Sarah får et bedre sprog i Viborg

nyt forsøg på tekster i biffen
Gode råd til musik i apparaterne
nr. 05 • maj 2011 • udgivet af HØrefOreningen
Sarah får
et bedre
sprog i
Viborg

FÅ MERE UD AF DINE
HØREAPPARATER MED
OTICON CONNECTLINE
Oticon ConnectLine – en god
forbindelse
Når du taler i telefon med dine børn
eller børnebørn, kunne du så ønske
dig at kunne høre dem tydeligere,
end du gør i dag?
Og kunne du ønske dig at få alt med,
hvad der bliver sagt i fj ernsynet? Med
Oticons nye ConnectLine er dette
muligt.
Nu kan du, som høreapparatbruger,
høre fj ernsynet eller tale i telefon på
lige fod med alle andre.
Hør det, du vil høre, når du ser tv
Nogen gange kan baggrundsstøj gøre
det svært at høre, hvad der bliver sagt
i fj ernsynet – men ikke, når du har en
Oticon ConnectLine tv-adapter.
Denne enhed sender lyden direkte til
dine høreapparater.
Tal ubesværet i telefon
Når du bruger høreapparater og skal
tale i telefon, kan mange udfordringer
opstå. Der kan komme hyl fra høreapparatet,
høreapparaterne kan
brumme ved mobiltelefonering, og
der kan være så meget baggrundstøj,
at du ikke forstår samtalen.
Har du lyst til at prøve
Oticon ConnectLine?
Oticon ConnectLine kan bruges
sammen med et bredt udvalg af
Oticons høreapparater.
Du kan købe Oticon ConnectLine hos
de fl este private høreklinikker, og der
er også mulighed for at søge tilskud
fra kommunen via dit lokale høreinstitut.
Læs mere om
Oticon ConnectLine på:
www.oticon.dk

Indhold
04
06
10
14
16
18
20
23
27
30
33
36
38
Tre tekstede særforstillinger
Børn og AVT
Hørepædagogen hjælper dig videre
Hvert nummer:
Teknikken
Mellem medlemmer
Aktiviteter og adresser
16
Han brænder for
høresagen
06
De har gode erfaringer
med sprogtræning af
børn
Kommune har ventet seks måneder med bevillinger
Han hader at gå bagest
God musiklyd er ingen selvfølge
Ungdomslejr
Menièretræf i Aalborg
Audiologisk behandling – en proces
fældet af stigbøjlen
30
Ishockeyspillers farvel
til landsholdet p.g.a.
øreproblemer
Leder
Politisk chikane
Redaktion: Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, Tlf.: 3675 4200, fax: 3638 8580,
Teksttelefon: 3638 8573 • Ansv. redaktør: Irene Scharbau (DJ) Aktivitetsoversigt: Mette Byrgesen• Layout: Scanad
Tryk: Scanprint a/s • Annoncer: Dansk Mediaforsyning: 70 22 40 88 • www.dmfnet.dk • Deadline for juni-nr:
Annoncer: 10.05.11, Aktiviteter: 04.05.11 • Oplag: 11.000 • ISSn 0018-4934. • forsidefoto: Alex Tran
Af SørEn DALMArK,
LAnDSfOrMAnD
Mange kommuner har de seneste år beklaget sig meget over udgifterne
til høreapparater. Amternes nedlæggelse betød, at det blev
kommunerne, som sagde ja til at stå for administration af bevilling
og betaling af høreapparater.
Det har ført til rigtig mange nye administrative omkostninger,
som vi godt kunne have været foruden.
Et større problem er dog, at visse borgmestre og kommunernes
organisation KL er på jagt efter handicappede generelt, og det
gælder også mennesker med høreproblemer.
I Ikast-Brande kommune har det givet sig udslag i en helt
grotesk situation, hvor borgmesteren direkte står bag chikane af
borgerne, som skal have høreapparater.
Kommunen indførte 6 måneders sagsbehandlingstid på at
sætte et OK-stempel på en bevilling til behandling af en hørehæmmet,
som de ellers ikke har noget at gøre med.
Man skal huske på, at det er en landsdækkende lov, som sikrer
ret til behandling af høretab. Den enkelte borgmester kan ikke, ud
fra sin egen politiske holdning, bestemme over, hvem der har ret
til behandling.
En bevilling af et høreapparat er jo kommet fra en ørelæge,
som har undersøgt øret og taget den nødvendige høreprøve, og så
først derefter ordineret en behandling med høreapparater.
Hvis kommunen mener, at ørelægen er for lemfældig med henvisningerne,
så må kommunen angribe ørelægen og ikke bruge
den hørehæmmede som gidsel i eget politisk spil.
Blandede Kilder
Produktgruppe fra velforvaltede
skove og andre kontrollerede kilder
www.fsc.org Cert no. SW-COC-001221
© 1996 Forrest Stewardship Council
Tryksag

4
TEKSTnInG
Det startede med, at instruktør rasmus
Heide mødte to unge mennesker med høreproblemer,
som fortalte ham, at de jo måtte
vente et halvt år på at se hans nye film, for
først da kommer den med tekster på dvd.
Det startede også med, at skuespiller og
standupper Mick øgendahl af egen lomme
betalte for tekstning på dvd-udgaven af
oneman-showet "Undskyld".
– Det var ikke kotyme den gang, men jeg
syntes, teksterne skulle være der. Det er god
karma, siger han.
De to har dette forår haft premiere på
deres tredie komedie "Alle for En", der følger
efter to succes-samarbejder om filmene "Blå
Mænd" og "Julefrokosten".
Den 7. maj kan man se "Alle for En" i
København, Århus og Odense med undertekster.
– normalt har man ikke mulighed for at
se biografaktuelle film med undertekster.
Den mulighed vil vi gerne skabe, siger rasmus
Heide.
Undertekster er blevet både hans og Mick
øgendahls hjertebarn, fordi der er særlige
tekstningsudfordringer i komedier:
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
Tre TekSTede
særforestillinger
Af IrEnE ScHArBAU
fOTOs frIDTHJOf fILM, frAMEGrAB OG JAnnIE STEEnTOfT
KOMIKErEn MIcK øGEnDAHL OG InSTrUKTør
rASMUS HEIDE STÅr BAG KOMEDIEn "ALLE fOr
En", DEr 7. MAJ BLIVEr VIST MED UnDErTEK-
STEr TrE STEDEr I LAnDET. En pRincipsAG fOR
båDE DEm OG HøREfOREninGEn
– Der er intet så irriterende som, når pointerne
kommer før underteksterne. Så griner
du ikke sammen med de andre. En anden
ting er, at humoren ikke må gå tabt. Man skal
sikre, at det ikke bliver for plat, forklarer rasmus
Heide.
Derfor deltager de selv i tekstningen af
deres film. De er helt nede i detaljerne, hvor
små bidder af teksten kan sendes frem og
tilbage mange gange, før den bliver godkendt.
– Tekstningen sker oftest i forbindelse
med udgivelsen på dvd, men vi bruger tid på
at tekste allerede før biografpremieren, mens
vi stadig har filmen frisk i hovedet, fortæller
rasmus Heide.
Den rette joke
Og Mick øgendahl går som særdeles sjov
mand i dansk showbiz meget op i, at man får
det helt rigtige grin.
– Joken skal falde, når den falder! Det
talte ord kan ikke altid sættes ned på skrift.
Du skal ofte formulere det anderledes for at
få den samme effekt. Og det mener vi er vigtigt
at bruge tid på. Vi har arbejdet på denne
film i to år, så det vil være dumt at slække på
tekst-kvaliteten, siger han.
Komikeren kender ikke selv nogen med
høreproblemer.
– Jeg vidste faktisk ikke, at der er så
mange, som hører dårligt. Jeg har bare hele
tiden syntes, at det er for dårligt, at der er så
få film, som tekstes.
Mick øgendahl forklarer, at det også er blevet
meget lettere at tekste biograffilm.
– Tidligere var det en langsommelig
arbejdsproces at lægge tekster på celloluidfilm.
nu får biograferne digitale kopier, og det
gør det let at sætte tekster på, fortæller han.
Det vidste de to filmskabere og tog kontakt til
postproduktionsselskabet Postyr, som sagde
OK til at lave kopier med tekster på.
Håb om mere tekstning
– Vi vil godt prøve at skabe præcedens for,
at film også vises med tekster ved nogle
forestillinger. Da vi fandt ud af, at vi kunne arbejde
sammen med Høreforeningen om det
her, var det en mulighed for at vise, at vi gør
noget ud af tekstningen, forklarer rasmus
Heide.

– Og vi håber, at folk vil
støtte op om visningerne,
så vi kan gå tilbage til
nordisk film og sige,
at det kan svare sig at
tekste. Vi stabler selv det
her på benene,
siger han og Mick øgendahl tilføjer.
– Tænk hvis andre ville
tage handsken op. Det
ville da være fedt. Tænk
hvis det kunne blive mere
reglen end undtagelsen,
at der var forestillinger
med tekstede versioner?
mød dem
Mick øgendahl, der har skrevet manuskriptet
og spiller med i filmen, og instruktør rasmus
Heide vil ved alle tre forestillinger være personligt
til stede og lave en præsentation af
filmen.
– Vi vil fortælle lidt om processen, og
hvad motivationen er med filmen. Det bliver
ikke et langt foredrag, mere lidt underholdning
som appetitvækker, så folk sættes i god
stemning, lover de.
bak op!
Tekstning er en mærkesag for Høreforeningen,
som derfor bakker initiativet op med
mest mulig omtale.
– Vi er glade for arrangementet og håber
på, at det bliver startskuddet til, at der kommer
tekster på flere danske biograffilm. Så
mød frem og bak initiativet op, siger Høreforeningens
formand Søren Dalmark.
Om filmen
Alle for En handler om fire charmerende drenge,
der var de bedste barndomsvenner. Problemet
er blot, at Martin er blevet politimand alt
imens Nikolai, Ralf og Timo ikke altid kan finde
ud af, hvad der er dit og mit - uanset om det er
hurtige biler eller kærester. Da de alle en dag
har voldsomme problemer og står i Jaka-bov til
halsen, tvinges de til at "lege" sammen som i
de gamle dage, hvor de var "Alle for én". Rasmus
Bjerg spiller sammen med Mick Øgendahl
de to brødre Ralf og Timo i den umage vennegruppe.
Flabede og rappe i replikken, men med
en klar intelligensmæssig udfordring! Hvad
den ene ikke har, det mangler den anden! Det
gør det ikke altid nemt for ham, der skal holde
styr på tropperne og bevare overblikket, deres
ven Nikolai. Han spilles af endnu en populær
stand-up’er og skuespiller, Jonatan Spang, med
kæphøj selvtillid og humoristisk overskud. Den
ifølge vennerne, forræderiske barndomsven
Martin spilles af Jon Lange, der debuterer i en
hovedrolle, som deres kammeratlige repræsentant
for lovens lange arm. Han har dog hverken
den succes på jobbet eller i ægteskabet, som
han selv synes, han fortjener. Nu øjner han
imidlertid en mulighed for at redde sin karriere
ved at "lege" med sine gamle venner, i et projekt,
der er så vanvittigt, at selv de to tosser af
et par brødre kan gøre nytte. I filmen kan man
bl.a. møde Lisa Werlinder,
Gordon Kennedy og Hollywoodstjernen
Rutger Hauer (bl.a. Blade Runner).
Mille Dinesen og Charlotte Fich er
nogle af de skuespillere, man også
kan opleve i Alle for En.
TEKSTnInG
Her kan du se
"Alle for en"
7. maj:
kl. 9.30 Århus BioCity
kl. 12.15 Odense BioCity
kl. 14.30 Falkoner, Frederiksberg
Billetter: 70 13 12 11 og kino.dk
oBS: Forestillingerne vises til normale billetpriser.
Der er teleslynge. Ved præsentationen
også skrivetolk.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 5

6
Børn OG AVT
Som AT
SæTTe en
klAP for
det gode øje
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
Anne Haven og Vibeke Rødsgaard-Mathiesen,
talehørekonsulenter i Viborg Kommune:
– AVT handler kort og godt om at styrke hørelsen.
Det er den, der er svag – derfor skal den styrkes.
AVT handler om at lære forældrene, hvordan de
hjælper deres børn med at lære at tale og lytte.
Af LISBETH cEDrAy
fOTOs ALEx TrAn
AUDIO VErBAL THErAPy Er HErHJEMME En nyTænKEnDE
MÅDE AT LærE Børn MED HørETAB AT fÅ ET ALDErSVArEnDE
OrDfOrrÅD. TO TALEHørEKOnSULEnTEr frA VI-
BOrG Er fOrTALErE fOr AT ALLE bøRn mED HøRETAb
skAL TiLbyDEs AVT – DEREs REsuLTATER i LOkALOm-
RåDET HAR skAbT jubEL HOS BÅDE Børn OG fOræLDrE
– AVT (Audio Verbal Terapi, red.) er som at
sætte en klap for det gode øje, når man skal
træne det dårlige øje op. AVT er at træne det,
der er svagt. Det er nytænkning indenfor
høreområdet. Og derfor har det navnet terapi,
siger Anne Haven, der er talehørekonsulent i
Viborg Kommune.
Viborg kommune er en af de få kommuner
i Danmark, der tilbyder børn i den skolesøgende
alder AVT.
De to talehørekonsulenter Vibeke rødsgaard-
Mathiesen og Anne Haven kalder sig med et
smil ”pionerer” indenfor AVT, fordi de begge er
fortalere for, at alle børn med høretab i Danmark
skal tilbydes AVT.
– AVT er et redskab til forældrene. Traditionelt
har taleundervisning været, at talepædagogen
giver barnet undervisning. nu er det forældrene,
der bruger AVT i dagligdagen. Og det
gode er, at det ikke tager ekstra tid i familiens

skød. forældrene får AVT-tænkningen ind på
rygraden. Og ja, det er da familier, der pludselig
taler meget mere, og man ser også yngre søskende
– uden høretab – pludselig udvikle et
større ordforråd. fordi man netop taler om alt.
Og gentager alt. Og træner i at lytte. Og tale. Om
dagligdags ting. Der bliver bogstaveligt talt sat
ord på alle handlinger i dagligdags situationer.
Så AVT er en sprogtræning, der glider ind i en
helt almindelig dagligdag. Og så er det oveni
sjovt, siger Vibeke rødsgaard-Mathiesen.
Dermed får børnene med høretab en lang
bedre sprogopfattelse, et alderssvarende
sprog og forældrene selv mærker successen
– og det bliver en fælles sejr. for barnet og
for hele familien.
I AVT bruges ikke tegn. Der satses udelukkende
på det auditive. Og børnene og
forældrene bliver videooptaget af hørepædagogerne
den time om ugen, de er sammen,
så de selv kan se, hvad der går godt. Og blive
inspireret til nye metoder.
– noget som højtlæsning og at synge er
meget, meget stimulerende, så det opfordrer
vi familierne til at dyrke. Og det bliver modtaget
meget positivt. Af børn og voksne. Og vi
kan mærke, at både børn ogvoksne glæder
sig til den time om ugen, vi er sammen. for
at lære nyt og især til at vise, hvor langt de
er nået sprogligt. Og der sker udvikling over
hele linjen. Ofte med forbløffende fart, siger
høretalekonsulenterne.
fakta
om AVT
I den engelsksprogede del af verden
er Auditory Verbal Therapy (AVT) velkendt.
Modsat til den pædagogiske
praksis, der eksisterer i Danmark,
tager AVT udgangspunkt i at styrke
den auditive sans, hvor man herhjemme
ofte kompenserer ved at
bruge synet.
AVT henvender sig til alle børn
med høretab og kan anvendes indtil
børnene er sprogligt alderssvarende.
Alle børn kan blive funktionelt hørende
og tilegne sig det talte sprog gennem
høresansen – også døvfødte børn.
AVT er tidligere beskrevet her
i bladet af audiologopæd Birgitte
Franck (blad 10-08) og de to hørekonsulenter
fra Viborg (Blad 2-11).
MIKKELS HISTORIE:
Da Mikkels lyd
blev helt ny
Da familien Johansen blev introduceret til
AVT føltes det kunstigt og det var mærkeligt
at tale til Mikkel på fem, som om han var en
baby igen. Men hurtigt blev de fortrolige med
AVT og lærer i dag pædagoger, familie og netværk
alt om AVT og Mikkel, ja, han hører og
taler bare bedre og bedre og stortrives i sin
meget talende familie.
Mikkel sidder ved spisebordet i den store
højloftede stue på gården i Karup og forkla-
rer, hvilken ugedag det er i dag. Og hvilken
det var i går. Og hvilken det så er i overmorgen.
Og hvad han skal de forskellige dage.
Med et fejlfrit sprog terper han sig igennem
dagene – igen og igen.
– Det er det, vi øver i denne uge. Og hold op,
hvor vi taler, så han kan lære at udtale ugedagene
korrekt, siger Mikkels mor, Louise Johansen.
Mikkel fik høreapperat, da han var tre år.
Og to år senere fik han cochlear Implant (cI).
Børn OG AVT
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 7

8
Børn OG AVT
– I starten føltes det kunstigt. Og at
behandle Mikkel som en baby igen.
Men nu sidder AVT på rygraden, og vi
har en søn med et flot alderssvarende
sprog, siger seksårige Mikkels mor,
Louise Johansen
– Vi var bekymrede for Mikkels skolestart,
for han skulle i almindelig skole og ville han
kunne det? Da høretalekonsulenterne så introducerede
os til AVT, ja, så var vi skeptiske,
for vi havde mest hørt om ”tegn til tale”, siger
Louise.
Skepsissen blev hurtigt gjort til skamme,
da familien lærte AVT.
– Vi lærte at sætte ord på næsten alt,
hvad vi foretog os. Og i starten var det som
at få en baby igen, når vi sagde ”hvor står
mælken”, ”hvem ringer på nu” og ”hvad siger
regnen”. Det der med at få sat ord på og at
ordene skulle komme fra Mikkel. Og at huske
på, at Mikkels ører med cI faktisk var som en
babys ører. Alle lyde var nye, og al øvelsen
af udtalen var vigtig for, at han skulle kunne
lære at tale så flot, som han gør i dag.
– Ja, faktisk blev det sådan, at lillesøster
fie på fire blev rigtig god til sprog ret hurtigt,
fordi vi talte og talte med Mikkel. Og i dag
har hun da overhalet ham. Det er utroligt så
talende en familie, vi er blevet, siger Louise
med en latter.
øvelse gør mester
I familien Johansens hus fik de for to år siden
nye lofter, da huset blev bygget. nemlig lyddæmpede
lofter, så Mikkels hørelse fik toptunede
betingelser.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
– Vores børn larmer i forvejen nok mindre
end andre børn i samme alder. for de har
lært, at her taler vi en ad gangen, så Mikkel
får de optimale betingelser.
Mikkel forlader bordet og går over til fjernsynet.
nu har han fået nok af at høre om sine
talegaver. Hans mor ser glad efter ham.
– Da Mikkel fik sin cI, steg hans humør –
for nu blev han hørende i en hørende verden.
Og tegnsprog har vi så aldrig lært. Tegnsprog
er som en anden verden, Mkkel ikke kan deltage
i. når han er i svømmehallen og tar sin
cI af, så bruger han mundaflæsning. Men på
intet tidspunkt ser vi vores søn som døv. Og
du kan efterhånden heller ikke høre på hans
udtale at han har et høretab. Og det kan vi
takke AVT for, siger Louise Johansen.
Hun tilføjer:
– når vi møder andre forældre i vores
netværk med cI-børn, som ikke bor i Viborg
kommune, ja, så skammer vi os nogen gange
over al den hjælp vi får, når vi hører, hvor lidt
deres børn bliver tilbudt. Vi kan jo se Mikkels
gevaldige sproglige udvikling og ja, det er
synd og skam, at ikke alle kommuner hjælper
”deres” børn med høretab ligeså meget
som vores kommune gør. Det går jo ud over
børnene.
Sarahs start på livet var usædvanlig barsk.
Hun var indlagt sammenlagt fem måneder
på sygehuset og medicin menes at have skadet
hendes hørelse. I dag er hun en livsglad
og meget talende pige på snart syv år – og
hendes forældre nyder at se hendes udvikling
med AVT
Sarah fik høreapparater, da hun var to år
gammel og lærte så ”tegn til tale”. Efter en
dramatisk start på tilværelsen med månedlange
indlæggelser med lungesygdomme
affødt af en kompliceret fødsel, hvor den lille
pige fik fostervand i lungerne, klarede Sarah
nu sig gennem verden med høreapparater. Og

SARAHS HISTORIE
er blomstret op
dog. Hendes forældre oplevede ikke, at Sarah
udviklede sig tidsvarende i de to år, hun
havde sine høreapparater. De følte, deres lille
datter var ”bagud”. Og derfor fik Sarah cI, da
hun var fire år gammel.
– Jeg ville gerne tilbage til mit familiære
netværk i Jylland, fortæller Sarahs far, claus
Slavensky, og derfor begyndte han en research
for at finde ud af, hvilken kommune
nær hans barndomsby, der havde de bedste
vilkår for datteren.
– Der var ingen tvivl. Det var Viborg. Her
fik vi en handlingsplan for Sarah, selv om vi i
starten syntes at AVT lød fOr mærkeligt. fak-
– Vores datter er blomstret op og
har på to år med AVT udviklet sig
helt vildt, siger Sarahs glade forældre,
Gaya og Claus Slavensky,
der valgte at bosætte sig i Viborg
kommune – netop på grund af at
man her tilbyder AVT til børn med
høretab modsat hjemkommunen
København
tisk troede vi ikke på den form for indlæring.
claus laus Slavensky slår en latter op og tilføjer:
– Uden AVT havde vi så været fire år tilbage
i tiden. Det er en utrolig effektiv terapi
og uden den, ja, så havde Sarah aldrig været
så langt, som hun er i dag med sproget.
Sarahs mor Gaya supplerer:
– Og vi kan bare ikke takke Anne og
Vibeke (talehørekonsulenterne i Viborg kommune)nok
for deres gåpåmod og måde at
tackle os forældre og især børnene på. De
skulle have en pris, understreger hun.
– Sarah har på to år med AVT udviklet sig i
så vildt et tempo, at vi næsten ikke kan følge
med. Og alt hvad vi lærer fra Anne og Vibeke,
tager vi i dag bare ind. for hold op, hvor det
virker, siger Gaya Slavensky begejstret.
mor, du lyder sjov
for tiden øver familien sig på flertalsformerne
og at udtale dem korrekt. Og det gør
de, når de for eksempel samler klodser op
efter leg.
– Så taler vi om en klods. Mange klodser
og alle klodserne. Vi sætter ord på hele oprydningen,
og Sarah elsker det og taler og
taler, fortæller claus Slavensky.
Gaya Slavensky tilføjer:
– Jeg er blevet meget begejstret for at
synge ordene ind. Eller med remser – det
kan vi bruge meget tid på hver dag. Og netop
med sange og remser får vi gentagelserne og
de tydelige ord. Og gentagelser er lige det, vi
har brug for.
Ordstrømmen afbrydes af en barnelatter.
Sarah er holdt op med at tale med Hørelsens
fotograf og står og ler til sin mor:
– Du lyder altså sjov nu, mor, siger hun.
– Ja, ja, din hørelse fejler ikke noget mere,
svarer Gaya Slavensky med et stort smil, og
så er Sarah igen optaget af at tale løs med
fotografen.
Sarahs sproglige udvikling har også medført
en gladere pige.
– Det er meget tydeligt for os, at vi har
fået en glad og positiv pige, og vi har også
fået en lille pige, der bruger det visuelle, når
hun suger nye ord til sig, fortæller claus Slavensky.
forleden talte far og datter om drengenavne
og claus Slavensky udtalte navnet Ole
som Ugle.
– Straks blev jeg rettet af Sarah, som
påpegede, at nu blandede jeg tingene sammen,
for det var altså en fugl og IKKE et drengenavn.
Det beviser, hvordan hun er blevet
ordspecialist, som elsker at lære nyt. Og vi
har det alle tre utrolig sjovt med at tale rigtig
meget. Om alt.
– Vi tør ikke tænke på, hvordan Sarahs
udvikling havde været, hvis vi var blevet i København.
Her i kommunen fik vi jo ligesom en
varedeklaration og et mål for Sarah. Og det
er vi stærkt i gang med at opfylde, og vi glæder
os til at få hende i skole og samarbejde
med skolen og høretalekonsulenterne om, at
Sarahs skolegang også bliver en succes. Det
kræver selvfølgelig noget af os også, og den
ekstra indsats er vi bare så klar til. Vi oplever
at vi rider på en bølge af succes – sammen
med vores datter, understreger forældrene.
Børn OG AVT
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 9

