Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

82 jylland: ”Når vi kommer til Vestjylland så føler vi os jo helt mærkeligt tilpas for det er ... en helt anden natur. Vi forbinder ... naturen med at det er store træer ... kuperet landskab ... Vestjylland, det har jeg svært ved at forbinde med natur”. Carina, som bor i Københavns omegn og kalder København for ”indestængt” og landet for ”kedeligt”, hvorefterhun konkluderer: ”Selvfølgelig har jeg været udenfor Søborg, men det er her jeg befinder mig bedst”. Lissie har ikke samme form for kontinuitet, men er dog på sine ældre dage flyttet til et område som på mange måder minder om hendes barndoms natur. Som ung var hun glad for storbyen. Da hun siden fik børn flyttede de først til Valby og derefter til Rødovre, hvor de boede indtil de nu efter endt arbejdsliv er flyttet ud i et sommerhusområde i Odsherred. Barndommens landskab har ikke været målestok for værdien af de forskellige steder, de har boet. Men på den anden side har det heller ikke været uden betydning. ”Da vi flyttede herop.... så følte jeg det ligesom jeg var kommet LIDT hjem. Men det har jo også noget med min barndom at gøre”. Hun flytter til en naturtype som hun har et indgående kendskab til helt tilbage fra barndommen. Som en tavs viden baseret på sanselige erfaringer mere end en indlært faglig viden. Denne ’inderligt kendte natur’ giver hende en glæde, som gør den særlig værdifuld i forhold til andre naturtyper. Vi skal herefter se på de to yngste af vores interviewpersoner, som må siges at være specielle ved allerede som børn at have udviklet en stærk glæde ved at færdes i naturen. Sebastian har som beskrevet i løbet af sin barndom boet nogle år i Frankrig. Det var en specielt lykkelig tid. ”Jeg har haft den bedste barndom dernede. Fordi... man var FRI, når man render rundt der”. Detvarikkeblotlegogharmoni,menogså hårrejsende intense oplevelser, som at orientere sig i en vild skov om natten, komme tæt på en vildsvine-familie og blive jaget af hannen med fare for livet. Claus fik som beskrevet sine stærke naturoplevelser og en grundig naturopdragelse af sin mormor. Hun tog ham op midt om natten for at gå ud i skoven og se den vågne. De gik lange ture, hvor hun fortalte ham om planter, fugle m.v. Og ikke mindst tog hun ham med ud at fiske som 6-årig, hvilket blev en skelsættende oplevelse, som stadig står helt klart for ham. Hos både Sebastian og Claus er det svært at skille de sociale kvaliteter fra naturoplevelserne, men samtidig er det også interessant, at de begge henviser til intense naturoplevelser som noget der har rykket dem og haft konsekvenser for deres naturrelation og liv. Man kan således godt sige, at ”Barndommens landskab” i deres tilfælde har sat sig spor i det videre liv. I Sebastians tilfælde i form af hans praksis med af og til at forlade det strukturerede hverdagsliv for at tage ud i naturen på intense eventyr eller for at vegetere alene. I Claus tilfælde ved at lystfiskeriet ikke blot er blevet en vigtig hobby, men også hans arbejdsområde og omdrejningspunktet i hans bevidst valgte livsstil. Barndommens naturoplevelser kan bestemt have stor betydning for det videre liv. Men dels er de vokset op under særlige vilkår, dels er de begge fortsat unge.
I den modsatte ende af livsbanen finder vi Holger, som er født i 1923. Hans blik på naturen er helt anderledes end de unges, simpelthen fordi han har levet så længe at såvel samfund som natur har ændret sig ganske meget. Således fortæller han om sin barndom på Islands Brygge og Christianshavn, at der dengang var masser af grønne områder og heste og at officererne på kasernen havde små havestykker, hvor de dyrkede kartofler, jordbær m.v. Også i hans tilfælde har naturoplevelserne i barndommen sat sig spor i hans senere liv. Ikke mindst det, at han som 6 år lærte at ride på kasernearealet og Christiansborg, kom – sammen med hans ferier på mosteren og onklens gård ved Tølløse – til at betyde meget for ham. På den anden side er hans holdninger og ønsker til naturen ikke nostalgiske; det er ikke barndommens natur, som er målestok for, hvad han oplever som god og dårlig natur i dag. Hverken den i København eller på gården i Tølløse. Som officer har han været udstationeret mange steder i landet, og i dag bor han og hans kone i Jylland. Han har lært at holde af den barske vestjyske natur. Ikke sådan forstået, at han har skiftet naturideal, men som en udvidelse af horisonten og forestillingerne om, hvad god natur kan være: H: ”Den er jo barsk den Vestjyske natur, men den er jo flot. Og når man først har boet derude i længere tid, så holder man altså af den. Man kan godt en gang imellem savne bøgeskoven. I: ”Hvad er der specielt ved den Vestjyske natur?”. H: ”Den er barsk. Vesterhavet er BARSKT, det allermeste af året, ikke”........”. Der er vidder, som ikke findes på Sjælland. De findes ... også i det øvrige Jylland, jo. ... Der er ikke bebyggelser alle vegne. Du kan køre i områder hvor du ikke ser nogen huse. Det kan du næsten ikke på Sjælland”. I: ”Hvorfor er det godt?”