Mange forsøg på besparelser Krav til lyd i offentlige rum

onlinecatalog.dk

Mange forsøg på besparelser Krav til lyd i offentlige rum

Mange forsøg besparelser

Krav til lyd i offentlige rum


Der er en Phonak til alle!

Idag

har Gert

gjort det!

... han har fået foretaget en høreprøve hos sin lokale Phonak forhandler, og er nu blevet

meget klogere sin hørelse. Med den nye teknologi fra Phonak, kan Gert nu nyde livet

og sine omgivelser til fulde.

Du kan også få foretaget en høreprøve!

Kontakt din lokale Phonak forhandler - det er hurtigt og enkelt. Behøver du hjælp til at

forbedre din hørelse, låner vi dig gerne et lille moderne høreapparat prøve.

Ring 64 41 78 87 for din nærmeste forhandler

www.phonak.dk


Indhold

04

08

10

14

18

22

24

27

28

30

34

36

39

Hvert nummer:

Teknikken

Mellem medlemmer

Aktiviteter og adresser

04

Så det synger!

Syng med hjertet – det høres!

Kommuner sparer med kommunikationcenter-hjælp

Fy siger statsforvaltning

Lokalafdelingerne bæres af de frivillige

I Kierkegaards fodspor

Mettes klumme: Ubehjælpeligt!

På besøg hos audiologen

Lær lidt om lydtryk

Krav til lyd i offentlige rum – temadag

Curt brænder for høresagen

18

Curt er frivillig

i Rudersdal

28

Arkitektur, lydudfordringer

og høretab handler

også om tilgængelighed

Leder

Redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, Fax: 3638 8580,

Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Layout: Michael

Madsen Tryk: Annoncer: Deadline for april-nr:

Oplag: Forsidefoto: Lars Aarø

AF SØREN DALMARK,

LANDSFORMAND

Uden eksperter går det ikke

En ny afgørelse fra statsforvaltningen kommer til at betyde, at

det bliver mere besværligt og administrativt tungere at benytte

specialviden fra de 12 kommunikationscentre. De blev oprettet

i de gamle amter og har efter kommunalreformen fortsat

arbejdet med rådgivning om hjælpemidler og undervisning til

høreapparatbrugere.

For hørehæmmede og mennesker med tinnitus og menière

er der i forvejen et alt for dårligt kendskab til, hvilken rådgivning

og hjælp, kommunikationscentre kan tilbyde. Det er kommunerne,

som har ansvaret for bevilling af hjælpemidler, men

kun få kommuner har specialviden alle handicapområder

herunder høreområdet. Derfor er det jo fornuftigt, at kommunerne

har benyttet sig af den viden, som findes kommunikationscentre

og brugt deres indstilling til at bevilge det

nødvendige hjælpemiddel.

Men nye afgørelser betyder, at der nu skal indføres endnu

mere papirarbejde og regler, både hos kommunerne og kommunikationscentrene,

uden at det nogen som helst måde

er med til at forbedre forholdene for de hørehæmmede. Blot

endnu flere omkostninger til ingen nytte.

Kommunalreformen skal snart evalueres, og så vil Høreforeningen

være med til at pege fejlene og manglerne set fra

høreområdet. I dag hører vi under forskellige lovgivninger og

ministerier, men tingene skal samles til en helhed – til gavn for

brugerne!

Magasinet Hørelsen bliver trykt hos Scanprint as, der

udelukkende trykker med vegetabilske trykfarver.

Produktionen foregår uden tilsætning af Isopropanol. Trykkeriet

er EMAS godkendt og er ISO 14001 miljøcertificeret


4

ØREHÆNGERNE

DANMARKS

MODIGSTE

SANGERE

AF LISBETH KRISTINE CEDRAY

FOTO LARS AARØ

I FEM DAGE LYDER BAKKER OG DALE OMKRING KURSUSCENTRET CASTBERGGÅRD

VED HEDENSTED, JYLLAND AF DE SKØNNESTE TONER – TONER OG SANG FRA ET KOR

BESTÅENDE AF HØREHÆMMEDE, HVORAF MANGE HAR FÅET AT VIDE, AT DE SYNGER

FALSK. DET PASSER IKKE. DE SYNGER SMUKT. OG DE GØR DET SÅ BEVÆGENDE, AT EN

TÅRE I ØJENKROGEN PIBLER FREM OG GÅSEHUD BREDER SIG OVER HELE KROPPEN.

KORET ”ØREHÆNGERNE” SLÅR TIL FOR FULD MUSIK – PÅ ALLE TANGENTER

HØRELSEN


Denne artikel burde kunne synges. Det

kan den måske også. Læseren er velkommen

til at prøve. Eller måske starte med

at efterligne disse lyde:

”Pfiiiiiiiiiift”, ”Pffffyyyyyyyih”.

Lyden er fra sanglokalet Castberggård.

22 mennesker står i en rundkreds, mens de

hvisler og syder ved at lukke luft ud gennem

læberne efterfulgt af en tungeøvelse, der får

alle til at bryde sammen af grin.

Sådan er en sangdag, hvor musikeren

Lotte Rømer, sangeren Gitte Naur og komponisten

Jens Nørremølle lærer de tyve

hørehæmmede korsangere at finde den

rette melodi. Og få ret så meget mere med

hjem udover kærligheden til musikken.

Forinden de sjove lyde som menneskemunde

kan frembringe, har holdet været

gennem en halv time med Lotte Rømers

særlige morgentræning, der retter op fysikken

og blødgør alle led og stive muskler.

Nu er de såååååå klar.

Ved flyglet slår Jens Nørremølle de

første toner an og de tyve korsangere, der

lige har fået navnet ”Ørehængerne” tripper

utålmodigt. Stemmebånd, krop og sangermuskler

– og ikke mindst selvtilliden – er

varmet op, og nu skal der altså musik ud

af kroppen.

– Jeg har været med to år, og jeg glæder

mig allerede til næste gang, for man

bliver så høj af glæde af det her kursus.

Også flere uger efter, man er kommet

hjem. Især fordi jeg hele livet har fået at

vide, at jeg ikke kan synge rent. Det pas-

ser jo slet ikke, og jeg elsker nu at synge

og kan ikke holde op igen, jubler Hjørdis

Bruun., der har menière. Og så stiller hun

sig forrest i gruppen. Mens hun indstiller

høreapparaterne musikprogrammet.

Hun stiller også op, når koret skal

sin første turne senere i år – det vender vi

tilbage til, for vi bliver lige ved musikken,

der nu fylder lokalet.

Gospel

En gospelsang bliver øvet i tre grupper,

hovedstemmen, førstestemmen og andenstemmen

– Gitte indlærer hvert leje for hver

gruppe – og alle synger af karsken bælg. Og

det lyder …. Fantastisk. Og da alle stemmer

smelter sammen efter en halv time i ”I am

redeemed” er det måske mange kilometer

fer

fra den ægte vare i Harlem Gospel Choir.

– Åh, hvor bliver jeg altså glad af at

synge, ler Dorthe, laver et lille rejehop og

går ud for at forberede sin solosang, som

hun vil opføre senere dagen. Hun er en

af de faste deltagere i den syngende flok

kursister, som sågar også nynner, når de

finder vej til kaffebaren. Eller bryder ud i

sang, når der inhaleres lidt røg udenfor.

De favner også nye ansigter hvert år. Her

finder vi Ina Ringgaard:

– Jeg har mistet flere toner med mit

høretab og min familie sagde til mig, at jeg

var begyndt at synge falsk – ja, jeg er en

af dem, der begyndte at putte mig. Både

når der skulle synges og sådan generelt.

ØREHÆNGERNE

– Men så besluttede jeg mig for ikke at

gemme mig væk. Og det her kursus har

hjulpet gevaldigt min selvtillid. Faktisk

så meget at jeg selvfølgelig tager med

turne. For efter bare fire dage føler jeg, at

jeg kan synge. Jeg har fået gode ideer og

fifs fra Gitte og Lotte og nu får jeg installeret

et musikprogram i høreapparaterne.

Jeg putter mig ALDRIG mere, nu synger jeg,

fastslår Ina med en glad og lettet latter.

Hun føler sig meget velkommen som

en af de nye i koret og siger, at hun efter

kort tid følte, at hun havde kendt alle altid.

– Alle burde melde sig til sangkurserne

Castberggård, hvis de også får skyld

for at synge falsk, for her lærer man at

synge rent og synge højt, lyder Inas opfordring

over den velsmagende frokost.

– Og hørehandicap er klart en fordel

her, siger hun.

”Ørehængere” turné

Turneen, ja. Hvordan kan et sangkursus

have noget med en turne at gøre. Såre

simpelt. De fleste kursister kommer veloplagte

til de overtegnede kurser hvert år

– to gange om året.

Og derfor skal de alle – inklusiv de

nye deltagere med den turne, som

starter når Høreforeningen skyder sit

100 års jubilæum i gang til september. De

optræder i alle fem regioner og også

Københavns Rådhus – med en tyvstart i

maj. Og alle glæder sig til at bevise Lotte

Rømers ord:

HØRELSEN 5


6

ØREHÆNGERNE

– Det er så unikt, det der sker igen og igen

her kurset. Vi beviser, at vi gør det, alle

siger, vi IKKE kan. Vi synger.

Hun uddyber:

– Det er SÅ vigtigt, når man synger, at

man har et høreapparat med musikprogram.

En af grundene til, at man holdt op

med at synge, kan nemlig være, at høreapparatet

ikke fungerer optimalt. Der findes

som regel altid løsninger, så man får musikken

ind i sit liv igen. Der er også muligheder

her i et kor for at stå et andet sted.

At man ”ser” tonerne eller mærker sangen

i kroppen – i den muskulære hukommelse.

Der er ingen grund til at glemme sin sangglæde

– og det oplever vi jo her. Alle følelser

kommer i spil, når vi synger.

Fungerer sammen

Lotte Rømer er selv musiker med et svært

høretab og hun kender til sorgen over at

fakta

Læs mere om Lotte Rømer – og koret

turne – her www.lotte-romer.dk

Der er ikke længe til at alle kan se,

opleve og høre ”Ørehængerne on

Tour” – første gang er Københavns

Rådhus den 18. Maj og i forbindelse

med Høreforeningens jubilæum fra 4-9.

September i år rundt om i landet. Du

kan selv blive syngende ”Ørehænger” –

læs mere om kurserne, der afholdes to

gange om året, her: www.cbg.dk

HØRELSEN

miste øret for toner. Alligevel er det hende,

der synger og spiller og leder kurset –

med hjælp fra både Jens og Gitte. Jens

har også høretab, så Gitte er den med

de skarpeste ører. Og de tre undervisere

kunne ikke fungere uden hinanden – kursisterne

heller ikke.

Hele kurset er nøje tilrettelagt, så alle

får det største udbytte og den personlige

sangcoaching. Rytmer bankes – høreapparater

indstilles – teksten siges i kor,

inden der synges – Gitte mærker efter om

den enkelte sanger står rigtigt, bruger de

rigtige muskler og trækker vejret rigtigt.

Lotte lytter efter fraseringer og viser om

tonen ligger højt eller lavt. Der synes mest

mørke toner, fordi lyse toner kan være

skingre. Og Jens følger alle sangere, der

optræder solo helt præcist i deres tempo

sit flygel.

Ingen bliver glemt, alles høretab bliver

tilgodeset og alle får sunget godt og grundigt

igennem – og er nok alle lidt hæse,

når de kommer hjem. I hvert fald er både

latter- og sangermuskler godt brugte.

Danmarks modigste sangere

Vi kender alle begrebet ”Danmarks modigste

dansere” – i hvert fald hvis vi har fulgt

med i TV2-programmet ”Vild med Dans”.

Og det er jo vand i forhold til kursisterne

alias ”Ørehængerne” fra Castberggård,

for de har – for manges vedkommende –

ikke turde synge hele livet. Det er glemt

nu. Og dagens første solist stiller sig

modigt frem foran alle – og nikker til Jens

ved tangenterne og musikken flyder.

Solvej synger en smuk vintersang og efter

sidste linje får hun sin konstruktive efterkritik

af Lotte, Jens og Gitte.

Synge rent

Gitte stiller sig hen til hende og viser, hvordan

hun vil få mere klang, hvis hun retter

sig op og bruger de helt rigtige muskler.

Lotte beder hende trække ordene lidt ud.

Og Jens foreslår et lidt roligere tempo.

Efter tre gennemsyngninger er Solvej tydeligt

tilfreds med de taktfaste klapsalver,

der lyder fra hendes kursusvenner og underviserne,

for pludselig fik hun sin egen

livsglæde over i sangen og den var smuk

og ren. Det tog under et kvarter.

– De fleste af os kan faktisk lære at

synge, hørehandicap eller ej. Udfordringen

er så større hos hørehæmmede, fortæller

Gitte Naur, der er sangcoach og underviser

Castberggårds kurser præcis lige så

længe som Lotte Rømer. De to har i alt 12

kurser seks år bag sig – og forhåbentlig

endnu flere foran sig.

Blotter sig

– Sangen er der, hvor vi blotter os. Viser følelser.

Når jeg underviser stærke erhvervsfolk

i sang, så kan man også her se store

modige mænd knække sammen, fordi

med sangen blotter vi vores blufærdighed

– og når man blotter sig, så beskytter man

sig også. Og så lyder vi anspændte eller

pressede – det arbejder vi med her. Og for

mig som underviser ser jeg mennesker

træde ind ad døren, trykkede. Efter fem

dage går de ranke herfra – og synger. Det


er noget, som rører mig dybt. At få lov til at

flytte mennesker, siger hun.

Mange af os har fået at vide ”du

synger falsk”. Det er så IKKE-opbyggeligt.

Og upædagogisk. Mit fokus her kurset

er udelukkende potentiale. Og jeg skal

nok finde det, forsikrer hun.

Vi flytter os alle sammen

Ideen om at skabe et kor blandt kursisterne

Castberggård er Lotte Rømers

og som hendes medundervisere siger:

”Når Lotte får en ide, så bliver den udført”.

Og da alle fra kurset har sagt ja til at være

ørehænger-sangere, så er koret klar til at

tage turneen til september.

– Jeg ved præcis, hvordan vores kursister

har det. Jeg skal selv slås med mit høretab i

musikkens verden. Og det sværeste for mig

her er at se, halvdelen kunne fungere bedre,

hvis de havde noget bedre i ørerne. Så det

er også noget, vi arbejder med – at geare

folk til at få de rigtige høreapparater , så

musikken kan blive i deres liv, siger hun.

– Jeg kommer her for at give noget

– og ser mennesker flytte sig en eftermiddag.

Så jeg går i den grad også hjem

med noget. Og der er plads til alle – vi skal

nok finde musikken i hver eneste.

Jens nikker og supplerer hende:

– Kursisterne vil det SÅ meget. De VIL

synge. Den drivkraft bliver vi smittet af og

så breder der sig en enorm glæde – i alle.

Og jeg kan da blive helt beæret over at få

lov til at være med at bære den proces.

En af de deltagere, som giver den hele

armen, når der skal synges – hun sidder

med sin avis og en kop kaffe og nynner.

Berit Brolund mistede hørelsen det ene

øre efter at have fået fjernet en godartet

svulst hørenerven:

– Jeg har tidligere sunget i kor, men

efter operationen kunne jeg ikke synge

mere. Det tab ville jeg ikke acceptere, så

efter at have hørt Lotte Rømer til et foredrag,

ja, så meldte jeg mig her. Og det har

givet mit liv en ny proportion – ja, det har

givet min families liv en ny proportion. Så

stort skal det siges, fastslår hun.

Udover sangen flyttede ind igen, kom

der mere til:

– På det første kursus fik jeg så meget

selvtillid af Gitte og Lotte, at jeg nu synger

igen, ja, jeg kan ikke lade være. Jeg tør

rejse mig op i forsamlinger og jeg talte til

min fars begravelse. Jeg har fået mit liv og

min selvtillid tilbage efter de her kurser,

så jeg kan simpelthen ikke anbefale alle

nok at komme her og være med.

– Men…..Nu har jeg så ikke tid til at tale

mere med Jer, jeg skal ind og synge. Vi har

et heftigt program til i aften, siger hun –

og halvløber ind i sanglokalet.

Fotografen og journalisten går smånynnende

ud til deres biler. Tonerne fra

Jens’ flygel lyder og vi kan se koret og

Gitte og Lotte danse glade rundt i musikkens

verden.

På døren hænger tilmeldingslisten til næste

sangkursus – det er snart overtegnet.

Igen. Og det man jo sådan set godt forstå.

I bilradioen vej hjem synger Gustav

Winckler ”Lidt god musik gør alle mennesker

glade”. Selvfølgelig, Gustav !

JUBILÆUMS-

KALENDER

Adskillige arrangementer står i kalenderen

for Høreforeningens jubilæumsår. De, som

allerede er annonceret, kan du se herunder.

Desuden afholdes regionale arrangementer


Høreforeningen jubilæumshjemmeside:

hearyear.dk

Hedensted: Store Høredag.

Dato: 28-04-2012

Kl. 10:30-15:00 Sted: Østre Snede Skole,

Ribevej 65, 8723 Løsning. Der vil være bl.a.

være en stor udstilling fra de forskellige

producenter.

Brøndby: Jubilæumsarrangement

med foredrag

Dato: 28-04-2012. Kl. 13:00-16:00

Sted: Kilden. Reception i anledning af

100 års jubilæet fra kl. 13:00-14:00.

Fra kl. 14:00-16:00 vil der være foredrag om

sygdommen "Menière" ved Jay Boutrup.

København, Frederiksberg og Tårnby:

Jubilæumsreception

Dato: 12-05-2012. Sted: Skt. Knudsvej 36,

berg

og Tårnby lokalafdelinger afholder

jubilæumsreception for medlemmer.

Det foregår Skt. Knudsvej.

Høreforeningens officielle

jubilæumsreception.

Dato: 18-05-2012. Kl. 12:30-15:00

Sted: Københavns Rådhus

ØREHÆNGERNE

Slagelse: Jubilæumsarrangement

Dato: 30-10-2012. Kl. 17:00.

Sted: Slagelse Bibliotek i Salen

Tidligere hørekonsulent Hans Daugbjerg

laver et muntert historisk causeri fra sit

arbejde gennem ca. 30 år.

HØRELSEN 7


8

HØREOMSORG

KOMMUNER

SPARER VIA

FEM NORDSJÆLLANDSKE KOMMUNER

HAR SPARET MELLEM 0,3 OG 1,2 MIO. KR

PÅ BEVILLINGER AF HØREAPPARATER

AF BENNY LAURIDSEN

kommunikationscenter

På lidt over otte måneder i 2011 lykkedes

det Kommunikationscenteret i Hillerød at

spare fem nordsjællandske kommuner anseelige

beløb ved at vurdere ansøgninger

om tilskud til høreapparatkøb hos private

forhandlere

– De fem kommuner, der ikke har den

nødvendige faglige ekspertise til at gå i

detaljen med ansøgninger om tilskud til

høreapparater, har haft gavn af os. Blot

ved at gå med vores ide i erkendelse af,

at de i kommunen ikke har den nødvendige

viden, og, ifølge dem selv, før ukritisk

og uvidende godkendte og underskrev enhver

ansøgning. De borgere, der har søgt

om tilskud, mener vi også, vi har hjulpet

godt en række områder, fortæller Christina

Bjerre, leder af Voksenafdelingen

Kommunikationscenteret i Hillerød.

De fem kommuner er Allerød, Fredensborg,

Furesø, Halsnæs og Hillerød kommuner,

som fra 1. april til 30. januar i år – i

rækkefølge – har haft følgende antal sager

vurderet hos Kommunikationscenteret:


større besparelse.

HØRELSEN

Gavner også ansøgere

Christina Bjerre fortæller, at man i det

”forberedende sagsarbejde” har arbejdet

basis af Sundhedsstyrelsens vejledning

om god høreapparatbehandling og

ud fra den ydet vejledning til ansøgerne,

hvor der for de flestes vedkommende er

tale om aldersbetingede høretab.

– Vejledningen siger blandt andet, at

er der tale om et høretab med en dominerende

tinnitus, bør man behandles en

offentlig audiologisk afdeling. Det samme

gælder, hvis man også har funktionstab

en sans mere end hørelsen, ved

ensidig hørenedsættelse og ved kraftig

nedsat skelneevne. Det har vi oplyst

borgerne – ansøgerne – om. Nogle har så

valgt at henvende sig i det offentlige behandlingssystem

i stedet – og har derfor

ikke længere behov for tilskud til køb af

høreapparat.

– Vi har også stillet skarpt selve høretabets

størrelse, og om høreapparater er

den rigtige løsning til lige netop dén borger.

Det taler vi med ansøgeren om, så de

reflekterer over deres høretab i forhold til

deres dagligdag. For er høretabet mindre

end det, der er defineret i Sundhedsstyrelsens

vejledning som krævende høreapparatbehandling,

kan man med god grund

spørge ind til, om høreapparaterne har

den rigtige nytteværdi – og om de reelt vil

blive brugt, når vi taler om førstegangsbrugere.

I nogle tilfælde vil borgeren måske

have større glæde af en forstærkertelefon

eller almindelige hovedtelefoner til

TV, hvis der er tale om et isoleret problem.

I andre tilfælde kan borgeren have så

svært ved at håndtere høreapparaterne,

at vedkommende måske har langt større

gavn af f.eks. en Kommunikator – og så få

lov til at prøveteste en sådan i et par uger

eller en måned, inden borgeren tager en

beslutning.

Afdelingslederen understreger, at der

generelt ikke er givet flere afslag i kommunerne

i perioden end normalt.

Direkte fra stol til disk

Christina Bjerre tror, at ikke blot har ansøgere

sparet penge – i form af en mulig

egenfinansiering af købsprisen ud over

tilskud pr. høreapparat – de er f.eks. også

blevet gjort opmærksomme nyttevær-


dien af, at der er telespole i deres høreapparat.

– Det har mange haft glæde af, og

de fortæller, at der godt nok er meget

at huske kort tid, når de måske går

direkte fra ørelægens undersøgelsesstol

til den private udbyders salgsdisk. Her

kommer vi så ind over og hjælper dem til

de rigtige løsninger til lige netop deres

situation – også i de situationer, hvor der

måske er behov for ekstraudstyr som

f.eks. et FM-system. Vi tjecker også om

hørelsen er faldet – om der er sket en

markant helbredsbetinget forværrelse af

hørelsen– når vi får ansøgninger om nye

høreapparater før tid. Er der kun tale om et

mindre skred i hørelsen måske fem dB,

kan man som regel blot skrue op for apparaterne,

så høretabet udlignes den

måde. Det meddeler vi også kommunen,

uddyber hun.

Vil sprede sig

Christina Bjerre beskriver det ”sagsforberedende

arbejde” denne vis:

Før fik kommunerne henvisninger fra

ørelægerne, samt notat fra typisk den private

udbyder, som beskriver høreproblemet

og borgerens oplevede hørebesvær.

Begge dele får Kommunikationscenteret

nu sammen med audiogrammet, der viser

hvor stort høretabet er.

Ideen stammer fra et besøg hos hørekonsulenten

i Roskilde Kommune, der,

som du kan læse andetsteds opslaget,

har sparet kommunen adskillige 100.000vis

af kroner – ud over egen løn – ved at

gennemgå ansøgningerne.

– Det dannede basis for, at vi sammen

med de interesserede kommuner så ,

hvordan vi kunne prøve modellen af. Det

er vi glade for – og vi tror, denne tilgang

vil sprede sig yderligere, siger Christina

Bjerre og fortsætter:

– Vi taler jo om besparelser kommunale

budgetter samt kvalitetsrådgivning

til kommunale sagsbehandlere og

borgere. Spørgsmålet bliver, om kommunalpolitikere

og embedsmænd kan tillade

sig at lade være med at gøre, som vi og de

fem involverede kommuner gør?

ROSKILDE

SPARER EN

HALV MIOAF BENNY LAURIDSEN

KOMMUNE HAR ANSAT HØREKONSULENT TIL

AT GENNEMGÅ ANSØGNINGER OM TILSKUD TIL

HØREAPPARATER – OG SPAREDE HALV MIO. KR.

