Miljørapport - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Miljørapport - Naturstyrelsen

NCC – Fællesområde 554-DA Vedbæk

Miljøvurdering


Rekvirent NCC Roads

Ejby Industrivej

Glostrup

Att. Christian Abildtrup

E-mail: cab@ncc.dk

Rådgiver Orbicon A/S

Ringstedvej 20

4000 Roskilde


Projekt Miljøvurdering for Fællesområde 554-DA Vedbæk

Projektleder Jan F. Nicolaisen

Udarbejdet af Jan F. Nicolaisen, Flemming Pagh

Kort Mikkel L. Schmedes

Kvalitetssikring Lars Nejrup

Revisions nr. 01.

Godkendt af Per Møller Jensen

Udgivet April 2013


INDHOLDSFORTEGNELSE

0. Resume .......................................................................................................... 6

1. Baggrund ....................................................................................................... 7

1.1. Indledning ............................................................................................. 7

1.2. Indvindingsmetode og fartøj ................................................................. 8

2. Undersøgelsesområdet, Fællesområde 554-DA Vedbæk SAMT

sikkerhedszonen ........................................................................................... 9

3. Metodevalg og design ................................................................................ 12

3.1.1 Sidescan sonering ................................................................. 12

3.1.2 Visuel verifikation ................................................................... 12

4. Resultater ..................................................................................................... 14

4.1. Indledning ........................................................................................... 14

4.2. Beskrivelse af ansøgningsområdets substratmæssige og

biologiske forhold ................................................................................ 14

4.2.1 Dybdeforhold .......................................................................... 14

4.2.2 Sidescan mosaik og substrattypekort .................................... 15

4.2.3 Substrattype 1: Sand samt


4.3.5 Naturtype i sugehulsområder ................................................. 27

4.3.6 Naturtype i ålegræsbæltet ..................................................... 28

4.3.7 Diskussion af de biologiske forhold ....................................... 28

4.4. Effekter af råstofindvinding på fauna og flora ..................................... 30

4.4.1 Samlet vurdering .................................................................... 31

5. Fugle ............................................................................................................. 32

5.1. Områdets betydning for fugle ............................................................. 32

6. Marine havpattedyr ..................................................................................... 38

6.1. Områdets betydning for marine pattedyr ............................................ 38

6.2. Effekter af råstofindvinding på marine pattedyr .................................. 42

7. Kulturarv i undersøgelsesområdet ........................................................... 42

8. Øvrige erhvervsinteresser ......................................................................... 42

9. Beskyttede områder ................................................................................... 42

10. Opsummering og Samlet vurdering .......................................................... 44

10.1. Opsummering ..................................................................................... 44

10.2. Vurdering af mulige effekter ved råstofindvinding .............................. 44

11. Referencer ................................................................................................... 46

12. Bilag 1 – Paravanedata og punktdyklogbog ............................................ 47

13. Bilag 2 - Dybdemodel ................................................................................. 48

14. Bilag 3 - Sidescanmosaik ........................................................................... 49

15. Bilag 4 - Substrattypekort .......................................................................... 50

16. Bilag 5 - Naturtypekort ............................................................................... 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

0. RESUME

NCC Roads A/S, Råstoffer (NCC) ønsker at udvide indvindingsmængden i

Fællesområde 554-DA Vedbæk. Området er et aktivt indvindingsområde, der i flere

årtier har forsynet Hovedstadsområdet. Området er et fællesområde, hvilket betyder at

alle indvindere får adgang til den udlagte mængde.

Der søges om en udvidelse af mængden på 5 mio. m 3 dog højst 1 mio. m 3 årligt.

De biologiske og substratmæssige forhold i ansøgningsområdet og dennes

sikkerhedszone på 500 meter, blev kortlagt ved en 100 % dækkende sidescan

sonering og efterfølgende visuel verifikation ved dykning.

Substratmæssigt er fællesområdet 554-DA samt sikkerhedszonen 500 meter udenom,

et sandet og gruset område der bærer præg af den kraftige indvindingsaktivitet af

både slæbesugning og stiksugning, der har fundet sted igennem årene.

Biologisk set, kan ansøgningsområdet og sikkerhedszonen, beskrives som artsfattigt

og domineret af almindelige arter som sandorm, søstjerner og blåmuslinger, som blev

registreret på de fleste verifikationslokaliteter. I forbindelse med de gennemførte

dykkerundersøgelser, blev der registreret enkelte fiskearter som rødspætter og

skrubber.

Vegetationsmæssigt blev der primært registreret buskformede rødalger på de spredte

sten i området. Desuden blev der registreret ålegræs i den mest kystnære del af den

vestlige sikkerhedszone.

Der blev ikke observeret potentielt sårbare naturtyper - hverken i indvindingsområdet

eller i sikkerhedszonen, med undtagelse af et meget lille lokalt område med

substrattype 4, samt et smalt bælte med ålegræs tættest på land.

I forbindelse med råstofindvindingen vil der periodisk være en negativt påvirkning af

de arter der findes i området, men de registrerede arter er meget almindelige i indre

danske farvende. Indvindingsaktiviteten vurderes derfor ikke at have en effekt for de

pågældende populationer – hverken på lokal eller regional skala.

Undersøgelsesområdet kan lejlighedsvis rumme mindre flokke af ederfugle og

havlitter, som fouragerer på områdets muslingefauna. Andre fuglearter som skarv og

gråand forekommer kun i relativt beskedne tætheder. Området er ikke en del af

nævnte arters kerneområder.

Råstofindvinding i det ansøgte omfang kan potentielt medføre en reduktion af

mængden af egnet fugleføde i selve indvindingsområdet, mens fourageringsmulighederne

i den omgivende sikkerhedszone vil være betydningsmæssigt

upåvirkede. Da det berørte område, som er et område, hvor der hidtil har fundet

indvinding sted, udgør en meget lille del af det samlede areal, der udnyttes af

ederfugle og havlitter, vurderes fortsat indvinding ikke at medføre væsentlige negative

6 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

påvirkninger af den overvintrende bestand af ederfugle og havlitter. Andre

fugleforekomster påvirkes kun i ubetydeligt omfang.

Pga. den ringe udbredelse af marine pattedyr, herunder marsvin, ved

undersøgelsesområdet forventes ingen effekter ved indvindingsaktiviteten.

Det vurderes på baggrund af dykkerundersøgelsernes resultater og tilgængelige

litterære kilder, at den påtænkte indvinding i fællesområde 554-DA Vedbæk ikke vil

have nogen væsentlig negativ indvirkning på de observerede biologiske elementer i

området. Eventuelle effekter vil være af kort varighed og være fuldt ud reversible.

1. BAGGRUND

1.1. Indledning

NCC Roads A/S har ansøgt Naturstyrelsen (NST) om udvidelse af

indvindingsmængden i fællesområde 554-DA Vedbæk, der er beliggende i Øresund,

ca. 500 m øst for Vedbæk Havn.

Afgrænsning for Fællesområde 554-DA kan ses på Figur 2-1 i kapitel 2, hvor også

hjørnekoordinater findes.

NCC har, sammen med en række øvrige aktører, igennem en årrække indvundet i det

pågældende fællesområde. Det ansøgte område dækker et areal på 3,5 km².

Nærværende rapport omfatter afrapporteringen af de miljømæssige undersøgelser,

der er krævet i forbindelse med en ansøgning om udvidelse af indvindingsmængden i

Fællesområde 554-DA.

Undersøgelsesprogrammet er udformet i overensstemmelse med bilag I, fase II, litra

a-c i bekendtgørelse nr. 1452 af 15/12/2009 om ansøgning af tilladelse til

efterforskning og indvinding af råstoffer fra havbunden, som krævet af Naturstyrelsen i

forbindelse med ansøgning om udvidelse af mængden i 554-DA Vedbæk fra NCC (af

12. april 2013).

Området indeholder grus og sand. NCC har et årligt indvindingsbehov svarende til ca.

50-200.000 m 3 pr. år samt evt. til større eller mindre enkeltleverancer. Da alle

råstofindvindere får adgang til den udlagte mængde, søger NCC om at der udlægges

5 mio. m 3 , svarende til en årlig indvindingsmængde på op til 1 mio. m 3 .

