bladet ØStJYllaNd

onlinecatalog.dk

bladet ØStJYllaNd

hk

6IDEcEMBER2012

FAVRSKOV

NORDDJURS

ODDER

RANDERS

SAMSØ

SILKEBORG

SKANDERBORG

SYDDJURS

AARHUS

bladet

ØStJYllaNd

OK13: HK STAT KRÆVER

HØJeRe lØN OG

StØRRe tRYGHed

OK13:

HK KOMMUNAL

Vil beSkYtte

de tillidSValGte

dAgpENgEREfORMEN:

kaMPeN

FORtSÆtteR

NÅR RetteN taleR

BENTE: JEG FIK OPREJSNING

EFTER USAGLIG OPSIGELSE

dÅRLIgT pSYKISK

ARBEJdSMILJØ:

kOlde ViNde

GeNNeM ÅbeNt

kONtORlaNdSkab

SKAT NEdLÆggER

REgIONER:

FRYGt FOR FleRe

beSPaRelSeR

VEd fROKOSTBORdET:

VORe HÆNdeR eR

ikke kOlde


Leder

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

Hk | ØSTJYLLAND

Hk Østjylland:

Sødalsparken 22, 8220 Brabrand

Telefon: 7011 4545 (alle afdelinger)

Fax: 8612 3458

www.hk.dk/oestjylland

a-kassen:

Tlf. 7010 6789

Redaktion:

Fællesformand Viggo Thinggaard

(ansvarshavende redaktør).

Journalisterne Kurt Balle Jensen og

Peter Lodahl, Pressebureauet Silkeborg.

En redaktionsgruppe nedsat af HK Østjylland.

Forside: Bente Lindskou Lindbis fik oprejsning,

da hun sammen med HK gik rettens vej i kampen

mod en usaglig opsigelse.

Oplag: 32.000

Næste nummer 18. januar 2013.

Deadline: Se hjemmesiden.

Stof til bladet mailes til: margit.bruun@hk.dk

Redaktionen forbeholder sig ret til at

redigere tilsendte indlæg.

Artikler fra HK Østjylland kan citeres

med kildeangivelse. Eftertryk af artikler

kun ifølge aftale med redaktionen.

Tekst og foto: Pressebureauet Silkeborg/

Jørgen Ploug (hvor ikke andet er anført).

Layout: Scanprint.dk

Tryk: Colorprint

HK Østjylland er medlemsblad for HK´ere i

Favrskov, Norddjurs, Odder, Randers, Samsø,

Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus

kommuner. Bladet sendes desuden til fagforeninger,

kommuner, presse, uddannelses­

institutioner og øvrige samarbejdspartnere.

Åbningstider:

• Sødalsparken 22, 8220 Brabrand

Fax: 8612 3458

Mandag­onsdag: Kl. 9.00­15.00

Torsdag: Kl. 9.00­17.00

Fredag: Kl. 9.00­13.00

• Østervold 18, 8900 Randers C

Fax: 8912 2300

Mandag og onsdag: Kl. 9.00­15.00

Fredag: Kl. 9.00­13.00

Tirsdag og torsdag: Lukket

• Vestergade 43, 8600 Silkeborg

Fax: 8612 3458

Tirsdag og torsdag: Kl. 9.00­15.00

Mandag, onsdag, fredag: Lukket

• Lillegade 24, 8500 Grenaa

Fax: 8632 6520

Tirsdag: Kl. 9.00­15.00

Mandag, onsdag, torsdag og fredag: Lukket

2

SekTOrFOrmand

LeO jenSen,

Hk STaT

ØSTjyLLand

SekTOrFOrmand

CLiFF PræSTegaard,

Hk HandeL

ØSTjyLLand

748 tillidSValGte

kaN ikke taGe FeJl!

Under overskriften ”Hjælp de arbejdsløse

nu” indrykkede LO fagbevægelsen i Aarhus

for kort tid siden en annonce i flere

dagblade. I annoncen havde 748 tillidsvalgte

skrevet under på, at dagpengeperioden

skal forlænges og optjeningsperioden

forkortes.

Underskrifterne var indsamlet i løbet

af få dage i Aarhus-området, og de mange

tillidsvalgte repræsenterer de tilknyttede

LO-fagforeninger. Alene fra HK Østjylland

havde omkring 200 tillidsvalgte på

private og offentlige HK arbejdspladser

skrevet under.

Når så mange på så kort tid lægger

navn til en opfordring til politikerne om at

ændre dagpengereformen, siger det noget

om den oprigtige bekymring på arbejdspladserne.

Den borgerlige regering vedtog

i sin tid reformen med støtte fra Dansk

Folkeparti og Det Radikale Venstre, men

den nuværende regering har accepteret,

at reformen nu slår igennem efter et halvt

års udsættelse. Dermed bliver det også

den nuværende regerings ansvar.

Da aftalen med arbejdsgiverne om

akutjob blev meldt ud, slog flere af regeringens

medlemmer ud med armene og

meddelte frejdigt, at problemet nu nærmest

var løst. Det er vi meget uenige i. Vi

deler de mange tillidsvalgtes bekymring,

og forliget om finansloven ændrer ikke på

FæLLeSFOrmand

ViggO THinggaard,

Hk ØSTjyLLand

SekTOrFOrmand

HanS-Henrik HanSen,

Hk kOmmunaL

ØSTjyLLand

SekTOrFOrmand

Frederik VeSTer,

Hk PriVaT

ØSTjyLLand

behovet for en langsigtet løsning. De udfaldstruede

kan få kontanthjælp i et halvt

år, hvis de siger ja til at uddanne sig, men

for mange betyder det en stor nedgang i

indkomsten, og hvad sker der, når det halve

år er gået?

Der er blevet fokuseret meget på de

mange, der ved årsskiftet mister dagpengene,

når reformen træder i kraft. Men

problemet bliver jo ikke mindre de kommende

måneder, hvor der efter beregningerne

fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke

hver måned vil være mindst 1600,

der mister retten til dagpenge.

Vi har på den baggrund et budskab til

de 748 tillidsvalgte, der skrev under på opfordringen

til politikerne: Vi lover i HK

Østjylland at holde fast og fortsætte kampen

for en ændring af dagpengesystemet.

Og til vore lokalt valgte folketingsmedlemmer:

I får ikke fred for os, før vi har fået

trygheden på arbejdsmarkedet tilbage.

’For mange betyder det en

stor nedgang i indkomsten,

og hvad sker der, når det

halve år er gået?


Hk HaNdel ØStJYllaNd

Fik aFSkaFFet

NÆStFORMaNdSPOSt

– Det er på tide, at vi bruger pengene på den

direkte medlemskontakt, og vi har nok i en stærk

formand, som sammen med sektorbestyrelsen

samler HK Handel.

Sådan sagde Cliff Præstegard, formand for

HK Handel Østjylland, da han på kongressen

indstillede afdelingens forslag om at afskaffe

posten som fuldtidslønnet næstformand i

sektoren. Formand Jørgen Hoppe argumenterede

imod, men efter debat i salen stemte 131 ud af

221 stemmeberettigede for forslaget, og kun en

enkelt undlod at stemme. Her har fotograf Karin

Meldgaard Henriksen foreviget HK Østjyllands

bord umiddelbart efter forslagets vedtagelse.

HK ØSTJYLLAND – AuguST 2012 – www.HK.DK/oeSTJYLLAND

De konkrete resultater af projekter med jobrotation

i østjyske kommuner siger det klart og

tydeligt: Alle vinder ved disse projekter, der sikrer

fastansatte HK’ere efteruddannelse og får ledige

HK’ere i arbejde. Formand for HK Kommunal

Østjylland, Hans-Henrik Hansen, håber på den baggrund

på flere lignende projekter:

- Ja, jeg håber, det spreder sig. Det er en god måde at

bruge løntilskudskroner aktivt på, for der har været alt for

mange eksempler på passiv aktivering, der ikke fører til noget.

Her har vi gode eksempler på, at ledige rent faktisk kan

få fast arbejde efter at have fungeret som vikarer som led i jobrotation.

Og fra vore medlemmer hører vi, at disse projekter med

systematisk efteruddannelse er noget, de har efterlyst i årevis. Derfor

håber vi, at flere kommuner vil følge trop, og at de kommuner, der allerede

har erfaringer med jobrotation, fortsætter ad denne vej, siger Hans-

Henrik Hansen.

12

JOBROTATION

Erfaringer fra rotationsprojekter

i Randers, Silkeborg og Aarhus

kan bruges som løftestang

for lignende projekter, mener

sektorformand for HK Kommunal

Østjylland

det SkReV Vi

– det Skete deR...

I forrige udgave af HK Østjyllands medlemsblad havde

vi fokus på jobrotation. Under overskriften ”Det roterer

i østjyske kommuner” fortalte vi om konkrete projekter,

der allerede er i gang, eller som er under planlægning.

Vi kan konstatere, at det fortsat roterer. Idéen med

at lade ansatte få uddannelse, mens ledige er vikarer,

er ikke blevet mindre aktuel nu, hvor indsatsen for

udfaldstruede sætter fokus på jobrotation som en af

vejene frem.

Imens tænkes der langsigtet i blandt andet Randers

Kommune. Her er det i budgetforlig 2013-2015 besluttet

at intensivere indsatsen for jobrotation yderligere,

og beslutningen er truffet efter nærmere aftale med

de faglige organisationer. I de seneste tre år har kommunens

særlige ”Center for Kompetenceudvikling og

Jobrotation” betydet stigende aktivitet, og nu er man

altså i Randers klar til at skrue yderligere op for jobrotationen.

iNdHOld

4 OK13 HK STAT: Højere løn, større tryghed – og så

handler det om kompetence

6 OK13 HK KOMMUNAL: Bevar beskyttelsen af de

tillidsvalgte

8 Kampen mod dagpengereformen fortsætter

10 Kolde vinde gennem åbent kontorlandskab

12-15 TEMA: Når retten skal tale

Det roterer i østjyske kommuner

Det vigtige tandhjul. Den ledige, der får job som vikar i et

rotationsprojekt, er det lille hjul, der får de andre til at

rotere. Vikaren frigør fastansatte til efteruddannelse, og

i mange tilfælde ender det i fast beskæftigelse.

Halvdelen fik arbejde

I Randers har der været gennemført et rotationsprojekt

med omkring 80 kommunalt

ansatte HK’ere. Projektet betød, at

blandt andet skolesekretærer, klinikassistenter

og administrativt personale på rådhuset

fik kompetenceudvikling i form af

modulet Organisation under akademiuddannelsen.

22 ledige deltog i projektet og var

i kortere eller længere tid vikarer for de fastansatte,

mens disse var på kursus. Derudover

deltog opsagte medarbejdere fra Center for

Beskæftigelse og Revalidering, og hovedparten

af disse og knap halvdelen af vikarerne fik fast

arbejde som følge af rotationsprojektet.

