Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

86

fremgik af hans historie var han også tiltrukket af bylivet, som han

husker tilbage på som charmerende, trygt og dejligt, ikke mindst fordi

han boede hos en pige, han var forelsket i.

Her – ligesom andre steder – giver vores materiale ikke grundlag for

statistisk generalisering, men vi finder alligevel eksemplerne ovenfor

alment relevante, fordi de handler om livsfaseskiftet fra barn til voksen,

hvor det både er almindeligt at flytte til de større byer for at studere

og at fester, kærlighedsforhold, familiestiftelse mv. bliver centrale

størrelser i hverdagslivet. Begge disse forhold kan gøre naturen

til en mindre væsentlig faktor. 16 I dag er boligstrukturen i Danmark

en anden end dengang ovennævnte interviewpersoner var unge.

Færre bor på landet og langt flere i parcelhuse i byer og forstæder.

Mendestorebyertrækkerstadigdeungetil,nårdeskalstudere–og

det er der flere der gør i dag. Og de sociale kvaliteter ved bylivet er

vist ligeså tiltrækkende på ungdommen som tidligere. Så ud fra disse

betragtninger synes vi at observationen af ungdommen som en særlig

socialt orienteret periode, som potentielt kan betyde et skift og skabe

en diskontinuitet mellem barn- og voksendommens naturforhold er

interessant – alment set.

Forskellen mellem forældrenes og deres børns naturerfaringer

Vi var under afsnittet om barndommens landskab inde på, at den

stadig større mobilitet kan betyde et anderledes forhold til naturen

hos de yngre generationer end hos de ældre. Det er imidlertid ikke

den eneste grund til forskelle generationerne imellem. Flere af interviewpersonerne

kom selv ind på forskellen mellem deres egen og

deres børns naturrelation. Hovedtemaet heri kan siges at være en

bekymring overfor børnenes fremmedgørelse overfor naturen.

Bente fortæller, at der er fire spejderhytter i nærheden af hendes

ejendom, som lejes ud til børnehaver og fritidshjem. Gang på gang

oplever hun, at planter og træer ødelægges, at heste skræmmes og

børn uden opsyn udsætter sig for livsfare, fordi de ikke ved, hvordan

de skal færdes i naturen. Carina har lidt den samme pointe, idet hun

som pædagog lægger vægt på at det er vigtigt at lære børnene naturenatkendeogatomgåsdyr,sådeikke–somhendeselv–erutrygge

ved dem. Hvor metoden mod fremmedgørelse her er opsyn og

opdragelse fremhæver flere af de andre interviewpersoner, at det der

har været afgørende for deres egen udvikling af en glæde ved og en

viden om naturen, har været deres barndoms fri leg i naturen lige

omkring hvor de boede. Dvs. leg med kammeraterne uden voksenopsyn

på marker, i skove, ved søer mv.. Som det fremgår af citaterne

i afsnittet om Hassan i kapitel 2 lægger han stor vægt på, at han i sin

barndom lærte at færdes i naturen, at undgå det farlige, at vide hvor

meget en gren kan holde til etc. Sebastian fremhæver tilsvarende betydningenafdeårhansombarnboedeiFrankrig,hvorhanlærteat

færdes i den vilde og farlige natur der. Christians historien handler

om det samme. Om barndommen i Ballerup fortæller han: ”Som barn

er det et paradis, sådan et sted, når der er masser af andre børn, fordi du har

ALTID legekammerater. ... Også dengang [som ved Ikast] ... var jeg meget

16

Det er i overensstemmelse med anden forskning om hvordan relationerne

til omverdenen ændrer sig i ungdommen.Jf. Csikszentmihalyi & Rochberg-

Halton 1981, s. 94ff

More magazines by this user
Similar magazines