I henhold til ”Bekendtgørelse om ansøgning om tilladelse til efterforskning og

indvinding af råstoffer fra havbunden samt indberetning af efterforskningsdata og

indvundne råstoffer”, skal der i forbindelse med udarbejdelse af miljøredegørelsen

(Fase II) fremstilles et overfladesedimentkort samt gennemføres en biologisk

screening. I nærværende miljøvurdering er ovenstående delelementer udført som to

faser med en 100 % dækkende sidescan sonering som fase 1 og en efterfølgende

visuel verifikation som fase 2. Den visuelle verifikation er gennemført som en

kombination af paravanedykning og punktdykning, med en række fotolokaliteter.

7 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

1.2. Indvindingsmetode og fartøj

NCC ønsker at indvinde med en række af deres indvindingsfartøjer både med stik- og

slæbesugning.

Hvilke andre operatører og skibe der vil kunne komme til at operere i området vides

ikke, men der vil forventeligt blive indvundet ved slæbesugning såvel som ved

stiksugning.

8 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

2. UNDERSØGELSESOMRÅDET, FÆLLESOMRÅDE 554-DA VEDBÆK SAMT

SIKKERHEDSZONEN

I rapporten opereres der med følgende områdebetegnelser (Se Figur 2-1):

• Fællesområdet/ansøgningsområdet:

Det område, hvor indvindingsmængden søges udvidet, afgrænses af rette linjer

mellem nedenstående punkter (WGS84):

Østlig længde Nordlig bredde

12°34,670 55°51,700

12°36,040 55°51,700

12°36,600 55°50,370

12°35,230 55°50,370

• Sikkerhedszonen: Er en 500 m bred zone rundt om ansøgningsområdet i alle

retninger.

• Undersøgelsesområdet: Ansøgningsområdet med tilhørende sikkerhedszone 500

m udenom. I denne rapport fokuseres primært på overfladesedimenttyper og

associerede naturtyper samt påvirkninger af fugle og marine pattedyr inden for

dette område.

På nedenstående Figur 2-1, kan Fællesområde 554-DA Vedbæk samt

sikkerhedszonen på 500 m ses. Undersøgelsesområdet har et samlet areal på ca. 8,2

km², mens ansøgningsområdets areal er ca. 3,5 km2. Selve sikkerhedszonen har et

areal på ca. 4,7 km².

9 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 2-1 Oversigtskort over fællesområde 554-DA Vedbæk. Ansøgningsområdet er illustreret med en rød

kasse. Ansøgningsområdets sikkerhedszone kan ses som en grøn markering.

Der blev udpeget og gennemført dykninger langs 2 transekter og 20 punkter i

undersøgelsesområdet for at:

Dokumentere overordnede substratmæssige forhold i ansøgningsområdet samt i

sikkerhedszonen

Dokumentere overordnede biologiske forhold i ansøgningsområdet samt i

sikkerhedszonen

10 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Det gennemførte undersøgelsesprogram kan ses i nedenstående Figur 2-2.

Figur 2-2: Gennemførte paravanetransekter og punktdykstationer i fællesområde 554-DA Vedbæk samt i

sikkerhedszonen.

11 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

3. METODEVALG OG DESIGN

Datagrundlaget for nærværende rapport er dels en heldækkende sidescan sonering

og dels en række dykninger udført som paravanetransekter og punktdykninger med

fotodokumentation. Desuden benyttes historiske og litterære data i relation til

vurderingerne for fugle og havpattedyr.

Resultatet af sidescan soneringen er en sidescan mosaik der viser havbundens

”ruhed”. Ud fra denne sidescan mosaik udarbejdes et 1. generations substrattypekort

som inddeler det undersøgte område i en række substrattyper. Ud fra visuelle

verifikationer, i dette tilfælde gennemført med dykker, udarbejdes et verificeret 2.

generations substrattypekort som danner grundlag for et naturtypekort for

undersøgelsesområdet.

Herunder beskrives de metoder der er benyttet i forbindelse med nærværende

miljøvurdering.

3.1.1 Sidescan sonering

Sidescan soneringen blev gennemført i februar 2013. Sidescan sonaren er specielt

anvendelig til beskrivelse af havbundens ruhed og dermed indirekte af bundens

substratsammensætning. På sidescan sonar billederne er det således forskellen i

ruhed på havbunden, som gør det muligt at identificere og adskille forskellige

substrattyper med deres specielle karakteristika eller objekter så som sandbund,

grusbund, sten, boblerev, vrag mm.

3.1.2 Visuel verifikation

De visuelle verifikationer blev gennemført i slutningen af marts 2013, ved en

kombination af paravanedykning og punktdykninger med fotodokumentation for at

dokumentere biologiske- og substratmæssige forhold. Dykningerne blev udført af 2

erhvervsdykkere med marinbiologisk ekspertise, og ved dykningerne blev benyttet

tovejskommunikation imellem dykkeren og overflademandskabet. Ved

paravanedykningerne blev dykkeren trukket efter en dykkerbåd med en hastighed af 2

– 4 km/t. Dykkeren afstemte sin højde over havbunden, så der blev opnået det bedst

mulige overblik ved de aktuelle betingelser.

De observerede data blev afrapporteret løbende af dykkeren og registreret af

overflademandskabet ved inddatering på bærbar PC. Til formålet blev programmet

”Paravane 02” benyttet, som kobler observationerne med en samtidig beregning af

dykkerens aktuelle position. Til positionsbestemmelsen anvendtes GPS.

Ved den aktuelle undersøgelse blev følgende parametre registreret:

Vanddybde. Vanddybden blev registreret af dykkeren ved aflæsning af kalibreret

dybdemåler, der holdes ned til bunden. Præcision +/- 10 cm.

Bundtype. Denne betegnelse er en subjektiv beskrivelse af bundtypen.

Dækningsprocent af grus og småsten. I størrelsesintervallet fra ca. 0,2 – 10 cm.

Substratets dækningsgrad bliver bedømt som en procentdel af den samlede bund.

Dækningsprocent af sten > 10 cm. Sten, større end ca. 10 cm udgør størstedelen

af stenrev. Samtidig er sten, der er større end ca. 10 cm i diameter, som oftest

egnet som fasthæftningssubstrat for flerårige makroalger. Stenenes dækningsgrad

bliver bedømt som en procentdel af den samlede bund.

12 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Dækningsprocent af sand eller anden blød bund. Områder af bunden, der består af

sand, eller andre bløde substrattyper, bliver bedømt som den resterende

procentdel af bunden.

Dækningsprocent af muslinger. Mængden af muslinger bliver bedømt som den

dækningsgrad, (i %) de dækkede af den samlede bund.

Dækningen af øvrige dyr. Øvrige dyr (eksempelvis sandorm, sandmuslinger,

hjertemuslinger, strandkrabber, mv.) bliver bedømt som den dækningsgrad, (i %)

de dækker af den samlede bund.

Dækningen af alger. Mængden af alger bliver bedømt som dækningsgrad (i %) af

den samlede bund.

Under dykningen blev de enkelte parametre løbende bedømt og gentaget med

passende intervaller (Se figur 2-2). Ved nærværende undersøgelse blev der

gennemført 77 observationer langs paravanetransekterne. Paravanedata kan ses i

logbogen i bilag 1.

Ud over paravanedykningen, blev der gennemført punktdykning med

fotodokumentation på 20 stationer. Data kan ses i logbogen i bilag 1.

Verifikationsdata og undervandsfoto blev efterfølgende bearbejdet og benyttet til at

fremstille udbredelseskort over substratmæssige og biologiske forhold, herunder

substrat og naturtypekort. Klikbare kort med billeder fra hver station kan ses på DVDstrukturen.

13 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

4. RESULTATER

4.1. Indledning

Fællesområde 554-DA Vedbæk blev undersøgt ved en kombination af heldækkende

sidescan sonering og paravane/punktdykning. Dykningen blev gennemført d. 26.

marts. Langs paravanetransekterne blev der gennemført registreringer på i alt 77

stationer samt gennemført punktdykninger med fotodokumentation på 20 stationer.

Dykningen blev gennemført i dybdeintervallet fra ca. 5 m til ca. 12 m dybde.

Temperaturen i vandet var 2 °C og sigtbarheden i vandet var mellem ca. 6 - 10 meter.

I nedenstående afrapportering vil der blive skelnet mellem de biologiske og

substratmæssige forhold, som forefindes i ansøgningsområdet og i den

omkringliggende sikkerhedszone på 500 m.

4.2. Beskrivelse af ansøgningsområdets substratmæssige og biologiske forhold

Overordnet set, er Fællesområde 554-DA Vedbæk, et sandet område med lidt grus,

småsten samt få mindre områder med spredte sten og med få biologiske elementer.

Området bærer præg af den indvindingsaktivitet der har pågået igennem årene.