10
rEHABILITErInG
Hørepædagogen
hjælPer
dig Videre
Af BEnny LAUrIDSEn
HVAD ér DET EGEnTLIG DE ArBEJDEr
MED, DE HørEPæDAGOGEr? cHrISTInA
MOrILLOn fOrTæLLEr OM SIT ArBEJDE
De er velkendte i den danske høreverden. Vi citerer dem gerne her i
‘Hørelsen’. Og har du fået høreapparater udleveret hos det offentlige,
har du næsten helt sikkert mødt en af slagsen.
En hørepædagog.
Men hvad ér det, de kan? Hvad er det, de gør? Og hvad skal de
egentlig gøre godt for?
Vi tog os en snak med christina Morillon, universitetsuddannet
hørepædagog, der arbejder på center for Kommunikation og Hjælpemidler
i Vejle.
– Et høretab kureres ikke af, at der pludselig kommer et sæt høreapparater
på. for når man første gang sætter et apparat i øret, er
det et fremmedlegeme. forstår man ikke et høreapparats muligheder
og begrænsninger, bliver kommunikationen i forhold til andre ikke
nødvendigvis nemmere. Det kan kræve et stort oplysningsarbejde at
få folk til at acceptere høreapparaterne og den daglige brug, så de får
fuldt udbytte af dem, siger hun og fortsætter:
nye muligheder – nye grænser
– Det er noget, vi arbejder meget med – både i forhold til personen
selv, så vedkommende føler sig klar til at bruge høreapparaterne, og i
forhold til vedkommendes familie, som også bør kende de begrænsninger
og muligheder, der er forbundet med at bruge høreapparater. Vi
skal udvikle en forståelse hos de implicerede. En forståelse af, hvad
det vil sige at have et høretab, hvad det betyder for kommunikationen
mellem mennesker, og hvordan et høreapparat kan – og ikke kan –
hjælpe med kommunikationen i forhold til høretabets begrænsende
konsekvenser.
christina Morillon fortæller, at det også er uhyre vigtig at lave pædagogisk
opfølgningsarbejde i forhold til nye brugere af høreapparater.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
– Taler vi f.eks. om ældre medborgere, så får de meget at vide den
dag, hvor apparaterne bliver udleveret – og der er endnu mere, som
de ikke får at vide. Så der skál følges op, måske ligefrem med et
kursus i at bruge høreapparater i forhold til den nye bruger og familiemedlemmer.
Sker den opfølgning ikke, får man ikke den viden, man
har brug for i dagligdagen. Så er der større sandsynlighed for, at man
lægger høreapparaterne væk.
forventninger til virkeligheden
En meget vigtig del af hørepædagogens arbejde er forventningsafstemning
hos brugeren og i nogle tilfælde også hos familiemedlemmer.
Et arbejde, der også indebærer, at hørepædagogen danner sig et
overblik over, hvilken viden og ressourcer, de implicerede i forvejen er
i besiddelse af.
– Hvad kan man gøre og holde til med høreapparater på? Skal man
måske gøre tingene lidt anderledes i dag, hvor man måske er 65 og
har høreapparat, end da man var 40 og deltog i samtaler uden at være
besværet af hørelsen, spørger christina Morillon og fortsætter:
– Vi kan komme med forslag til at gøre kommunikationen bedre
– både med og uden høreapparater. Vi kan hjælpe med nye kommunikationsstrategier
for den enkelte og hele familien, der måske skal
vænne sig til, at høreapparatbrugeren kun er med til familiefester et
par timer, mod før hele dagen. fordi vedkommende hurtigere bliver
træt nu, hvor der måske er kommet mange flere lydinput at forholde
sig til end tidligere. Vi kan gøre folk opmærksomme på, at de ér i
besiddelse af ressourcer, som de måske ikke selv er klar over. Man
kan til et selskab godt tillade sig at sige til en anden: Jeg vil gerne
høre, hvad du siger, men du må se på mig imens, fordi jeg også bruger
mundaflæsning.

ci og tinnitus
Kurser i mundaflæsning er noget, hørepædagoger bruger en del
arbejdstid på. Lige som mennesker, der har fået cI også kræver opmærksomhed.
– Der ér meget undervisning forbundet med genoptræning af hørelsen.
Især hos cI-opererede, hvor vi tager meget afsæt i patientens
baggrund. Har vedkommende f.eks. været døv hele livet inden, eller er
operationen blevet nødvendig som resultat af en høreskade senere i
livet?. De har hver deres mål for, hvilken lyd de forventer efter operationen,
fortæller christina Morillon.
Endnu en væsentlig del af hørepædagogens arbejde er tinnituspatienter,
som har meget brug for information.
– Her arbejder vi meget med at oplyse om selve sygdommen, hvilke
vanskeligheder kan den medføre, og hvordan kan den ramte klare
disse vanskeligheder – mestre dem. Det kræver selvfølgelig, at vi
også ser nærmere på, hvilke resurcer den enkelte tinnitusramte har
at trække på i sig selv. Og ja, der ér meget psykologi i vores arbejde.
Men vi skelner skarpt mellem høre- og kommunikationsproblemer, og
så psykologiske problemstillinger, som psykologer selvfølgelig skal
tage sig af, slutter hun.
5 gode grunde til at vælge Naída S:
1. Phonak er kendt for at levere de mest effektive høreløsninger
til dem, som har størst brug for dem.
2. Naída har siden sin lancering givet hundredtusindvis af
brugere
med kraftig hørenedsættelse en ny og rigere lydoplevelse.
3. Den hurtige succes skyldes ikke mindst nye banebrydende
koncepter som SoundRecover og standardiseret feedbackdæmpning
i vandafvisende huse.
4. Med den nye SpiceGeneration-platform sætter Phonak endnu
en gang nye standarder.
5. Naída S tilfører power-segmentet stor teknologisk nyskabelse.
Det betyder, at alle uanset alder, livsstil og budget altid og alle
steder kan nyde gode høreoplevelser.
Læs mere på www.NytFraPhonak.dk
Phonak Danmark A/S
Nitivej 10 • 2000 Frederiksberg
Telefon 64 41 78 87 • info@phonak.dk
Lovguide for mer-udgifTer
få styr på reglerne for merudgifter til voksne.
Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH) har udgivet
en lovguide om merudgifter til voksne.
Guiden giver en kortfattet introduktion til Servicelovens § 100 om
merudgifter til voksne.
Del af serie
Lovguiden er en del af en serie, der giver kortfattet information om forskellige
lovgivninger der kan være relevante for mennesker med handicap samt
til forældre til børn med handicap. I serien findes følgende lovguider:
– Borgerstyret personlige assistance
– Merudgifter til voksne
– Barn til voksen
– Hjælpemidler og forbrugsgoder
– Specialundervisning
– Støtte til bil
– Tabt arbejdsfortjeneste
– Sygedagpenge
– Merudgifter til børn
– fleksjob
– Støtte til bolig
– Arbejdsevnemetode
find lovguiderne på DUKH's hjemmeside www.dukh.dk
Læs, hvad andre siger om Naída:
www.1000reasonsfornaida.com
KOrT nyT
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 11

12
KOrT nyT
Træk gaver fra
– og mere i 2012!
Hvis du giver en gave til Høreforeningen
på 500 kroner og derover, kan den trækkes
fra i skat. Kontingent kan ikke trækkes
fra. nogle bidragsydere er blevet i
tvivl, ikke mindst fordi reglerne fra 2012
betyder, at hver en krone, der gives i gave,
kan trækkes fra i skat.
De medlemmer, der valgte at støtte
Høreforeningen med ekstra beløb i forbindelse
med vores kampagne, kan fra 2012
trække hele støttebeløbet fra. Også hvis
det blot er 5 kroner!
Men i år er det altså 500 kroner og
derover.
Det er Høreforeningen, der skal indberette
til SKAT, at gaven er givet. Man kan
ikke selv bare trække det fra. Det betyder,
at vi skal have dit cPr-nummer. Der er
mange af vores medlemmer, som vi ikke
har cPr-numre på. Så du kan med fordel
meddele vores medlemsafdeling dit cPrnummer.
”Mange kender godt reglerne og sender
os f.eks. 1.000 kr. med beskeden: Her er
mit cPr-nummer. Men der er stadig mange,
vi ikke har data på. Det er vigtigt, hvis
man vil kunne trække beløbet fra i skat.
Så send os oplysningerne”, siger foreningens
bogholder Jane Hochheim.
Høreforeningens medlemsafdeling
kan kontaktes på medlemsafdelingen@
hoereforeningen.dk eller på 36 75 42 00
ml. 10 og 14.
hViS du SkAl
bruge bisidder?
I det seneste nummer af Hørelsen var telefonnummeret
til Høreforeningens bisidderservice
forkert.
Det rigtige er 36 75 42 00. Teksttelefon:
36 38 85 72.
mail: bisidder@hoereforeningen.dk
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
neTVærk for
menneSker
med BAHA-
høreapparater
Høreforeningen gør nu en ekstra indsats
for at oprette netværk for mennesker med
benforankrerede høreapparater (BAHA).
Målet er i første omgang at oprette et
netværk i hver region. Har du eller dit
barn BAHA-høreapparat, og ønsker du at
udveksle erfaringer med andre, så send
en mail til:
Ane Schneidermann (as@hoereforeningen.dk),
hvis du på Sjælland eller øerne.
Joan Klindt Johansen (jkj@hoereforeningen.dk),
hvis bor på fyn eller i Jylland.
Send mailen inden 1. juni, så tager
vi fat på koordineringen af netværkene
derefter. Det er naturligvis også muligt
at melde sig på et senere tidspunkt; de
eneste to krav er, at man er medlem af
Høreforeningen, og at man har adgang til
en e-mailadresse.
Amerikansk tinnitusekSPerT
På BeSøg
på Frederiksberg
Som led i det internationale frivillighedsår
arrangerer House of Hearing et foredrag med
audiologopæd norma Mraz fra USA om tinnitus
og tinnitusafhjælpning.
Hun har specialiseret sig i behandling af
tinnitus og lydfølsomhed og har blandt andet
arbejdet indgående med Tinnitus retraining
Therapy (TrT) og har de seneste år afholdt
mange workshops i USA.
norma Mrazs foredrag er uden honorar,
og hun arbejder dermed denne dag som
frivillig i House of Hearing. Det betyder, at
arrangementet er gratis. Omkostningerne
14:17 For Us!
Høreforeningen afholder den årlige teenageweekend
for 14- 17 årige hørehæmmede
på frijsenborg efterskole den 11. – 13.
november 2011.
Tag med og få ny inspiration til håndtering
af dit høretab og hør de andres
erfaringer, oplev fysiske aktiviteter, nye
venner, fest lørdag aften,….
Vi sender invitationen ud i juni måned
– hold øje med Hørelsen og Høreforeningens
hjemmeside. Send en mail til
ungdomskonsulent Joan Klindt Johansen
(jkj@hoereforeningen.dk), hvis du vil
have invitationen tilsendt pr. mail.
’Det har været rigtig godt.
Jeg har fået mange gode
oplevelser. Det er lidt en skam
at teenageweekenden kun holdes
en gang om året :)’
Deltager på teenageweekenden 2010.
forbundet med arrangementet støttes af
Oticonfonden.
Obs: foredraget retter sig udelukkende
mod mennesker med tinnitus og deres pårørende.
Det finder sted tirsdag den 10. Maj
kl. 17-19.00 på Sankt Knuds Vej 36, 1. Sal,
frederiksberg. Det anbefales, at man tilmelder
sig i forvejen på tlf 33 25 54 55 eller pr. mail:
info@houseofhearing.dk. Det anbefales også
at man tjekker House of Hearings hjemmeside
op til arrangementet, da arrangementet ved
stor tilmelding flyttes til et sted i nærheden af
Sankt Knuds Vej: www.houseofhearing.dk.

Motion fra Siemens giver dig alle livets glæder i én let løsning.
Motion indeholder tre klare fordele for dig:
• SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra.
• FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner.
• Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Motion til din hverdag.
Få mere information på telefon 63 15 40 00 eller besøg www.siemens.dk/hørelse.
Answers for life.
Hvorfor gå glip af
en ene ste decibel af
”Den er til dig”?
Motion med
telespole
Motion med
trådløs
Blue tooth til
telefon og tv

kommune
hAr VenTeT
seks måneder
med bevillinger
Af BEnny LAUrIDSEn
14
KOMMUnALrEfOrMEnS KOnSEKVEnSEr
Socialminister om
sagsbehandlingstider
Speciallæge Arne Eike fra Hørecentrene A/S
skrev til forskellige ministre om den meget
lange sagsbehandlingstid i Ikast-Brande Kommune.
Sidst i februar fik han svar fra socialminister
Benedikte Kiær, som blandt andet skriver:
– At det fremgår af retssikkerhedslovens §3,
stk. 1, “at kommunalbestyrelsen skal behandle
spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt” –
også når det gælder ansøgninger om tilskud til
privat udleverede høreapparater.
– Hun anfører også, at kommunalbestyrelsen
på de enkelte sagsområder skal “fastsætte
frister” for, hvor lang tid der går fra modtagelse
af ansøgning til afgørelsen er truffet. Disse frister
skal offentliggøres, og borgeren skal have
besked, hvis fristen ikke kan overholdes. Det
betyder, at “hver enkelt kommune skal beslutte,
hvordan kommunens service skal være
på det enkelte område.”
Det får hende til at konkludere:
“Der er således ikke efter de gældende
regler fastsat generelle frister for, hvornår afgørelsen
skal foreligge eller faste rammer for de
tidsfrister, kommunerne kan fastsætte på det
enkelte område, idet fristernes længde vil bero
på såvel sagernes karakter som det serviceniveau,
der lokalt er fastlagt af kommunalbestyrelsen
i den enkelte kommune.”
Dog oplyser hun, at “uforholdsmæssig lang
sagsbehandlingstid” kan sidestilles med et afslag,
der kan klages over til Det Sociale
Nævn i kommunen.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
IKAST-BrAnDE HAr HAfT
MEGET LAnG SAGSBEHAnD-
LInGSTID PÅ AnSøGnInGEr
OM HørEAPPArATEr OG
TILSKUD TIL InDKøB HOS
PrIVATE fOrHAnDLErE
En privat forhandler, der i praksis afbrød
samarbejdet med kommunen.
En kommune med sagsbehandlingstider
på over seks måneder.
Borgere, der slet ikke får bevilget høreapparat,
trods henvisning fra speciallæge.
Omkring 250 ansøgninger om høreapparater
fra offentlige klinikker og om tilskud til
høreapparater indkøbt hos privat forhandler,
der blev til en pukkel af ubehandlede sager.
Sådan er virkeligheden kommet til at se ud i
Ikast-Brande kommune, siden byrådet i juni sidste
år forholdte sig til en budgetopfølgning, der
viste et stort merforbrug på en række områder.
Det satte byrådet i gang med at finde besparelser
på servicen i forhold til borgerne.
– Det har involveret en lang række medarbejdere
i kommunen, blandt andet de medarbejdere
der til daglig sidder og sagsbehandler
ansøgninger om privat tilskud og offentlig
udlevering af høreapparater. Desværre har
byrådets beslutning medført sagsbehandlingstider
på omkring seks måneder – meget
længere end de fire uger, vi vanligvis højst
bruger til den slags. Men i de seneste uger
har vi fået gnavet os igennem sagspuklen, så
vi er tilbage på normal sagsbehandlingstid,
siger Marianne Merring, chef for Visitations-
og myndighedsafdelingen i Ikast-Brande
Kommune.
Hun fortæller, at puklen, da den var størst,
var på cirka 100, der søgte om tilskud til høreapparater
indkøbt hos private forhandlere,
og yderligere cirka 150, der på vanlig vis havde
fået udleveret høreapparater fra offentlige
klinikker i forventning om en efterbevilling
fra deres hjemkommune.
bevilling før udlevering
Den private forhandler, der ikke længere ville
tilbyde privat høreapparatbehandling til kommunens
borgere, er Hørecentrene A/S.
Da Hørelsen taler med virksomheden, siger
speciallæge Arne Eike:
– Vi samarbejder igen. Men nu vil vi have
kommunens bevilling, førend høreapparaterne
udleveres. Vi laver ikke længere prøvebehandlinger
i dén kommune, sådan som vi
ellers gør i alle andre kommuner. Det er synd
for folk med behov for høreapparater, for de
stilles i en umenneskelig situation, når vi taler
kommunale sagsbehandlingstider på over et
halvt år, sådan som det har været tilfældet i
Ikast-Brande Kommune. Det fik mig til at spørge
socialministeren, om så lang sagsgang er
tilladt, og hun oplyser, at kommunen er suveræn
omkring sagsbehandlingstider, så længe
ansøgerne og offentligheden informeres.
Socialministerens svar kan du se omtalt
andetsteds på dette opslag.
kommune kan ikke nægte bevilling
Ifølge Marianne Merring fra kommunen så
blev det allerede i juni sidste år meldt ud på
hjemmeside, i medier og i skrivelser til ansøgere,
at kommunens sagsbehandling omkring
hjælpemidler ville blive kraftig forlænget.
Man har også meldt ud, at man ikke kunne
være sikker på at få bevillingen, førend
kommunen havde givet den.
– Dilemmaet har, set med vores øjne, været:
når borgeren hár erhvervet hjælpemidlet,
skál vi så betale? Her har vi kigget på væsentlighedskriteriet
i Serviceloven, der siger,
at hjælpemidlet i væsentlig grad skal afhjælpe
handicappet. Derfor valgte vi også at tale
med omkring 50 borgere for selv at vurdere,
om der var tale om væsentlige afhjælpninger
af høretab gennem brug af høreapparater.
nogle få blev sorteret fra – for vi vil f.eks.
ikke give høreapparater til folk, der siger, at
de kun har brug for dem en gang imellem.
Dén udlægning af paragrafferne er Søren
Dalmark, landsformand for Høreforeningen,
ikke enig i. Han siger:
– Det er korrekt at kommunen har bevillingsmyndigheden.
Men når ansøgeren opfylder
lovkravene ved at have en henvisning fra
en speciallæge til høreapparatbehandling, så
kan kommunen ikke nægte at bevilge høreapparater
eller tilskud til køb af høreapparater hos
private forhandlere. Det har vi på skrift fra det
daværende Ministeriet for Sundhed og forebyggelse.
Konsekvensen i Ikast-Brande Kommune
har været, at borgerne har været sat i en slem
kattepine, når de har måttet vente mere end

seks måneder på, at kommunen har sagsbehandlet
et stykke papir, tilskudsansøgningen.
statsforvaltningen gav grønt lys
I den skrivelse fra 2007 fra ministeriets
sundhedspolitiske kontor, som Søren Dalmark
taler om, står der direkte:
“At kommunalbestyrelsen er bevillingsmyndighed
betyder ikke, at den er frit stillet.
Den har pligt til at bevilge tilskuddet, når
betingelserne er opfyldt. Hvis betingelserne
er opfyldt, har borgeren således ret til at
modtage offentligt tilskud til høreapparat af
bopælskommnen.”
– Det var der også en speciallæge, der
gjorde os opmærksom på. Her er der, efter
vores mening, tale om et tolkningsspørgsmål,
hvor vi har valgt at tage afsæt i hjælpemiddelbekendtgørelsens
melding om, at
det kræver grønt lys fra kommunen, førend
en bevilling til et hjælpemiddel kan gives. Vi
valgte også på et tidspunkt at foreligge hele
sagen for Statsforvaltningen region Midt, der
sagde, vores fremgangsmåde var OK – så
længe vi orienterede ansøgerne om den ændrede
sagsbehandlingstid. Og det har vi gjort,
forklarer Marianne Merring.
forbundet
HVorDaN føles
DeT aT HaVe alT?
Unitron er stolte over vores nye
høreapparat, Moxi 3G. Det er et
meget lille høreapparat, som har
telespole og er trådløst (bluetooth)
og leverer den klare digitale lyd.
Moxi 3G forbinder dig til din
omverden! Nyd det trådløse og
krystalklare digitale signal direkte
fra dit TV eller din mobiltelefon.
forbundet
Castberggård oPruSTer
på hørefronten
castberggård har ansat den erfarne hørepædagog
Kis Brandt Petersen som konsulent til bl.a. arbejdsmarkedsrettede
kurser, højskolekurser og informations-kampagner
for mennesker med høreproblemer.
Kis Brandt Petersen har arbejdet med hørehæmmede
siden 1983 og har erfaring fra bl.a. høreklinikkerne
i Vejle og Odense, center for Høretab
og center for Kommunikation og Hjælpemidler i
Vejle, hvor hun stadig er tilknyttet på deltid.
Hun er desuden formand for det landsdækkende
cI-netværk og aktiv indenfor både døvblinde-
og tinnitusnetværkene.
Med ansættelsen af Kis BrandtPetersen ønsker
castberggård at styrke sin position som videns- og
kompetencecenter for alle med høreproblemer.
”Vi er utroligt glade for at have fået Kis om
bord,” siger niels nielsen, der er leder af castberggård
Job- og Udviklingscenter. ”Hun er meget
stærkt fagligt funderet og har en lang række kom-
KOrT nyT
petencer, som vi ser frem til at udnytte til at gøre
vores tilbud endnu bedre.”
Kis Brandt Petersen skal bl.a. være tilknyttet
forløbet Hørehæmmede i Arbejde (HHIA), der er
castberggårds tilbud til mennesker med høretab,
der står udenfor arbejdsmarkedet – ligesom hun
kommer til at arbejde tæt sammen med folk fra
både jobcenteret og højskolen på castberggård.
Unitron Danmark • Nitivej 10 • 2000 Frederiksberg • Telefon 38 32 12 29 • info.dk@unitron.com
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 15

16
DE BrænDEr fOr HørESAGEn
Svend Stennicke Larsen tager imod i sit hyggelige
gamle hus og spørger hensynsfuldt, om
han skal lukke de to glammende hunde ud i haven.
Vi er i Hedehusene i barndomshjemmet,
som han og hans kone Jette har overtaget. Der
er kaffe på kanden, og Svend har indvilget i at
fortælle, hvad det er, der nu i årevis har fået
ham til at bruge rigtig meget tid på høresagen.
– Jeg kan godt lide at være med til at give
andre en bedre livskvalitet, og så er det simpelthen
rart at være sammen med ligesindede.
Jeg fortsætter gerne, lyder svaret fra Svend.
– Han kan slet ikke lade være med at
blande sig og have en mening, derfor bliver
han altid valgt ind, replicerer Jette. Og hentyder
til alle de bestyrelser hendes mand er aktiv
i. Hun virker som en kvinde, der efter rigtig
mange års ægteskab, stadig er oprigtig stolt
af sin mand og lever fint med, at han i perioder
stort set ikke er hjemme om aftenen.
– Så strikker jeg sokker til familien, lægger
kæmpestore puslespil, går til Odd fellow møde
eller ser tv. Det er helt i orden, siger Jette.
Da karrieremanden fik tinnitus
Engagementet i Høreforeningen begyndte,
da Svend som 51-årig konservesmester på
DAK i roskilde fik en høreskade af de høje
og kraftige lyde i autoklaveafdelingen, hvor
varerne bliver kogt.
– Tinnitussen kom som en tyv om natten.
Jeg havde arbejdet i støjen længe, men pludselig
reagerede min krop på det, fortæller Svend.
Det var noget af et chok for den dengang
meget aktive karrieremand og far til tre store
drenge.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
” h A n
hAder
at gå
bagest”
SÅDAn BESKrIVEr JETTE SIn MAnD SVEnD
STEnnIcKE LArSEn. HAn Er fOrMAnD fOr
LOKALAfDELInGEn I rOSKILDE OG MEDLEM Af
HørEfOrEnInGEnS HOVEDBESTyrELSE. møD
DEn EnGAGEREDE pEnsiOnisT SOM DEn førSTE
I SErIEn OM iLDsjæLE i HøREfOREninGEn
– Det var og er stadig som at have det gamle
tv-prøvebillede kørende konstant, men det
svinger i styrke, forklarer Svend.
Han gik til en privat ørelæge og fik at vide,
at der ikke var noget at gøre.
– Men heldigvis tog jeg ind på Bispebjergs
Audiologiske Afdeling. De anbefalede mig at
få høreapparater for at overdøve tinnitussen,
så den ikke fik for meget magt. Det har hjulpet
mig, siger lokalformanden.
Og der i venteværelset på Bispebjerg lå
bladet Hørelsen. Svend var ikke sen til at
melde sig ind i Høreforeningen, og kort tid efter
var han involveret i lokalarbejdet og blev
efterhånden formand.
Vi tager en kop frisk kaffe og han funderer
lidt over de dårlige arbejdsmiljøtilstande,
som dengang midt i 1990´erne, stadig var
virkeligheden på mange arbejdspladser.
– Der var ikke nogen, der snakkede om
høreværn. Der var simpelthen ikke nogen
værn at tage på, siger Svend.
Den kamp mener han, det er vigtigt at
kæmpe i dag.
Af JOUrnALIST MErETE røMEr EnGEL
fOTO TInIE W. rASMUSSEn
– Vi skal have meget mere oplysning også
til de unge, siger han. Og tager et avisudklip
frem fra bunken.
synlighed, synlighed, synlighed
Avisudklippet er fra Dagbladet – roskilde
kort før nytår. Her står Svend frem og påpeger
over for forældrene, at ligesom deres
børn skal have sikkerhedsbriller på nytårsaften,
skal de også forsynes med ørepropper
for at undgå høreskader.
– Det er underligt, at der er så stor bevidsthed
om øjnene nytårsaften, men ikke
om ørerne. Det skal vi have gjort noget ved,
siger han.
Det der med at få sit budskab i de lokale
medier, er i det hele taget en af Svends
mange evner.
– Jeg sender først en mail til redaktøren
eller lokaljournalisten om sagen. Derefter går
jeg op og snakker med vedkommende. Den
personlige kontakt er meget vigtig, mener
lokalformanden.
Og han kan lide det.