I Silkeborg har 74 kommunalt ansatte HK’ere

været på seks ugers kurser i første halvår af 2012,

og 16 vikarer erstattede dem efter først at have fået

gennemgået en uges kursus. Også herfra er erfaringerne,

at flere af de ledige er blevet fastansat.

I Aarhus vil man blandt andet bruge erfaringerne fra

Randers og Silkeborg i et planlagt rotationsprojekt, hvor de

ansatte på Jobcentret skal efteruddannes, mens vikarer afløser

dem. Projektet er i skrivende stund i planlægningsfasen, men

meget tyder på, at både dette projekt og flere andre rotationsprojekter

de kommende år vil medvirke til såvel kompetenceløft for de

ansatte som forbedring af de lediges jobmuligheder.

Det er ikke kun i kommunerne, de offentligt ansatte HK’ere tilbydes efteruddannelse

gennem rotationsprojekter. Også i Region Midt satses der på jobrotation

som redskab til udvikling for såvel ansatte som ledige.

16 Frygter flere besparelser efter SKAT’s nedlæggelse

af regioner

18 HK’ere i Aarhus Kommunes Sundhed og Omsorg:

Vore hænder er ikke kolde.

13 HK ØSTJYLLAND – AuguST 2012 – www.HK.DK/oeSTJYLLAND

JOBROTATION

IndhoLd

3 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand


oK 2013 – Stat

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

Kravet er

HØJeRe lØN og

StØRRe tRYGHed

Medlemmer af HK Stat har i en undersøgelse op til forhandlingerne om

ny overenskomst prioriteret løn højt sammen med bedre pensioner og

mere tryghed i ansættelsen

Hvis reallønnen og dermed købekraften

skal bevares, kræver det lønstigninger.

Medlemmerne i HK Stat har da også i en

undersøgelse givet et klart signal til forhandlerne:

HK skal arbejde for generelle

lønstigninger. Derudover vil HK Stat kræve,

at medlemmerne på statens arbejdspladser

får ret til samtaler med lederen,

hvor de kan fremlægge deres forventninger

til deres løns udvikling. På disse såkaldte

lønforventningssamtaler skal forventninger

så kunne sættes i relation til

kompetencer, opgaver osv., og samtalerne

skal efterfølgende kunne danne grundlag

for egentlig lønforhandling.

Ikke alle synes imidlertid, at det er en

god ide. Aase Pedersen Rakkolainen er

fællestillidsrepræsentant for 4.500 teknisk-administrative

medarbejdere på Aarhus

Universitet, og hun mener ikke, at

forventningssamtaler er vejen frem:

– Nej, vi har afprøvet det her på universitetet,

og det var efter min mening

ikke den store succes. Lederen kan jo godt

komme med nogle uforpligtende tilsagn

om, at forventninger til lønnens udvikling

vil blive imødekommet, og bliver de det

så alligevel ikke, ender det bare i en stor

skuffelse. Fra ledelsens side kan de jo altid

sige, at pengene alligevel ikke er til at

opfylde forventningerne. Vi har i forvejen

MUS-samtalerne, og her kan der også diskuteres

forventninger, og hvilke kompe-

4

tencer den enkelte skal tilegne sig for at

kunne få en bedre løn. Så jeg kan egentlig

ikke se ideen i også at indføre lønforventningssamtaler,

men jeg ved godt, at jeg er

i mindretal i HK Stat, siger Aase Pedersen

Rakkolainen.

Nye lønkriterier

Til gengæld er hun helt enig i et andet

krav ved forhandlingerne: Der skal ske en

ændring af lønsatserne, og så skal kriterierne

for placering i de forskellige løngrupper

skrives om:

– Det er faktisk et krav, vi har stillet fra

HK Stat Østjylland, siger Aase Pedersen

Rakkolainen.

– Kriterierne er vel 20 år gamle og helt

forældede, og de hænger ikke sammen

med virkeligheden på arbejdspladserne.

Der er tre forskellige satser, og beskrivelserne

for, hvad der kræves for at man kan

indplaceres i de forskellige grupper, holder

slet ikke. Blandt andet skal man nærmest

være afdelingsleder for at kunne få

løn som overassistent. Desuden er for eksempel

IT og sprog ikke en del af kriterierne,

og det er med til at gøre dem utidssvarende,

siger fællestillidsrepræsentanten

på Aarhus Universitet.

Der er nu nedsat et udvalg, der skal

komme med forslag til nye kriterier for de

forskellige løngrupper.


Fællestillidsrepræsentant aase Pedersen

rakkolainen, aarhus universitet: Vi har lokalt

diskuteret kriterierne for de enkelte løngrupper,

og det har ført til krav om, at kriterierne nu

skrives om og bliver med tidssvarende.

Medlemmerne i HK Stat vil have lønstigninger

og mere tryghed i ansættelsen.

Her er mulighed for udvikling af kompetencer

afgørende, og derfor skal arbejdsgiverne

i højere grad forpligtes til skabe

rammer og planer for udvikling for de enkelte

medarbejdere. Det mener formand

for HK Stat Østjylland, Leo Jensen:

– Blandt vore krav til overenskomsterne

er, at statens arbejdsgivere får pligt til

at udarbejde en plan for udvikling af de

medarbejdere, der ikke har haft lønstigninger

de sidste tre år. De skal gennem

kompetenceudvikling have mulighed for

at få et løft i lønnen, siger sektorformanden.

Inddragelse ved omstilling

Flere kvalifikationer kan give mere i løn,

men det kan også give større tryghed. HK

Stat vil i det hele taget have mere tryghed

i ansættelsen, og der stilles i den forbindelse

krav om en omstillings- og tryghedsaftale.

OK13

Stat

Det handler jo om

kOMPeteNceR

Tryghed på arbejdspladsen og mulighed for bedre løn hænger tæt

sammen med kompetenceudvikling. Derfor skal arbejdsgiverne have

pligt til at udarbejde planer for de medarbejdere, der lønmæssigt

”hænger fast”, siger formand for HK Stat Østjylland, Leo Jensen

oK 2013 – Stat

– En sådan rammeaftale skal sikre rettigheder

og inddragelse i processerne ved

omstillinger på statens arbejdspladser.

Kontinuerlig, systematisk og strategisk

kompetenceudvikling vil dog fortsat være

afgørende for tryghed i ansættelsen, og

det er også det, der kan fastholde og styrke

HK’ernes værdi på arbejdsmarkedet, siger

Leo Jensen.

I en tid, hvor der ikke kan forventes de

store lønstigninger, er forventningerne

først og fremmest en lønudvikling, hvor

købekraften fastholdes. Men ellers vil HK

Stat gøre alt for at sikre HK’ernes muligheder

på arbejdsmarkedet gennem kompetenceudvikling,

og det vil komme til

at præge overenskomstforhandlingerne.

Kravene mellem HK Stat på den ene side

og finansministeren og Moderniserings-

www.hK.dK/oeStJYLLand


styrelsen på den anden side udveksles i

december, og hermed er startskuddet til

2012

OK2013 givet.

december – ØStJYLLand

5 hK


oK 2013 – KommunaL

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

Vi skal passe på

de tillidSValGte

Rita Stokholm Vinding, Jobcenter Syddjurs, frygter en glidebane hen imod mere utrygge kommunale

arbejdspladser, hvis KL får lov til at fjerne beskyttelsen af de tillidsvalgte

KL vil gerne have færre medarbejdere

med tillidspost beskyttet mod opsigelse.

Beskyttelsen betyder mindre frie hænder

for kommunerne, når der skal afskediges

ved sparerunder, og det bør der laves om

på, lyder meldingen fra KL inden overenskomstforhandlingerne

går i gang.

– Men det er en dårlig idé, og jeg håber,

at de tænker sig godt om i KL. Det er

6

de tillidsvalgte, der sikrer fred og ro på arbejdspladsen,

og de er inde over ved ansættelser,

og når der forhandles løn mv.

Det er også de tillidsvalgte, de øvrige medarbejdere

kan gå til, når de har noget, de

mener bør ændres. Tillidsrepræsentanterne

går i spidsen, og netop fordi de er beskyttet,

kan de trygt henvende sig til ledelsen

med de emner, deres kolleger ønsker

– det er en farlig glidebane, hvis kL får

held til at begrænse beskyttelsen af

de tillidsvalgte, mener rita Stokholm

Vinding, Syddjurs kommune.

taget op. Det ved kollegerne, og derfor lader

de deres tillidsrepræsentanter tage sig

af de også mere svære sager. Hvis der ændres

på det, bliver det en farlig glidebane,

og så går det ud over trygheden, mener

Rita Stokholm Vinding, der selv er tillidsvalgt

for de ansatte på Jobcenter og Ydelseskontor

i Syddjurs Kommune.

Hun håber, at de kommunale arbejds-


OK13

KOMMUNAL

pladser også fremover vil være præget af

dialog mellem ledelse og medarbejdere,

selv om det virker som om, KL lægger op

til et opgør med det system, der traditionelt

har betydet tryghed, medarbejderinvolvering

og beskyttelse af de tillidsvalgte.

Overskud til uddannelse

Også når det gælder uddannelse, opfordrer

Rita Stokholm Vinding forhandlerne

fra HK til at stå fast. Mulighederne for uddannelse

bør forbedres og ikke forringes,

mener hun:

– Hvis mere efter- og videreuddannelse

skal foregå i fritiden, er jeg bange for,

at flere melder fra. Det går meget stærkt

i kommunerne i dag, og så kan det være

svært at finde overskud til uddannelse

uden for arbejdstid. Og uddannelse er

utrolig vigtigt, og det gælder for alle, også

dem der måske ikke har så mange år tilbage

på arbejdsmarkedet. Det er dem, der

ikke sørger for at tilegne sig de nødvendige

kvalifikationer, der er i fare, når kommunerne

gennemfører sparerunder. Men

uddannelse skal fortsat kunne foregå i arbejdstiden.

Tænk på børnefamilierne, der

i forvejen har svært ved at få tingene til at

hænge sammen. Det kan nemt være dem,

der tidsmæssigt vil få mindst overskud,

hvis uddannelsen skal foregå i fritiden, og

som derfor siger nej. I øvrigt tager uddannelse

jo allerede i dag en del af fritiden,

fordi der skal læses lektier, løses opgaver

osv., siger Rita Stokholm Vinding.

Hun giver ikke meget for det, når KL

henviser til det private, hvor mange uddanner

sig videre i fritiden.

– Det kan man godt finde eksempler

på, men her ser vi desværre også, hvordan

familier går i opløsning, fordi begge parter

skal pleje en karriere, og tiden går fra

familielivet. Det er vel ikke den vej, vi skal

gå på det kommunale område, siger tillidsrepræsentanten

i Syddjurs Kommune.

