearter, der er tilpasset et lavt indhold af næringsstoffer, blive udkonkurreret af mere

næringsstofkrævende plantearter med det resultat, at mangfoldigheden i den

pågældende naturtype reduceres, eller naturområder forsvinder. I forvejen er de naturligt

næringsfattige naturtyper generelt truede her i landet, fordi baggrundsbelastningen af

kvælstof mange steder allerede i dag er betydeligt over, hvad de kan tåle.

Naturarealer er i amtets Regionplan målsat ud fra hvor værdifuldt arealet kan blive. Når

et areal er besigtiget, bliver det desuden værdisat ud fra den aktuelle status efter samme

skala.

A-målsætning: Der vil normalt kun blive givet tilladelse til indgreb, som understøtter kvaliteten af den

naturtype, der findes på arealet. Amtsrådet vil i nødvendigt omfang medvirke til at sikre naturtypen

gennem plejeforanstaltninger.

B-målsætning: Der vil kun i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til mindre indgreb efter en konkret

vurdering af indgrebets betydning for naturen.

C-målsætning: Der vil i særlige tilfælde kunne gives tilladelse til indgreb efter en konkret vurdering.

I afsnit 1.6 er ammoniakfordampningen beregnet. Depositionen af kvælstof på

naturarealerne er beregnet på baggrund af Jesper Bak:”Manual vedr. vurdering af de

lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af

større husdyrbrug”, DMU (2003). Beregningen er foretaget i det tværamtslige regneark

version 2.5 2005/2006 (19.april 2006). Resultatet af beregningen er anført efter

beskrivelsen af hvert naturområde.

EF-habitatområde nr. 14: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord

Nordøst for ejendommen ligger Ajstrup Bugt, som er en del af et internationalt

naturbeskyttelsesområde. Langs kysten findes store områder med strandeng.


- 22 -

En del af det store strandengsområde er undersøgt i august 2005 i forbindelse med

kortlægning af habitatområdet. Området har losystemer og vegetationen indeholder

typiske arter som kryb-hvene, gåsepotentil, stiv kvik, rød svingel, sandkryb, harril,

strand-vejbred, eng-rapgræs, vingefrøet hindeknæ, strand-trehage og strandasters.

Denne del af strandengen afgræsses. Strandeng (habitatnaturtype 1330) er en del af

udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

Tålegrænsen for strandenge er fastsat til 30-40 kg N/ha/år.

Den ansøgte produktions bidrag til strandengen er beregnet til 0,1 kg N/ha/år, og den

samlede belastning til 16,3 kg N/ha/år. Udspredningsarealerne bidrager ifølge

beregningerne ikke til kvælstofbelastningen. Øvrige beregninger til habitatomådet vest

og øst for ejendommen viser ikke en øget belastning.

Naturområdet er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2005. En B-målsætning

indebærer, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til mindre indgreb efter en

konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen.

Ejendommens bidrag vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer,

og da tålegrænsen ikke er overskredet, vurderes der ikke at være grundlag for at lægge

særlig vægt på den kumulative effekt, selv om naturområdet danner

udpegningsgrundlag for et EF-habitatområde.

Ekstremrigkær umiddelbart udenfor EF-Habitatområdeafgrænsningen ved Ajstrup Bugt

Ekstremrigkæret ligger ca. 3,2 km fra Charlottendal, hvilket er længere væk end ovenfor

nævnte strandeng. Merbelastningen til strandengen er 0,1 kg N/ha/år, og da

ekstremrigkæret ligger længere væk, vil depositionen herpå være under 0,1 kg N/ha/år

og dermed uden betydning for naturområdet.

Området blev undersøgt i 1999, og der blev fundet flere sjældne og fredede orkideer:

Sump-hullæbe, kødfarvet gøgeurt, maj-gøgeurt og plettet gøgeurt. Desuden blev der

fundet en meget stor bestand af engblomme.

Det vurderes, at ekstremrigkæret er beliggende så langt væk fra Charlottendal, at der

ikke vil være en væsentligt øget kvælstofbelastning af det som følge af udvidelsen.

Overgård Skov nord for ejendommen

Omkring Overgård Gods ligger flere løvskove, hvoraf en del vurderes at være gammel

skov, idet der kontinuerlig har været løvskov på arealerne på amtets gamle kort og

luftfotos siden 1867-79. Skovene er alle noteret som fredskovspligtige i matriklen.

Overgård Skov er beskrevet i ”Oversigt over Botaniske lokaliteter i Århus Amt” fra

1991. Skoven består overvejende af løvskov, i de kystnære dele og i slugter optræder

tillige Askesump og på skrænterne findes gamle buske af hassel.

I skovbunden indgår frodig bregnevegetation med arter af mangeløv og fjerbregne samt

bl.a. skov-kohvede, skov-rørhvene, nikkende flitteraks, storblomstret kodriver, firblad,

skov-stilkaks og kvalkved m.fl. Der er tale om en relativt artsrig flora, som imidlertid er

dårligt undersøgt. Der er fundet sjældne svampe i Overgård Skov.

Skoven er ikke målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2005.


- 23 -

Tålegrænsen for løvskov er fastsat til 10-20 kg N/ha/år.

Den ansøgte produktions belastning er beregnet i et område, der vurderes at indeholde

gammel løvskov og som ligger tættest på kilderne. Den samlede belastning fra

produktionen er beregnet til 0,5 kg N/ha/år – heraf 0,2 kg N/ha/år som følge af

udvidelsen. Med en baggrundsbelastning på 25,9 kg N/ha/år er den samlede belastning

på 26,4 kg N/ha/år.

Ejendommens bidrag vurderes ikke i sig selv at kunne medføre væsentlige ændringer i

skoven, og da der er tale om et ikke-målsat naturområde vurderes ikke at være grundlag

for at lægge særlig vægt på den kumulative effekt.

Øvrige naturområder:

Fersk eng indenfor Habitatområde 14

Engen udgør ikke en del af udpegningsgrundlaget for habitatområdet. Engen er Bmålsat

i amtets Naturkvalitetsplan 2005.

Tålegrænsen for fersk eng er fastsat til 15-25 kg N/ha/år.

Den ansøgte produktions bidrag til engen er beregnet til 0,1 kg N/ha/år, og den samlede

belastning beregnet til 19,5 kg N/ha/år. Der sker ikke en merpåvirkning som følge af

udvidelsen, og tålegrænsen er ikke overskredet.

En B-målsætning indebærer, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til mindre

indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen.

Overdrev og mose sydvest for ejendommen

Ved Overgård Mølle sydvest for ejendommen findes et overdrev, og længere sydvest

for ejendommen ligger Udbyneder Sø med omkransende mose og overdrev.

Naturområderne er B-målsat i amtets Naturkvalitetsplan 2005.

Tålegrænsen for overdrev og mose er fastsat til henholdsvis 10-20 kg N/ha/år og 10-25

kg N/ha/år, afhængig af hvilken type mose der er tale om.

Den ansøgte produktion bidrager med 0,1 kg N/ha/år, og der sker ingen ændring som

følge af udvidelsen. Den samlede belastning er beregnet til 16,3 kg N/ha/år for

overdrevet og 22,8 kg N/ha/år for mosen.

En B-målsætning indebærer, at der kun i særlige tilfælde gives tilladelse til mindre

indgreb efter en konkret vurdering af indgrebets betydning for naturen.

Samlet set vurderes, at bidraget til disse områder ikke i sig selv vil påvirke naturen, og

der vurderes heller ikke at være grundlag for at lægge vægt på den kumulative effekt.

Udspredningsarealer

Kun udspredningsarealerne længst mod sydvest ligger i nærheden af naturområder.

Beregninger viser, at ammoniakdepositionen til en mose og overdrev er henholdsvis 0,1


- 24 -

og 0,2 kg N/ha/år. Disse bidrag vurderes ikke i sig selv eller sammen med bidrag fra

punktkilderne at medføre en væsentlig effekt.

Bilag IV-arter

Gennemgangen af forekomsten af bilag IV-arter og trusler mod disse i området er

baseret på en kombination af amtets kendskab og de foreliggende beskrivelser af

udbredelse på http://www2.skovognatur.dk/natura2000/.

Århus Amt er ikke bekendt med, at der forekommer arter optaget på EF-Habitatbilag IV

inden for en radius på 3 km fra Charlottendal. Nærmeste kendte forekomst er en bestand

af mygblomst ca. 6 km nordvest for Charlottendal.

Det vurderes, at bestanden af mygblomst er beliggende så langt væk fra staldanlæg og

udspredningsarealer, at der ikke vil ske en nogen påvirkning som følge af projektet.