”Besparelsen i forbindelse med 44 afslag/

ændringer beløber sig til 548.000 kr.”

Sådan beskriver et notat til Skole-Børneudvalget

resultatet af et projekt, Roskilde


der ”har været fokus at sikre kvalitet

og effekt for den høreapparatbehandling,

som kommunen yder tilskud til.”

Notatet, der er udarbejdet februar 2011,

konkretiserer også hvordan, besparelserne

er opnået frem til notatets udarbejdelse:

”De faglige vurderinger af høreapparatansøgningerne

indebærer, at der i perioden

er blevet givet en række afslag tilskud

til privat behandling og iværksat andre

foranstaltninger i stedet for ved behov. Ud

af 1.164 ansøgninger er der givet 20 afslag

og ændret behandling i 24 sager. (…) I de

24 øvrige sager er der efterfølgende blevet

bevilget høretekniske hjælpemidler som

kompensation for de konkrete hørevanskeligheder,

f.eks. en telefon med særlig

forstærkning, et hørehjælpemiddel til TV

eller en kommunikator.”

Dokumentation fra ørelæger

Ønsket om at sikre kvalitet i den høreapparatbehandling,

som kommunen giver

tilskud til, medførte krav til ørelæger og

høreapparatleverandører om dokumenta-

tion for de målinger og undersøgelser, som

Sundhedsstyrelsens retningslinjer for god

høreapparatbehandling foreskriver.

Hørekonsulenten har vurderet, at ”stort

set alle ansøgningerne var begrundet i

behandlingskrævende høretab” – men

hjælpen kunne i ”visse tilfælde” være

givet bedre gennem høretekniske hjælpemidler

og eventuelt hørepædagogisk

vejledning.

Men hørekonsulenten peger også en

række mindre gode forhold:

”En stor del af høretabene har været

så komplicerede eller kraftige, at de ifølge

Sundhedsstyrens retningslinjer for god

høreapparatbehandling, burde være henvist

til behandling af en læge med speciale

i audiologi, som med enkelte undtagelser

kun findes hospitalernes audiologiske

afdelinger. I disse sager har de lægelige

oplysninger ikke indeholdt en begrundelse

for, hvorfor der ikke er sket henvisning til

en læge med speciale i audiologi. Det er

heller ikke fremgået, at spørgsmålet skulle

være drøftet med patienten, så patienten

har kunnet træffe valget om leverandør

et oplyst grundlag.”

Senere skriver hørekonsulenten i notatet:

”De undersøgelser, der foretages hos

de praktiserende øre-næse-hals-læger

har ofte været utilstrækkelige til at fast-

HØREOMSORG

HØRELSEN 9


10

HØREOMSORG

slå, hvilken løsning – høreapparat eller

høretekniske hjælpemidler – der ville

være den bedste for personen med høretab.

Sådanne målinger foretages første

efterfølgende hos leverandøren, men her

har man til gengæld kun én løsning, nemlig

høreapparater, at tilbyde”.

Konsulenten peger også, at i mange

tilfælde havde borgeren fået tilpasset to

apparater, inden bevillingen fra kommunen

forelå, samt at der kunne konstateres

en øget tendens til behandling med to

apparater fra starten i stedet for et enkelt.

I 2006 blev der nemlig i gennemsnit

bevilget tilskud til 1,35 høreapparater per

person, mens det i 2010 var steget til 1,8

per person.

Dårligt ordvalg i notat

Hørelsen’ søgte kontakt til Roskilde Kommune

for nogle uddybende svar. Her blev

vi henvist til Specialcenter Roskilde som

rådgiver Roskilde Kommune og flere andre

om tilskud til høreapparater. Leder Eskild

Petersen uddyber i forhold til notatet:

– Besparelserne er reelt sket gennem

opdagelse af fejl, som en fagperson fandt

ved gennemgang af ansøgningerne hen

over et år. Det var fejl som ansøgninger

om tilskud til et høreapparat til et velfungerende

øre, hvor det blot var til det

andet der var behov. Det var også fejl som

ansøgninger om de høreapparater, der

bruges som tinnitusmasker, uden personerne

var blevet behandlet i det offentlige

system. Men vi giver altså ikke afslag, for

det kán vi slet ikke, så det er et dårligt

ordvalg, der er brugt i notatet. Som jo så

HØRELSEN

for øvrigt også beskriver en virkelighed

fra 2010

Den virkelighed, Eskild Petersen og

hans kolleger ser i dag, beskriver han som

værende præget af langt færre sager, hvor

basale elementer ikke er plads. Dem

var der cirka 100 af i 2010 – og halvt så

mange af sidste år. Og i 2011 var der også

kun et dusin sager, hvor en borger fik en

anden løsning end høreapparat forbundet

med den oprindelige ansøgning om

tilskud.

– Jeg tror, at de bedre tal skyldes, vi

er kommet tættere hinanden. Den

tættere kontakt mellem os, ørelæger og

høreapparatudbydere har da givet haft

en afsmittende effekt, så papirgangene

og retningslinjerne er kommet plads,

vurderer Eskild Petersen.

Ørelæger kender ikke vejledning

Hos Høreforeningen er man dog, trods

den positive udvikling – færre fejl over tid,

ikke glad for det billede, der alligevel viser

sig. Landsformand Søren Dalmark siger:

– Kommunen må ikke sig nej til en

ansøgning om tilskud, hvis en ørelæge

har ordineret dem en behandling i form af

høreapparater. Borgeren kan selvfølgelig

blive enige med kommunen om f.eks. at

gå videre til behandling i det offentlige

og så ikke have brug for tilskud til høreapparater.

– Men det er utroligt, at ørelægerne

ikke kender Sundhedsstyrelsens vejledning

godt nok til, at de automatisk

henviser til behandling i det offentlige i de

situationer, hvor vejledningen foreskriver

det. Det er da noget, som regionen, der

laver overenskomst med ørelægerne, i

samarbejde med kommunerne bør sikre,

at de kender. Borgerne skal ikke bruge

yderligere og unødvendig tid at få den

nødvendige behandling.

AFGØRELSER AF SAGER

PÅ KOMMUNIKATIONS- OG

HJÆLPEMIDDELOMRÅDET

SKAL FORETAGES I BORGE-

RENS HJEMKOMMUNE

Torben West kalder Statsforvaltningens

afgørelse for ”en bombe under en stor del

af vores arbejde” og vurderer, ”at det kommer

til at koste” i form af en ”voldsom forøgelse”

af det administrative arbejde ved

sagsbehandling i Center for Hjælpemidler

og Kommunikation i Aabenraa.

Han er forstander for centeret, der i

årevis har varetaget kommunikations- og

hjælpemiddelområdet vegne af en

række kommuner – svarende til 5-6000

sager årligt.

Han er også formand for DTHS – Danske

Tale-, Høre-, og Synsinstitutter – og

siger, at Statforvaltningens afgørelse får

konsekvenser over hele landet – også for

høreklinikker og audiologiske sygehusafdelinger.

– Hidtil har vi f.eks. taget os af hjælpemiddelområdet,

hvor vi har vurderet om

der skal bevilges et hjælpemiddel eller ej.

Det må vi ikke længere, siger Statsforvaltningen,

der har fastslået, at når der er økonomi

– omkostninger – forbundet med en

borgers ansøgning, så SKAL indstillinger

til afgørelser og selve afgørelsen ske hos

personalet i ansøgerens hjemkommune.

– Som konsekvens må vi kun gøre som

hidtil i forhold til den kommune, der ejer

os – mens resten af sagerne må vi kun

lave forberedende sagsarbejde omkring.

Dét arbejde skal oveni så sendes til den

relevante kommunale medarbejder, som,

hvis der er uddybende spørgsmål, skal

sende hele sagen, med alle dens underdokumenter,

retur til os, hvorefter vi svarer

og sender hele sagen frem og tilbage,

indtil medarbejderen kan afgøre den, forklarer

Torben West og fortsætter:

– Det kommer til at koste i form af

øgede administrative omkostninger. På

grund af bureaukrati skal vi også til at


Statsforvaltning bomber

kommunikationscentre og

audiologiske afdelinger

bruge meget mere tid detaljebeskrivelser

i det forberedende sagsarbejde, så en

kommunal medarbejder, der jo ikke har

vores ekspertiser feltet, kan være fuldt

klædt til at foretage en kvalificeret beslutning.

Og det gælder også høreklinikker

og audiologiske afdelinger sygehuse.

De må ikke bevilge et høreapparat – for

beslutningen SKAL tages af personale i

borgerens hjemkommune.

Folketinget må reagere hurtigt

Statsforvaltningen i Region Syddanmark

har været inde og vurdere hele regionen

og givet alle centre området en beg-

Ponto Pro Power

- Nyt digitalt benforankret høreapparat

Ponto Pro Power er verdens første

digitale benforankrede høreapparat

til brugere med kraftige høretab.

Et benforankret høresystem kan

anvendes af dig, hvis du har problemer

enten i det ydre øre, i mellemøret

eller hvis du er døv den ene side.

Teknologien i Ponto Pro Power er

konstrueret til at gøre det lettere for

dig at forstå tale i støjende omgivel-

mand. Forvaltningen har sat centrenes arbejde

i forhold til Serviceloven, men centre

som Torben Wests arbejder også i forhold

til andre love, der regulerer forskellige delarbejdsområder.

Det er Lov om specialundervisning

for voksne, Folkeskoleloven

og så altså også Serviceloven. Den sidstnævnte

– Serviceloven – indeholder ikke,

i modsætning til de andre, en lovfæstet

bemyndigelse til kommunalbestyrelsen

om, at den kan vælge at uddelegere arbejdsopgaver

til f.eks. en forstander for et

kommunikationscenter.

– Nu skal jeg bruge tid og energi at

finde rundt i den gråzone, som det reelt

ser og til at reducere forstyrrende

tilbagekobling (pibende lyd) og

vindstøj.

Ponto Pro Power har netop vundet

iFs produktdesign pris 2012, som

gives for enestående egenskaber og

kvalitet i design, grad af innovation,

funktionalitet og ergonomi.

Tal med din hørespecialist om Ponto

Pro Power er en løsning for dig.

bliver til, når vi ikke må afgøre og indstille

men kun forberede sager. For hvor går

skillelinjen? Jeg sidder også i en grotesk

situation, hvor jeg kan bevilge 100.000

kr. til specialundervisning – men ikke

100 kr. til reparation af en teleslynge, for

det hører under Serviceloven, så det skal

hjemkommunen afgøre.

– Ved strukturreformen glemte man,

at kompetencen til at uddelegere arbejdsopgaver

er forskellig lovene imellem. Vi

taler om, en forglemmelse af en to-linjers

bemærkning i Serviceloven, som vi nu må

have Folketinget til at tilføje hurtigst muligt,

fastslår Torben West.

Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information:



HØREOMSORG

“Lydkvaliteten er så tydelig, at jeg ikke længere

behøver at anstrenge mig for at følge med.

Lyden kommer bare til mig i en jævn strøm.”

Irene Holm-Nielsen, Ponto Pro Power bruger

HØRELSEN 11


12

KORT NYT

Få lidt at vide om undertekster TV-udsendelser

Mennesker med høreproblemer har ofte

svært ved at høre, hvad der bliver sagt i

tv. Derfor er tekst alle programmer en

nødvendighed – uanset hvilket sprog, der

tales i programmet.

Efter venlig opfordring fra et af vores

medlemmer kan du her læse lidt om, hvordan

du får tekster TV. DR og TV2 tekster


Undertekster via tekst-tv

De enkelte tv-stationer bruger forskellige

tekst-tv-sider til at vise teksten:

Inspirationsmøder

Danske Handicaporganisationer arrangerer

en række inspirationsmøder for handicappede,

der søger job. Gennem oplæg og gruppearbejde

får du konkret viden og værktøjer

til jobsøgningsprocessen. Det er gratis at

deltage i møderne.

Se mere vidensnetvaerket.dk/

evnerifokus/inspirationsmoder

HØRELSEN










Tyskland 1 side 150

Tyskland ZDF side 150

Tyskland N3 side 150

På både tyske og engelske udsendelser

kan man m kabeltv trykke ind danske

tekster. tekst

Ligeledes Lig har mange kanaler støttetekster

deres de eget sprog, f.eks. franske TVMonde,

som gør, g at man kan følge lidt med i sproget.

På fjernbetjeningen er der tit en knap, der

hedder hedde subtitles – prøv den!.

DVB-undertekster

DVB-

Hvis din antenne-/kabel-/satellit-distribu-

tør tilbyder ti DVB-undertekster, kan disse

slås til én gang for alle, så der automatisk

kommer komm undertekster de programmer,

der der eer

tekstede. På den måde slipper man

NY FOLDER OM STØJ

Vi er omgivet af lyd 24 timer i døgnet,

og det slider hørelsen. Både lav,

vedvarende støj og kortvarig, kraftig

støj kan give høreskader.

Høreforeningen har udgivet en folder

om støj og forebyggelse af støjskader.

Der er information om, hvad du skal

være opmærksom , når du er

arbejde eller holder fri, og hvad du selv

kan gøre for at passe din hørelse.

Du kan læse folderen Høreforeningen

hjemmeside, hvor den også kan



stoej/stoej-filer/Stoejfolder.pdf

for at slå dem til hver gang via tekst-tv.

Du skal have en digital tv-modtager for at

kunne modtage DVB-underteksterne.

Optage undertekster video

For at kunne optage undertekster fra TTV,

skal selve videobåndoptageren have indbygget

TTV-modtager. Det er ikke nok at

fjernsynet har det. Nogle få video-optagere

har indbygget TTV-modtager. Spørg din forhandler

om mulighederne.

DVD

Det er ikke Høreforeningen bekendt, at der

findes DVD-optagere med TTV-modtager.

Læs nyheder TTV

Rigtig mange har stor glæde af at kunne

følge med i nyheder TTV. Der er nyheder

for indland, udland, sport, finans, vejrudsigt,

vejmelding og alt det, man ellers kan

tilegne sig hver hele og halve time via radio-

og tv-nyheder.

Find de sider du vil se i indholdsfortegnelsen

side 102.

Høreforeningen har i øvrigt sin egne

sider TTV – side 732 – hvor du kan læse

nyt vores område.

.

STØJ SKADER

– – STØJ STØJ TØJ KAN KAN KO KOSTE STE DIG DIG HØRELSEN HØR ØRELSEN


Siemens Aquaris .

Nyd livet uden begrænsninger.

100 % vandtæt, superlideligt og smart høreapparat. Få lyden fra mobiltelefon og musik

direkte i dine høreapparater – uanset hvor du er. Nyd livet uden begrænsninger.

Se mere www.siemens.dk/aquaris

Answers for life.

Aquaris er det første

vandtætte høreappa rat

fra Siemens


14

HØREFORENINGEN 100 ÅR

Sykursus, København

Lokalafdelingerne

og det AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL

FRIVILLIGE

ARBEJDES

SEJR

ALLEREDE MEGET TIDLIGT I HØREFORENINGENS

HISTORIE BLOMSTREDE IDÉEN OM AT OPRETTE

LOKALAFDELINGER RUNDT I LANDET. MAN DROG

”HELT” TIL ÅRHUS, OG ÅLBORG OG DET HELE

STARTEDE MEGET LOKALT I KØBENHAVN.

HØRELSEN

Om rejserne er blevet tilbagelagt med hestevogn

eller med jernbanen og de dengang


Ålborg, kan vi ikke præcist læse i de gamle

numre af ”Tidsskrift for Tunghøre”. Men vi

nede

folk at tale om behovet for lokalafdelinger.

Inspirationen kommer blandt andet


bare et par år har oprettet hele 15 lokalafdelinger,

hvilket ifølge artikelskribent Estrid

Christensen har skabt mange gode resultater

og en følelse hos medlemmerne af at

melde sig ind i en ny familie. Hun mener derfor,

at foreningen i Danmark bør følge dette

gode eksempel, citat: ”Skulle der ikke i Tunghøres

Vel (red.: Som Høreforeningen hed

dengang) findes et foredragsvant medlem,

som ville være villig til at drage rundt til de

store byer og fortælle om vores arbejde og

danne nye kredse?” Spørger hun retorisk.

Gud og syning frem for selskabsliv?

Og jo, der gik ikke lang tid før forstander

Høgstrøm, som også var medlem af


Tunghøres Vels bestyrelse, meldte sig

banen. Alt arbejde for at hjælpe de tunghøre,

(som man dengang for snart 100

år siden kaldte mennesker med høretab,)

foregik dette tidspunkt i København

og Fredericia. I København var foreningen


Københavns Kommunehospital havde

man ud over en vis lægefaglig ekspertise

også en såkaldt ”apparatsamling”, og det

samme var tilfældet i Fredericia i forbindelse

med Døvstummeinstituttet, men i

resten af landet fandtes meget lidt viden

området, og folk havde ikke mulighed

for at afprøve forskellige høreapparater,

inden de besluttede sig for at indkøbe

de meget dyre, store og tunge tingester.

Foreningen Tunghøres Vel var det

tidspunkt et rent københavner-fænomen,

ud over apparatsamlingen, gudstjenester

for tunghøre, en sykreds og en skakklub,

fandtes der også en vis selskabelighed.

Dette havde i begyndelsen ikke vagt glæde

blandt stifterne af Tunghøres Vel og var

derfor foregået i ”Selskabelig forening for

Oplysningsmøde i Brønderslev i 1958, her med forstander

Vognsen fra Landshøreinstituttet i Fredericia

Tunghøre”, men efterhånden fandt man

sammen. Der opstod ikke bare en forståelse

for, at det sociale liv var væsentligt

for tunghøre, citat: ”..foreningslivet i provinsen

vil blomstre, og ingen tunghøre vil

behøve at føle sig ensomme.” Men også

en erkendelse af, at det sociale aspekt var

en nødvendighed, hvis foreningen skulle

øge sit medlemstal og dermed indflydelse

i samfundet. Og samtidig med, at man i


”vinde nyt land” og opbygge lokalafdelinger,

begynder man også at tale om,

at man bør adskille København fra den

landsdækkende forening, så København

bliver en decideret lokalafdeling ligesom

de afdelinger, man prøver at skabe i provinsen

.

Kaffe i københavnsafdelingen 2012

Det hele startede, som vi har hørt det

i København, og det der blev til københavnsafdelingen

af Høreforeningen, har

således været med helt fra begyndelsen


første kreds eller afdeling i vores forening

HØREFORENINGEN 100 ÅR

skarpt forfulgt af Århus, Ålborg, Odense

og Randers samt alle de andre, der kom til

efterhånden, så Høreforeningen i dag kan


hele landet.

Hørelsen er derfor denne vinterdag i

jubilæumsåret 2012 taget besøg

Sankt Knuds Vej 36, hvor København

Lokalafdeling holder til for at vejre stemningen

her 100 år efter og høre, hvordan

det frivillige lokale arbejde i København

har udviklet sig. Er der stadig masser af

selskabelige og sociale arrangementer i


Og hvad med det mere politiske arbejde?

Benthe Winckler, som i dag er kasserer

i københavnsafdelingen og har været med


og basser, og afdelingens formand Eva

Baunsgaard, der også har været aktiv i

Høreforeningen i mange år, er også mødt

op til en snak om København Lokalafdeling.

De har fundet nogle gamle bøger

frem, hvor en masse referater fra møder

og breve er sirligt indskrevet og indbundet,

og når man først begynder at læse,

kan man næsten ikke stoppe.

– Men sikke de har skændtes dengang

og talt dårligt om hinanden.

Det er da helt vildt, siger Eva

Baunsgaard med hovedet

nede i den store gamle bog.

Benthe Winckler fortæller om

afdelingens udvikling fra at

omfatte en hel række kommuner

rundt om København

til kun at bestå af København

og Frederiksberg og nu udelukkende

Københavns Kommune.

Om landets eneste Dagcenter

for Hørehæmmede, som Københavnskredsen

lånte penge til at

-


et e af selveste Dronning Ingrid og

støttet s kraftigt af Frederiksberg

Kommune K lige indtil 2010. Hun

har ha også lyst til at fortælle om ”Odden”,

de som det blev kaldt. En stor

ferieejendom fer fe

Sjællands Odde,

hvor hv vo medlemmer af lokalforeningen

kunne ku un komme et billigt ophold.

HØRELSEN 15


16

HØREFORENINGEN 100 ÅR

København København kredsen kredsen husede husede i mange mange år en skakklub.

skakklub.

HØRELSEN


salget betyder den dag i dag, at medlemmer

i både København og Frederiksberg

lokalafdelinger kan søge økonomisk hjælp

til ferier i Danmark, specielt højskoleophold

Castberggård støttes flittigt.

Ønske – flere medlemmer i 2012

I dag har København Lokalafdeling omkring

500 medlemmer.

– Det er alt for lidt, når man tænker ,

hvor mange københavnere, der har høretab.

Ja, i det hele taget burde Høreforeningen

have mange flere medlemmer, siger

hun og henviser til socialforskningsinstituttets

tal, der siger, at 800.000 dansker

har problemer med hørelsen.

Benthe Winckler er blevet 75 år, men

tager stadig som frivillig rundt i Københavnsområdet

og agiterer for høresagen

fx den årlige Sundheds- og Livsstilsmesse

i Øksnehallen (tidligere i Forum).

– Når vi tager høreprøver messer

viser det sig jo, at vi må sende over halvdelen

videre i systemet, fordi alt tyder ,

at dde

har brug for hjælp. Der er stadig

ma masser af behov for at udbrede kend-

sk skabet til høresagen, slår hun fast.

Et

arrangement hver uge

DDet

sociale og kulturelle er dog stadig


ffylder

mest i københavnsafdelingens

aarbejde.

Og får lokalafdelingen hen-

vvendelser

fra mennesker med store

høreproblemer og fx tinnitusgener,

henviser de gerne til Den Tværfaglige

Sundhedsklinik (House of

Hearing), som holder til samme

adresse, og hvor alle kan få gratis

rådgivning.

– Klinikken har socialrådgivere

og psykologer, som kender virkelig

meget til området og arbejder

frivilligt, så dem er vi glade for at

kunne vise folk videre til, siger

Benthe.

Me Men tilbage til København Lokalafdelings

sociale aktiviteter. Bladrer man i programmet

for 2012, vil man se, at der stort

set er en aktivitet hver uge. Er det ikke

meget ambitiøst, vil Hørelsens udsendte

gerne vide?

– Joh, det er det måske. Der er også

stress lige op til, at programmet skal

i trykken, siger Eva Baunsgaard med et

smil.

For at tage lidt af presset og fordi foredragsholderne,

som de kontakter, ofte har

svært ved at planlægge flere år ud i fremtiden,

har man nu besluttet at gå over til

at lave halvårsprogrammer.

– Men der kommer ikke færre aktiviteter,

forsikrer Benthe Winckler.

Hun var selv i sin tid med til at starte

klub 88, som var en slags aktivitetsklub

under københavnsafdelingen.

– Vi var en gruppe, der havde lært hinanden

at kende til et undervisningsforløb

inde Høreinstituttet i Dronningens

Tværgade. Da der ikke var mere undervisning

at få der, ville vi gerne fortsætte,

så vi dannede klub 88, som i begyndelse

mest tilbød kurser, hvor man kunne arbejde

med sit høretab og lære at klare

sig bedre med sine hjælpemidler. Senere


er klub 88 blevet mere kulturel og social,

forklarer Benthe.

Det sociale i højsæde i dag

Ser man , hvad alle de mange arrangementer

i københavnsafdelingen indeholder,

så er her alt lige fra den 10 år gamle

filmklub, hvor man ser danske film med

undertekster en stor fjernsynsskærm

over fester til banko, foredrag og ture til

kulturelle arrangementer som en rundvisning

Kastellet, besøg i galleriet ved de

gamle cisterner og rundvisning hos Metro

Service.

– Rundviserne er altid mægtig søde til

at tage hensyn til vores høretab og tale

tydeligt, men egentlig burde vi have os en

mobil teleslynge, siger Benthe.

Men hvor mange frivillige er I reelt om

at køre København Lokalafdeling?

– Vi er 7 i bestyrelsen plus to suppleanter

og et par aktive derudover. 11 i alt,

siger formanden, Eva.