HK Kommunal

Østjylland

RYkkeR ud

Den 7. december 2012 går startskuddet for overenskomstforhandlingerne på

det kommunale område. Hvad kan vi forvente os? Hvad vil HK, og hvad vil

KL? Hvor kan forhandlingerne blive særligt svære? HK Kommunal Østjylland

holder møde med klubber i kommuner over hele området for på den

måde at få en god kommunikation med medlemmerne. Et af de steder, der

har været møde, er i Syddjurs Kommune, hvor 37 deltog i et fyraftensmøde

– Vi fik en god snak om, hvilke krav HK kommer med, og hvilke krav,

Kommunernes Landsforening kommer med. Hvad vil hver især af parterne?

Det blev også til en god snak om, hvordan forhandlingerne foregår, fortæller

faglig konsulent Ditte Finsen, HK Kommunal Østjylland.

– Et af de punkter, parterne er enige om at drøfte, er uddannelse, men udgangspunktet

er vidt forskelligt. KL lægger op til, at medarbejderne selv skal

betale, og at uddannelse i højere grad end nu skal ligge uden for arbejdstiden.

Fra HK’s side har vi fremført, at vi gerne vil være med til at se på uddannelse

med nye øjne, men udgangspunktet er, at vi skal have forbedret rettighederne

til uddannelse. Det er nødvendigt med kompetenceløft, for grunduddannelsen

er ikke nok mere, kompetencerne skal forbedres løbende og

væsentligt. Vi frygter, at arbejdsgivernes udspil kan gå ud over motivationen,

hvis det bliver en realitet. Men det betyder ikke, at vi er helt afvisende over for

en form for medfinansiering og måske oprettelse af kompetencefonde, som

vi kender det fra det private, siger Ditte Finsen.

Endnu et vigtigt punkt fra KL kan forvente modstand fra HK:

– Arbejdsgiverne vil gerne have mere plads og frihed til ledelse, lyder det.

Men bag disse ord kan vi godt frygte, at der ligger et ønske om at gøre op

med nogle traditioner på det kommunale område. Her har det altid været kutyme,

at man snakker om tingene, at medarbejdere involveres og har en høj

grad af indflydelse. Det virker som om, KL vil have banet vejen for en mere

bastant form for ledelse, og det er nok noget af det, der vil komme til at fylde

en del under forhandlingerne, siger Ditte Finsen.

oK 2013 – KommunaL

7 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand


udFaLdStruede

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

den 1. januar 2013 går mange langtidsledige fra dagpenge til kontanthjælp og får dermed stor nedgang i indkomsten. Såvel fagforeningerne og a-kasserne som de

østjyske jobcentre arbejder i disse uger på højtryk for at skaffe akutjob til langtidsledige. med regeringen og enhedslistens forlig om finansloven kan ledige, hvis

dagpengeperiode udløber i første halvår af 2013, få et halvt års kontanthjælp, hvis de siger ja til et uddannelsesforløb. men det er en stakket frist, så der skal fortsat

skaffes jobs til udfaldstruede.

Og kampen fortsætter...

Om få uger træder reformen af loven om dagpenge i kraft, og mange står til at miste hele deres

indkomstgrundlag. I HK Østjylland skrues der op for indsatsen

Der er mange, der glæder sig til jul og

nytår i denne tid, men der er også dem,

der med stor bekymring ser mod kalenderen

og slet ikke bryder sig om, at årsskiftet

nærmer sig. Den dagpengereform,

der blev vedtaget af den tidligere regering,

træder i kraft ved indgangen til 2013,

og trods politiske initiativer tyder alt på,

at mange vil miste retten til dagpenge til

nytår eller i månederne derefter.

HK Østjylland har allerede længe gjort

en ekstraordinær indsats for at hjælpe de

HK’ere, der den kommende tid mister

dagpengene, og denne indsats er der på

det seneste blevet skruet yderligere op for.

– Det vigtige er, at vi nu får formidlet

nogle jobs, og her har vi på flere måder

intensiveret indsatsen, siger kontorchef

Berit Dehli, HK Østjylland.

8

– De langtidsledige, vi er i kontakt

med, deler vi op på brancher, og listerne

gives så videre til vore faglige konsulenter,

der hver især kan gøre en indsats inden

for den branche, de arbejder med. De havde

desuden listerne med ude på arbejdspladsbesøg

i forbindelse med LO Aarhus’

kampagne ”Tryghed”, og i det hele taget er

alle gode kræfter blevet mobiliseret til at

gøre en så målrettet indsats som muligt.

Dertil kommer, at Job og Vejledning i HK

Østjylland naturligvis er i ”alarmberedskab”,

siger Berit Delhi.

Voksenlærlinge

Også på andre fronter kæmpes der. HK

Østjylland har holdt informationsmøde

med ledige, der gerne vil i gang som voksenlærlinge,

for at informere dem om

mulighederne, økonomi, osv. Denne indsats

fortsætter, og HK Østjylland forsøger

desuden gennem motivering og orientering

om retten til uddannelse at få flere

fastansatte til at bruge denne ret. Dels for

at løfte egne kvalifikationer, dels fordi det

giver plads til vikarer og dermed kan give

en ledig et job.

– Endelig kører vi kampagnen ”Tip et

Job”, hvor medlemmer kan henvende sig,

så snart de hører om et ledigt job, et vikariat

eller lignende. Det giver løbende tips,

der kan udmønte sig i konkrete jobtilbud,

siger Berit Delhi.


udnyt muligheden

for uddannelse

HK Østjylland går i offensiven for en langsigtet forbedring

af dagpengesystemet, så ledighed erstattes af uddannelse.

Samtidig opfordres medlemmer på arbejdspladserne til at

udnytte deres ret til at opkvalificere sig

Da 748 østjyske tillidsvalgte sidst i oktober

i store dagbladsannoncer stillede krav

om længere dagpengeperiode og kortere

optjeningsperiode, spillede HK Østjylland

en central rolle, både i initiativet og

som medunderskrivere. Også gennem politiske

kontakter arbejder HK på at få en

mere langsigtet løsning, for det er ikke

nok at gøre noget for dem, der her og nu

er tæt på at miste retten til dagpenge. Problemet

vil også være der fremover, og alene

i HK Østjylland vil omkring 80 ledige

miste retten til dagpenge hver måned.

– Politikerne bliver nødt til at erkende,

at der er behov for en langsigtet løsning,

og det har vi sagt klart til de politikere,

der er valgt i vort område, siger fællesformand

Viggo Thinggaard, HK Østjylland.

– Vi skal have et system, hvor ledighed

erstattes af uddannelse, og hvor vi dermed

udnytter den nuværende situation med

høj ledighed til at få løftet den samlede

arbejdsstyrke. Men det skal vel at mærke

være et system, hvor ingen må gå fra hus

og hjem, fordi de mister deres job.

Selvvalgt uddannelse

Desværre er det netop, hvad mange

HK’ere risikerer at gøre den kommende

tid – også selv om regeringen og Enhedslistens

finanslov sikrer, at ingen det næste

halve år står helt uden indtægt.

Dem, der mister retten til dagpenge, kan

normalt få den lavere kontanthjælp, men

også denne kasse smækkes i for manges

vedkommende, og så kan resultatet blive

tvangsauktioner. Hvis man for eksempel

har en ægtefælle i arbejde, er man i de fleste

tilfælde ikke berettiget til kontanthjælp.

Det samme er tilfældet, hvis man bor i eget

hus, for så har man en formue, uanset om

det er muligt at sælge huset eller ej. Dermed

står den ledige helt uden indkomst.

På den baggrund opfordrer HK Østjylland

til, at der i det hele taget satses mere

offensivt på uddannelse frem for ledighed.

Dels langsigtet i en ændring af dagpengesystemet,

dels ved at opprioritere

uddannelse på arbejdspladserne. Det kan

give den enkelte et løft, og ofte giver det

plads til en ledig, der kan få et vikariat.

HK’s overenskomster giver ret til uddannelse

med fuld løn til de uddannelser,

der aftales med arbejdsgiveren, og for de

fleste privatansatte HK’ere giver ”selvvalgt

uddannelse” ret til uddannelse efter eget

valg i arbejdstiden og med op til 85 procent

løndækning.

Jobrotation

Også jobrotation kan udnyttes til at løfte

kompetencer og få ledige i gang. Det offentlige

yder tilskud i form af rotationsydelse

og uddannelsesgodtgørelse, og regeringen

har lagt jobrotation ind som en

mulighed i akutpakken.

I Østjylland har der været flere gode

eksempler på, hvordan fastansatte er

kommet på uddannelse, mens ledige har

passet deres arbejde. I Randers Kommune

er der opnået flotte resultater i de projekter,

som hidtil er afsluttet. 700 ansatte

i offentlige og private virksomheder har

været i uddannelse, og 140 ledige har været

vikarer. 60 procent af dem er efterfølgende

i ordinært arbejde eller ordinær uddannelse.

tiP et JOb

Vil du høre mere om jobrotation? Så kontakt:

HK Handel Østjylland: Jane Marholm, 25jm@hk.dk

HK Privat Østjylland Privat: John Gram, 25jog@hk.dk

HK Kommunal Østjylland: Henrik G. Hansen, 25hgh@hk.dk

HK Stat Østjylland: Hanne Godthaab, 25hg@hk.dk

Har du hørt rygter om, at der bliver

et vikariat ledigt på din arbejdsplads?

Er der lidt løs snak

om, at der måske er brug for forstærkning

her og nu på grund af

travlhed? Så sig det videre til HK

Østjylland. Måske er det på din

egen arbejdsplads, måske har du

hørt om andre arbejdspladser, der

mangler arbejdskraft. Nogle tips

kan føre til job, andre kan ikke.

Men det er vel altid et forsøg værd

i en tid, hvor rigtig mange kolleger

er i fare for at miste deres dagpenge?

Gå ind på www.hk.dk/tipometjob

og giv et tip. Så følger HK Østjylland

op på det.

akutteleFON-

NuMMeR

HK Østjylland har oprettet et akuttelefonnummer,

hvor udfaldstruede

ledige, virksomheder mv. her

og nu kan få kontakt med afdelingen

med det formål at få oprettet

flere job til langtidsledige.

Kontakt HK Østjylland på

3364 3240 eller mail til

akutpakken-oestjylland@hk.dk.

Bemærk: Akut-telefonnummeret

er kun for udfaldstruede ledige.

udFaLdStruede

9 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand


PSYKISK arbeJdSmILJØ

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

kOlde ViNde

gennem det åbne landskab

– Vi mailede og sendte små gule sedler hen over bordet til hinanden for at støtte den, der havde fået en

overhaling. Vi kunne jo ikke snakke om det, for lederen kunne høre alt, hvad vi sagde, siger tidligere ansatte

om den gang, de arbejdede sammen med en kontorleder i et åbent kontorlandskab

Annette Engelbret-Pedersen og Joan Laursen

Hald var ansat i henholdsvis seks år

og 11 år i administrationen på deres arbejdsplads.

