Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

34

man som regel udenom når man har datteren med. ... Jeg havde en gang en

mand der rendte rundt med bukserne nede og ”uuuhh” efter mig. Jeg var

heldigvis ikke alene, men –”. I: ”Sætter det spor i dig, sådan en oplevelse?”.

C: ”Jeg kan da huske det endnu. Og det er da, 10 år siden. ... Jeg går IKKE

alene i mosen”. Carina er således ikke helt tryg ved at opholde sig alene

i bestemte områder af mosen. Samtidig betyder det meget at hun

er så stærkt orienteret mod det sociale. Som reaktion på et billede af

en idyllisk stenstrand siger Carina at det ville være et dejligt sted at

være alene og tilføjer: ”Ikke helt alene, men sammen med dem man er

sammen med”. I: ”Hvorfor ikke helt alene?”. [Carina fniser] C: ”Jeg kan

ikke lide at være alene. Det er [dejligt] at opleve sammen med andre. Man

sidder og snakker: Nej, se den sten, eller: Se den sky”. Som regel bruger

Carina naturen sammen med andre og oplevelser bliver til netop ved

at blive delt, og talt om, med andre.

Foruden at bruge naturen som rum for forskellige aktiviteter med

socialt fokus vil vi nævne endnu en måde Carina bruger naturen på:

som rygerum. ”Jeg starter næsten altid med når jeg kommer ud at tænde

en smøg. Fordi jeg ikke ryger indenfor”. Carina sætter sig også ofte ud på

altanen for at ryge. ”Jeg sidder og ryger på min altan så jeg kigger jo altid

ud. Der sidder altid en solsort i toppen af træet om sommeren. Og synger.

Den lægger jeg mærke til”. ”Hvis der er mennesker så kigger jeg mest på

dem. Og er der ikke nogen, jamen, jeg sidder bare og kigger ud og ikke .... -

om aftenen så er det mest flyvemaskiner”. ”Det flotteste det er at kigge lige

ned. På buskene dér. Om efteråret. Inden bladene er faldet af. Fordi der

kommer alle farverne”. Intervieweren spørger om højhusene og skorstenene

man kan se generer. ”Der må godt være huse. Men sådan en

skorsten, med sådan en gang røg det er ikke det [smågriner] mest charmerende

at se. Men det kan faktisk også være flot når det bliver rødt af solen”.

Når Carina ser ud fra altanen lægger hun især mærke til det der bevæger

sig. Men hun lægger også mærke til naturen: fugle der synger

og de nærmeste buske, som bliver et spejl af årstiden og naturens

skift. Det er tydeligt at Carina ikke kigger efter noget bestemt. Hun

bemærker i stedet det som gør sig bemærket. Carina kigger heller

ikke FOR at se den rene natur, derfor generer alt det menneskeskabte

som er del af hendes udsigt hende ikke.

Carina rejser ikke meget. Hun har været i Sverige og har desuden

været en enkelt gang i Skotland. Denne rejse var en blanding af byferie

og naturferie. Bjerglandskabet gjorde indtryk, men Carina sætter

ikke mange ord på det. Det var en oplevelse da hun var der, men hun

dyrker ikke oplevelsen bagefter i hukommelsen eller ved at gøre den

til en historie man kan fortælle andre. C: ”Jegkanhuskedehøjeskrænter

med træer på. Det er hvad jeg kan huske, ikke”. Og videre: ”Søen - jeg kan

ikke huske om det var Loch Ness, men det tror jeg det var. Der var ligesom

låg på det man så”. I: ”Altså dis?”. C: ”Ja. Dis”. Intervieweren spørger

om Carina sætter sig og kigger på de små ting i naturen. ”Nej. Jeg

kigger på det store”. Det er udsigten og de store elementer i natur der

fanger Carinas opmærksomhed.

I relation til datteren fortæller Carina at det er vigtigt at denne bliver

tryg ved naturen og lærer at passe på den; således er det fint hvis

datteren iagttager for eksempel en skovsnegl, men Carina må lægge

bånd på sine umiddelbare reaktioner af afsky, hvis datteren vil tage

More magazines by this user
Similar magazines