– Ja, det er jo lidt tordenskjolds soldater.

Den yngste er 62. Men jeg tror, der

kommer en yngre i bestyrelsen ved næste

valg, siger Benthe.

De er begge helt klar over, at lokalforeningen

har et aldersproblem.

– Vi er jo ved at være for gamle, så det

er helt nødvendigt, at vi får nogle yngre

kræfter ind i arbejdet. Men det er svært.

De har travlt i dagligdagen og i det hele taget.

København har så mange aktiviteter

at byde , som det er vanskeligt at konkurrere

med, siger kassereren.

Det betyder også, at det stort set er

de samme 20-30 medlemmer, der møder

frem til arrangementerne.

– Vi ville meget gerne have flere af

vores 500 medlemmer til at dukke op, og

vi arbejder fortsat det. Vi giver ikke op,

siger formanden for København Lokalafdeling

Eva Baunsgaard.

Helsingør festede i 1947

Give op, nej sørme nej. Det gjorde de hel-


grund af stemmeoptælling i hovedforeningen,

der nu var kommet til at hedde

”Dansk Tunghøreforening” fortæller for-

stander Høgstrøm om sine første rejser til

Århus og Odense.

I Århus lykkedes det straks at igangsætte

dannelsen af en lokalafdeling,

mens man i Odense ikke var helt klar og

måtte nøjes med en apparatsamling i

første omgang. Høgstrøm kan fortælle,

at til begge foredrag var den medbragte

”mangehører” (datidens teleslynge) i brug

og skabte stor glæde.

Forstanderen fortsætter utrætteligt

sine rejser rundt i landet og har forskellige

hjælpere med, som også selv begynder

at tage ud og holde foredrag, og flere og

flere lokalafdelinger ser dagens lys. Nogle

lægger endda ud med stor festivitas, som

man kan læse det i Tidsskrift for Tunghø-


oprettelsen af den nye kreds i Helsingør,

citat:” ...en stor knaldsucces. Medlemmerne

var mødt så rigt op, så det kneb med

pladsen. Efter to timers optræden og taler

var der dans lige til de små timer.”

Stort fremstød i 1958

Arbejdet med at etablere sig lokalt fort-


fremstød, hvor man sammen med 56

kommuner afholder 10 store oplysnings-

HØREFORENINGEN 100 ÅR

Tag idéen

København Lokalafdeling holder

hvert år en julefrokost for foreningens

hårdtarbejdende frivillige

en restaurant ude i byen. Der er

pyntet op med nisser og juletræ,

men det foregår om sommeren.

– Der har ikke været så meget julepynt

de seneste år, men det skal vi

have lavet om , for det er altså

rigtig sjovt, fortæller kasserer

Benthe Winckler.

møder rundt i landet. Det er svært ud af

de gamle tidsskrifter og andre kilder at se

helt præcist, hvor mange lokalafdelinger,


er der i hvert fald mindst 41 afdelinger

rundt i landet. Bestyrelserne består stadig

af de lokale spidser som ørelæger, lærere,

præster og lokale erhvervsfolk, men

med tiden vokser kravet om, at der også i

bestyrelserne skal sidde mennesker, der

selv har et høretab og dermed et andet

kendskab til de problematikker, det medfører.

Det er lidt af en revolution.

Benthe Winckler og Eva Baunsgaard fra København Lokalafdeling, der var den første i landet. De

ser fortsat et stort behov for at udbrede kendskabet til høresagen og ønsker sig flere medlemmer.

FOTO CHRISTIAN GRØNNE OG LARS AARØ

HØRELSEN 17


18

RUNDT OM HØREOMSORGEN

I KIERKEGAARDS

FODSPOR

”Jeg har sved panden og en brise i

nakken”…”Skyerne vælter sig sjusket

himmelsengen”…”Midt over Sønder Boulevard

blottes en baggrund som et snavset

lagen. Drejescenen sættes knirkende i

værk og en politimand klør sig øret: Nu.

Nu drejer jeg fra ør af almægtighed.” Sådan

beskriver Ellen Friis selv sin oplevelse

af at gå den samme strækning Sønder

Boulevard i bogen ”Gentagelsen af Gjentagelsen”,

et af hendes performancestudier

baseret Søren Kiekegaards eget værk

’Et Forsøg i den experimenterende Psykologi’

med undertitlen ’Gjentagelsen’.

Som Kierkegaard selv har vandret og eksperimenteret

i de københavnske gader i

Guldaldertiden, gør Ellen ham nu kunsten

HØRELSEN

AF JOURNALIST EVA HELENA ANDERSEN

FOTO IAN BROO

efter. Det er nysgerrigheden for at gå i

dybden med detaljen og gribe tingene an

en videnskabelig måde, der er drivkraften

for hendes kunstneriske arbejde.

Til daglig bor Ellen Friis sammen med

sin mand og to børn Vesterbro, og de

har netop fejret Ellens 38 års fødselsdag

med et besøg en af byens gourmetrestauranter.

Ud over performancekunsten

er gastronomi nemlig Ellens store passion:

– Jeg eksperimenterer også gerne i

køkkenet, siger Ellen med et stort smil:

– Det er min yndlingshobby at lave

mad og fordybe mig i forskellige konsitenser

som former farver og dufte i madlavningen.

Inden Henrik mødte mig, tog han

meget til koncerter, men det kan vi ikke

ET ET HØRETAB HØRETAB HAR HAR IKKE VÆRET

NOGEN NOGEN HINDRING HINDRING FOR EN KARRIERE

SOM SOM PERFORME

PERFORMER OG SKUESPILLER.

ELLEN ELLEN FRIIS FRIIS OPTRÆDER OP

BÅDE PÅ

SCENEN SCENEN MED MED HOTEL H PRO FORMA OG

EKSPERIMENTERER EKSPERIMENT MED EN RÆKKE

DANSKE DANSKE FORSKERE FOR OG FILOSOFFERS

TEORIER TEORIER OM

TID OG RUM.

sammen grund af mit høretab. I stedet

tager vi en gang imellem ud lækre restauranter

og får en kulinarisk oplevelse,

forklarer hun.

Hjemme blandt hørende

Ellen, som er opvokset i Holte, er født med

Pendred Symdrom, en arvelig genetisk

sygdom, der kan medføre døvhed.

– Mine forældre og min søster er normalthørende.

Men begge mine forældre

har haft en genetisk disposition, som har

udmøntet sig i, at jeg har fået Pendred

Syndrom.

Som to-årig fik Ellen høreapparater

begge ører men mistede senere hørelsen

helt højre øre.


– Da jeg var teenager havde jeg decideret

perioder døvhed. Det svingende meget

op og ned, fortæller hun. Med hjælp fra

FM-anlæg fik hun sin sproglige studentereksamen

Virum gymnasium. Hun

har altid følt sig godt tilpas i den hørende

verden.

– Jeg prøvede et tidspunkt at lære

lidt tegnsprog, som er et meget smukt og

billedligt sprog og ret fascinerende. Men

jeg var ikke så motiveret for at lære det,

for jeg har altid betragtet mig selv som en

del af den hørende kultur, siger hun.

Da Ellen havde fået sin studenterhue,

ville hun gerne noget med teater og begyndte

at studere teatervidenskab

universitetet, men syntes i længeden, at

det var for kedeligt.

– Der er ikke så meget tradition for

kunst i vores familie, min mor er lærer og

min far ingeniør, så det var svært at finde

vejen til, hvad jeg så ville. Den kongelige

teaterskole virkede også for gammeldags

og traditionel, fortæller Ellen.

Men så fandt hun ud af at der i Norge er

en alternativ statslig teaterskole, hvor hun

søgte ind og blev optaget som scenograf

og visuel iscenesætter. Efter et år i Finland

performance-kunstlinjen Kunstakademiet

som led i uddannelsen tog Ellen en

to-årig overbygning kunstakademiet i

Berlin ’Kunst som handling i det offentlige

rum’, hvor man i stedet for at lave skulpturer

eller malerier udtænker måder at

bruge det offentlige rum . Det var her

hun mødte sin nuværende mand og deres

første barn Dagmar kom til verden.

København som scene

I dag bor de i København, har fået Konrad

tre år, som går i børnehave og Dagmar

som fylder seks år går i den tyske Skt.

Petri skole.

– Vi er ofte ferie i Berlin, og det er

ikke umuligt, at vi vender tilbage dertil en

dag, siger Ellen. I øjeblikket er det imidlertid

det offetlige rum i København, som

har glæde af Ellen og Henriks bidrag til byrummet.

Henrik Friis har gennem fem år

arbejdet en udstilling som kan opleves

Teatermuseet Christiansborg med

en rekonstruktion af den tidligere regerings

’Kulturkanon’. Sammen inviterer de

en gang om måneden til ’Samtalekøkkenet,’

hvor publikum og indbudte kritikere

inviteres til at diskutere med de forskellige

kunstnere.

Ellen oplever ikke at det er et problem

for hende at performe eller optræde en

scene med høretab:


sig jo en masse gange, så man ved også,

hvad man skal være opmærksom .

Under prøverne, for eksempel forestillingen

’Ellen’ med Hotel Pro Forma, er det

værre. Hvis Kirsten Dehlholm (instruktør

og kunstnerisk leder red.) sidder og giver

kritik, er jeg nødt til at gå helt hende til

hende og komme væk fra modlyset, for

at se, hvad hun siger, fortæller Ellen og

tilføjer:

– Noget som måske kan være svært

som kunstner, og som jeg ikke var mig

bevidst om, da jeg valgte at gå den vej,


Det er svært at stå til en premiere og der

er nogle vigtige mennesker, man gerne

lige vil sige hej til. Her er jeg så heldig, at

jeg har mødt en mand, der er inden for

samme felt og som både kan høre og er

udadvendt, så ham støtter jeg mig til.

Performing Science pris

I øjeblikket er Ellen Friis er prisaktuel i

Tyskland. Med udgangspunkt i fysiker

Lene Hau Vestergaards opdagelse af, at

man kan nedfryse atomer og derved sænke

lysets hastighed, satte Ellen sig for at

undersøge om man kunne stoppe tidens

hastighed i en performance:

– Jeg kom til at tænke vores informationssamfund,

hvor der opstår mere

information og dokumentation end vi kan

flødigt.

Så jeg ville lave en performance,

hvor jeg dokumenterede alt, hvad jeg gjorde.

Det vil sige hastigheden af det forlæns

forløb bliver sænket mere og mere, fordi

jeg hele tiden lige skal have det foregående

med. Derfor var jeg også spændt om

det kunne præsenteres de tyve minutters,

jeg havde, men det fik jeg åbenbart

Om Pendred symdrom

Døvhed med struma (forstørret

skjoldbruskkirtel) En arvelig genetisk

udviklingsdefekt i labyrinten i det

indre øre. Anses for at være en af

de hyppigste årsager til medfødt

døvhed, som udvikler sig de første

leveår og i puberteten og voksenårene.

gjort en måde, som de tyske dommere

kunne forstå og var begejstrede for.

At bidrage med nærvær

Det er ikke kun scenen eller iscenesatte

samtalekøkkener og performances,

som Ellen satser .

– Jeg ville synes det var skønt, hvis

nogen kunne få lyst til at inddrage mig i

mere almindelige erhvervsmæssige sammenhænge.

Niels Bohr instituttet har faktisk

også en kunstner tilknyttet som går

rundt mellem forskerne og inspirerer dem.

Næste skridt er en ’Takeout-version’ af

Samtalekøkkenet til virksomheder eller

festivaler, som Ellen og Henrik er ved at

arbejde . Det kunne måske være en idé

til Hørelsens læsere eller Høreforeningens

næste arrangementer.

Læs mere:



Blå bog Ellen Friis

Interdisciplinær kunstner, uddannet

blandt andet ved overbygningen

’Kunst som handling i det offentlige

rum’ Kunsthochschule Berlin-Weissensee

2005 med en bachelor i scenografi

ved Akademi for scenekunst

i Norge 2006.

Har medvirket i utallige performances

og optrådt blandt andet

som en af de tre ’Ellen’er i Hotel

Pro Forma’s ’Ellen.

RUNDT OM HØREOMSORGEN

HØRELSEN 19


20

KORT NYT

TINNITUS FORBUNDET MED

PTSD hos krigsveteraner

Forskning foretaget det amerikanske

East Tennessee State University har virket

måden, amerikanske krigsveteraner med tinnitus

bliver behandlet .

Dr. Marc Fagelsen er professor i audiologi

universitetet, og var den ene af blot 12

forskere, der var inviteret til at tale ved et arrangement

lavet af forsvarsministeriet – ”International

State-of-the-Science Meeting on

Blast-induced Tinnitus”.

Tinnitus er en tilstand, hvor en summe- eller

hyletone høres hele tiden – uden der er

nogen udefrakommende årsag til tonen. Det

er også det mest almindelige fænomen, som

soldaterne klager over, når de vender hjem til

USA fra udstationeringer i Irak og Afganistan.

– Vejsidebomber, hjemmelavede bomber

og guerilla-krigstaktik, som er almindelige

for konflikter i disse lande, efterlader soldater

mere sårbare over for tinnitus end i tidligere

krige., forklarer Marc Fagelson.

Han startede i 2001 en klinik for tinntuspatienter

hos Veterans Affairs Medical Center,

Mountain Home, og bemærkede over årene,

at nogle af veteranpatienterne mente, de var

langt mere handicappede af tinnitussen end

andre veteraner.

Han fik tilladelse til at undersøge det

nærmere, og fandt ud af, disse svære tinnitustilfælde

alle led af PTSD – Posttraumatisk

stress disorder.

Mangler kendskab til tinnitus

Høreforeningens engelske søsterorganisation

– Action on Hearing Loss, tidligere RNID – har

gennemført en undersøgelse, der viser, at de

fleste ikke har en anelse om hvad, tinnitus er.

Undersøgelsen blev gennemført sommeren

2010 forskellige engelske musikfestivaler.

1000 mennesker blev spurgt om de

vidste hvad, tinnitus er.


Yderligere 22 procent svarede, at de troede,

det var allergi over for metal, og 11 personer

troede det var navnet en skade forårsaget

af gentagen overanstrengelse.

HØRELSEN

– For de fleste i denne gruppe gælder, at de

hører tinnitussen hvert eneste vågne øjeblik,

og at de slås med dynerne i timevis, inden

de kan falde i søvn. PTSD-patienter er hyperårvågne,

og de fleste er konstant opmærksomme

, hvad der sker i omgivelserne.

Denne forhøjede årvågenhed giver os også

et mål for hvordan, tinnitussen virker den

PTSD-ramte. Dem, der har en plagsom tinnitus,

er ude af stand til at koncentrere sig om

og overvåge omgivelserne den måde, de er

vant til at gøre, fordi den konstante lyd i ørene

gør det svært for dem at fokusere, forklarer

Fagelson.

Han vurderer, at antallet af tinnituspatienter

i det amerikanske behandlingssytem

for veteraner i løbet af året vil runde en million.

Fra anden side vurderes det, at statens

omkostninger til behandling af og støtte til

disse veteraner beløber sig til end en milliard

dollars årligt.

Tinnitus virker alt i alt omkring 50 millioner

amerikanere, og ud af dem har en til

to procent den slags, der er forbundet med

PTSD.

– Disse en til to procent vil den ene side

opleve et handicap i et omfang, som det er

meget svært at fatte, og den anden side vil

det være meget svært at dokumentere, fordi

tinnitus og PTSD er de usynlige skader fra

krig, slutter Fagelson.

Den engelske søsterorganisations undersøgelse

var et led i en kampagne målrettet at

få musikelskere til at bruge øre-beskyttelse,

f.eks. ørepropper, til koncerter og ved festivaler.

For det har tidligere vist sig, at hele 56 procent

af koncertgængere skader ørene i større

eller mindre omfang, når de går til koncerter.

Men kun 33 procent har prøvet at bruge

ørepropper eller lignende beskyttelse i disse

live-situationer.

2011/10/02/sony-subtitle-glasses/

Behandling

af høretab

ved hjælp af

stamceller?

FDA i USA har godkendt en undersøgelse

af, om blod fra et barns egen

navlestreng kan bruges til behandling

af dets sensoneurale høretab.

Undersøgelsen, der er den første

af sin slags, vil bruge stamceller fra

børnenes egen gemte blod fra navlestrengen,

og har potentialet til at

genoprette deres hørelse, da tidligere

offentliggjorte undersøgelser har vist

muligheden af, at stamceller kan

reparere beskadigede dele af det

indre øre.

Den årelange undersøgelse skal

omfatte ti børn i alderen seks uger

til 18 måneder, som har fået postfødsels

høretab.

Først skal man dog have fundet

de nødvendige amerikanske børn til

det tilladte fase 1- projekt, som altså

ikke kan omfatte børn, der er døve

grund af genfejl.

Håbet er, at man kan udvikle en

anden behandling til denne type af

høretab hos helt små børn, der hidtil

kun har kunnet behandles med høreapparater

eller CI.

Da flere nyfødte overlever at blive

født for tidlig, har det nemlig medfødt

et stigende antal af meget unge børn

med store høretab som resultat af

deres for tidlige fødsel.


Intens debat

OM HØREOMRÅDET

Februar har ikke været kedelig, når det gælder

debat om høreområdet.

Først kom debatten om nye tal, der viste,

at de private klinikker var billigere end det offentlige.

Når husleje og personale hospitalerne

blev talt med, kom der nye tal bordet.

Desværre var der i disse udregninger ikke talt

med, at de offentlige klinikker i allerhøjeste

grad behandler de komplicerede høretab, tinnitus

og børn/unge, og dermed har helt andre

udgifter at slås med. Men det gav en række

politikere anledning til at lufte deres holdninger

for og imod private klinikker.

Den helt store debat kom i forbindelse

med en række artikler i Fyns Stiftstidende,

hvor problemerne i et ugennemsigtigt og bureaukratisk

høreområde blev listet klart op,

og både de forskellige politiske partier i Folketinget

og rigsrevisor Henrik Otbo udtrykte

ønsker om forandringer høreområdet nu.

Vinklen har især handlet om ørelægernes

muligheder for at henvise til sig selv, en

mulighed der er opstået med etableringen af

tilskuddet til privat indkøb af høreapparat.

Mange ørelæger har i dag ejerandel i en privat

høreklinik, og det er noget, man f.eks. i Tyskland

har lovgivet imod.

Artiklerne gav også lederplads i Fyens

Stiftstidende, hvor Høreforeningens og regionernes

løsning blev fremhævet som god:

“Umiddelbart forekommer et fælles forslag

fra Danske Regioner og Høreforeningen fornuf-

STYRK INDSATSEN for mennesker med høreproblemer

Høreforeningen mener:

Når indsatsen ikke hæmmes af skel mellem

forskellige sektorer, kan man tilbyde bedre

behandling til mennesker med højt specialiserede

behov inden for høreområdet. Fx personer

med svært høretab eller behandlingskrævende

tinnitus. Disse skal have ret til en rehabiliteringsplan,

der går tværs af sektorer.

Derfor støtter Høreforeningen Danske Regioners

forslag om en ny bekendtgørelse om rehabilitering,

der er fælles for sundhedsloven,

serviceloven, beskæftigelseslovgivningen og

AF IRENE SCHARBAU

tigt. I korthed går det ud at kopiere reglerne

for det frie sygehusvalg. Altså: Fire ugers

ventetid og derover udløser behandling en

privat klinik det offentliges regning. Dermed

fjerner man overflødig administration, såsom

at den høre skadede borger efter henvisning

fra lægen skal sende kommunen en ansøgning

om tilskud. Vi er her ved de forvaltningsregler,

som også andre områder skaber unødvendigt

bureaukrati: Regionen behandler, men

kommunen betaler.”, stod der i lederen.

Og det er er ingen tvivl om, at der snart

sker forandringer. Vi venter stadig Sundhedsministerens

kulegravningsgruppes rapport,

der er et år forsinket. Men mon ikke den

megen kritik får den til at dukke op snart. For

det nytter ikke, at hensynet til de forskellige

kasser vejer tungere end at mennesker med

høreproblemer bliver korrekt hjulpet.

Og det er trist, hvis hjælpen bliver forringet,

fordi holdningen stille og roligt ændrer

sig til, at problemet er for dyrt at behandle.

På lederpladsen i den fynske avis havde

man i februar denne holdning:

”Udviklingen inden for høreapparater er en

landvinding, der har givet og vil give tusindvis

af danskere ekstra livskvalitet. Disse muligheder

skal naturligvis ikke rulles tilbage. Men

lige så oplagt er det, at der ikke for de private

behandlere kan være noget i retning af fri adgang

til den fælles sundhedskasse”.

Nu må vi se, hvad marts bringer.

undervisningslovgivningen. Ligeledes støtter

Høreforeningen, at klageadgangen for borgeren

er uafhængig af, hvor indsatsen gives.

Men fokus bør ikke kun være borgere

med højt specialiserede behov: ”Det er vigtigt,

at der også sikres sammenhæng i rehabiliteringen

af de borgere, der har et almindeligt

eller moderat høretab. Det er en ganske

stor gruppe mennesker vi taler om, næsten

100.000 om året”, udtaler landsformand for

Høreforeningen, Søren Dalmark

KORT NYT

Få lægehjælp

via sms

Region Hovedstaden har åbnet en

ny akuttelefon. Telefonnummeret er

1813. Telefonen er et servicetilbud,

hvor borgerne kan henvende sig, hvis

de er i tvivl om, hvad man skal gøre,

eller hvor man skal henvende sig i tilfælde

af akut sygdom, eller hvis man

er kommet til skade.

Sms-tjeneste til hørehandicappede

Akuttelefonen har også et sms-nummer,

der kan bruges af borgere, der

har så stort et høretab, at de ikke har

mulighed for at føre telefonsamtaler.



starter teksten med ordet akut (det

er ligegyldigt, om man bruger store

eller små bogstaver) efterfulgt af et

mellemrum og derefter beskeden

om den akutopståede sygdom eller

skade. Borgeren vil modtage en sms

med svar fra sundhedspersonalet

akuttelefonen. Det koster almindelig

sms-takst at sende en sms til akuttelefonen.

Erstatter ikke 112

Akuttelefonen er åben døgnet rundt

og besvares af sundhedspersonale

med erfaring fra enten akutmodtagelser

eller intensivafdelinger.

Akuttelefonen og den tilhørende

sms-løsning er et ekstra servicetilbud

til regionens borgere og ikke en

erstatning for de eksisterende tilbud.

Borgerne kan altid møde direkte

op i regionens akutmodtagelser og

akutklinikker eller benytte lægevagten

og egen læge. Akuttelefonen og

sms-løsningen ændrer ikke , at

borgere fortsat skal kontakte 112

ved akutopstået livstruende sygdom

og tilskadekomst. Men hvis man er i

tvivl og alligevel ringer til akuttelefonen,

kan de med det samme sende

en ambulance, hvis behovet er der.

HØRELSEN 21


SYNSPUNKT

VEJEN

til hjælpemidler

ER UBEHJÆLPELIG

Det var meningen, at denne klumme

skulle være sjov. Men jeg mistede min

humoristiske sans et sted mellem opkald

nummer 32 og 33 i forsøget at finde ud

af, hvordan jeg som borger i Københavns

Kommune får anskaffet hjælpemidler,

der er kompatible med mine nye høreapparater.

Hjælpemidler som er nødvendige

for at jeg kan varetage mit arbejde og fungere

normalt i min hverdag.

Efter fem dage, hvor jeg ikke bestilte

andet end at tale i telefon med offentlige

instanser, var der dog én ting, jeg blev klogere

; Dem, der sidder og laver reglerne

området, har ikke høreproblemer, for

hvis de havde, ville de vide, at de har lavet

et himmelråbende inkompetent system,

hvor sandsynligheden for overhovedet at

finde frem til, hvordan man ansøger om et

hjælpemiddel, er ligeså stor som sandsynligheden

for, at man går rundt med en pibe i

munden, mens en måge flyver forbi og skider

ned i piben uden at ramme kanterne.