Der er registreret odder i Kastbjerg Å og i Tved Å, altså på ”begge sider” af

Charlottendal. Det er derfor tænkeligt, at der vil være enkelte oddere som passerer

området. Der er formodentlig ikke noget ordentligt fødegrundlag for odderen i området

omkring Charlottendal, og derfor vil den ikke yngle i dette område.

Det vurderes, at odderen ikke vil blive påvirket af projektet.

Andre arter

Der er i skoven nord for Overgård registreret Lille Salamander i to vandhuller. Lille

Salamander er gullistet som opmærksomhedskrævende. Vandhullerne er beliggende ca.

2,5 km fra Charlottendal, og det vurderes at afstanden til staldanlægget er så stor, at der

ikke vil være en væsentligt øget kvælstofbelastning af dem som følge af udvidelsen.

Vurdering: Det vurderes, at ingen naturområder vil blive væsentligt påvirket som følge

af udvidelsen.

Dermed opfyldes Regionplanens retningsline for målsatte naturområder.

Det vurderes desuden, at idet naturen ikke påvirkes væsentligt, vil eventuelle ikkeregistrede

bilag-IV arter - eller deres levesteder, ikke blive væsentligt påvirket.

3.5 Landskabelige forhold og nybyggeri

I forbindelse med udvidelsen forlænges en eksisterende stald, og der opføres 2 nye

gyllebeholdere i forbindelse med eksisterende i det åbne land. Etablering af byggeri i

det åbne land kræver landzonetilladelse. Kommunen er myndighed i landzonetilladelser,

og har tilkendegivet, at de er indstillet på at meddele tilladelse.

Den valgte placering i det åbne land ligger udenfor alle typer af udpegninger i

regionplanen, som har til formål, at sikre landskabselementer og/eller kulturværdier.

Vurdering: Forlængelse af eksisterende stald og opførelse af to nye gyllebeholdere i

forbindelse med eksisterende vurderes ikke at være i strid med Regionplanens

retningslinier.


- 25 -

3.6 Øvrige forhold

Århus Amt vurderer, at husdyrproduktionen på Charlottendal ikke vil få væsentlig

indvirkning på omgivelserne i øvrigt, herunder på de klimatiske forhold, den

arkitektoniske og arkæologiske kulturarv, offentlighedens adgang til landskabet eller de

som følge af miljøpåvirkningerne afledte socioøkonomiske forhold.

4. Afværgeforanstaltninger

Afværgeforanstaltninger er beskrevet i kapitel 3 og kan opsummeres således:

• Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne må ikke overstige 0 kg P/ha.

• Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Randers Fjord

må ikke overstige det nuværende overskud på 11.600 kg N/år, inkl. den

uudnyttelige del af kvælstoffet afsat til aftalearealer.

• Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Mariager Fjord

må på marken ikke overstige 48 kg N/ha/år inkl. den uudnyttede kvælstof fra

husdyrgødning afsat til aftalearealer. Med en retention på 75 % i oplandet, bliver

kvælstofoverskuddet ude i Mariager Fjord maksimalt 12 kg N/ha/år.

5. Eventuelle mangler ved oplysningerne og vurderingerne

VVM-redegørelsen og vurderingerne er baseret på de oplysninger, der er modtaget fra

ansøger, og på amtets egne oplysninger om områdets natur- og miljøforhold og dets

sårbarhed. Det er amtets vurdering, at der ikke er væsentlige mangler i oplysningerne,

og at alle væsentlige miljøpåvirkninger indgår i vurderingen.

6. Sammenfattende vurdering

6.1 Amtsrådets forslag

Vurdering: Den ansøgte udvidelse af svinebesætningen på Charlottendal vil kunne ske

i overensstemmelse med regionplanens retningslinier for grundvand, overfladevand,

landskab og natur, under forudsætning af, at de stillede forudsætninger efterkommes.

6.2 Fravalgte alternativer

Alternativet til den ansøgte produktion vil være at bibeholde produktionen på 268,5 DE.

I dette tilfælde vil der ikke kunne opstilles forudsætninger om kvælstof- og

fosforoverskud fra bedriften, hvorfor overskuddet kan blive større end det er ved den

ansøgte produktion.

Bilag: 1. Oversigtskort

2. Ejendommens bygningsanlæg

3. Ejendommens udbringningsarealer og regionplanens udpegninger

4. Resumé af indkomne bemærkning

5. Udpegningsgrundlag for internationale naturbeskyttelsesområder

6. Forslag til miljøgodkendelse


BILAG 1

Overgårdsvej 2

Mål 1:50.000


BILAG 2A

Maskinhus

Stuehus

Stalde

Oprindelige

udbygninger

Ny stald 800 m2


Overgårdsvej 4

Overgårdsvej 6

Naboafstand ca. 240 meter

Naboafstand ca. 435 meter

23. Eksisterende gylletank, 2.000 m3

Overgårdsvej 8

24. Eksisterende gylletank, 2.000 m3

Naboafstand ca. 750 meter

65 meter

Naboafstand ca. 575 meter

Naboafstand ca. 210 meter

40 meter

15 meter

25. Ny Gylletank 3.000m3 BILAG

15 meter

Afstand mellem tanke 15 m

2B

31. Hovedledning til gylletanke

26. Ny gylletank 3.000 m3

19. Maskinhus

Naboafstand ca. 465 meter

11. Stuehus

20. Værksted

36. Luftkompressor

47. Dieselolietank

35. Septitank

34. Septitank

32. Vaskeplads

33. Afløb

45. Opbevaring af pesticider

46. Opbevaring af pesticider

7. Løbe-drægtighedsstald

2. Gylte- poltestald

27.Fortank 30 m3

17. Kantine

16. Kontor

15. Forrum

18. Lager

13. Bilgarage

12. Nedlagt fodermesterbolig

38. Teknikerrum med højtryksrenser

3. Løbeafdeling

1. Poltestald

39. Kornvalse

21. Foderlager

4. Farestald

10. Ny smågrisestald

14. karantænerum

5. Smågrisestald

28. Ny fortank 40 m3

Korngrav

8. Farestald

22. Gassiloer

9. Smågrisestald

37. Højtryksrenser

44. Udgang for gylte- og polte til slagtning

43. Pålæsningsrampe til søer og smågrise

6. Ubenyttet

21. Foderlager

Afstand til Udbyneder ca. 350 meter


Charlottendal

Vadbæk

Gyllebeholdere

Vadbæk

Store Vejle Pumpekanaler

Vadbæk

Vedr.: Udbringningsareal til

Charlottendal

Overgårdsvej 2, Mariager

Dato: 12. juni 2006

J. nr. 8-50-719-2-05

Sagsbeh.: Lene Gold Andersen

Mål: 1:25.000

Signaturforklaring

Store Vejle Pumpekanaler

Lillevejle Bæk


Ejet

Forpagtet

Aftaleareal

EF-Habitatområder

EF-fuglebeskyttelsesområder

Ramsarområde

Naturområder (§3)

Paragraf 3 type

eng

hede

mose

overdrev

strandeng


vandhuller

Indvindingsoplande uden for OSD

Århus Amt

Natur & Miljø

Afdeling:

Landbrug

© Kort og matrikelstyrelsen

© Kortet må alene anv. iflg. aftale med kortejer


ÅRHUS AMT J.nr. 8-50-719-2-05

Natur og Miljø Den 6. juni 2006

N&M Landbrug Irene Paulsen

NOTAT

Resume af bemærkninger indkommet i debatfasen vedr. VVM-redegørelse på

Charlottendal

Bilag 4

Fra Birgitte og Andreas Jensen og Elsebeth og Niels Johnsen

Som naboer udtrykkes bekymring for øget luftforurening fra gyllebeholdere og for gener ved

udbringning af gylle i weekends. Der er bemærket et oplag af asbestplader ved

gyllebeholderen.

Ansøgers bemærkninger:

Der er flydelag på gyllebeholderne, undtagen i de perioder, hvor gyllen bringes ud. Inden

udbringning skal gyllen omrøres for at få næringsstofferne jævnt fordelt. Der føres logbog

blandt andet over gyllebeholderne. Siden 1999 er der kørt gylle ud tre lørdage, og inden søn-

og helligdage.

Asbestpladerne ved gylletanken er fra vinterstormen, og hensigten er at de skal bruges som

fyld under vejen til gyllebeholderen.

Fra Svend Nymann Nielsen og Niels Jørgen Thomsen

Der stilles en række spørgsmål til arealer indtegnet på kortet og en række bemærkninger

vedrørende tidligere screeninger og drift i øvrigt.