De seneste år sad de i et åbent

kontorlandskab med en kontorleder, og

det var ikke en god oplevelse, fortæller de.

Selv om det for længst er historie, og de

er kommet videre i deres liv og i deres arbejdsliv,

er oplevelserne på deres gamle

job stadig i frisk erindring.

– Jeg følte mig overvåget og kontrolleret,

men jeg talte ikke med mine kolleger

om det, så jeg mente faktisk, at det var

joan Laursen Hald, annette engelbret-Pedersen og

deres tidligere kollega mødes jævnligt, men de er

alle for længst kommet videre, og tiden på deres

gamle arbejdsplads er historie. deres erfaringer

med et åbent kontorlandskab, hvor også

en leder sidder, giver de dog gerne

videre: det kan være hårdt,

men det er vigtigt at bruge

hinanden, siger de.

10

mig, det var galt med, fortæller Annette

Engelbret-Pedersen.

– Da vi så kom til at tale sammen om

det, kunne vi se, at vi alle havde det på

samme måde, og så kunne vi støtte hinanden.

Det var nogle gange ret barskt. Jeg

kunne komme på arbejde glad og i godt

humør, og så kunne dagen ende med at

blive rigtig dårlig. Jeg betragter mig ellers

som en stærk person, men nogle gange

græd jeg efter arbejdsdagen, og det psykiske

arbejdsmiljø røg efterhånden helt

i bund. Men vi hjalp hinanden. Når den

ene af os havde fået en overhaling, mens

alle hørte det, bakkede vi op med sms’er,

mails osv.

”Følte mig set over skulderen”

Joan Laursen Hald kan nikke genkendende

til det, Annette Engelbret-Pedersen fortæller,

og hun husker også de små tavse

beskeder gennem det åbne kontorlandskab:

– Ja, vi sendte blandt andet små gule

sedler til hinanden, og når vi så kom

hjem, ringede vi til hinanden og snakke


de. Ellers blev det jo ægtefællen derhjemme,

der blev læsset af på. Jeg følte mig

hele tiden set over skulderen og irettesat,

og sådan havde mine kolleger det også. Vi

var konstant på vagt, siger Joan Laursen.

I marts sidste år fik hun at vide, at hun

skulle skifte arbejdssted, men det ønskede

hun ikke:

– Jeg skulle stå på pædagogisk værksted

og tage kopier, og det sagde jeg nej

til, for det var for mig at se en degradering.

Det endte så med, at jeg blev fyret,

og HK Østjylland kom på banen. Der blev

indgået forlig, hvor jeg fik en erstatning,

men som led i aftalen skulle jeg arbejde

frem til 30. juni, hvorefter jeg var fritstillet,

siger Joan Laursen.

Når der går for lang tid uden klarhed

eller løsning, forværres klimaet, og forhandlingerne

om indgåelse af overenskomst

trak i langdrag. Klimaet blev derfor

mere og mere betændt. En sygemelding

var uundgåelig. Jytte Gaardsted fra HK

Østjylland forhandlede med ledelsen, og

der blev aftalt en fratrædelsesgodtgørelse.

Hermed var de tre HK’ere ikke mere

på arbejdspladsen, men oplevelsen med

at sidde i et åbent kontormiljø med en leder,

hvor kemien ikke var den bedste mellem

parterne, sidder stadig i dem.

– Vort råd til andre i samme situation

er: Begynd at tale om det. Det er ikke dig,

der er noget galt med, og de andre har

det garanteret lige som dig, siger

HK’erne.

Når hverdagen

præges af det

åbne kontor miljø

med chefen

Et ellers godt arbejdsmiljø kan pludselig blive dårligt, hvis

tingene spidser til i et åbent miljø med både chef og ansatte.

På en arbejdsplads i afdelingens område gik det galt, og

tre ud af fire HK’ere i administrationen er ikke mere på

arbejdspladsen

PSYKISK arbeJdSmILJØ

Det kan ved første øjekast virke både hyggeligt og praktisk med et kontormiljø,

hvor ansatte og en eller flere chefer sidder sammen. Men det er

alligevel med at være forsigtig og tænke sig godt om, lyder budskabet fra

HK Østjylland.

– Ja, man skal i hvert tilfælde være sikker på, at kemien er i orden, og

man skal være forberedt på, at der kan opstå situationer, hvor det ikke er

særlig heldigt på den måde at sidde sammen i et åbent miljø, siger faglig

konsulent Jytte Gaardsted, HK Privat Østjylland.

Hun har et eksempel på, hvordan det kan gå, og det er kun få måneder

siden, den pågældende sag helt kunne afsluttes, da aftalerne om

pension faldt på plads for et par medlemmer.

– Jeg fik på et tidspunkt en henvendelse fra arbejdspladsen om, at

man gerne ville tale overenskomst. Da vi kom til konkrete drøftelser,

mente ledelsen, at jeg havde misforstået dem, og at de regler, man fulgte

var udmærkede – problemet er blot, at disse ikke er kollektive og forankret

i en overenskomstmæssig aftale, siger Jytte Gaardsted.

Der sad fire HK’ere sammen med en chef i et åbent miljø, og forholdene

spidsede til, så det psykiske arbejdsmiljø blev påvirket af hele situationen.

– To af de ansatte gik ned med flaget og måtte sygemeldes. En tredje

blev afskediget i forbindelse med, at der skulle ske strukturændringer,

og den fjerde er i dag et andet sted i huset, fortæller Jytte Gaardsted.

Hun foreslog undervejs forskellige løsninger, blandt andet mente

hun, at rummet kunne opdeles med halvvægge, at der kunne inddrages

andre lokaler, eller at chefen kunne flyttes. Ingen af forslagene ønskede

ledelsen dog at følge.

– De sygemeldte kom ikke tilbage. Jeg forhandlede en fratrædelses-

www.hK.dK/oeStJYLLand


ordning på plads med ledelsen, og sagen fik en acceptabel udgang, fortæller

Jytte Gaardsted.

2012 december – ØStJYLLand

11 hK


etten taLer

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

§§

NÅR RetteN

skal tale

Hvordan foregår det, når et medlem føler sig uretfærdigt behandlet og går i retten mod arbejdsgiveren? Hvor

store er de psykiske omkostninger ved at gå gennem det civile retssystem? De er der, men de er som regel

mindre, end medlemmerne tror, lyder budskabet fra HK Østjylland

En retssag? Det er vel lidt som på tv, er det

ikke?

Myterne lever godt, når det gælder de

retssager, kun de færreste har prøvet at

deltage i, men som de fleste kender fra

amerikanske film, hvor sagsøger grilles af

nådesløse advokater.

– Sådan foregår det nu en gang ikke i

danske retssale, og vi oplever mange gange

medlemmer ånde lettet op, når det er

overstået, siger faglig konsulent Søren Sørensen,

HK Privat Østjylland.

– For os starter det som regel med en

henvendelse fra medlemmet og et første

møde her i HK Østjylland. Herefter er

det den samme medarbejder i HK, der er

med hele vejen gennem forløbet.

På det første møde vurderes sagen, og

forventninger afstemmes: Hvad vil medlemmet

have ud af sagen? Hvad tror HK,

der er realistisk?

en sags gang

1

Første kontakt mellem medlem og Hk

Østjylland, hvor sagen vurderes, forventninger

afstemmes og slagplan lægges.

12

– I denne fase lægges der en slagplan,

men samtidig informerer vi medlemmet

om, at hvis der køres en sag i retten, kan

det betyde, at der kommer offentlighed

på, og at der måske er en journalist, der

ringer. Nogle har ikke lyst til at komme i

retten og vil hellere gå efter et forlig, andre

er klar til at gå hele vejen. Det vigtige

er, at medlemmet kender de psykiske omkostninger,

der kan være, herunder at det

godt kan tage et år eller halvandet, før sagen

er afsluttet, siger Søren Sørensen.

Afdramatiserer

Efter det første møde med medlemmet

rettes der henvendelse til arbejdsgiveren

med tilbud om forhandling. Det er nogle

arbejdsgivere parate til, for at få sagen ud

af verden på en ordentlig måde. Andre føler

sig så sikre på at have ret, at de foretrækker

en afgørelse i retten. Er det sidste

tilfældet, bliver næste skridt en vurdering

fra juristerne i HK og et møde med den

advokat, der skal føre sagen. Her er medlemmet

med, og herefter formuleres stævningen.

Før sagen kommer for i retten,

holdes der et forberedende møde mellem

advokaten fra HK, medlemmet og den

faglige konsulent fra HK Østjylland.

– Her gennemgår vi, hvordan retssagen

kan komme til at forløbe og hvilke spørgsmål,

der kan komme op. Ofte kan medlemmet

være lidt nervøs og få ondt i maven

op til den dag, sagen kommer for,

men vi gør, hvad vi kan, for at afdramati-

2

Henvendelse til arbejdsgiver

med invitation om

forhandling.

3

Svar fra arbejdsgiver. Herefter forhandling

eller videre sagsgang, hvis

arbejdsgiver ikke vil forhandle.

sere og for at forberede medlemmet godt.

Og som regel foregår det mere afslappet,

end medlemmet har forestillet sig det, siger

Søren Sørensen.

Faglig voldgift

Når sager kan ende i en civil retssag, skyldes

det som regel, at der ikke er overenskomst

på arbejdspladsen, og at der dermed

ikke er et fagretsligt system, der kan

tage over. På det offentlige område er det

således sjældent det civile retssystem, der

afgør sagerne:

– Her er der som regel overenskomst, og

det betyder, at hvis en sag ikke kan afgøres

med forhandling mellem parterne, bliver

det den faglige voldgift, der afgør den,

siger chef for faglig afdeling i HK Østjylland

Gitte Færgemann.

– På det offentlige område er der næsten

altid en tillidsrepræsentant, som først

kan komme ind over og sammen med os

i HK Østjylland forsøge at få sagen løst.

Lykkes det ikke, går sagen videre, og så

er det HK og vores modpart på arbejdsgiverside,

der må mødes i det fagretslige system.

På statsområdet er det Moderniseringsstyrelsen,

i regionerne er det Danske

Regioner, og på det kommunale område

er det Kommunernes Landsforening. Hvis

en sag skal afgøres i en faglig voldgift,

foregår det i princippet på samme måde

som i en retssag med advokater og dommer,

men fordelen er, at det ikke kan trække

så længe ud, når der er overenskomster.

4

Sagen sendes til juridisk

vurdering i Hk danmark,

der sætter advokat på.

5

møde mellem

advokat, medlem

og Hk Østjylland.