Da jeg fik udleveret mine høreapparater

fik jeg samtidig en brochure, hvor der stod,

at jeg skulle henvende mig Center for

Voksenundervisning (CSV), hvis jeg ville

ansøge om hjælpemidler. Men CSV blev

jeg henvist til Handicapcenter København,

som henviste mig til en ørelæge, som

henviste mig til Kommunikationscenteret

i Hellerup, som henviste mig tilbage til CSV

som nu henviste mig til Borgerservice,

som henviste mig til en instans, der tager

sig af hørehæmmede børn, som henviste

mig til… … Til sidst blev jeg henvist til

Jobcenter København, som sagde, at jeg

og min arbejdsgiver – som i øvrigt er mig

selv – skal udfylde et ansøgningsskema,

22 HØRELSEN

hvor jeg bliver tildelt en halv linje til specifikt

at gøre rede for, hvilke hjælpemidler,

jeg vil søge og hvad de koster. Først derefter

vil jeg blive indkaldt til en såkaldt

udredning CSV, hvor en hørepædagog,

som jeg ellers havde fået at vide ikke var

ansat, sørger for, at jeg kan afprøve det

udstyr jeg søger om. Derudover laver hun

en professionel udtalelse til jobcentret

om, hvorvidt hun vurderer, at jeg er egnet

til hjælpemidlet. Den udtalelse skal hun

sende til mig, og så skal jeg sende den til

jobcentret sammen med min ansøgning.

Hvordan det lader sig gøre i praksis ved

jeg ikke, da jeg jo skal sende ansøgningen

til jobcentret inden jeg kan komme til

udredning CSV. Hvordan man skal lave

en specifik ansøgning, hvis man ikke aner

hvilke hjælpemidler, der findes markedet

er mig også en gåde.

Nu er jeg så ”heldig”, at jeg har benyttet

FM-udstyr de seneste otte år, og derfor ved,

at det virker for mig. Alligevel skal jeg bruge

en formiddag at tage ud CSV, så hørepædagogen

kan afprøve udstyret mig

og se at det virker, for at hun kan lave en

udtalelse til jobcentret. Sådan en udredning

koster 3.100 skattekroner. Og så handler

det kun om de hjælpemidler, jeg søger til

arbejdsbrug. Når jeg efterfølgende skal

søge om personlige hjælpemidler – i øvrigt

hos Handicapcenter København, selvom de

åbenbart ikke ved, at det er hos dem – vil jeg

skulle igennem endnu en udredning, som

ligeledes koster 3.100 kr. I alt spilder det

offentlige altså 6.200 kr. at kunne sætte

hak ud for, at jeg også fremover har brug for

FM-udstyr og personlige hjælpemidler. Det er

det samme som en FM-modtager koster!

Mette Rinddal Leck er 32 år, journalist,

hørehæmmet og Hørelsens nye

klummeskribent. Mette vil fremover

dele sine tanker og erfaringer om

livet som hørehæmmet i en hørende

verden.

Havde jeg oplevet så ringe service i en

butik, ville jeg gå min vej og aldrig sætte

mine ben i forretningen igen. Problemet

med hjælpemidlerne er, at jeg skal bruge

dem, og jeg har ikke andre steder at gå

hen.

Hvem har fordel af, at det skal være så

kompliceret? Det er ikke den hørehæmmede,

det siger sig selv. Men det er heller

ikke det offentlige. Hvad tror I, det koster

samfundet, hvis jeg og andre hørehæmmede

i den arbejdsdygtige alder ikke længere

er i stand til at varetage vores job,

fordi vi ikke kan finde vej til at få de hjælpemidler,

vi har behov for? Hvis jeg havde

haft en anden arbejdsgiver end mig selv,

ville jeg læne mig op ad en fyreseddel

med al den tid jeg indtil videre har brugt

at finde hoved og hale i systemet. Og

når jeg ikke kan finde rundt i systemet,

hvordan skal førstegangsansøgere så

overhovedet have en chance?

Det forventes den ene side, at jeg

som hørehæmmet selv ved, hvad jeg har

behov for, og den anden side bliver

dette behov mistænkeliggjort, som om jeg

ville ansøge om ting, jeg ikke har behov for.

Vejen til at få et hjælpemiddel i København

er ubehjælpelig!


Siemens miniTek.

Ét tryk giver uendelige muligheder.

Nyd klar og tydelig lyd i ægte stereo fra tv, telefon, MP3-afspiller og computer,

der bliver sendt direkte til dine høreapparater – helt trådløst.

Ring 63 15 40 00 eller se www.siemens.dk/hørelse

Answers for life.

Hvorfor gå glip af

én eneste decibel

i “Hvordan går det

rejsen”?


24

RUNDT OM HØREOMSORGEN

26 ÅRS

ERFARING


høreklinikken

Har du problemer med hørelsen, og er du

er henvist fra en ørelæge eller din egen

praktiserende læge, så er du i gode erfarne

hænder, når du kommer audiologisk afdeling

i Aalborg. 26 år er det nemlig blevet

til Høreklinikken for overlæge Bo Walter,

og det er ikke småting, der er sket indenfor

høreapparatbehandlingen i den periode.

– Jeg har været her afdelingen i 26

år, og jeg har arbejdet over lige siden, jeg

begyndte, siger Bo Walter med et smil.

Overarbejdet skyldes primært, at det

altid har svært at få bevilget penge til at

ansætte det nødvendige ekstra personale,

specielt audiologiassistenter og en ekstra

overlæge. Men også det faktum, at der i dag

er mange flere med mindre høretab, der

føler, de kan gøre noget ved deres hørehandicap

og kommer i behandling for det, har

en indflydelse travlheden: – Det er dog

en rigtig god udvikling, fastslår Bo Walter.

Sagsgangen afdelingen er den

samme som tilbage i 80’erne og består

af høreprøve, lægeundersøgelse og evt.

afprøvning med høreapparat og aftryk til

øreprop. Du skal derfor sætte ca. to timer

af til hele forløbet, slukke din mobiltelefon,

der kan virke måleapparaturet

klinikken, sætte dig godt til rette i venteværelset

6. sal og væbne dig med

tålmodighed, sammen med mange andre

hyggelige og til tider snakkesaglige mennesker

i samme situation.

Utrolig spændende udvikling

Når man spørger den erfarne overlæge,

hvad der har gjort størst indtryk ham

gennem tiden, er han ikke i tvivl:

HØRELSEN

AF METTE BYRGESEN JENSEN

TRAVLHED OG MANGE PATIENTER GIVER VENTETID

PÅ AUDIOLOGISKE AFDELINGER I DAG, ERKENDER

OVERLÆGE BO WALTER. TIL GENGÆLD FÅR DU

GODE HØREAPPARATER

– Noget af det mest fantastiske, der er

sket i den tid, jeg har arbejdet indenfor høreområdet,

er muligheden for operationen

med Cochlear Implant, fastslår han.

– Det er virkelig banebrydende, hvor

mennesker går fra slet ikke at kunne høre

noget til at kunne høre og den måde få

et sprog, fortsætter han og fortæller, at

der i Nordjylland nuværende tidspunkt

er 140 børn og voksne, der er opereret

med Coclear Implant (CI).

CI er et elektronisk apparat, der overtager

funktionen af et defekt indre øre.

Noget andet, der har stor betydning

for området i dag, er, at det er blevet mere

og mere acceptabelt også for yngre mennesker

at få et høreapparat. Det skyldes

bl.a., at de tilgængelige apparater i dag er

blevet rigtig gode, smarte og kosmetisk

acceptable, som Bo Walter udtrykker det.

Nogle apparater kan stort set ikke ses,

hvis man ikke lige ved, hvad man skal kig-

Turen rundt i høreomsorgen

Turen rundt i høreomsorgen er livslang,

når man først har accepteret

sin forringede hørelse og besluttet

sig for at gøre noget ved den.

I en serie artikler vil vi besøge og

introducere, hvem det er, du møder

din vej gennem høreomsorgen.

For nogle mennesker bliver det til

rigtig mange forskellige mennesker,

man skal forholde sig til.

ge efter. Det skyldes bl.a., at ledningen fra

øreprop til bag-øret apparaterne er blevet

ganske tynd og næsten usynlig.

Får hjælp til dagligdagen

– Jeg var aldrig i tvivl om, at det var audiologi,

jeg skulle beskæftige mig med, da jeg

i sin tid skulle vælge speciale, fortæller

Bo Walter og fortsætter: – For mig er det

spændende og vigtigt at arbejde med mennesker,

der har et kommunikationshandicap.

Det er invaliderende, når folk ikke

kan klare deres dagligdag, deres arbejde

eller deres liv med familien en ordentlig

måde grund af en hørenedsættelse.

– Nogle gange kommer her ældre

ægtepar, for hvem hørenedsættelsen

næsten har ødelagt deres forhold. De sidder

med tårer i øjnene, fordi de misforstår

hinanden hele tiden og ikke er i stand til

at tage de fornødne hensyn til hinanden i

dagligdagen.

Mange af sådanne problemer kan

vi afhjælpe et stykke af vejen med et


høreapparat og andre hjælpemidler, samt

de nødvendige samtaler, der automatisk

følger med, når man får høreapparatbehandling

i det offentlige. Det er jo helt

fantastisk, fastslår Bo Walter.

– Langt de fleste, der kommer her

klinikken, skal have et høreapparat, og

de, der har en hørenedsættelse egnet til

høreapparatbehandling, er altid med til

selv at vælge, hvilken høreapparattype

de ønsker, hvad enten det er bag-øret appparater

eller i-øret apparater, forklarer

overlægen. Audiologiassistent og læge

vejleder om den bedste behandling,

og en gang i mellem er der naturligvis

ønsker, der ikke kan indfries. Har man

f.eks. en stor hørenedsættelse, kan man

ikke blive behandlet med et ganske lille

høreapparat.

Hjælp til sunde og raske ældre

Når man kommer Høreklinikken første

gang, får man tilrettelagt sin høreapparatbehandling.

Samtidig med at man finder

et egnet apparat, så taler man også om

muligheden for andre hjælpemidler f.eks.

teleslynge, og der aftales et tidspunkt ca.

tre uger senere, hvor man skal have sine

apparater tilrettet.

70-75 % af dem, der kommer Høreklinikken,

er over 65 år og har en aldersbetinget

hørenedsættelse. Nogle er en

del yngre og har hørenedsættelse pga.

arvelighed, skader fra job eller som følge

af mange mellemørebetændelser, og en

del er børn med hørenedsættelse af forskellige

årsager.

Hos den audiologiske læge kommer

man til samtale og undersøgelse, og det

er her, man får forklaringen ens hørenedsættelse,

når man er blevet henvist.

Når alle undersøgelser er foretaget, så er

det også lægen, der vurderer resultaterne

og forklarer dem til patienten. Lægerne

har ca. 25-30 samtaler en almindelig

arbejdsdag, der tager omkring 15-20 min.

af gangen – nogle helt op til 45 min.

Der er så mange gode menneskelige

historier i løbet af en dag, hvor folk har

fået hjælp til deres hørenedsættelse og

går glade derfra. De forskellige historier er

Overlæge Bo Walter, 67 år, har 26

års erfaring med høreapparatbehandling

Aalborg Sygehus

– et område i konstant forandring

og som i dag hjælper flere og flere

mennesker af med deres kommunikationshandicap.

med til at skabe en udfordrende hverdag,

forklarer Bo Walter.

– I dag klinikken kommer der f.eks.

mange 70-80 årige, der i øvrigt er sunde

og raske mennesker, hvis eneste konkrete

problem er, at de har en hørenedsættelse.

Det er rigtig dejligt også at kunne afhjælpe

dem deres høreproblemer, så de fortsat

kan have et godt liv, siger han.

Flere penge = bedre behandlinger

Da Bo Walter begyndte audiologisk

ciallæge

sammen med en yngre læge i ud-


en speciallæge mere, således at der var

to speciallæger og en yngre læge i uddannelse.

Siden efteråret 2011 er Bo Walter

igen den eneste speciallæge, men der er

heldigvis en 1. reservelæge, som er vej

til at blive audiolog og en yngre læge i uddannelse.

– Vi burde være 2½ speciallæge og 1

yngre læge i uddannelse for at afdelingen

løber forsvarligt rundt, forklarer Bo Walter,

der fortæller, at der er masser af opgaver

ud over patientkontakten, som han er

nødt til at stå for, bl.a. står afdelingen

også for uddannelsen af de yngre læger

og audiologiassistenterne, og der er masser

af praktisk personaleansvar.

Det er derfor en presset overlæge, der

fortæller om de nedskæringer Sygehuset,

der betyder, at det f.eks. ikke er muligt

at ansætte en yngre uddannet audiolog

afdelingen i dag, der kan trænes op

til at efterfølge ham, når han en gang er

parat til at trække sig tilbage: – Man vil jo

altid være ked af, at det arbejde man har

lagt gennem 26 år ikke kan ordentlig overleveres

og videreføres, siger Bo Walter.

fakta

RUNDT OM HØREOMSORGEN

• Du skal henvises fra egen læge eller

en ørelæge

• Du bliver indkaldt til undersøgelse og

evt. høreapparatbehandling

• Du skal sætte cirka to timer af til høreprøve,

lægeundersøgelse og evt.

afprøvning med høreapparat samt

aftryk til øreprop

• Du kan forvente tilpasning af høreapparat

ca. tre uger efter 1. undersøgelse

• Behandling med høreapparat en

offentlig klinik er gratis

HØRELSEN 25


LYD

Bølger

af AF BENNY LAURIDSEN

LYDTRYK…

Hørehæmmet eller ej – vi relaterer os

alle til lyd. Men hvad ér lyd egentlig? Ja,

forenklet sagt, så er lyd faktisk noget, der

først opstår inde i vore hoveder.

Før hjernens hørecentre oversætter

de elektriske signaler, som skabes inde i

øret, taler vi reelt om, at lyd er den gentagne

forplantning af trykbølger gennem luft.

De trykbølger sætter trommehinden

i svingninger, som sendes videre ind til

bearbejdelse i mellemøret og det indre

øre. De processer ser vi nærmere i en

senere artikel.

Her ser vi , hvad det er der sker i omgivelserne

– altså uden for trommehinderne.

Luftmolekyler som dominobrikker

Forestil dig en stemmegaffel. Vi får armene

stemmegaflen til at vibrere, så

de omkringværende luftmolekyler sættes

i bevægelse. Disse luftmolekyler er der

grund af tyngdekraften flest af ved jordens

overflade, hvor de udgør et regulært

og målbart tryk.

Lyd bevæger sig som bølger gennem

forskellige stoffer, som f.eks. luft- eller

vandmolekyler, hvilket gør, at der er fuldstændigt

stille ude i rummet, da det molekylefrie

rum er et vakuum, som ikke kan

bære lyd rundt

Luftmolekylerne er altså pakket tættere,

jo nærmere vi kommer jordens over-

26 HØRELSEN

flade – og de kan bringes i bevægelse, i

svingninger. F.eks. via vibrationer fra en

stemmegaffel.

Vibrationerne gør, at molekylerne skubber

til og trækker i andre luftmolekyler,

som så sender vibrationsinformationerne

videre – som en slags dominobrikker, der

sender bevægelse videre og videre.

Når molekylerne flytter vibrationsinformationerne

videre og videre, tager det

tid at bringe informationerne fra stemmegaflen

frem til målet. Det sker med en

hastighed, som virkes af, hvilken rejse

molekylerne skal foretage, hvilke materialer

molekylerne skal rejse igennem, hvor

lang rejsen bliver, samt lufttemperaturen.

Svingninger i forhold til hørelsen

Jo længere og mere besværlig de informationsbærende

luftmolekylers rejse bliver, jo

svagere bliver de lydbærende informationer.

Påvirkes de yderligere af f.eks. at

ramme en hård overflade – så vi får en

”badeværelses-agtig lyd” – skifter de

retning og ”ping-ponger”rundt i rummet.

Rammer informationsmolekylerne ind i

noget blødt, dæmpes de.

Lyd er altså luftmolekyler, der bringes i

svingninger. Hurtigheden i svingningerne

måles i frekvens, som defineres som

antallet af svingninger pr. sekund – og

angives ved enheden Hz. Så har vi cirka

…STRØMMER OMKRING OS. VI SER NÆR-

MERE PÅ LYDBØLGER OG DERES VEJ MOD

MENNESKETS ØRER OG HØRECENTRE I

HJERNEN

20 svingninger pr. sekund – som er det

minimum, der skal til for, at mennesket vil

opfatte det som en tone, taler vi om 20 Hz.

343 meter i sekundet

Størrelsen af molekylernes udsving virker

lydstyrken gennem deres skabelse af

over- og undertryk i forhold til nabo-molekylerne,

som der, som tidligere nævnt,

trækkes og skubbes i. Via disse over- og

undertryk skubbes lydinformationerne

altså gennem molekylerne.

Lige som et barometer måler ændringer

i over- og undertryk i vejret, og

afspejler dem en synlig skala, kan man

beregne lydhastigheder – og tryk osv.

gennem brug af forskellige matematiske

formler, som vi skal skåne læserne for her.

Blot kan vi nævne, at hvis luften og

dens molekyler har en temperatur omkring

20 grader celcius, så har lyden en

hastighed 343 m/sek.

Hvad der sker, når lydvibrationernes

rejse gennem luftmolekylerne når frem

til menneskets trommehinde, ser vi nærmere

i en efterfølgende artikel.

Artiklen er skrevet primært basis af

et kompendium brugt til undervisning af

SOSU-elever Syddansk Erhvervsskole,

velvilligt stillet til rådighed af undervisere

fra lydvirksomheden DELTA


Alpenhotel Edelweiss

Kroferie Lolland

3 dage 3-stjernet bindingsværkskro i Nysted

The Cottage

Historien bag den hyggelige bindingsværkskro The Cottage

er præcis så engelsk som navnet: I begyndelsen af

1900-tallet kom den britiske skolefrøken Miss Jackson til

Lolland og blev bestyrer af områdets engelske skole – og

hun lod i 1908 The Cottage opføre som en tro kopi af sit

hjem i England. De karakteristiske skorstenspiber og det

hvide stakit byder stadig velkommen til The Cottage, og

den hjemlige, intime atmosfære er bevaret med buldrende

ild i pejsen, originale paneler væggene og gamle æbletræer

i haven. Her er ferien lagt i naturens smukkeste

rammer kun et stenkast fra stranden, og en gåtur langs

vandet til f.eks. den lille hyggelige Nysted Havn (1 km) kan

I nyde en storslået udsigt over mod Ålholm Slot.

KØR-SELV-FERIE

Som medlem af Høreforeningen får du disse særlige medlemstilbud.

Oplys rejsekoden HOERELSE ved bestilling

– så får du automatisk rabatprisen

Pris pr. person i dobbeltværelse

849,-

Pris uden rejsekode kr. 999,-

2 overnatninger

2 x morgenbuffet

1 x 2-retters middag/buffet

1 x 3-retters middag

2 børn

op til 9 år

gratis

2 børn

3-5 år

kr. 299,-

The Cottage

Ankomst: Fredag og onsdag

frem til 22.6.2012.

Bestil www.happydays.nu

All inclusive light alpehotellet

8 dage 3-stjernet hotel i Maurach, Østrig

Alpenhotel Edelweiss

Når bjergene kalder, vil du ikke være langt

væk jeres hotel i de østrigske alper;

mindre end ti minutter fra den sidste bid ved

morgenbordet er du i 1.831 meters højde i

et af Europas skønneste bjergområder. Læg

hverdagsstøjen bag dig. Tag en dyb indånding

og vend tilbage til dalen med fornyede

kræfter. Her i dalen er der sørget for alt, så

du ikke behøver at foretage dig andet end at

lade roen og indtrykkene bundfælde sig. Her

er terrassen som skræddersyet til formålet.

Eller ildstedet om aftenen, hvor du også kan

nyde specialiteter fra køkkenet, mens børnene

leger i legerummet lige ved siden af.

Ankomst: Lørdage 3.6.-23.9.2012.

Schleswig-Holsteins midtpunkt

4 dage 3-stjernet hotel i Neumünster, Nordtyskland

Best Western Hotel Prisma

Oplevelserne ligger i bogstaveligste forstand i en perlerække

omkring Neumünster, der ligger 95 km syd for

den danske grænse og har den mest ideelle placering

midt i Schleswig-Holstein: Vadehavet og østersøkysten,

hansestæderne og middelalderidyllerne, golfbanerne

og storbyeventyrene – uanset hvad der tiltrækker, er

Neumünster et oplagt udgangspunkt.

Ankomst: Torsdage og fredage frem til 15.6.

samt i perioden 23.8.-20.12.2012. Valgfri i

perioderne 28.6.-16.8. og 27.9.-12.10.2012.

2 børn

6-14 år

½ pris

Pris pr. person i dobbeltværelse

999,-

Pris uden rejsekode kr. 1.149,-

3 overnatninger

3 x morgenbuffet

2 x 3-retters middag/buffet

1 velkomstdrink

Rabat greenfee 3 golfbaner

Også mulighed for ophold med danselektion og festaften eller med et herligt

vinsmagningsarrangement – ring og hør!

Rejsekode:

HOERELSE

eller 70 20 34 48 Teknisk arrangør:

Pris pr. person i dobbeltværelse

fra 2.649,-

Pris uden rejsekode fra kr. 2.949,-

Pristillæg 24.6.-1.9. kr. 350,-

7 overnatninger

7 x morgenbuffet

6 x frokostsnack

6 x kaffe med kage

7 x 4-retters middag/buffet

Ad libitum hver dag:

· Sodavand kl. 10-21

· Øl og vin kl. 18-21

· Saft til børn kl. 10-19

Åbent hverdage kl. 8.00–15.30

Weekend kl. 10.00–15.00

Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 69,-. Børnerabat ved to betalende voksne – Ring og hør!

HØRELSEN 27


MÆRKESAG: TILGÆNGELIGHED

FOKUS PÅ

LYD OG

HØRELSE I

OFFENTLIGE

RUM

I DAG SKAL ENTREPENØRER,

ARKITEKTER OG ANSATTE

I TRANSPORTSEKTOREN

TÆNKE KØRERAMPER, AKU-

STIK OG TELESLYNGEANLÆG

IND I BYGGERI OG DESIGN

TIL KULTURELLE OG SOCIALE

FORMÅL.

28 HØRELSEN

AF JOURNALIST EVA HELENA ANDERSEN

Et af de steder, hvor der tages særlige hensyn

til lyd og akustik, er det splinterny jødiske

kulturhus i Krystalgade København, hvor

deltagere fra forskellige fagområder mødtes

31. januar for at få et indblik i arkitekturen

og lydudfordringerne, og samtidig et indblik i,

hvordan det er at leve med et høretab.

Selv om oplæget handlede om lydudfordringer

i offentlige rum, er det ikke hver dag,

at man får mulighed for at gå rundt i det

jødiske kulturhus og kigge ind i synagogen,

rabbinerkontoret og det jødiske bad, mikvé.

Ikke af uvilje, men af sikkerhedshensyn. Så

de cirka 30 deltagere, deriblandt arkitekter,

akustikere, byggeforskere og repræsentanter

fra Cityringen og DSB, tog imod invitationen

Nej, det er ikke rabbinere, men tværfaglige

deltagere, der i anledning af

seminaret om lyd, hørelse og offentlige

rum, fik lov at kigge ind i den jødiske

synagoge. Til højre ses oplægsholder

Carsten Hussing fra Danske Handicaporganisationer,

som ikke er konverteret,

men som alle de andre mandlige

gæster måtte bære kalot.

Foto: Eva Helena Andersen

I forbindelse med nybyggeri til

sociale og kulturelle formål med

offentlig adgang, er bygherren

ifølge Bygningsreglementet BR10

forpligtet til at sikre, at bygningen

er tilgængelig for mennesker med

handicap. Det vil sige, at der skal

etableres blandt andet teleslyngeanlæg.

til en rundvisning med stor interesse. Herefter

samledes deltagerne i den splinternye

forsamlingssal, der er et eksempel godt

tænkt design og indretning af lyd og akustik.

Den gode lydgengivelse

Lofterne er beklædt med træbeton, for at

dæmpe lyde, og har desuden skjulte højttalere.

Et Super Loop teleslyngeanlæg er lagt

ind i gulvet, også i den tilstødende sal, så de

to sale kan bruges sammen, og alle med høreapparater

kan få sorteret unødig støj væk og

få den optimale lyd ind i øret.

