Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Naturen i et hverdagslivsperspektiv - Naturstyrelsen

en at gøre, men den kan forstærkes af forestillingen om, at man ikke

vil kunne tilkalde hjælp, hvis man er alene ude i naturen og møder

nogle som vil en noget ondt.

Naturen som frirum fra det sociale

Antropologen Marianne Gullestad har beskrevet naturens betydning

i kontrast til forskellige sociale kontekster. I kontrast til samfundet

som sådan får naturen betydning som uafhængighed samt fred og ro.

At være ude i naturen bliver i denne sociale kontrast ensbetydende

med at være væk fra andre mennesker. (Gullestad 1989).

Der er flere af interviewpersonerne som udpræget tillægger naturen

værdipådennemåde.Sebastianfortællerfx:”Jeg tror bare jeg vil se

noget andet....Jeg søger nok væk fra alle de mennesker, ikke. For eksempel

oppe i butikken, kan man simpelthen bare få kuk, når kunderne render rundt

om én alle sammen og de spørger alle sammen om det samme ... Det er jo til

at få SINDSYG MEGET spat af, ikke. ... Så har man altså bare lyst til ...

bare at sidde helt alene. Det en gang i mellem bare at være helt alene. I stedet

for at der er så mange mennesker til hverdag. ... Bare kigge ud i luften! Der

skal ikke meget mere til”.

Bente har det på samme måde. Hun er støj-overfølsom og bryder sig

ikke om at være sammen med mange mennesker. Fx fortæller hun, at

efter støjende socialt samvær, som fx når børnebørnene har været

besøg: ”...så er det skønt at tage sin hund og gå en tur ud i skoven i absolut

fred og ro”. Hvilket er det samme som når Hans siger: ” Jeg er ikke særlig

god til at være ude sammen med andre. Jeg kan bedst lide at være mig

selv når jeg er derude. Uden at skulle tage hensyn til nogen. Uden at skulle

snakke en hel masse med nogen. Simpelthen, være sig selv nok. Lukke af. Det

er det eneste sted man kan gøre det efterhånden”.

Hos Martin får denne søgen væk fra det sociale og mod ensomheden

i naturen en særlig stærk betydning. Som det fremgår i historien om

ham droppede han et travlt arbejdsliv og drager nu i længere perioder

ud i naturen, som både har betydning for ham ved at være et sanseligt

liv i nuet, og på det symbolske plan ved at være den beskyttende

moder der giver trøst og holder de sociale trusler borte.

Martin regulerer sit liv ved at søge modpolen til det alt for belastende

sociale liv han tidligere levede. Reguleringen af den sociale nærhed

og distance med naturens hjælp kan også være mindre voldsom og

foregå som en balanceakt i det daglige. I Lissies og hendes mands

pensionisttilværelse er hun meget indendørs – laver mad, ser TV mv.

– mens manden det meste af dagen er udenfor. Det kan ses som en

regulering af social nærhed og distance indenfor familielivets rammer.

De har hvert deres frirum, så samlivet ikke bliver for snærende.

Som han siger det, er det der trækker ham ud friheden til at kunne gå

rundtogpassesigselv,væreuafhængigogselvstændig.

At tendensen til at værdisætte naturen som socialt frirum har almen

relevans fremgår af såvel Berit C. Kaae og Lene Møller Madsen spørgeskemaundersøgelse

af befolkningens holdninger og ønsker til naturen

samt af to tidligere kvantitative undersøgelser af friluftslivet i

henholdsvis skovene og det åbne landskab. I alle tre undersøgelser er

89

More magazines by this user
Similar magazines