§

Det vigtigste var at jeg

Fik OPReJSNiNG

Lægesekretær Bente Lindskou Lindbis gik rettens vej med hjælp fra HK

Østjylland. Det er hun glad for i dag, selv om det var psykisk belastende

undervejs

Der er en dag, Bente Lindskou Lindbis aldrig

glemmer: Den dag i juli sidste år, da

hun blev kaldt ind til en samtale og fik at

vide, at hun var fyret. Hun gik til sin fagforening,

og fik 10 måneder senere sagen

afgjort i Aarhus Byret. Inden hun kom så

langt, skulle hun dog igennem en hel del

spekulationer, møder og ventetid.

– Men det var det værd, og mit råd til

andre skal være: Gå til jeres fagforening

med fyresedlen og tag retssagen, hvis I

ved, at I har ret, siger Bente Lindskou

Lindbis

Hun var lægesekretær hos Aleris Privathospitaler

A/S med arbejdssted i Aarhus,

og da Aleris overtog Privathospitalet

Hamlet, følte hun sig tryg. Ifølge Bente

fik alle nemlig besked på, at de kunne

fortsætte i Hamlets afdeling i Skejby. Det

kom dog ikke til at holde stik for Bentes

og to sygeplejerskers vedkommende. De

blev sagt op.

– Jeg var i chok og tog straks ind til HK

Østjylland, hvor jeg fik et møde med faglig

konsulent Søren Sørensen. Jeg græd

mine modige tårer, men det var han vant

til, så jeg skulle bare græde, sagde han. I

det hele taget var det en god samtale, der

hjalp mig videre. Han mente, at jeg havde

en god sag og spurgte, om jeg var parat til

at gå hele vejen og tage en retssag. Det var

jeg, for jeg følte mig dolket i ryggen, siger

Bente Lindskou Lindbis.

HK Østjylland mente, at der var tale

om usaglig opsigelse og henviste til, at der

6

Skriftlig udveksling mellem

parterne. Stævning

sendes til retten.

7

Forberedende møde

mellem advokat, medlem

og Hk Østjylland

i Bentes opsigelsesperiode blev ansat to

lægesekretærvikarer, så der var brug for

hendes arbejdskraft. Nu startede en periode

med kommunikation mellem parterne.

Der var en del skriverier frem og tilbage,

inden sagen lukkedes, så der ikke kunne

komme mere nyt til, og det var rigtigt

hårdt og meget belastende for Bente, der

oplevede det som mudderkastning.

– På et tidspunkt sagde jeg til min

mand, at jeg ikke kunne klare mere. Men

han støttede mig, og da først stævningen

var sendt, var det blot at vente. Jeg fik rigtig

god opbakning fra Søren og fra HK’s

advokat, og da dagen for retssagen nærmede

sig, havde vi et godt møde. Her fik

jeg gennemgået, hvad der skulle ske, og

hvad der eventuelt ville blive spurgt om,

så jeg følte mig godt forberedt, siger Bente

Lindskou Lindbis.

Den dag, sagen kom for, var hun noget

nervøs, og i det hele taget lægger hun ikke

skjul på, at sagen var psykisk belastende.

– Da det var overstået, åndede jeg lettet

op. Det havde ikke været så slemt, og

afgørelsen kom samme dag. Det vigtigste

var ikke pengene, men at jeg havde fået

oprejsning, siger Bente.

Hun blev tilkendt et beløb svarende til

halvanden måneds løn og pension med

renter. Derudover skulle hendes tidligere

arbejdsgiver betale sagens omkostninger.

Bente Lindskou Lindbis blev sagt op i

juli 2011 og sagen blev afgjort i maj 2012.

Hun kom hurtigt videre, fik nyt arbejde

og er glad for det. Hun ser tilbage på retssagen

som noget, hun helst ville have

undværet, men som blev nødvendig for

hende, sådan som situationen var.

Bente Lindskou Lindbis: Selvfølgelig har det psykiske omkostninger at gå i retten for at få ret. men det var det værd.

8

retten taler – 1. instans.

9

dom

10

erstatning til medlemmet,

hvis sagen er

vundet og ikke ankes.

11

eventuel behandling

i 2. instans.

retten taLer

13 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand


etten taLer

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

Alle Skal

behandles ordentligt

Ingen må udsættes for forskelsbehandling

på arbejdspladsen på grund af blandt

andet race, religion, alder eller handicap.

Det siger loven, men det er langt fra altid,

denne lov overholdes. Tværtimod har HK

Østjylland løbende sager, hvor den er blevet

brudt, fortæller faglig konsulent Lars

Schou.

– Nogle gange kan det være svært at

bevise, at loven er blevet overtrådt ved en

afskedigelse. Det gælder blandt andet, når

et lidt ældre medlem opsiges, og vi har en

klar fornemmelse af, at alderen spiller en

rolle. Vi er selvfølgelig klar til at køre sagerne,

og det kan både indebære, at den

forliges, eller at den køres ved retten. Det

afhænger af, hvad medlemmet foretrækker,

siger Lars Schou.

Fleksjobber afskediget

I HK Østjylland får man løbende henvendelser

om forskelsbehandling på grund

14

af race eller religion, men det er relativt

få. Til gengæld er der konstant sager, der

kommer ind under ”forskelsbehandling

på grund af handicap”, i skrivende stund

arbejdes der således i HK Østjylland med

10 sager af den type.

– Vi bruger begrebet ”funktionsnedsættelse”,

fordi ordet handicap giver nogle

specielle billeder, der ikke altid passer på

virkeligheden. En nedsættelse af funktionen

kan have både psykiske og fysiske årsager,

og det må ikke føre til forskelsbehandling.

I en typisk sag var vort medlem

eneste ansatte på kontoret, hvor hun arbejdede

i et fleksjob 20 timer ugentlig. På

et tidspunkt fik virksomheden behov for

en arbejdskraft på fuld tid og afskedigede

vort medlem. Men det må man ikke, siger

Lars Schou.

Når medlemmet blev sagt op, var det

på grund af funktionsnedsættelsen, der

forhindrede hende i at arbejde på fuld tid.

Arbejdsgiveren skulle i stedet have undersøgt

mulighederne for på en eller anden

måde at fastholde hende. Det kunne for

eksempel være sket gennem ansættelse

af endnu en fleksjobber, så arbejdsgiveren

på den måde fik opfyldt sit behov for

en fuldtidsansat. Sagen kom for i Aarhus

Byret, hvor HK Østjylland og medlemmet

fik medhold, og den blev ikke anket af arbejdsgiveren.

”Du kan blive, men skal op i tid”

I et andet tilfælde valgte arbejdsgiveren en

mere ”snedig” vej, men resultatet var det

samme:

– Også her kunne medlemmet på

grund af en funktionsnedsættelse ikke

klare fuld tid. På et tidspunkt varslede arbejdsgiveren,

at medlemmet skulle have

så mange flere timer, at det nærmede sig

fuld tid. Der var således ikke direkte tale

om en opsigelse, men medlemmet kunne

§

HK Østjylland har mange eksempler på brud på Lov om Forskelsbehandling. I disse tilfælde er det

ikke overenskomsten, der brydes – det er loven, der overtrædes

Lars Schou: Vi har løbende sager, hvor lov

om forskelsbehandling brydes. det er en

forholdsvis ny lovgivning, der åbner for

megen fortolkning.

på grund af sin funktionsnedsættelse ikke

klare at gå så meget op i tid, og måtte sige

nej. Det vidste arbejdsgiveren udmærket,

så der var i realiteten tale om en opsigelse.

Derfor vandt vi da også sagen, fortæller

Lars Schou.

Lov om forskelsbehandling er meget

klar, men det er en relativ ny lovgivning,

der åbner for fortolkning, og der er ikke

megen retspraksis på området. Arbejdsgiverne

kan finde på mange argumenter og

forklaringer på, hvorfor de handler, som

de gør, når ansatte forskelsbehandles.

Men i HK Østjylland har de efterhånden

stor erfaring i at se inde bag ved de mange

ord, hvad det egentlig handler om: Et

brud på Lov om Forskelsbehandling.

60.000.000

50.000.000

40.000.000

30.000.000

20.000.000

Hk Østjylland har i 2012 hentet

61,6 millioner kroner hjem til

medlemmerne i forbindelse med

fyringer, arbejdsskadesager,

ophævede uddannelses aftaler,

konkurser, for korte opsigelsesvarsler,

pensioner og lønninger

samt betalingsstandsninger.


Jeg anede ikke engang at

deN lOV ekSiSteRede

Østjysk HK’er blev udsat for forskelsbehandling og fik erstatning. Dermed fik hun oprejsning efter det,

hun husker som en ydmygende behandling

Et medlem af HK Østjylland bad en fredag

om et møde med ledelsen på sin arbejdsplads

og fik en fyreseddel om mandagen.

HK Østjylland kørte sagen hele vejen

gennem retssystemet, og medlemmet

fik seks måneders løn i erstatning. Lov

om Forskelsbehandling var overtrådt.

– Det er en lov, jeg ikke kendte eksistensen

af, siger medlemmet, der er fra Aarhus,

men som derudover ønsker at være

anonym. Hun har dårlig ryg og kunne

ikke klare et job på fuld tid. I nogle år havde

hun et godt fleksjob, og hun kunne

ikke forestille sig andet, end at det ville

fortsætte.

– Nej, for det var et godt job på en god

arbejdsplads. Vi plejede at sige, at her ville

vi blive, indtil vi skulle pensioneres. Men

så skete der noget med arbejdsmiljøet, jeg

ved ikke hvorfor. Men det ændrede sig, og

stemningen blev mere og mere trykket.

Det var ikke rart.

Rystet

Medlemmet passede sit fleksjob og vidste

med sig selv, at hun gjorde det godt. Som

hun selv siger, nærmest kravlede hun på

arbejde, de dage det var helt skidt med

ryggen. Hun var fleksibel og løste opgaver,

hun egentlig ikke skulle løse i forhold

til hendes jobbeskrivelse. Men hun ville

gerne have det gode arbejdsmiljø tilbage.

– Derfor bad jeg en fredag om et møde

med ledelsen, inden jeg holdt weekend.

Da jeg kom hjem, sagde jeg til min mand,

at jeg ville vædde på, at jeg nu blev fyret.

Og ganske rigtigt, om mandagen fik jeg

fyresedlen, fortæller HK’eren.

Hun fik at vide, at de havde brug for

en, der kunne tage telefonen hele dagen

mellem 8 og 16. Underforstået, at det

kunne fleksjobberen jo ikke.

– Men jeg blev ikke en gang spurgt,

om jeg havde et forslag til en løsning. Jeg

fik bare en fyreseddel. Det var en rystende

oplevelse, og jeg ringede til Lars Schou i

HK Østjylland. Så tog han affære…

Beskyldt for at lyve

Sagen kom i retten, hvor medlemmet fik

medhold og tilkendt erstatning. Hun er

nu kommet videre med sit liv og har fået

et andet arbejde, som hun er glad for.

