Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

58

indtryk af at når vi kommer og skyder, så flytter de sig så længe. Det der

med at det skræmmer vildtet væk, det passer ikke!”. Denne erfaring stemmer

i øvrigt godt overens med Hans’ erfaring for at de vildtlevende

dyrharvænnetsigtiltraktorenogkunflyttersigfordennårdeter

nødvendigt.

Holger har også klare meninger om naturforvaltning, hvor han er

meget kritisk og vagtsom overfor forandringer og byggeri i lokalområdet.

Han er for eksempel meget generet over et stort byggeri på den

modsatte side af søen, nær Viborgs centrum. H: ”Det passer ikke ind i

naturen. Det hører ikke hjemme”. I: ”Er det i naturen?”. H: ”Ja, en by er da

også natur. Ja, det ved jeg ikke ... kald det miljø. Det kunne være bygget et

andet sted. Du har det smukkeste område omkring Viborg Søerne du kan

tænke dig. ... Det gælder også vores kraftvarmeværk. Dertil må jeg altså sige,

at sådan et kan aldrig blive rigtig kønt. Og det er meget specielt. Det er også

blevet præmieret. Når man kommer derud og er tæt på det, så er det faktisk

en flot bygning. Hvis man nu havde lagt det en kilometer længere væk så

kunne det have ligget meget lavere. Og dominere meget mindre”. Det skal

måske med i billedet her, at Holger har levet i mange år og har oplevet

at mange områder har forandret sig. Barndommens Christianshavn

har slet ikke den stemning den havde dengang ikke mindst på

grund af den ekstremt forøgede trafikmængde. Måske skærper denne

baggrund Holgers vilje til at beskytte det smukke landskab – men

som han selv siger er det måske mere et spørgsmål om at beskytte et

bestemt miljø, forstået som et sted, en atmosfære, end at beskytte selve

naturen og for eksempel de forskellige arter der hører til et givent

landskab. I forhold til søbredden nær hans hus vil han ikke have den

rene natur. ”Alt det ukrudt og skidt og lort der gror op så man til sidst ikke

kan se søen. Det skal væk. Det er jo ikke naturområde. Det er et parkområde”.

Ligesom flere andre interviewpersoner skelner Holger mellem

hvortæmmetogordnetnaturenskalværealtefterhvordenligger,

bynært eller isoleret. Han opererer også med et kriterium om rationelt

brug af jorden: Holger deler som beskrevet ikke lodsejerens

skepsis overfor skydeområder. Alligevel mener han ikke man skal

bruge jord der egner sig til landbrug eller anden produktion til skydeterræn.

”Du kan jo ikke inddrage store landbrugsområder bare til at stå

ogholdeøvelsepå.Determererationeltatbrugedentilnogetfornuftigt

frem for at lade den ligge brak [som skydeterræn]”.

Holger er begejstret for smukke landskaber, for eksempel de store

vidder i Jylland. H: ”Der er ikke bebyggelser alle vegne. Du kan køre i

områder hvor du ikke ser nogen huse. Det kan du næsten ikke på Sjælland”.

I: ”Hvorfor er det godt?”. H: ”Det er jo fordi det er uberørt, der er ingen

mennesker, der er ikke noget kunstigt. Det er KUN naturen. På Sjælland er

der jo bygget noget alle vegne. Som også kan være utrolig smukt. Men bare

anderledes. ... Jeg vil da ikke sige at Vestkysten og det barske område der

ovre er hverken smukkere eller bedre end at komme i Dyrehaven i København,

som jo er VIDUNDERLIG pragtfuld. Det er bare anderledes”. Også

Vesterhavet taler Holger om med begejstring: ”Vesterhavet er

BARSKT, det allermeste af året, ikke. Men, at gå nede langs stranden, selv

om det blæser lidt, og bølgerne der bruser. Og du kan gå, du kan gå 10, du

kan gå 20, du kan gå 30 kilometer”.

More magazines by this user
Similar magazines