virker overvågning? - Prosa

prosa.dk

virker overvågning? - Prosa

STUD.PROSA.DK

Prosit

nov 10

D E I T - S T U D E R E N D E S F A G B L A D

I dette nummer

Side 2

Virker overvågning?

Nye ansigter i bestyrelsen

Gratis a-kasse – også for it-lærlinge

Side 3

DIKU er den ældste nørd i klassen

Side 4 - 5

Studerende programmerer

- i virkeligheden

Lærerigt, udfordrende og fleksibelt

Hav PROSA i ryggen når du arbejder

med it i fritiden

Side 6 - 7

Jeg kender et sprog ...

Side 7

DIKU-drenge løb med

programmeringsguldet

Side 8

OL-sølv til Counter Strike-danskere

Soduko

Få 13.368 kr.

B

Afsender PROSA Overgade 54 5000 Odense C

Står dit navn her?

Ellers meld dig ind i PROSA

- medlemsskab er gratis

under studiet.

virker overvågning? side 2

DM i programmering

side 7

studerende programmerer

- i virkeligheden side 4-5


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 2

virker

overvågning?

Giver det mening når vores besøg på

hjemmesider og telefonopkald registreres, og

når der dukker mere og mere vidoeovervågning

op, eller er det et indgreb i vores privatliv? Det

var spørgsmålene til panaldebatten på PROSA/

STUDs træf.

Debatpanelet bestående af:

Pernille Skipper– Enhedslisten, Jørgen Lundsgaard – Konservative, Niels

Christian Nielsen – Socialdemokratiet og Niels Bertelsen, formand for

PROSA. Af Jesper Kiel, KoordinAtor for prosA/stUd

Af Jesper Kiel,

KoordinAtor for prosA/stUd

PROSAs formand Nils Bertelsen

lagde ud i debatten: Retssikkerheden

er ved at skride. Overvågning som

var en del af terrorlovgivningen

udvides til at omfatte andre områder.

Politiet får i stigende omfang

udleveret oplysning fra overvågningen

i andre sager, som intet har

med terror at gøre. Spørgsmålet er

jo så, om det overhovedet virker

terror, der er jo masser af tekniker

til at omgå overvågningen hvis man

vil. Samtidigt lægger justitsministeriet

nu op til, at man ikke bare skal

gemme registreringer i 12 måneder,

men fremover 24 måneder.

Debatten handlede dels om evaluering

af logningsbekendtgørelsen,

som er ved at blive evalueret, men

særligt omkring den stigende omfang

af vidoeovervågning af offentlige

rum, fik debatten frembragt nogle

overraskende løfter.

Særligt Jørgen Lundsgaard blev

som it-ordfører for de konservative,

presset for at få undersøgt om al den

megen overvågning overhovedet

virker.

Cand.it-studerende Aslak Ransby

spurgte: Vil du være med til at lave

en evaluering af, om den stigende

overvågning virker?

Jørgen Lundsgaard, it-ordfører

for de Konservative: Jeg har selv

været med til at opsætte kameraer i

mit firma for at undgå indbrud ,og

det virker jo. Men virker det i det

offentlige rum – det mangler vi at

undersøge. Det vil jeg gerne være

med til at undersøge.

Niels Chr. Nielsen, Socialdemokratiet:

Er overvågning et mål eller

et middel? Nogen gange tror jeg

bare vi flytter problemerne omkring

kriminalitet.

Pernille Skipper fra Enhedslisten

ville meget gerne tage de konservative

på ordet: Jørgen, vi snakkes ved

om et beslutningsforslag i folketinget

– jeg sørger for at pudse Line Barfod

på sagen, så hører du nærmere fra os.

Jørgen Lundsgaard slog til lyd

for at man skulle vide hvornår man

blev overvåget, og have mulighed

for at sige fra: ”Hvor går grænsen?

Vi skal have en lovgivning så de

enkelte individer kan sige fra overfor

overvågning. Kan man det, når man

besøger en hjemmeside eller bruger

internettet på et hotel.

Pernille Skipper: Dit parti har

stemt for at man skal logge det, når

jeg besøger en hjemmeside

Jørgen Lundsgaard: Det er jeg ved

gud heller ikke stolt af!

