Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

I interviewet med Sebastian kommer potentialet i samspillet mellem

erkendemåderne også frem. Han fik gennem barndommen i Frankrig

mange og stærke naturoplevelser. Da han senere kom på efterskole i

Danmark fortsatte han med at opleve spændende ting i naturen – på

fisketure, cykelture og dramatiske overlevelsesture. Men det der rykker

ham her, er en lærer, som hæver hans naturerfaring og evne til at

aflæse naturens tegn op på et højere niveau ved hjælp af naturvidenskabsbaseret

undervisning:

S: ”Vi havde det der Friluft mandag, tirsdag og torsdag. Og hver torsdag

havde vi 4 timer hvor vi tog ud i naturen, satte os på en træstub og så fortalte

han bare hele smøren i gennem. Ja, rundkredsen med bladene og ilten og

det hele, hvordan det kører rundt. Og så også hvordan dyrene får mad, og

den ene spiser den anden, og hele vejen rundt. HELT fra bunden af”. I:

”Hvad mener du med helt fra bunden af?”. S: ”Når man starter helt med: Så

vokser træet op, så smider den bladene - ... Det er sådan grundig undervisning

hvor vi tog ud hele året ... på den samme træstub. Der var lige lavet 10-

12 træstubbe ... så fortalte han den ene torsdag noget af det, så fortsatte han

sådan en historie hele vejen rundt om året. Hele skoleåret igennem. Og så til

sidst fik vi jo det hele sat på plads, forklaret det hele. Så det var rimelig

grundig undervisning”. I: ”Oplever du så ting anderledes nu?”. S: ”Ja, helt

klart. Når man går for eksempel ude i skoven, så går man mere og kigger på

hvad han har fortalt os af forskellige ting. I stedet for at være den der turist

der bare går igennem skoven, og bare strejfer den”.

Excurs: Andre vigtige forhold vedrørende naturerkendelsen

Der er tre forhold, som vores materiale ikke i tilstrækkelig grad belyser, men

som vi vil fremhæve som relevante for en yderligere forståelse af forskelle i

naturerkendelse:

♦ Det første forhold drejer sig om forskellen mellem sansning og handling: Vi

har kunnet tale med vores interviewpersoner om deres sanselige iagttagelser

i naturen og betydningen heraf, mens vores interviewmateriale

belyser kun i ringe grad betydningen af at handle i naturen. Som Rudolf

zur Lippe beskriver det, er den sanse-emotionelle erfaringsdannelse ideelt

set en sammensat proces, som begynder med iagttagelse (sansning)

og slutter med indvirkning (handling). Iagttagelsen er en forholdsvis

passiv, modtagende del af erfaringsprocessen, hvor indtrykkene tolkes

ud fra tidligere erfaringer og dertil knyttede fornemmelser. At handle

derimod er en aktiv, udadfarende proces, hvor man gør noget ved noget,

og registrerer konsekvenserne heraf. Den norske socialantropolog,

Erling Krogh, er inde på det samme i hans afhandling om ”Landskapets

fenomenologi” (1995). Heri diskuterer han forholdet mellem betragtning

og brug (iagttagelse og handling i zur Lippes terminologi). Grundlaget

herfor er de fænomenologiske filosoffer Husserl, Heidegger og Merleau

Ponty. Hvor den førstnævnte fremhævede betragtningen som forudsætningen

for brugen, betonede Heidegger omvendt brugsmulighederne

ved en genstand som motiv for betragtningen af genstanden. Ud fra

Husserls tilgang bliver synsindtrykkene til grundlaget for en vurdering

af fx et landskab, og dermed for hvilken betydning det tilskrives:

”Landskapet blir det samme som en scene eller et bilde som betraktes på avstand,

eller som et rom som omgir de betraktende menneske” (Krogh 1996. s.

44).

Med Heideggers ’omvending’ af relationen bliver det i stedet menneskets

brug af og væren i landskabet som fører til, at det får mening. Mening

skabes gennem menneskets handlinger i og samhandlinger med

67

More magazines by this user
Similar magazines