Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

56
Nu lever Holger og hans kone i en villa ved Søndersø i Viborg. Det er
begrænset hvor meget han kommer ud i den friske luft. ”Jeg må indrømme
om vinteren går jeg ikke så farlig meget ud. Jeg gør det ikke tit nok.
Det ærgrer mig lidt for jeg nyder det gevaldigt. Det er altså – nu, B. [hustruen]
går dårligt. Hun går ikke ture mere. Jeg har gået rundt om søen, som
er en tur på en times tid. En PRAGTFULD tur”. Mendetskalværegodt
vejr før at Holger får lyst til at gå ud. ”Jeg har en tilbøjelighed til at hvis
det er blæsende, og regner og er koldt, så er jeg sgu ikke særlig interesseret i
at komme længere end højst nødvendigt. Men det skyldes nok også at – hvis
naboen til den ene eller anden side sagde: Går du en tur med? Så ville jeg
gøre det. Men jeg får ikke rigtig gjort det alene”. Det er mere hyggeligt at
gå tur sammen med andre. Som vi skal vise er det sociale meget vigtigt
for Holger.
Nårhanbesluttersigtilattageud,vilHolgerhellerecykleendgå,
fordi han så kan dække et større område. Med cyklen kommer han
pludselig ukendte steder hen. ”Og så cykler jeg altså ned igennem [egnen].
Jeg skal bare nyde at være ude og få luft og bevæge mig. Du kommer
hurtigt til at cykle en 15-20 kilometer. Og det synes jeg altså er dejligt. ...
Jeg gider ikke når det blæser. Og jeg gider ikke når det er koldt. Jo, hvis det er
solskin, selv om det så er køligt, så kunne jeg godt finde på det. Jeg gør det
bare for sjældent!”.
Det kan måske virke overraskende at en mand der har tilbragt så meget
af sit liv i tæt kontakt med naturen ikke giver udtryk for at savne
den mere end Holger gør. Hans udsagn om at han gerne ville gå flere
ture kunne være inspireret af en opfordring fra lægen om at få motion
eller af offentlige sundhedskampagner. Men for det første er Holger
en ældre mand og har ikke de samme kræfter han har haft tidligere.
Han siger dette indirekte da han fortæller at han på et tidspunkt
holdt op med den ridning der har været så stor del af hans liv. ”Nu er
det som om det er for vanskeligt”.
EnandenfaktordermåmedibilledeteratHolgererlangtmereorienteret
mod det sociale end mod naturen i sig selv. For ham er naturen
mestendels forbundet med sociale aktiviteter.
En tydelig illustration af dette ligger i at Holger fokuserer meget på
de sociale dimensioner også når han taler om ridning. ”Det jeg holder
mest af ved ridningen, det er at ride en jagt i skoven. Som Hubertusjagten.
Det har ikke noget at gøre med at skyde dyr. Det er en ridetur over forhindringer.
Det var altså for mig noget af det mest pragtfulde. Hesten. Og vejret.
Om det var køligere eller varmere det var sådan set ligegyldigt. Altså,
HELE den atmosfære, de dampende heste, og glade mennesker. Det var hver
søndag - eller hver anden. Så lavede vi det sådan at vi havde en rute. Og så
havde vi lagt det sådan at man fra visse punkter kunne se rytterne og så
videre. Og så kørte konerne i biler og så os komme dér. Og så mødtes man i
et forsamlingshus til sidst. Og så havde vi frokosten med og så fik vi vores
frokostpakke, og en øl og et glas brændevin og så kørte man hjem bagefter.
Børnene var med. Jeg syntes det var pragtfuldt”. Da intervieweren spørger
om man kunne komme til at hade naturen af at være på hård
march fortæller Holger at der var mange marcher der var pragtfulde
selv om de var anstrengende. Og det der gjorde det pragtfuldt var
kammeratskabet; man sang. ”Hvis vejret var godt, du så jo – men selvføl-