Ansøgningsområdet og sikkerhedszonen adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden

med hensyn til substratforhold og registrerede biologiske samfund, med undtagelse af

2 gamle skyllebanker (stenrev) som blev identificeret og verificeret i den vestlige

sikkerhedszone.

4.2.1 Dybdeforhold

Nedenstående dybdemodel (figur 4-1) er udarbejdet på baggrund af dybdedata

indsamlet i forbindelse med sidescan soneringen. Dybden er registreret med et single

beam ekkolod med en indbyrdes sejllinieafstand på 90 m.

I forbindelse med paravanedykningerne blev dybden ligeledes registreret på hver

verifikationslokalitet. Undersøgelsesområdet har de laveste vanddybder på omkring 5

m tættest på land i den vestligste del af sikkerhedszonen. Fra de ca. 5 m skråner

bunden mere eller mindre parallelt med kysten og når en dybde på ca. 11-12 m i den

østlige side af ansøgningsområdet og i den østlige sikkerhedszone.

Som det fremgår af nedenstående dybdekort (figur 4-1), kan man i den centrale del af

ansøgningsområdet se de dybe stiksuge huller som har en dybde på op til ca. 22 m.

Enkelte af disse huller kan også observeres i selve sikkerhedszonen, tættest på

Vedbæk Havn. Disse må formegentlig være fra før området blev udpeget som

indvindingsområde (1996).

14 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 4-1: Dybdekort for fællesområde 554-DA Vedbæk samt sikkerhedszonen. Data stammer fra den

opmåling der blev gennemført i forbindelse med sidescan soneringen, med en indbyrdes sejllinieafstand på

90 m.

4.2.2 Sidescan mosaik og substrattypekort

Undersøgelsesområdet blev som nævnt tidligere, undersøgt ved en 100 % dækkende

sidescan sonering med en indbyrdes sejllinieafstand på 90 meter. Den udarbejde

sidescan mosaik kan ses herunder (figur 4-2) og findes i større udgave i bilag 2.

15 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 4-2: Sidescan mosaik for fællesområde 554-DA Vedbæk incl. sikkerhedszonen.

På baggrund af sidescan mosaikken, kunne substratet i undersøgelsesområdet

inddeles i fire forskellige substrattyper samt yderligere to karakteristiske elementer:

Type 1: Sand: områder bestående siltet sand til fast sandbund med varierende

bundformer (ofte dynamisk)

16 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Type 2: Sand, grus, småsten og enkelte større sten: områder domineret af sand

men med varierende mængder af grus og småsten samt enkelte spredte store sten

(


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 4-3: Substrattypekort for fællesområde 554-DA Vedbæk, med angivelser af fotostationer.

Som det fremgår af kortet, er der ud over de fire substrattypesignaturer, også

signaturer for det smalle bælte med ålegræs i den vestligste del af sikkerhedszonen

og stiksugehullerne i den centrale del af området.

I relation til ålegræsbæltet, kan man ikke umiddelbart bestemme substratet under

ålegræsset, på en sidescan mosaikken. Men da ålegræs primært vokser i sandede

18 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

evt. grusede substrattyper, er det vurderingen at substrattypen i ålegræsbæltet er 1

og/eller 2.

I relation til området med sugehuller, er det vanskeligt at gengive de forekommende

substrattyper på et kort, da området er meget heterogent i relation til substratet. Som

helhed kan man sige at området med sugehuller består af en mosaik af sand, grus og

småsten samt skyllebanker, med sand som den dominerende substrattype.

Herunder bliver der givet eksempler fra hver substrattype.

4.2.3 Substrattype 1: Sand samt


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

4.2.4 Substrattype 2: Sand, grus og småsten samt enkelte spredte større sten

med op til maksimalt 10 % dækning

Figur 4-5: Sidescan billede fra verifikationslokalitet Ved09, hvor dybden er ca. 11,4 meter. Billedet illustrerer

en substrattype 2 bund, og er her en sandet og gruset bund med få store sten. Der er ligeledes spor efter

indvinding

4.2.5 Substrattype 3: Sand, grus og småsten samt spredte større sten, 10-25 %

dækning

Figur 4-6: Sidescan billede fra verifikationslokalitet VedP1d, på ca. godt 11 meters dybde. På billedet ses

en sandet bund med bestrøning af små og større sten (substrattype 3).

20 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

4.2.6 Substrattype 4: 25-100 % dækning af større sten samt varierende

mængder af sand, grus og småsten

Figur 4-7: Sidescan billede af skyllebanker på verifikationslokalitet Ved02, hvor dybden i

verifikationspunktet er ca. 7,7 m. På billedet ses parallelle bånd der angiver skrænten til et sugehul (mod

øst) og vest for sugehullet skyllebanker bestående af mindre sten (substrattype 4). Det øvrige substrat

udgøres af sand og grus.

4.2.7 Sugehuller

Figur 4-8: Sidescan billede af et område hvor omfattende stiksugning har fundet sted. Substratet består af

sand, grus, småsten og spredte skyllebanker og partier med blåmuslinger.

21 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

4.2.8 Ålegræsbælte

Figur 4-9: Sidescan billede af det ålegræsbælte der blev registreret langs den vestlige afgrænsning af

sikkerhedszonen. Øst for bæltet ses en type 1 bund med få spredte lidt større sten.

4.2.9 Diskussion af geofysiske undersøgelser

Fællesområde 554-DA Vedbæk er blevet sidescan soneret med 100 % dækning for

kortlægning af substrattyper.

På baggrund af sidescan kortlægningen kan undersøgelsesområdet inddeles i 4

substrattyper (se figur 4-3).

Overordnet set, er størstedelen af undersøgelsesområdet domineret af substrattype 1

der udgør ca. 67 % af bunden. I selve ansøgningsområdet udgør 1 ca. 65 % og i

sikkerhedszonen ca. 68 % (se Tabel 4-1).

Substrattype 2 er den næst mest dominerende substrattype dækkende ca. 16 % af

undersøgelsesområdet. I ansøgningsområdet udgør type 2 ca. 8 % og i

sikkerhedszonen ca. 22 %. Substrattype 2 er mest dominerende i den nordlige del af

ansøgningsområdet og den nordlige sikkerhedszone.

Substrattype 3 er kun meget sparsomt udbredt i undersøgelsesområdet – og udgør

således kun ca. 1 %. Type 3 er ligeligt fordelt i både ansøgningsområdet og i

sikkerhedszonen og typisk som mindre afgrænsede områder.

Substrattype 4 er kun registreret to steder i den vestlige sikkerhedszone og udgør her

ca. 0,1 % af arealet. De to små afgrænsede områder ligger i tilknytning til gamle

stiksugehuller og vurderes til at være skyllebanker.

22 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Ud over ovenstående 4 substrattyper er der angivet 2 øvrige substrattyper på

substrattypekortet; sugehulsområde og ålegræsbælte.

Sugehulsområdet udgør ca. 4 % af sikkerhedszonens areal og ca. 26 % af

ansøgningsområdets areal. Substratet i disse områder er domineret af sand og i

mindre grad grus og småsten, hvorfor det kan henføres til substrattype 1 og 2. Men

sugehulsområderne er meget heterogene, hvorfor de har fået deres egen angivelse.

Ålegræsbæltet udgør ca. 5 % af arealet i sikkerhedszonen. Substratet i dette smalle

bælte langs den vestlige afgrænsning af sikkerhedszonen kan ikke direkte bestemmes

på sidescan mosaikken, men på baggrund af verifikationerne og erfaring med

substrattyper hvor ålegræs normalt forefindes, kan dette område ligeledes henføres til

substrattype 1 og 2.

I tabellen herunder, er dækningsgrader af de forskellige substrattyper angivet for

ansøgningsområde og dennes sikkerhedszone

Tabel 4-1 Procentvis fordeling af substrattyper i ansøgningsområdet og sikkerhedszonen.

Substrattype Arealer

Ansøgningsområde (km 2 ) Sikkerhedszone (km 2 )

1 2,275 3,196

2 0,280 1,034

3 0,035 0,047

4 0,000 0,005

sugehuller 0,910 0,188

ålegræsbælte 0,000 0,235

4.3. Biologiske forhold

De overordnede biologiske forhold kan karakteriseres som artsfattige, såvel de

samfund der er knyttet til sandbunden som de samfund der er knyttet til de spredte

sten. De registrerede arter er alle helt almindelige arter i indre danske farvende.