– Ja, jeg kan faktisk godt lide at snakke med
journalister. Jeg er ikke tilbageholdende med
at banke på hos dem, siger Svend med et
glimt i øjet.
Han synes generelt, at Høreforeningen
burde være mere synlig.
– når jeg er rundt for at skaffe sponsorpenge
til arrangementer, møder jeg ofte folk,
der siger: ”Høreforeningen – hvad er det?”
Han ved godt, at det er svært især at
komme i de landsdækkende medier, .
– Men synligheden er helt afgørende, hvis
vi skal flere medlemmer, siger han.
medlemmerne får valuta ...
I roskilde-Lejre Lokalafdeling forsøger
man på mange måder at gøre hørearbejdet
synligt ud over at rende pressen på dørene.
Lokalafdelingen har hvert år en bod på den
store sundhedsdag i roskilde, og de arrangerer
høredage, hvor alle kan komme og høre
foredrag om høretab, hvad der kan gøres ved
det og hvilke tilbud, man som medlem af Høreforeningen
har adgang til.
– Derudover ringer mange mennesker til
mig privat, fordi de har fået nedsat hørelse
og har hørt, at jeg ved noget om det. Dem
hjælper jeg selvfølgelig også og forsøger at få
dem med i foreningen, men det sidste er ikke
altid så nemt, smiler Svend.
Som lokalformand for 250 medlemmer
ser han det som en af sine vigtigste opgaver
at give medlemmerne noget for pengene. Det
betyder, at der til de traditionsrige forårsfester,
sommerudflugter, julefrokoster og den
årlige udenlandsrejse er et klækkeligt tilskud
til billetten fra lokalafdelingen.
– folk skal føle, at de får noget ud af medlemskabet.
Pengene skal ikke puges, de skal
ud og arbejde, siger formanden.
En god købmand
En af hans store evner, der fremhæves af
næstformanden i lokalbestyrelsen Margit
Gitte Hartvig, er at prutte om priserne.
– Han kan få rabatter på alt selv på fastelavnsboller,
ler Margit i røret, da jeg ringer
hende op forud for interviewet for at få lidt
baggrundsviden.
I det hele taget er hun glad for sin formand
og arbejdet i bestyrelsen.
– Vi er et godt team, der alle sammen
bidrager og supplerer hinanden. Svend står
ofte for at arrangere turene, mens andre
tager sig af det praktiske fx til vores hyggeaftener,
siger Margit.
Og Svend er helt enig i både det med det
gode samarbejde og i, at han nok er lidt af en
pranger, som han selv udtrykker det.
I roskilde-Lejre går alt selvfølgelig ikke
som en leg. De slås med de samme problemer,
som i Høreforeningens øvrige lokalafdelinger.
– Vi ville gerne have nogle flere erhvervsaktive
til at deltage i vores aktiviteter, men
vi har måttet erkende, at de simpelthen ikke
har tid og overskud, siger Svend.
Derfor er lokalafdelingen nu gået bort fra
aftenmøderne, som skulle imødekomme de
erhvervsaktives behov og over til eftermiddagsmøder,
som passer de ældre medlemmer
bedre.
– Vi skal jo hele tiden huske både at gøre
noget for de medlemmer, vi allerede har og
gøre os synlige for dem, vi gerne vil have. Det
arbejder vi jo også på i hovedbestyrelsen,
slutter Svend Stennicke Larsen.
Udadvendte Svend
ved en tidligere
høredag på
Stændertorvet
i Roskilde.
DE BrænDEr fOr HørESAGEn
Blå bog
Svend er 67 år, gift med Jette og har 3 voksne
sønner, 7 børnebørn og 2 hunde. Han stod
oprindeligt i lære som slagter, fik sin egen slagterbutik,
videreuddannede sig til levnedsmiddelteknikker
og havde forskellige lederjob gennem
årene bl.a. som udviklingskonsulent hos Irma
Kød, udviklingschef hos Brøste (import af krydderier)
og produktionschef på Fisketorvet (det
gamle)i København. Hans sidste arbejdsplads var
DAK i Roskilde. Da han var 57 år blev virksomhedens
produktion flyttet til Jylland og medarbejderne
i Roskilde fyret. Svend blev for første gang
i sit liv arbejdsløs, og trods mange ansøgninger
lykkedes det ham ikke at komme ind på arbejdsmarkedet
igen. Han elsker sport og dyrker
både cykling, petanque, badminton, bordtennis
og billard. Det foregår hver formiddag.
Tillidshverv
– Formand for Roskilde-lejre lokalafdeling,
Høreforeningen siden 1999
– Hovedbestyrelsesmedlem i Høreforeningen
siden 2007
– Bestyrelsesmedlem i Center for Specialundervisning,
Roskilde (CSU)
– Formand for Hedehusene Fjernvarmeværk
– PR-ansvarlig og vicepræsident i Lions Club,
Roskilde
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 17

18
MUSIK I APPArATErnE
god
Af IrEnE ScHArBAU
fOTO MArTIn MATHIESEn, WIDEx
muSiklyd
er ingen
selvfølge
HEr KAn DU LæSE nOGLE GODE rÅD frA EKSPErT
AnDErS HOLM JESSEn frA WIDEx OG MUSIKEr
LOTTE røMEr OM BEDrE MUSIKOPLEVELSEr MED
HørEAPPArATEr
Som du har kunnet læse i de seneste numre
af Hørelsen, kan det være en udfordring at
få høreapparater til at fungere sammen med
musik. Hørelsen har været en tur omkring
høreapparatfirmaet Widex, som er en af de
virksomheder, der i mange år har arbejdet på
at forbedre musikoplevelserne. Musiker Lotte
rømer, som tidligere har arbejdet for Widex,
Gode råd:
– Få et musikprogram i høreapparatet. Vær opmærksom
på, at volumenkontrollen er særlig
vigtig, når musikprogrammet er på.
– Apparater helt-inde-i-øret (eller i-øret) kan
give en bedre musikoplevelse med mindre
forvrængning.
– Gør opmærksom på, at musik er en vigtig del
af dit liv, når du skal have nyt apparat. Tag din
musik med til tilpasningen, så I kan høre, om
det lyder godt.
– Gå mest muligt med apparaterne, da du skal
vænne dig til lyden efter hver indstilling.
– Skriv dine lydoplevelser ned og hav dem med
til tilpasningen. Ex: Denne plade lød grimt.
– Få din tilpasser til at prøve ”noget nyt”.
– Få lyden i apparatet skruet ned i stedet
for op
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
skabte kontakten til elektroingeniør Anders
Holm Jessen, der ved en masse om at lave
god musiklyd.
Vi mødte dem en eftermiddag for at få
nogle gode råd til, hvordan man forbedrer
musiklyden.
– Der findes rigtig mange, forskelige høreapparater
i dag, og der er ingen tvivl om, at jo
billigere de er, jo færre ting kan de. Jo dyrere
de er, jo mere kan de indstilles. Men selv billige
apparater er dog indstillet til musik. Her
er den grundlæggende teknologi indstillet
til at lyde godt, men har man specielle krav
til finjustering, falder de billige apparater
fra, siger Anders Holm Jessen, der arbejder i
Audiologisk laboratorium.
Høreapparater er skabt til tale, som bevæger
sig i bestemte frekvenser. Musikken lever
i kraft af rummet og akustikken og bevæger
sig over mange frekvenser. Et musikprogram
slår de funktioner fra, som er rettet mod tale
– f.eks. slukkes der for støjreduktionen, som
forstærker talen. Det gør, at man får rumlyden
med, og der kommer ekstra bas på, ligesom
loudness på stereoanlægget.
– Musikprogrammet er indstillet, som
testpersonerne i gennemsnit synes, det
lyder bedst, men på de bedre apparater kan
man altså få mere personlige indstillinger,
forklarer Anders Holm Jessen.
musikprogram
Lotte rømer har som musiker med et stort
høretab i mange år selv kæmpet for at få musikken
tilbage i ørerne.
Hun møder mange musikinteresserede
med høreapparater på sine kurser og foredrag.
– når man f.eks. vil synge selv, er det en
stor hjælp med et musikprogram. Et høreapparat
på tale vil lukke ned, fordi sang har en
meget høj styrke. Musikprogrammet tillader,
at dynamikken kommet tilbage, og at det
lyder mindre falsk, siger hun.
Lotte rømer har brugt meget tid sammen
med tilpassere og kan i dag faktisk høre
musikken bedre, end hendes høretab umiddelbart
giver hende lov til.
– Min oplevelse er, at den gode lyd kan
fås i apparater, som kan tilpasses i mange
toneområder. Der hvor jeg ser, det går galt, er
med de billige apparater. Man får, hvad man
betaler for – lyden skal indstilles personligt,
fordi lydopfattelse er så forskellig, siger hun.
Lotte rømers erfaring fra pladestudiernes
mixerpulte og et totalt gehør har gjort hende
særdeles bevidst om den lyd, hun vil have.
– Jeg har arbejdet meget med lyd og har
prøvet flere apparater. Det første digitale
gav et fladt lydbillede. Det første apparat,
der indeholdt et musikprogram, fik mig til at
vræle, fordi jeg igen blev omsluttet af lyden.
Jeg oplever, at der er stor forskel på lydoplevelsen
alt efter, om du har klassiske bag-øret
apparater eller apparater helt-inde-i-øret.
Selve ørets tragt gør noget særligt for musik-
og toneopfattelsen. flyglet siger ”klonk” og
forvrænger og ”skurrer”, hvis jeg har bag-øret
apparater på. Sidder de helt-inde-i-øret, er der
intet klonk. Og jeg kan langt bedre genkende
tonerne, beskriver hun.
Anders Holm Jessen forklarer, at højtalerens
størrelse i de mindste apparater gør, at
lyden er lavere.
– Men man har heller ikke brug for så
meget forstærkning, når musikken som
lydkilde er høj. Det ydre øre hjælper til den
rigtige rumopfattelse. flyttes apparatet bag
øret, er rumopfattelsen anderledes, fortæller
ingeniøren.
Både Anders Holm Jessen og Lotte rømer
opfordrer til, at lydstyrken i høreapparatet
indstilles lidt lavere.
– Jeg har indtryk af, at mange får for
voldsom lyd ind, når de hører dårligt. nogle

kan tåle det, mens andre som jeg får en
buldrende tinnitus. Og det kan være endnu
mere udtalt, når det handler om musik. Der
skal være en grundlæggende god lydkvalitet,
og man skal være flittig med volumenkontrollen,
siger Lotte rømer.
Alle tilpassere indstiller i dag lyden lidt
lavere til 1. gangsbrugere. Moderne apparater
har ofte 15 frekvensområder, tre niveauer og
features, der kan slås til og fra.
Lydfilosofi
Anders Holm Jessen kommer med et nyt begreb:
Lydfilosofi. De forskellige høreapparatfabrikater
har forskellig lyd.
– Der er meget stor forskel på, hvordan
høreapparater lyder. Og man kan vælge et
andet mærke lyd, hvis man ikke er tilfreds.
Der er meget stor forskel på, hvordan virksomhederne
behandler lyden, fortæller han.
Desuden er der hele lydbehandlingen. Opfattelsen
af toner kan afhænge af, hvilke hårceller
der er ødelagt. flere producenter af høreapparater
anvender frekvenskomprimering
til at kompensere for de områder, hvor man
ikke kan høre. Ofte er det de lyse områder,
der rykkes eller forstærkes. Måske passer
det harmonisk sammen til tale, men ikke til
musik, hvor der kan dannes overtoner, som
får lydene til at virke falske.
– Der er stor forskel på virksomhedernes
strategier omkring lydbehandling. Vi går ind
for langsom regulering og ikke for meget
kompression, andre vælger det lynhurtige,
siger Anders Holm Jessen.
Lotte rømer forklarer, at der er områder i
lyd, som er ”farlige” for den behagelige lyd:
– Mellemtonen! Hvis man booster den,
lyder det grimt. Man får dåselyd. Der kan
også justeres på musikprogrammet, hvis
det f.eks. lyder rungende. Men det kræver
opmærksomhed.
Hun har haft hele problematikken med at
høre tonerne forkert tæt inde på livet.
– Jeg oplevede, at jeg ikke kunne synge
rigtig rent. Angsten for det gjorde, at jeg
vendte musikken ryggen for ca. 12 år siden.
Det var en sorg, og jeg måtte omskoles. Men
man kan jo ikke slukke musikglæden. Da
nogle kolleger ville have mig med i arbejdet
omkring en cabaret, fandt jeg ud af, man
kan træne sit øre og den muskulære hukommelse.
Og selv om man har mistet nogle høreceller,
kan andre træde til og hjælpe. Derfor
kan jeg stadig opleve musikken i dag. Ikke
helt som før, men toneopfattelsen bliver klart
bedre, når jeg sætter musikprogram på. Man
kan træne sine ører – og hold da op, hvor kan
man drille hjernen, smiler hun.
prøv noget nyt
fordi hørelsen er så individuel, er det ikke altid
de automatiske indstillinger, som passer
til hørekurven, der fungerer bedst, hvis man
vil høre musik.
– Vi har set nogle høretab, hvor man ville
give forstærkning, men hvor folk først får noget,
de kan bruge, når audiologiassistenten
”prøver noget andet”. Det er vigtigt, at man
kommunikerer omkring indstillingerne og
kan få så frit et forhold, at man kan sige: Kan
du ikke prøve noget andet. Det går vi meget
ind for, og man skal vide, at man altid kan
stille apparatet tilbage til udgangspunktet,
siger elektroingeniør Anders Holm Jessen.
Både han og Lotte rømer ved godt, at
høreklinikkerne lever en presset hverdag,
hvor der ikke er tid til, at audiologiassistenten
bruger timer på at justere din lyd.
Anders Holm Jessen fra Widex audiologiske
laboratorium og musiker og foredragsholder
Lotte Rømer fik en lang snak om toner, der
sammen kan skabe overtoner. De kan i et
høreapparat lyde falske, bl.a. hvis apparatet
er indstillet på tale.
– Så man må selv hjælpe til. Skrive lydoplevelserne
ned. fortæl hvornår lyden er skidt
og på hvilken måde. første session er måske
ikke der, man skal tage sin violin med, men
til en senere finjustering kan man godt medbringe
sin yndlings-cd, et musikinstrument
eller give sig til at synge, siger de.
Tro på det
Lotte rømer har som sagt kæmpet meget
med lyden.
– Det at miste hørelsen rammer det hele
menneske. Det er ikke kun at løse høreproblemet
teknisk. Omkring musik er det vigtigt
at øve sig i at lytte, kommunikere sine lyttebehov
og tro nok på det. Tænk på muligheder
i stedet for begrænsninger! Der er støtte at
få, både hos tilpasserne, hos House of Hearing,
og på castberggård, siger Lotte rømer,
der i øvrigt er startet som selvstændig rådgiver
omkring høreapparater og lyd.
nb: DU KAn fÅ MUSIKPrOGrAM TIL ALLE
MærKEr HørEAPPArATEr.
MUSIK I APPArATErnE
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 19

20
UnGDOMSLEJr
høreforeningens
ungdomslejr 2011?
Sæt kryds i kalenderen fra d. 11. – 14. august 2011! Høreforeningens Ungdomslejr
rykker til fredericia i en forlænget weekend – en fantastisk mulighed
for dig mellem 18 og 35 år, som har høretab, tinnitus eller meniére.
Lejren finder, lige som sidste år, sted på fredericia Vandrehjem, der er
omgivet af grønne arealer og tæt på sø og park.
Høreforeningens ungdomsudvalg er i øjeblikket i fuld sving med at planlægge
lejren, men vi kan foreløbig afsløre, at weekendens program vil være
spækket til bristepunktet med spændende udfordringer for både krop og
hjerne, lærerige oplæg samt gruppearbejde, hvor du har mulighed for at
diskutere og stille spørgsmål om høreproblemer mm. Der vil også være rig
mulighed for hygge og socialt samvær med unge fra andre dele af landet.
Tilmeldingsfristen er den 1. juli 2011 og du kan tilmelde dig via Høreforeningens
hjemmeside. Der er kun 25 pladser, så skynd dig at melde dig
til. Deltager prisen er 800,- for medlemmer af Høreforeningen og 1000,-
for ikke-medlemmer. Ved afbud efter 1. juli refunderes pengene ikke. Pengene
kan indbetales via homebanking til registreringsnummeret: 1199
og konto nummeret: 7 00 20 17 eller på giro: 7 00 20 17. Det er vigtigt at
du oplyser dit navn samt ”ungdomslejr”.
Du skal selv betale for transporten til og fra fredericia Vandrehjem.
for yderligere oplysninger kontakt venligst Høreforeningens ungdomskonsulent
Joan Klindt Johansen på mailadressen: jkj@hoereforeningen.dk.
På www.hoereforeningen.dk/ungdomslejr2011 kan du tilmelde dig
ungdomslejren, se løbende programopdateringer og læse om tidligere
ungdomslejre.
Snyd ikke dig selv for en oplevelse i verdensklassen. Vi glæder os til at se dig!
Venlig hilsen fra planlægningsgruppen: Høreforeningens ungdomsudvalg
og Høreforeningens ungdomskonsulent joan klindt johansen.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011

Answers for life.
Hvorfor gå glip af en eneste
decibel af ”Fortæl mig
din hemmelighed”?
Pure fra Siemens giver dig en diskret løsning, der er så godt som usynlig.
Pure indeholder tre klare fordele for dig:
• SpeechFocus fokuserer på tale, uanset hvilken retning den kommer fra.
• FeedbackStopper giver mere forstærkning og forhindrer hyletoner.
• Soundlearning 2.0 tilpasser automatisk Pure til din hverdag.
Få mere information på telefon 63 15 40 00 eller besøg www.siemens.dk/hørelse.
Pure med
trådløs
Blue tooth til
telefon og tv

KOrT nyT
fArVel Til offenTlig
høreomsorg?
OVErLæGE SPÅr En
TIDLIG DøD fOr OffEnT-
LIGE AUDIOLOGISKE
AfDELInGEr
De private høreapparatforhandlere er ved
at udkonkurrere de offentlige audiologiske
afdelinger. Det skriver Jakob Brodersen på
hoerelse.info.
Årsagen er, at ørelægerne ikke henviser
til de offentlige audiologiske klinikker,
men udelukkende til de private forhandlere.
når en audiologisk afdeling lukker, har
borgere i området ikke et reelt valg mellem
offentlig behandling og privat køb af
høreapparat.
I Thisted spår ledende overlæge på
audiologisk afdeling, Erik Behrendt, at
afdelingen ikke har store chancer for at
overleve.
Et farvel til den audiologiske afdeling
er også et farvel til den undervisning, der
skal til for at lære at bruge sine høreapparater.
”Jeg kan ikke forestille mig, at de
private forhandlere vil gå ud og investere
i øreproplaboratorier og ansætte hørepædagoger,
som kan tage sig af opfølgning
og efterkontrol,” siger Erik Behrendt til
hoerelse.info.
for mennesker med et kompliceret
høretab kan et besøg hos en privat forhandler
løbe op i adskillige tusind kroner.
Høreapparater til komplicerede høretab er
dyre, og hos private forhandlere skal borgerne
selv betale alle udgifter der ligger ud
over tilskuddet, der i 2011 er sat ned fra
6.230 kr. til 5.607 kr.
22 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
Livet med et
kroniSk hAndicAP
ny AnTOLOGI OM AT LEVE MED
KrOnISK SyGDOM OG HAnDIcAP
Den 14. april udkommer bogen ”Hvad i alverden er meningen?”
Hvordan lever man et liv med kronisk sygdom og handicap? for de fleste er det et tungt
og udfordrende livsvilkår og kan give anledning til mange eksistentielle overvejelser. Hvad i
alverden er meningen? er i første omgang skrevet til mennesker, der lever med en kronisk sygdom
eller et handicap, enten selv eller som pårørende. Behandlere, læger, sundhedspersonale,
psykologer, præster mv. vil imidlertid også kunne hente større indsigt i, hvilke problem stillinger,
udfordringer og tanker, som optager kronisk syge eller handicappede mennesker og deres
pårørende.
Bogen er delt op i to hoveddele. første del handler om nogle af de almene eksistentielle problemstillinger
og overvejelser, som kronisk sygdom og handicap kan medføre. Her er der fokus
på den psykiske og sociale dimension med bl.a. kapitler om, hvordan ens selvværd ændres og
defineres, om at føle sorg og afmagt og om depression, der ofte kan blive en følgesygdom. Der
er også kapitler om relationerne – bl.a. om parforholdet og hvordan det påvirker børn at vokse
op i en familie, der er ramt af kronisk sygdom.
Den anden hoveddel sætter ord på nogle af de religiøse spørgsmål og over vejelser, som
livet med sygdom og handicap kan afføde. Det er bl.a. spørgsmål om, hvordan man kan finde
mening og forlige sig med sådan en situation. Her findes bidrag om, hvordan troen både kan
hjælpe og udfordres, og hvordan man kan bruge troen til at finde trøst, håb og mening.
Bogen er redigeret af Lisbeth riisager Henriksen udkommer den 14. april på forlaget Unitas.
www.unitasforlag.dk.
Vejledende pris: 249 kr.
Hørelsen kommer
fremover med posten
På grund af de mange problemer med
distributionen af bladet via Bladkompagniet,
vil Hørelsen fremover blive uddelt
med posten.
Det betyder, at der vil være navn og
adresse på alle blade.
Venlig hilsen
Irene Scharbau
Redaktør
Hørelsen
grATiS hørekoncerT
med
Richard Ragnvald
12. maj kl. 13.30-16.30 kan man komme
til gratis hørekoncert med richard ragnvald
på Klostergadecentret, Klostergade
37, 8000 Århus c.
Det er Hørecentrene a/s i Århus, der
inviterer og også byder på kaffe, høretest
og information. Man kan desuden møde
Høreforeningens lokalafdeling i byen, som
har en stand på dagen lige som bl.a. flere
høreapparatfirmaer.
Man kan hente billetter hos Hørecentrene
i Vestergade i Århus og i Skejbycentret.

menièreTræf i AAlBorg
weekenden 24. – 25. september 2011
HørEfOrEnInGEnS ÅrLIGE MEnIèrETræf fInDEr STED I
rEGIOn nOrDJyLLAnD fJErDE WEEKEnD I SEPTEMBEr PÅ
HOTEL ScAnDIc I AALBOrG. PrOGrAMMET Er TILrETTELAGT Af
HørEfOrEnInGEnS MEnIèrEUDVALG OG ALLE inTEREssEREDE
inDbyDEs TiL AT DELTAGE. SæT ALLErEDE nU KryDS I KALEn-
DErEn OG fOrTæL GErnE AnDrE OM MULIGHEDEn.
menièretræf 2011 sætter fokus
på fire perspektiver:
– at øge kendskab til Menières sygdom
og muligheder for behandling af symptomerne.
fra i år fungerer Aalborg Sygehus som
specialsygehus for patienter med Menières
sygdom og herfra skal vi høre
hvad hospitalsvæsenet kan gøre for patienterne.
Og for at fuldende billedet skal
vi fra en praktiserende speciallæge høre
om årsager, diagnostik og behandling af
sygdommen. Det giver muligheder for at
få et indtryk af samspillet mellem de to
behandlingstilbud.
– at give konkrete redskaber til stresshåndtering.
De seneste års forskning omkring Menières
sygdom tegner et stadig mere
tydeligt billede af stress som en væsentlig
udløsende faktor og medspiller i sygdommens
symptomer. Det har vi taget
konsekvensen af og placeret oplysning
om avanceret kognitiv terapi til stresshåndtering
centralt i programmet.
MEnIèrETræf
– at vise muligheder for hjælp til at bevare
livskvaliteten trods Menières sygdom.
Programmer rummer en vifte af muligheder
for hjælp og vejledning af patienter
med Menières sygdom. Høreinstituttet
i Aalborg vil vise, hvad de kan tilbyde.
Vi skal også høre om en ny måde at
høreapparatbehandle på, og Høreforeningens
menièreudvalg vil fortælle om
Høreforeningens nye anbefalinger for
menièrepatienter.
– at dele erfaringer med ligestillede.
Ved tilrettelæggelse af programmet er
der taget hensyn til, at der skal være muligheder
for samvær med ligestillede og
for at udveksle erfaringer med hinanden.
Du kan også få en snak med medlemmer
af Høreforeningens menièreudvalg.
Desuden er lokalforeningen fra Aalborg
repræsenteret og står til rådighed.
menièretræf centralt placeret
Placeret på Hotel Scandic Aalborg er
årets Menièretræf kun 4 kilometer fra
centrum og stationen i Aalborg. Samtidig
har hotellet let adgang fra Motorvej E45
og gratis p-pladser er bekvemt placeret
lige udenfor. Hotellet er lyst og indbydende
indrettet med en unik beliggenhed på
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 23