. H: ”Det er jo fordi det er uberørt, der er ingen mennesker, der er ikke noget kunstigt. Det er KUN naturen. På Sjælland er der jo bygget noget alle vegne. Som også kan være utrolig smukt. Men bare anderledes. ... Jeg vil da ikke sige at Vestkysten og det barske område der ovre er hverken smukkere eller bedre end at komme i Dyrehaven i København, som jo er VIDUNDERLIG pragtfuld. Det er bare anderledes”. Flere af de andre interviewpersoner har på samme måde flyttet fra barndommens natur og fået et nært forhold til andre naturtyper: Benteblevfødtoglevedesineførste12årpåFrederiksberg,men flyttede derefter til Grejsdalen ved Vejle. ”Og der var VIRKELIG, virkelig, virkelig smukt. Jamen dog. ... Meget bakket og meget kuperet. Med foreller i åen og masser af ænder. Som var så tamme at de selv gik op i suppegryden, som min far sagde. Og masser af blomster. Rododendron over det hele. Uh! ... Det var rigtig rigtig flot”. Et ægteskab førte hende siden tilbage til Københavnsområdet og uddannelse og arbejde betød at hun blev der i 25 år. I forhold til hendes naturønsker var det et kompromis. ”Jeg var aldrig glad for Østerbro. For jeg syntes der var snavset og der var støjende og – jeg kunne godt se at når vi var INDE i huset, så var det ok, men udenfor var det ikke sjovt. Selvfølgelig var der Fælledparken. På den anden side set var det ... godt for børnene. ... De havde legekammerater. Det ville de jo ikke have haft her. ... Og de havde tæt til alting! Tennisbaner, og fodboldbaner og svømmehal, skøjtebane, skole, biblioteker, ALT! ...”. Naturønsket blev dog tilgodeset da hun og hendes mand senere flyttede udenfor København og byggede et nyt hus på et stor grund, hvor der tidligere havde været frugtplantage. Om det siger hun, at det er hendes private paradis og ”...i virkeligheden er det her nok, hvad jeg altid har ønsket - og så fik på et ret sent tidspunkt”. Det danske vejr er 83
Page 1 and 2:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 3 and 4:
Danmarks Miljøundersøgelser Milj
Page 5 and 6:
Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 Su
Page 7 and 8:
Forord I 2001 blev der afsat 2 mill
Page 9 and 10:
der påvirker den enkeltes forhold
Page 11 and 12:
♦ Der kan være, men er ikke nød
Page 13 and 14:
and our analyses of their everyday
Page 15 and 16:
Attitudes and wishes regarding natu
Page 17 and 18:
præsentativ dokumentation har form
Page 19 and 20:
individet proaktiv og kreativt fors
Page 21 and 22:
turstudiet førte derfor ikke til d
Page 23 and 24:
I den efterfølgende analyse tolked
Page 25 and 26:
hverdagslivet hos hver af de 11 per
Page 27 and 28:
mere stille og rolig og at det give
Page 29 and 30:
velsesmæssig ligeværdig for Hans,
Page 31 and 32:
nende skelnen hos to andre af inter
Page 33 and 34: For Hans er centrale naturoplevelse
Page 35 and 36: meget til for at komme af med rastl
Page 37 and 38: den op. Vi skal senere se hvilke ta
Page 39 and 40: Mange danskere flytter i modsætnin
Page 41 and 42: vilje mod jægere - er en stærk mo
Page 43 and 44: Ekskurs om at kunne læse naturens
Page 45 and 46: Det Sebastian mangler nu i forhold
Page 47 and 48: Familien har for nylig fået bil og
Page 49 and 50: Det spor vi vil forfølge fra beskr
Page 51 and 52: Gitte skal ikke langt for at komme
Page 53 and 54: mest naturnære jeg har boet. Det e
Page 55 and 56: Her er det tydeligvis ikke biologen
Page 57 and 58: Claus siger at han bliver lidt stor
Page 59 and 60: gelig, mange gange var du så træt
Page 61 and 62: 2.12 Afrunding 11 personer er ikke
Page 63 and 64: Profil-oversigt: livsstil og naturr
Page 65 and 66: mere eller mindre natur. Mausner (1
Page 67 and 68: definerer æstetik i overensstemmel
Page 69 and 70: I interviewet med Sebastian kommer
Page 71 and 72: 1. Den kontemplative naturoplevelse
Page 73 and 74: 1. Perspektiv: Rutinerne og det eks
Page 75 and 76: Hvor mange har ikke været her for
Page 77 and 78: naturen som besjælet, men som på
Page 79 and 80: Hans oplever ikke et behov for at k
Page 81 and 82: viewpersoner har landmanden, Hans,
Page 83: ”Men når jeg SELV oplever nature
Page 87 and 88: alsidige relationer til naturen. Ba
Page 89 and 90: sammen med mine kammerater. Det var
Page 91 and 92: en at gøre, men den kan forstærke
Page 93 and 94: ning og overfor naturorgansationern
Page 95 and 96: ♦ en social distinktion til visse
Page 97 and 98: meninger hos flere af interviewpers
Page 99 and 100: Holdninger og ønsker til naturen i
Page 101 and 102: I disse eksempler er der tale om at
Page 103 and 104: skuer. Ligesom vi beskrev det i afs
Page 105 and 106: Højring, K. & O. Hjorth Caspersen
Page 107 and 108: zur Lippe, R. (1979): Am eigenen Le
Page 109 and 110: Danmarks Miljøundersøgelser Danma
Page 111: Rapporten er en analyse som viser,
show all

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?