4.3.1 Naturtype knyttet til substrattype 1:

Substratet i naturtype 1, består af lettere siltet sandbund til fast sandbund. Naturtypen

i tilknytning til substrattype 1 er dominerende i undersøgelsesområdet (se i øvrigt

under substratbeskrivelserne).

Der blev gennemført 68 verifikationer på substrattype 1 bund, med undervandsfoto på

12 stationer. Naturtypen er registreret i dybdeintervallet fra ca. 5,7 - 12 meters dybde.

Den områdemæssige udbredelse af naturtype 1 kan ses på Figur 4-16 samt som

større kort i bilag 2.

23 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 4-10: Tv.: Station 06 - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med få spredte muslinger. Th.: Station 05 - Foto

Mikkel / Lars: Sandbund med sandormehob

Naturtype 1 er kendetegnet ved en ret begrænset artsdiversitet i relation til

epifaunaen. De mest dominerende faunaelementer var blåmuslinger, der enkelte

steder kunne registreres med ret høje dækninger. Af øvrige dyr var sandorm,

dyndsnegle og almindelig strandsnegl ret almindelige på sandbunden. På de få

spredte sten, var få spredte marine svampe og almindelig søpung, at finde.

Der var spredte registreringer af fladfisk i området i tilknytning til substrattype 1.

På de spredte sten blev der, ud over dyrene, observeret makroalger, primært røde

buskformede som klotang og røde bladformede som blodrød ribbeblad.

Dækningsgraden af algerne var lav – ikke over 30 % dækning af det egnede substrat

og oftest under 10 % dækning.

Som helhed kan naturtypen i tilknytning til substrattype 1 betegnes som artsfattig og

domineret af almindeligt forekommende arter som blåmuslinger og sandorm.

4.3.2 Naturtype knyttet til substrattype 2:

Substratet i naturtype 2 består primært af sand, grus og småsten, samt enkelte større

sten med en dækningsgrad på op til ca. 10 %. Naturtype 2 er den næst mest

dominerende i såvel ansøgningsområdet som i sikkerhedszonen (se i øvrigt under

substratbeskrivelserne).

Der blev gennemført 21 verifikationer på substrattype 2 bund, med undervandsfoto på

5 stationer. Naturtypen er registreret i dybdeintervallet fra ca. 5,2 – 12,3 meters dybde.

Den områdemæssige udbredelse af naturtype kan ses på Figur 4-16, samt som større

kort i bilag 2

24 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 4-11: Tv.: Station P2A - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med spredte større sten med rødalger. Th.:

Station P2F - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med spredte mindre sten med blåmuslinger og rødalger

Naturtype 2 er som naturtype 1 kendetegnet ved en ret lav artsdiversitet i tilknytning til

sandbunden. De mest dominerende faunaelementer var blåmuslinger, sandorm,

strandsnegl og søstjerner. På de spredte sten blev der registreret almindelig søpung.

Der var spredte registreringer af kutlinger i området i tilknytning til substrattype 2.

På de spredte sten blev der, ud over dyrene, observeret makroalger, primært røde

buskformede som klotang og røde bladformede som blodrød ribbeblad og kilerødblad.

Dækningsgraden af algerne var ret variabel, fra 10-20 % dækning op til 70-80 %

dækning på de største sten.

Som helhed kan naturtypen i tilknytning til substrattype 2 betegnes som artsfattig og

domineret af almindeligt forekommende faunaarter og makroalger.

4.3.3 Naturtype knyttet til substrattype 3:

Substratet i naturtype 3 består af sand, grus og småsten, samt spredte større sten

med en dækningsgrad på ca. 10-25 %. Naturtype 3 er den tredje mest dominerende i

såvel ansøgningsområdet som i sikkerhedszonen, men udgør et meget lille areal i det

samlede undersøgelsesområde (se i øvrigt under substratbeskrivelserne).

Der blev gennemført 3 verifikationer på substrattype 3 bund, med undervandsfoto på 1

station. Naturtypen er registreret i dybdeintervallet fra ca. 6,5 – 11,6 meters dybde.

Den områdemæssige udbredelse af naturtype kan ses på Figur 4-16, samt som større

kort i bilag 2

25 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 4-12: Tv.: Station P1d - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med større sten med rødalger og sukkertang.

Th.: Station P1d - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med en stor sten med rødalger og en sukkertang

Naturtype 3 er som nævnt meget lidt udbredt i undersøgelsesområdet. De få

verifikationer fra naturtypen viser at type 3 er kendetegnet ved en ret lav artsdiversitet.

I de sandede områder blev der registreret blåmuslinger, sandorm og søstjerner og på

stenene blev der registreret få blåmuslinger.

Der blev registreringer enkelte skrubber i naturtype 3 områderne.

På stenene blev der registreret makroalger, primært røde buskformede som klotang

og røde bladformede som blodrød ribbeblad og kilerødblad, samt enkelte brunalger

(sukkertang). Dækningsgraden af algerne var 70-80 % på de største sten.

Overordnet set adskiller naturtype 3 sig ikke fra naturtype 2 i relation til den

forekommende fauna og makroalger. Naturtypen må betegnes som artsfattig og

domineret af helt almindeligt forekommende faunaarter og makroalger.

4.3.4 Naturtype knyttet til substrattype 4:

Substratet i naturtype 4 består af sand, grus og småsten, men domineret af sten i

varierende størrelse, dog primært mindre sten med en dækningsgrad på op til 100 %.

Naturtype 4 er kun registreret som to små afgrænsede områder i sikkerhedszonen i

tilknytning til nogle gamle sugehuller. De er formegentlig opstået som skyllebanker i

forbindelse med stiksugning efter sand, hvor de større sten er sorteret fra og nu ligger

opkoncentreret i skyllebanker (se i øvrigt under substratbeskrivelserne).

Der blev gennemført 2 verifikationer på substrattype 4 bund, med undervandsfoto på 1

station. De to områder er registreret på henholdsvis 5,8 og 7,7 meters dybde.

Den områdemæssige udbredelse af naturtype kan ses på Figur 4-16, samt som større

kort i bilag 2

26 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 4-13: Tv.: Station 02 - Foto Mikkel / Lars: Stenrev (skyllebanke) med rødalger og sukkertang. Th.:

Station 02 - Foto Mikkel / Lars: Sten med rødalger (klotang, ledtang og kilerødblad, samt en enkelt

blåmusling)

Billederne fra den ene fotostation fra naturtypen 4 viser et relativt artsdiverst

makroalgesamfund, domineret at flerårige rød- og brunalger som en undervegetation

(kilerødblad, bugtet ribbeblad og sukkertang) på stenene, med en overvegetation af

typisk énårige buskformede rødalger. Dækningsgraden af algerne var 80-90 %.

Der blev registreret lidt blåmuslinger på stenene, samt enkelte strandkrabber.

Naturtype 4 adskiller sig fra de øvrige naturtyper – dels ved den langt højere

dækningsgrad af sten, selvom de er opstået som følge af råstofindvinding, og dels ved

det flerlagede makroalgesamfund – formegentlig også på grund af den lave

vanddybde. Naturtypen bærer tilsyneladende ikke præg af den indvinding der pågår i

umiddelbar nærhed af de gamle skyllebanker.

De registrerede makroalgearter er alle helt almindelige arter i indre danske farvende

4.3.5 Naturtype i sugehulsområder

Substratet i sugehulsområderne er en mosaik af siltet sand nede i hullerne og ellers

sand, grus og lidt spredte skyllebanker.

Figur 4-14: Tv.: Station 05 - Foto Mikkel / Lars: Sugehulsområde med siltet sand og spredte blåmuslinger.

Th.: Station 05 - Foto Mikkel / Lars: Sugehulsområde med sandbund og relativt mange blåmuslinger

De biologiske forhold i relation til sugehulsområderne er identiske med de

registreringer der er foretaget for substrattype 1 med spredte blåmuslinger, der sine

steder kunne være i tætte populationer, lidt sandorm og spredte søstjerner.

27 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Den områdemæssige udbredelse af naturtype kan ses på Figur 4-16, samt som større

kort i bilag 2

4.3.6 Naturtype i ålegræsbæltet

Substratet i ålegræsbæltet består af sand, grus og småsten. Naturtypen er kun

registreret i et smalt bælte langs den vestligste afgrænsning af sikkerhedszonen.

Der blev gennemført 5 verifikationer i området med ålegræs, med undervandsfoto på

1 station. Ålegræsbæltet er registreret på vanddybder fra 5,8 – 6,6 meters dybde.

