Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

88

Naturen som socialt uderum

I vores fremstilling af Carinas historie fremhævede vi, at hun opholder

sig meget ude i naturen uden egentlig at være særlig optaget af

den. Den fungerer som et socialt uderum forhende,etstedmankan

være sammen med andre mennesker: I haven med familien, på en

stor offentlig græsplæne datteren eller på tur med børnehaven, som

hun arbejder i. Naturen er et rart sted at være sammen med andre,

bedre end fx. de trange lokaler og larmen i daginstitutionen. Det sociale

er drivkraften, som det fremgår af følgende passage om at løbe

en tur i mosen: I: ”Hvad er der rart ved at løbe?”. C: ”Det er det sociale

igen, det er sammen med en anden én, som jeg godt kan lide at være sammen

med”. I: ”Er det en rar måde at være ude?”. C: ”Netop i og med vi bruger

mosen, så når vi løber rundt så, enten skal vi forbi en hel masse ænder eller,

Ej! Se fiskehejren! ikke. Som står der flot lige foran næsen på én nogen gange.

- Men det er primært det sociale”. Som det fremgik af beskrivelsen af

hende i kapitel 2, siger hun direkte, at hun ikke kan lide at være alene

og at det er dejligt, når der er nogle andre mennesker man kan dele

sine naturoplevelser med og snakke med om dem.

Naturen som socialt uderum indgår også i Hassans historie. Dog på

en noget anderledes måde end hos Carina. Han beskriver hvordan

han under sin opvækst på landet i Marokko levede på en måde, hvor

arbejdet og det sociale samvær foregik i naturen. Naturen var ikke

bare en rar kulisse for det sociale samvær, sådan som han oplever det

er for nogle danskere. Den havde betydning som eksistensgrundlag

og man var nødt til at lære at omgås den. Det at den fungerede som

rum for det sociale liv indebar derfor ikke at den blot var noget i baggrunden.

Den var væsentlig og man oplevede den med alle sanser.

Værdien af naturen som socialt uderum behøver altså ikke udelukke,

at der gennem den fælles væren i naturen også kan erfares andre

kvaliteter ved naturen. Det kan ske ved at man er sammen om at opleve

naturen og evt. gøre noget med den. Udover Hassans udprægede

eksempel herpå fra hans barndom, kan koblingen i mindre udpræget

grad ses hos Gitte og hendes familie. Når de er sammen i haven

er det ikke bare for at være sammen i en rar omgivelse (som når

Carina er i hendes forældres have med sit barn). Det er samtidig også

en oplevelse af at gøre noget med et stykke natur; gøre erfaringer

med den ved at indvirke på den. Et andet eksempel er Christians fisketur

som også er en social situation, men som samtidig er rettet

mod en fælles naturoplevelse (jf. afsnittet om flow under 1. perspektiv).

Naturens værdi som socialt uderum behøver ikke nødvendigvis indebære,

at den tillægges positiv værdi. I Carinas tilfælde er den både

positivognegativ,idethun–forudenglædenvedsocialtsamværi

naturen – også besidder en angst for ’det sociale i naturen’; dvs. for

de andre mennesker man kan møde, når man er ude i naturen. Som

beskrevet i 2. kapitel har denne angst rod i en konkret episode, hvor

hun havde mødt nogle bøsser med bukserne nede i mosen, hvor hun

plejer at komme. Selvom det således refererer til en helt konkret episode,

må fænomenet – angsten for det sociale i naturen – alligevel

siges at have almen relevans, idet massemedierne næsten dagligt har

historier om voldtægt af kvinder, som kan nære angsten for at møde

ukendte mennesker. Denne angst har i sig selv ikke noget med natu-

More magazines by this user
Similar magazines