Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

den op. Vi skal senere se hvilke tanker andre interviewpersoner gør

sig om forholdet mellem børneopdragelse og naturen.

Her skal vi imidlertid se nærmere på Carinas ambivalente forhold til

dyr og insekter: På den ene side mener hun at det er godt at lære dem

at kende og at der er en værdi i at kunne omgås dem; på den anden

side er hun angst for at få dem for tæt på. ”Altså en edderkop indenfor,

den skal dø! Den skal simpelthen dø. En edderkop udenfor er jeg ligeglad

med”. Carina får helst sin mand til at klare edderkopper, men hvis

han ikke er hjemme gør hun det selv. Det er vigtigt for hende at være

sikker på at de er døde, derfor tager hun for eksempel ikke edderkopper

med støvsugeren, fordi hun er bange for at de kan kravle ud

igen.

Små dyr skal også helst holde sig væk fra Carina: C: ”Jeg kan ikke lide

smådyr. Det skal være hundestørrelse og så opefter. Så kan jeg godt lide dyr.

Altså for eksempel fugle, indenfor, kan jeg ikke klare. Hvis der flyver en fugl

rundt sidder jeg [dækker sig med armene] – Jeg er bange for at de sætter sig

på hovedet af mig. ... Vi har også fået høns på arbejdet nu. Altså jeg kan godt

have dem gående. Og de kan også lige strejfe mig, men, så skal de heller ikke

mere. De skal ikke komme i nærheden af mine hænder og sådan noget. Benene

gør ikke så meget, men sådan herop af [viser vist fra albuehøjde og opad].

Sådan i nærheden af hovedet, tror jeg også”. I: ”Men er det ellers sjovt at

have de høns dernede?”. C: ”Ja. Det er sjovt at se børnene. Selvfølgelig er det

da også sjovt, at have – have dyr, både kaniner og høns. ... Og det at komme

ud på legepladsen, jamen så er det ikke bare en legeplads, vel, så render der

også nogle høns frit omkring, ikke”. Det er sjovt at have dyrene, men

mest for det de kan give af oplevelser.

Umiddelbart kan det undre at Carina er bange for dyr, for hun har

haft mange dyr og fugle som barn, men hun fortæller også at hun

dengang havde en dårlig oplevelse med en høne der hakkede hende.

Dette kan have grundlagt den angst hun har overfor insekter og små

dyr.

Hvis vi skal sammenfatte er et særligt kendetegn ved Carinas forhold

til naturen at hun bruger den meget, men ikke er særlig opmærksom

på den. Det virker rimeligt at sige at naturen er hendes uderum, men

at hun ikke er særlig interesseret i naturen i sig selv. Der er langt fra

Hans’ konstante aflæsning af tegnene i naturen, eller af lystfiskerens,

jægerens eller ornitologens opmærksomhed til Carinas væren i naturen.

Dette passer godt sammen med at der er dele af naturen som

Carina ikke bryder sig om: Hun er bange for små dyr og insekter,

hunerbangeforvand 6

og endelig har hun oplevet at der kan være

farlige eller skræmmende mennesker i naturen. Det er således den

nære, kendte natur på trygge tidspunkter hun bruger, og visse områder

og dele af naturen holder hun sig helst fra.

6

Carina fortæller hun helst svømmer i swimmingpool. C: ”Jeg er bange for at

dø. Eller at mine nærmeste skal dø”. I: ”Altså for at drukne?” C: ”Ja, for at drukne”.

I: ”Fordi man ikke kan stole på havet eller hvad?” C: ”Ja. jamen det ER fordi

du ikke kan stole på det. Man ser jo mange der, eller der står i aviserne at nu er den

og den druknet, fordi de svømmede, strømmen tog dem. Og jeg har én gang mærket

strømmen, altså hvor jeg bare sad i strandkanten og blev væltet frem og tilbage. Jeg

havde også skrækken før. Men nu har jeg selv mærket den, at den kan tage én”.

35

More magazines by this user
Similar magazines