Nøjagtig som niveaufri adgang for kørestolsbrugere

og ledelinjer for svagtseende

og blinde er et krav ved byggeri til sociale


og kulturelle formål, er teleslyngeanlæg for

høreapparatsbrugere nemlig også blevet et

krav. Mange steder, har man imidlertid en

kedelig tilbøjelighed til at springe mikrofonen

over, hvis teknikken svigter, eller det virker for

besværligt, men det må bare ikke ske. Derfor

har arkitekterne kontaktet Dansk Høreteknik:

– Hørehandicap er et usynligt handicap.

Ingen kan se, man ikke kan høre, derfor risikerer

man at blive overset. Ligeledes kan

man heller ikke se teleslyngeinstallationerne,

så ingen arkitekter kan blive kede af, at det

skæmmer eller ser grimt ud, fortalte Hanne

Brandt fra Dansk Høreteknik deltagerne.

– Men dårlige teleslyngeanlæg er de godes

værste fjende, derfor er standarden meget

vigtig, både at få foreskrevet og efterprøvet,

understregede hun.

En ekstra facilitet i Super Loop-anlæg gør,

at man kan høre, uanset hvilken vinkel, man

holder sin krop eller sit hoved i, hvilket betyder

at man ikke behøver at sidde op, men kan

ligge ned, for eksempel i en sygeseng:

– Det betyder meget for eksempel

hospice og plejehjem med fælles filmarrangementer,

foredrag og måske gudstjenester,

hvor man kan køre sengeliggende med ind i

lokalet, sagde Hanne Brandt.

Barrierer i hverdagen

En af de brugere, der nu havde lejlighed til at

efterprøve anlægget var næste oplægsholder

Carsten Hussing, som har levet 61 år med hørenedsættelse,

og han havde allerede været

henne ved lyskontakten for at få ordentligt

lys de andre oplægsholdere. Lys, mundaflæsning

og andre sanser i brug, er nemlig vigtige

forudsætninger, for at kunne følge med,

når hørelsen svigter.

– Jeg blev spurgt, om jeg ville fortælle om

mine udfordringer og de barrierer, jeg møder i

hverdagen, og sagde ja for halvanden måned

siden. Men jeg skulle nok have sagt nej til

opgaven, for nu har jeg i halvanden måned fokuseret

de mange barrierer, der kan opstå,

og det virkelig til at blive deprimeret over, indledte

Carsten Hussing med et ironisk smil.

Men Carsten Hussing deler nu gerne ud af

egne erfaringer for at opnå bedre vilkår for

mennesker med høretab. Han sidder både i

styregruppen i Danske Handicaporganisationer,


blandet andet lysets muligheder for at kompensere

høretab og sidder i DR’s brugerråd, hvor

han kæmper en sej kamp for at få unødig støj

og musikunderlægning væk fra nyhedsindslag.

Han kom med eksempler , hvor nemt

man kan misforstå hele konteksten ved bare

at høre et enkelt ord forkert, og at han altid

skal være veludhvilet og forberedt for at kunne

følge bare nogenlunde med i møder og forsamlinger,

for der skal bruges mange kræfter

at finde ud af, hvad der egentlig bliver sagt.

Mange steder er der mennesker, der går glip af

vigtige informationer i højttalere banegårde

og i tog, og havner ved en forkert destination.

De, der selv kan høre, tænker bare ikke så meget

over problemerne ved dårlig hørelse.

– Meget tilgængelighed kan opnås ved planlægning

i god tid, og der er ingen ekstraomkostninger,

hvis det bliver lavet i tide. Men meget få

entreprenører og rådgivere ved noget om hørenedsættelse.

Der er nogle stykker her, der ved

noget om det, men bevidstheden omkring vores

handicap er meget lille. Det er jo sådan, at køre-


omkring tilgængelighed, og i Danske Handicaporganisationer

er der 32 underorganisationer.

Det vil sige, at vi 30 andre har cirka fem-seks

procent at lege med, sagde Carsten Hussing.

Design for alle

Han ser imidlertid positivt den måde, FN’s

handicapkonvention nu vender op og ned

begrebet tilgængelighed:

– Før i tiden hed det ’handicapforanstaltninger’.

Så begyndte man at kalde det ’tilgængelig-

MÆRKESAG: TILGÆNGELIGHED

Design for Alle blev etableret i 2001

med formålet at støtte og virke udviklingen

inden for design for alle og

tilgængelighed. Samtidig motiveres aktørerne

til mere bevidst at tage hensyn

til brugerne, også brugere med funktionsnedsættelse,

i virksomhedernes

designpraksis.

www.design-for-alle.dk

hed’, og i dag snakker vi om universelt design.

Det universelle design i FN’s handicapkonvention

vender fuldstændig op og ned, det, vi

ellers snakker om ved tilgængelighed. Tankegangen

i FN’s handicapkonvention skal være

samlende og forstås i bred forstand, så nu

handler det ikke om, at der skal laves et stykke

teleslyngeanlæg til en hørehæmmet, men et teleslyngeanlæg

til alle. I dag handler det ikke om,

at vi skal have en kørestol op ad en rampe. I dag

skal vi have alle op ad den rampe. Det kan være

en rollator, en indkøbsvogn eller en barnevogn.

Det vil sige at det er design for alle og ikke kun

handicappede eller funktionshæmmede.

Han sluttede et veloplagt oplæg af med at

invitere Design for Alle.dk, som er arrangør af

dagen, og samtlige deltagere til at se de ny

lokaliteter i Danske Handicaporganisationers

bygninger i Høje Taastrup, som bliver taget i

brug senere året:

– Velkommen til at se verdens mest tilgængelige

kontorhus, når vi er færdige til

november. Jeg håber vi ses der, opfordrede

Carsten Hussing.

Carsten Hussing fra Høreforeningen fortalte om, hvilke udfordringer man kan

komme ud for, når man lever med et høretab. Her gør han brug af det ny Super

Loop teleanlæg i kulturhusets sal, som fungerede fint.

HØRELSEN 29


DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN

CURT CARLSEN HOLDER AF

AT SÆTTE TING I GANG OG FÅ

PROJEKTER GENNEMFØRT.

DET GØR HAN SÅ I HØREFOR-

ENINGENS LOKALAFDELING I

RUDERSDAL, HVOR HAN BL.A.

HAR STARTET EN POPULÆR

HØRECAFÉ.

– Tror du måske, jeg nogle gange kan virke

lidt for ivrig over for folk. Så jeg skræmmer

nogle væk, som egentlig gerne ville

hjælpe med det frivillige arbejde? Spørger

Curt Carlsen sin kone. Hun er psykoterapeut

og sidder og arbejder i værelset ved

siden af, da Hørelsen er besøg i deres

lejlighed i Birkerød.

– Jeg kender dig jo mest privat, og de

to ting, tror jeg vi skal holde adskilt, svarer

hans kone med et smil.

De to mødte hinanden for seks år siden.

Det var kort tid efter, at Curt Carlsen


job som udvikler og tegner i en virksomhed

inden for metalindustrien. Han er

uddannet teknisk tegner og havde indtil

da arbejdet i forskellige virksomheder, der

havde det til fælles, at de producerede

metalvarer, som servietholdere, radiokasser,

kasser til fibre osv.

– Siden har jeg søgt en masse job og

haft et montørjob i et års tid, som jeg var

mægtig glad for. Men de skulle også skære

ned. Det er tæt umuligt at finde et

job i dagens Danmark, siger Curt Carlsen.

Men han er ikke typen, der bare sætter

sig hen foran fjernsynet. Der skal ske noget,

så derfor har han for alvor kastet sig

over det frivillige arbejde.

– Jeg har faktisk fået A-kassens tilladelse

til at arbejde frivilligt 4 timer om

ugen. Det skal man skam søge om, siger

han med et glimt i øjet.

30 HØRELSEN

Han

elsker at

være med,

HVOR

DET SKER

Men han springer meget gerne til, hvis et

lønnet job skulle vise sig og skal nok få tid

til det frivillige ved siden af, lover han.

– Selvfølgelig ville jeg da helst arbejde

og tjene en ordentlig løn, men når det ikke

kan være anderledes, er det rart at kunne

hjælpe mennesker med høretab. Der er så

mange, der slet ikke får den hjælp, de har

brug for, siger Curt Carlsen.

En kop kaffe og en socialrådgiver

Præcis det faktum, at mange måske nok

har et høreapparat, men enten ikke bruger

det eller ikke er rigtig glade for det, fik Curt

Carlsen til at åbne Hørecaféen i Birkerød.

Den har til huse i Frivilligcenter & Selvhjælp

Rudersdal og holder åbent den anden

torsdag i måneden fra kl. 16.30 – kl.

18.30. Her kommer folk ind fra gaden og

får en kop kaffe eller te og måske en lille

kage, men allervigtigst en snak med Curt

Carlsen eller socialrådgiver Vivi Krabbe

Østlund og de andre gæster. Og så stiller

Curt Carlsens kone psykoterapeut Alice

Persson sig også til rådighed frivillig

basis, hvis nogle skulle have behov for en

snak, men hun er indtil videre ikke rigtig

blevet brugt.

– Jeg tror, mange ville have gavn af en

snak med hende, men de tør nok ikke rigtig.

Det er ellers ganske ufarligt, siger Curt

Carlsen med et glimt i øjet.

Sådan en torsdag sidst eftermiddagen

er de typisk 7-8 mennesker i caféen.

AF JOURNALIST MERETE RØMER ENGEL

FOTO LARS AARØ

– Nogle kommer igen og igen, fordi de

ved, at der bliver taget hensyn til deres

dårlige hørelse. Andre er nye og har hørt,

at her kan de hente gode råd og finde

ligesindede, fortæller formanden i Rudersdal.

Han er altid selv i caféen og kan lide det.

– Jeg synes det er så vigtigt, at de

resurser samfundet bruger fx høreapparater

også bliver udnyttet optimalt. Når

det sker, får folk simpelthen en højere

livskvalitet, siger han.

Og han ved, hvad han taler om. Curt

Carlsen mistede nemlig selv som 12-årig

det meste af sin hørelse fra den ene dag

til den anden. Og i de følgende to år gik

han i skole og startede sit teenageliv

uden at kunne høre ret meget.

– Det var helt fantastisk for mig at få

høreapparater. Jeg har en hørerest

ca.20 %, men med mine apparater rigtigt

indstillet kan jeg følge med i stort set alt

– også fordi jeg er så heldig ikke at have

noget skelnetab, forklarer Curt Carlsen.

Mere PR

Tilbage til arbejdet Rudersdal Lokalafdeling.

Foreningens anden høremesse står

for døren, og der er noget at holde styr .

– Alle de store høreapparatfirmaer, der

også var her sidste år, har sagt ja til at

komme igen, fortæller en glad formand.

Derudover kommer tre store hjælpemiddelleverandører,

en ansat i kommunen


fra ”Kontor for Kropsbårne Hjælpemidler”,

en ørelæge og to foredragsholdere.

– Der er rigtig meget, der skal koordineres,

og det hænger lidt mig, for de

fleste andre i bestyrelsen har en meget

travl hverdag. Men det er jo også mig, der

har sat det i gang, så det er vel rimeligt

nok, siger formanden i Rudersdal.

Han har sammen med resten af bestyrelsen

evalueret messen sidste år, og

de var blandt andet enige om, at der i år

skulle skabes mere PR for begivenheden.

– Sidste år havde jeg fx slet ikke henvendt

mig til Frederiksborg Amtsavis. Men det vil

jeg gøre i år. De laver i nogle tilfælde både en

aktuel historie og en baggrundshistorie, så

det er helt oplagt, siger Curt Carlsen.

Bestyrelsen i arbejdstøjet

– Nu skal det ikke lyde som om de andre i

bestyrelsen slet ikke laver noget. Vi prøver

at opdele det sådan, at hver især laver det

de er bedst til og ikke mere end de kan

overkomme, for ellers springer folk jo fra,

siger Curt Carlsen.

De har bl.a. en meget dygtig revisor,

som også står for at lave ansøgninger til §


– Hun er en meget travl kvinde, der

arbejdsmæssigt er farten rundt i hele

verden. Men regnskab er hendes profession

og den slags, så det er en gave for os,

at hun tager sig tid til at lave præcis det,

siger formanden.

På samme måde har næstformanden

også meget travlt arbejdsmæssigt. Men da

hun har en datter med høreproblemer og

har arbejdet med at få det til at fungere for

hende med hjælpemidler og samarbejde

med lærere, så stiller hun netop den ekspertise

til rådighed for andre i området.

– Andre har deres felter, hvor de virkelig

kan noget, og kan lide funktionen. Jeg

tror det er meget vigtigt, at se kompetencerne

hos hinanden, når en bestyrelse

skal fungere, siger Curt Carlsen.

Han kunne dog godt tænke sig lidt flere

frivillige, der havde tid og lyst til at tage

fat, så knap så meget hang ham selv.

Den tredje hovedaktivitet udover Høremessen

og Hørecaféen er udflugterne.

De seneste er gået til Krudtmuseet i

Frederiksværk i Nordsjælland i 2010 og til

Andelsbyen Nyvang ved Holbæk i år.

– Ud over generalforsamlingen, hvor

vi også gerne så mange flere medlemmer,

så har vi egentlig ingen planer om at

sprede os over flere aktiviteter lige nu. Vi

vil hellere forsøge at optimere dem, vi har,

siger formanden i Rudersdal Lokalafdeling

Mere politisk slagkraft – tak

Når det handler om den store Høreforening

uden for lille Rudersdal, så kunne

Curt Carlsen også godt tænke sig, at man

satsede mere nogle delområder, end

man gør i dag.

– For mig at se skal man satse langt

mere det politiske. Være mere aggressiv

og slagkraftig. Jeg mener, der

går for meget energi til medlemslister

DE BRÆNDER FOR HØRESAGEN

og kontingentbetaling. Det må kunne

gøres smartere i en digitaliseret tidsalder,

siger han.

Formanden fra Rudersdal mener også,

at Høreforeningen skulle bruge Kronprins

Frederik mere aktivt, og måske udnytte at

Dronning Margrethe har fået høreapparat.

– Vi må også kunne finde frem til fx alle

de folketingsmedlemmer, der selv har høreapparater

og få dem til at hjælpe os med at

få brug af høreapparater godkendt som en

sygdom og ikke som nu, at det går ind under

socialområdet og hjælpemidler. Der skal kort

sagt være en stærkere lobbyisme, siger han.

Han mener ikke, at landsformand Søren

Dalmark kan stå for hele det arbejde selv.

– Vi skal have nogle resultater at vise

frem. Vi er kun omkring 10.000 medlemmer

i Høreforeningen, men der er 800.000

med høretab derude, slutter Curt Carlsen.

HØRELSEN 31


32

MEDLEMSTILBUD

NU HAR DU SOM MEDLEM AF HØREFORENINGEN ENDNU STØRRE

MULIGHEDER FOR AT KOMME UD AT REJSE – MED HØREHENSYN.

SPÆNDENDE

NYE

KVALITETSREJSER

MED

HØREHENSYN

Høreforeningen har indgået et samarbejde

med det erfarne rejsebureau Albatros Travel,


indholdsrige grupperejser ledet af dygtige

rejseledere. Gennem Albatros kan Høreforeningens

medlemmer rejse ud og opleve de

mest spændende hjørner af verden akkompagneret

af en kompetent og vidende rejseleder,

der selvfølgelig vil bruge et mobilt

teleslyngeanlæg.

HØRELSEN

Rejsemål og rejsetyper

Albatros udbyder en bred vifte af rejser fra

klassiske rundrejser og krydstogter til safarirejser

og maratonrejser, hvor man bl.a. kan

løbe maraton Den Kinesiske Mur.

Rundrejserne har et højt indhold af

spændende udflugter spækket med kultur,

historie og eventyr overalt i verden. Man kan

f.eks. rejse tværs over USA, opleve Vietnam



sanseindtryk i farverige Indien.

Krydstogtrejserne går bl.a. til Dansk Vestindien,

det klassiske Europa, Nordamerika og


de store velrenommerede rederier, men har

også sit eget mindre skib, Clipper Adventurer,

der gør det muligt at lægge spændende ruter

i bl.a. Grønland og ved Norges smukke fjorde.

Safarirejser i Afrika er lidt af et speciale for

Albatros, og det var her, at de allerførste rejser


Rasmussen som rejseleder. I dag fortsætter

Albatros med at lave spændende safari- og kulturrejser

til bl.a. Kenya, Namibia og Sydafrika.

Fornyelse og evergreens

I Albatros-regi bliver der ved med at være

populære klassikere, såsom rejsen Borte

med blæsten, der er en unik rundrejse i de

charmerende amerikanske sydstater, og

rejsen til Sydafrika Mandelas Afrika, der


safarioplevelser i Kruger Nationalpark og

kultur i Vinlandet. Men Albatros-kontoret

arbejdes der konstant at videreudvikle

eksisterende rejser og udvikle nye

spændende rejser. Nogle af de nyeste tiltag

er en solformørkelsesrejse til Australien,

luksusvandring i Himalayabjergene, eventyr

og safari i Namibias røde ørken og krydstogt

Mississippifloden med hjuldamper.

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Albatros’ slogan er ”Rejs med hjerte, hjerne og

holdning”, hvilket fortæller meget om måden,

de driver forretning og hvilke slags rejser,

de udbyder. Det er vigtigt for Albatros at drive

bæredygtig forretning, hvor der bl.a. fokuseres

at fremme naturbeskyttelsen og

sørge for ordentlige forhold for rejsebureauets

mange udenlandske samarbejdspart-


Albatros eksempelvis nomineret til en pris for

bæredygtighed for sin helt egen miljøvenlige

luksus camp i Kenya, Karen Blixen Camp.

Glæd jer til at udforske verden spændende

rejser med hjerte, hjerne og holdning sammen

med Albatros Travel og Høreforeningen!

www.albatros-travel.dk

Albatros Travel er medlem af Rejsegarantifonden

nr. 676, Danmarks Rejsebureau

Forening og IATA.


Læserrejse

Spanien

Andalusiens mange ansigter

Storslået historie og levende nutid - med dansk rejseleder udstyret med mobilt teleslyngeanlæg, 8 dage

Andalusien er Spaniens hjerte. Intet andet sted i



-

















Prisen inkluderer



Rejs med hjerte, hjerne og holdning




Dagsprogram











Afrejse 2. oktober 2012

Kr. 7.190,-

Læs mere

www.albatros-travel.dk/LR-HOF

SPANIEN

Gibraltar

Gibraltarstrædet

Granada

Málaga

Puerto Banus

Information og bestilling

grupper@albatros-travel.dk

tlf. 36 98 98 98

Oplys rejsekode LR-HOF


34

teknik

Hans Lytzen,

den glade

bruger af ny

høreteknik.

Sådan dan har det været ret for Hans ns Lytzen

(HL), L), 67 6 år : Han an blev født næ næsten døv, var

nærmest næ opgivet opgiv af alt og alle. Tilværelsen

som invalidepensionist idep lå åben. Men det

gik lige modsat. sat. HL blev manden broen

verdenshavene. denshav Han bryder der sig g ikke om

kaptajnstitlen. jn Den dækker er oover så meget. et.

Det kan an jo være kaptajnen n i Frelsens Hær

eller anfører nf et sportshold. hold HL kan bedre re

lide titlen tlen skibsfører. skibs Det er en, dder fører er

skib. 42 år å havet ha er det blevet vet til til. Se Selv i

sin pensionisttilværelse nistt kommer der stadig

opgaver, der er ffører

ham vidt omkring. Seneste

eksempel l den slags specialopgaver/

sp ver/

oplevelser var at sejle s et skib ib til Afrika.

HL er et bevis , at med d et utrættelig

utrætteligt

mod og med interesse for de høretek-

HØRELSEN

Hørelsen bliver

DA BEDRE

med alderen

AF ERIK BACH, FREELANCESKRIBENT

HOLGER LYTZEN ER FØDT NÆSTEN DØV.

FIK SUCCESFULDT LIV MED HØRETEKNIK

niske isk muligheder kan et liv, der var dømt

til til nederlag, nede vendes til succes.

HL ved,

at høreteknik er vigtig for ham.

Derfor er r ha han også med i front, når det

gælder er den d bedst mulige høreteknik til sig

selv og g andre.

Seneste tekniske is nyerhvervelse

Jeg mødte HL p

høreapparatfirmaet GN

ReSounds nds flotte

domicil i Ballerup.

HL ha har i over et halvt år deltaget i at

prøve ny hhøreteknik

hos GN ReSound. Det

produkt, t, de der blev prøvet, hedder ReSound

Unite U e mini min mik.

Je Jeg havde set mini mik en udstilling.

Det så interessant ud. Det var baggrunden

for, at jeg nu fik en mere grundig

Tekniksiden kan ikke tages som udtryk for foreningens

officielle holdning. Har du forslag eller spørgsmål,

er du velkommen til at ringe eller skrive til Erik

Bach. Adresse Mølleparken 258, 7190 Billund.

Tlf. 7533 1543. Ring efter kl. 19.

E-mail: ebb@post5.tele.dk

Skype adresse: erik.bach1

demonstration af produktet, prøvede det og

mødte HL. Han fortæller:

–Tænk , at jeg kan høre alt, hvad du

siger.

HL har prøvet mini mik under mange

forhold, bl.a. rejse. – I stedet for at være

den, der skulle spørge de andre, hvad rejselederen

siger, var rollerne byttet totalt om.

Jeg kunne høre alt det, han sagde, selv om

jeg gik bagerst. På et tidspunkt måtte jeg

gøre rejselederen opmærksom , at jeg

også kunne høre hans små fortrolige samtaler,

der ikke var beregnet for hele selskabet.

Teknisk

Det foregik rent teknisk den måde, at rejselederen

fik mini mik sat tøjet, som det er

kendt fra slipsemikrofoner. Signalet fra mini

mik blev trådløst sendt til HLs høreapparater.

Signalet blev ikke sendt med den kendte

teknik teleslynge eller FM. Der blev benyttet

den ny teknik. Den, jeg omtalte i sidste nr. af

Hørelsen. For nemheds skyld: Det 3. signal.

Hverdagen

Det er ikke kun rejser, HL er begejstret

for mini mik.

Fra outsider til

overhalingsbane

På det tekniske skal denne artikel ses

som et tillæg til den artikel, jeg skrev

om GN ReSound konceptet i Hørelsen

april 2011.

Jeg lagde ikke skjul , at jeg fandt,

at der var en alvorlig mangel. Produktet

var ikke beregnet til, via et audiokabel,

at få trådløst signal til høreapparaterne.

Dette problem er løst og meget mere

til med mini mikken. Den er lille, enkel

og alligevel så utrolig fuld af muligheder.

De, der har udtænkt/udviklet

produktet, fortjener ros.


Det sker, at jeg ikke kan sove om natten. Så

står jeg op og ser en video.

Jeg sætter bare audiokablet fra TV over

i mini mik. Så har jeg super lyd i høreapparaterne,

og der er ingen skældud fra min

hustru.

Mirakler

Tilbage til HL og hans utrolige beretning om

at være født døv, blive hørende og få et succesfuldt

liv.

HL sidder over for mig og fortæller. Der er begejstring

i stemmen. Det er der god grund til.

Det vides ikke præcist, hvad der var årsagen

til, at HL var døv fra fødslen. En teori

er, at døvheden opstod grund af en svær

fødsel. Lægerne konstaterede, at HL var

døv. Der var ikke noget at gøre. Som for alle

drenge var det spændende at klatre i høje

træer. En gren knækkede. Det resulterede i

en hurtig jordforbindelse.

Men det var ikke det eneste resultat. HL

kunne efterfølgende høre lyde. Det var et

totalt mysterium, som ingen kunne forklare.

Fra døv og til at kunne høre lyde er der lang

vej til omgangshøjde med kammeraterne. HL

Mini mik fra GN ReSound. Forsynet med

mikrofon og indgang for 3,5 mm minijack.

Hans Lytzen (tv) og Steen Nielsen fra GN Re-

Sound. Mini mik i Steen Nielsens skjortelomme

sender signal direkte til Hans Lytzens høreapparater.

blev håbløst bagefter i skolen. Lærerne vidste

jo, at han ikke kunne høre og ikke lære noget.