24
MEnIèrETræf
en pragtfuld naturgrund. Vi er således
sikre på at have bekvemme og komfortable
rammer om programmet og opholdet.
Har du mulighed for at forlænge dit ophold
i Aalborg vil du opleve, at du er her
i nordjyllands centrum har store naturoplevelser
inden for rækkevidde – østkysten
med strand og vand og vildmarken
i Lille Vildmose for ikke at nævne
byens kunstmuseum i verdensklasse.
FOREDRAgSHOLDERE
ulla Astman er født i
1970 og uddannet cand.
scient. adm. på Aalborg
Universitet i 1996. Ulla
er valgt for socialdemokraterne
til regionsrådet
i nordjylland. regionsrådsformand
og dermed
formand for forretningsudvalget.
Desuden er hun
formand for Vækstforum nordjylland, formand
University college nordjylland – Professionshøjskolen,
Bestyrelsesmedlem Danske regioner,
forretningsudvalgsmedlem Danske regioner og
formand for Sundhedsudvalget i Danske regioner.
peder chr. frandsen. 53
år. Praktiserende speciallæge
på øre-næsehalsklikken
Budolfi
Plads 1, 9000 Aalborg
gennem 14 år. Medejer
af Budolfi Høreklinik,
Algade 38,2, 9000 Aalborg.
kjell Tveterås, speciale ansvarlig overlæge, ørenæse-halskirurgisk
afdeling, Aalborg Syge hus.
født i Sandnes, norge 1952. Medicinsk embedseksamen,
Århus Universitet 1980. Speciallæge i
øre-næse-halssygdomme 1989. Overlæge 1992.
Mange publikationer i nationale og internationale
tidskrifter samt foredrag. Hovedarbejdsområder
i dag er øre/mellemørekirurgi og næse/bihulekrurgi.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
Vær god ved dig selv
Høreforeningens menièreudvalg arbejder
løbende med at være opdateret
om international forskning omkring
Menières sygdom og behandling af dens
symptomer. De nyeste informationer på
området ligger således til grund for sammensætningen
af programmet for det
årlige Menièretræf. Ved sammensætning
af programmet indgår også erfaringer fra
de sidste års menièretræf, så weeken-
Henrik Ellesøe, hørepædagog ved Institut for
Syn og Hørelse i Aalborg. Han har i de sidste 14
år primært arbejdet med tinnitus, hyperacusis
og morbus Menière. nogle af de områder han har
fokus på i det daglige arbejde med personer med
Menière er f.eks. tinnitushåndtering,
stress/
belastninger, balance,
arbejdsmarkedsproblemer,høreapparatproblemer
og sociale relationer.
familien inddrages i
videst muligt omfang.
mette blichert-Toft er uddannet audiologopæd
og har arbejdet med hørelse samt høreapparater
siden hun blev færdig med sin uddannelse i
1999. Siden 2004 har
hun arbejdet hos Oticon
i Salg Danmark, hvor
hun beskæftiger sig med
salg, undervisning og
rådgivning. Hun har det
daglige ansvar for Oticon
Pædiatri.
den på bedste måde kan blive en hjælp
og støtte for både pårørende og patienter
med Menières sygdom.
Menièrtræf 2011 er en rigtig god mulighed
for dig til at tage et par dage ud
af kalenderen og kombinere et weekendophold
med hjælp og inspiration til
at fastholde livskvalitet på trods af at
skulle leve med en kronisk sygdom.
Hans Henrik Davidsen
er udannet audiologiassistent
og blev udannet
i 1985. Han har siden da
arbejdet med hørehæmmede,
blandt andet 14 år
på Århus Universitetshospital.
Har de sidste 10 år
være ansat hos Oticon, i
Salg Danmark, hvor han
beskæftiger sig med salg, undervisning og rådgivning.
Han har det daglige ansvar for de mere administrative
opgaver, og afgivelse af større tilbud.
bodil Andersen, uddannet
læge fra Odense
Universitet i 1982 og
efterfølgende speciallæge
i psykiatri. Har
arbejdet dels indenfor
hospitalspsykiatrien og
fra 1991 til 1997 været
daglig leder af center for
forebyggelse af Selvmordsforsøg
i Odense. fra 1997 praktiserende
speciallæge i psykiatri i Odense.
Efter speciallægeuddannelsen uddannet i kognitiv
terapi på Oxford Universitet. Har ved siden
af lægejobbet været engageret i undervisning
af forskellige faggrupper, og som medstifter af
Kognitiv center fyn også undervist på diverse
kurser i psykoterapi, almindelig psykiatri og i
Mindfulness-baseret kognitiv terapi, ligesom hun
også har afholdt kurser i Mindfulness.

fakta
Menières sygdom er en kombination
af anfald med voldsom svimmelhed/ubalance,
høretab og tinnitus
(øresusen). Andre kendte symptomer
kan være lydoverfølsomhed,
ubalance og tryk/smerte i det syge
øre. Sygdommen optræder i forskellige
grader. I svære tilfælde kan sygdommen
være invaliderende. Det
skønnes at op mod 3.000 danskere
lider af Menières sygdom.
Axel Grarup er medlem
af Høreforeningens
Menièreudvalg og bor i
Silkeborg. Er uddannet
lærer med videreuddannelse
på Danmarks
Lærerhøjskole. Har før
pensionering arbejdet
en længere årrække
med voksenuddannelse
og kommunikation som henholdsvis højskoleforstander,
undervisningsleder og redaktør.
jay boutrup, ingeniør:
Menière 1993, behandlet
med gentamycin
1999. Medlem af Menière
udvalget i MTf 1999,
medlem af Menière udvalget
i Høreforeningen,
har især beskæftiget sig
med Meniett.
Program for årets Menièretræf
i Ålborg 24. – 25. september
Lørdag den 24. september
Kl. 9:30 registrering og morgenmad
Kl. 10:00 Velkomst ved Menièreudvalgets
formand renate
Kauschwitz
Kl. 10:05 Ulla Astmann, formand fra
regionsrådet og formand
for Sundhedsudvalget i
Danske regioner
Kl. 10:20 Menière sygdom
Hvad kan en praktiserende
ørelæge gøre. Mulige årsager
til Menière, anamnese,
diagnostik og behandling
Foredragsholder: speciallæge
Peder Chr. Frandsen,
Ålborg
kl. 11:20 Pause
Kl. 11:30 Menière sygdom
Hvad kan hospitalsvæsenet
gøre for en
menièrepatient?
Foredragsholder: overlæge
Kjell Tveterås, Ålborg
sygehus
Kl. 12:30 frokostpause
Kl. 14:00 Hvad kan vi tilbyde en
menièrepatient?
Foredragsholder: konsulent
Henrik Ellesøe fra høreinstituttet
i Ålborg
Kl. 15:00 Kaffepause med kage
Kl. 15:30 ”Bevar det naturlige, en
ny måde at høreapparatbehandle
på".
Foredragsholdere: Hans
Henrik Davidsen og Mette
Blichert-Toft fra Oticon
kl. 16:30 Tak for i dag
Kl. 18:00 Aftensmad
Kl. 20:00 Hyggeligt samvær
søndag den 25. september
Kl. 9.30 foredrag om stresshåndtering,
1.del.
Foredragsholder: Bodil
Andersen, privatpraktiserende
psykiater og MSc i
avanceret kognitiv terapi
Kl. 10:30 Pause
Kl. 10:40 foredrag om stresshåndtering,
2.del
Foredragsholder: Bodil
Andersen, privatpraktiserende
psykiater og MSc i
avanceret kognitiv terapi
Kl. 12:00 frokostpause
Kl. 13:30 foredrag om den nye
behandlingsstige. Høreforeningens
anbefalinger for
menièrepatienter.
Foredragsholder: medlem
af menièreudvalget Axel
Grarup
Kl. 14:00 foredrag om Menietten og
fremvisning af apparatet.
Foredragsholder: medlem
af menièreudvalget Jay
Boutrup
Kl. 14:30 Kaffepause med kage
Kl. 15:00 Slutord af landsformanden
Søren Dalmark
Kl 15:30 Tak for i år
Afrejse
MEnIèrETræf
I forbindelse med hvert foredrag gives
mulighed for at stille spørgsmål fra
salen
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 25

MEnIèrETræf
Tilmelding
bemærk:
når du har tilmeldt dig enten via tilmeldingskuponen
i bladet eller på hjemmesiden,
bedes du indbetale deltagergebyret på Høreforeningens
konto:
reg. nr. 2191 konto nr. 807 56 12207
Husk at skrive dit navn, når du indbetaler, så
vi kan identificere beløbet. Tilmeldings- og
betalingsfrist: 15.august 2011
Du kan tilmelde dig til hele arrangementet
eller kun til enten lørdag eller søndag:
Pris for hele arrangementet, overnatning pr.
person i enkeltværelse
kr. 1.945,00
Pris for hele arrangementet, overnatning i
delt dobbeltværelse pr. person
kr. 1.795,00
Pris for hele arrangementet pr. person, dog
eks. overnatning
kr. 1.200,00
Deltagelse kun lørdag inkl. middag
kr. 705,00
Deltagelse lørdag eks. middag lørdag aften
kr. 495,00
Deltagelse søndag
kr. 495,00
Drikkevarerne betales af deltagerne selv.
ønskes et ikkerygerværelse ja nej
ønskes et rygerværelse? ja nej
Obs: Hotellet er røgfrit. rygning foregår
enten på rygerværelset eller udenfor. Det er
muligt at ønske et rygeværelse, dette kan
dog ikke garanteres, da der er begrænset
antal.
26 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
Er du allergiker og skal der tages hensyn
med henblik til din allergi ja nej
Hvis ja, hvilke hensyn (f.eks. fødevarer, husdyr,
fjer i dynerne)?
Er du handicappet og har behov for et handicapvenligt
værelse og / eller en rampe til
restauranten?
Handicapvenligt værelse ja nej
rampe til restauranten ja nej
Skal der træffes andre foranstaltninger?
Er du vegetar? ja nej
Hvis ja, hvad spiser du så?
Deltagernes navn (påkrævet):
Adresse (påkrævet):
Postnummer (påkrævet):
By (påkrævet):
Telefon:
E-mail:
dato, underskrift
Tilmeldingen foregår enten ved
at sende kuponen til
Høreforeningen
Kløverprisvej 10 B
2650 Hvidovre
eller på tilmeldingsblanketten på
Høreforeningens hjemmeside
senest den 15. august 2011.
Obs: Der er først til mølle
princippet
yderligere oplysninger fås på mail
mail@hoereforeningen.dk eller på
telefon 36754200.
Har man behov for en ekstra
overnatning i forbindelse med menièretræffet,
så kan det også lade
sig gøre. I dette tilfælde kontakter
man selv hotellet.
Scandic Aalborg
Hadsundvej 200,
9220 Aalborg
Danmark
Telefon: +45 98 15 45 00
fax: +45 98 15 55 88
E-mail: aalborg@scandichotels.com
Obs: Det er dog vigtigt, at man
meddeler, at man er booket via
Høreforeningen, så man får det
samme værelse og ikke skal
flytte.
Prisen er så enkeltværelser til
kr. 695,- og dobbeltværelser til
kr. 795,- inkl. morgenbuffet i forbindelse
med arrangementet.
Deltagerne skal blot oplyse de
skal til menièretræffet for at få
denne pris.

Audiologisk behandling
– en ProceS
SUSAnnE BISGAArD, DEr HAr SKrEVET En AnTrOPOLOGISK
DOKTOrAfHAnDLInG OM nyE, VOKSnE HørEAPPArATBrUGErES
fOrVEnTnInGEr OG ErfArInGEr MED HørEAPPArATEr,
BErETTEr frA EGET OG AnDrES OPLæG VED cEnTEr fOr
HørETABS TrEDIE nOrDISKE KOnfErEncE
9. marts, 2011: Tidligt op – af sted med toget mod
fredericia. Jeg var for længe siden blevet spurgt,
om jeg ville være indledende taler ved center for
Høretabs 3. nordiske Konference: Audiologisk
behandling – en proces! På forhånd var jeg lidt
skeptisk, for hvad kunne jeg fortælle alle disse
mennesker, som de ikke vidste i forvejen?
Konferencens kompetente arrangører, Annette
Bonde nielsen og Birger østergaard, havde
dog overbevist mig om, at de ved planlægning af
konferencen bevidst havde valgt at tage afsæt
i det, min afhandling viser, nemlig at der indgår
flere elementer i høreapparatbehandling, og at
den må ses som en proces, der i nogle tilfælde
kan være tidskrævende.
Trekanten
I mit oplæg tog jeg afsæt i, at høreapparatbehandling
kan fremstilles som en Treenighed mellem
Bruger, Tilpasser og Høreapparat. Hvis den
går op, er alt godt. Brugeren formidler til tilpasseren,
hvad hun eller han hører eller ikke hører
gennem høreapparatet. Tilpasseren omsætter
det i indstillingen af høreapparatet. Brugeren
tilpasser sig til det høreapparatet kan yde, og
høreapparatet tilpasses i videst muligt omfang
efter brugerens behov.
Hvis processen halter – ja, så kan det skyldes,
at der i trekantens hjørner gemmer sig forskellige
faktorer, som det kan være nødvendigt
at beskæftige sig med. for eksempel kan høreapparatet
være mere eller mindre avanceret eller
svært eller let at indstille for tilpasseren. Er der
valgmulighed mellem forskellige mærker?
Hvis man ser på tilpasserne, kan de være underlagt
meget forskellige rammer fra det administrative
og politiske systems side. De har et
fantastisk vigtigt job, hvor deres indstilling af høreapparatet
kan være altafgørende for, om brugeren
kan deltage i forskellige sammenhænge.
Men giver systemet tilstrækkelige muligheder til
at tale med brugerne og arbejde med indstillingen
af høreapparaterne? får brugeren mulighed
for at afprøve forskellige indstillinger og vende
tilbage med spørgsmål og kommentarer? Har tilpasserne
den fornødne træning og viden til dels
at kommunikere med brugerne, dels at indstille
apparatet optimalt?
Med hensyn til brugerne, så mangler især de
nye brugere ofte konkret viden om det, et høreapparat
kan yde. Det følelsesmæssige plan kan
fylde alt for meget, idet nogle frygter, at de bliver
mindre tiltrækkende med et høreapparat. Måske
færdes de i nogle akustiske miljøer, hvor høreapparatet
ikke er til så megen hjælp. Eller deres omgangskreds
mangler viden om teknikken bag et
høreapparat, og hvad vanskelighederne kan være.
Bruger
Høreapparat Tilpasser
nOrDISK KOnfErEncE
En svensker, en nordmand og en dansker
Det var netop samspillet mellem bruger, tilpasser
og høreapparat, som tre hørekonsulenter, Aïda
regel Poulsen, Håkan Bergkvist og Björn Jonassen
tog udgangspunkt i i oplægget ”En svensker,
en nordmand og en dansker”. De har alle tre fra
barndommen eller ungdommen haft høretab og
er mangeårige høreapparatbrugere.
Aïda kunne på ingen måde undvære sine
avancerede høreapparater i sit daglige liv, men
det har været absolut nødvendigt med efterjusteringer,
for der opstod helt andre problemer,
end dem audiogrammet fortalte om.
– Mine høreapparater er indstillet til automatisk
at skrue ned for lyden, men de er rigtig
længe om at skrue op igen, dvs. der går noget tid,
hvor jeg ikke ved, hvad der sker omkring mig. Det
gælder dels, når jeg snakker med nogen, men
også da jeg sang i kor. Jeg har været nødt til at
stoppe, for hvis en af basserne sang meget højt,
så skruede apparatet ned, og så vidste jeg ikke,
hvor højt jeg selv sang. Hvis vi sang i en kirke, og
jeg stod tæt på væggen, så ville det apparat nærmest
væggen hele tiden skrue ned for lyden, så
jeg havde problemer med dynamikken. Jeg skal
tilpasse mig alt for meget, hvis automatikken
kun retter sig mod den lyd, der kommer udefra,
men ikke tager hensyn til mine behov. Derfor
er det vigtigt, jeg får mulighed for at tale med
audiologiassistenten om, hvad jeg har behov for,
fortalte hun og tilføjede:
– Det var frustrerende at få at vide, at hvis
det ikke lykkedes med høreapparaterne, så lå
problemet i min kognitive funktion, altså min
hjerne og dens plasticitet, for apparaterne fejlede
ikke noget. Det er vigtigt, at vi er bedst muligt
audiologisk behandlede i relation til den teknologiske
udvikling. Vi skal være fleksible, men der
skal være mulighed for at fjerne de funktioner,
som vi ikke har behov for. Ellers bliver det sådan,
at mit fokus ligger på at få styr på funktionaliteten
i apparatet i stedet for at opbygge relationer
til andre mennesker.
– I min hverdag er der mange situationer, supplerede
Björn, hvor jeg er afhængig af at kunne
justere lydniveauet i forhold til de mennesker,
jeg sidder sammen med, for der er stor forskel på
folks stemmer. nogle gange dæmper apparatet
sig, og det tager ca. 7 sekunder, før det er tilbage
til normal indstilling.
Også Håkon ville ikke lade sig styre af høreapparaternes
automatik.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 27

nOrDISK KOnfErEncE
– når der er for mange features på høreapparaterne, og de
tilmed er for besværlige at indstille, bliver det for kompli-
ceret. Mine høreapparater skal være intuitive, det nytter
ikke, jeg skal belaste min kognitive formåen med at finde
ud af, hvad jeg skal gøre i samtalesituationen. Det er væl-
digt godt med retningsbestemte mikrofoner, men det er et
stort problem, når andre siger noget fra siden, så kan jeg
ikke høre det, og de føler sig ignoreret. De synes, jeg har
ændret adfærd, og opfatter mig som selektiv, sagde han.
– I er alle tre eksperter på jeres egen hørelse,
rundede Annette Bonde nielsen oplægget af.
– Det er vigtigt, at brugerne får lov til at opleve
sig som sådan, men det kræver meget af
den enkelte at melde ud i forhold til sine ønsker.
for børnene er det svært, for der er mange, der i
bedste mening ved bedre, hvad der er det rigtige
for barnet. Det er tankevækkende, at Aïda, Bjørn
og Håkan arbejdede så længe, vedholdende og
stædigt, inden de syntes, at HA-behandlingen
var på plads. Børn må jo stå i den samme lydmæssige
situation, men de har ikke mulighed for
hvad gør lyd ved mennesker?
Troels W. Kjær er overlæge på neurofysiologisk
Afdeling på rigshospitalet og er kendt fra tvprogrammerne
”Viden om” og “Ha Det Godt”.
– Jeg bruger det meste af min tid til at måle
på hjernen inden for alle områder, fortalte Troels.
Vi kan også måle, at når vi udsættes for forskellige
sanseindtryk, bliver vi påvirket følelsesmæssigt.
Hørelsen er meget følsom for nuancer
i sprog, musik og stemning, og via hørelsen sker
der en betydelig påvirkning af bl.a. det limbiske
system, som styrer vores følelser.
Lyd kommer ind i øret som svingninger i luft,
der bliver omsat til svingninger i væske, og i det
indre øre bliver de omsat til elektriske signaler,
som når hjernen. Her går signalet videre og påvirker
limbiske system, motorisk planlægning,
28 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
at italesætte de oplevelser, de har med høreapparaterne.
Lyttestrategier
Senere på konferencen præsenterede Aïda regel
Poulsen det projekt, som hun sammen med
Susanne Axø og Dorte Skovgaard, alle center for
Høretab har stået for.
– Vi sætter fokus på de færdigheder, som er
nødvendige for medarbejderne i PPr (Pædagogisk
Psykologisk rådgivning). Hos børn matcher
sproget ikke altid deres erfaringer og følelser, og
social og asocial adfærd. Vi skal også kunne
associere lyden til andre ting, f.eks. hvis der
kommer et lysglimt, og vi hører en brag, så skal
vi have en fornemmelse for, at de to ting hænger
sammen.
– Hjernens plasticitet gør, at man kan skærpe
sin opmærksomhed over for bestemte lyde.
Samtidig hører vi masser af lyd, som vi kan undgå
kommer ind i systemet, fortsatte Troels. Undertegnede
tænkte, at der er stor forskel på, hvor
støjsensitive folk er, og det samme fik sikkert
Ann-Kristin Sommer fra THI i region Hovedstaden
til at stille et spørgsmål.
– Kender du til særligt sensitive mennesker,
der har svært ved at holde sanseindtryk ude?
Det gør jeg ikke, svarede Troels, men jeg vil gerne
de er derfor ikke helt præcise i det, de siger om
deres høreapparater. Det handler derfor om at
sprogliggøre børnenes høreerfaringer, så vi kan
hjælpe dem med at udvikle lyttestrategier, og det
vi kalder et referencelydbillede.
Det gælder om at kende de muligheder, der ligger
i barnets udvikling på et givent tidspunkt og
have indsigt i pædagogiske forventninger lige fra
spædbørnsalderen og op igennem skoleforløbet.
Arbejdet omfatter barn, forældre, producenter, det
pædagogiske personale i børnehave, dagpleje,
vuggestue, SfO (skolefritidsordning) og PPr, hvor
det også gælder om at få de andre børn informeret
om høretab og tekniske løsninger.
– Ikke mindst gælder det for os om at have en
masse faktuel viden om den teknik børnene anvender,
fortsatte Aïda. Hvilke programmer er der mulighed
for at lægge ind? Hvilke pædagogiske konsekvenser
har det at ændre på programmulighederne
i apparaterne? Også for børn er det et problem, når
apparatet dæmper lydniveauet, og det varer for
længe, inden der bliver skruet op igen, så er alt det
sjove forbi, og de er ikke med, når de andre ler.
spekulere. Vi får tonsvis megabyte pr. sekund,
og så er det vigtigt, man kan sortere. Hvis vi for
eksempel bevidst ser på et billede med mange
informationer, så har vi nogle kritiske filtre, som
sorterer de uvæsentlige elementer fra. Man kan
også lave en ubevidst påvirkning ved f.eks. at
spille noget musik i baggrunden, som man ikke
er bevidst om. Hvis man er specielt sensitiv, kunne
det skyldes en ubalance mellem de kritiske
filtre på den bevidste sansning og manglende
filtre på deres ubevidste sansning. fra min side
er det et skud i tågen, men det kunne være interessant
at se, om man kan lave et videnskabeligt
forsøg!

Hvis det er et barn med to høreapparater kan
man selv tage det ene apparat og sammen med
barnet bevæge sig rundt i de forskellige programmuligheder.
Så tester man samtidigheden
og reaktionstiden i apparaterne, og man kan tale
med barnet om funktionerne. når man lytter til
det barnet siger, kan man højne sikkerheden i
kommunikationen med barnet og udvikle dem til
at blive eksperter i deres egen hørelse. Derved
bliver de mere parate og modne til at vælge mellem
forskellige tekniske muligheder.
– Men børnene kan ikke klare det alene, understregede
Aïda.
– Deres lærere og pædagoger skal hjælpe.
Ansvaret for at udstyret fungerer, anvendes og
oplades, må ikke pålægges barnet alene. I den
proces er det for alle parter vigtigt, at teknikken i
høreapparater og i ekstra udstyr er enkel, og der
skal være hurtig service på teknikken, så kostbar
tid ikke går tabt i barnets læringsproces. Det
understøttede audiologopæd Dorthe Mathiesen
fra region Syd, som senere sagde i sit oplæg: Hospitalerne
og kommunerne må ikke lade børnene
vente på behandlinger.
De akustiske forhold er af stor betydning for,
hvor meget barnet kan deltage. Det fik Ulla carl
fra region Midt til at opfordre til en erfaringsudveksling
omkring forbedring af akustikken.
– I nogle tilfælde er det måske ikke nødvendigt
med ekstra teknik, hvis akustikken er i orden. Vi får
ikke bedre teknik eller akustik, end vi kræver. Generelt
er det sådan med akustikken, at det, der er godt
for børn, der hører dårligt, er godt for alle. En anden
Center for Høretab
Fredericiaskolen eller Center for Høretab hører under Region Syddanmark
og består af tre afdelinger, nemlig Skoleafdelingen med
tilbud til børn fra 0. til 10. klasse med høretab, Rådgivnings- og
Uddannelsesafdelingen, der tilbyder udredning og specialrådgivning
for børn med høretab samt Udredning og specialrådgivning
for børn med dysfasi (langsom eller forsinket udvikling af sproget).
Derudover fremstiller Fredericiaskolen relevante undervisningsmaterialer
samt kursus for forældre, pårørende og fagpersoner.
Skolen administrerer Netværksgruppen, som har til opgave
at sikre vidensopsamling og –formidling ved at arrangere kurser
og temadage, og som ligeledes har til opgave at være vidensudviklende
ved at sætte udviklingsprojekter i gang.
En opdateret og detaljeret beskrivelse af Fredericiaskolens
ydelserfindes på www.fredericiaskolen.dk/deklarationen
deltager sagde, at små tiltag kunne forbedre meget,
hun kendte til en børnehave, hvor væggene havde
fået et lag specielt støjabsorberende maling, der for
små penge havde forbedret lytteforholdene meget.
– Der var i salen meget stor lydhørhed omkring
Aïdas oplæg.
– Jeg har aldrig hørt så
relevant et oplæg, der er
præget af så megen
entusiasme,
afsluttede Vibeke Møller.
skal døve have mulighed for at høre musik?
Bjørn Petersen fortalte om sin PhD-afhandling,
som han i skrivende stund har forsvaret. Der er
i de senere år iværksat forskningssamarbejder
mellem Det Jyske Musikkonservatorium og bl.a.
center for funktionel, Integrativ neurovidenskab
på Århus Universitetshospital. Kort fortalt drejer
Bjørns forskning sig om at forene musikfaglig
viden fra konservatoriet og den neurovidenskabelige
viden om hjernens anatomi og funktion fra
hospitalet. formålet er at lave kvalificeret forsk-
nOrDISK KOnfErEncE
ning omkring musiks indvirkning på mennesker
– motorisk, emotionelt, funktionelt og auditivt.
– Er det relevant, at døve skal have mulighed
for at høre og glæde sig over musik, spurgte
Bjørn, som selv fortsatte.
– Musik letter mennesker sind, får dem til at
glemme, og målet er, at patienten kan leve et normalt
liv uden afsavn. 2000 danskere mellem 12 og
70 år blev i en undersøgelse spurgt om deres holdning
til musik, og svaret lød, at 76% lytter til musik
mere end 1 time om dagen, 78% siger, at deres
musik påvirker deres humør, og hvis man laver en
hitliste over, hvad der er vigtigt, så kommer musik
ind på tredjepladsen efter familieliv og privatøkonomi.
Det var baggrunden for PhD’en, som omfattede
en række cI-operede, der med et stort udbytte på
forskellige planer deltog i musiktræning.
–Jeg vil meget gerne i kontakt med pædagoger,
der er interesseret i at bruge musiktræning
i arbejdet, afsluttede Bjørn Petersen. Der findes
materiale til forskellige aldersgrupper.
VIDErE InDLæG PÅ KOnfErEncEn KAn
SES PÅ HTTP://WWW.cfH.DK/ UnDEr
3. nOrDISKE KOnfErEncE, AUDIOLOGISK
BEHAnDLInG – En PrOcES!
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 29