– Jeg kan huske, at jeg havde det både

godt og skidt med at skulle i retten. Det

var en nedværdigende behandling at blive

fyret på den måde, når jeg vidste, at jeg altid

havde passet mit arbejde. Under sagen

blev jeg nærmest fremstillet som en, man

ikke kunne regne med, og jeg blev beskyldt

for at lyve. Så var det godt for selvværdsfølelsen

at få ret i det hele i rettens

afgørelse, siger HK’eren.

Da hun blev fyret, brød hendes arbejdsgiver

Lov om Forskelsbehandling. En lov,

hun ikke dengang kendte eksistensen af.

Det gør hun nu.

Læs i næste udgave af medlemsbladet

hk Østjylland om forskelsbehandling

på grund af køn.

Lov om forbud mod forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet

§ 1. Ved forskelsbehandling forstås i

denne lov enhver direkte eller indirekte

forskelsbehandling på grund af

race, hudfarve, religion eller tro, politisk

anskuelse, seksuel orientering, alder,

handicap eller national, social eller

etnisk oprindelse.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling,

når en person på

grund af race, hudfarve, religion eller

tro, politisk anskuelse, seksuel orientering,

alder, handicap eller national,

social eller etnisk oprindelse behandles

ringere end en anden bliver, er blevet

eller ville blive behandlet i en tilsvarende

situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling,

når en bestemmelse,

et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende

er neutral, vil stille personer

af en bestemt race, hudfarve, religion

eller tro, politisk anskuelse, seksuel

orientering eller national, social

eller etnisk oprindelse eller med en

bestemt alder eller med handicap ringere

end andre personer, medmindre

den pågældende bestemmelse, betingelse

eller praksis er objektivt begrundet

i et sagligt formål og midlerne til

at opfylde det er hensigtsmæssige og

nødvendige, jf. dog § 2 a.

retten taLer

15 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand


SKat nedLÆGGer reGIoner

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

Skat

nedlægger regioner

Tillidsrepræsentant Bent Johansen: Fornuftigt at fjerne dobbelt funktioner, men hvad vil det betyde for de

ansatte, og vil man centralisere på længere sigt?

SKAT lægger om. Med virkning fra 1. januar

2013 gennemføres en ny struktur,

der betyder et farvel til en struktur med

regioner og et goddag til en struktur med

tre landsdækkende enheder med hver sin

landsdækkende ledelse: Kundeservice,

Indsats og Inddrivelse.

– Det betyder, at en del dobbeltfunktioner

fjernes, og at der ikke mere skal være

regionale direktører og regionale sekretariater.

Det betyder også, at ansvar altid

16

kan placeres, og det er godt, for det sejler

noget i dag. Grundlæggende er der meget

fornuftigt i det, men lad os nu se, hvor

meget der bliver gennemført, siger tillidsrepræsentant,

konsulent i SKAT Grenaa,

Bent Johansen.

Med den nye struktur deles Skatteministeriet

op i et departement og en ny styrelse,

SKAT. Selv om det er slut med den

regionale struktur, lægges der ikke op til

en centralisering udover af ledelse og en

Bent johansen foran SkaT’s bygninger i grenaa.

Husleje og andre omkostninger er noget lavere i

yderområderne end i for eksempel aarhus, påpeger

Bent johansen, der håber, at de mindre steder også

på længere sigt overlever strukturændringerne.

række overordnede funktioner. Selve det

udførende arbejde med kontakt til borgere

og virksomheder skal fortsat foregå

”ude omkring i landet”, selv om den ansvarlige

chef sidder i København.

– Ifølge oplægget til ny struktur skal de

fleste blive ved med at arbejde der, hvor de

arbejder i dag og med de samme opgaver.

Det håber jeg kommer til at holde stik,

også på længere sigt. Man kan jo godt

frygte, at der nedlægges afdelinger ude i


landet, og at det kommer til at gå ud over

de små steder. Det ville være en skam. Vi

har lokalkendskabet, vi har kontakten til

borgere og virksomheder, og så må man

jo også huske, at huslejen er noget billigere

i for eksempel Grenaa end i Aarhus, siger

Bent Johansen.

Skal der skæres?

Han ser frem til, at medarbejderne som

lovet bliver involveret, når den nye struktur

skal gennemføres i praksis. Han håber

samtidig, at der vil blive skåret igennem

der, hvor det er nødvendigt:

– For eksempel er der jo en rationaliseringsgevinst

i, at der bliver chefer i overskud,

men hvad vil der ske med dem?

Skal de blive i systemet og blive flyttet

rundt, så det i stedet bliver folk på gulvet,

der spares væk?

Bent Johansen håber, at omlægningen

af strukturen betyder besparelser, så der

ikke skal skæres for meget i antallet af ansatte,

selv om der skal spares 800 mio.

kroner inden for de næste år. Der er allerede

blevet sparet, men samtidig bruger

SKAT en halv milliard på dyre konsulenttimer.

Det undrer Bent Johansen.

– Hvis der fortsat skæres, går det ud

over kvaliteten, det kan ikke undgås. Hvis

der bliver færre i Indsats, går det yderligere

ud over ligning og kontrol, og så kommer

der færre penge ind til den danske

stat. Så jo mere der kan spares gennem

fjernelse ad dobbeltfunktioner og rationalisering

gennem den nye struktur, jo bedre

er det, mener Bent Johansen.

På den ene side er han optimist, fordi

der ligger gode muligheder i strukturoplægget,

på den anden side er han bekymret

for, om det nu også gennemføres efter

intentionerne, også selv om det vil betyde

farvel til nogle løntunge chefer. Endelig

kan han som nævnt godt frygte, at der med

landsdækkende enheder med central ledelse

om nogle år vil blive skåret i antallet af

afdelinger ud over landet, og at det vil gå ud

over de mindre steder i udkantsområder.

FRYGteR

flere besparelser

Formand for HK Stat Østjylland, Leo Jensen: Der er behov

for flere ansatte – ikke færre

– Den tidligere regering har omstruktureret og sparet mange stillinger i

SKAT, og den nuværende regering fortsætter i samme spor. Jeg er ikke

bange for forandringer, jeg håber blot, at medarbejderne inddrages.

Sådan siger formand for HK Stat Østjylland, Leo Jensen, der gerne ser

flere ansatte i SKAT:

– Jeg er bekymret over, at den nuværende regering fortsætter besparelserne

i SKAT, og at den i de kommende år vil slanke SKAT yderligere.

Det kan ikke undgå at gå ud over den service, der skal leveres overfor borgerne.

Det vil ligeledes gå ud over ligningen og dermed vanskeliggøre opkrævningen

af de skattekroner, som skal bruges til den offentlige velfærd.

Brugen af konsulenter og sager, der forældes, viser entydigt, at der er behov

for at ansætte flere, ikke at afskedige medarbejdere, siger Leo Jensen.

Han mener, at SKAT bør styrkes gennem ansættelse af nogle af de elever,

SKAT netop selv har uddannet.

Formand for Hk Stat Østjylland Leo jensen:

SkaT bør styrkes gennem ansættelse af nogle

af de elever, SkaT netop selv har uddannet.

SKat nedLÆGGer reGIoner

17 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand


Ved FroKoStbordet

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

VORe HÆNdeR eR

ikke kOlde

– de er nødvendige

HK’erne i Aarhus Kommunes Sundhed og Omsorg er godt trætte af snakken om kolde

og varme hænder, for den er udtryk for manglende anerkendelse og viden om deres

arbejde, mener de. De kan komme med mange eksempler på, hvor dyrt det er at spare

i administrationen – for arbejdet skal jo gøres…

når de kommunalt ansatte deles op i ”kolde og varme hænder”, bliver de administrative medarbejdere let

sat i bås som kolde hænder, der kan undværes. Virkeligheden er en anden, men opdelingen kan alligevel

betyde, at Hk’erne ikke føler sig værdsatte. det må ikke ske, mener ilse elgaard, der her ses sammen med

fællestillidsmand Lasse dahl og formand for Hk kommunal Østjylland, Hans-Henrik Hansen, for bordenden.

18

– Opdelingen i kolde hænder og varme

hænder rammer helt ved siden af. Lad os i

stedet tale om nødvendige hænder. Skulle

vi have kolde hænder? Vi har langt større

betydning for den service, der ydes over

for borgerne, end de fleste er klar over.

Der tales med store bogstaver i kantinen

i Frichsparken i Aarhus denne oktoberdag.

Der er en fristende duft af mad,

og i et vindue står et modellokomotiv, for

her lavede Frichs Fabrikker en gang lokomotiver

og meget andet. Nu er det hjemsted

for forvaltningen i Sundhed og Omsorg,

men det er kun nogle af områdets

omkring 200 HK’ere, der har deres arbejdsplads

her. Resten sidder på arbejdspladser

over hele kommunen.

Formand for HK Kommunal Østjylland,

Hans-Henrik Hansen, er mødt op

for at få en snak med nogle af medlemmerne,

og omkring bordet til denne frokostsnak

er også fællestillidsrepræsentant

Lasse Dahl, Bodil Uhrenfeldt, der er til-


der er for lidt fokus på Hk’ernes arbejde, hvis man tror, at der altid kan spares på administrationen, mener de ved bordet. Her er det anette Willumsen og Bodil uhrenfeldt

i samtale med formand Hans-Henrik Hansen, Hk kommunal Østjylland.

lidsvalgt for administrativt personale på

lokalcentrene, Anette Willumsen, der er

tillidsvalgt for ansatte i specialiseret visitation,

samt Max Jensen og Ilse Elgaard, der

er tillidsvalgte i Økonomi og Personale for

henholdsvis forvaltning og boligstøtten.

De er alle grundlæggende trætte af, at der

altid unuanceret peges på administration

ved kommunale sparerunder.

Lasse Dahl: Gang på gang hører vi, at

der kan spares på administrationen, men

det er sjældent, der peges på, hvor der

konkret kan spares.

Max Jensen: Det virker i det hele taget

nogle gange tilfældigt, når der spares. Der

bliver ikke set på, hvor det er muligt at

spare, der skal bare spares så og så meget

over hele linjen.

Ilse Elgaard: Ja, nogle gange er det,

som om det nærmest er pr. automatik,

man siger, at når der skal spares, er det

på administration. Men når vi så spørger,

hvilket arbejde vi fremover ikke skal ud-

føre, får vi bare at vide, at vi da skal udføre

det hele…

Anette Willumsen: Vi er sådan nogle,

der kan undværes, for vi ”administrerer jo

bare”. Disse holdninger er der, men så må

vi jo mere frem i skoene og huske vores

faglige stolthed.

Bodil Uhrenfeldt: Det er rigtigt. Det er

meget op til os selv at gøre os synlige og

vise, hvad det er, vi arbejder med.