Ansøger bemærkninger:

De arealer som var indtegnet på kort til debatoplægget er ejede arealer, som ikke

nødvendigvis skal bruges til udbringning.

Et aftaleareal er udgået af projektet og erstattet med et andet.

Amtets bemærkninger til begge indsigelser:

Kortet med arealer er efter debatfasens udløb revideret, så der kun vises arealer, hvor der kan

udbringes husdyrgødning.

Ansøger skal både og efter udvidelsen overholde de gældende regler for drift af landbrug,

herunder udbringning af husdyrgødning.


Fuglebeskyttelsesområde nr. 15 Bilag 5

SPA 15 Randers og Mariager Fjorde og Ålborg

Bugt, sydlige del

Vejlednin

g

Pibesvane T F2, F4

Sangsvane T F2, F4

Klyde Y F1

Hjejle T F2,F5

Fjordterne Y F1

Havterne Y F1

Dværgterne Y F3

Skarv T F4

Knopsvane T F4

Lysbuget knortegås T F4

Gravand T F4

Bjergand T F4

Ederfugl T F4

Sortand T F4

Fløjlsand T F4,F7

Hvinand T F4

Stor skallesluger T F4

Levestederne for mange fuglearter forringes eller er direkte truede. Fuglebeskyttelsesområder

er med til at opretholde og sikre levestederne. I Danmark er områderne især vigtige for mange

vandfugle. Fuglebeskyttelsesområder er en del af NATURA 2000.

Udpegningsgrundlaget omfatter de arter, for hvilke det skal sikres, at de kan overleve og

formere sig i deres udbredelsesområde.

For at en art kan indgå i udpegningsgrundlaget skal arten være angivet på EFfuglebeskyttelsesdirektivet

bilag 1, jf. artikel 4, stk. 1 eller regelmæssigt forekomme i antal af

international eller national betydning, jf. artikel 4, stk.2.

For de arter der opfylder betingelser efter artikel 4, stk. 1 og/eller stk. 2 er det angivet i hvilke

perioder af artens livscyklus denne forekommer i de udpegede beskyttelsesområder:

Y: Ynglende art.

T: Trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal.

Tn: Trækfugle, der opholder sig i området i nationalt betydende antal.

Det er desuden angivet hvilke kriterier, der ligger til grund for vurderingen af, om arten opfylder

ovennævnte betingelser:

• F1: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og yngler

regelmæssigt i området i væsentligt antal, dvs. med 1% eller mere af den nationale

bestand.

• F2: arten er opført på Fuglebeskyttelsesdirektivets p.t. gældende Bilag I og har i en del

af artens livscyklus en væsentlig forekomst i området, dvs. for talrige arter (T) skal

arten være regelmæssigt tilbagevendende og forekomme i internationalt betydende

antal, og for mere fåtallige arter (Tn), hvor områder i Danmark er væsentlige for at

bevare arten i dens geografiske sø- og landområde, skal arten forekomme med 1% eller

mere af den nationale bestand.

• F3: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten

bidrager væsentligt til den samlede opretholdelse af bestande af spredt forekommende

arter som f.eks. Natravn og Rødrygget Tornskade.

• F4: arten er regelmæssigt tilbagevendende og forekommer i internationalt betydende

antal, dvs. at den i området forekommer med 1% eller mere af den samlede bestand

inden for trækvejen af fuglearten.

• F5: arten er regelmæssigt tilbagevendende og har en væsentlig forekomst i områder

med internationalt betydende antal vandfugle, dvs. at der i området regelmæssigt

forekommer mindst 20.000 vandfugle af forskellige arter, dog undtaget måger.


• F6: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten

bidrager væsentligt til at opretholde artens udbredelsesområde i Danmark.

• F7: arten har en relativt lille, men dog væsentlig forekomst i området, fordi forekomsten

bidrager væsentligt til artens overlevelse i kritiske perioder af dens livscyklus, f.eks. i

isvintre, i fældningstiden, på trækket mod ynglestederne og lignende.

EF-habitatområde nr. 14

14

Ålborg Bugt, Randers

Fjord og Mariager Fjo

rd

1095 Havlampret (Petromyzon marinus)

1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis)

1103 Stavsild (Alosa fallax)

1355 Odder (Lutra lutra)

1365 Spættet sæl (Phoca vitulina)

1903 Mygblomst (Liparis loeselii)

1110

Sandbanker med lavvandet vedvarende

dække af havvand

1130 Flodmundinger

1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe

1150 *Kystlaguner og strandsøer

1160 Større lavvandede bugter og vige

1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde

1310

Vegetation af kveller eller andre enårige

strandplanter, der koloniserer mudder og sand

1330 Strandenge

2110 Forstrand og begyndende klitdannelser

2120 Hvide klitter og vandremiler

2130

2140

2180

*Stabile kystklitter med urteagtig vegetation

(grå klit og grønsværklit )

*Kystklitter med dværgbuskvegetation

(klithede)

Kystklitter med selvsåede bestande af

hjemmehørende træarter

2190 Fugtige klitlavninger

2250 *Kystklitter med enebær

3150

Næringsrige søer og vandhuller med

flydeplanter eller store vandaks

4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter

6120

*Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation

på kalkholdigt sand

6210 Overdrev og krat på mere eller mindre


6230

kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter)

*Artsrige overdrev eller græsheder på mere

eller mindre sur bund

7230 Rigkær

9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn

9130 Bøgeskove på muldbund

9160

Egeskove og blandskove på mere eller mindre

rig jordbund

9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund

91E0

*Elle- og askeskove ved vandløb, søer og

væld

Strengt beskyttede dyrearter - bilag IV

Nedenfor findes en liste over alle de dyrearter, som tilhører eller inden for de sidste hundrede år har tilhørt

den danske fauna, og som findes på bilag IV i EF-habitatdirektivet.

Arter markeret med + regnes for uddøde i Danmark. De er dog taget med, da det er muligt, at de genfindes

eller genindvandrer.

Arter mærket med * kendes kun fra Danmark som sjældne strejfgæster. Det gælder en lang række hvalarter

og alle havskildpadder.

PATTEDYR / MAMMALIA

SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA

Vandflagermus (Myotis daubentoni)

Damflagermus (Myotis dasycneme)

Skægflagermus (Myotis mystacinus)

Brandts Flagermus (Myotis brandtii)

Frynseflagermus (Myotis nattereri)

Bechsteins Flagermus (Myotis bechsteini)

Skimmelflagermus (Vespertilio murinus)

Sydflagermus (Eptesicus serotinus)

Nordflagermus (Eptesicus nilssoni)

Brunflagermus (Nyctalus noctula)

Bredøret Flagermus (Barbastella barbastellus)

Langøret Flagermus (Plecotus auritus)

Dværgflagermus (Pipistrellus pipistrellus)

Troldflagermus (Pipistrellus nathusii)

GNAVERE / RODENTIA

Hasselmus (Muscardinus avellanarius)

Birkemus (Sicista betulina)

ROVDYR / CARNIVORA

Odder (Lutra lutra)

HVALER / CETACEA

Marsvin (Phocoena phocoena)

Hvidnæse (Lagenorhynchus albirostris)

Hvidskæving (Lagenorhynchus acutus)

Grindehval (Globicephala melas)

Spækhugger (Orcinus orca)

Halvspækhugger (Pseudorca crassidens)*

Rissos delfin (Grampus griseus)*

Øresvin (Tursiops truncatus)*

Almindelig delfin (Delphinus delphis)*

Hvidhval (Delphinapterus leucas)*


Døgling (Hyperoodon ampullatus)*

Almindelig næbhval (Mesoplodon bidens)*

Kaskelot (Physeter macrocephalus)

Vågehval (Balaenoptera acutorostrata)

Brydeshval (Balaenoptera brydei)

Blåhval (Balaenoptera musculus)*

Finhval (Balaenoptera physalus)*

Sejhval (Balaenoptera borealis)*

Pukkelhval (Megaptera novaeangliae)*

KRYBDYR / REPTILIA

SKILDPADDER / TESTUDINATA

Læderskildpadde (Dermochelys coriacea)

Uægte karette (Caretta caretta)*

Bastardskildpadde (Lepidochelys kempii)*

Sumpskildpadder / Emydidae

Europæisk sumpskildpadde (Emys orbicularis)

ØGLER / SAURIA

Markfirben (Lacerta agilis)

SLANGER / OPHIDIA

Glatsnog (Coronella austriaca) +

Æskulapsnog (Elaphe longissima) +

PADDER / AMPHIBIA

HALEPADDER / CAUDATA

Stor vandsalamander (Triturus cristatus)