Den områdemæssige udbredelse af naturtype kan ses på Figur 4-16, samt som større

kort i bilag 2

Figur 4-15: Station P1A - Foto Mikkel / Lars: Sandbund med bølgeribber og ålegræs, samt blåmuslinger

med buskformede rødalger

Billederne fra denne fotostation viser en spredt ålegræspopulation og med spredte

blåmuslinger som tjener som egnet substrat for énårige røde buskformede makroalger

som klotang og ledtang.

Der blev desuden set sandorm, kutlinger og små fladfisk i ålegræsbæltet.

4.3.7 Diskussion af de biologiske forhold

Baseret på substrattypekortet og de gennemførte visuelle verifikationer, er der

udarbejdet et naturtypekort for fællesområde 554-DA Vedbæk.

Undersøgelsesområdets inddeling i de 4 (6) naturtyper kan ses på Figur 4-16.

Ud over de 4 ”almindelige” naturtyper er der signaturer for 2 supplerende ”naturtyper”.

Det smalle bælte langs den vestligste afgrænsning af sikkerhedszonen er et område

28 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

med ålegræs (ålegræsbælte), samt området centralt i ansøgningsområdet

(grænseoverskridende ind i den vestlige sikkerhedszone) er det område der på

substrattypekortet er betegnet ”sugehulsområde”. De registreringer der er foretaget i

dette område, indikerer at de biologiske forhold her, er de samme som for naturtype 1

og 2 – med spredte blåmuslinger, søstjerner og sandorm – samt spredte makroalger

fasthæftet på småsten og blåmuslinger.

Figur 4-16: Naturtypekort for fællesområde 554-DA Vedbæk, med angivelser af områder med naturtyperne

1, 2, 3, 4, sugehulsområde, samt ålegræsbælte. Afgrænsning af ansøgningsområdet er angivet med rød

ramme og sikkerhedszonen med grøn ramme.

29 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

4.4. Effekter af råstofindvinding på fauna og flora

Med sidescan soneringen og de visuelle verifikationer er der blevet indsamlet et

omfattende datamateriale i relation til de substratmæssige- og biologiske forhold i

undersøgelsesområdet.

Substratmæssigt er undersøgelsesområdet helt domineret af ikke sårbare

substrattyper (naturtyper) som substrattype 1 og 2 samt sugehulsområdet som samlet

udgør ca. 96 % af arealet i undersøgelsesområdet og ca. 99 % af arealet i

ansøgningsområdet.

Potentielt sårbare naturtyper som stenrev er alene registreret som to små områder i

den vestlige sikkerhedszone. Disse er formodentlig opstået som skyllebanker ifm.

stiksugning over sold.

De biologiske samfund i tilknytning til substrattyperne domineres en række almindelige

arter i indre danske farvende, som blåmuslinger, sandorm, søstjerner og på de

spredte sten, bevoksninger af primært buskformede rødalger.

Råstofindvinding i form af sand- og ralsugning, kan potentielt påvirke de biologiske

samfund på flere måder:

1. Fjernelse af det substrat som floraen eller faunaen er knyttet til

2. Sedimentspredning og sedimentation

Ad. 1. Ansøgningsområdet, samt den omkringliggende sikkerhedszone, er

substratmæssigt helt domineret af substrattype 1 og 2. Naturtyperne i tilknytning til

substrattype 1 og 2 blev verificeret og som artsfattige med helt almindelige arter for

indre danske farvande.

Der blev ikke registreret potentielt sårbare naturtyper i ansøgningsområdet og de

skyllebanker og ålegræsbælte der blev registreret i den vestlige sikkerhedszone,

virkede upåvirkede at den indvindingsaktivitet der pågår i området.

Det vurderes derfor, at den ansøgte råstofindvinding ikke vil have nogen væsentlig

negativ indflydelse på de overordnede biologiske forhold i fællesområde 554-DA

Vedbæk.

Ad. 2. Ved indvinding af råstofressourcer fra marine områder må der påregnes et vist

spild af materiale afhængig af indvindingsmetode og det materiale, man ønsker

indvundet. Det spildte materiale kan, afhængigt af kornstørrelsen og de specifikke

strømforhold i området, spredes over et område. Dette kan potentielt påvirke fauna-

og florasamfund negativt.

Tidligere udarbejdede spredningsmodeller i relation til råstofindvinding,

havvindmølleparker og andre infrastrukturprojekter fra Kattegat, Øresund og nordlig

Østersø viser imidlertid, at spildmaterialet kun spredes over et relativt begrænset

30 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

nærområde, og at sedimentkoncentrationer i vandfasen oftest ikke overstiger 15 mg/l

(f.eks. DHI 2008; Rambøll 2010; Amager Strandpark 2003).

Da substratet i ansøgningsområdet primært består af sand, vil sedimentet forventeligt

kun spredes i meget begrænset omfang og over kortere afstand end de 500 m, der

ligger som sikkerhedszone.

Det vurderes derfor, at sedimentspildet i forbindelse med nærværende

råstofindvinding ikke vil påvirke, potentielle ikke kortlagte biologiske elementer, uden

for den 500 meter brede sikkerhedszone, væsentligt.

Til grund for denne vurdering vægtes især:

Den meget sparsomme artsdiversitet i undersøgelsesområdet

Almindeligheden af de forekommende arter i undersøgelsesområdet –

hovedsagligt blåmuslinger, sandorm og søstjerner

De registrerede arters høje tolerance for suspenderet sediment

De 2 gamle skyllebanker (stenrev) i sikkerhedszonen havde relativt

artsdiverse makroalgesamfund med høj dækning af både én- og flerårige

algearter

Forekomst af ålegræs ud til 6,2 meters dybde i den vestlige del af

sikkerhedszonen

4.4.1 Samlet vurdering

På baggrund af den fulddækkende sidescan sonering samt de mange visuelle

verifikationer udført ved dykning, vurderes det, at den påtænkte indvinding i

fællesområde 554-DA Vedbæk, ikke vil have nogen væsentlig negativ indvirkning på

de observerede biologiske elementer i området. Eventuelle effekter vil være af kort

varighed og være fuldt ud reversible.

31 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

5. FUGLE

5.1. Områdets betydning for fugle

Fugleforekomster af international betydning

Fællesområdet 554-DA Vedbæk ligger ca. 500 m ud for Vedbæk Havn og strækker

sig godt en kilometer nord og syd for havnen parallelt med kysten (Figur 1). Ca. 8 km

SV for området – inde i landet – ligger EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 109, ”Furesø

med Vaserne og Farum Sø”. Alle andre EF-fuglebeskyttelsesområder (og Ramsarområder)

ligger mere end 20 km fra efterforsknings-området og vil ikke kunne påvirkes

af råstofudvindingen.

EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. F109 er udpeget på grund af forekomsten af

ynglende vand- og landfugle samt trækgæsterne troldand og stor skallesluger. Blandt

udpegningsarterne, der potentielt kan forekomme i eller nær ansøgningsområdet, er

troldand. Denne lille dykand tilbringer ofte vinterhalvåret på søer men søger føde i

lavvandede kystområder om natten, hvor den dykker efter muslinger. Troldænder fra

Furesøen og Farum Sø kan således potentiel søge ud til Øresund for at søge føde,

herunder i ansøgningsområdet. En anden mulighed er, at de flyver til Roskildefjord for

at finde føde.

Afstanden til fuglebeskyttelsesområdet (min. 8 km) og det forhold, at

ansøgningsområdet har meget begrænset udstrækning (ca. 3,5 km²) i forhold til de

øvrige lavvandede kystområder langs Øresunds vestkyst, betyder, at eventuelle

påvirkninger af troldænder fra Furesø og Farum Sø vurderes som ubetydelige.

Fugleforekomster i farvandet udfor Vedbæk Havn

Oplysninger om fugleforekomsterne i og nær ansøgningsområdet er indsamlet fra

Danmarks Miljøundersøgelsers (nu DCE’s) landsdækkende flytællinger af

overvintrende vandfugle og fra Dansk Ornitologisk Forenings database ”DOFBasen”

(www.dofbasen.dk). DOFBasen er en internetbasseret hjemmeside, hvor ornitologisk

forenings medlemmer kan indtaste observationer af fugle indenfor definerede

lokaliteter.

DCE’s landsdækkende flytællinger af vandfugle gennemføres hvert 4. vinter. Data fra

de seneste tilgængelige optællinger stammer fra vintrene 2003-2004 og 2007-2008.