HJæLPEMIDLEr
fældet
af
STIgBøjLEn
En Af KrOPPEnS MInDSTE KnOGLEr – STIGBøJLEn I
ørET – fIK ISHOcKEySPILLErEn nIcHOLAS MOnBErG
TIL AT HænGE SKøJTErnE TIL SIDE
– Da jeg spillede ishockey, frygtede jeg, at skader
i skuldre og ben ville sætte en stopper for
karrieren. Jeg havde aldrig troet, at det skulle
blive kroppens mindste knogler i øret, der
skulle sætte en stopper for den del af mit liv.
Det siger 30-årige nicholas Monberg, der
under kælenavnet Mini er verdenskendt i den
danske ishockeyverden.
Gennem spillet, der betegnes som et af
verdens hurtigste, nåede han 109 lands-
30 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
Af BEnny LAUrIDSEn
fOTOs ScAnPIx
kampe gennem ti år. Det blev til deltagelse
i syv VM-runder, et hav af professionelle
klubkampe og en udnævnelse til årets spiller
i 2002.
Tre år – tre operationer
Da Hørelsen møder ham til en snak om de
problemer med venstre øre, som satte en
stopper for karrieren, har han to timer tidligere
på rigshospitalet fået fjernet operati-
onssting i øret. øregangen er fyldt med gazetape
og klistret over med vat, så hele venstre
ørekanal er lukket til.
– Der må ikke komme bakterier ind og
skabe infektion. Om fjorten dage skal jeg
have det hele fjernet og gennem nogle
prøver. Så skulle jeg meget gerne have fået
halvdelen af hørelsen tilbage på det øre, i
stedet for den fjerdedel, jeg har levet med
længe. At få så meget bedre hørelse på det
ene øre, bliver som at have fødselsdag hver
dag, fortæller Mini.
Han er nu ved enden af en godt tre år lang
periode med tre operationer i øret.
– øret har i forvejen aldrig fungeret for
godt. Som barn havde jeg meget mellemørebetændelse
og en ørelæge, der ikke mente,
at den slags skulle behandles med dræn.
Senere i livet fik jeg altid ondt i ørene, når jeg
fløj og specielt under indflyvning til landing.
Men jeg har jo altid haft mere eller mindre
ondt i ørene, så tænke noget særligt over det
gjorde jeg aldrig, fortæller Mini.
Han mindes specielt en tur med landsholdet
til Kiev, Ukraines hovedstad, hvor der
skulle mellemlandes. Det blev altså til en
rejse, hvor han to gange inden for kort tid oplevede
smertefulde indflyvninger til landinger.
– Det gjorde så ondt, at jeg var helt udmattet.
Drengene på holdet morede sig, da
jeg
faldte i søvn allerede i bussen, som vi
skulle videre med efter landingen i Kiev, forklarer
han.
sprængt trommehinde i fem år
Til sidst havde Mini fået nok at smerter i øret.
Han kontaktede en gammel ven af familien,
en professor på rigshopitalet.
– Han kunne se, at der vár noget galt, bl.a.
fordi jeg åbenbart havde gået rundt med en
sprunget trommehinde i fem-seks år. To dage
efter blev jeg indlagt på rigshospitalet. Jeg
måtte igennem en dagslang række af undersøgelser,
der viste, at næsten hele stigbøjlen og
mellemøret var væk, venstre side af ansigtet
var nærmest lammet, og balancenerven var
også skadet. Kort efter blev jeg opereret,
fortæller han, der i dag er sikker på, at den
sprængte trommehinde har påvirket hans spil.
Lænket til lænestol
Efter operationen blev han ordineret to måneders
total ro i lejligheden. Ikke noget med at
sætte pulsen i vejret, så det kunne mærkes i

operationssårene, og ikke noget med unødigt
at gå udendørs, så han udsatte sig selv for
infektioner i det meget ømfindtlige øre.
– når pulsen ikke må stige, er man nærmest
lænket til en lænestol. Samtidig havde
jeg kun hørelsen på det ene øre. Det var
ekstremt begrænsende på enhver måde. Helt
ned til, at mit vækkeur kunne larme i halvanden
time, hvis jeg lå på mit gode øre, når det
gik i gang, siger han og beretter videre om
de to måneder, der viste sig at være hans liv
hidtil sværeste:
– Du tænker over tingene imens. Alting.
Det var hårdt. Ikke kun på grund af operationen.
To-tre uger inden var min kæreste og
jeg gået fra hinanden. Det var også med til
at gøre den sommer til et af mit livs længste
hidtil. Men jeg lærte noget af det. Meget. før
det skete, havde der reelt aldrig været nogen
modstand i mit liv. En god barndom, jeg spillede
på de ishockeyhold jeg ønskede, og jeg
kunne charmere mig til alt. Så den første reelle
modstand, jeg mødte i mit liv, var, da øret,
karrieren og kæresten ramlede på een gang.
Det tvang mig til at revurdere hele mit liv. Jeg
måtte finde ud af hvad, jeg kunne bruge fremover,
så jeg kunne komme videre bagefter.
– I løbet af meget kort tid gik jeg fra en
problemfri tilværelse, hvor alt var gjort klar til
mig til træning, til at sidde fastlåst derhjemme
i lænestolen og ikke orke at tage telefonen.
Men gode venner, familie og holdkammerater
hjalp mig. De blev bare ved og ved og
ved med at skrive og ringe. Til sidst måtte jeg
jo reagere. I sådan en situation finder man ud
af, hvem der virkelig er ens nærmeste.
Tænkende tiger – umuligt på is
Han nåede at føle sig i orden, inden ishockeysæsonen
gik igang igen. Men tre måneder
senere gik det galt, da en puck richoterede i
hans retning.
– Jeg kunne se pucken bevæge sig gennem
luften mod mig, men jeg nåede at dreje
ansigtet. Desværre ramte pucken mig på det
opererede øre. Jeg nåede lige at tænke, Åh
nej, ikke dét øre.. Den kom hårdt og hurtigt, og
trods hjelmen måtte jeg på operationsbordet
igen. Jeg blev syet med 56 sting. Da jeg kom
tilbage på isen igen, begyndte jeg at mærke,
at noget havde ændret sig, f.eks. efter en hård
tackling. nu skulle jeg pludselig knibe øjnene
sammen nogle gange for at få fokus efter sådan
en tackling, siger han og fortsætter:
– Det påvirkede mig faktisk ret meget.
for at være god, bedst, på isen, skal du være
agressiv. Du skal være en sulten tiger på
konstant jagt for at være rigtig god. Men efter,
jeg blev opereret, begyndte jeg at tænke
over tingene – og det dur ikke, når du er ude
på isen og i kamp. Sporten går så hurtig,
at du skal kunne reagere instinktivt, og alt
skal nærmest sidde på rygraden. Ishockey
skal spilles med rygraden og hurtige fødder.
Begynder du at bruge hovedet, sådan som
jeg gjorde, så mister du hastighed, din tiger
bliver forsigtig – og så smutter byttet oftere
og oftere væk.
Lam i ansigtet
– Så var jeg klar over, at det var ved at være
slut for mig. for skete det samme igen med
en puck på siden af hovedet, så havde lægerne
fortalt mig, at der ikke var mere at operere
i øret. I marts sidste år spillede jeg min sidste
kamp, og kort efter blev jeg opereret for anden
gang, fortæller han, der i alt har været
gennem tre store operationer i øret.
I dag arbejder nicholas Monberg for red Bull,
hvor han markedsfører – brander, som det hedder
på moderne nudansk – firmaets energidrik.
Ishockey? Jo, udstyret hænger da hjemme
i lejligheden, men Mini har ikke set en
kamp længe.
– Jeg kommer da nok til at spille noget
hyggehockey igen, men jeg savner ikke selve
spillet. Det, jeg savner, er menneskene i spillet.
Kammeraterne, som jeg gik tæt op ad i
mange måneder hvert år, og som du kendte
ud og ind – lige fra omklædningsrummet
over det tætte kamp-sammenhold på isen
til den konstante tagen strøm på hinanden,
fortæller han, der dog ikke er holdt op med
fysiske udfoldelser:
– Om sommeren står den på golf. Desuden
dyrker jeg yoga – for at træne min balancenerve
helt tilbage på plads. Dét er hårdt
for en 95 kilo tung mand med stive led.
– De seneste tre og et halvt år hár
været hårde. Først én operation i øret
– og tankerne bagefter om, at nu var
der yderligere to tilbage. Så den anden
operation – fulgt af et helt års ventetid
inden den sidste her først i marts.
Nu håber jeg bare, at alt er gået som
forventet, så jeg får halvdelen af hørelsen
tilbage på venstre øre, fortæller
den tidligere landsholdsspiller, Nicolas
Monberg.
Monberg, der nåede at være med i 109
landskampe og syv VM-runder inden
for et af verdens hurtigste spil.
HJæLPEMIDLEr
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 31

InTErnATIOnALT nyT
infrArødT lyS i
Cochlear Implantater
Usynligt, infrarødt, pulserende lys tegner til at blive fremtidens erstatning
for elektriske signaler i cochlear implantater (cI).
Det vurderer forskere fra det amerikanske University of Utah, der
med det infrarøde lys har fået celler fra det indre øre i paddefisk, hvis
indretning af høreorganer minder meget om menneskers, til at sende
signaler til hjernen.
– Vi kommer til at kommunikere med hjernen via optiske infrarøde
signaler i stedet for elektriske signaler, som i dag bruges i cI, siger richard
rabbit, universitetsprofessor og hovedforfatter bag artiklen om
undersøgelsen, der er offentliggjort i The Journal of Physiology.
Ifølge artiklen antænder det infrarøde lys bevægelser af calciumioner
ud og ind af mitokondrier – som er de komponenter inde i cellerne,
som konverterer sukker om til brugbar energi, der igen transporterer
signaler videre til hørecentrene i hjernen.
rabbit tror, opdagelsen om fem til ti år vil blive brugt til langt bedre
cI end dem, vi har i dag. nutidens cI fungerer jo ved, at typisk otte
elektroder opereres ind i cochlea i det indre øre, hvor lydvibrationer
konverteres til nervesignaler til hjernen. De otte elektroder kan levere
otte frekvenser, mens rabbit vurderer, at det optiske, infrarøde lys vil
kunne levere hundreder for ikke at sige tusinder af frekvenser, så hørelsen
hos de pågældende vil blive langt, langt bedre end i dag.
FÅR DU DET HELE MED?
Professionel rådgivning og og vejledning er nøglen til en god start på et
nyt liv med høreapparat. Hos De Private Høreklinikker tilbyder vi:
• Gratis uforpligtende høretest
• Høreapparater uden egenbetaling
• Hjemmebesøg på Fyn & Sjælland
• Oticon, Widex, Siemens og Unitron
DE PRIVATE HØREKLINIKKER
AUDIOLOGISK HJEMMESERVICE
BISPEBJERG · FREDERIKSBORGVEJ 50C · 2400 KØBENHAVN NV
FREDERIKSBERG · H.C. ØRSTEDS VEJ 50C, 1 SAL · 1879 FREDERIKSBERG C
HILLERØD · DYREHAVEVEJ 19 · 3400 HILLERØD
HOLTE · HOLTE MIDTPUNKT 20, 2 SAL · 2840 HOLTE
ODENSE · TORVEGADE 1, 1 SAL · 5000 ODENSE C
HOLTE PRIVATE HØREKLINIK
FREDERIKSBERG PRIVATE HØREKLINIK
ODENSE PRIVATE HØREKLINIK
32 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
HILLERØD PRIVATE HØREKLINIK
To TyPer medicin
beskytter bedre end en
Støjskader på hørelsen er en af de mest almindelige farer i nutidens
samfund. Derfor forskes der meget i behandling af støjskader.
På Washington University School of Medicine i St. Louis har man nu
i museforsøg fundet frem til en lavdosis medicincocktail, bestående
af to typer medicin, der formindsker høreskader, hvis cocktailen gives,
før man udsættes for støjen. cocktailen virker også, hvis man først får
den efter, man er blevet udsat for støj.
Associeret professor Jianxin Bao præstenterede opdagelsen på et
februarmøde for amerikanske forskere inden for øre-, næse- og halsområdet.
Her sagde han:
– Vi fandt ud af, at der er synergi. To typer medicin ved lavere doser
kan blokere større mængder af signalveje i hjernen, end en type medicin
kan alene. Det forbedrer resultaterne og reducerer bivirkninger.
Ideen har vi fået fra undersøgelser af behandling af cancer og hiv, hvor
man anvender medicincocktails i mindre mængder.
De to typer medicin er krampemodvirkende epilepsimedicin og
medicin, der modvirker betændelsestilstande. Hvorfor det lige er de
to typer medicin, der hæmmer udviklingen af støjskader ved man ikke
nøjagtigt.
Men det virker altså. På mus. næste trin er at undersøge cocktailen
på dyr, der har en hørelse, der i højere grad ligner vi menneskers.
Stress forbundet med
høreTAB og TinniTuS
En undersøgelse fra Karolinska Instituttet i Stockholm påviser kraftige
sammenhænge mellem forskellige stresselementer og høretab og tinnitus.
Undersøgelsen er sket via et specielt udviklet spørgeskema med
120 spørgsmål om forskellige stressfaktorer såsom psykosocial
arbejdsmiljø, fysisk arbejdsmiljø, livsstil, fysisk helbred og mental velbefindende.
Desuden spurgte man til hørehelbredet – om man havde
tinnitus og evnen til at høre normal konversation.
Det viste sig, at der er en meget direkte sammenhæng mellem
stress og høreproblemer. De, der oplevede mere stress i form af dårlig
søvn og dårligt helbred, klagede også mere over tinnitus og høretab
end andre – uanset køn. Høreproblemerne blev ydermere oplevet som
større, hvis man i forvejen vurderede sin sundhedstilstand som dårlig.
Stress på arbejdspladsen viste sig også at påvirke hørelsen. Jo
mere stress, folk oplevede på arbejde, jo mere klagede de også over
høretab og tinnitus.

mAnge
muligheder
med M-DEX
Af ErIK BAcH, frEELAncESKrIBEnT
Tekniksiden kan ikke tages som udtryk
for foreningens officielle holdning.
Skriv eller ring til Erik Bach.
Spørgsmål er også velkomne.
Adresse: Postboks 62, 7190 Billund.
Tlf. 75 33 15 43 efter kl. 19
mail: ebb@post5.tele.dk
Peter Jacobsen: I dagens
anledning er M-DEX hentet
frem fra skjul under trøjen.
AnMELDELSE Af ny
TEKnIK frA WIDEx
teknik
Jeg har prøvet i 3 uger. Peter Jacobsen, 62 år,
fra Åbenrå har haft det siden januar.
Vi, der bruger høreteknik, skal hjælpe
hinanden. Det kan vi gøre ved at fortælle om
vores erfaringer. Det var PJ med på. Han er
glad for sine nye høreapparater.
-nu kan jeg høre, når jeg er til bestyrelsesmøder
eller til byggemøder. Det var tidligere
et problem. Det dur jo ikke for en mand, der
er senior i et familiefirma, der har været i
familiens eje siden 1932. Sønnen har nu
taget over, traditionen fortsætter. Det gør vigtigheden
af at kunne høre også. PJ har haft
høreapparater i 7 år.
De sidste to gange, PJ har fået høreapparater,
er der valgt privat leverandør. Det,
der blev tilbudt fra det offentlige, var ikke en
succes.
– Jeg så i Dr TV1, at private leverandører
blev kritiseret. Jeg har det modsatte indtryk,
siger PJ.
mobiltelefon
PJ benytter mobiltelefonen sammen med
WIDEx M-DEx. Det er godt og problemfrit.
PJ har valgt, at når mobiltelefonen ringer,
så afbrydes høreapparaternes mikrofon
automatisk. Han får lyd i begge ører og ingen
støj fra omgivelserne. Han kunne også have
valgt andre indstillinger. Der er mange gode
muligheder.
PJ kan lide musik. Han har et fint anlæg
til at afspille. Hidtil er der benyttet teleslynge
teknik, til at få lyden til høreapparaterne. Med
den nye teknik fra WIDEx er der mulighed for
at få bedre lyd og at få musikken i stereo.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 33

34
teknik
Høreapparaterne
Jeg vil gennemgå mine egne oplevelser med
teknikken:
Det vigtigste for os alle er naturligvis en
god og behagelig lyd. Her kan jeg fuldt tilslutte
mig PJs tilfredshed.
WIDEx cLEAr 440 programmet omfatter 3
bag-øret modeller og to i-øret-modeller.
De mindste modeller har ikke alle de i artiklen
nævnte muligheder.
Den trådløse teknik
Den for mig mest spændende nyhed er den
trådløse teknik. Hjertet i den trådløse teknik
er M-DEx enheden.
M-DEx er beregnet til at bære i en strop om
halsen. Stroppen kan reguleres i længden.
M-DEx kan modtage signal bl.a. fra mobiltelefon.
Den har mikrofon, så den, du taler med,
kan høre dig. når der er opkald, skal du bare
trykke på den grønne knap. Samtalen afsluttes
ved tryk på den røde knap. Selv jeg kan finde
ud af det, endda med M-DEx under skjorten.
Parringen med mobiltelefon har været
problemfri. Der er god vejledning.
I M-DEx displayet kan du se telefonnummeret
på den, der ringer op, og du kan se
nummer på de sidste fem, der har ringet,
eller du har ringet til. Det er muligt at ringe op
til de numre, der er vist på displayet, uden at
du skal røre ved mobiltelefonen.
M-DEx har volumenkontrol, oven i købet
med mulighed for at regulere styrke på hhv.
højre og venstre øre. Jeg er glad for denne
funktion til bekæmpelse af min tinnitus. Vo-
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
lumen kan som de andre funktioner aflæses
på et dejligt, stort farvedisplay.
Der er mulighed for at vælge, om du ønsker
at fokusere på lyd, der kommer forfra,
bagfra eller fra højre eller venstre.
Lytteprogrammer
Der er mange muligheder. Jeg har prøvet
Masterprogrammet, det er standardprogrammet.
Musikprogrammet, det siger sig selv: alle
lyde forstærkes. Teleslynge, som jeg betragter
som vigtig, selv om der er nye muligheder for
trådløst signal. Og ikke at forglemme comfort.
Sidstnævnte er beregnet til støjende omgivelser
(Se remmen ”Jeg dummede mig”)
Jeg har også prøvet to programmer til at
bekæmpe tinnitus. Jeg vil råde til at sige ja tak
til flere programmer. Så kan du efterfølgende
finde ud af, hvilke programmer du har glæde
af og evt. få slettet dem, du ikke bruger.
Blandt de mere avancerede programmuligheder
er der et program, der er beregnet til
personer, der har et meget alvorligt høretab i
de høje toner (diskant). Programmet hedder
Audibility Extender. Det kan jeg hverken sige
eller læse. Det handler om, at teknikken flytter
lyden over til de frekvenser, hvor brugeren
har mere hørelse.
Mit høretab er ikke egnet til at afprøve
denne funktion. Jeg tror, det er en mulighed,
som mange vil kunne få glæde af.
Audiokabel
M-DEx kan tilsluttes audiokabel. Det giver mulighed
for at få god lyd fra radio, TV, computer,
M-DEX, TV-CONTROLER med
tilhørende TV-DEX og RC-DEX
jeg dummede mig:
Vi sad til den årlige generalforsamling.
125 mennesker, gule ærter,
flæsk og pølse, Ingen mangel på øl
og snaps.
– Der kan man se, sagde jeg. Når
der kommer mad på tallerkenen, så
falder støjniveauet.
De andre ved bordet kiggede
undrende på mig. Det var bare
hos mig, at støjniveauet var faldet.
Jeg havde stillet over på Comfort
programmet, der dæmper støj. Det
overraskende var: Jeg kunne tydeligt
høre, hvad de, der sad ved bordet,
sagde.
MP3 og alt andet, hvor der kan tilsluttes et
audiokabel. Vi bliver ikke generet af elektromagnetisk
støj som ved teleslyngeteknikken.
Så snart du stikker audiokablets jackstik
i M-DEx med f.eks. en MP-3 afspiller i den anden
ende, så er der forbindelse. M-DEx giver
ikke mulighed for stereo, men det gør TV-DEx.
Hvis du har de helt små høreapparater
uden telespole, så kan du alligevel lytte til
teleslyngesignal, fordi der i M-DEx ligger en
telespole. Signalet kan så med WIDEx link
teknikken sendes til cLEAr programmets
mindste høreapparater.
Har mødt brugerne
De, der har udviklet produktet, er enten selv
brugere eller har i hvert fald mødt en bruger.
M-DEx hænger nemlig med det øverste af displayet
nedad. når man skal se, hvad der står
på displayet, vippes M-DEx op, og så skal man
ikke stå på hovedet for at se, hvad der står.
Det glæder mig, efter at jeg har skældt ud over
flere produkter, hvor den slags selvfølgeligheder
var for meget for produktudviklerne.
Hvis du gerne vil have M-DEx et andet
sted end i en strop om halsen, så vær opmærksom
på, at den skal være inden for en
halv meters afstand fra høreapparaterne.
TV-DEX og TV-controller
TV–controlleren er en stationær enhed, der
er beregnet til via ledning at modtage signal

fra TV, radio og alt andet, hvor der kan tilsluttes
et audiokabel. Signalet videresendes til
TV-DEx.
Hvis lydkilden sender stereo, så får du
lyden i stereo i dine høreapparater.
for at TV-Dex kan sende signal til dine høreapparater,
må afstanden ikke være over en
meter. TV-controlleren har to audioindgange.
Du kan altså samtidig og uden brug af dobbeltstik
have f.eks. radio og TV konstant tilsluttet.
Hvis du har tændt for både radio og TV samtidig,
ville jeg tro, at der gik kage i det, fordi der
så på en gang kom lyd fra begge kilder. Men
også her har WIDEx-folket tænkt sig om. Afbryderknappen
på TV-DEx fungerer nemlig også
som omskifter mellem de to audioindgange.
Den mulighed er ikke nævnt i brugsanvisningen.
Jeg er altid på jagt efter, at de, der læser
mine artikler, skal have ekstra fordele.
ingen træer gror ind i himmelen.
Jeg blev skuffet over den begrænsede senderækkevidde
mellem TV-controlleren og TV-
DEx. Iflg. brugsanvisningen er rækkevidden
10 meter.
Jeg trak en ledning, så TV-controlleren
kunne anbringes midt i huset. Så skulle de
10 meter være rigelig senderækkevidde til
hele huset. Men det var langt fra tilfældet.
når der er væg imellem, er rækkevidden under
det halve. Jeg vil gerne altid kunne høre
radio og TV i hele huset. Spørgsmålet var nu:
Kan signal i hele huset opnås ved at
opsætte to eller tre TV-controllere, der er
tilsluttet samme radio? nej desværre. Det er
OK med flere TV-controllere, men de skal hver
for sig parres med TV-DEx. Det dur naturligvis
ikke, når jeg går rundt i huset. Der er dog an-
Brugervenligt
Jeg synes, produktet er brugervenligt.
Men du skal være forberedt på,
at du ikke har stort kørekort til alle
funktioner den første dag.
Det er nødvendigt, at du vil bruge
tid på at sætte dig ind i de mange
muligheder og have en vis tålmodighed.
Belønningen er stor.
dre løsninger: Brian Olsen fra Widex foreslår:
Du kan bruge radioen i din mobiltelefon. Det
er i nogle tilfælde OK.
En tredje mulighed. En teleslynge, der
dækker hele boligen. Lad den være konstant
tilsluttet en radio, der er tændt og indstillet
på det program, du ønsker.
En ting, der virkelig har imponeret mig, er
mikrofonafbryderknappen.
Den findes både på M-DEx og på TV-DEx
når du taler i mobiltelefon, lytter til signal
fra radio, TV, MP3 eller andet, der er tilsluttet
med audiokabel, så kan du med et tryk på en
tast afbryde høreapparaternes mikrofoner.
Det betyder, at når jeg går en tur, og der letter
en flyver, eller endnu værre hvis IS-bilen
kommer, kan den djævelske larm afbrydes
med tryk på mikrofonafbryderknappen.
når der er fred igen: Et tryk til, og jeg kan
atter høre fuglesang.
I alle andre høreapparater, jeg har prøvet,
skal der være et særskilt program til kun det
elektroniske signal og et til kombinationen
af det, mikrofonerne opfanger og det elektroniske
signal. Princippet med mikrofonafbryderknappen
er let at bruge og halverer
behovet for programmer, der sender signal til
høreapparaterne.
Rc-DEX
Det er en lille, smart fjernbetjening. Jeg har
haft den i bæltestrop. Den kan regulere lydstyrke
og skifte programmer. Der er kun tre
knapper, lyd op, lyd ned og en knap midt i til
at cykle mellem programmer.
Der skal trykkes et antal gange for at
komme til det ønskede program.
normalt er jeg ikke tilhænger af den løsning.
Men i dette tilfælde er det OK. Det skyldes,
at det tydeligt siges i høreapparaterne,
hvilket program der er valgt.
signaler, at du taler i telefon:
M-DEx kan indstilles til at lave kraftig vibration,
når der kommer opkald til mobiltelefonen. Der
kommer samtidig kaldetoner i høreapparaterne.
Jeg behøver derfor ikke at have mobiltelefonen
til at larme, når der er opkald. Det er super. Men
i mit tilfælde er problemet, at når jeg begynder
at tale ud i luften, så opfattes det som tydeligt
bevis på, at nu er det da virkelig rablet.
teknik
morsesignaler er fortid
I 1837 blev morsesystemet opfundet af
en mand, der hed Samuel Finley Morse.
Der er spejdere, der synes, det er
sjovt at kunne morse.
Men ellers benyttes bip, bi, bie, bip i
høreapparater.
Men Widex har lagt bippene definitivt
på museum.
I det nye hørekoncept er de sædvanlige
bip bip afløst af klar tale.
For brugeren betyder det:
F.eks. kunne tre bip tidligere betyde
program 3. Det var så nødvendigt at
huske, hvad program 3 stod for.
I WIDEX CLEAR siger en stemme på
dansk, hvad det er for et program, der
er valgt. Det er da et fremskridt, som
Widex fortjener ros for.
flere informationer
Du kan på WIDEX hjemmeside finde
flere informationer, bl.a. hele brugsanvisningen.
www.widex.dk
Klik på
Downloads
Produkter.
De høreapparater, jeg har prøvet, hedder
C4-9
For at se brugsanvisning til M–DEX og
TV-DEX skal der under produkter vælges
DEX.
WIDEX supporter på denne artikel har
været salgskonsulent Brian Olsen
Han har den fordel, at han selv benytter
høreteknik.
Den flotte tilpasning blev lavet af
Laila Podlech
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 35