SPRINGPADDER / ANURA

Klokkefrø (Bombina bombina)Løgfrøer / Pelobatidae

Løgfrø (Pelobates fuscus)

Løvfrøer / Hylidae

Løvfrø (Hyla arborea)

Spidssnudet frø (Rana arvalis)

Springfrø (Rana dalmatina)

Strandtudse (Bufo calamita)

Grønbroget tudse (Bufo viridis)

FISK / PISCES

LAKSEFISK / SALMONIFORMES

Snæbel (Coregonus oxyrhynchus), opstigende (anadrome) populationer i visse dele af Nordsøen

INSECTA

BILLER / COLEOPTERA

Bred vandkalv (Dytiscus latissimus)

Lys skivevandkalv (Graphoderus bilineatus)

Eremit (Osmoderma eremita)

SOMMERFUGLE / LEPIDOPTERA

Sortplettet blåfugl (Maculinea arion)

GULDSMEDE / ODONATA

Grøn mosaikguldsmed (Aeshna viridis)Libeller / Libellulidae

Åkande-kærguldsmed (Leucorrhinia caudalis) +

Østlig kærguldsmed (Leucorrhinia albifrons) +

Stor kærguldsmed (Leucorrhinia pectoralis)

Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia)

BLØDDYR / MOLLUSCA

MUSLINGER / BIVALVIA

Tykskallet malermusling (Unio crassus)


Bilag 6

Miljøgodkendelse af svinebruget

Charlottendal

Overgårdsvej 2

8970 Havndal


Registreringsblad

Landbrugets navn og beliggenhed Charlottendal

Overgårdsvej 2

8970 Havndal

Matrikel nr. 21 a mfl., Udbyneder by, Udbyneder

Cvr. nr.

P-nr.

55 57 54 28

1011338530

Ejer af ejendommen Christian Gæmelke

Overgårdsvej 2

8970 Havndal

Driftsansvarlig Christian Gæmelke

Listebetegnelse I 101 a)

Anlæg til husdyrproduktion for mere end

270 dyreenheder, hvis mindst 90 % af

dyreenhederne stammer fra søer med

tilhørende smågrise indtil 30 kg eller 750

stipladser.

Tilsynsmyndighed Mariager Kommune

Godkendelsens dato

xxx 2006

Næste revurdering af godkendelsen år 2014

BILAG

Bilag 1 Ansøgning af 15. juni 2006 med bilag samt supplerende oplysninger af xx 2006.

Bilag 2 Situationsplan over ejendommens bygninger.

Bilag 3 Kort over nærmeste naboer.

Bilag 4 Udspredningsarealer.

Bilag 5 Lugtberegning.

ØVRIGE SAGSAKTER

VVM-redegørelse og regionplantillæg fra Århus Amt af zzzz 2006.

Miljøgodkendelse med jnr. 719-35056-01 udarbejdet af Miljøcenter Østjylland I/S, Østergade 9, 8370 Hadsten

Side 2 af 17


Indholdsfortegnelse:

Registreringsblad 2

Indholdsfortegnelse 3

GODKENDELSE 4

VURDERING AF PROJEKTET 4

Baggrund 4

Beskrivelse af projektet 4

Placering 4

Bedste tilgængelige teknik 5

Forudgående offentlighed 5

Generelt 5

VILKÅR FOR GODKENDELSEN SAMT BEGRUNDELSE

OG VURDERING 7

Generelt 7

Produktionsniveau 7

Husdyrgødning 7

Støj 8

Skadedyrsbekæmpelse 9

Luftforurening 9

Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 10

Spildevand 13

Affald 13

Uheld 14

Ophør 14

Egenkontrol 14

TILSYN 15

OFFENTLIGGØRELSE 15

KLAGEVEJLEDNING 16

Lovgrundlag 16

Side 3 af 17


GODKENDELSE

Mariager Kommune godkender i henhold til Miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 § 33

svinebruget Charlottendal beliggende Overgårdsvej 2, Udbyneder, 8970 Havndal, under

henvisning til de oplysninger, der er indkommet i sagen. Godkendelsen omfatter denne

ejendom samt de udbringningsarealer, der er omtalt.

VURDERING AF PROJEKTET

Det vurderes, at svinebruget ved at overholde lovgivningen og de stillede vilkår kan drives på

stedet uden at påføre omgivelserne væsentlig forurening.

Baggrund

Mariager Kommune har modtaget ansøgning om miljøgodkendelse af 15. juni 2006.

Produktionen ønskes udvidet fra de nuværende 700 søer, 16.000 smågrise og 500 polte

svarende til 268,5 dyreenheder til 950 årssøer, 28.500 smågrise 7,2 – 30 kg og 700 polte

svarende til 403,8 dyreenheder.

Grænsen for godkendelsespligt er 270 dyreenheder i årssøer med smågrise til 30 kg, og

produktionen skal miljøgodkendes, inden udvidelsen må foretages.

Den eksisterende klimastald udvides med 800 m 2 , og der etableres to gyllebeholdere på hver

3000 m 3 i forbindelse med de to eksisterende beholdere i det åbne land

Både nye og gamle stalde har delvise spaltegulve med 1/3 spalteareal.

Beskrivelse af projektet

Der henvises til ansøgningen af 15. juni 2006 (bilag 1) samt oplysninger givet i forbindelse

med VVM-sagsbehandlingen. Ansøgningen er udarbejdet af LandboCenter Randers-Viborg.

Der har desuden været møde på ejendommen den 3. juli 2006 for indhentning af yderligere

oplysninger.

Ejer driver ikke andre ejendomme.

Placering

Svinebruget er beliggende i landzone nord for landsbyen Udbyneder. I kommunplanen for

Mariager 2005-2016 er det anført, at landzonebestemmelserne er af betydning for

jordbrugserhvervene, befolkningens rekreative interesser og beskyttelsen af areal- og

naturressourcer. En markparcel ligger i et område, der er udlagt til vindmøllepark med

mulighed for udnyttelse til landbrugsdrift.

Udbringningsarealene afvander til Mariager Fjord og til Randers Fjord, der er udpeget som

internationalt naturbeskyttelsesområde: Habitatområde 14, EF-fuglebeskyttelsesområde 15

samt Ramsarområde 11. Godkendelsen må ikke indebære forringelse af områdets

naturtyper eller medføre betydelige forstyrrelser for de arter, området er udpeget for (ifølge §

4 i bekendtgørelsen om afgrænsning og administration af internationale naturbeskyttelses-

områder nr. 477 af 7. juni 2003).

Ved at følge de stillede vilkår, som bl.a. indeholder Regionplantillæggets krav for at beskytte

naturtyperne, er det Mariager Kommunes vurdering, at ovennævnte bekendtgørelse

overholdes.

Den eksisterende klimastald til smågrise udvides mod nord, og i den forbindelse etableres

også en ny fortank (bilag 2). Desuden opføres to gyllebeholdere på hver 3000 m 3 i en større

afstand fra anlægget, dvs. ca. 480 meter mod nordøst, hvor der i forvejen står to gylletanke.

Side 4 af 17


Den korteste afstand fra en staldbygning til nabobeboelse er 350 meter (udkanten af

Udbyneder by). Her ligger også den nærmeste samlede bebyggelse, landzonebyen

Udbyneder. Byen er udlagt til blandet landsbybebyggelse i form af landbrug, boliger samt

visse erhverv.

Den korteste afstand fra en gyllebeholder til nabobeboelse er ca. 200 meter (fra

Overgårdsvej 8 til en af de eksisterende beholdere).

Afstandskravene i husdyrgødningsbekendtgørelsens §§ 4 og 6 for placering af ny stald og

gyllebeholdere bliver overholdt.

Bedste tilgængelige teknik

Både de eksisterende og de planlagte svinestalde har delvist spaltegulv med 1/3 spalteareal i

hele staldkomplekset. Herved nedsættes ammoniakfordampningen i forhold til traditionelle

fuldspaltegulve (er beskrevet som et BAT-byggeblad fra dansk Landbrugsrådgivning).

Desuden etableres overbrusning af gødearealet, hvorved udsendelsen af både lugt og

ammoniak nedsættes.

Fytase tilsættes hjemmeblandet foder, hvilket giver en bedre effekt af fytasen, end ved

færdigkøbt tørfoder, hvor en del ville blive ødelagt af varmebehandlingen. Fytase øger

grisens mulighed for at fordøje naturligt fosfor i kornet, så en reduceret mængde vil passere

ufordøjet gennem grisen.

Forudgående offentlighed

Ansøgningen om udvidelse har været annonceret som en del af Århus Amts debatoplæg til

regionplantillæg i marts 2005. Der indkom kommentarer fra naboer.

