Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

44

2.7 Hassan

Hassan har længe været adskilt fra den natur som han voksede op i. I

de sidste 15 år har han boet i Danmark; han er født og opvokset i Marokko.

Han savner stranden hvor han i nogle år som teenager svømmede

og spillede bold med venner, men især savner han barndomshjemmet

hvor han levede i sine første 14 år.

Huset lå i et landligt område og der hørte jord til med mandel-, figenog

oliventræer, hvor det meste af familiens mad blev dyrket. Der kom

mange mennesker i hjemmet i det daglige, dels folk der udførte forskelligt

arbejde, dels venner og folk der kom for at konsultere faderen

der var jurist og fungerede som den lokale notar, mægler og skriftkyndige.

Arbejde var integreret med det sociale liv; faderen satte sig

og drak kaffe med medhjælpere og hvem der ellers måtte være

kommet forbi, man holdt ofte pauser i varmen og pjattede og snakkede

mens man arbejdede. Der var et fællesskab på tværs af det sociale

hierarki, ligesom naturen var en integreret del af det sociale liv.

Hassan beskriver barndommens tilværelse som et godt liv, hvor al

ting hang sammen.

Denne tilværelse, hvor natur og kultur eksisterer sammenvævet side

om side savner Hassan i sit liv i Danmark. Dermed giver Hassan også

et godt eksempel på at det kan være svært at adskille størrelsen natur

fra kultur og socialt liv. Det er en bestemt socio-natur Hassan savner.

Da Hassan var i starten af 20erne flyttede han til Danmark, nærmere

bestemt til København. Trods en marokkansk ingeniøruddannelse

måtte Hassan starte forfra først med dansk-kurser, siden GSK og endelig

en dansk ingeniøruddannelse. Hassan er nu sidst i 30erne og

bor i en lille lejlighed i en typisk københavnsk bykarré på Frederiksberg.

Han er gift med Jane og de har to mindre børn. Det skal med i

billedet at den mindste er i kravlealderen og derfor altid skal være

under opsyn. Hverdagen er travl, også i den periode hvor interviewet

foregår, hvor Hassans kone er på barselsorlov, for Hassan har som

ingeniør lange arbejdsdage. Han deltager ligeligt i husarbejdet og

prioriterer sine børn og familielivet højt. Der er ikke så meget tid og

overskud til andet end dagligdagen som derfor også er lagt i en rimeligtfaststruktur.”Der

er ikke tid til at sidde og strukturere [hver dag

for sig]. For at få tingene til at hænge sammen er jeg nødt til at have tænkt

inden [hvordan ugen skal hænge sammen]”. Dererikkenogenhuller,

som man kan udfylde spontant i hverdagen. De kan skabes men det

betyder at en anden aktivitet skal presses ind på et andet tidspunkt. I

tråd med dette tager Hassan en fridag når for eksempel sønnen skal

have en ny flyverdragt. Så får han og sønnen den oplevelse sammen

og ugens øvrige struktur berøres ikke. ”Der skal jo også være plads til

noget andet. Fordi, hvis vi ikke gør sådan nogle ting en almindelig arbejdsdag,

så er der kun lørdag tilbage”. Og lørdagen er afsat til børnene og

skal helst ikke være stresset.

Som det fremgår er Hassans umiddelbare behov mere tid: mere tid til

venner og familie; tid til andet end arbejde. Naturen kommer længere

nede på prioriteringslisten.

More magazines by this user
Similar magazines