Ilse Elgaard: Ja, ellers kan hele snakken

om kolde og varme hænder let betyde,

at vi ikke føler os tilstrækkelig værdsatte.

”I er jo praktikere”

Hans-Henrik Hansen lytter til medlemmerne,

og han hører også, at de gerne vil

have større fokus på deres arbejde og på,

hvad det egentlig betyder:

– Der er jo en tendens til, at man sætter

lighedstegn ved administration og bureaukrati,

og gør man det, bliver HK’erne

til nogle, der bare flytter rundt på papirer.

Sandheden er, at I har meget med borgerne

at gøre, meget rådgivning og konkret

hjælp. I er jo praktikerne, siger han

Anette Willumsen: Ja, allerede ved den

første kontakt til kommunen er det som

regel en HK’er, borgeren får i telefonen,

og som derefter guider dem videre.

Ved FroKoStbordet

Andre fagpersoner

HK’erne omkring bordet nægter at blive

betegnet som kolde hænder. Dels er de en

del af den direkte borgerservice, dels er

deres arbejde forudsætningen for, at andre

faggrupper kan udføre deres arbejde

i forreste geled hos borgerne. De forstår

ikke holdninger som, at ”der altid kan spares

på administrationen”, for som Lasse

www.hK.dK/oeStJYLLand


Dahl siger:

– Det administrative arbejde skal jo ud-

2012

føres, og skærer man i det administrative

personale, bliver det bare andre faggrup-

december –

per, der skal gøre det. Problemet er, at an-

ØStJYLLand

19 hK


Ved FroKoStbordet

hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

dre fagpersoner tager længere tid om det,

for de er ikke uddannet til det. Og der går

vigtig tid fra det, der er deres primære opgaver.

Bodil Uhrenfeldt nikker. Det har hun

et eksempel på fra lokalcentrene:

– Her skal vi oplære lederne i at udføre

administrativt arbejde, for det skal de

fremover klare mere af selv. De spørger da

også, hvilket arbejde de så fremover ikke

skal udføre, når de skal bruge mere tid på

administration.

Max Jensen: Man siger, at hvor der

kommer data ind, skal der også data ud,

men man glemmer at spørge, om det er

klogt, om det giver mening. Dels er fagpersonens

time dyrere end HK’erens

time, dels skal de bruge halvanden time

om det, HK’eren klarer på en time…

Hans-Henrik Hansen: Ja, det er i hvert

fald ikke særlig godt købmandskab.

Betyder effektivisering altid færre?

Der er blevet færre HK’ere i kommunens

forvaltninger, og administrativt arbejde

20

skubbes over på andre faggrupper. Ydermere

har HK’erne løbende fået udviklet

deres kompetencer, og i virkeligheden har

de potentialer, der slet ikke udnyttes. Det

er holdningen omkring bordet.

HK’erne skal udføre det arbejde, de

er gode til, og det er både dumt, dyrt og

mere tidskrævende at lade andre faggrupper

overtage HK’ernes arbejde. De andre

faggrupper skal tilsvarende lave det, de er

gode til. De er også enige om, at holdningen

til administrativt arbejde som noget,

der bare kan skæres i eller overgives til

andre faggrupper, ikke er hensigtsmæssig

og igen for unuanceret.

– Det er jo som i en maskine: intet

tandhjul kan undværes. Piller man et ud,

går maskinen i stå, siger Hans-Henrik

Hansen.

Anette Willumsen: Der er nu en gang

ikke det samme fokus på vort arbejde

som på andre faggruppers. Vi inddrages

heller ikke, når der skal planlægges ændringer,

selv om vi kan have mange gode

ideer til, hvordan arbejdet kan gøres bed-

re og mere effektivt. Det er jo os, der sidder

med det.

Lasse Dahl: Det er også blevet sådan,

at effektivisering ikke betyder, at det skal

være bedre, det betyder, at der skal være

færre.

Det er oplevelsen bordet rundt: HK’erne

kan have mange gode idéer til, hvordan

der kan effektiviseres, uden at det

går ud over kvaliteten og servicen over for

borgerne, og de vil meget gerne involveres

mere.

Så er frokosten forbi. De ansatte skal

videre til resten af dagens arbejde. Sammen

med deres kolleger får de alle kommunens

mange led til at fungere til gavn

for borgerne. Det vil de anerkendes for og

ikke blot betragtes som en konstant potentiel

sparemulighed.

– det virker i det hele taget nogle gange

tilfældigt, når der spares, siger max jensen.

Som kollegerne ved bordet ville han foretrække,

at man i højere grad så på, hvor det var muligt at

spare, fremfor bare at spare over hele linjen.


Aktiviteter

på disse sider finder du et udpluk

af de arrangementer, der

udbydes i HK Østjylland. Yderligere

og uddybende oplysninger

findes på HK Østjyllands hjemmeside

www.hk.dk/oestjylland.

TILMELDING VIA MITHK

Tilmelding til HK Østjyllands aktiviteter

sker fortrinsvis via

hjemmesiden www.mithk.dk,

med mindre andet er oplyst ved

den enkelte sektor/brancheklub

– eller ved det enkelte arrangement.

SÅDAN GØR DU

1. gå ind på hjemmesiden

www.mithk.dk og log dig på

med din pinkode. Hvis du har

glemt pinkoden, bestiller du

blot en ny via hjemmesiden.

du kan også logge dig på mit-

HK med din digitale signatur

eller dit NemId fra banken.

2. Klik på Kursus og arrangementer

og gå ind under Arrangementer

3. Vælg det arrangement, du vil

tilmelde dig.

Når du har logget dig ind på

mitHK, kan du rette eller tilføje

din e-mail-adresse. det er meget

vigtigt, at vi har din rigtige

e-mail-adresse.

BILLETSALG VIA

HKOE-BILLETTER@HK.DK

Send e-mail til hkoe-billetter@

hk.dk med anmodning om antal

billetter til det pågældende arrangement.

Betaling sker ved

overførsel til konto nr. 5381

0336008 – husk at oplyse navn

og cpr.nr. samt arrangementets

navn. Når betaling er registreret

hos HK Østjylland, fremsendes

de købte billetter

ALLe meDLemmeR

Efterlønsmøder i HK Østjylland

Torsdag 6. december kl. 17.00-19.00 i

Brabrand, Sødalsparken 22

Tilmelding: Senest 4 dage før arrangementet

Vil du gerne vide mere om efterlønsordningens

regler og muligheder? Så deltag i

et informationsmøde i HK Østjylland

God jul, Cirkeline

– UDSOLGT

Lørdag 8. december kl. 13.00

Sted: Musikhuset Aarhus – symfonisk sal

pris: Kr. 195 for HK-medlemmer og børn/

kr. 225 for ledsagere – normalpris: Kr.

230 (max 4 billetter)

Kulturudvalget har billetter på 1.-3. række,

som sælges efter først-til-mølle-princippet

via hkoe-billetter@hk.dk

Efter forestillingen er der varm chokolade

samt boller i cafeen til alle

Nytårskoncert med Aarhus

Symfoniorkester

– UDSOLGT

Fredag 11. januar 2013 kl. 19.30

Sted: Musikhuset Aarhus

pris: Kr. 325 for HK-medlemmer/kr. 375

for ledsagere (max 2 billetter) – normalpris:

Kr. 490

Kulturudvalget har gode pladser på rk. 21,

22 og 23, som sælges efter først-til-mølle-princippet

via hkoe-billetter@hk.dk

Arrangementet vil i år byde på spisning

på Rådhuskafeen, hvor vi samles kl. 17.30

Hush featuring Chris Minh Doky

Søndag 3. februar 2013 kl. 20.00

Sted: Musikhuset Aarhus – rytmisk sal

pris: Kr. 195 for HK-medlemmer/kr. 245

for ledsagere (max 2 billetter) – normalpris:

Kr. 295

Billetter sælges via hkoe-billetter@hk.dk

indtil 20. december

Fra Kylling til Kælling v/ Trine Gregorius

– UDSOLGT

Onsdag 20. februar 2013 kl. 19.00

Sted: fritidscentret, Teatersalen,

Vestergade 15, Randers

pris: Kr. 95 - gratis for HK-medlemmer

(begrænset antal). Billetbestilling hos AOf

på tlf. 86430000

Tag dig sammen – dit liv er dit eget ansvar.

Selvom man er en lille mager provinspige

med kunstige fortænder, kan

man godt få et spændende liv – det bestemmer

man nemlig selv

City singler 2

Fredag 12. april 2013 kl. 20.00

Sted: Musikhuset Aarhus – store sal

pris: Kr. 315 for HK-medlemmer/kr. 350

for ledsagere (max 2 billetter) – normalpris:

Kr. 400

Billetter sælges via hkoe-billetter@hk.dk

Cirkusrevyen 2013 på Bakken

– FÅ BILLETTER TILBAGE

Lørdag 25. maj 2013 med overnatning

til søndag

Sted: Afgang fra Musikhuset i Aarhus

kl. 09.15

pris: Kr. 1195 for HK-medlemmer/

kr. 1495 for ledsagere

Tilmelding: Inden 24. oktober 2012 kan du

sende e-mail til hkoe-billetter@hk.dk med

anmodning om antal billetter (max 2 stk)

til Cirkusrevyen. depositum på kr. 500

indbetales ved tilmelding ved overførsel

til konto nr. 5381 0336008 – husk at oplyse

navn og cpr.nr. samt Cirkusrevy.

Restbeløb skal være HK i hænde senest

3. december 2012

Ta’ med Kulturudvalget til Ærø,

Sydfynske Øhav og Tåsinge

7.-9. september 2013

pris: Kr. 2095 for medlem i delt dobbeltværelse

og kr. 2395 for ledsager - enkeltværelse:

Kr. 2295

Tilmelding: Senest 25. januar ved e-mail

til ulla.j@stofanet.dk du vil herefter få

svar og skal betale kr. 500 pr. person som

depositum ved tilmeldingen. Restbeløb

skal være HK i hænde senest 22. marts.

Indbetaling skal ske til konto nr. 5381

0336008. HUSK navn, cpr. samt Ærø.

HK Koret

Øveaften hver onsdag kl. 18.45-21.00

Lokalcenter Møllestien, grønnegade 10,

Aarhus

Interesserede er velkommen til at

kontakte korets formand Kristian Agger

på tlf. 25468422 eller på e-mail

kr.am.agger@webspeed.dk. Se også

hjemmesiden www.hk.dk/oestjylland

21 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand


hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

Aktiviteter

Gratis adgang til Kvindemuseet og Steno

Museet i Aarhus

Som HK medlem får du gratis adgang til

museerne, hvis du er sammen med en betalende

gæst. Medbring et print af arrangementet

ved køb som dokumentation på

www.mithk.dk

Besøg Kunstcentret Silkeborg Bad

og få HK rabat

HK medlemmer betaler kr. 50 for en billet,

hvor normalprisen er kr. 60. HK medlemmer

kan max. købe to billetter med rabat.