Udkastet til miljøgodkendelse blev desuden sendt i partshøring den xxxxxx 2006 hos yyy

naboadresser.

Der er bl.a. indkommet kommentarer angående:

a. Lugt og ammoniakforurening fra gyllebeholderne, når der ikke er flydelag.

b. Udkørsel af gylle i weekenderne.

c.

Kommentarerne vurderes under de enkelte punkter om vilkår.

Generelt

Godkendelsen omfatter de miljømæssige forhold, der er beskrevet i miljøbeskyttelseslovens

kapitel 5 1 og i godkendelsesbekendtgørelsen 2 , samt i vejledningen i godkendelse af

husdyrbrug 3 dvs. forhold af betydning for det eksterne miljø. Denne godkendelse er således

ikke en godkendelse efter Arbejdsmiljøloven, der administreres af Arbejdstilsynet.

Ejeren er selv ansvarlig for at indhente øvrige fornødne godkendelser eller tilladelser,

herunder byggetilladelse fra kommunen til stald og gyllebeholdere samt evt.

landzonetilladelse til gyllebeholderne.

Der gøres opmærksom på, at øvrig lovgivning, som ikke er nævnt i denne godkendelses

vilkår - fx den til enhver tid gældende husdyrgødningsbekendtgørelse - naturligvis også skal

overholdes. Vilkårene i godkendelsen er som hovedregel kun stillet for de punkter, hvor

tilsynsmyndigheden vurderer, at kravene skal være mere vidtgående end de generelle

bestemmelser.

1 Lov om Miljøbeskyttelse, lov nr. 358 af 6. juni 1991, Jf. bek. nr. 753 af 25. august 2001.

2 Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, Bek. nr. 943 af 16. september 2004.

3 Vejledning om godkendelse af husdyrbrug, Nr. 4 1997.

Side 5 af 17


Inden etablering eller ændring af anlæg som fx stalde, afløb eller anlæg til gødnings-

opbevaring, skal der indgives anmeldelse til kommunen. Der skal ligeledes indgives

anmeldelse, inden der foretages ændringer af dyreholdet, driften eller udspredningsarealet.

Kommunen tager herefter stilling til, om ændringen er godkendelsespligtig.

Århus Amt har udarbejdet et regionplantillæg med VVM-redegørelse, som offentliggøres

samtidig med denne miljøgodkendelse. Forudsætningerne i regionplantillægget er

indarbejdet i denne godkendelse: Krav om maksimalt overskud af kvælstof fordelt på

oplandet til Randers Fjord og oplandet til Mariager Fjord og krav om fosforbalance.

Der forekommer ikke oplag af stoffer i sådanne mængder, at virksomheden er omfattet af

Risikobekendtgørelsen.

Eventuelt ejerskifte skal meddeles tilsynsmyndigheden senest 1 måned efter, det har fundet

sted.

Godkendelsen bortfalder, såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra godkendelsens dato.

Såfremt bedriftens størrelse derefter har været på et lavere niveau i mere end 3 år, vil det

tilladte maksimum blive vurderet på ny.

Godkendelsen gives under forudsætning af, at nedenstående vilkår overholdes:

Side 6 af 17


VILKÅR FOR GODKENDELSEN

VILKÅR GENERELT

A1 Et eksemplar af nærværende godkendelse skal til enhver tid være tilgængelig på

landbruget, og driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold.

A2 Landbrugets indretning og drift skal miljømæssigt være i overensstemmelse med de

oplysninger, der ligger til grund for godkendelsen, dog med de eventuelle

ændringer, der fremgår af vilkårene.

VILKÅR FOR PRODUKTIONSNIVEAU

B1 Godkendelsen omfatter en besætning på 950 årssøer med en årlig produktion af op til

28.500 smågrise (7,2 – 30 kg) samt 700 polte, svarende til 404 dyreenheder.

B2 Vægten og antallet af søer og smågrise kan variere i mindre grad indenfor 404

dyreenheder efter anmeldelse til kommunen.

Begrundelse og vurdering - produktionsniveau

Miljøgodkendelsen og de miljømæssige vurderinger bygger på ovennævnte produktion.

Af hensyn til fleksibiliteten i forhold til efterspørgselen er det accepteret, at afgangsvægten for

smågrisene kan ændres, forudsat at grænsen på 404 dyreenheder overholdes.

VILKÅR FOR HUSDYRGØDNING

C1 Opbevaringsanlæggene for husdyrgødning på ejendommen skal have en

opbevaringskapacitet på mindst 9 måneder for gylle.

Begrundelse og vurdering - husdyrgødning

Opbevaringskapacitet

Der stilles krav om 9 mdr. kapacitet for gylle, hvilket er en skærpelse i forhold til

husdyrgødningsbekendtgørelsens minimum på 6 mdr, for at tage højde for vanskelige

udbringningsforhold om vinteren forårsaget af vejret.

Gødningen håndteres hovedsageligt som gylle, og der forventes produceret ca. 12.000 t om

året inkl. vaskevand og regnvand, hvilket er mere end normtallene i landbrugets byggeblad

nr. 95.03-03 fra 2004. Grisene tilskyndes til at drikke mere vand af hensyn til besætningens

sundhed. Gyllen pumpes fra de to fortanke ud til gyllebeholderne i en 600 meter lang

pumpeledning.

Der er på ejendommen to eksisterende gyllebeholdere på 2000 m 3 fra 1996 og på 3000 m 3

fra 2004, og der bygges i forbindelse med udvidelsen to nye beholdere på hver 3000 m 3 . Med

to fortanke og gyllekanalerne giver det i alt 12.070 m 3 .

Dette svarer til ca. 12 måneders opbevaringskapacitet, som opfylder kravet.

Der blev udført 10-års beholderkontrol på den ældste gyllebeholder i år.

Dybstrøelse fra sostalden lægges direkte i gyllebeholder.

Harmoniareal

Husdyrgødningsbekendtgørelsen stiller et generelt krav om 1,4 DE pr. ha, hvorved det

nødvendige udspredningsareal for dyreholdet er på 288,5 ha.


Århus Amt har i VVM-sagsbehandlingen accepteret disse arealer (bilag 4):

Ejendommen ejer 153 ha (blå)

Anden ejet ejendom 38 ha (gul)

Gødningsaftaler 171 ha (rød)

I alt 362 ha

Harmonikravet er således opfyldt. Faktisk kan gødningstrykket nedsættes, så der udbringes

1,2 DE/ha på egne arealer og 1,0 DE/ha på aftalearealer. Plantedirektoratet er i øvrigt

tilsynsmyndighed for harmoniforholdene.

Der gøres opmærksom på, at eventuelle ændringer i udspredningsarealerne skal screenes i

henhold til VVM-reglerne.

Ejerkrav

Ejerkravet i henhold til bekendtgørelsen om husdyrhold og arealkrav nr. 824 af 2.10.2002 er

på 187 ha. Heraf skal mindst 125 ha høre under adressen, medens resten kan høre til anden

ejet ejendom eller være 5-årige tinglyste aftalearealer.

Ejerkravet opfyldes med 153 ha, der hører til adressen og 38 ha på anden ejet ejendom.

Jordbrugskommissionen er tilsynsmyndighed for disse regler.

VILKÅR FOR STØJ

D1 Svinebrugets bidrag til støjniveauet målt ved boliger i det åbne land eller ved skel til

nabobeboelse i landsbyen Udbyneder må i intet punkt overstige følgende

grænseværdier:

Tidsinterval Grænseværdi Midlingstid

Hverdage Kl. 07.00-18.00 55 dB(A) ref. tid 8 timer

Lørdage Kl. 07.00-14.00 55 dB(A) ref. tid 7 timer

Lørdage Kl. 14.00-18.00 45 dB(A) ref. tid 4 timer

Søn- og helligdage Kl. 07.00-18.00 45 dB(A) ref. tid 8 timer

Aften Kl. 18.00-22.00 45 dB(A) ref. tid 1 time

Nat Kl. 22.00-07.00 40 dB(A) ref. tid ½ time

D2 Støjbelastningen er det ækvivalente, korrigerede støjniveau i dB(A) målt eller

beregnet i punkter 1,5 m over terræn. Referencetiden er det mest

støjbelastede tidsrum i perioden. Støjens maksimalværdi må om natten

ikke overstige 55 dB(A) ved boliger.

D3 Brugen af landbrugsredskaber i marken er undtaget fra støjgrænserne.

