Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

Hans oplever ikke et behov for at komme ud og bruge naturen på en
bestemt måde. Han har generelt den tætte, stadige kontakt gennem
sit arbejde, og han har ikke en mere tidspresset hverdag end, at hvis
han får lyst til for eksempel at køre ned til vandet et par timer, gør
han bare det. Han går også bare ture for at gå, uden at det nogen sinde
bliver et presserende behov. I hans tilfælde er den naturbrug, han
føler behov for, rigeligt integreret i hverdagslivet. Naturønsker opstår
kun som en nysgerrighed efter ’det Ukendte’ og modsatte af hans
natur i hverdagen, som når han drømmer om at sejle på verdenshavene
som Troels Kløvedal og når han selv af og til begiver sig ud på
vandet i en sejlbåd og opdager nye kyster.
Lissies historie fortæller tilsvarende om at bo med naturen lige udenfor
døren og om at have en livsstil med tid nok til at bruge den. Nærhed
og tid er ganske givet gode forudsætninger for at få realiseret ens
naturbehov i den faktiske naturbrug. Men samtidig har vi jo forskellige
ambitionsniveauer. I Lissies tilfælde er det højt - måske fordi hun
holdningsmæssigt priser naturen og er kritisk overfor den stærke
kultivering af den. Selvom hun kommer ud dagligt, synes hun alligevel,
at hun og hendes mand får gået for lidt. ”Vi er ikke så gode, og det
er fordi vi synes, at vi har for meget at lave. Og det er noget PLADDER. Så
vi skal til at gå, meget mere. Men, vi tager en tur ind i mellem. Det gør vi
da”. Trods nærhed og relativt god tid hos denne pensionist, kan der
altså alligevel opleves et gran af disintegration mellem naturønske og
faktisk naturbrug.
Et eksempel på en mere moderne og tidspresset livsstil finder vi hos
Gitte og hendes familie. Hendes hverdagsliv er, som mange andre
moderne menneskers, præget af ”domæne-konflikten” og ”familiedilemmaet”
(jf. Røpke 2001). Domænekonflikten handler om, at der
ikke er tid til alt det, hun gerne vil på de forskellige områder i hverdagslivet:
Aktiviteter med børnene, hendes lønarbejde, hendes keramik-hobby,
samvær med venner og bekendte, projektet med den japanske
have, husmoderambitionerne om selv at lave sylten m.v. – og
dertil ønskerne om at komme mere ud omkring og opleve naturen i
det daglige. Hvert domæne rummer ønsker om at gøre mere. Og det
giver tidsproblemer. Tidligere fik hun for en stor del hendes naturbehov
tilfredsstillet ved at cykle til arbejde, men det er der ikke mere tid
til. Hertil kommer familiedilemmaet som handler om, at man på den
ene side har behov for at holde sammen på familien som hverdagslivet
tryghedsbasis, samtidig med at hvert familiemedlem har sine individuelle
interesser og gøremål i hverdagen. Det trækker i hver sin
retning og kan fx betyde, at et ønske om flere ture ud i naturen sammen
er vanskeligt at integrere med familiemedlemmernes forskellige
aktiviteter og planer. I interviewet med Gitte ses dette i en passage,
hvor hun netop har fortalt, at de ikke har været nede og gå tur ved
stranden i lang tid, selvom hun længes efter det. På spørgsmålet om
det skyldes, at det ikke er lagt ind i hverdagens rammer, svarer hun:
”Det burde man måske gøre. Det kunne være man skulle sige om SØNDA-
GEN der skal vi altså bare – det har vi også snakket om – der skulle man
sige: Der skal vi altså enten i skoven eller til stranden... Ja, vi har faktisk haft
snakket om det... Men det er så igen fordi M (hendes mand) har arbejdet så
meget og også har brugt weekenderne..... At man så skal sige... der skal i
hvert fald være en gang om ugen, hvor man siger, det er altså bare familien
der skal være sammen her. Bare en TIME måske, ikke..... Ja, vi kan ikke gøre
77