medlemmer
Høremanden
Jeg har med interesse fulgt foreningens
arbejde siden den hed Landsforeningen
for Bedre Hørelse. Jeg er først
selv blevet medlem sidste år, og det
er jeg glad for.
Dog mangler jeg at se Erik
Skouboe`s flotte logo fra sidst i halvfjerdserne
eller først i firserne, hvor er
det blevet af? Det nuværende logo er
der såmænd ikke noget i vejen med,
men jeg kan bedre lide det andet. Ja,
smag og behag er jo forskellig, men
hvor er det blevet af ?
Venlig hilsen
Jytte Møller
kære jytte møller,
Høresagen har haft flere fine logoer
gennem tiderne.
I forbindelse med at foreningen
blev til Høreforeningen i 2006, fik vi
også helt nyt design, der bl.a. betød,
at logoet fik et mere moderne udtryk
– der også betød overgang fra rød til
grøn farve.
Da vi var flere foreninger, der blev
lagt sammen, var det vigtigt at signaler
en ny start og dermed også et ny
logo.
Det tidligere logo bruges ikke længere,
men ser således ud:
Gammelt logo Nyt logo
Venlig hilsen
Irene Scharbau,
redaktør Hørelsen
36 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
kundeservice?
Min mand og jeg havde en yderst ubehagelig oplevelse
i TDc's kundebutik i Lyngby.
Jeg kan oplyse, at jeg har en svær hørenedsættelse
og bruger høreapparat på begge ører. Også
min mand hører dårligt. Desuden er vi som pensionister
meget usikre på al den nye it-teknologi. Jeg
kan sagtens bruge en computer men er slet ikke
inde i, hvordan den egenligt fungerer. Derfor har vi
brug for en god og letforståelig vejledning.
Vi kom ind i TDc-butikken for bl.a. at bestille en
tekniker til at installere email i min nye computer.
Det var ikke lykkes for mig at gøre det selv, og jeg
ved, at TDc påtager sig dette mod betaling.
Ekspedienten så meget undrende ud, da jeg
bad ham bestille en tekniker. Det skulle jeg selv
gøre! (Det var jo derfor, jeg henvendte mig til ham).
Derefter sagde han. som jeg opfattede det, at han
ikke kendte noget til, at man kunne bestille en tekniker
hjem til sig for at få installeret en email.
Ekspedienten talte meget hurtigt og ikke særligt
højt, hvorfor jeg flere gange sagde til ham, at
jeg hørte dårligt og havde svært ved at opfatte,
hvad han sagde. Det reagerede han ikke på.
Så sagde han et eller andet, som jeg heller
ikke kunne høre og pegede på en telefon nede i
lokalet. Han ville åbenbart have, at jeg selv skulle
bestille teknikeren via telefonen. Jeg sagde, jeg
havde meget svært ved at høre i telefon, særligt
når der var baggrundsstøj som her. Det ignorerede
han. Han ringede op for mig og rakte mig
røret. Jeg havde meget svært ved at høre damen
i telefonen, opfattede kun lidt og blev meget frustreret
over situationen.
Til sidst bad damen mig om at komme til at tale
med ekspedienten. Han kom til og bestilte en TDctekniker
til os. Jeg spurgte, hvad det kostede. 1000
kroner, sagde han. Hvordan kunne han give en pris
på noget, de ikke påtog sig. Og hvordan kunne han
bestille en tekniker, som han havde sagt, de ikke
sendte ud? Det var tydeligt, at jeg havde misforstået
noget, fordi jeg ikke kunne høre alt.
Men til sidst kom det værste: Den unge
mand fortalte mig, at damen havde sagt, at jeg
havde været uforskammet i telefonen, hvorfor
hun havde bedt om at tale med ham. Han
synes bare lige, han ville sige det. Både min
mand og jeg blev fuldstændig lamslåede over
hans bemærkning. Vi sansede slet ikke at kommentere
den. Jeg var dybt chokeret over denne
åbenlyse mangel på forståelse for min dårlige
hørelse.
Er det god kundeservice, at han tillader sig at
sige, at jeg er uforskammet? Telefonsamtalen
burde med al tydelighed have fortalt ham, at jeg
havde meget svært ved at høre. Men han hører
måske også dårligt? Jeg håber sandelig ikke,
at TDc billiger den form for kundeservice. Mit
problem er, at jeg hører dårligt, men det kan vel
ikke være meningen, at jeg skal udsættes for en
så nedværdigende og ydmygende behandling af
den grund?
retfærdigvis kan jeg fortælle, at jeg ved tidligere
lejligheder har mødt andre ekspedienter, som
var meget imødekommende og venlige, sådan
som man som kunde forventer, at de skal være.
Den unge mands noget malplacerede slutreplik,
"ha en god dag", valgte vi at overhøre. Vi
gik ud af butikken dybt chokerede over denne
uforskammede form for "service"
Venlig hilsen
Annelise Warner
(brevet er også sendt til TDc)
ingen svar fra Tdc
Jeg er blevet rigtig godt sur på TDc.
Det er umuligt at komme igennem på TDc for en
døvbleven som jeg. Sendte en mail til TDc. få øjeblikke
senere fik jeg besked fra en "autosvarer",
at der gå op til 10 dage, før jeg får svar. Besynderligt
nok er det, hvad forvaltningsloven siger
om besvarelsesfrister.
Der må være andre end jeg, som føler sig fortabt
overfor TDc.
Den mobiltelefon, det drejer sig om er en telefon,
jeg havde foræret til mit barnebarn. Selv kan
jeg ikke, på trods af cI-operation, tale i telefon.
Døvheden skyldes en gang meningitis.
Jeg har brugt en halv time på TDc´s hjemmeside
på at finde ud af, hvordan jeg klager over
en regning. Hvis man, som jeg, er døvbleven, er
det umuligt at komme igennem til rette ansvarlige
hos TDc. Derfor har jeg benyttet den eneste
mail-adresse, jeg har kunnet finde. Det er dybt
utilfredsstillende, at der IKKE findes muligheder
for hørehæmmede i TDc´s labyrint af tilbud
Med venlig hilsen
Harly foged

Svar fra Tdc
Hørelsen har kontaktet TDc for at få at vide,
hvordan koncernen vil ligestille mennesker med
høreproblemer med deres andre kunder. TDc har
jo mange andre produkter end telefonabonnementer,
herunder internet og TV.
TDc's presseafdeling melder tilbage, at der
mindst er seks måder, man som hørehæmmet
kan komme i kontakt med TDc på:
TDc forum: tdc.dk/forum (hvor man kan skrive
direkte til TDc-ansatte)
facebook: facebook.com (søg: tdc)
mail: tdc@tdc.dk
butik: Ved henvendelse i en TDc-butik kan personalet
henvise til TDc Handicapservice
forbeholdt handicappede
eller hørehæmmede:
Telefon:
TDc Handicapservice: 80 20 44 22
(teksttelefon eller TDc Webtekst)
TDc Handicapservice: 80 80 26 26 (alm. telefon)
mail: handicapservice@tdc.dk
Tilmeld TDc Handicapservice:
http://www.fc.tdc.dk/Tekstformidling/InternetUser/IU_Main.jsp
eller: tdcwebstekst.dk
TDc udtaler:
"Generelt er sælgerne i TDC's butikker ikke uddannede
i specifikt at servicere hørehandicappede
kunder. De skal i stedet henvise til TDC
Handicapservice, der både har ekspertisen den
nødvendige tid til at hjælpe disse kunder. Episoden
i butikken i Lyngby betragter TDC som et
enkeltstående tilfælde. Det er blevet indskærpet
overfor TDC's butikker, at hørehæmmede bør henvises
til Handicapservice."
Venlig hilsen
Irene Scharbau
redaktør
Hørelsen
STore høredAg
i Esbjerg
LørDAG DEn 28. MAJ 2011 frA KL. 13.00 TIL 17.00
Store Høredag er en kombination af foredrag
og en messe med mange udstillere.
Den henvender sig til alle inden for høreomsorgen.
Dagen skaber en bred vifte af oplysning
og rådgivning fra de mange aktører,
som deltager. Hele eftermiddagen vil der
være udstillingsstande betjent med stor
ekspertise. Her kan de borgere, der møder
op denne dag med spørgsmål, få råd og
vejledning.
Der vil være følgende udstillere til stede:
• Oticon – Widex – Siemens – reSound –
Phonak – UniTron
Lokale private høreklinikker:
• Audionova – Audiophoni
Tekniske hjælpemidler:
• GH Service, som har stor viden om næsten
alle høretekniske hjælpemidler, der
er på markedet lige nu.
Derudover
• AB nordic
• Kommunikationscentret, Esbjerg Kommune,
der ud over at betjene borgerne
i Esbjerg Kommune også varetager
borgernes interesse i Varde, Billund,
Vejen og fanø, der har høreproblemer/
ørelidelser/tinnitus/ménière. Kommunikationscentret
underviser også i kommunikation
og efter en cI operation.
Der vil i løbet af eftermiddagen være 6-8
foredrag/indlæg (ved redaktionens deadline
er alle aftaler ikke endeligt på plads), men
bl.a. speciallæge nabe-nielsen taler om ménière
og tinnitus. En del af udstillerne kommer
også med indlæg om deres nyheder.
medlemmer
Der vil være mulighed for at få foretaget
vejledende høreprøver mellem kl. 14.00
og 16.00.
• HBfU – Hørehæmmede Børns forældreudvalg
vil være til stede og skabe
et separat og hyggeligt lokale til leg
og udveksling, der forhåbentligt kan
være til fremtidig gavn og glæde.
• Høreforeningens Unge Guider med
gode råd om hverdagen for unge og
teenagere med høreproblemer. f.eks.
uddannelse, job og ikke mindst fællesskab
med ligestillede i fritiden.
Ungdomslejr og kommende arrangementer.
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne.
Som ved tidligere arrangementer
af denne art, håber vi på et stort fremmøde
og opfordrer alle til at tage familie,
venner og naboer med, så de også kan få
et indblik i hverdagen for personer med
høreproblemer.
Skrivetolkning og teleslyngeanlæg ved
alle foredrag.
Arrangementet holdes på rørkjær Skole i
Esbjerg, der ligger centralt, ca. 10 minutters
gang fra bus- og togstationen. for
kørende er der gode parkeringsforhold.
Hele programmet kan læses på www.hoereforeningen.dk/esbjerg
Arrangementet afholdes af Esbjerg/fanø
og Varde lokalafdelinger.
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 37

aktiviteter & adresser
Deadline for juni-nummeret 2011: D. 4.
maj 2011. Indlæg skal sendes på SKEMA
til aktivitet@hoereforeningen.dk eller pr.
post.
REGION
NORdjyllaNd
HB-mEdlEmmER:
Keld Hansen,
Emmersbækvej 32,
9850 Hirtshals,
tlf. 98 94 16 19,
e-mail: kello@ofir.dk
jens Troldahl,
Østergade 28,
9690 Fjerritslev,
tlf. 98 21 22 62,
e-mail: jens@troldahl.dk
Helle johansen,
magisterparken 15,
9000 aalborg,
tlf. 98 15 32 16/61 27 11 22,
e-mail helmir@mail.dk
jens Peder dalgaard,
Enghavevej 8,
7900 Nykøbing m.,
tlf. 97 72 52 90,
e-mail j.p.dalgaard@vip.cybercity.dk
lOKalaFdElINGER
BRØNDERSLEV
Formand: Ib Hansen, lindenovsvej 40,
9330 dronninglund, tlf. 98 84 36 82,
e-mail: broenderslev@hoereforeningen.dk
FREDERIKSHAVN
Formand: jørgen S. Hansen,
Skræddervej 19, Gærum,
9900 Frederikshavn, tlf. 98 48 64 75.
torsdag d. 26. maj, kl. 11 – 16.
60 års jubilæum – Høredag i ”Maskinhallen”,
Skolegade 8, 9900 frederikshavn.
Socialudvalgsformand Peter E. nielsen
åbner høredagen. Landsformand Søren
Dalmark fortæller om sidste nyt i Høreforeningen.
Udstillinger. Demonstrationer.
råd og vejledning indenfor høreområdet.
Se annoncering i frederikshavn Lokal
Avisen samt på plakater. Alle er velkomne.
Gratis adgang.
HJØRRING
Formand: Keld Hansen, Emmersbækvej
32, 9850 Hirtshals, tlf. 98 94 16 19,
e-mail: kello@ofir.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angi-
38 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
vet: Forsamlingsbygningen, Østergade 9
i Hjørring.
JAMMERBUGT
Formand: Kim Østergaard Christensen,
Slettestrandvej 5, 9690 Fjerritslev,
tlf. 28 89 33 10,
e-mail: kimchr1975@gmail.com
torsdag d. 26. maj, kl. 19 i ældrecenteret,
Parkvænget 25 i fjerritslev (Kør
ad Tennisvej). Johannes Lassen vil fortælle
om Vietnam fra nord til syd ud fra
sine egne billeder fra en rejse til landet.
Medlemmer og andre interesserede er
velkomne.
MARIAGER FJORD
Formand: Søren mathiasen, Ålborgvej 40,
9560 Hadsund, tlf. 98 57 50 96,
e-mail: mathiasen-praest@privat.dk
MORSØ
Formand: jens Peder dalgaard,
Enghavevej 8, 7900 Nykøbing mors,
tlf. 97 72 52 90,
e-mail: morsoe@hoereforeningen.dk
Onsdag d. 11. maj, kl. 19 i De frivilliges
mødelokaler, østergade 37, 7900 nykøbing
Mors. Emne: Hvordan kan vi bedst
indrette os i hjemmet som hørehandicappet?
Jens Peder Dalgaard vil sige noget
om boligindretning. fabers Høreteknik vil
vise os forskellige hjælpemidler til hjemmet.
Der vil blive serveret kaffe og kage.
Der er skrivetolke.
den første torsdag i hver måned fra kl.
10 – 12 i Støberigårdens centerbygning,
Grupperum 2, Støberivej 7 i nykøbing
Mors inviterer vi til en snak om Høreforeningen,
høreproblemer, hjælpemuligheder
eller andet vedr. hørelsen.
REBILD
Formand: Helmuth jørgensen, Hjedsbækvej
473, 9541 Suldrup, tlf. 98 65 30 47
THISTED
Formand: aase jensen, Nørregade 51, st.
th., 7700 Thisted, tlf. 97 92 18 94
VESTHIMMERLAND
Formand: Viggo Christensen, V. Søvej 10,
Skørbæk, 9240 Nibe, tlf. 24 83 66 48,
e-mail: vbchristensen@gmail.com
AALBORG
Formand: alis Nielsen, lille Voldstrupvej 9,
Godthaab, 9230 Svenstrup, tlf. 98 38 90 94,
mobil: 29 91 27 94,
e-mail: alisogkjeld@hotmail.com.
Onsdag d. 25. maj, kl. 19 – 21.30 på Kirkecentret,
Kapelvej 2, 9800 nørresundby.
Kom til et spændende foredrag med Lotte
rømer, som selv har et stort høretab. Vi
serverer kaffe og brød. Der vil være skrivetolke.
Pris: 35 kr. for medlemmer og 50
kr. for ikke-medlemmer. Tilmelding senest
den 16.5. til Alis nielsen, tlf. 98 38 90
94 – alisogkjeld@hotmail.com eller Edith
Vangsgaard, tlf. 98 29 39 57 – jevangsgaard@privat.dk
KONTaKTPERSONER – KluBBER
HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE
mona jensen,
Grundtvigsvej 5,
9800 Hjørring,
Tlf. 42 30 35 80,
e-mail: monkla2003@yahoo.dk
REGION
mIdTjyllaNd
HB-mEdlEmmER:
Kim Ruberg,
degnemosen 1,
8740 Brædstrup,
tlf. 76 58 70 00/21 41 13 67,
e-mail kim@ruberg.dk
Sanne lauridsen,
Engdraget 27a,
8381Tilst, tlf. 86 24 33 45,
e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk
Preben Fruelund,
æblerosevej 27,
8500 Grenaa,
tlf. 86 30 04 79
e-mail: prebencooper@tiscali.dk
Bjarne dueholm,
mosevænget 5,
7330 Brande,
tlf. 97 18 05 30,
mobiltlf. 23 71 51 30,
e-mail: Bjarne.dueholm@email.dk
lOKalaFdElINGER
HEDENSTED
Formand: jens Præstegård, mejsevej 15,
Øster Snede, 8723 løsning, tlf. 75 89 33 56,
e-mail: jkp11@os.dk
HERNING
Formand: Elisabeth Frølund Kjærgaard,
Fenrisvej 4, 7400 Herning, tlf. 97 12 04 78.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Herning Frivillig Center, Fredensgade 4 i
Herning.
HOLSTEBRO
Formand: Gunnar Kristensen, Kobberupvej
95, mejrup, 7500 Holstebro, tlf. 97 42 86
13, e-mail: gunnar.kristensen@mvb.net.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
aktivitetscenteret, danmarksgade 13 a.
torsdag d. 12. maj, kl. 13.15. Udflugt til
flamingo Park i Vemb. Vi kører i private biler
fra Toftegade kl. 13.15. I parken vil vi få en
guidet rundvisning samt vores eftermiddagskaffe.
Aftensmad på Vilhelmsborg Kro,
hvor vi vil nyde en god middag, drikkevarer
er med i prisen. Pris 150 kr. Tilmelding senest
1 uge før (pga. det administrative) til
Inga på 97 42 91 20/40 30 56 02.
HORSENS
Formand: Thøger jeppesen, Vestervænget
7, Tvingstrup, 8700 Horsens, tlf. 75 66 71 16,
e-mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk
Onsdag d. 15. juni, kl. 9. Lokalafdelingen
inviterer på udflugt til randers regnskov.
Der er afgang fra busterminalen ved
Horsens Banegård kl. 9.00 med forventet
hjemkomst hen på eftermiddagen. Lokalafdelingen
giver busturen, entreer, tre
snitter til frokost og øl/vand. Bindende
tilmelding senest 27. maj til Thøger Jeppesen,
tlf. 75 66 71 16, mail: thoger.jeppesen@mail.tele.dk
eller Lona friborg, tlf. 75
66 73 83, mail: lona.friborg@mail.com
IKAST-BRANDE
Formand: Bjarne dueholm, mosevænget 5,
7330 Brande, tlf. 97 18 05 30,
e-mail: bjarne.dueholm@email.dk
LEMVIG
Formand: annelise lund Pedersen, Toldbodgade
5, 2., 7620 lemvig, tlf. 97 82 33 99.
Nu fungerer vores hjemmeside. der kan
du læse alle nyhederne fra bestyrelsen.
du kommer direkte ind på siden ved at
skrive www.hoereforeningen.dk/lemvig
Vi har besluttet at holde en pause med
vores arrangementer på grund af manglende
tilslutning i 2010. Vi prøver igen
efter sommerferien 2011. God sommer.
Gudstjeneste bliver afholdt i Hou Kirke,
som det er annonceret. Bestyrelsen.
NORDDJURS
Formand: Erling jensen, Klibovænget 11,
8963 auning, tlf. 86 48 44 74, e-mail: klibo@elromail.dk
Fast mødested, når andet
ikke er angivet: Kulturhuset, Grenaa.
ODDER
Formand: Kristen T. Kristensen Nørlev Byvej
43, 8300 Odder, tlf.: 86 55 82 07,
e-mail: tranum@email.dk

RANDERS
Formand: dorthe Sørensen, Vester altanvej
42 st. tv, 8900 Randers C, tlf. 22 26 12 62,
e-mail: edorthes@privat.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Sundhedscentreret, Vestervold 4, 8900
Randers C. derudover Caféen Sundhedscentret,
Vestervold, 8900 Randers C.
RINGKØBING/SKJERN
Formand: Ole matthesen, Snebærvej 4,
6950 Ringkøbing, tlf. 97 32 46 52,
e-mail: olematthesen@webspeed.dk
SAMSØ
Formand: Grethe Buhr, Byvejen 21,
Haarmark, 8305 Samsø, tlf. 86 59 32 67
SILKEBORG
Formand: Kirsten jensen, marsvej 6,
Gjessø 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 03 89,
e-mail:ki.jensen@fibermail.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Frivilligcentret, Østergade 9 i Silkeborg.
den sidste tirsdag i hver måned, kl.
18 – 19 har vi rådgivning for ALLE med
høreproblemer.
SKANDERBORG
Formand: Preben larsen, Rugmarken 13,
8362 Hørning, tlf. 86 92 26 69, mobil, kun
SmS: 20 79 19 39
e-mail: skanderborg@hoereforeningen.dk
SKIVE
Formand: Stinne andersen, lyngbakken
1, Sdr. Thise, 7870 Roslev,
e-mail: skive@hoereforeningen.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
aktivitetscentret, Odgårdsvej 15 a i Skive.
STRUER
Formand: jens Kvist, Kløvenhøj 5, 7600
Struer, tlf. 97 86 52 10
tirsdag d. 7. juni, kl. 19 i caféen på
Enggård centret, Struer. Kom til en hyggelig
aften. Der bliver underholdning af
”De eventyrlystne” fra Thyholm. Pris inkl.
kaffe 30 kr. Tag venner og naboer med.
Alle er velkomne.
SYDDJURS
Formand: jan arndt, Strandvejen 5,
8400 Ebeltoft, tlf. 21 44 99 46,
e-mail: syddjurs@hoereforeningen.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Sognegården, Kirkegade 13, 8400
Ebeltoft.
VIBORG
Formand: Inge madsen, anemonevej 22,
8850 Bjerringbro, tlf. 86 68 82 74
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Oasen, Brogade 5 i Bjerringbro.
derudover Café Hørelsen. Fast mødested
og tid: de Frivilliges Hus, Vesterbrogade
1 i Viborg.
Søndag d. 29. maj, kl. 10.15 i Bjerringbro
Kirke. Gudstjenesten holdes af landsdelspræsten
for hørehæmmede, pastor
Søren Skov Johansen, Vejen i samarbejde
med sognepræst Gerda Brøchner Jørgensen.
Gudstjenesten vil blive tekstet. Efterfølgende
samvær i Kirkecenteret, hvor der
også vil være skrivetolk til stede. Det vil
være muligt at få udleveret en trykt version
af dagens prædiken. Der er kirkebil
til gudstjenesten, men for kirkefrokosten
skal der betales 35 kr.
Onsdag i lige uger kl. 15 – 17. Er vi
nogle personer, der har de samme øre/
høreproblemer som dig, så vi kender lidt
til, hvordan du har det. Vi kan ved snak og
forståelse måske hjælpe dig til en bedre
dagligdag. Vi har kaffe på kanden, hvis du
kommer forbi.
ÅRHUS
Formand: Sanne lauridsen, Engdraget
27a, 8381 Tilst, tlf. 86 24 33 45,
e-mail: aarhus@hoereforeningen.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Klostergade 37, 8000 Århus C.
mandag d. 16. maj, kl. 19 – 21på Handicapcentret,
Langenæs Allé 21, 8000
Århus c. ”Åben rådgivning om høreproblemer”.
Kom og få en snak med os, hvis
du har behov for et råd omkring dine
høreproblemer. Der er mulighed for en individuel
samtale. Vi giver en kop kaffe/te.
Tilmelding senest 16. maj på tlf. 86 22 39
17 eller mail aarhus@hoereforeningen.dk
HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE
E-mail: hbfu-midtjylland@hoereforeningen.dk
Vibeke Christensen, Silkeborgvej
65, 8641 Sorring, tlf: 86 95 72 96, mobil:
22 92 72 96. Nelly Thorsen, ydunsvej 5,
8981 Spentrup, tlf. 86 47 94 00. Se hjemmesiden
for aktiviteter.
dØVBlEVNE
Klub 98-Vestjyden
Formand: Trine Gaarsdahl, Engbjerg 144,
7400 Herning, SmS. 60 22 40 80, e-mail:
klub98-vestjyden@hoereforeningen.dk
Lørdag d. 28. maj, kl. 14. Præstbjerg
naturcenter, Klejnstrupvej 2, 7550 Sørvad.
Vi mødes med kaffekurv og starter med
vandretur. Stierne er handicapvenlige. Bagefter
finder vi et bord og hygger med kaffekurv.
Giv et praj, så vi kan følges derud.
Århus døvblevne Klub
Formand: Bent jensen, Sonnesgade 14,
st. lejl. 15, 8000Århus C, tlf: 28 43 45 84,
e-mail: aarhus-doevblevne-klub@hoereforeningen.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Klostergade 37, 2. sal, 8000 Århus C.
Onsdag d. 25. maj, kl. 19 hos Inger og
Lissi Høgsberg, Vagtelvej 15. Denne aften
mødes vi hos Inger og Lissi. Vi skal vi ud
at gå en tur, hvor vi vil have guide og MHStolk
med. når turen er overstået, går vi
hjem til Vagtelvej, hvor der vil blive serveret
kaffe. Brød tager man selv med
REGION
SyddaNmaRK
HB-mEdlEmmER:
Boris Hemmingsen,
Kogtvejhøj 141,
5700 Svendborg,
e-mail: nata@webnetmail.dk
Kristian Hansen,
Kirkegade 16,
6623 Vorbasse,
tlf. 75 33 33 14,
e-mail: kristiankhansen@ hotmail.com
Karl Erik jensen,
Hans jacobsvej 5,
6760 Ribe,
tlf. 75 42 38 51,
e-mail: karlerikjensen@gmail.com
Fritz larsen,
møsvråvej 30,
6051 almind,
tlf. 75 56 18 04,
mobiltlf. 21 76 72 01, e-mail: fl@pc.dk
lOKalaFdElINGER
ASSENS
Pt. ingen aktiv bestyrelse.
Kontaktperson: Torben Hald,
tlf. 29 24 79 52,
e-mail: t.b.hald@webspeed.dk
AABENRAA
Formand: Tage juul, Kejsergade 8, Bov,
6330 Padborg, tlf. 74 67 52 35,
mobil: 40 41 89 35,
e-mail: tage@juul-bov.dk
BILLUND
Formand: Kristian Hansen, Kirkegade 16,
6623 Vorbasse, tlf. 75 33 33 14,
e-mail: kristiankhansen@hotmail.com
aktiviteter & adresser
ESBJERG
Formand: Karl Erik jensen, Hans jacobs
Vej 5, 6760 Ribe, tlf. 75 42 38 51,
e-mail: esbjerg@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Fritidshuset, Kirkegade 51, 6700 Esbjerg.
Se endvidere www.hoereforeningen.dk/
esbjerg
Lørdag d. 28. maj, kl. 13 – 17 på rørkjær
Skole, ringen 61-63, 6700 Esbjerg. Mød
6 af Europas største høreapparatproducenter:
Widex – reSound – Siemens
– Oticon – Phonak – Unitron. Endvidere
AB nordic – GHservice – Audiphoni –
Audionova. Alle med udstillingsstande.
6-8 foredrag/indlæg om høreomsorgen,
tinnitus, menière og cI. Endvidere deltager
Kommunikationscentret, HBfU og guider
for unge og teenagere. Gratis adgang,
alle er velkomne. Skrivetolkning ved arrangementet.
Arrangør Esbjerg/fanø og
Varde lokalafdelinger. Program og andre
oplysninger på www.hoereforeningen.dk/
esbjerg
FREDERICIA
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
FÅBORG-MIDTFYN
Formand: mogens johansen, mellemager
30, 5750 Ringe, tlf. 62 62 30 90,
e-mail: mojo@5750.dk
HADERSLEV
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
KERTEMINDE
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
KOLDING
Pt. ingen aktiv bestyrelse.
Kontaktperson: arne jessen, julivænget
6, 6000Kolding, tlf. 75 51 88 86,
e-mail: arnesj@stofanet.dk
LANGELAND
Pt. ingen aktiv bestyrelse.
Kontaktperson: Herluf lykkegaard, Peløkkevej
84, 5900 Rudkøbing, tlf. 62 51 30
60, e-mail: herluf@mail.dk
MIDDELFART
Formand: Per laugesen, Elmegade 28,
5500 middelfart, tlf.: 64 41 83 14,
e-mail: middelfart@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 39