DCE’s flytællinger registrerede ved begge tællinger kun få vandfugle i det kystnære

farvand ud for Vedbæk Havn herunder i ansøgningsområdet. Den hyppigste dykand

var ederfugl, hvoraf småflokke blev observeret langs hele Øresundskysten mellem

Helsingør og København (se Figur 5-1). Ederfugl lever primært af muslinger. I

forbindelse med flytællingerne i 2004 blev desuden observeret småflokke af hvinand

som også primært æder muslinger. Ved flytællingen i 2008 blev der derimod ikke set

hvinænder i området.

De talrigeste fiskeædende fugle, der blev registreret i forbindelse med DCE’s

midvinter tællinger, var skarv og toppet skallesluger (Figur 5-2). Igen var der tale om

enkelt individer eller småflokke.

32 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

I 2004 blev også set en del gråænder og knopsvaner (men ikke i 2008). Disse

vandfugle opholder sig normalt helt kystnært på vanddybder under 2 meter, og det er

derfor ikke sandsynligt, at de har opholdt sig i ansøgningsområdet.

DOFBasen rummer kun relativt få observationer af vandfugle fra farvandet ud for

Vedbæk Havn (ansøgningsområdet). De fugle der er registreret, er primært mindre

flokke af ederfugl, samt enkeltobservationer eller småflokke af gråand (formodentlig

helt kystnært og ikke inde i ansøgningsområdet), toppet skallesluger og hvinand. Der

er også indtastet observationer af de almindelige mågearter som sølvmåge,

stormmåge og hættemåge. Mågerne er dog formodentlig også primært set helt

kystnært og uden specielt tilknytning til ansøgningsområdet.

Det er desuden kendt, at der forår og efterår trækker en del vandfugle (og landfugle)

langs kysten, men kun få lander på havet, herunder indenfor ansøgningsområdet.

Forekomsterne af de nævnte arter af muslinge- og fiskeædende fugle i farvandet ud

for Vedbæk Havn må for alles vedkommende betragtes som ubetydelige i forhold til

de tætheder og antal, der forekommer andetsteds i de danske farvande.

33 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 5-1. Antal og fordeling af ederfugl i de danske farvande optalt fra fly i vinteren 2007-2008.

34 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 5-2. Antal og fordeling af toppet skallesluger i de danske farvande optalt fra fly i vinteren 2007-2008.

Den dominerende substrattype i ansøgningsområdet er fast sandbund. Den tilhørende

invertebratfauna er artsfattig og domineret af blåmuslinger. Det må desuden

formodes, at der forekommer en del nedgravede muslinger, så som hjertemuslinger

og sandmuslinger (som dog ikke er registreret ved dykkerverifikationerne).

Vanddybden i ansøgningsområdet går fra omkring 9 meter nærmest ved kysten til ca.

12 meter længst ude. I den centrale del af ansøgningsområdet findes desuden en

række op til 20 meter dybe huller, som er sugehuller fra tidligere sandsugning (se

Figur 4-1).

35 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Fiskefaunaen i undersøgelsesområdet er domineret af kutlinger, skrubber og

rødspætter. I de dybe huller findes desuden torsk.

Med en vanddybde på 9-12 meter i hovedparten af ansøgningsområdet og

forekomster af blåmuslinger, udgør området et velegnet fourageringsområde for

havdykænder. Områdets fiskefauna giver mulighed for at fiskeædende arter som

skarver og skalleslugere forekommer.

Fuglenes fænologi i området

Ansøgningsområdet er helt overvejende af betydning for vandfugle i vinterhalvåret

(oktober – april). Det drejer sig både om fugle på træk gennem Øresund som raster en

periode i området, og fugle som overvintrer langs sundets kyster.

Effekter af råstofindvinding på fuglene

Råstofindvinding i form af sandsugning kan potentielt påvirke dykænder og andre

havfugle på flere måder:

1. Fjernelse af fuglenes fødegrundlag i form af muslinger og anden

bundfauna

2. Fysisk forstyrrelse fra indvindingsfartøjet

3. Forringelse af fuglenes fourageringsmuligheder pga. opslæmmet

sediment i vandsøjlen

4. Påvirkning af fødegrundlaget pga. sedimentation af opslæmmet

materiale på muslingebanker

1. Fjernelse af fuglenes fødegrundlag i form af muslinger og anden bundfauna

De to arter af dykænder som primært forekommer i området (ederfugl og hvinand)

lever overvejende af muslinger, både blåmuslinger og nedgravede arter som hjerte-

og sandmuslinger. Indvindingen af materiale kan derfor potentielt forringe

fourageringsmulighederne for disse havænder ved at fjerne substrat med tilhørende

in- og epifauna.

Sandsugningen i ansøgningsområdet vil formodentlig både omfatte stik- og

slæbesugning. Det betyder, at antallet af dybe huller ved vanddybder på op imod 20

meter vil stige samt at der i de øvrige dele af området vil opstå slæbespor, hvor

omkring 0,5 m af bundmaterialet er fjernet.

Ansøgningsområdet omfatter ca. 3,5 km² og udgør dermed kun en meget lille del af

det samlede areal med tilsvarende fourageringshabitat (dvs. egnede substrat- og

dybdeforhold) for dykænder i Øresund.

De steder hvor der opstår dybe suge huller, vil de dykænder der lever af muslinger i

praksis være forhindret i at fouragere. I de områder hvor der foretages slæbesugning

og materialefjernelsen kun omfatter den øverste c. 0,5 m, viser erfaringerne at

muslingelarver hurtigt vil settle efter indvindingens ophør, hvorved muslingefaunaen vil

blive genskabt i løbet af en kort årrække. Det vurderes derfor, at den ansøgte

fjernelsen af substrat fra ansøgningsområdet kun vil betyde en ubetydelig, og til dels

midlertidig, forringelse af fuglenes fødegrundlag.

36 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

2. Fysisk forstyrrelse fra indvindingsfartøjet

Indvindingsfartøjet vil skræmme fugle væk i det tidsrum indvindingen pågår. Der er

dog ingen af de vandfugle arter som er kendt fra indvindingsområdet som er specielt

sårbare over for forstyrrelser og som derved har særligt lange flugtafstande /3/.

Hver indvinding vil typisk vare mellem 1 og 3 timer, og der forventes op til 3

indvindinger pr. døgn i op til 300 dage om året. Mens indvindingen pågår, vil fuglene

søge andre steder hen. Da det forstyrrede område er lille i forhold til det totale areal

med tilsvarende habitat langs Øresunds kyst, vurderes forstyrrelsen som ubetydeligt i

forhold til fuglenes raste- og fourageringsmuligheder i Øresund.

3. Forringelse af fuglenes fourageringsmuligheder pga. opslæmmet sediment i

vandsøjlen

I forbindelse med indvindingen vil der blive opslæmmet en vis mængde sediment i

vandsøjlen. Opslæmmet sediment i vandet nedsætter sigtbarheden og kan derved

påvirke fourageringsmulighederne for fugle, især for fiskeædende arter som skarv og

toppet skallesluger. Opslæmmet sediment kan også påvirke fiskefaunaen og dermed

fuglenes fødegrundlag.

Påvirkningens omfang og varighed afhænger af sedimentets kornstørrelse,

fordelingen, især andelen af finkornet materiale, samt af bølge- og strømforholdene i

området. Da substratet i ansøgningsområdet helt overvejende består af fast sand med

lav andel af finkornet materiale (silt), vurderes påvirkningen fra sedimentfanen at være

begrænset til en afstand på nogle få hundrede meter fra det sted, hvor indvindingen

foregår. Sedimentkoncentrationen i vandet vurderes desuden at ville falde til nær

baggrundsniveauet i løbet af få timer efter at indvindingen er ophørt. En påvirkning af

dette omfang vurderes at være uden væsentlig betydning for vandfuglenes

fourageringsmuligheder i området.

4. Påvirkning af fødegrundlaget pga. sedimentation af opslæmmet materiale på

muslingebanker

Mængden af opslæmmet materiale i forbindelse med hver indvinding vurderes at være

relativt lille (jf. ovenfor), og området er generelt præget af dynamiske forhold.

Sedimentationen vurderes derfor at ville være relativt ubetydelig, og påvirkningen af

fuglenes fødegrundlag pga. sedimentation af opslæmmet materiale vurderes

tilsvarende at være ubetydelig.

Samlet vurdering

Ansøgningsområdet rummer en meget begrænset fauna af muslinge- og fiskeædende

vandfugle, og ingen koncentrationer af regional, national eller international betydning.

Råstofindvinding i det ansøgte omfang vurderes ikke at ville medføre nogen

væsentlige, negative påvirkninger af områdets fuglefauna – herunder arter, der indgår

i udpegningsgrundlaget for det nærliggende EF-fuglebeskyttelsesområde F109.