Eftersidning

En dag fik HL en ny lærer. Han blev overbevist

om, at hovedet HL var OK. Det var

hørelsen, der var problemet. Hørelsen kunne

stimuleres med høreapparater. Det blev et

vendepunkt. Men verden blev ikke ændret

fra den ene dag til den anden. Der måtte arbejdes

hårdt. Der skulle skaffes høreteknik.

Afstanden fra nærmest døvstum til at komme

sprogligt og stavemæssigt niveau

med de øvrige i klassen var mega stor.

Hvad gjorde man så i en fortid, hvor støtte

og specialundervisning ikke fandtes?

– Tjae, til gengæld fandtes der eftersidning.

Det var vel ret kreativt set, at dette kunne

være en mulighed for at give HL den ekstra

undervisning, han havde så stort behov for.

Mundaflæsning

Holger Lytzen blev skrap til mundaflæsning.

Det skulle vise sig at være nyttigt

et skib. Dengang var der ikke elektronisk

kommunikation mellem dem, der arbejdede

skibet. Når der skulle en meddelelse fra

dækket op til kommandobroen, foregik det

ved at gå derop. Men med HL broen kunne

manden dækket med almindelig tale

meddele sit budskab, selv om afstanden

var alt for lang til at kunne høres. HL kunne

mundaflæse meddelelsen.

teknik

TEKNIKKEN:

1. Navn: Lidt indviklet. Iflg. indpakning:

ReSound Unite Mini Microphone.

Iflg. den danske brugsanvisning:

ReSound Unite mini mik.

2. Producent: GN ReSound.

3. Størrelse: Bredde: 30 mm.

Længde: 62 mm. Højde: 10 mm. + klips.

4. Vægt 22 gram

5. Forsynet med mikrofon.

6. Forsynet med indgang for 3,5 mm

minijack.

Det betyder, at du med et audiokabel

kan få signal fra alt, der er forsynet med

udgang til hovedtelefoner f.eks. radio,

TV, MP3 afspiller, CD afspiller, computer

(f.eks. til Skype) og navigator mv.

Signalet sendes trådløst til dine

høreapparater.

7. Klips til, at mini mik kan fastsættes

tøj mv.

8. Senderækkevidde fra mini mik til høreapparaterne:

Iflg. brugsvejledningen minimum op til

7 meter. Efter min afprøvning op til 15

meter udendørs. Indendørs væsentligt

kortere, især hvis der er mur imellem.

Det har stor betydning, om mini mik og

høreapparaterne ”kan se hinanden”.

9. Fungerer sammen med ReSound Unite

fjernbetjening. (kan også bruges uden)

10. Mulighed for at justere styrken det

signal, der sendes til høreapparaterne.

11. Kan kun fungere sammen med trådløse

høreapparater fra GN ReSound.

12. Indgang for mini USB til opladning.

13. God brugsvejledning.

Det kan godt være, at du finder mulighederne

overvældende.

Men det er enkelt. Det drejer sig kun om

to ting:

1. Lyd, der opfanges af mini miks mikrofon

og sendes til høreapparaterne.

2. Signal, der overføres med et audiokabel

fra de under punkt 5 nævnte produkters

hovedtelefonudgang, og som mini

mik kan sende til høreapparaterne.

HØRELSEN 35


medlemmer

Jeg har givet op

Min hørelse har været mere eller mindre skidt,

siden jeg var artillerist i det militære, men for

et par år siden, syntes både min unge kone og

min end yngre søn, at den var mere. Så jeg gik

med til at få en audiogramtest lavet hos vores

daværende ørelæge i Helsingør. Jeg tænkte, at

høreapparater, vel, måtte have udviklets meget,

siden min far havde sådanne engang i 80'erne,

og var så utilfreds med dem, at de havde deres

permanente plads i kommodeskuffen. Men da

han hørte dårligt, blev han taget for idiot, trods

at han i hele sit liv havde været læge. Jeg havde

ikke lyst til at gå samme øde i møde, så jeg tog

plads i audiogramkabinen.

Audiogrammet blev nu nok ikke helt rigtigt i

mit tilfælde, for som født finlandssvensker og

opvokset i Sverige, havde jeg svært ved at høre,

hvad danskeren i øretelefonerne sagde. Ørelægen

havde ikke nogen svensk eller engelsk variant.

Nuvel, jeg fik mine høreapparater fra en ambulerende

mand, med special-indrettet bus. For at

få de allermest ultramoderne vidundere, betalte

jeg et par tusser, udover det man får gratis. De

skulle indstilles af manden, ved computeren,

og man kunne ikke, til min fortrydelse, selv øge

volumen. Nej, dette kunne først gøres, da hjernen,

efter nogen måned, havde afpasset sig. Så skulle

bussen komme tilbage, og manden kunne justere

apparaterne. Men alle ultramoderne dingenoter er

ikke altid gode for alle mennesker. Jeg opdagede

snart, at høreapparaterne tog en hel del af min tid.

De kunne ikke tåle regnvejr. Da det blæste, var de

værdiløse. Livlig trafik gjorde dem til en tortur.

Og de skulle renses flere gange om dagen, da de

stimulerede dannelsen af voks i mine øregange,

som desuden kløede, fordi jeg var allergisk mod

materialet i propperne. Mindste fnug fik apparaterne

til at lægge af. Apotekets gratis batterier var

ibland gamle, og måtte skiftes hele tiden. Man

skulle have finmotorik som en tyveårig. Nej! Jeg

bestemte mig for at pensionere mine høreapparater

– og beholde min hjerne "u-manipuleret".

Så familien fortsatte som den plejede ved

hjælp af lidt forskellige sprog og dialekter, da

min hørelse var helt umulig.

36 HØRELSEN

Mit største høreproblem er i dag, at jeg ikke

kan høre stemmer i telefon. Derfor kan jeg

hverken svare eller ringe op. Et lidt mindre

problem er, at jeg ikke mere har nogen glæde

af musikprogrammer i fjernsynet. Men jeg

har ikke lyst til at leve med de lange ledningsslynger,

som hørebusmanden foreslog. Så så

jeg en annonce i en af vores gratis aviser, nu

da vi bor i Frederiksværk. Der var en høreklinik,

der skrev: "Ring ... for en aftale". – Men det er

jo lige det jeg ikke kan! Så i går sendte jeg dem

en mail, som jeg fandt internettet, ved at


de svarer, og hvad de har at komme med til sådan

en gammel, "telefon-døv" gubbe, som mig.

Men – aldrig mere høreapparater! Så køber

jeg hellere et "yakokse-horn"... Det er nok mindre

besværligt at rense.

Med venlig hilsen

Bo Nessling

Frederiksværk

SVAR:

At droppe høreapparaterne er selvfølgelig et

personligt valg, men trist, når der er meget,

som kan hjælpe dig. Der findes propper til allergikere

– og der findes MASSER af apparater,

hvor du selv kan skrue ned for volumen. I de

seneste år er høreapparaterne blevet bedre,

meget mindre og med åbne tilpasninger, der giver

luft i øregangene. Jeg kan godt forstå, at du

har oplevet det som besværligt – og det er trist,

at du har betalt for noget, som ikke fungerer.

Hvis det er fire år siden, du købte høreapparater,

vil jeg opfordre dig til at prøve igen

– eventuelt en offentlig klinik – og være

insisterende , at apparaterne skal passe til

din situation. Prøv en gang til – for både din

egen og din families skyld.

Mange hilsener

Irene Scharbau

redaktør

Hørelsen

STORE HØREDAG

i Øster Snede

Lørdag d. 28. april 2012

Kl. 10.30 – 15.00 Øster Snede skole

Ribevej 65, 8723 Løsning

Der er gratis entré. Ved indgangen

udleveres billetter, som giver mulighed

for at vinde spændende gevinster.

DAGENS PROGRAM

10.30 Velkomst v. lokalforeningens

formand Jens Præstegård

10.40 Åbning v. Høreforeningens

landsformand Søren Dalmark

11.15 Foredrag: En Ménière / Tinnitus

ramts dagbog v.Else Hansen

12.15 Første udtrækning af gevinster

13.00 Foredrag / oplæg om Høreforeningens

Netværksgrupper,

Ungeguider og tolkeformidlingen

v. Sanne Lauridsen,

formand for Høreforeningen

Århus Lokalafd.

14.00 Foredrag: Mit liv / arbejdsliv

med Ménière, tinnitus og hørenedsættelse

v. Fritz Larsen,

formand for Høreforeningen

Vejle Lokalafd.

15.00 Afslutning og sidste udtrækning

af gevinster.


og andet godt til ganen. Der vil være

udstillere fra mange høreapparatfirmaer

og tekniske hjælpemidler og

mange andre udstillere med relation til

høreproblemer.

Skrivetolkning og teleslynge ved alle

foredragene.


Godt foredrag om høreskader efter kræftbehandling

Søndag den 15. januar afholdt Glostrup, Ishøj

og Høje Taastrup lokalafdelinger sammen med

Kræftens Bekæmpelse i Glostrup et medlemsarrangement

med overskrifterne ”Kampen mod

kræften” og ”Høreskader efter kræftbehandling”.

Pensioneret chefpolitiinspektør Per Larsen

fortalte om hans personlige kamp mod kræften,

der ramte ham i to omgange i 2008 – en solstrålehistorie,

hvor han gav os mange gode råd om,

hvordan man henter de nødvendige resourcer til

at klare sig igennem et alvorligt sygdomsforløb.

Efterfølgende fortalte afdelingslæge

Herlev Hospital Trine Juhler-Nøttrup om høreskader

efter kræftbehandling.

2012

Foredragsrække


HVEM KAN JEG STOLE PÅ?

Program:

14. marts 2012:

Journalist og forfatter

Kurt Strand:

Kan man stole medierne?

11. april2012:

Forfatter Nikolaj Zeuthen:

Jeg bestemmer, stol

mig – om tillid i livet og

kunsten.

23. april 2012:

Korrespondent for

dagbladet Information

i Washington DC, Annegrethe

Rasmussen: Åh

Danmark! Nye vilkår for

demokratisk samtale.

Trine har arbejdet med kræftbehandling igennem

12 år og udførte PhD studier Rigshospitalet

i årene 2003 – 2007.

Foredraget omhandlede både kemoterapi

og strålebehandling.

Foredraget belyste hvilke typer behandlinger,

der kan forårsage hørenedsættelse

primært i højfrekvensområdet, og vi fik også

en grundig forklaring selve nedbrydningsprocessen

i hørenervernes celler.

Kræftbehandlingerne kan i visse tilfælde

også give Tinnitus.

Høretabets omfang kan være 40-50%. Nedsat

hørelse efter kemoterapi kan ikke behand-

TILRETTELAGT FOR HØRE-

HÆMMEDE I SCT. ANDREAS

KIRKE, GOTHERSGADE 148, 1

(LIFT), 1123 KØBENHAVN K.

Foredragene tekstes. Teleslynge forefindes.

Alle arrangementer begynder


Der er gratis, uforpligtende, offentlig

adgang for alle uanset høresituation

uden forhåndstilmelding.

Kaffe/te og kage kan købes.

Se nærmere og se evt. ændringer


Præsten for de Hørehæmmede øst for

Storebælt (Den Danske Folkekirke)

Peter Bjørn Hansen


2000 Frederiksberg

tlf.: 38 33 11 61 – 21 28 71 82


e-mail: peha@km.dk

ansat af Kirkeministeriet under tilsyn

af Biskoppen over Københavns Stift

medlemmer

les – kan kun afhjælpes med høreapparat.

Et akut høretab efter strålebehandling kan i

visse tilfælde genoprettes sigt.

Trine havde en fantastisk professionel og

pædagogisk evne til at gøre et for lægmand

vanskeligt tilgængeligt emne forståeligt, og

spørgelysten var stor blandt de ca. 80 deltagere

til arrangementet.

Jeg kan varmt anbefale dette foredrag af

en times varighed, idet emnet er relevant for

både normalt hørende og for hørehæmmede.

Trine Juhler-Nøttrup kan kontaktes mail:

trijuh01@heh.regionh.dk

Kurser med

hørehensyn

Med venlig hilsen

Asta Holm

Glostrup Lokalafdeling

Man kan godt få noget ud af et kursus,

selvom man har nedsat hørelse. Højskolen

Castberggård afholder en lang

række kurser for mennesker med lyd-

og høreproblemer. Kurserne er tilrettelagt

således, at der tages hensyn til

dine høreproblemer.

Nogle af kurserne handler om høretab,

mens andre kurser fx har et kreativt

fokus.

Du kan læse alt om Castberggårds


Døve og Hørehæmmedes Oplysningsforbund

(DHO) arrangerer også

en række kurser Castberggård. Tre

af disse kurser henvender sig særligt til

Høreforeningens medlemmer.

sigt

og tilmelde dig.

De kurser der udbydes som medlemskurser

for Høreforeningens

medlemmer er markeret med DHO/

Høreforeningen.

HØRELSEN 37


medlemmer

Fokusgruppe om lyd TV hos DR

SKREVET AF JEPPE OVERGAARD, DER HAR VÆRET TRE UGER

I VIRKSOMHEDSPRAKTIK I HØREFORENINGENS SEKRETARIAT

Onsdag d. 18. januar inviterede DR til en

gruppesamtale om lyd TV.

Vi var i alt ni hørehæmmede til samtalen

– alle med forskellige høretab og meget

forskellige TV-vaner.

Selve samtalen startede med en præsentation

af deltagerne, vores TV-vaner og

tog udgangspunkt i ni forskellige tv-klip.

De ni klip, der blev vist et efter et, omhandlede

hver især nogle – mere eller

mindre – klassiske problematikker, man

som hørehæmmet kan opleve i forhold til

lyd TV.

Det var primært problematikker omkring

utydelig tale, baggrundsmusik og baggrundsstøj.

Der blev også vist et klip, hvor

lyd og billede ikke passede sammen.

Efter hvert klip skulle vi udfylde et spørgeskema

og fortælle om vores oplevelse af

klippet, selvfølgelig med fokus lyden i

klippet. og der var – måske netop grund

of vores forskellige høretab og TV-vaner –

både uenighed og enighed om oplevelsen

af lyden.

Efter alle ni klip var blevet vist og diskuteret

godt igennem, blev vi bedt om at

vurdere hvert enkelt klip med enten en rød

I anledning af jubilæumsåret, hvor Hørelsen

udkommer i 11 eksemplarer, vil der i løbet af

foråret være flere udgivelsesdatoer.

Det betyder, at du får blad 3 og 4 normalt.

Det vil sige omkring den første i

måneden.

Blad 5 udkommer 27. april, blad 6 den

14. maj og blad 7 den 15. juni.

(kan ikke leve med lyden / ville slå væk

fra), en gul (er i tvivl om kan leve med

lyden) eller en grøn (kan godt leve med lyden)

post-it seddel ophængte A4-ark.

Her kom såvel enigheden som uenigheden

klart til udtryk. F. eks. var der meget

uenighed omkring oplevelsen af underlægningsmusik,

men derimod var der stor

enighed om oplevelsen af baggrundsstøj.

Alle – nær en – havde givet klippet en

rød post-it seddel.

Til sidst fortalte en medarbejder fra

DR om det nye MPEG-4 signal ,og hvilke

muligheder det giver bl.a. i forhold til undertekster

og netop baggrundsstøj. Omkring

tekstning - og specielt live-tekstning er

det ikke, i denne omgang i hvert fald, de

hørehæmmede, der bliver tilgodeset, men

derimod de synshandicappede. Omkring

baggrundsstøj, derimod, arbejdes der med

det nye MPEG-4 signal hen mod, at man fra

sin fjernbetjening kan skrue ned for baggrundsstøjen.

Afslutningsvis kan jeg fortælle, at DR's

folk var meget interesserede i og lyttede

opmærksomt til, hvad der blev sagt under

samtalen.

Skæve udgivelsesdatoer i foråret

38 HØRELSEN

Det betyder, at der er andre deadlines for

indlæg, og man skal huske nye datoer for

optagelse til aktivitetsoversigten og debat

indlæg, som IKKE bringes i blad nr. 6, der

udelukkende vil have indhold af historisk

karakter.

Deadlines for blad 5 er 4. april. Deadline

for blad nr. 7 er 20 .maj

Ny jobcenterchef

Castberggård

Castberggård Job- og Udviklingscenter

ansætter ny leder til centeret, der som det

eneste i Danmark arbejder med jobskaffelse

og fastholdelse for døve og hørehæmmede.

Castberggård har ansat Holger Jensen

som ny leder af job- og udviklingscenteret

med start 1. april 2012. Han er uddannet

socialrådgiver og har knap ti års ledelseserfaring

– senest som jobcenterchef i Kerteminde

kommune, hvor han siden 2008 har været

chef for socialbeskæftigelse og misbrug.

Holger Jensen afløser Niels Nielsen, der

efter mere end 20 år posten har valgt at

pension.

Castberggård kunne sidste efterår fejre

25 års jubilæum som højskole. Jobcenteret


Castberggård Job- og Udviklingscenter

er en del af Castberggård, der desuden

rummer Danmarks eneste højskole for

døve og mennesker med andre høreproblemer

samt et kursus- og feriecenter.

I forbindelsen med lederskiftet vil der

blive afholdt en reception Castberggård

fredag den 30. marts

Det vil sige, at har man arrangementer fra

1. maj frem til 15. juni, skal de med i blad

nr. 5 med deadline i april.

Venlig hilsen

Irene Scharbau, redaktør


Deadline for april-nummeret 2012: D.

4. marts 2012. Indlæg skal sendes

SKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dk

eller pr. post.

REGION

NORDJYLLAND

HB-MEDLEMMER:

Viggo Christensen,

V. Søvej 10, Skørbæk,

9240 Nibe,

tlf. 24 83 66 48,

e-mail: vbchristensen@gmail.com

Frank M. Jensen,

Gammel Landevej 33, Tornby

9850 Hirtshals

tlf. 98 97 74 75,

e-mail: fmjtornby@stofanet.dk

Alis Nielsen,

Lille Volstrupvej 9,

9230 Svenstrup,

tlf: 98 38 90 94,

mobil: 29 91 27 94,

e-mail: aalborg@hoereforeningen.dk

Jens Peder Dalgaard,

Enghavevej 8,

7900 Nykøbing M.,

tlf. 97 72 52 90,

e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk

LOKALAFDELINGER

BRØNDERSLEV

Formand: Ib Hansen, Lindenovsvej 40,

9330 Dronninglund, tlf. 98 84 36 82,

e-mail: broenderslev@hoereforeningen.dk

FREDERIKSHAVN

Formand: Jørgen S. Hansen,

Skræddervej 19, Gærum,

9900 Frederikshavn, tlf. 98 48 64 75.


Ingeborgvej 2, Frederikshavn. ”Hvordan

lever du med dit handicap” v/Liselotte

Wæhrens. Kaffe, te med brød 20 kr. Tilmel-


Teleslynge og skrivetolk forefindes.

HJØRRING

Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej

32, 9850 Hirtshals, tlf. 98 94 16 19,

e-mail: kello@ofir.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Forsamlingsbygningen, Østergade 9

i Hjørring.

kl. 15 – 17. Demonstration

af forskellige teleslyngetyper. Udlån

af teleslynge, FM-udstyr m.m. Hjælp

til ansøgning vedr. teleslynge. Rådgivning

vedr. høreapparater fra offentlig eller privat.

Skaf nyt medlem eller prøvemedlemskab

og få en flaske vin i gave.

JAMMERBUGT

Formand: Kim Østergaard Christensen,

Slettestrandvej 5, 9690 Fjerritslev,

tlf. 28 89 33 10,

e-mail: kimchr1975@gmail.com

MARIAGER FJORD

Formand: Søren Mathiasen, Ålborgvej 40,

9560 Hadsund, tlf. 98 57 50 96,

e-mail: Mathiasen-praest@privat.dk

kl. 11. Gudstjeneste

med særlige hørehensyn i Hadsund

Kirke ved præsterne Søren Mathiasen og

Erik Bang. Kirkefrokost med tilmelding




skrivetolkning.

MORSØ

Formand: Jens Peder Dalgaard, Enghavevej

8, 7900 Nykøbing Mors, tlf. 97 72 52 90,

e-mail: morsoe@hoereforeningen.dk

kl. 10-16 i Nykøbing

Mors Hallen, Nygade, Nykøbing Mors.

Sundheds- frivilligheds- og handicapdag.

”Det frivillige Samråd” arrangerer dagen.

Høreforeningen markerer 100 års jubilæet

og landsformand Søren Dalmark er med,

og deltager bl.a. i et debatforum. Der vil

blive god mulighed for at få en snak om

høreproblemer og spørgsmål.

REBILD

Formand: Helmuth Jørgensen,

Hjedsbækvej 473, 9541 Suldrup,

tlf. 98 65 30 47

THISTED

Formand: Aase Jensen, Nørregade 51,

st. th., 7700 Thisted, tlf. 97 92 18 94

VESTHIMMERLAND

Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10,

Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24 83 66 48,

e-mail: vbchristensen@gmail.com

AALBORG

Formand: Alis Nielsen, Lille Voldstrupvej

9, Godthaab, 9230 Svenstrup,

tlf. 98 38 90 94, mobil: 29 91 27 94,

e-mail: alisogkjeld@hotmail.com.

KONTAKTPERSONER – KLUBBER

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE

Mona Jensen,

Grundtvigsvej 5,

9800 Hjørring,

Tlf. 42 30 35 80,

e-mail: monkla2003@yahoo.dk

REGION

MIDTJYLLAND

HB-MEDLEMMER:

Kim Ruberg,

Degnemosen 1,

8740 Brædstrup,

tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67,

e-mail kim@ruberg.dk

Sanne Lauridsen,

Engdraget 27A, 8381Tilst,

tlf. 86 24 33 45,

e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk

Dorthe Sørensen,

Vester Altanvej 42, st., tv

8900 Randers C

tlf: 22 26 12 62,

e-mail: edorthes@privat.dk

Torben Larsen,

Nørreskov Bakke 93 B

8600 Silkeborg

tlf: 86 82 03 89,

e-mail: silkeborg@hoereforeningen.dk

LOKALAFDELINGER

FAVRSKOV

Formand: Karen Abildtrup, Hjulby Hegn

12, Spørring 8380 Trige, tlf. 86 98 95 19 /

30 42 95 72,

e-mail: karenabildtrup@gmail.com

HEDENSTED

Formand: Jens Præstegård, Mejsevej 15,

Øster Snede, 8723 Løsning,

tlf. 75 89 33 56, e-mail: jkp11@os.dk

. Høredag.

Kl. 10.30 - 15.00 Øster Snede skole

Ribevej 65, 8723 Løsning

Der er gratis entré. Ved indgangen udleveres

billetter, som giver

mulighed for at vinde spændende gevin-


the og andet godt til ganen. Der vil være

udstillere fra mange høreapparatfirmaer

og tekniske hjælpemidler og mange andre

udstillere med relation til høreproblemer.

Skrivetolkning og teleslynge ved alle

foredragene.

aktiviteter & adresser

HERNING

Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard,

Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97 12 04 78.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i

Herning.

HOLSTEBRO

Formand: Gunnar Kristensen,

Kobberupvej 95, Mejrup, 7500 Holstebro,

tlf. 97 42 86 13,

e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Aktivitetscenteret, Danmarksgade 13 A.

, som er

annonceret i Hørerøret, er aflyst.

HORSENS

Formand: Thøger Jeppesen,

Vestervænget 7, Tvingstrup,

8700 Horsens, tlf. 75 66 71 16,

e-mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk

IKAST-BRANDE

Formand: Bjarne Dueholm, Mosevænget

5, 7330 Brande, tlf. 97 18 05 30,

e-mail: bjarne.dueholm@email.dk

LEMVIG

Formand: Annelise Lund Pedersen,

Toldbodgade 5, 2., 7620 Lemvig,

tlf. 97 82 33 99. På vores hjemmeside

kan du læse alle nyhederne fra bestyrelsen.

