Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

1. Den kontemplative naturoplevelse, som er den ’rene’ direkte oplevelse
som man fx. kan få ved at betragte lysets spil i en sø, og som hverken er
målrettet eller påvirket af sociale, begrebslige meningsdannelser.
2. Den korresponderende naturoplevelse, som omvendt har udgangspunkt i
menneskelige interesser og behov, og som korresponderer med socialt
konstruerede tolkningsskabeloner. Søen er her ”ikke kun rum for passiv
anskuelse, men et sted hvor der leves” (Steffensen 1994, s. 180)
3. Den imaginære form for naturoplevelse, som har kunsten, fantasien, det
mulige som drivkraft til forskel fra konventionerne i den korresponderende
oplevelse. Søen bliver her en malerisk scene, som vi projicerer på
og inspireres af i en kreativ proces.
Alle tre typer æstetisk erkendelse kan genfindes i vores undersøgelse. Den
imaginære form hos Gitte, som oplever lys og farver i naturen, som hun
arbejder videre med i sin kunst derhjemme. Den kontemplative form fx hos
Sebastian, når har fortæller hvordan han kan sætte sig på en høj og blot sidde
og stresse af ved at stirre ud i luften. Og den korresponderende naturoplevelse
fx hos Hans og Claus, når de ser med henholdsvis ’landmandsøjne’
og ’lystfiskerøjne’ på naturen. På den anden side har vores undersøgelse
ikke været designet til at belyse disse æstetiske erkendeformer nærmere.
Selvom vores undersøgelse ikke belyser disse aspekter tilstrækkeligt
har vi dog allerede vist, at individets tilgange til naturen i hverdagslivet
ikke er en énstrenget, simpel relation, men en sammensat og
kompleks relation. Den er samtidig diffus og svær at få greb om og
bliver derfor i en kommunikationssituation meget let offer for videnskabens
eksplicitte og stringente modeller af naturen. Som Olwig
pointerer, betyder den æstetiske videns tætte relation til følelser og
værdier på den anden side, at det alligevel ofte er på æstetikkens terræn,
at beslutningerne i sidste ende tages (Olwig 1993, s. 8). Denne
relation mellem den videnskabelige og den æstetisk-hverdagslige
naturviden vender vi tilbage til i næste afsnit.
Udover at natur er et komplekst begreb, som opfattes og bruges forskelligt,
og at vi kan erkende naturen på forskellige måder, så er vores
interviewpersoner også forskellige med hensyn til holdninger og
ønsker til forvaltningen af naturen. Disse forskelle vil vi i det følgende
anskue i sammenhæng med de dynamikker som præger interviewpersonernes
hverdagsliv.
3.2 Naturen i hverdagslivet
I kapitel 1 beskrev vi vores tilgang som hverdagslivsanalytisk. Det
centrale heri var, at vi ikke har interviewet folk med et snævert fokus
på naturen, men med fokus på dem selv, deres erfaringer og aktuelle
hverdagsliv. Dette for at kunne belyse forholdet mellem hvordan vi
som moderne mennesker opfatter og indretter vores liv generelt og
hvordan vi mere specifikt ser på og bruger naturen.
Den teoretiske præmis er her, at naturens betydning hænger sammen
med de erfaringer vi gør med den gennem livet. Den gør indtryk på
os, men ikke sådan forstået, at vi blot er passive modtagere af fiks og
færdige betydninger. Det er en aktiv proces, hvor vi møder naturen
ud fra behov, forestillinger og gøremål, som ikke nødvendigvis
handler om naturen. De udspringer af og hænger sammen med vores
69