aktiviteter & adresser
Sognegården v. middelfart Kirke, algade 7,
middelfart.
arrangementer og kommende bestyrelsesmøder
annonceres fast under www.
hoereforeningen.dk/middelfart
NYBORG
Formand: anna Bettina Hansen, Gl. Vindingevej
332, 5800 Nyborg, tlf. 65 30 20 90,
e-mail: nyborg@hoereforeningen.dk
ODENSE
Formand: Hanne Nielsen, tlf. 25 14 56 86,
e-mail: hanne_nielsen@vollsmosenet.dk.
Hanne Nielsen kan træffes på tlf. mellem
kl. 16 og 18. Sekretær/webredaktør Kurt
jensen, tlf. 66 10 48 21,
e-mail:kurtj@galnet.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Bolbro ældrecenter, Stadionvej 50, 5200
Odense V, Indgang K.
SVENDBORG
Formand: Grethe Hansen, Grønnegade 10,
5700 Svendborg, tlf. 62 22 62 13.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Skallen, møllergade 99 i Svendborg.
SØNDERBORG
Formand: H. Harry Sønnichsen,
Kærminde vej 28, 6400 Sønderborg,
tlf. 74 42 30 37, mobiltlf. 40 82 69 19,
e-mail: harry@stofanet.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
aktivitetshuset alléen.
torsdag d. 19. maj, kl. 8.15. Udflugt til
nymindegab, hvor vi spiser på nymindegab
Kro kl. 11.30. Herfra kører vi til Bork
Havn, hvor vi holder omkring en halv
times pause på havnen. Dernæst kører
vi sydover og afslutter med boller og lagkage
på Agerskov Kro. Max. 50 deltagere
efter først til mølle princippet. Pris 225 kr.
for medlemmer.
TØNDER
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
VARDE
Formand: Søren Peder Sørensen, langhedevej
12, 6800 Varde, tlf. 75 26 10 06
Fast mødested, når andet ikke er nævnt:
medborgerhuset, Storegade 57, 1. sal,
6800 Varde.
Lørdag d. 28. maj, kl. 13 – 17 på rørkjær
Skole, ringen 61-63, 6700 Esbjerg. Mød 6
af Europas største høreapparatproducenter:
Widex – reSound – Siemens – Oticon
– Phonak – Unitron. Endvidere AB nordic
– GHservice – Audiphoni – Audionova. Alle
40 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
med udstillingsstande. 6-8 foredrag/indlæg
om høreomsorgen, tinnitus, menière
og cI. Endvidere deltager Kommunikationscentret,
HBfU og guider for unge og teenagere.
Gratis adgang, alle er velkomne.
Skrivetolkning ved arrangementet. Arrangør
Esbjerg/fanø og Varde lokalafdelinger.
Program og andre oplysninger på www.
hoereforeningen.dk/esbjerg
VEJEN
Formand: lars Bang jeppesen,
Kongeåvej 28, Skibelund, 6600 Vejen,
tlf. 75 36 22 01, fax. 75 36 22 05,
e-mail: mette@bangjeppesen.dk
VEJLE
Formand: Fritz larsen, måsvråvej 30,
6051 almind, tlf. 75 56 18 04/21 76 72 01,
e-mail: fl@pc.dk/vejle@hoereforeningen.
dk. Hjemmeside: www.hoereforeningen.
dk/vejle.
Fast mødested, når andet ikke er nævnt:
Vejle Handicapcenter, Grønnegade 7, Vejle.
derudover Café meni-Susen Vejle Handicapcenter,
Grønnegade 7, Vejle. Åbningstid:
Onsdag i den første ulige uge i hver måned
fra kl. 16.00 til 18.00. Sæson: Forår
fra jan.-maj og efterår fra sept.-dec. Cafevært:
johnna Kyed tlf. 21 12 06 13 og Bente
Harbo tlf. 75 86 88 41. HyggeCafé, hvor
berørte af menière, tinnitus eller andre høreproblemer
kan komme og få en snak. I
øvrigt er alle interesserede velkomne.
ÆRØ
Formand: Susan Kromann, Enighedsstræde
2, 5960 marstal, mobiltlf. 40 25 84 77,
e-mail: susankromann@tdcadsl.dk
HØREFORENINGEN –KONTaKTPERSONER
– KluBBER dØVBlEVNE
mHS-klubben Fredericia
Formand: Kirsten Brandt, lumbyesvej 8,
10-1, 7000 Fredericia, SmS: 26 68 91 24,
e-mail: mhs-klubben-fredericia@hoereforeningen.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Center for Høretab, mercurvænget 2,
Fredericia.
Onsdag d. 18. maj, kl. 11 – 16. forårsudflugt
til Madsby Legepark, Lumbyesvej
45, fredericia. Der er reserveret madpakkehus
til os. Klubben giver smørrebrød, 1
øl/vand samt kaffe/te. Læs evt. mere på
www.madsbylegepark.dk
Tilmelding senest onsdag, den 11. maj til
Bestyrelsen.
Hver onsdag (fra september til maj, uden
for skoleferierne), kl. 19.30 – 22 vil der være
badminton, svømning og socialt samvær.
mHS-klubben Vejen
Kontakt: mette Bang jeppesen,
Kongeåvej 28, 6000 Vejen, tlf./
teksttlf. 75 36 22 01, Fax 75 36 22 05,
e-mail: mette@bangjeppesen.dk
HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE
Formand: Solvejg Kønig, tlf. 64414211,
e-mail: hbfu-syddanmark@hoereforeningen.dk
REGION
HOVEdSTadEN
HB-mEdlEmmER:
Helene Svendsen,
mejsevangen 5,
3700 Rønne,
tlf.nr.: 56 95 06 91,
e-mail: helene@svendsen.mail.dk
jan Krogsaa,
Boeslundevej 2, 1.sal,
2700 Brønshøj,
mobil/SmS 40 46 59 25.
Niels Garboe,
Hyrdevej 8,
3060 Espergærde,
tlf. 27 35 75 10,
e-mail: niels@garboe.eu
Henri Nimb,
Virum Stationsvej 194,
2830 Virum,
tlf. 45 16 10 47/20 42 62 10,
e-mail: hnimb@privat.dk
lOKalaFdElINGER
ALBERTSLUND
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
ALLERØD
Formand: Thomas Waldorff,
e-mail: alleroed@hoereforeningen.dk
BALLERUP
Formand: jørn Christensen, Baltorpvej 70,
2750 Ballerup, tlf. 60 71 08 74,
e-mail: ballerup@hoereforeningen.dk Fast
mødested, når andet ikke er angivet: Præstevænget
20 (ældresagen), 2750 Ballerup.
mandag den 30. maj kl 19.00
Ballerup Præstegård, Præstevænget 2A,
Ballerup.
Widex præsenterer sine produkter.
Widex der er en af de førende danske
producenter af høreapparater og tilbehør.
Præsenterer sine produkter. Vil du vide noget
om hvad der findes af Widex produkter
og hvilken muligheder man har som høreapparatbruger,
så er her muligheden. Alle
er velkommen.Kaffe/The og brød 20.-kr.
BORNHOLM
Formand: Helene Svendsen, mejsevangen 5,
3700 Rønne, tlf. 56 95 06 91.
e-mail: helene@svendsen.mail.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Sagahuset, Sagavej 1 i Rønne.
Søndag d. 8. maj, kl. 14 i rønne Kirke.
Gudstjeneste for hørehæmmede. Teleslyngen
er tændt, og prædiken udleveres
i kopi i kirken. Præst Peter Hansen tager
turen til Bornholm og vores herboende
præst Erik. E. Th. Jørgensen kommer
også. Efter gudstjenesten er der kaffe og
brød i Præstegårdsladen i Pistolstræde.
Transport til kirken kan fås ved at ringe et
par dage i forvejen til præst Erik Jørgensen
på tlf. 56 97 80 28 eller 24 63 55 20
eller på mail: etj@km.dk
Tilmelding til gudstjenesten til Helene
Svendsen på tlf. 56 95 06 91 eller Wanda
Brændeholm på tlf. 56 49 83 17.
BRØNDBY
Formand: leif Sønderby, Søholtparken 30,
2660 Brøndby Strand, tlf. 36 94 87 30,
e-mail: broendby@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31 i
Brøndby.
EGEDAL
Formand: annette Egeskov Storgaard,
Enghøjvej 28, Ganløse, 3660 Stenløse,
tlf. 48 18 42 54, el. mobil 30 27 42 54.
E-mail: egedal@hoereforeningen.dk.
Vores informationsmateriale kan rekvireres
hos formanden.
FREDENSBORG
Formand: Hans Erik lind-madsen, mølledammen
7 j, 2980 Kokkedal, tlf. 49 19 39 76,
e-mail: fredensborg@hoereforeningen.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Humlebæk Bibliotek, Grupperummet,
Humlebæk Center 40.
torsdag d. 12. maj, kl. 13.45 – 16. Preben
Hornung på nivaagaards Malerisamling. Kl.
14 starter rundvisningen på museet, og der
afsluttes med kaffe/te og kage/brød. Vi har
guideanlæg med og bestilt TSK-tolkning.
FREDERIKSBERG
Formand: Bolette Østberg, madvigs allé 13, 2.
th., 1829 Frederiksberg, tlf. 23 43 68 43, email:
frederiksberg@hoereforeningen.dk

Onsdag d. 18. maj, kl. 15.50 – 18 Metrokoncert
i Dr Koncerthuset, Emil Holms
Kanal 20, 0999 København c. Vi skal høre
Dr Symfoniorkestret spille Mozarts Gran
Partita, og inden koncerten kl. 17 byder vi
på et glas vin/øl/vand. Max. 30 deltagere.
Pris for koncert inkl. vin/øl/vand 50 kr. Tilmelding
til formanden senest 11. maj.
FREDERIKSSUND
Formand: Ole Thinghøj, Tulipanvej 6,
3600 Frederikssund, tlf.
e-mail: ole.thing@mail.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
mødelokalet på Elværket, Ved Kirken 1,
3600 Frederikssund.
FURESØ
Formand: mai-Britt larsen, Tornehøj 122,
3520 Farum, tlf. 44 99 77 59,
e-mail: mlarsen@post9.tele.dk
tirsdag d. 24. maj 2011 kl. 16.00 til
19.00 ÅBEnT HUS. Sted: Kulturelt Samråds
lokale, Paltholmcentret, Stavnsholtvej 3,
farum Program: Lokalafdelingen inviterer
til ÅBEnT HUS, hvor alle er velkomne, og
hvor man som hørehæmmet kan få råd og
vejledning af bestyrelsens medlemmer, i
den udstrækning det er muligt, udveksle
erfaringer med andre, lære af andres
problemer osv. Og der vil være kaffe på
kanden! Vel mødt.
GENTOFTE
Formand: Grete Boisen, Ordrup jagtvej 40
B, st. th., 2920 Charlottenlund,
tlf. 39 64 19 67, mobil: SmS 41 97 32 60.
Søndag d. 25. maj, kl. 10 – 12 på øregård
Museum, ørehøj Alle 2, 2900 Hellerup. forårstur
til det nyrestaurerede øregård, der
ligger i en smuk park ned til Strandvejen. Vi
har fået lov til at komme 2 timer før ordinær
åbningstid for at få foredrag og rundvisning
alene for os selv. Museet har teleslynge, og
vi medbringer mobil skrivetolk, så alle kan
være med uanset høretab. Den aktuelle
udstilling af franciska clausens værker er
sponseret af en række agtværdige kulturfonde,
heriblandt Oticon-fonden. Vi slutter
af med kaffe og kage – serveret i parken,
hvis vejret er godt. Deltagelse er gratis, og
alle er velkomne, også fra andre lokalafdelinger,
pårørende samt ikke-medlemmer. Tilmelding
af hensyn til museets planlægning
senest onsdag, den 11. maj på tlf. 39 64 19
67 eller mail: boisen@elvis.dk
GLADSAXE
Formand: john agerholm, Rolf Krakes allé
23, 2860 Søborg, tlf. 39 56 22 65,
e-mail: jagerholm@webspeed.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Forebyggelsescentret, Søborg Hovedgade
200, 2860 Søborg.
GLOSTRUP
Formand: asta Holm, diget 37, 1. tv.,
2600 Glostrup, tlf. 60 43 12 71,
e-mail: glostrup@hoereforeningen.dk Fast
mødested, når andet ikke er angivet: aktivitetscentret,
Sydvestvej 12 i Glostrup.
Søndag d. 29. maj, kl. 14 – 16.30 på Aktivitetscentret,
Sydvestvej 12, Glostrup. Vi
får besøg af forfatter Alf Andreasen, der fortæller
dels om tilblivelsen af sin bog ”Den
fjerde pæl” og dels om forskellige perioder
i besættelsestiden, stikkerlikvideringerne,
modstandsbevægelsen og angrebet på
Shellhuset frem til befrielsen. fri entré.
Kaffe med brød 25 kr. Tilmelding senest 26.
maj. Arrangementet sker i samarbejde med
Ishøj og Taastrup lokalafdelinger.
den første tirsdag i hver måned fra kl.
10 – 12 træffes bestyrelsen i Aktivitetscentret.
Har du spørgsmål om høreapparater,
hjælpemidler, tilskud mm., oplyser vi
om muligheder og regler. Du kan også udveksle
erfaringer med andre ligestillede.
GRIBSKOV
Formand: Birgitte Thorsmølle, Birkevang
223, 3250 Gilleleje, tlf. 48 35 55 28,
e-mail: thorsmol@mail.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Frivilligcenteret, Holtvej 8 i Græsted.
HALSNÆS
Pt. ingen bestyrelse.
Kontaktperson: Finn Østervig Christiansen,
Hillerødvej 102, 3300 Frederiksværk,
mobiltlf. 23 44 96 56,
e-mail: elmhillfinn@post.tele.dk.
HELSINGØR
Formand: Vivian Skibye Christensen,
langebjergvej 452, 3050 Humlebæk,
tlf. 49 19 37 57,
e-mail: vivian.skibye@get2net.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Fællessalen i Fiolen, Fiolgade 17 a,
Helsingør.
mandag d. 16. maj, kl. 14.00. Hyggemøde
– hvor vi kan snakke om vores
skovtur, og hvor I kan komme med ønsker
for fremtiden.
Lørdag d. 28. maj, kl. 10. Skovtur til Birkegårdens
haver. Vi starter ved Svingelport
kl. 10 og er hjemme igen ca. kl. 18. Vi spiser
undervejs. Husk bindende tilmelding på
banknr: 2255-3491796595, det koster 125
kr. for medlemmer og 175 kr. for gæster.
Tilmelding senest d. 21. maj til niels, mobil:
27 35 75 10, e-mail: niels@garboe.eu
HERLEV
Formand: Villy Nielsen, Godstedvej 12,
2730 Herlev, tlf. 44 94 41 23,
e-mail: villy.m.nielsen@mail.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Sognehuset, Herlev Bygade 38B, 1.
(elevator).
HILLERØD
Formand: Hanne Granum, Skansevej 59
1.th., 3400 Hillerød, tlf. 59 32 10 23/
61 16 41 65, e-mail: hanne@granum.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Kommunikationscentret, Skansevej 2 d,
3400 Hillerød.
HVIDOVRE
Formand: Niels jensen-Storch, Brostykkevej
24, 2650 Hvidovre, tlf. 36 78 51 06,
e-mail: hvidovre@hoereforeningen.dk
torsdag d. 19. maj, kl. 19 – ca. 21.15 i
Lille frihedens Aktivitetscenter, Lille friheden
1, 2650 Hvidovre. Medlemsmøde:
Her får du hjælp! Audiologopæd cand.mag.
June Gudnitz fortæller om kommunikationscentret
region Hovedstaden Høreområdet,
brug af høreapparater samt brug og
afprøvning af hjælpemidler. Herudover om
særlige tilbud til mennesker med tinnitus,
cochlear implant og til erhvervsaktive. Der
vil være kaffe/te og brød, teleslynge og
skrivetolke.
HØJE-TAASTRUP
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71
i Taastrup.
derudover Hørerådgivningen Træningscentret,
Espens Vænge 44 i Tåstrup. den
2. mandag i hver måned fra kl. 10 – 12
er Emma jøhl klar med høreomsorg og
rådgivning. Her kan du få dit høreapparat
renset og skiftet slanger og få gode råd
om nyanskaffelser og om brugen, regler
og tilskud.
Søndag d. 29. maj, kl. 14 – 16.30 på Aktivitetscentret,
Sydvestvej 12, Glostrup. Vi
får besøg af forfatter Alf Andreasen, der fortæller
dels om tilblivelsen af sin bog ”Den
fjerde pæl” og dels om forskellige perioder
i besættelsestiden, stikkerlikvideringerne,
modstandsbevægelsen og angrebet på
Shellhuset frem til befrielsen. fri entré.
Kaffe med brød 25 kr. Tilmelding senest 26.
maj. Arrangementet sker i samarbejde med
Ishøj og Glostrup lokalafdelinger.
HØRSHOLM
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
aktiviteter & adresser
ISHØJ
Formand: Carl Bjerre, Ågården 37 st.th.,
2635 Ishøj, tlf. 43 53 56 58,
mobil. 23 24 01 58,
e-mail: ishoej@hoereforeningen.dk.
Søndag d. 29. maj, kl. 14 – 16.30 på
Aktivitetscentret, Sydvestvej 12, Glostrup.
Vi får besøg af forfatter Alf Andreasen, der
fortæller dels om tilblivelsen af sin bog
”Den fjerde pæl” og dels om forskellige
perioder i besættelsestiden, stikkerlikvideringerne,
modstandsbevægelsen og
angrebet på Shellhuset frem til befrielsen.
fri entré. Kaffe med brød 25 kr. Tilmelding
senest 26. maj. Arrangementet sker i
samarbejde med Glostrup og Taastrup
lokalafdelinger.
KØBENHAVN
Formand: Eva Baunsgaard, Glentemosen
22, 2.tv, 2605 Brøndby, tlf. 43 45 12 18,
e-mail: evabaunsgaard@gmail.com.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg
C, tlf./fax 33 24 75 47, e-mail:
lBH.KK@mail.dk , Telefon og ekspeditionstid:
mandag til torsdag, mell. Kl. 10-12.
udenfor kontortid modtager tlf.-svarer
besked.
Onsdag d. 11. maj, kl. 19. Job- og udviklingskonsulent
Vibeke Møller vil fortælle
om de tilbud, castberggård har i København.
Seneste tilmelding 9. maj.
Lørdag d. 28. maj, kl. 10. Bakketur. Vi
mødes kl. 10.00 under Uret på Københavns
Hovedbanegård. Med S-tog til Klampenborg.
Vi kører i hesteprærievogn i den
grønne skov og til Peter Lieb, hvor vi får en
dejlig frokost. Drikkevarer og S-tog tilbage
er for egen regning. Pris 150 kr. for medlemmer
og 300 kr. for ikke-medlemmer.
Seneste tilmelding og betaling tirsdag,
den 10. maj.
LYNGBY-TÅRBÆK
Formand: Iben Overgaard, e-mail:
lyngbytaarbaek@hoereforeningen.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Sognegården, Christianskirken, Christians
X´s alle 120, 2800 Kgs. lyngby.
Lørdag d. 28. maj, kl. 11. forårsskovtur.
Vi mødes kl. 11 ved frilandsmuseets
hovedindgang, Kongevejen 100. Efter en
rundtur i hestevogne spiser vi frokost i restauranten.
Gratis for medlemmer (ekskl.
drikkevarer), gæster betaler 120 kr. Tilmelding
nødvendig senest den 14. maj på
mail lyngbytaarbaek@hoereforeningen.dk
eller tlf. 45 87 47 38
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 41