Du kommer direkte ind siden ved

at skrive www.hoereforeningen.dk/lemvig


Nygade afholdes årsmøde med dagsorden

iflg. vedtægterne. Lokalafdelingen er vært

ved en kop kaffe. Støt en god sag – meld

dig ind i Høreforeningen.

NORDDJURS

Formand: Erling Jensen, Klibovænget 11,

8963 Auning, tlf. 86 48 44 74,

e-mail: klibo@elromail.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Kulturhuset, Grenaa.

ODDER

Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev Byvej

43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07,

e-mail: tranum@email.dk

RANDERS

Formand: Dorthe Sørensen, Vester Altanvej

42 st. tv, 8900 Randers C,

tlf. 22 26 12 62, e-mail: edorthes@privat.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Randers Sundhedscenter Thorsbakke,

Biografgade 3, 8900 Randers C.

HØRELSEN 39


aktiviteter & adresser

RINGKØBING/SKJERN

Formand: Ole Matthesen, Snebærvej 4,

6950 Ringkøbing, tlf. 97 32 46 52,

e-mail: olematthesen@webspeed.dk

SAMSØ

Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21,

Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86 59 32 67

SILKEBORG

Formand: Kirsten Jensen, Marsvej 6,

Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 03 89,

e-mail:ki.jensen@fibermail.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg.

Vores rådgivning er ophørt, og vi anbefaler

at se vores hjemmeside med

henvendelse til bestyrelsen.

SKANDERBORG

Tlf. 36 75 42 00

e-mail: skanderborg@hoereforeningen.dk

SKIVE

Formand: Stinne Andersen,

Lyngbakken 1, Sdr. Thise, 7870 Roslev,

e-mail: skive@hoereforeningen.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 A i Skive.

STRUER

Formand: Jens Kvist, Kløvenhøj 5,

7600 Struer, tlf. 97 86 52 10

SYDDJURS

Formand: Bodil Frank, Ildervej 10,

Thorsager, 8410 Rønde, tlf. 97 21 03 36

mobil: 21245475,

e-mail: Bodil.Frank@mail.tele.dk

VIBORG

Formand: Inge Madsen, Anemonevej 22,

8850 Bjerringbro, tlf. 86 68 82 74

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro.

Derudover Café Hørelsen. Fast mødested

og tid: De Frivilliges Hus, Vesterbrogade

1 i Viborg.

. Er vi

nogle personer, der har de samme øre/

høreproblemer som dig, så vi kender lidt

til, hvordan du har det. Vi kan ved snak og

forståelse måske hjælpe dig til en bedre

dagligdag. Vi har kaffe kanden, hvis du

kommer forbi.

ÅRHUS

Formand: Sanne Lauridsen, Engdraget

27a, 8381 Tilst, tlf. 86 24 33 45, e-mail:

aarhus@hoereforeningen.dk. OBS. Se

også Favrskov her i aktivitetsoversigten!

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

40 HØRELSEN

Langenæs Handicapcenter, Langenæs

Allé 21, 8000 Århus C.

kl. 14 – 16.30 afholdes

foredrag om hvordan man får

mere harmoni i sit parforhold. ”Det handler

om, at ville udvikle forholdet, og om

at vokse sammen med den vi lever med”.

Kaffe/te og kage kr. 20. Tilmelding til aarhus@hoereforeningen.dk

senest lørdag

d. 17. marts. Mail kaldes ”høreproblemer i

parforholdet”.

HØREFORENINGEN –

KONTAKTPERSONER – KLUBBER

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE

E-mail: hbfu-midtjylland@hoereforeningen.dk

Vibeke Christensen, Silkeborgvej

65, 8641 Sorring, tlf: 86 95 72 96, mobil:

22 92 72 96. Nelly Thorsen, Ydunsvej 5,

8981 Spentrup, tlf. 86 47 94 00. Se hjemmesiden

for aktiviteter.

DØVBLEVNE

Klub 98-Vestjyden

Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144,

7400 Herning, SMS. 60 22 40 80, e-mail:

klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk

Århus Døvblevne Klub

Formand: Bent Jensen, Sonnesgade 14,

st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28 43 45 84,

e-mail: aarhus-doevblevne-klub@hoereforeningen.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C.


besøg af Martin Gille, som vil fortælle om

jagt i Rusland. Der vil være skrivetolk.

Kom og hør et godt foredrag.


hygge og spilleaften. Så kom og være med

til at spille eller sidde og snakke med andre

medlemmer.

REGION

SYDDANMARK

HB-MEDLEMMER:

Hanne Nielsen,

Tjørnehaven 87,

5240 Odense NØ,

tlf. 25 14 56 86,

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk

Kristian Hansen,

Kirkegade 16,

6623 Vorbasse,

tlf. 75 33 33 14,

e-mail: kristiankhansen@hotmail.com

Karl Erik Jensen,

Hans Jacobsvej 5,

6760 Ribe,

tlf. 75 42 38 51,

e-mail: karlerikjensen@gmail.com

Fritz Larsen,

Møsvråvej 30,

6051, Almind,

mobiltlf. 21 76 72 01,

e-mail: fl@pc.dk

LOKALAFDELINGER

ASSENS

Pt. ingen aktiv bestyrelse.

Kontaktperson: Torben Hald, tlf. 29 24 79

52, e-mail: t.b.hald@webspeed.dk

AABENRAA

Formand: Tage Juul, Kejsergade 8, Bov,

6330 Padborg, tlf. 74 67 52 67, mobil:

40 41 89 35, e-mail: tage@juul-bov.dk.

hus

Sundheds- og Aktivitetscenter, Valdemarsgade

11, 6300 Padborg kommer

næstformand i Sundhedsudvalget Helga

Nørggard og fortæller om, hvad Sundhedsudvalget

gør for de handicappede i

Aabenraa Kommune, og hvad deres visioner

er. Efter kaffen vil der være mulighed

for at stille spørgsmål. Kaffe kr. 25. Alle

er velkomne. Tilmelding senest torsdag d.

8. marts.

kl. 14.30 – 16.30

i Nygadehuset, Nygade 23 i Aabenraa

holder vi cafemøde. Karin Harz fra den nye

Høreklinik i Aabenraa kommer og fortæller

om sit arbejde, samt hvad Høreklinikken

kan tilbyde. Kaffe kr. 25. I er velkomne til

at tage gæster med. Ingen tilmelding.

BILLUND

Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16,

6623 Vorbasse, tlf. 75 33 33 14, e-mail:

kristiankhansen@hotmail.com

ESBJERG

Formand: Karl Erik Jensen, Hans Jacobs

Vej 5, 6760 Ribe, tlf. 75 42 38 51,

e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.

Se endvidere www.hoereforeningen.dk/

esbjerg

kl. 10 i Skads

Kirke, Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø.

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst

Finn Ryneld. Prædikant: landsdelspræst

Søren Skov Johansen. Teksning,

teleslynge og trykt prædiken. Frokost

efter prædiken i Skads Forsamlingshus

(35 kr.). Tilmelding til frokost og gratis


solbjergvej6@gmail.com

NB. Ved deadline har lokalafdelingen

endnu ikke programmet klar for forår/


dk/esbjerg denne hjemmeside opdateres

løbende.

FREDERICIA

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

FÅBORG-MIDTFYN

Formand: Mogens Johansen, Mellemager

30, 5750 Ringe, tlf. 62 62 30 90,

e-mail: mojo@5750.dk

HADERSLEV

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

KERTEMINDE

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

KOLDING

Pt. ingen aktiv bestyrelse.

Kontaktperson: Arne Jessen, Julivænget 6,

6000Kolding, tlf. 75 51 88 86,

e-mail: arnesj@stofanet.dk

LANGELAND

Pt. ingen aktiv bestyrelse.

Kontaktperson: Herluf Lykkegaard,

Peløkkevej 84, 5900 Rudkøbing,

tlf. 62 51 30 60, e-mail: herluf@mail.dk

MIDDELFART

Formand: Per Laugesen, Elmegade 28,

5500 Middelfart, tlf.: 64 41 83 14,

e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Sognegården v. Middelfart Kirke, Algade 7,

Middelfart.

Arrangementer og kommende bestyrelsesmøder

annonceres fast under www.

hoereforeningen.dk/middelfart

NYBORG

Formand: Anna Bettina Hansen, Gl. Vindingevej

332, 5800 Nyborg, tlf. 65 30 20

90, e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk

ODENSE

Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25 14 56 86,

e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk.

Hanne Nielsen kan træffes tlf. mellem

kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt


Jensen, tlf. 66 10 48 21, e-mail:kurtj@

galnet.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Bolbro Ældrecenter, Stadionvej 50, 5200

Odense V, Indgang K.

kl. 14 – 16.30

kommer Ove Johansen fra Lodsskovens

Miniscene og fortæller om dukketeatrets

historie og viser en film. Der kan købes

kaffe, øl og vand. Medbring selv brød.

Arrangementet er gratis for medlemmer.

Ikke medlemmer kr. 25.

SVENDBORG

Formand: Grethe Hansen, Grønnegade 10,

5700 Svendborg, tlf. 62 22 62 13.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Skallen, Møllergade 99 i Svendborg.

SØNDERBORG

Formand: H. Harry Sønnichsen,

Kærmindevej 28, 6400 Sønderborg,

tlf. 74 42 30 37, mobiltlf. 40 82 69 19,

e-mail: harry@stofanet.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Aktivitetshuset Alléen.

TØNDER

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

VARDE

Formand: Søren Peder Sørensen, Langhedevej

12, 6800 Varde, tlf. 75 26 10 06

Fast mødested, når andet ikke er nævnt:

Medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal,

6800 Varde.

VEJEN

Formand: Lars Bang Jeppesen,

Kongeåvej 28, Skibelund, 6600 Vejen,

tlf. 75 36 22 01, fax. 75 36 22 05,

e-mail: mette@bangjeppesen.dk

VEJLE

Formand: Fritz Larsen, Måsvråvej 30,

6051 Almind, tlf. 21 76 72 01, e-mail: fl@

pc.dk/vejle@hoereforeningen.dk. Hjemmeside:

www.hoereforeningen.dk/vejle.

Fast mødested, når andet ikke er nævnt:

Vejle Handicapcenter, Grønnegade 7, Vejle.

Derudover Café Meni-Susen Vejle Handicapcenter,

Grønnegade 7, Vejle. Åbningstid:

Onsdag i den første ulige uge i hver måned

fra kl. 16.00 til 18.00. Sæson: Forår

fra jan.-maj og efterår fra sept.-dec. Cafevært:

Johnna Kyed tlf. 21 12 06 13 og Bente

Harbo tlf. 75 86 88 41. HyggeCafé, hvor

berørte af menière, tinnitus eller andre høreproblemer

kan komme og få en snak. I

øvrigt er alle interesserede velkomne.

ÆRØ

Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde

2, 5960 Marstal, mobiltlf. 40 25 84 77,

e-mail: susankromann@tdcadsl.dk

HØREFORENINGEN –

KONTAKTPERSONER – KLUBBER

DØVBLEVNE

MHS-klubben Fredericia

Formand: Kirsten Brandt, Lumbyesvej 8,

10-1, 7000 Fredericia, SMS: 26 68 91 24,

e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Center for Høretab, Mercurvænget 2,

Fredericia.

(fra september til maj,


der være badminton, svømning og socialt

samvær.

MHS-klubben Vejen

Kontakt: Mette Bang Jeppesen, Kongeåvej

28, 6000 Vejen, tlf./ teksttlf. 75 36

22 01, Fax 75 36 22 05, e-mail: mette@

bangjeppesen.dk

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE

Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64 41 42 11,

e-mail:

hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk

REGION

HOVEDSTADEN

HB-MEDLEMMER:

Helene Svendsen,

Mejsevangen 5,

3700 Rønne,

tlf.nr.: 56 95 06 91,

e-mail: helene@svendsen.mail.dk

Niels Garboe,

Hyrdevej 8,

3060 Espergærde,

tlf. 27 35 75 10,

e-mail: niels@garboe.eu

Henri Nimb,

Virum Stationsvej 194,

2830 Virum,

tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10,

e-mail: hnimb@live.dk

Leif Sønderby,

Søholtparken 30,

2660 Brøndby Strand,

tlf. 36 94 87 30,

e-mail: leif@011157.dk

LOKALAFDELINGER

ALBERTSLUND

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

ALLERØD

Formand: Thomas Waldorff,

e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk

BALLERUP

Formand: Gonni Nielsen, Baltorpvej 105

st. tv., 2750 Ballerup, tlf. 44 97 18 01, el.

mobil 20 61 21 05,

e-mail: ballerup@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Ballerup Præstegård, Præstevænget 2A,

2750 Ballerup.

BORNHOLM

Formand: Helene Svendsen, Mejsevangen

5, 3700 Rønne, tlf. 56 95 06 91.

e-mail: helene@svendsen.mail.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Sagahuset, Sagavej 1 i Rønne.

kl. 14. Lions inviterer

til bankospil i den store sal i Sagahuset.

Vi håber I møder talstærkt op og

får en hyggelig eftermiddag. Der er flotte

præmier og sidegevinster, og der serveres

kaffe og kage. Tilmelding senest 11. marts


83 17.

BRØNDBY

Formand: Leif Sønderby, Søholtparken 30,

2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87 30,

e-mail: broendby@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i

Brøndby.

EGEDAL

Formand: Annette Egeskov Storgaard,

Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse,

tlf. 48 18 42 54, el. mobil 30 27 42 54.

E-mail: egedal@hoereforeningen.dk.

Vores informationsmateriale kan rekvireres

hos formanden.

FREDENSBORG

Formand: Hans Erik Lind-Madsen, Mølledammen

7 J, 2980 Kokkedal, tlf. 49 19 39 76,

e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Egedal Medborgerhus. Egedalsvej 2,

2980 Kokkedal. Tilkørsel fra Brøndsholmdalsvej.

kl. 13-16. Vi har

hyggemøde og vil meget gerne høre medlemmerne

om aktivitetsønsker. Kan du

aktiviteter & adresser

ikke komme, hører vi gerne fra dig – helst

via mail.

FREDERIKSBERG

Formand: Bolette Østberg, Madvigs Allé

13, 2. th., 1829 Frederiksberg,

tlf. 23 43 68 43, e-mail:

frederiksberg@hoereforeningen.dk.

kl. 14.30 i Cafe

Funder, Frederiksberg Runddel 3A, 2000

Frederiksberg afholdes årsmøde med

dagsorden iflg. vedtægterne. Bestyrelsen

aflægger beretning, og der er nyvalg til

bestyrelsen. Separat indkaldelse er udsendt

til medlemmerne.

kl. 17 i Cafe Funder,

Frederiksberg Runddel 3A, 2000 Frederiksberg

afholdes der efter årsmødet

jubilæumsmiddag i anledningen af

Høreforeningens 100 års jubilæum. Pris

for deltagelse i jubilæumsarrangementet

kr. 100 pr. medlem og kr. 250 for ikkemedlemmer.

Tilmelding var senest søndag


kl. 14 – 15.30

Frederiksberg Hospital, Hørevejledningen,

Hjælpemiddelcentret, Ndr. Fasanvej 57, Vej

8, indgang 1, 2000 Frederiksberg vil der

være hørecafe. Der vil være mulighed for

at få en snak med mennesker, der selv

har høreproblemer og for at møde Frederiksberg

Kommunes hørevejledere. Alle er

velkomne og tilmelding er ikke nødvendig.

FREDERIKSSUND

Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6, 3600

Frederikssund, tlf. e-mail: ole.thing@mail.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Mødelokalet Elværket, Ved Kirken 1,

3600 Frederikssund.

FURESØ

Formand: Mai-Britt Larsen, Tornehøj 122,

3520 Farum, tlf. 44 99 77 59,

e-mail: mlarsen@post9.tele.dk

GENTOFTE

Formand: Grete Boisen, Ordrup Jagtvej 40

B, st. th., 2920 Charlottenlund,

tlf. 39 64 19 67, mobil: SMS 41 97 32 60.

GLADSAXE

Formand: John Agerholm, Rolf Krakes Allé

23, 2860 Søborg, tlf. 39 56 22 65,

e-mail: jagerholm@webspeed.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade

200, 2860 Søborg.


være musikalsk oplevelse med Vivian

Brøndum Rønne som spiller musik af

Mozart, Beethoven og Chopin samt ever-

HØRELSEN 41


aktiviteter & adresser

greens af f.eks. Kaj Norman Andersen.

Derudover vil Vivian Brøndum Rønne

også fortælle lidt om komponisternes

liv. Der serveres kaffe og te. Der vil være

skrivetolke.

kl. 16 – 17. Åbent

hus. Spørg om alt inden for vores område.

F.eks. om hvordan man får et høreapparat

og om hjælpemidler eller også om, hvordan

man får evt. tilskud.

GLOSTRUP

Formand: Asta Holm, Diget 37, 1. tv.,

2600 Glostrup, tlf. 60 43 12 71,

e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk Fast

mødested, når andet ikke er angivet: Aktivitetscentret,

Sydvestvej 12 i Glostrup.

fra kl.

10 – 12 træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret.

Har du spørgsmål om høreapparater,

hjælpemidler, tilskud mm., oplyser vi

om muligheder og regler. Du kan også udveksle

erfaringer med andre ligestillede.

kl. 14 – 16.30

afholdes foredrag ved Niels Kjøller, der vil

fortælle om sit aktive pensionistliv med

bl.a. indslag til TV2 vedrørende gamle

kriminalsager og hans forfatterskab til fire

bøger omhandlende 40 års politiarbejde,

kriminalsager og frihedskæmpere. Pris kr.

25 inkl. kaffe og kage. Tilmelding tlf.:


er i samarbejde med Ishøj og Taastrup

lokalafdelinger.

GRIBSKOV

Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang

223, 3250 Gilleleje, tlf. 48 35 55 28,

e-mail: thorsmol@mail.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted.

HALSNÆS

Pt. ingen bestyrelse.

HELSINGØR

Formand: Vivian Skibye Christensen, Langebjergvej

452, 3050 Humlebæk, tlf. 49 19

37 57, e-mail: vivian.skibye@mail.dk. Fast

mødested, når andet ikke er angivet: Fællessalen

i Fiolen, Fiolgade 17 A, Helsingør.

kl. 14 får vi besøg

af Dansk Høreklinik, som kommer og fortæller

om hjælpemidler til hjemmet og om

brug af mobiltelefoner samt hjælpemidler

til dem. Tilmelding senest lørdag d. 17.

marts til Niels tlf.: 27357510.

HERLEV

Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12,

2730 Herlev, tlf. 44 94 41 23, e-mail:

villy.m.nielsen@mail.dk. Fast mødested,

42 HØRELSEN

når andet ikke er angivet: Kontaktstedet,

Herlev Hovedgade 172, 2730 Herlev (Bus

350 S – 167)

kl. 14-16. Pianist

Vivian Brøndum Rønne underholder os

med musik og fortælling om kendte komponister

fx Mozart, Beethoven, Chopin

m.fl. blandet med populære evergreens fx

Kaj Norman Andersen, filmmelodier mm.

Der vil også være fællessang. Kaffe og

brød kr. 20. Tag gerne din nabo med.

HILLERØD

Formand: Hanne Granum, Skansevej 59

1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/61

16 41 65, e-mail: hanne@granum.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Kommunikationscentret, Skansevej 2 D,

3400 Hillerød.

HVIDOVRE

Formand: Niels Jensen-Storch, Brostykkevej

24, 2650 Hvidovre, tlf. 36 78 51 06,

e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk

HØJE-TAASTRUP

Kontaktperson: Jannie Olsen, Blichersvej

19, 2630 Taastrup, tlf. 30204078,

e-mail: jannieolsen@hotmail.com

Lokalafdelingen samarbejder med Glostrup

Lokalafdeling, se derfor månedens

aktiviteter under Glostrup.

Derudover Hørerådgivningen Træningscentret,

Espens Vænge 44 i Tåstrup. Den

2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12

er Emma Jøhl klar med høreomsorg og

rådgivning. Her kan du få dit høreapparat

renset og skiftet slanger og få gode råd

om nyanskaffelser og om brugen, regler

og tilskud.

HØRSHOLM

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

ISHØJ

Formand: Carl Bjerre, Ågården 37 st.th.,

2635 Ishøj, tlf. 43 53 56 58,

mobil. 23 24 01 58,

e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk.

Lokalafdelingen samarbejder med Glostrup

Lokalafdeling, se derfor månedens

aktiviteter under Glostrup.

KØBENHAVN

Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen

22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43 45 12 18,

e-mail: evabaunsgaard@gmail.com.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg

C, tlf./fax 33 24 75 47, e-mail:

LBH.KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid:

Mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12.

Udenfor kontortid modtager tlf.-svarer

besked.

nitus,

Meniere, Høretab, Lydoverfølsomhed?

Københavns afd. i samarbejde med

House of Hearing, holder rådgivningsaften.

Kom og få råd og vejledning af psykolog,

afspændingspædagog, socialrådgiver,

hørepædagog, akustiker og ligestillede

om hvordan du kan tackle dine øre/høreproblemer.

Arrangementet er gratis. Info:


kl. 12.15 tager vi

rundvisning hos Metro Service. Vi mødes

Vestamager Metrostation, hvor vi vises

rundt og hører lidt om metroen mv.. Derefter

er der frokost. Drikkevarer er for egen

regning. Pris kr. 100 for medlemmer og

kr. 200 for ikke medlemmer. Tilmelding og

betaling senest torsdag d. 1. marts.

LYNGBY-TÅRBÆK

Formand: Iben Overgaard, e-mail:

lyngbytaarbaek@hoereforeningen.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Sognegården, Christianskirken, Christians

X´s Alle 120, 2800 Kgs. Lyngby.

RUDERSDAL

Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55,

1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48 19 25 25,

mobil 61 79 51 69, e-mail: curtcarlsen@

yahoo.dk

fra kl.


(lige ved Rudersdal Rådhus, 5 min. gang

fra Holte st.), er der åben konsulenttjeneste.

Du kan spørge om alt. Til stede vil bl.a.

være en socialrådgiver. Gratis adgang.

Kaffe/te og lidt guf. Alle er velkomne.

RØDOVRE

Formand: Knud Poulsen, Valhøjs Allé 79,

5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36 41 44 71,

e-mail: rkpo@webspeed.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Ørbygård, Medelbyvej 6, lokale 208,

Rødovre.

fra kl. 11 – 12,

Cafébiblioteket Milestedet, Nørrekær 8,

Rødovre.

fra kl. 11 – 12, Sundhedscentret,

Egegårdsvej 77, Rødovre. Få

vejledning af frivillige med egne erfaringer

og viden om høreproblemer. Der gives oplysninger

om mulighed for at søge hjælp

hos ørelæge, tale- og høreinstitut, samt

evt. til kommunen. Kontaktperson: Lokalafdelingsformanden.

kl. 18 – ca. 21 fejrer

vi igen fødselsdag med lagkage. Derudover

vil Phonic Ear demonstrere deres

produkter. Pris kr. 25. Tilmelding senest

lørdag d. 24. marts. Husk det er 100 års

jubilæumsår i år.

TÅRNBY

Formand: Liselotte Nielsen,

Englandsvej 282 st.th., 2770 Kastrup,

tlf. 32 50 90 61, e-mail: hh@nielsen.mail.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Foreningscentret Postkassen, Amager

Landevej 71, Kastrup.

kl. 14 – ca. 17

afholdes foredrag ved patientambassadør

Susanne Tarp. Der vil være mulighed for

at stille spørgsmål og debattere, og der er

skrivetolk. Der serveres kaffe/te med boller

til kr. 15, og der kan endvidere købes

øl/vand til hhv. kr. 10 og 5.

VALLENSBÆK

Formand: Hanne Jespersen, Tandrupvej 7,

2665 Vallensbæk Strand, tlf.43 73 42 65,

e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk

KLUBBER – KONTAKTPERSONER

FILMKLUBBEN

Fredage kl. 14.30 – 17.30 Skt. Knudsvej

36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson:

Arne Blessing, Jernbane Allé 16,

st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38 79 01 50,

SMS. 24 26 20 33

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg

C.

kl. 14.30 – 17.30 vises

”Ved Kongelunden”. Spilletid 1 time og


kl. 14.30 – 17.30

vises ”Kispus”. Spilletid 1 time og 40 min..

