Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

84

dog slangen i paradiset. De 8 måneder hvor man overvejende må

holde sig indendørs bryder hun sig ikke om. Derfor flytter de nu til

Spanien–tilenheltandennatur,somhunførstvarmegetskeptisk

overfor, men siden – gennem at være der i en længere periode – opdagede

som både smuk og omskiftelig.

Bentes forhold til naturen har altså ikke været bundet af barndommens

opvækst i storbyen. Ungdomsårene i Grejsdalen har givet betydet

meget for, at hendes tilbagevenden til København i en senere livsfase

ikke var en succes – set i forhold til hendes ønsker til naturen.

Hun er nu på vej til en anden slags natur i Spanien. Det er ikke ’barndommens

landskab’, men godt i hendes øjne, fordi det både rummer

noget af det, hun holder af i den danske natur (omskiftelighed) og

noget bedre – nemlig vejret.

Christian levede sine første 8 år i Ikast i et villakvarter, men ude på

heden, dvs. ”den der meget flade sandjord. Opdyrket med hvidgran i læhegn,

ved siden af hinanden så langt øjet rakte”. Da intervieweren antyder,

at det ikke lyder som om det er hans ynglingslandskab svarer

han: ”Nej, det er det heller ikke. Ikke i mit voksenliv. Men alligevel så har

det ... Den prægning jeg har fået i min barndom det har alligevel gjort, at jeg

føler et vist vemod [smil i stemmen] mod det der lidt grimme landskab. Det

er ligesom om jeg kommer hjem, når ... jeg kommer ud på de der hedesletter”.

........ ”Ja, landskaberne giver stadig det der – underlig nok egentlig fordi jeg

egentlig ikke er så glad for det, men alligevel så giver det mig. Det er den der

dybe forankring i barndommen, ... det virker meget trygt. ... Hvis du er derom

sommeren, kan du fornemme den der meget sandagtige muld. Det giver

sådan en helt speciel tør fornemmelse hvis du tager det i fingrene, hvis du

leger med det. Og også en speciel lugt”.

Barndommens landskab sidder altså tydeligvis i ham, men mere som

noget trygt, stabilt end som et ideal. Senere i barndommen bor han i

Ballerup, forstad til København. Det var i udkanten med gode muligheder

for at komme ud i det åbne land, hvilket også har givet ham en

tæt relation til den type natur. Noget særligt i hans historie er, at han

– efter at være flyttet væk fra området, da han blev voksen – flyttede

tilbage til samme boligkompleks, da han var 33. Området var nu udbygget

og naturen helt forandret. Men han oplevede ikke denne ændring

af barndommens landskab som et stort tab. ”Det vandløb jeg ...

kan huske jeg besøgte tit, det var blevet ... MEGET friseret. Det var en del af

et parkanlæg. Så det var forandret meget. Men igen, som barn har man ét

syn på det, og som voksen har man et andet syn. Der har man et andet behov,

måske”.

I dag bor Christian som nævnt inde i en skov. Helt modsat det flade

hedelandskab, han kom fra og naturen han flyttede til i Ballerup. Så

også i hans historie synes barndommens landskab nok at have en

særlig betydning, men ikke sådan forstået at den på nogen måde bestemmerdesenereholdningerogønskertilnaturen.

Det fælles ved disse eksempler på livshistoriske udviklinger i forholdet

til naturen er, at det er mennesker, som er flyttet – ofte i forbindelse

med livsfase-skift. Ved at bo og rejse rundt i forskellige naturtyper

gennem livet har de udviklet stadig nye indsigter og glæder

ved naturen og har på den måde fået stadig mere sammensatte og