Begrundelse og vurdering - støj

Det vurderes, at svinebruget skal overholde støjgrænserne for ”Type 3. Blandet bolig og

erhverv” i støjvejledningen nr. 5 / 1985, både for naboejendommene i det åbne land og for

landsbyen Udbyneder. Landsbyen er landzoneområde og er udlagt til blandet

landsbybebyggelse.

Støjkilderne vil hovedsageligt være ventilationsanlæggene og foderfremstillingen, samt

højtryksrensning og kompressor. Desuden vil korntørring i sæsonen august-september give

et højere støjniveau.

De daglige aktiviteter omkring foderfremstillingen vil hovedsageligt foregå indenfor normal

arbejdstid. Foderfremstillingen foregår i en lukket bygning.

Side 8 af 17


Færdsel på ejendommens areal vil desuden bidrage til støjniveauet.

Der er 350 meter fra foderladen til den nærmeste beboelse mod syd, og det vurderes, at

støjgrænserne vil blive overholdt.

Antallet af transporter om året forventes ændret således:

FØR EFTER

Afhentning af smågrise 176 225

Afhentning af døde dyr 100 100

Udbringning af gylle 80 160

Levering af foder 27 56

Handelsgødning, olie o.a. 10 10

I ALT 393 551

Transportniveauet øges med 40 %.

En tredjedel af husdyrgødningen vil blive udbragt på arealer, der ligger syd for ejendommen

og vil medføre transport gennem Udbyneder.

Levering af foder og kørsel med grise vil så vidt muligt ske indenfor normal arbejdstid.

Transporterne forventes ikke at give anledning til støjgener for de omkringboende, som kan

betegnes væsentlige.

VILKÅR FOR SKADEDYRSBEKÆMPELSE

E1 Der skal på ejendommen foretages effektiv fluebekæmpelse således, at der ikke

opstår væsentlige gener i form af flueplage for de omkringboende.

E2 Fluebekæmpelsen skal foretages i overensstemmelse med de til enhver tid nyeste

retningslinier fra Danmarks Jordbrugsforskning, skadedyrlaboratoriet.

E3 Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår risiko for tilhold

af skadedyr.

Begrundelse og vurdering – skadedyr

Fluer i stor mængde kan give anledning til gener hos naboer.

Gyllekanaler og strøelse er gode udklækningssteder for fluerne, så en særskilt bekæmpelse

vil ofte være nødvendig og stilles derfor som krav.

Retningslinierne angiver en række afprøvede metoder og opdateres løbende, se evt.

hjemmesiden www.dpil.dk: ”Retningslinier for fluebekæmpelse på gårde med husdyr”.

På ejendommen anvendes rovfluer i gyllekanalerne til bekæmpelse af stuefluens larver.

Desuden vil overbrusning af gødearealet mindske fluernes udklækningssteder.

VILKÅR FOR LUFTFORURENING

F1 Lugt og støv

Svinebrugets drift skal indrettes således, at der ikke opstår væsentlige lugt- eller

støvgener for omkringliggende nabobeboelser. Tilsynsmyndigheden vurderer i

forbindelse med en eventuel klage, om generne er væsentlige.

F2 Der skal jævnligt gøres rent i staldene. Bund- og vægflader skal så vidt muligt holdes

tørre for at mindske lugtgenerne.

Side 9 af 17


F3 Ventilationsfirmaets instruktioner for vedligeholdelse af ventilationsanlæggene skal

følges. Ventilationsanlæggene skal rengøres jævnligt og justeres efter behov, fx en

gang om året.

F4 Udover bestemmelserne i husdyrgødningsbekendtgørelsen § 18 og i Skov- og

Naturstyrelsens logbog gælder dette:

Ved udbringning af gylle skal den nordligste eksisterende gyllebeholder tømmes på

én gang, dvs. indenfor en samlet periode på 7 dage.

Efter tømning af gyllebeholderne skal der etableres et tæt flydelag i løbet af 3

arbejdsdage.

F5 De to nye gyllebeholdere skal placeres, så afstanden til de to nærmeste

nabobeboelser bliver større, end for de nuværende beholdere.

Der skal således være mindst 280 meter (cirka) fra beboelsen Overgårdsvej 8 til

nærmeste væg på de nye tanke og samtidig ligeledes mindst 280 meter (cirka) fra

beboelsen Overgårdsvej 6. Den endelige afstand afhænger af en nøjagtig opmåling.

De to gyllebeholdere skal dog stadig ligge i det byggefelt ved pumpeledningen, der er

angivet på bilag 3.

Begrundelse og vurdering - luftforurening

Lugt

Der vil hovedsageligt være tale om forurening i form af lugt fra staldene. Desuden vil det

lugte i forbindelse med udkørsel af gylle, dog i begrænsede perioder forår og efterår.

Gyllen udbringes med slæbeslanger eller nedfælder.

Ventilationssystemet renses en gang om året.

Lugt (og støj) gener i forbindelse med udbringning vurderes at være almindelige i et

landbrugsområde og må tåles af de omkringboende.

Der kan foretages en lugtberegning i henhold til FMK´s model fra 2002. Beregningen viser, at

lugtemissionen fra staldene vil stige således, at afstanden for væsentlige gener fra staldene

hen til enkeltboliger i landsbyen øges fra 140 meter ved eksisterende drift til 180 meter efter

udvidelsen (bilag 5). Geneafstanden hen til beboelse i landsby eller samlet bebyggelse

(Udbyneder) øges fra 250 til 320 meter.

Ingen beboelser ligger indenfor de to nævnte lugtgenegrænser. Nærmeste beboelse i det

åbne land har en afstand på 460 meter til stalden, og nærmeste beboelse i landsbyen ligger

360 meter fra stalden. Det vurderes derfor, at svinestaldene ikke vil give anledning til

væsentlige lugtgener for naboerne.

Der kan ydermere forekomme lugtgener fra opbevaringen af gylle i gyllebeholderne.

Man har ikke beregningsmetoder, der kan sige noget om genegrænser for lugt fra

gyllebeholdere. I forbindelse med offentlighedsfasen for regionplantillægget og løbende i det

seneste år er der imidlertid indkommet klager fra naboerne over lugt fra de to eksisterende

gyllebeholdere, i de perioder, hvor der ikke var flydelag på beholderne.

For at imødekomme naboklagerne bliver der derfor stillet vilkår, som

a) skærper de generelle bestemmelser om flydelag og

b) placerer gyllebeholderne længere væk fra beboelserne.

Skov- og Naturstyrelsens logbog giver anvisninger på, hvad der skal til for at etablere et tæt

flydelag på www.skovognatur.dk.

De eksisterende gyllebeholdere er placeret med hhv. 210 og 270 meter til nærmeste

beboelse Overgårdsvej 8. De to nye gyllebeholdere skulle efter ansøgningen placeres med

Side 10 af 17


en afstand på hhv. 240 og 300 meter til naboen. Vilkåret betyder imidlertid, at begge

beholderne kommer længere væk end de eksisterende, hvilket er en stramning i forhold til

den nærmeste af de planlagte tanke.

Den nøjagtige placering fastlægges i forbindelse med landzonetilladelsen.

Ammoniak

Der vil være en stigning i ammoniakfordampning fra stalde, lager og udbringning fra 6.000 til

8.500 kg N/år. Århus Amt har i regionplantillægget vurderet, at ejendommens bidrag til

ammoniakdepositionen ikke vil medføre, at de nærmeste naturområder (strandeng, rigkær,

skov, eng, overdrev og mose) bliver væsentligt påvirket.

Amtet har vurderet, at den ændrede placering af gyllebeholderne ikke vil ændre påvirkningen

af naturområderne.

VILKÅR FOR BESKYTTELSE AF JORD, GRUNDVAND OG OVERFLADEVAND

G1 Gylle

I forbindelse med påfyldning af gyllevognen må der ikke spildes flydende

husdyrgødning på jorden således, at der er fare for forurening af jord, grundvand,

vandløb eller dræn.

G2 Sprøjtemidler

Påfyldning af marksprøjten skal foregå på en befæstet plads med afløb til en

opsamlingsbeholder.

Hvis der ved et uheld løber sprøjtemiddel i opsamlingsbeholderen, skal indholdet

straks fortyndes og udspredes på den mark, der skulle sprøjtes.

G3 Ved påfyldning af vand til marksprøjten skal der anvendes en særskilt

mellembeholder, så tilbagesug til vandforsyningen forhindres. Tappehanen eller

vandslangen skal være fjernet eller hævet over vandoverfladen, inden vandet

iblandes sprøjtemiddel.

G4 Vask af sprøjteudstyret indvendigt skal foretages med medbragt rent vand, medens

marksprøjten står på marken, og skyllevandet skal udspredes på marken.