37 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

6. MARINE HAVPATTEDYR

6.1. Områdets betydning for marine pattedyr

Havpattedyr er generelt beskyttede og marsvin og gråsæl er særligt beskyttet under

Habitatdirektivets bilag II og bilag IV. Derfor skal der ved marine aktiviteter i videst

muligt omfang tages hensyn til disse havpattedyr.

I henhold til den marine råstof bekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1452 af 15.

december 2009 om ansøgning af tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer

fra havbunden) skal den ansøgte indvindingsaktivitet således konsekvensvurderes i

relation til de i Habitatdirektivet beskyttede havpattedyr.

Marsvin er den mest almindelige og den eneste ynglende hval i de danske farvande.

Dyrenes vigtigste opholdssteder synes at variere noget alt efter årstiden, men særligt

vigtige levesteder er bl.a. fundet i farvandet omkring Skagen, i Storebælt omkring

Sprogø, farvandet syd for Gedser Odde, farvandet syd for Ebeltoft ved Djursland, det

meste af Lillebælt samt farvandet omkring Als, Sønderborg og Flensborg Fjord.

Der kendes ikke til specifikke yngleområder for arten i danske farvande, og da marsvin

forekommer i farvande med stor variation i dybde, bundforhold, fiskeforekomst og

forureningsgrad, er det vanskeligt at sige noget generelt om, hvilken type levested

marsvinet foretrækker (Søgaard & Asferg 2007).

Hunnerne er drægtige i 11 måneder og føder i maj-juli. Det må formodes, at marsvin

er mere følsomme over for forstyrrelser i denne periode samt i parringssæsonen juliaugust

(Søgaard & Asferg 2007).

Undersøgelser udført af Danmarks Miljøundersøgelser har vist, at dyrene ofte dykker

til bunden, hvor mange fisk holder til. Marsvinene er aktive hele døgnet og dykker

næsten lige så ofte om natten som om dagen. I de danske farvande foretrækker

marsvinene dyk til mindre end 40 meter, men i Skagerrak er målt dykkedybder på ned

til 200 m (Søgaard & Asferg 2007).

Under de ret få store optællinger af hvaler, der er gennemført i de danske farvande,

blev bestanden i Kattegat, Store- og Lille Bælt, farvandet nord for Fyn samt den

vestlige Østersø i 1994 estimeret til 22.127 dyr og i 2005 til 13.600 dyr (Søgaard &

Asferg 2007).

Den største kendte trussel mod marsvin kommer fra utilsigtet bifangst ved garnfiskeri,

men også forurening, undervandsstøj, stærk bådtrafik og nedsat fødemængde kan

have en negativ indflydelse på marsvinene. I Søgaard & Asferg (2007) nævnes

desuden specifikt, at myndighederne skal være opmærksomme på påvirkning af

marsvin ved anlægsarbejder på havet.

Fra 1991-2007 er der indsamlet omfattende data fra satellitsporing, fly og

skibsoptællinger samt akustiske optællinger af marsvin i danske farvande.

38 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Danmarks Miljøundersøgelser udarbejdede i 2008 en rapport, der samler alle

relevante data fra disse undersøgelser om marsvins bevægelser og fordeling i danske

og tilstødende farvande. Formålet var at kunne udpege og med tiden beskytte særligt

vigtige områder med særlig høj tæthed af marsvin (Teilmann et al. 2008).

Det mest betydningsfulde datasæt til udpegning af vigtige områder er fremkommet

ved satellitsporing af 63 marsvin fra 1997-2007. I den nordlige Nordsø og i de indre

danske farvande blev desuden brugt akustiske registreringer som en uafhængig

metode til at verificere de vigtige områder identificeret ud fra satellitsporingsdata

(Figur 6-1).

Baseret på populationsstudier og bevægelser af marsvinene har DMU inddelt

udpegningen af vigtige områder i de danske farvande i fire midlertidige

forvaltningsområder (Teilmann et al. 2008). I hvert forvaltningsområde er de vigtigste

områder for marsvin derefter prioriteret på baggrund af den nuværende viden om

populationer, tætheder, sæsonvariation, tilstedeværelsen af voksne hunner og andre

relevante informationer.

Inddelingen er: 1=meget vigtigt område, 2=medium vigtigt område og 3=mindre vigtigt

område.

I relation til en kommende indvindingsaktivitet vurderes det at følgende elementer

potentielt set vil kunne påvirke evt. forekommende marsvin negativt:

Støj fra indvindingsfartøjets skrue og pumpeaktivitet

Sedimentspild under indvindingen

Marsvin er generelt følsomme overfor støj, og undersøgelser har vist, at støj kan

influere på artens forekomst i påvirkede områder (Madsen et al. 2006). Undersøgelser

har vist, at marsvin reagerer afvigende på skibsstøj i en radius af ca. 200-300 m

(Teilman et al. 2004). Marsvin vurderes imidlertid at være i stand til at tilvænne sig

lyden fra skibstrafik, idet forekomsten af arten er stor i områder som Storebælt, hvor

skibstrafikken er intensiv.

Den primære kilde til støj ved råstofindvinding vil være motorstøj fra

indvindingsfartøjet. Derudover kan der forekomme støj forårsaget af selve

pumpeaktiviteten ved havbunden samt i sugerøret. Der er så vidt vides ikke udført

specifikke undersøgelser på marsvin eller andre havpattedyr i relation til marin

råstofindvinding, men studier udført i forbindelse med andre marine aktiviteter, f.eks.

nedpløjning af havledninger og nedramning af monopæle, kan medføre at marsvinene

fortrækker fra området, for så senere, når aktiviteten er ophørt, at vende tilbage

(Søgaard & Asferg 2007).

Nedenstående Figur 6-1 illustrerer kendte eller udpegede kerneområder for marsvin

(Teilmann et al. 2008). Området i den centrale del af Øresund er ikke med, da

området ikke vurderes at være væsentligt for marsvin. Det kan dog ikke udelukkes, at

der sporadisk vil optræde enkelte individer i eller i nærheden af ansøgningsområdet.

39 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Øresundsområdet er et område der i forvejen er væsentligt påvirket af menneskelig

aktivitet. Det vurderes derfor, at de fortsat råstofindvindingsaktivitet ikke vil medføre

forstyrrelser eller forringelser for de få marsvin der måtte forekomme ved

Fællesområde 554-DA Vedbæk.

Figur 6-1: Tætheden af marsvin i Skagerrak og de indre danske farvande. Farverne illustrerer

satellitsporingsdata (rød farve og lav % = områder med høj tæthed af dyr). (Fra: Teilmann et al. 2008).

Gråsæl og spættet sæl

Den nationale bevaringsstatus for gråsæl i Danmark som helhed er foreløbig vurderet

som usikker på grund af den meget lille bestand, som er fordelt på flere geografiske

lokaliteter, hvorpå der kun er konstateret spredte yngleforsøg. Gunstig

40 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

bevaringsstatus for gråsæl på nationalt niveau forudsætter, at der opretholdes

gunstige levevilkår for bestanden på de vigtigste yngle- og hvilepladser for arten, idet

de vigtigste lokaliteter vurderes at være Vadehavet, Rødsand, Læsø, Hesselø, Anholt

og Saltholm (Pihl et al. 2000) – se ligeledes figur 6-3.

Den nationale bevaringsstatus for spættet sæl i Danmark er overordnet set vurderet

som gunstig og bestanden vurderes som værende større end 15.000 individer (se

figur 6-2).

Figur 6-2: Graf over bestandsudviklingen af spættet sæl i danske farvende. Seneste afrapportering fra DCE

- 2011

Figur 6-3: Sællokaliteter fra danske farvende fra den seneste afrapportering fra DCE (2011)

41 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Ovenstående figur 6-3 viser de vigtigste større sællokaliteter i danske farvende – dels

for gråsæl og for spættet sæl. Som det fremgår af kortet findes der ikke nogen vigtige

lokaliteter for de to sælarter i nærheden af fællesområde 554-DA Vedbæk. Nærmeste

lokalitet er Saltholm, mere end 20 km væk

Det vurderes, at den ansøgte indvindingsaktivitet ikke har en negativ effekt på succes

eller overlevelse for gråsæl eller spættet sæl.

6.2. Effekter af råstofindvinding på marine pattedyr

Det vurderes, at nærværende råstofindvinding ikke vil have en forstyrrende eller

skadelig effekt på marine pattedyr, da ansøgningsområdet ikke ligger i eller i

nærheden af nogen af de danske havpattedyrarters kerneområder.