aktiviteter & adresser
RUDERSDAL
Formand: Curt Carlsen, Nørrevang 55,
1.th, 3460 Birkerød, tlf. 48 19 25 25, mobil
61 79 51 69,
e-mail: curtcarlsen@yahoo.dk
den 2. torsdag i hver måned fra kl.
16.30 – 19 på Skovgærdet 4, 2850 Holte,
(ligeved rudersdal rådhus, 5 min. gang
fra Holte st.), vil der være åben konsulenttjeneste.
Du kan spørge om alt. Til
stede vil bl.a. være en socialrådgiver.
Gratis adgang. Kaffe/te og lidt guf. Alle er
velkomne.
RØDOVRE
Formand: Knud Poulsen, Valhøjs allé 79,
5. th., 2610 Rødovre, tlf. 36 41 44 71,
e-mail: rkpo@webspeed.dk. Fast mødested,
når andet ikke er angivet: Ørbygård,
medelbyvej 6, lokale 208, Rødovre.
Lørdag d. 14. maj. Der er endnu ledige
pladser til skovturen. Kontakt formanden
på tlf. 36 41 44 71 senest den 5. maj.
Medlemmer 300 kr. og ikke-medlemmer
440 kr.
tirsdag i lige uger fra kl. 11 – 12, Sundhedscenter,
Egegårdsvej 77.
tirsdag i ulige uger fra kl. 11 – 12, cafébiblioteket
Milestedet, nørrekær 8, rødovre.
få rådgivning af frivillige med egne
erfaringer og viden om høreproblemer.
Der gives oplysninger om mulighed for at
søge hjælp hos ørelæge, tale- og høreinstitut,
samt evt. til kommunen. Kontaktperson:
Lokalafdelingsformanden.
Alle medlemmer ønskes en god sommer
og på gensyn den 15. september.
TÅRNBY
Formand: liselotte Nielsen,
Englandsvej 282 st.th., 2770 Kastrup,
tlf. 32 50 90 61, e-mail: hh@nielsen.mail.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Foreningscentret Postkassen, amager
landevej 71, Kastrup.
mandag d. 9. maj, kl. 14 – 17 i foreningscentret
”Postkassen”, Amager Landevej
71, Kastrup. Høreforeningen råder
over et antal høreguider, der giver råd og
vejledning til os hørehæmmede. Vi får besøg
af Søren Skriver, der vil orientere om
guidernes arbejde. Der vil som sædvanlig
blive serveret kaffe/te med boller til 15 kr.,
og der kan også købes øl/vand for hhv. 10
og 5 kr. Der vil være skrivetolke.
VALLENSBÆK
Formand: Hanne jespersen, Tandrupvej 7,
2665 Vallensbæk Strand, tlf.43 73 42 65,
e-mail: vallensbaek@hoereforeningen.dk
42 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
KluBBER – KONTaKTPERSONER
FIlmKluBBEN
Fredage kl. 14.30 – 17.30 på Skt. Knudsvej
36, 1., 1903 Frederiksberg. Kontaktperson:
arne Blessing, jernbane allé 16,
st. th., 2720 Vanløse, tlf. 38 79 01 50,
SmS. 24 26 20 33
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Sankt Knuds Vej 36, 1. sal, 1903 Frederiksberg
C.
fredag d. 6. maj, kl. 14.30 – 17.30.
”Mord i paradis” – dansk krimi med undertekst.
Spilletid 1 time og 27 minutter.
fredag d. 27. maj, kl. 14.30 – 17.30. ”The
Sound of Music” – amerikansk musical
med dansk undertekst. Spilletid 2 timer
og 47 minutter.
dØVBlEVNE
Klub Hellerupperne
Formand: Peter lundh, Hellerupvej 4, 3.
th., 2900 Hellerup, e-mail: peter_lundh@
webspeed.dk. Klubbens formål er at samle
døvblevne og svært hørehæmmede
samt pårørende i alle aldre til samvær
med ligestillede. Har du lyst til at indgå
i det sociale samvær, er du velkommen i
vor klub – kontakt venligst bestyrelsen.
Et minimum af kendskab til tegn-støttetkommunikation
(TSK) er påkrævet.
Klub Beethoven
Formand: Niels Garboe, Hyrdevej 8, 3060
Espergærde, tlf. 27 35 75 10,
fax. 32 12 06 15 e-mail: niels@garboe.eu.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Kommunikationscenteret, Skansevej 2d,
3400 Hillerød.
tirsdag d. 10. maj, kl. 19 – 22 i lokale
309. Kære medlemmer, så er det sidste
gang før sommerferien, vi har TSK. Så mød
op. Bagefter hygger vi os med kaffe/the
og lidt brød og snakker om vores sommerfest.
Torsdagsklubben
En klub for alle med hel eller delvis hørenedsættelse.
Ved behov anvendes skrivetolk
og støttetegn. Formand: Karin Sørup
Rasmussen, Ruten 173, 1. dør 4, 2700
Brønshøj, tlf. 38 81 74 85, (helst aften),
SmS. 61 46 65 30,
e-mail: karinsrasmussen@hotmail.com
Kontaktperson: Tove Rimbæklund, Vanløse
alle 63, 1.tv 2720 Vanløse, tlf. 38 79
55 87, SmS 50 99 27 21, e-mail: toverimbaeklund@hotmail.com
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Frankrigsgade 4, 2300 Kbh. S. møde i
ulige uger torsdag kl. 18.30 – 21.30, hvis
ikke andet er angivet.
torsdag d. 12. maj, kl. 18.30 – 21.30.
Hyggeaften med egen mad med et glas
vin til maden. Vi laver lidt tegn for sjov.
Pris: 15 kr. pr. medlem.
torsdag d. 26. maj, kl. 18.30 – 21.30.
Varme hveder med ost og syltetøj. Pris: 15
kr. pr. medlem.
Club 88
Kontakt: Inge-lise Blixt, Bodilsgade 6, 4.
tv., 1732 Kbh. V, tlf. 33 22 83 14, e-mail:
Ingelise.blixt@gmail.com og Kirsten Sørensen,
Store møllevej 20, 1. tv., 2300
Kbh. S, tlf. 26 55 55 15. Fast mødested,
når andet ikke er angivet: Sankt Knuds
Vej 36, 1, kl. 19.00, den første tirsdag i
hver måned, undtagen juli og august, hvis
ikke andet er oplyst.
tirsdag d. 3. maj, kl. 19. club 88 fejrer
sin 23 års fødselsdag.
HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE
Kontakt: Camilla Nielsen, Frejasvej 53,
3600 Frederikssund, tlf. 23 24 70 91,
e-mail: cnielsen@pc.dk
REGION
SjællaNd
HB-mEdlEmmER:
Karl dirksen,
Hørhaven 13,
4300 Holbæk,
tlf. 59 44 00 23,
e-mail: kalinga@mail.tele.dk
Svend Stennicke larsen,
lyngevej 34, Ny Fløng,
2640 Hedehusene,
tlf. 46 56 03 07,
fax. 46 56 03 37,
e-mail: stennick@post5.tele.dk
lars Bo ammitzbøll,
Reedtzholmvej 49,
4700 Næstved,
tlf. 55 44 09 56,
e-mail: lba@post9.tele.dk
Ib Petersen,
Blåbærvej 14,
4735 mern,
mobil: 40 86 74 82
e-mail: taxaib@mail.tele.dk
LOkaLafdeLinger
FAXE
Formand: jørgen Solmose, Ådalen 9,
4690 Haslev, tlf. 56 31 50 64,
e-mail: gjsolmose@sol.dk
GREVE
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
GULDBORGSUND
Formand: Bjarne Hansen, tlf. 29 72 82 13.
første tirsdag i hver måned kl. 19 – 21
på Paul Martin Møllers Vej 22 afholder vi
møde. for transport til mødet ring senest
3 dage før til Bjarne på tlf. 29 72 82 13.
HOLBÆK
Formand: Karl dirksen, Hørhaven 13,
4300 Holbæk, tlf. 59 44 00 23,
e-mail: holbaek@hoereforeningen. dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Elisabethcentret, Carl Reffsvej 2 – 4
i Holbæk.
KALUNDBORG
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
KØGE
Formand: Carit andergren, Overdrevsvejen
86, lellinge 4600 Køge, tlf. 56 82 15 27,
e-mail: abc@123mail.dk
Fastmødested, når andet ikke er angivet:
mødelokalet over Biblioteket Ølby bycenter,
(indgang v. posthuset). Se vores kommende
aktiviteter på www.hoereforeningen.dk/koege
LOLLAND
Formand: Henning johansen, Reimersgade
1, 4900 Nakskov, tlf/fax. 54 95 15 01,
e-mail: hen.johansen@gmail.com
mandag d. 16. maj, kl. 19 – 21. Besøg
på TV2øst i Vordingborg. Bussen starter
opsamling i nakskov omkring kl. 17. Også
opsamling i Søllested og Maribo. Vi skal
overvære optagelsen af aftenens udsendelse
og derefter have en rundvisning.
Pris for turen inkl. kaffe/the og kage 75 kr.
Tilmelding til Lis Petersen, tlf. 54 92 28 80
mellem kl. 17-19 senest den 11. maj.
NÆSTVED
Formand: merete Frederiksen,
Fjordbakken 5, dyves Bro,
4700 Næstved, tlf. 55 77 20 25,
e-mail: mkfrederiksen@stofanet.dk

tirsdag d. 10. maj, kl. 15 – 17, ViSP´s
(Videncenter for specialpædagogiks) lokaler,
Birkebjergparken, Birkebjerg Allè 3.
rundvisning. Henrik Mors vil vise os rundt
og fortælle om, hvad der foregår både indenfor
høreomsorgen, men også indenfor
de andre specialer, der hører under ViSP.
Mød op og bliv lidt klogere.
ODSHERRED
Formand: ulla Rolsted, Sct. Georgsvej 19,
4500 Nykøbing Sjælland, tlf. 24 42 52 80,
e-mail: ullarolsted@nyka.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Pakhuset i Nykøbing Sjælland.
mandag i lige uger fra kl. 10 – 12 kan
du træffe bestyrelsen og få gode råd og
vejledning i patientskontoret på 1. sal i
sundhedscentret, nykøbing Sj.
RINGSTED
Pt. ingen aktiv bestyrelse.
Kontaktperson: Kurt Christensen, Vilhelm
andersensvej 20, 1. tv., 4100 Ringsted,
tlf. 57 61 11 41.
ROSKILDE
Formand: Svend Stennicke larsen,
lyngevej 34, Ny Fløng, 2640 Hedehusene,
tlf. 46 56 03 07, fax. 46 56 03 37,
e-mail: stennick@post5.tele.dk
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Sct. maria Park, Frederiksborgvej 2 i Roskilde.
Se endvidere www.hoereforeningen.
dk/roskilde
Lørdag d. 7. maj, kl. 18 – ca. 22.30.
forårsfest i Hestetorvets selskabslokaler,
Hestetorvet 3, 4000 roskilde. I inviteres
hermed til forårsfest. Menu: velkomstdrink,
fiskeanretning, buffet med bl.a. to
slags kød, to slags ovnstegte kartofler,
diverse salater med hvidløg, oliven, feta,
tomatsalat, islagkage. Der er fri øl, vand og
vin under hele arrangementet. Desuden
kaffe/te og en Avec og lidt sødt. Pris pr.
deltager kun 250 kr. Gæster skal betale
395 kr. Tilmelding senest 30. april til
Svend S. Larsen på tlf. 46 56 03 07 eller
mail stennick@post5.tele.dk eller til Gitte
på tlf. 26 29 09 10.
mandag d. 16. maj, kl. 15 – ca. 17. Velkommen
til møde i hyggeklubben. Kom
og vær med denne eftermiddag, hvor vi
igen hygger os sammen som altid på
hørehæmmedes betingelser. Der serveres
kaffe/te og kager – pris 15 kr.
Ponto
en benforankret høreløsning
Når lyden ikke kan nå dit indre øre
på grund af problemer i det ydre
øre eller i mellemøret, skal traditionelle
høreapparater bruge så meget
forstærkning, at det ender med at
forvrænge lyden.
Britt Vangsbæk har siden barndommen
haft kronisk mellemørebetændelse,
hvilket medførte konduktivt
høretab på begge ører. Britt var glad
for sine tidligere høreapparater, men
med Ponto Pro synes hun at have
fået B&O lydkvalitet i begge ører.
mandag d. 23. maj til fredag d. 27.
maj (begge dage inklusive). Tag med
roskilde Lokalafdeling til Decin i Tjekkiet
i maj 2011. Turen er med busselskabet:
Prima rejser – derfor skal vi allerede nu
bede om tilmelding til turen, idet der er
begrænsede pladser. Prisen er kun 2.750
kr. – tillæg for enkeltværelse 400 kr.
Prisen inkluderer buskørsel i firestjernet
bus, hotelophold, halvpension fra og med
aftensmad den første og til og med morgenmad
den sidste dag, udflugter (ekskl.
entreer), dansk rejseleder. Udgifter til alle
seværdigheder er ca. 275 kr. Læs mere
under www.hoereforeningen.dk/roskilde
Tag gerne familie og venner med. Kontakt
formanden for tilmelding.
Invitationen gælder også vores nabolokale
afdelinger.
SLAGELSE
Formand: agnes munkhøj Nielsen, Kildevænget
4, 4200 Slagelse, tlf. 98 14 30 45,
e-mail: flemagnes@stofanet.dk
SOLRØD
Pt. ingen bestyrelse.
Tlf. 36 75 42 00,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
“Lyden er klarere, bredere og dybere.
Tale går også tydeligere igennem,”
forklarer Britt.
Også personer som er ensidig døve
kan have glæde af et benforankret
høreapparat. Ponto vil da sidde på
den døve side og overføre lydene til
det indre øre på den hørende side.
Vil du vide mere om brugere af
benforankrede høreapparater, så
gå ind på www.oticonmedical.com
Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information:
Tlf: +45 39 17 71 00 • Kongebakken 9 • 2765 Smørum
Mail: info@oticonmedical.dk • www.oticonmedical.com
aktiviteter & adresser
SORØ
Formand: Elsebeth Søndergaard,
tlf. 57 83 48 10,
e-mail: elsebeth@vip.cypercity.dk.
Fast mødested, når andet ikke er angivet:
Kaarsbergcentret, Sorø.
STEVNS
Formand Preben Elstrøm,
lyderslev Bygade 7, 4660 St. Heddinge,
tlf. 56 50 82 32,
e-mail:elstroem@privat.dk
VORDINGBORG
Formand: jørn Nielsen, Ildervænget 4,
Nyråd, 4760 Vordingborg. tlf. 55 37 21 86,
e-mail: jejoe@nyraad.net
KONTaKTPERSONER – KluBBER
dØVBlEVNE
Kontakt: jørgen Føhns, Boholtevej 15,
2.tv., 4600 Køge, teksttlf. 56654386,
e-mail: foehnsebasse@mail.tele.dk
HØREHæmmEdE BØRNS FORældRE
Kontakt: morten Nielsen, Blåbærvej 25,
Hørby 4300 Holbæk, tlf. 59 46 27 06,
e-mail: hbfu-sjaelland@hoereforeningen.dk
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 43

aktiviteter & adresser
foredrAg om
demokrati og dialog
fOrEDrAGSræKKE TILrETTELAGT fOr
HørEHæMMEDE I ScT. AnDrEAS KIrKE,
GOTHErSGADE 148, 1 (LIfT),
1123 KøBEnHAVn K.
Bemærk starttidspunkt kl. 19.00!
11.maj :
Biskop Peter Skov-Jakobsen:
Demokrati – samtalens forum og den gennemskuelige magt!
foredragene tekstes. Teleslynge forefindes. Alle arrangementer begynder
kl. 19.00 og slutter kl. 21.30. Der er gratis, uforpligtende, offentlig
adgang for alle uanset høresituation uden forhåndstilmelding.
Kaffe/te og kage – men intet andet – kan købes.
yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Peter Bjørn Hansen, præst for hørehæmmede øst for Storebælt,
Sprogøvej 19, 3. th., 2000 frederiksberg,
tlf. 38 33 11 61, mobil 21 28 71 82, e-mail: peha@km.dk
HØRETAB?
-ingen hindring
På Design- & Idrætseft erskolen
Skamling ti lbyder vi også hørehæmmede
et år med fællesskab,
boglige udfordringer og uforglemmelige
oplevelser.
Vælg dig ind på et af vores linjefag:
Design · Adventure X · Håndbold ·
Fodbold
Se mere på: www.skamling.dk
Design- og Idrætseft erskolen Skamling
Gl. Skamlingvej 1 · 6093 Sjøllund
Tlf. 7557 4026
44 HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
Menière- og tinnitus
kontakttelefon 70 10 49 29
Høreforeningens menière- og tinnitus kontaktpersoner kan hjælpe
dig til en bedre forståelse af din sygdom og guide dig videre til relevante
personer i sundhedsvæsnet.
Høreforeningen har menière- og tinnitus kontaktpersoner i hele landet.
De lider selv af enten menière eller tinnitus og forstår derfor din
situation.
Kontaktpersonerne kan give dig vejledning og støtte samt veje til at
komme videre gennem sundhedsvæsnet. Kontaktpersonerne er ikke
læger, og du kan ikke forvente helbredelse fra dem – sygdomsbehandling
er lægens opgave.
Kontaktpersonerne har tavshedspligt.
Du kan ringe til kontakttelefonen alle ugens syv dage.
ring tlf. 70 10 49 29
100 årS
juBilæum
om et år
I maj 2012 fylder Høreforeningen
100 år. Det skal markeres
på forskellig vis.
Sekretariatets kursuskonsulent,
Malene Brandt, har
fået til opgave koordinere
arrangementer og det væld
af små ting, der vil være i forbindelse
med jubilæet.
Du vil senere kunne læse
mere her i bladet om, hvordan
Høreforeningen skal fejres,
lige som vi selvfølgelig sætter
fokus på de 100 års kamp for
høresagen.
døVeS og
hørehæmmedeS
OPLYSnIngS-
FORBUnD
Landsstyrelse afholder
Repræsentantskabsmøde
på castberggård
Lørdag, den 7. maj 2011
kl. 13.30
Dagsorden iflg. lovene
Eventuelle forslag
skal være
sekretariatet i hænde
senest den 20. april 2011

Høreforeningens udvalg
Arbejdsmarkeds- og socialudvalget:
formand: Henrik nimb
Mail: arbejdsmarkedsudvalg@hoereforeningen.dk
Døvblevneudvalget:
formand: Trine Gaarsdahl
Mail: doevblevneudvalg@hoereforeningen.dk
støj- og forebyggelsesudvalget:
formand: Jens Peder Dalgaard
Mail: stoej-forebyggelse@hoereforeningen.dk
Hjælpemiddel- og tilgængelighedsudvalget:
formand: Henrik nimb
Mail: hjaelpemiddel-tilgaengelighed@hoereforeningen.dk
Hørehæmmede børns forældreudvalg:
formand: Else Marie christensen
Mail: hbf-udvalg@hoereforeningen.dk
kursusudvalget:
formand Jan Krogså
Mail: kursus-uddannelse@hoereforeningen.dk
menièreudvalget:
formand: renate Kauschwitz
Mail: meniereudvalg@hoereforeningen.dk
Tinnitusudvalget:
formand: frode Larsen
Mail: tinnitusudvalg@hoereforeningen.dk
ungdomsudvalget:
formand: ninna Engelbrecht
Mail: ungdomsudvalg@hoereforeningen.dk
Høreudvalget:
formand: Ole Matthesen (konstitueret)
Mail: hoereudvalg@hoereforeningen.dk
cochlear implant-udvalget:
formand: Thomas rasmussen
Mail: ci-udvalg@hoereforeningen.dk
gudstjenester
Øst for Storebælt
RønnE – sønDAG DEn 08. mAj (2. sønDAG EfTER påskE)
kl. 14 Sct. Nicolai Kirke, Rønne.
Peter Hansen
kaffe efter gudstjenesten
transport: henv. t. kontaktpræst for hørehæmmede for Bornholm,
sognepræst E. Th. Erik Jørgensen
Havnegade 12, 3730 nexø,
tlf. 56 97 80 28 / 24 63 55 20
e-mail: etj@km.dk
ny hjemmeside: www.hhoest.dk
DRAGøR – HøjmEssE – sønDAG DEn 29. mAj
5. søndag efter påske) dragør Kirke
Peter Hansen
kaffe efter gudstjenesten
transport: henv. t. kirkens kontor, Kirkevej 170,
2791 Dragør (ti-fr 09.30 – 13, to + 15 – 18)
tlf 32 53 26 03
fax 32 53 55 42
vest for Storebælt
aktiviteter & adresser
bjERRinGbRO – sønDAG DEn 29. mAj 2011
kl. 10:15 i Bjerringbro kirke(nørregade 33, 8850 Bjerringbro)
Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.
Prædikant: Landsdelspræst Søren Skov Johansen.
Gudstjeneste i samarbejde med sognepræst Gerda Brøchner
http://www.hoergodt.dk/
Høreforeningen Viborg Lokalafdeling.
frokost efter gudstjenesten i Kirkecenteret nørregade 33B, 8850 Bjerringbro
(35 kroner – tilmelding ikke nødvendig).
Tilmelding til gratis transport,
tlf. 86 68 82 74 eller fax: 65 92 30 64 eller
e-post : bjerringbro.sogn@km.dk eller SMS: 29 66 06 50
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011 45

ja tak, jeg vil gerne være medlem af Høreforeningen: (sæt x)
ja tak, send mig yderligere information om Høreforeningen
fulde navn:
fulde adresse:
Postnr. og by:
Kommune:
E-mail:
Tlf./fax/ ell. skr.tlf.:
mobilnr:
cpr. nr:
Jeg/vi (sæt gerne flere krydser)
er hørehæmmet er svært hørehæmmet/døvbleven har Tinnitus
har cI har Mènière er støjfølsom
er pårørende er i arbejde er under uddannelse
er arbejdsledig er førtidspensionist er på efterløn
er folkepensionist acusticus neuronom
andet:
ønskes familiemedlemsskab udfyldes nedenstående:
ægtefælles/samlevers navn
cpr. nr:
Har hørehæmmet barn/børn barn/børn har cI
Barnets navn:
cpr. nr:
høretab: db
Andre børn: navne:
cpr. nr:
cpr.nr:
dato: Underskrift:
Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, Sekretariatet, Kløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre
46
HøRELsEn • nr. 05 • MAJ 2011
Høreforeningen er en handicaporganisation, der varetager over
800.000 danskeres interesser på høreområdet.
Høreforeningen arbejder for at forbedre livsvilkårene for
børn, unge og voksne med nedsat hørelse, for døvblevne, cIopererede
og mennesker med tinnitus, menière eller andre
lyd- og høreproblemer.
Høreforeningen arbejder for at forebygge støjskader.
Høreforeningen informerer om ørets sygdomme, lyd- og
høreproblemer, hjælpemidler mv. og støtter medlemmerne i at
håndtere en tilværelse med lyd- og høreproblemer bl.a. gennem
rådgivning og netværksgrupper.
Høreforeningen har politisk og socialt aktive lokalafdelinger
i alle landets kommuner.
kontingent:
Kontingent: 270 kr. årligt.
familiemedlemsskab: 400 kr. årligt.
landsformand: Søren Dalmark
Næstformand: Ole Matthesen
sekretariatet:
Kløverprisvej 10 B,
2650 Hvidovre,
e-mail: mail@hoereforeningen.dk
Telefon: 36 75 42 00
Telefax: 36 38 85 80
Teksttelefon: 36 38 85 72
Giro: 7 00 20 17
Telefontid: hverdage kl. 10-14
www.hoereforeningen.dk
sekretariatets medarbejdere:
Pia Mikkelsen, sekretariatsleder
Jane Hochheim, bogholder
Birgit Hansen, regnskabsmedarbejder
Dorte Hansen, medlemsansvarlig
Ane Schneidermann, netværkskoordinator
Joan Klindt Johansen, netværkskoordinator og ungdomskonsulent
Birgit rasmussen, ledelsessekretær
Mette Lundgaard (barsel)
Mette Byrgesen Jensen, webmaster (barselsvikar)
Mette Bønneland, kommunikationsansvarlig
Malene Brandt, kursuskonsulent
Tolkeformidlingen:
Tolkeformidlere Lisbeth Helgogaard og
Ulla Monrad, telefon: 36 38 85 76,
Teksttelefon: 36 38 85 72, Telefax: 36 38 85 80.
E-mail: tolkeformidling@hoereforeningen.dk
Telefontid: mandag-torsdag 8-15, fredag 8-14
HørELSEn er medlemsblad for Høreforeningen.
Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagen juli og
august. Synspunkter i bladet står for forfatterens egen regning
og deles ikke nødvendigvis af foreningen.
redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkorte
læserindlæg og artikler. Deadline for indsendelse af materiale
er den 4. i hver måned.
redaktør: Irene Scharbau

Få lyden fra tv’et direkte
ind i dit høreapparat
Et høreapparat med en stærk trådløs forbindelse til dit tv
Hvem har lyst til at vælge mellem at se tv alene eller føle, at man forstyrrer andre,
fordi der er skruet for højt op for lyden? Med et trådløst ReSound Alera høreapparat,
behøver du ikke at vælge.
Hvis du kobler dit trådløse ReSound Alera høreapparat sammen med en ReSound
Unite tv-streamer, kan du - ligesom alle andre - høre et stærkt og klart tv signal,
samtidig med at du deltager i samtaler og er bevidst om lydene omkring dig.
ReSound Unite tv-streamer sender krystalklar stereolyd fra dit tv - men kan f.eks. også
kobles til din computer, dit stereoanlæg og din radio. Du skal ikke bære andet end dit
høreapparat, ligesom der heller ikke er brug for kabler eller ledninger. Men det bedste
af det hele er måske rækkevidden på syv m. Hvilket betyder, at du kan bevæge dig frit
omkring i rummet. - Og hvis du forlader rummet med tv’et genoprettes forbindelsen
automatisk, hvis du vender tilbage indenfor 5 min.
Læs mere på www.gnresound.dk eller kontakt vor kundeservice på tlf. 45 75 22 22
for en brochure.
ReSound Unite tv-streamer

NY CLEAR MODEL FRA WIDEX
Widex introducerer FUSION, en ny model i CLEAR TM 440 serien af trådløse høreapparater.
FUSION passer til de fl este typer høretab, fra minimalt til svært og meget svært høretab.
Som en del af CLEAR familien anvender FUSION patenteret WidexLink teknologi – den første
trådløse teknologi, som er specifi kt designet til høreapparater. For eksempel anvendes
det, vi kalder InterEar, hvilket vil sige, at to høreapparater koordineres og synkroniseres
problemfrit, og at de kommunikerer med hinanden op til 21 gange i sekundet. For brugere
med svært til meget svært høretab vil dette være første gang, de til fulde kan udnytte
fordelene ved det naturlige lydbillede, der fremkommer ved, at høreapparater er trådløst
forbundet med hinanden.
FUSION – én model, som passer til alle
Fleksibiliteten ved FUSION betyder, at høreapparatet
passer til de fl este typer høretab – minimalt til
svært og meget svært høretab.
FUSION kan tilpasses med tre forskellige højttalere
samt fl ere eartips og individuelle ørepropper, alt
efter hvad der passer til den enkeltes behov.
Større ydeevne
Selvom FUSION er et utroligt lille høreapparat, er
der plads til et 312 batteri, som er nemt at håndtere,
og som giver meget lang batteri-levetid og optimal
ydeevne.
Telefonopkald i begge høreapparater
Telefon+ funktionen behandler og sender telefonsignaler
fra det ene høreapparat til det andet uden
forsinkelse. Det betyder, at du for første gang kan
høre opkald fra mobil- og fastnettelefon i begge
høreapparater uden at skulle bruge ekstraudstyr.
For yderligere information se
eller bestil brochurer på www.widex.dk
Reduceret vindstøj
Vindstøj er et generelt problem. FUSION indeholder
et nyt og forbedret mikrofondæksel, som reducerer
vindstøj betydeligt.
Ny, stabil og robust telespole
En ny, stabil og robust telespole er designet specielt
til at passe ind i det utroligt lille FUSION høreapparat,
hvilket gør det nemmere at anvende telespolen i
fl ere lyttesituationer.
DEX–audioudstyr
Widex CLEARFUSION høreapparater
åbner op for en helt ny verden af
lyd. Med vores unikke DEX-audioudstyr,
designet til trådløs kommunikation, kan
brugerne nu udnytte hele lydbilledet.
Teknologien i hjertet af DEX-enhederne
betyder, at FUSION kan kommunikere
nemt, øjeblikkeligt og uden forstyrrelse
til en fjernbetjening, et fjernsyn eller en
mobiltelefon.
Afsender:
Høreforeningen
Kløverprisvej 10B, 2650 Hvidovre