Vask af sprøjteudstyret udvendigt skal foregå på et befæstet areal med afløb til

opsamlingsbeholder, og vaskevandet skal tilledes gyllebeholderen.

G5 Flydende foder

Flydende foder eller gødningsstoffer må ikke ved spild kunne afledes til dræn

eller vandløb.

G6 Udleveringsrampen

Gødning og vaskevand fra udleveringsrampen skal ledes til gyllekanalerne eller til

en opsamlingsbeholder og videre til gyllebeholderen.

G7 Olietanke

Opstilling, drift og sløjfning af nye, overjordiske olietanke skal mindst overholde

kravene i olietankbekendtgørelsen, for tiden nr. 633 af 27.6.2005 og nr. 818 af

22.8.2005.

G8 Kvælstof

Side 11 af 17


Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Randers Fjord må

ikke overstige det nuværende overskud på 11.600 kg N/år, når den ikke-udnyttelige

del af husdyrgødningen afsat til aftalearealer medregnes i kvælstofregnskabet.

Kvælstofoverskuddet på ejede udbringningsarealer i oplandet til Mariager Fjord må

ikke overstige 12 kg N pr. ha pr.år, når den ikke-udnyttelige del af husdyrgødningen

afsat til aftalearealer medregnes i kvælstofregnskabet.

Beregningen skal foretages efter de principper, der er anvendt i regionplantillægget.

G9 Fosfor

Fosforoverskuddet på udbringningsarealerne samlet set må ikke overstige 0 kg P/år.

Beregningen skal foretages efter de principper, der er anvendt i regionplantillægget.

Begrundelse og vurdering – jord, grundvand og overfladevand

Gyllen udbringes med en gyllevogn, der er udstyret med kran som rækker ind over

gyllebeholderen således, at evt. overløb i forbindelse med påfyldning af vognen vil spildes i

gyllebeholderen og ikke på jorden.

Vilkårene om sprøjtemidler stilles, fordi der kun skal ganske lidt sprøjtemiddel til at forurene

et vandløb eller en drikkevandsboring. Spild af sprøjtemiddel på grusbund eller ved et

regnvandsdræn skal derfor forhindres. Tilsynet med opbevaring af sprøjtemidler er fra 1. april

2006 overgået til Plantedirektoratet, så der er ikke stillet vilkår om dette.

Sprøjtemidlerne opbevares om vinteren i et aflåst rum uden afløb (fyrrum), og om sommeren

i en svineboks i stalden. Der er ikke afløb fra boksen, som vil blive sikret med hønsetråd som

aflukke og en lås på lågen.

Påfyldning af marksprøjte foregår med brug af mellembeholder.

Vask af marksprøjte foregår på en betonvaskeplads med sandfang og afløb fra pladsen til

den pumpeledning, som fører til gyllebeholderne, og er i overensstemmelse med vilkårene.

Det vurderes, at koncentrationen af sprøjtemidler i vaskevand efter opblanding med gylle er

så lav, at udspredning på marker kan foretages uden miljømæssige konsekvenser.

Vilkårene vedrørende udleveringsrampe og flydende foder stilles for at hindre udledning af

næringsstoffer til dræn, hvor de vil virke som forurenende stoffer.

På ejendommen anvendes flydende foder i form af fedt. Der skal stilles en tønde under

indpumperøret, så overløb bliver opsamlet.

Udleveringsrampen har rist med afløb til kanalerne. Risten skal holdes ren, eller lågen skal

tætnes forneden, så vaskevand ikke løber ned i det nærliggende regnvandsafløb.

Halmaske modtages ikke.

Olietanke

De eksisterende overjordiske olietanke samt både eksisterende og fremtidige nedgravede

olietanke er automatisk omfattet af de to nævnte bekendtgørelser og skal følge kravene heri.

Med vilkåret om nye tanke gælder bekendtgørelsernes krav om etablering, inspektion og

sløjfningsterminer således nu for alle ejendommens olietanke.

Der er på ejendommen:

En 5900 liter overjordisk tank fra 1999 med nr. 87804-01, placeret i maskinhus på betongulv

uden afløb. En 2500 liter tank samme sted fra 1984 med nr. 3482.

Kvælstof

Side 12 af 17


Baggrunden for kravet er, at nogle af udbringningsarealerne afvander til Randers Fjord og

andre til Mariager Fjord, som er internationalt naturbeskyttelsesområde, hvor naturtyperne

ikke må forringes. Samtidig har Århus Amt vedtaget en handlingsplan for Mariager Fjord, der

bl.a. drejer sig om, at den samlede udledning af kvælstof og fosfor til fjorden skal nedsættes

til cirka det halve.

Den ikke-udnyttelige del, dvs. 25%, af det kvælstof, der afsættes til gylleaftaler, skal indgå i

beregningen.

Kravet i regionplantillægget om maksimalt kvælstofoverskud forventes at blive opfyldt ved et

ændret sædskifte, ved at halmen fra vinterbyg og hvede fjernes fra arealerne ved Mariager

Fjord, og ved at mængden af råprotein i foderet nedsættes i forhold til normen.

Overskuddet til jordpulje og udvaskning på arealerne ved Randers Fjord forventes herved at

falde fra 11.600 til 7.700 kg N/år. Der er således ikke problemer med at overholde kravet.

Overskuddet til jordpulje og udvaskning på arealerne ved Mariager Fjord forventes at falde

fra 7.500 til 3.200 kg N/ år, svarende til 12 kg N pr. ha pr. år.

Godkendelsen medvirker således til at opfylde handlingsplanen.

Fosfor

Baggrunden for kravet er, at udbringningsarealerne afvander til internationale

naturbeskyttelsesområder, hvor naturtyperne ikke må forringes. Samtidig har Århus Amt

vedtaget en handlingsplan for Mariager Fjord, der bl.a. drejer sig om, at den samlede

udledning af kvælstof og fosfor til fjorden skal nedsættes til cirka det halve.

Kravet i regionplantillægget om fosforbalance forventes at blive opfyldt ved tilsætning af

fytase til hjemmeblandet fode, hvorved fosforindholdet i gyllen mindskes fra normtallet på 0,9

kg P/ton til 0,6 kg P/ton.

Samtidig dyrkes en større del af bedriftens arealer med non-food raps, der optager store

mængder fosfor, og eksporteres væk fra ejendommen.

Overskuddet til jordpulje og udvaskning forventes af falde fra 1680 kg P/år til 0.

VILKÅR FOR SPILDEVAND

H1 Sanitært spildevand fra mandskabsrum skal ledes til særskilt anlæg for

husspildevand.

H2 Spildevand fra vask af stalde betragtes som flydende husdyrgødning, som skal

ledes til en gyllebeholder, da det kan indeholde rester af foder og gødning.

Begrundelse og vurdering - spildevand

Sanitært spildevand må ikke ledes til opbevaringsanlæg for husdyrgødning. Der er således

ikke tale om ”spildevand” ifølge definitionen i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Tilladelse til afledning af sanitært spildevand skal søges hos kommunen. Husspildevandet

ledes til to septictanke.

Vand fra vask af stalde afledes til gyllekanalerne og opfylder vilkåret.

VILKÅR FOR AFFALD

I1 Affald skal opbevares på en måde, som ikke medfører forurening af omgivelserne,

herunder jord, grundvand, vandløb eller luft.

Side 13 af 17


I2 Der skal foreligge dokumentation for korrekt bortskaffelse af affald fx i form af

kvitteringer fra aftagende firmaer.

I3 I tidsrummet indtil afhentning skal døde dyr opbevares således, at de er afskærmet

mod hunde og vilde dyr på en måde, så der ikke opstår uhygiejniske forhold.

Døde dyr skal afhentes hurtigst muligt, større dyr senest efter 2 dage, mindre dyr

senest efter 1 uge.

Begrundelse og vurdering - affald

Opbevaring og bortskaffelse af affald skal følge de gældende regulativer. For tiden gælder:

Regulativ for Erhvervsaffald, udarbejdet af I/S Fællesforbrænding (tlf. 96 57 61 00) og

Regulativ for Farligt Affald 1.1.2003, udarbejdet af I/S Mokana (tlf. 98 15 45 30).

Der er i regulativet bl.a. krav til opbevaring af farligt affald som fx spildolie: Affaldet skal

opbevares under tag og på fast tæt bund uden mulighed for afløb til kloak, jord eller vandløb.

Farligt affald skal afhentes af en af de godkendte transportører. Der er dog mulighed for at

bortskaffe affaldet til et andet firma, hvis kommunen har meddelt ”fritagelse”.