7. KULTURARV I UNDERSØGELSESOMRÅDET

Ved de gennemførte dykkerundersøgelser blev der ikke gjort fund som kunne tyde på

eksistensen af vrag indenfor det undersøgte område. Ifølge Kulturstyrelsens database

”Fund og Fortidsminder” er der ikke registreret sådanne elementer indenfor

undersøgelsesområdet.

Der er i øvrigt taget kontakt til Kulturarvsstyrelsen, som har meddelt at der forventeligt

ikke er nogen interesser i det pågældende område, men at de vil tage endelig stilling

når de får Bekendtgørelsen i høring

8. ØVRIGE ERHVERVSINTERESSER

Der kendes ikke øvrige potentielle erhvervsinteresser i det ansøgte

indvindingsområde. Ved kontakt til lokale fiskere i Vedbæk er det blevet oplyst, at der

foregår et vist rekreativt fiskeri i indvindingsområdet – bl.a. torskefiskeri med stang på

skrænterne i sugehullerne. Det vurderes derfor, at en fortsat indvindingsaktivitet i

området ikke vil genere øvrige potentielle erhvervsinteresser.

9. BESKYTTEDE OMRÅDER

Fuglebeskyttelsesområderne er behandlet under kapitel 5: Fugle.

42 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

Figur 9-1: Oversigtskort over ansøgningsområdet (angivet med rød ramme) og de to nærmeste marine

Natura 2000 områder – henholdsvis Salthold og Gilleleje

De to nærmeste marine Natura 2000 områder (se Figur 9-1Fejl! Henvisningskilde

ikke fundet.) ligger i en afstand af minimum ca. 20 km. Områderne er beliggende i så

stor afstand fra ansøgningsområdet, at den påtænkte råstofindvinding vurderes ikke at

have nogen negativ indflydelse på udpegningsgrundlagene for habitatområderne.

43 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

10. OPSUMMERING OG SAMLET VURDERING

10.1. Opsummering

NCC Roads A/S ønsker at udvide indvindingsmængden i Fællesområde 554-DA

Vedbæk (ansøgningsområdet), hvor der tidligere har fundet omfattende

indvindingsaktiviteter sted. NCC ønsker at indvinde op mod 200.000 m 3 per år plus

eventuelle større eller mindre enkeltleverancer. For at imødegå eventuelle andre

aktøres ønske om indvinding i det pågældende område, ansøges således om en

tilladelsesmængde på op til 1 mio. m 3 per år eller op til ca. 5 mio. m 3 over en femårig

periode.

De biologiske og substratmæssige forhold i ansøgningsområdet og dennes

sikkerhedszone på 500 meter blev kortlagt i ved en fulddækkende sidescan sonering

samt visuelle verifikationer ved paravanedykning og punktdykning på fotostationer.

Undersøgelserne blev gennemført i foråret 2013.

Substratmæssigt er Fællesområde 554-DA Vedbæk samt sikkerhedszonen helt

domineret af substrattype 1 og 2, med undtagelse af to små områder med gamle

skyllebanker der nu kunne have status som små stenrev.

Biologisk set kan ansøgningsområdet samt sikkerhedszonen beskrives som særdeles

artsfattigt og domineret af få almindelige robuste arter.

Faunamæssigt blev der registreret blåmuslinger som mest dominerende, samt spredte

søstjerner, sandorm og snegle (strandsnegl og dyndsnegl). I forbindelse med de

gennemførte dykkerundersøgelser blev der registreret enkelte fiskearter som skrubber

og kutlinger.

Vegetationen i området var domineret af én- og flerårige rødalgearter. Disse alger blev

observeret på de fleste større sten.

10.2. Vurdering af mulige effekter ved råstofindvinding

Den umiddelbare zone omkring indvindingsfartøjet vil blive negativt påvirket og nogen

mortalitet må påregnes, dels ved pumpeaktiviteten og dels ved det frasorterede

materiale, der returneres til havbunden. De påvirkede arter er dog almindeligt

forekommende arter i indre danske farvande, og indvindingen vil ikke have nogen

effekt på populationerne på hverken lokal eller regional skala.

På 2 små lokaliteter i den vestlige sikkerhedszone blev der registreret skyllebanker

(stenrev). Disse smårev syntes upåvirkede af den indvinding der pågår i området, med

en høj dækningsgrad af en vifte af én- og flerårige makrolagearter. Ligeledes syntes

den ålegræsbevoksning der blev registreret langs den vestlige afgrænsning af

sikkerhedszonen, upåvirket at indvindingsaktiviteten.

Råstofindvinding i det ansøgte omfang kan potentielt medføre en reduktion af

mængden af den forekommende egnede fugleføde i selve ansøgningsområdet, mens

fourageringsmulighederne i den omgivende sikkerhedszone vil være relativt

44 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

upåvirkede. Da det ansøgningsområdet kun udgør en meget lille del af det samlede

potentielle fourageringsareal i Øresundsområdet, der udnyttes af de forekommende

fugle, vurderes indvindingen ikke, at ville medføre nogen væsentlige negative

påvirkninger af ederfulge eller andre fuglearter

Tabel 2: Opsummering af den potentielle påvirkning som potentielt vil kunne forekomme indenfor og

udenfor ansøgningsområdet

Projektaktivitet Potentiel påvirkning

I ansøgningsområdet Udenfor ansøgningsområdet

Marin fauna Ubetydelig ingen

Marin flora Ubetydelig ingen

Fugle Ubetydelig Ubetydelig

Marinarkæologi Ingen Ingen

Øvrige erhvervsinteresser Ingen Ingen

Beskyttede områder Ingen Ingen

45 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

11. REFERENCER

Amager Strandpark (2003) VVM redegørelse for indvinding af fyldsand til

etablering af AmagerStrandpark

COWI (2000) VVM redegørelse for Øresundsbroen

Petersen I.K., S. Pihl, J.P. Hounisen, T.E. Holm, P. Clausen, O. Therkildsen &

T.K. Christensen (2006): Landsdækkende optælling af vandfugle januar-februar

2004. Faglig rapport fra DMU nr. 606, Danmarks Miljøundersøgelser.

Petersen I.K., R.D. Nielsen, S. Pihl, P. Clausen, O. Therkildsen, T.K.

Christensen, J. Kahlert & J.P. Hounisen (2010): Landsdækkende optælling af

vandfugle i Danmark, vinteren 2007/ 2008. Arbejdsrapport fra DMU nr. 261,

Danmarks Miljøundersøgelser.

DMU

http://www.dmu.dk/Dyr+og+planter/Dyr/Havpattedyr/Marsvin/Satelitsporing+af+m

arsvin/

Kinze, C.C. (2007): Marsvin. I: H.J. Baagøe & T.S. Jensen: Dansk Pattedyratlas.

Gyldendal, 284-287pp.

Madsen, P.T., M. Wahlberg, J. Tougaard, K. Lucke & P. Tyack (2006): Wind

turbine underwater noise and marine mammals: implications of current

knowledge and data needs. – Marine Ecology Progress Series. Vol. 3009: 279-

295.

Rambøll (2010) VVM redegørelse for Anholt havvindmøllepark

Teilmann, J., R. Dietz, F. Larsen, G. Desportes, B.M. Geertsen, B.M., L.W.

Andersen, P.J. Aastrup, J.R. Hansen. & L. Buholzer (2004): Satellitsporing af

marsvin i danske og tilstødende farvande. Danmarks Miljøundersøgelser. -

Faglig rapport fra DMU 484: 86 s.

Teilmann, J., Sveegaard, S., Dietz, R., Petersen, I.K., Berggren, P. & Desportes,

G. (2008): High density areas for harbour porpoises in Danish waters. National

Environmental Research Institute, University of Aarhus. 84 pp. – NERI Technical

Report No. 657.

Marine områder 2011. NOVANA. Hansen, J.W. (red.) 2012. Aarhus Universitet,

DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 154 s. - Videnskabelig rapport fra

DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 34.

46 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

12. BILAG 1 – PARAVANEDATA OG PUNKTDYKLOGBOG

47 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

13. BILAG 2 - DYBDEMODEL

48 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

14. BILAG 3 - SIDESCANMOSAIK

49 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

15. BILAG 4 - SUBSTRATTYPEKORT

50 / 51


Miljøvurdering for råstofindvinding i Fællesområde 554-DA Vedbæk

16. BILAG 5 - NATURTYPEKORT

51 / 51

More magazines by this user
Similar magazines