Medbring et print af arrangementet ved

køb som dokumentation på www.mithk.dk

Besøg Moesgård Museum og få HK rabat

Som HK medlem betaler du kun kr. 50 for

entrébilletten. HK medlemmer kan max.

købe to billetter med rabat. Børn og unge

under 18 år er gratis. Medbring et print af

arrangementet ved køb som dokumentation

på www.mithk.dk

Få rabat på teaterbilletter til

Svalegangen

Som HK medlem kan du opnå rabat på teaterbilletten.

du får kr. 20 i rabat både for

dig og din ledsager. Medbring et print af

arrangementet ved køb som dokumentation

på MitHK

Få rabat på teaterbilletter til Teater

Katapult på (Gods)Banen

Som HK medlem kan du opnå 10-40% rabat

på teaterbilletten. Medbring et print af

arrangementet ved køb som dokumentation

på MitHK

FLekSJOB

Åben fleksjobklub – Aarhus

den første onsdag i hver måned kl.

14.30-16.00 (undtagen juli/august/december)

Sted: HK Østjylland, Sødalsparken 22,

Brabrand

Tilmelding: Ingen. Alle medlemmer ansat

i – eller på vej til – fleksjob er velkomne!

Mød op til diskussioner og erfaringsudveksling

Åben fleksjobklub - Randers

den tredje onsdag i hver måned kl. 14.30-

16.00 (undtagen juli/december)

22

Sted: HK Østjylland, Østervold 18

Tilmelding: Ingen. Alle medlemmer ansat

i – eller på vej til – fleksjob er velkomne!

Mød op til diskussioner og erfaringsudveksling

Åben fleksjobklub – Silkeborg

den sidste onsdag i hver måned kl.

15.00-16.30 (undtagen juli/december)

Sted: HK Østjylland, Vestergade 43

Tilmelding: Ingen. Alle medlemmer ansat

i – eller på vej til – fleksjob er velkomne!

Mød op til diskussioner og erfaringsudveksling

kuNStFOReNINgeN

Udstillinger

I HK’s lokaler, Sødalsparken 22, Brabrand

Niels Frank (billedkunst)

7. november – 14. december

Ralf Mabillon (billedkunst)

17. december – 1. februar

BRANChekLuBBeR

Tilmelding via www.mithk.dk eller til

Marianne Ballegård, tlf. 3364 3352, e-mail

marianne.ballegaard@hk.dk. Oplys venligst

cpr. nr. ved tilmelding

SAMDATA

Brancheklub for HK’ere med job på itom

rådet. Læs mere om arrangementerne

og tilmeld dig under www.hk.dk/samdata/

arrangementer

Introduktion til HTML og CSS

Tirsdag 5. februar kl. 17.00-19.30

Sted: HK Østjylland, Sødalsparken 22,

Brabrand

du lærer at lave grundlæggende websider

i HTML til både mobiltelefoner og

traditionelle computere. Underviser er

Kristian Langborg-Hansen

Videregående HTML

Tirsdag 19. marts kl. 17.00-19.30

Sted: HK Østjylland, Sødalsparken 22,

Brabrand

du lærer at lave avancerede hjemmesider

ved hjælp af HTML. Underviser er Kristian

Langborg-Hansen

Avanceret CSS

Tirsdag 23. april kl. 17.00-19.30

Sted: HK Østjylland, Sødalsparken 22,

Brabrand

du lærer at lave avanceret layout og funktionalitet

på websider med Cascading

Style Sheets (CSS).

Underviser er Kristian Langborg-Hansen

SeNIORkLuBBeR

Læs mere på www.hk.dk/oestjylland

SENIORKLUBBEN AARHUS

Tilmelding på telefonsvarer 3364 3380,

med mindre andet er oplyst. Alle arrangementer

afholdes på Folkestedet, Carl Blocks

Gade 28, Aarhus. Tilmelding senest onsdagen

før det enkelte arrangement. Et mere

udførligt program kan ses på hjemmesiden

eller rekvireres i HK’s information.

Årets julefrokost

Tirsdag 11. december kl. 13.00

pris: Kr. 120 – betales ved indgangen

Tilmelding: Senest mandag 5. december

Erik Sletting synger Tommy Seebach

Tirsdag 8. januar kl. 14.00

Pilgrimsfærd – om pilgrimsruten i

Spanien

Tirsdag 22. januar kl. 14.00

Sidste nyt fra Eva Michaelsens pulgrimsvandringer

ad den 800 km lange

El Camino til Santiago de Compostella i

Spanien

TyPOGRAFERNES SENIORKLUB, AARHUS

Alle møder foregår i Skt. Markus Kirke,

Menighedsrådets mødesal, Markus Kirkeplads

1, Aarhus, hvis ikke andet er anført.

Tilmelding senest fredagen før mødet på tlf.

86 93 61 94, Vagn Nielsen, eller 86 28 13 12,

Ejner Jensen

Julebanko

Tirsdag 4. december kl. 13.30

pris: Kr. 10 pr. plade og 3 stk. for kr. 25

Aarhus fra luften

Tirsdag 15. januar kl. 14.00


Efterlønnere og pensionister

mødes hver måned til hyggeligt samvær

kl. 10.00

Efterlønnere

den sidste onsdag i måneden på Stedet,

Vestergade 58

Pensionister

den første fredag i måneden i markuskirken,

1. sal

SENIORKLUBBEN SILKEBORG

Alle møder holdes i Medborgerhuset,

Bindslevs Plads i Silkeborg, hvis ikke andet

oplyses. Oplysninger om billetter på tlf.

8681 6910

Julefrokost

Torsdag 29. november kl. 12.30

Sted: Lunden, Vestergade, Silkeborg

pris: Kr. 150 inkl. mad, kaffe og 2 genstande

Billetsalg: på HK-kontoret torsdag 15.

november kl. 11-12

SENIORKLUBBEN DJURSLAND

Bindende til-/afmelding til Inge tlf.

2424 4932. Betaling for arrangementer

over 25 kr. bedes forudbetalt til Sparekassen

Djursland, reg. nr. 9388 konto nr.

0000335665

Juletræf med banko

Torsdag 22. november

Sted: HK Østjylland, Lillegade 24, grenaa

pris: Kr. 25 – medbring også gave til ca.

kr. 25 til at spille om

Tilmelding: Senest 15. november

SENIORKLUBBEN ODDER

Tilmelding til Henning, tlf. 86 54 44 02, eller

Bodil, tlf. 86 54 38 26, mellem kl.18 og 19

60’er træf

Torsdag 10. januar kl. 14.00

Sted: Spektrum

pris: gratis for medlemmer og kr. 75 for

ledsagere

Tilmelding: Senest 3. januar

Generalforsamlinger 2013

- Sæt allerede nu X i kalenderen!

generalforsamlingen giver det enkelte medlem mulighed for at påvirke udviklingen i HK Østjylland

– først i sektoren og dernæst på den åbne fællesgeneralforsamling. gennem vores fagforening har

vi en enestående mulighed for at øve indflydelse lokalt og på landsplan, så det er vigtigt, at så

mange som muligt møder op på generalforsamlingerne og giver deres mening til kende.

Generalforsamlingerne afholdes således i 2013:

HK Stat Onsdag 6. marts 2013

HK Handel Torsdag 14. marts 2013

HK Kommunal Tirsdag 19. marts 2013

HK privat Onsdag 20. marts 2013

fælles generalforsamling Torsdag 21. marts 2013

dagsorden i henhold til vedtægterne. forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingerne, skal være

HK Østjylland i hænde senest 7 dage før den pågældende generalforsamling. Nærmere i næste blad.

Har du husket

at opdatere dine

kontaktdetaljer

på MitHK?

23 hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand


hK ØStJYLLand – december 2012 – www.hK.dK/oeStJYLLand

Og hvad er der så galt med

SkOlePRaktik?

Selvfølgelig skal der skaffes flere praktikpladser, men mens vi venter på dem, må vi gøre en ekstra indsats for

områdets skolepraktikelever, mener HK Ungdom Østjylland

Der skal arbejdes hårdt for at skaffe flere

praktikpladser, det er alle enige om. Men

hvad med dem, der kommer i skolepraktik?

De må ikke overses, mener HK Ungdom

Østjylland. De skal holde fast i selv-

24

Formand for Hk ungdom Østjylland, mona kierbye

mårslet: det er jo ikke sådan, at man får en

B-uddannelse, fordi man er i skolepraktik.

tilliden, også selv om de ”kun” har været i

skolepraktik. Det er vigtigt, både i den fortsatte

jagt på en praktikplads og når de som

færdiguddannede skal ud og søge job.

– Derfor har vi holdt et arrangement

for dem for at give dem et boost, fortæller

Mona Kierbye Mårslet, formand for HK

Ungdom Østjylland.

Hun mener ikke, der er grund til at

være flov over at have været i skolepraktik

fremfor at have været i praktik i en virksomhed.

I nogle tilfælde kan det faktisk

være omvendt:

– Selvfølgelig er det bedst at komme i

”rigtig” praktik, men der er absolut ikke

tale om, at man får en B-uddannelse, fordi

man kommer i skolepraktik. Det er jo

ikke alle praktikpladser, der er lige gode,

og hvor man kommer hele spektret rundt.

Det er man til gengæld sikker på at komme

i et skolepraktikforløb. Her lærer man

virkelig noget.

Mona Kierbye Mårslet mener, at man

lige så godt kan tage tyren ved hornene, når

man er til samtale med en arbejdsgiver:

– Selvfølgelig kommer arbejdsgiveren

ind på, at ansøgeren ikke har været i praktik

på en virksomhed og hvorfor. Det vil

der blive spurgt ind til, så i stedet for at

gemme sig og være flov over det, kan man

lige så godt selv tage fat i det.: ”Jo, jeg

kunne ikke få en praktikplads, for der var

ikke nok pladser. Men jeg fik rigtig meget

ud af at være i skolepraktik”. Der er ingen

grund til at komme krybende, man kan

lige så godt være stolt af det og løfte sig

selv. Det lægger arbejdsgiverne mærke til,

siger Mona Kierbye Mårslet.

Mødet med de unge blev holdt hos HK

Østjylland, men næste gang vil HK Ungdom

Østjylland forsøge at få det afviklet

på Købmandsskolen i Aarhus i stedet for:

– Vi kunne jo mærke på deltagerne, at

de var rigtig glade for mødet, så vi forventer

at gentage det til foråret og så komme

til dem denne gang. Dermed kan vi signalere,

at vi er parate til at rykke ud og møde

dem på skolen, når det er nødvendigt, siger

Mona Kierbye Mårslet.

More magazines by this user
Similar magazines