Desuden skal landbruget registrere alle affaldstyper på ”stamkort”. Blanketter fås ved

henvendelse til kommunen.

Døde dyr og andet animalsk affald må ikke nedgraves eller opbevares sammen med

gødning, men skal bortskaffes til en godkendt destruktionsvirksomhed i henhold til EUforordningen

om animalske biprodukter (bekendtgørelse nr. 355 af 19. maj 2003).

Fødevareregionen er kontrolmyndighed for bortskaffelsen.

Døde dyr opbevares indtil afhentning i kølecontainer eller under kadaverkappe, som er

placeret ved indkørsel nr. 2 til ejendommen (ses på bilag 2) og opfylder vilkåret.

Olieskift foregår på et maskinværksted.

Kanyler opbevares i kanylebeholder og medicinrester i køleskabet i staldrummet og afleveres

på den kommunale genbrugsplads.

VILKÅR FOR FOREBYGGELSE AF STØRRE UHELD

J1 Landbruget skal indrettes og drives således, at spild og andet utilsigtet

udslip af forurenende stoffer forhindres og forebygges.

J2 Pumpning af gylle fra stalden til gyllebeholder og fra gyllebeholder til gyllevogn skal

ske under opsyn. Pumpeanlægget til og fra gyllebeholderen skal være udformet, så

pumpen ikke kan aktiveres ved et tilfælde.

J3 Ved uheld der afstedkommer risiko for forurening af miljøet skal beredskabet straks

orienteres via tlf. 112.

Begrundelse og vurdering - uheld

Gyllen pumpes fra fortanken til rørledningen, der fører ud til gyllebeholderen ved hjælp af en

traktormotor og under opsyn. Aktiveringen kan således ikke ske tilfældigt. Der er propper

mellem sektionerne i gyllekanalerne, og hver sektion tømmes for sig.

I tilfælde af strømsvigt på ventilationssystemet, vil alle spjæld åbnes automatisk af hensyn til

grisenes velfærd.

Side 14 af 17


VILKÅR FOR OPHØR

K1 Ved ophør af driften på ejendommen skal der træffes de nødvendige foranstaltninger

for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage til en tilfredsstillende

tilstand.

Begrundelse og vurdering - ophør

Hermed menes fx fuldstændig tømning af gyllebeholder og bortskaffelse af diverse

affaldstyper efter reglerne.

Ved ”ophør af driften” menes ophør af dyrehold og plantebrug – salg af ejendommen

medfører blot, at godkendelsen bevarer sin gyldighed.

Det oplyses, at svinebruget ved ophør vil sørge for, at gyllekanaler og beholdere tømmes for

gødning, at gødningen spredes på markerne og at olie, spildolie og andet affald vil blive

bortskaffet.

VILKÅR FOR EGENKONTROL

L1 Der skal hvert år udarbejdes en journal, dvs. en samling af nedenstående

oplysninger, så den er klar til 1. november. Journalen skal forevises til kommunen på

forlangende, fx ved tilsyn.

1. Dokumentation for produktionens størrelse:

En årlig opgørelse over antal producerede slagtesvin og afgangsvægt, fx fra

slagteriet.

En årlig opgørelse over antal producerede smågrise, fx salgsfakturaer

med afgangsvægt eller E-kontrol.

2. Servicerapport for eftersyn og justering af ventilationsanlæg, når det er foretaget.

3. Beregning af bedriftens kvælstofoverskud, opdelt i 2 dele:

a. Arealerne der afvander til Randers Fjord og

b. Arealerne der afvander til Mariager Fjord.

Beregning af bedriftens fosforoverskud.

Beregningerne foretages efter principperne i regionplantillægget. Der kan

anvendes løbende gennemsnit over 3 år.

4. Dokumentation for brug af fytase i foderet.

5. Dokumentation for bortskaffelse af affald.

6. Reparation af gyllebeholder.

7. Uheld, der har medført risiko for forurening af grundvand eller vandløb.

L2 Kontrol af støj

Såfremt kommunen får begrundet mistanke om, at vilkår D1 om støjgrænser ikke er

overholdt, forlanges det, at landbruget foretager de nødvendige tiltag og

efterfølgende fremsender dokumentation for, at støjgrænserne ikke er overskredet.

Udgifterne hertil afholdes af landbruget.

Side 15 af 17


Dokumentationen skal ske i form af målinger og/eller beregninger foretaget i en

periode, hvor bedriftens støjniveau under normale forhold er maksimal.

Dokumentation vedrørende støj skal udføres efter gældende vejledninger fra

Miljøstyrelsen, pt. nr. 5/1984, Målinger af ekstern støj og nr. 5/1993, Beregning af

ekstern støj fra virksomheder eller Orientering nr. 9/1997.

Måling og beregning skal udføres af et målefirma, der er akkrediteret eller en

person, der er certificeret til ”miljømålinger – ekstern støj”.

Begrundelse og vurdering - egenkontrol

Egenkontrol som nævnt i punktet L1 skal foretages hvert år til løbende kontrol af, at

driftsvilkårene overholdes.

TILSYN

Kommunen har som tilsynsmyndighed ret til på ethvert tidspunkt at kontrollere, at

ovennævnte vilkår overholdes.

Indtil der er forløbet 8 år efter meddelelsen af godkendelsen, må tilsynsmyndigheden som

hovedregel ikke ændre vilkårene heri. Egenkontrolvilkår er dog undtaget fra denne

beskyttelse.

Tilsynsmyndigheden skal mindst hvert 10. år tage den samlede godkendelse op til

revurdering og om nødvendigt ændre vilkårene heri. Den første regelmæssige revurdering

skal foretages 8 år efter denne godkendelses dato, dvs. i 2014.

Herudover skal godkendelsen tages op til revurdering i tilfælde af, at forurening fra

ejendommen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudsiges, eller der er

skabt teknisk mulighed for at nedbringe emissionerne betydeligt eller andre forhold nævnt i

miljøbeskyttelseslovens § 41 a.

OFFENTLIGGØRELSE

Godkendelsen bekendtgøres ved annoncering i Mariager Ugeavis onsdag den xxx 2006,

som er godkendelsens dato.

Følgende er samtidigt hermed underrettet om godkendelsen:

nogle naboer

Christian Gæmelke, Overgårdsvej 2, 8970 Havndal

Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4, Postboks 1228, 0900 København C

Århus Amt, Natur og Miljø, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg

Embedslægeinstitutionen for Århus Amt, Østergade 1, 8000 Århus C

Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø

Friluftsrådet ved Eske Thøgersen, Sennelsgade 12, 8900 Randers

KLAGEVEJLEDNING

Godkendelsen kan påklages til Skov- og Naturstyrelsen inden 4 uger fra annonceringens

dato.

Klageberettiget er ansøgeren, amtsrådet, embedslægen og enhver, der har væsentlig,

individuel interesse i sagens udfald samt visse foreninger, der er nævnt i

miljøbeskyttelseslovens §§ 99 og 100.

Side 16 af 17


Eventuel klage stiles til Skov- og Naturstyrelsen, men skal indsendes til Mariager Kommune,

Teknisk Forvaltning, Fjordgade 5, 9550 Mariager, som sender den videre med eventuelle

supplerede oplysninger. Klagen skal være forvaltningen i hænde senest den yyyy 2006.

Såfremt godkendelsen bliver påklaget, vil det straks blive meddelt ansøgeren.

En klage over godkendelsen har ikke opsættende virkning, med mindre Skov- og

Naturstyrelsen bestemmer andet. Det betyder, at godkendelsen kan tages i brug fra

annonceringens dato, men det sker på den pågældendes eget ansvar.

Søgsmål kan i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 101 anlægges ved domstolene indtil 6

måneder efter godkendelsens dato.

Mariager Kommune

den

Arne Hitz Madsen Laurs Sommer

teknisk chef formand for Teknik- og Miljøudvalget

LOVGRUNDLAG

Udover de tre regelsæt, der er nævnt i fodnoten i starten af godkendelsen, indgår følgende i

afgørelsen:

FMK’s lugtberegningsmodel 2002:

Vejledende retningslinier for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde.

Kaj Boye Frandsen, Foreningen af miljømedarbejdere i kommunerne.

Husdyrgødningsbekendtgørelsen:

Bekendtgørelsen for erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv.

nr. 604 af 15. juli 2002 med senere ændringer.

Risikobekendtgørelsen:

Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer nr. 1156 af

18.11.2005.

Støjvejledningen: Miljøstyrelsens vejledning om Ekstern støj fra virksomheder nr. 5/1984.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj fra virksomheder.

Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder.

Side 17 af 17

More magazines by this user
Similar magazines