Dansk film.

DØVBLEVNE

Klub Hellerupperne

Formand: Peter Lundh, Hellerupvej 4, 3.

th., 2900 Hellerup, e-mail: peter_lundh@

webspeed.dk. Klubbens formål er at samle

døvblevne og svært hørehæmmede

samt rørende i alle aldre til samvær

med ligestillede. Har du lyst til at indgå

i det sociale samvær, er du velkommen i

vor klub – kontakt venligst bestyrelsen.

Et minimum af kendskab til tegn-støttetkommunikation

(TSK) er krævet.

Klub Beethoven

Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060

Espergærde, tlf. 27 35 75 10, fax. 32 12

06 15 e-mail: niels@garboe.eu.


Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Kommunikationscenteret, Skansevej 2D,

3400 Hillerød.



give Inga besked om I kommer eller ikke

kommer mindst to dage før.

Torsdagsklubben

En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse.

Ved behov anvendes skrivetolk

og støttetegn. Formand: Karin Sørup

Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 2700

Brønshøj, tlf. 38 81 74 85, (helst aften),

SMS. 61 46 65 30, e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com

Kontaktperson: Tove Rimbæklund, Vanløse

alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, tlf. 38 79

55 87, SMS 50 99 27 21, e-mail: toverimbaeklund@hotmail.com

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. Møde i

ulige uger torsdag kl. 18.30 – 21.30, hvis

ikke andet er angivet.

kl. 18.30 – 21.30

holder vi skebankospil med skepræmier.

1 plade kr. 15 og 3 plader kr. 40. En

kagebager efterlyses.

Club 88

Kontakt: Inge-Lise Blixt, Bodilsgade 6, 4.

tv., 1732 Kbh. V, tlf. 33 22 83 14,

e-mail: Ingelise.blixt@gmail.com og

Kirsten Sørensen, Store Møllevej 20, 1. tv.,

2300 Kbh. S, tlf. 26 55 55 15.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Sankt Knuds Vej 36, 1, kl. 19.00, den første

tirsdag i hver måned, undtagen juli og

august, hvis ikke andet er oplyst.


spændende og underholdende foredrag

ved Stefan Fønss, søn af Sejr Volmer

Sørensen, om sin opvækst 40’erne og

50’erne.

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE

Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53,

3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91,

e-mail: cnielsen@pc.dk

er

dinge

vandrehjem og er ved at planlægge

forskellige aktiviteter. Indbydelse kommer

senere.

REGION

SJÆLLAND

HB-MEDLEMMER:

Karl Dirksen,

Hørhaven 13,

4300 Holbæk,

tlf. 59 44 00 23,

e-mail: kalinga@mail.tele.dk

Svend Stennicke Larsen,

Lyngevej 34, Ny Fløng,

2640 Hedehusene,

tlf. 46 56 03 07,

fax. 46 56 03 37,

e-mail: stennick@post5.tele.dk

Henning Johansen,

Reimersgade 1

4900 Nakskov

tlf. 54 95 15 01/40 26 55 01,

e-mail: hen.johansen@gmail.com

Ib Petersen,

Blåbærvej 14,

4735 Mern,

mobil: 40 86 74 82

e-mail: taxaib@mail.tele.dk


FAXE

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

GREVE

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

GULDBORGSUND

Formand: Bjarne Hansen, Asgaardsvej 10,

4873 Væggerløse, tlf. 29 72 82 13,

e-mail: kettyogbjarne@gmail.com


Paul Martin Møllers Vej 22 afholder vi

møde. For transport til mødet ring senest


er foredraget aflyst,

men der vil være almindeligt møde

Paul Martin Møllers Vej.

HOLBÆK

Formand: Karl Dirksen, Hørhaven 13,

4300 Holbæk, tlf. 59 44 00 23,

e-mail: holbaek@hoereforeningen. dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Elisabethcentret, Carl Reffsvej 2 – 4

i Holbæk.

KALUNDBORG

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

KØGE

Formand: Carit Andergren, Overdrevsvejen

86, Lellinge 4600 Køge, tlf. 56 82 15 27,

SMS 21960496, e-mail: abc@123mail.dk

Fastmødested, når andet ikke er angivet:

Mødelokalet over Biblioteket Ølby bycenter,

(indgang v. posthuset). Se vores kommende

aktiviteter www.hoereforeningen.dk/koege


Københavns Bymuseum. Vi mødes Køge


Hvis der er deltagere nok, får vi en rundvisning,

ellers går vi rundt egen hånd. Efter

museet spiser vi frokost Restaurant

Ankara. Pris: Køge medlemmer kr. 35, andre

kr. 150. Af hensyn til bordbestilling mm. tilmelding

senest 7. marts til formanden.

LOLLAND

Formand: Henning Johansen, Reimersgade

1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54 95 15 01,

e-mail: hen.johansen@gmail.com.

riddergården

i Nakskov. Gode historier gør

lykke. Fortælleren Per Hammerich fører

os ud fantasiens vinger. Der serveres

kaffe/the og kage. Pris 60 kr. Tilmelding



NÆSTVED

Formand: Merete Frederiksen,

Fjordbakken 5, Dyves Bro,

4700 Næstved, tlf. 55 77 20 25,

e-mail: mkfrederiksen@stofanet.dk.

kl. 14 i Skt. Jørgens Kirke

afholdes gudstjeneste for hørehæmmede

af prædikant Peter Hansen, som er præst for

hørehæmmede øst for Storebælt. Alt bliver

tekstet, og der vil foreligge en kopi af prædiken.

Der serveres kaffe efter gudstjenesten.

Alle er velkomne. Der er mulighed for at blive

kørt til og fra kirken. Transport kan bestilles

kirkens kontor tlf. 55737110.

ODSHERRED

Formand: Doris Jensen, Lyder Høyersvej

17, 4571 Grevinge, tlf. 59 65 95 14.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Pakhuset i Nykøbing Sjælland.

RINGSTED

Pt. ingen aktiv bestyrelse.

Kontaktperson: Kurt Christensen, Vilhelm

Andersensvej 20, 1. tv., 4100 Ringsted,

tlf. 57 61 11 41.

aktiviteter & adresser

ROSKILDE

Formand: Svend Stennicke Larsen,

Lyngevej 34, Ny Fløng,

2640 Hedehusene, tlf. 46 56 03 07,

fax. 46 56 03 37, e-mail: stennicke@it.dk

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Fysio Centret, Københavnsvej 170, 4000

Roskilde. Bus 123 kører næsten til døren,

stå af ved stoppested ”Roskilde Postcenter”.

Faste minuttal fra stationen: 24-44-

04. Se endvidere www.hoereforeningen.

dk/roskilde

. Aflysning. Pga.

problemer med at skaffe mødelokaler er vi

desværre nødt til at aflyse mødet den 6.

marts. Vi håber, at der snart kommer en

afklaring , hvor vi skal have vores faste

mødelokaler. Nærmere oplysninger hos

formanden.

kl. 15 – ca. 17

CSU, Elisagårdsvej 7, 4000 Roskilde.

Bemærk! Ny dato og nyt mødested! Møde

i hyggeklubben. Kom og vær med denne

eftermiddag, hvor vi igen hygger os sammen,

som altid hørehæmmedes betingelser.

Kaffe/te og kager – pris 20 kr.


inviterer lokalafdelingen tur til Rügen i

Tyskland. Da der er begrænsede pladser,

skal vi bede om tilmelding nu. Turen gennemføres

af busselskabet Ørslev Rejser.

Pris kr. 2800. Enkeltværelsestillæg kr.

350. Buskørsel i firestjernet bus, hotelophold,

halvpension, udflugter inkl. entreer

og dansk rejseleder. Tag gerne familie og

venner med. Kontakt formanden for at få

tilsendt brochure og tilmeldingsskema.

SLAGELSE

Formand: Agnes Munkhøj Nielsen, Kildevænget

4, 4200 Slagelse, tlf. 25 70 67 50,

e-mail: flemagnes@stofanet.dk

SOLRØD

Pt. ingen bestyrelse.

Tlf. 36 75 42 00,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

SORØ

Formand: Elsebeth Søndergaard,

tlf. 57 83 48 10,

e-mail: elsebeth@vip.cypercity.dk.

Fast mødested, når andet ikke er angivet:

Kaarsbergcentret, Sorø.

kl. 14 i Degneparken

1 i Dianalund kommer tidligere

sognepræst ved Jyderup Statsfængsel

Inge Glahn og fortæller om sit liv som

fængselspræst.

HØRELSEN 43


aktiviteter & adresser

STEVNS

Formand Preben Elstrøm,

Lyderslev Bygade 7,

4660 St. Heddinge, tlf. 56 50 82 32,

e-mail:elstroem@privat.dk

VORDINGBORG

Formand: Jørn Nielsen, Ildervænget 4,

Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf. 55 37 21 86,

e-mail: jejoe@nyraad.net

lænderhavens

Forsamlingshus, Fuglebakken

3 i Vordingborg kommer hovedbestyrelsesmedlem

Karl Dirksen og fortæller

om Høreforeningens historie i anledning

Højskoleaften med

Peter Mygind

Torsdag den 29. marts 2012

Castberggård

”Jeg kunne hvad jeg ville”

Peter Myginds rejse fra fødsel til nu har

bestemt ikke været gnidningsfri, men den

har været det hele værd. Igennem meget

personlige historier fortælles der om viljen til

at ville frem i livet, selv i modvind. Det har

handlet om ikke at give op. Det har handlet

om at dukke op som en korkprop i vandet,

der, gentagne gange, dunkes ned.

Foredraget hiver dig med en rutsjebanetur

i Peter Myginds personlige- og professionelle

liv. Ved hjælp af ironiske og sjove indslag,

indvies publikum i måden hvor han selv

opdagede, at det handler om at tro sig

selv. En tro, der først opstår, når du tør

udfordre og tage dig selv alvorligt.

Læs mere www.cbg.dk

Inden foredraget vil der være en stor

buffet med lækre og spændende retter.

Billetpris

Foredrag inkl. buffet: Kr. 185,-

Foredrag: Kr. 125,-

Bestil billetter her

Foredraget bliver afviklet med

hørehensyn: TS-tolk, TSK-tolk,

skrivetolk og teleslynge.

44 HØRELSEN

af 100 års jubilæet. Kaffe/te og vand kan

købes. Der vil være teleslynge og skrivetolk.

Alle er velkomne. Tilmelding senest


DØVBLEVNE

Kontakt: Jørgen Føhns, Boholtevej 15,

2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56 65 43 86,

e-mail: foehnsebasse@mail.tele.dk

HØREHÆMMEDE BØRNS FORÆLDRE

Kontakt: Morten Nielsen, Blåbærvej 25,

Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06,

e-mail: hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk

17.30 – 19.00:

Stor buffet

19.30 – 21.30:

Foredrag: Peter Mygind

Sidste frist for køb

af billetter er

torsdag

den 28. marts

kl. 19:30

Castberggård, Østerskovvej 1,

Urlev - 8722 Hedensted

HØRETAB?

-ingen hindring













Menière- og tinnitus


Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan

hjælpe dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig

videre til relevante personer i sundhedsvæsnet.

Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele

landet. De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår

derfor din situation.

Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje

til at komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne

er ikke læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem

– sygdomsbehandling er lægens opgave.

Kontaktpersonerne har tavshedspligt.

Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage.


Arbejdsmarkeds- og socialudvalget:

Formand: Dorthe Sørensen

Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk

Døvblevneudvalget:

Formand: Trine Gaarsdahl

Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk

Støj- og Forebyggelsesudvalget:

Formand: Jens Peder Dalgaard

Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk

Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:

Formand: Carsten Hussing

Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk

Hørehæmmede Børns Forældreudvalg:

Formand: Else Marie Christensen

Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk

Kursusudvalget:

Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk

Menièreudvalget:


Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk

Tinnitusudvalget:

Formand: Frode Larsen

Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk

Ungdomsudvalget:

Formand: Nanna Lundt

Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk

Høreudvalget:

Formand: Ole Matthesen (konstitueret)

Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk

Cochlear Implant-udvalget:

Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk



Se nærmere www.hhoest.dk!

NÆSTVED – SØNDAG, DEN 4. MARTS

kl. 14.00 Skt. Jørgens Kirke, Parkvej 101, 4700 Næstved.

Prædikant: Peter Bjørn Hansen. Kaffe efter gudstjenesten

transport: henv. t. Skt. Jørgens Kirkes kontor, tlf. 55 73 71 10


KØBENHAVN N SØNDAG DEN 25. MARTS – HØJMESSE

kl. 10.00 Anna Kirke,

Prædikant: Peter Bjørn Hansen.

transport: Henvendelse til Peter Bjørn Hansen, tlf. 38 33 11 61,

e-mail: peha@km.dk


aktiviteter & adresser

SKADS – SØNDAG, DEN 4. MARTS

kl. 10:00 i Skads kirke (Skads Byvej 46, 6705 Esbjerg Ø)

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Finn Ryneld

og Høreforeningen Esbjerg-Fanø Lokalafdeling.

Frokost efter gudstjenesten

(35 kroner – foregår i Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705 Esbjerg Ø)



BILLUND – SØNDAG DEN 18. MARTS

kl. 10:30 i Billund kirke,

Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.

Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.

Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Peter Hjorth Fredensborg

og Høreforeningen Billund Lokalafdeling.

Frokost og højskoledag med foredrag efter gudstjenesten.

(50 kroner inklusiv frokost, kaffe og foredrag – foregår i Billund Centret

ved siden af kirken)

Tilmelding til frokost og gratis kirkebil, tlf. 76 76 76 00 eller


HADSUND – SØNDAG DEN 18. MARTS

kl. 11:00 i Hadsund kirke, (Kirkegade 10, 5560 Hadsund)

Skrivetolkning, teleslynge.

Prædikant: Pastor Søren Mathiasen.

Frokost efter gudstjenesten (foregår i præstegården, Kirkegade 8,

5560 Hadsund). Tilmelding til frokost senest mandag den 12. marts




Hørevenlig gudstjeneste arrangeret af Kontaktpræst Erik Bang

i samarbejde med Høreforeningen Mariagerfjord Lokalafdeling.

HØRELSEN 45


Ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt X)

Ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen

Fulde navn:

Fulde adresse:

Postnr. og by:

Kommune:

E-mail:

Tlf./fax/ ell. skr.tlf.:

mobilnr:

Cpr. nr:

Jeg/vi (sæt gerne flere krydser)

er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus

har CI har Mènière er støjfølsom

er rørende er i arbejde er under uddannelse

er arbejdsledig er førtidspensionist er efterløn

er folkepensionist acusticus neuronom

andet:

Ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:

Ægtefælles/samlevers navn

cpr. nr:

Har hørehæmmet barn/børn barn/børn har CI

Barnets navn:

cpr. nr:

høretab: db

Andre børn: Navne:

cpr. nr:

cpr.nr:

dato: Underskrift:

Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre

46

HØRELSEN

Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over

800.000 danskeres interesser høreområdet.

Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for

børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, CIopererede

og mennesker med tinnitus, menière eller andre

lyd- og høreproblemer.

Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.

Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og

høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at

håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem

rådgivning og netværksgrupper.

Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger

i alle landets kommuner.

Kontingent:

Kontingent: 285 kr. årligt.

Familiemedlemsskab: 420 kr. årligt.

Virksomhedsmedlemsskab: 5.000 kr årligt

Landsformand: Søren Dalmark

Næstformand: Ole Matthesen

Sekretariatet:

Kløverprisvej 10 B,

2650 Hvidovre,

e-mail: mail@hoereforeningen.dk

Telefon: 36 75 42 00

Telefax: 36 38 85 80

Teksttelefon: 36 38 85 72

Giro: 7 00 20 17

Telefontid: hverdage kl. 10-14

www.hoereforeningen.dk

Sekretariatets medarbejdere:

Pia Mikkelsen, sekretariatsleder

Jane Hochheim, bogholder

Dorte Hansen, medlemsansvarlig

Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent

Birgit Rasmussen, ledelsessekretær


Malene Brandt, kursuskonsulent

Tolkeformidlingen:

Tolkeformidlere Lisbet Helgogaard og

Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,

Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.

E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk

Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14

HØRELSEN er medlemsblad for Høreforeningen.

Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og

august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning

og deles ikke nødvendigvis af foreningen.

Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte

læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale

er den 4. i hver måned.

Redaktør: Irene Scharbau


Depressionsbehandling

gennem ørene

At ørene har stor betydning for mennesket

har alle dage været et faktum

her ’hørelsen’ og blandt vore læsere.

Men nu har ny forskning vist, at ørenes

betydning nok er endnu større end hitil

antaget.

To kliniske forsøg viser nemlig, at

hvis man projicerer hvidt lys ind gennem

øregangene, så er man i fuld gang

med effektivt at behandle sæsondepressioner.

De to kliniske forsøg blev præsenteret

det elfte International Forum

for Mood and Anxiety Disorders, der

i starten af november fandt sted i

Budapest. Forsøgsresultaterne er også

offentliggjort i International Journal of

Psychiatry in Clinical Practice.

Bag de to forsøgsrækker står Valkee,

opfinderen af verdens første hvidlys-headset,

og videnskabsfolk fra

University of Oulu i Finland.

– I vores første undersøgelse op-


sæsondepressioner ifølge dem selv

fuld helbredelse hen over de fire ugers

undersøgelsesperiode, hvor de fik otte

til tolv minutters hvidt lys sendt ind i

øregangene via det specialle headset,

bemærker professor Markku Tomonen,

MD, PhD og ledende undersøger de

to forsøgsrækker det finske universitet.

I den anden og randomiserede un-


led af svær sæsondepression, dagligt

12 minutters hjemme-behandling om

morgenen med én af tre forskellige lysstyrker.

Her viste der sig positive behand-


svær sæsondepression, og 47-62 procent

for folk med angstsymptomer.

– Undersøgelserne viser, at hvidt

lys kanaliseret ind i hjernen gennem

øregangene er en vigtig fremtidig

behandlingsmetode mod sæsonmæssige

affektive lidelser, fastslog professor

Timo Takala, der var med i arbejdet

forbundet med de to undersøgelser.

Briller med undertekster

TIL BIOGRAFBRUG

Sony har udviklet en såkaldt undertekst-brille,

der ”magisk” vis lover

at levere tekster lige foran øjnene, så

mennesker med høreproblemer ikke er

begrænset til biografforestillinger med

undertekster.

Action on Hearing Loss, tidligere

RNID, er Høreforeningens søsterorganisation,

og organisationens teknologiafdelingen

har fået brillen demonstreret.

Lederen af teknologiafdelingen,

Tom Fiddian, siger til søsterorganisationens

blad:

– Det tager ikke lang tid at vænne

sig til den lime-grønne tekst, der flyder

lige foran ens øjne. Brillerne er over-

raskende lette, og kan bruges med almindelige

briller, 3D-briller eller begge

dele. Man kan blandt andet justere

tekststørrelse og –position og selve

synslængden i brillen.

– På den negative side er dog, at

brillen med en ledning er forbundet

til en forholdsvis tung kontrolboks,

og indstillingsknapperne er ikke helt

nemme at finde ud af, specielt i mørket

i en biograf.

Vil du læse mere om undertekst-



Spændende højskolekurser

med hørehensyn

Glaskursus

1.610 kr.

Skab din egen unikke glaskunst

15. april - 20. april 2012

På kurset lærer du de helt grundlæggende

teknikker omkring ovnformet glas; glassets

historie og forskellige egenskaber, værktøjskendskab

og design.

Natur og Motion

1.860 kr.

Oplev naturen fra første række

6. maj - 11. maj 2012

Vi skal opleve istidslandskabetnes skove og

fjorde omkring Vejle og Horsens og gå

udvalgte strækninger af Hærvejen sammen

med naturvejleder Per Høgsbjerg

Højskole

2.075 kr.

for voksne CI - brugere

20. maj - 25. maj 2012

Vi ser hvordan høretab virker dig og

dine omgivelser, familiens kommunikation og

rollefordeling. Samt erfaringsudveksling.

Hver eftermiddage: Glaskunst og afspænding.

Tyrkiet

11.398 kr.

Antikkens Tyrkiet

24. maj - 2. juni 2012

Tag med til et land fyldt med kontraster -

hvor Orienten møder Europa. Vi besøger

bl.a. Pamukkales hvide kalkstensklipper,

ruinbyen Efesos, gådefulde Troja og

selvfølgelig Istanbul.

Et sted i Danmark

Thy, Mors og Hanherred

3. juni - 8. juni 2012

Her er højt til “loftet” og åbne vidder.

Udkants-Danmark er ikke så kantet endda,

men tvært imod fyldt med smukke

naturoplevelser og masser af nye indtryk.

2.550 kr.

Cypern

Seniorrejse

6. juni - 16. juni 2012

Vi tager til solens og kærlighedens ø, Cy-


vand med nyere historie og antikkens levn.

Vi bor i udkanten af Agia Napa, lækkert

All Inclusive hotel, med den smukkeste

udsigt.

Island

8.898 kr.

13.900 kr.

Rundrejse i det sydlige Island

25. juni - 4. juli 2012

Besøg den vilde og smukke vulkanø i

Nordatlanten. På denne rundtur det

sydlige Island, kommer du til at opleve den

storslåede natur sagaøen - fra

Reykjavik til Landmannalaugartil Vestmannaøerne.

Castberggård · Østerskovvej 1 · Urlev · 8722 Hedensted

Telefon 7568 7900 · Fax 7568 7799 · CVR 5057 2617 ·

admin@cbg.dk

– eller kig vores hjemmeside www.cbg.dk


grupperejser

HØRELSEN 47


NY CLEAR MODEL FRA WIDEX

Widex introducerer FUSION, en ny model i CLEAR TM 440 serien af trådløse høreapparater.

FUSION passer til de fl este typer høretab, fra minimalt til svært og meget svært høretab.

Som en del af CLEAR familien anvender FUSION patenteret WidexLink teknologi – den første

trådløse teknologi, som er specifi kt designet til høreapparater. For eksempel anvendes

det, vi kalder InterEar, hvilket vil sige, at to høreapparater koordineres og synkroniseres

problemfrit, og at de kommunikerer med hinanden op til 21 gange i sekundet. For brugere

med svært til meget svært høretab vil dette være første gang, de til fulde kan udnytte

fordelene ved det naturlige lydbillede, der fremkommer ved, at høreapparater er trådløst

forbundet med hinanden.

FUSION – én model, som passer til alle

Fleksibiliteten ved FUSION betyder, at høreapparatet

passer til de fl este typer høretab – minimalt til

svært og meget svært høretab.

FUSION kan tilpasses med tre forskellige højttalere

samt fl ere eartips og individuelle ørepropper, alt

efter hvad der passer til den enkeltes behov.

Større ydeevne

Selvom FUSION er et utroligt lille høreapparat, er

der plads til et 312 batteri, som er nemt at håndtere,

og som giver meget lang batteri-levetid og optimal

ydeevne.

Telefonopkald i begge høreapparater

Telefon+ funktionen behandler og sender telefonsignaler

fra det ene høreapparat til det andet uden

forsinkelse. Det betyder, at du for første gang kan

høre opkald fra mobil- og fastnettelefon i begge

høreapparater uden at skulle bruge ekstraudstyr.

For yderligere information se

eller bestil brochurer www.widex.dk

Reduceret vindstøj

Vindstøj er et generelt problem. FUSION indeholder

et nyt og forbedret mikrofondæksel, som reducerer

vindstøj betydeligt.

Ny, stabil og robust telespole

En ny, stabil og robust telespole er designet specielt

til at passe ind i det utroligt lille FUSION høreapparat,

hvilket gør det nemmere at anvende telespolen i

fl ere lyttesituationer.

DEX–audioudstyr

Widex CLEARFUSION høreapparater

åbner op for en helt ny verden af

lyd. Med vores unikke DEX-audioudstyr,

designet til trådløs kommunikation, kan

brugerne nu udnytte hele lydbilledet.

Teknologien i hjertet af DEX-enhederne

betyder, at FUSION kan kommunikere

nemt, øjeblikkeligt og uden forstyrrelse

til en fjernbetjening, et fjernsyn eller en

mobiltelefon.

Afsender:

Høreforeningen

Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre

More magazines by this user
Similar magazines