Det sidste rejste en række af

spørgsmål fra de studerende om, at

han ville stemme for en revideret

logningsbekendtgørelse, uden at

der var dokumentation for, om det

kunne forbygge terror ,og om Jørgen

Lundsgaard ville stemme for forslag

fra justitsministeriet som udvider

omfang af logning. Det gav debatten

dog ikke svar på, men det vil den

kommende tid i folketinget afsløre.

nye ansigter i bestyrelsen

Generalforsamlingen valgte de en ny bestyrelse på 12 personer uden kampvalg. Der var tre som havde været

med fra 2009, så hovedparten af bestyrelsen er nye ansigter. Der var dog flere, som var interesserede, de

valgte at opstille som suppleanter.

Kenneth Greig, EA Lillebælt, Odense – Pba Softwareudvikling

Lars Wittchen Sørensen, EA Lillebælt, Odense – Pba Webudvikling

Daniel Neupart Hansen, Aalborg Universitet – Cand Scient Informatik

Aslak Frej Ransby, Aarhus Universitet – Cand.it, Informationsvidenskab

Tim Garbos, It-Universitetet – Softwareudvikling, BSc

Vidir Valberg Gudmundsson, KEA-it – It-teknolog

Emil Christiansen, Erhvervsakademi København Nord, Lyngby – Datamatiker

Martin Hansson, EA Lillebælt, Odense – Pba Webudvikling

Martin Thykier, KEA-it –Datamatiker

Michael Smith, EA Lillebælt, Odense – Webudvikling, professions bachelor

Ziggie Dia Precht, CBS Copenhagen Business School – HA-it

Søren Gerluf Sørensen, It-Universitetet – Bachelor i Digitale medier og design.

Suppleanter blev:

Simon Shine, DIKU – datalogi

Kim Yang Jacobsen, EA Dania, Grenå – Datamatiker

Bestyrelsens arbejde

PROSA/STUD bestyrelse mødes generelt en gang om måneden og som regel i Odense og tilrettelægger den

egne aktiviteter men deltager og direkte i PROSA politiske struktur ved at have en repræsentant i PROSA

hovedbestyrelse på linie med andre afdelinger i PROSA. Bestyrelsens arbejde koordinerer også aktiviteterne

på de enkelte studiesteder og er derfor også åbent for at studiesteder, der ikke er repræsenteret kan deltage

i møderne.

Gratis a-kasse – også for it-lærlinge

Som medlem af PROSA/STUD kan man blive medlem af PROSAs

a-kasse mens men studerer, det gælder også for it-lærlinge.

Af Jesper Kiel, KoordinAtor for prosA/stUd

Er du i lære som it-supporter eller datatekniker kan

du i kraft af din læreplads melde dig ind i a-kassen allerede

i din læretid. Du har ret til gratis medlemskab,

hvis du er under 30 år, og ikke har andre indtægter

end din lærlingeløn. Er du over 30 år, er der krav

om at du betaler efterlønsbidrag.

Kontante fordele

Hvis du har været medlem af PROSAs a-kasse

mindst et år før du afslutter din uddannelse, vil du

have ret til dagpenge hvis du bliver ledig, når din

læretid slutter. Den første måned vil du således som

minimum kunne opnå dimittendsatsen på 13.368 kr.

Så gå ikke glip af dagpengeretten i den første måned

– meld dig i a-kasse mens du er i lære.

Er du for sent på den?

Hvis du ikke har været a-kassemedlem i et år når

læretiden slutter, kan du dog melde dig ind i a-kassen

som nyuddannet, men kun i de første 14 dage efter

afslutningen af din uddannelse! Så vil du kunne

opnå dagpengeret, men vil blive ramt af en måneds

karenstid, hvor du ikke vil modtage dagpenge, hvis

du er ledig lige efter afslutningen af din læretid.

Læs mere på: http://www.prosa.dk/gratisakasse/

PROSIT – it-studerendes fagblad nov ´10 • Udgiver: PROSA/STUD, Overgade 54, 5000 Odense C • Telefon.: 33 36 41 41 • e-mail: prosit@prosa.dk • Ansvarshavende: Jesper Kiel • Redaktionssekretær: Jesper Kiel

Layout: Palle Skramsø, PROSA • Forsiden: Filip Lauritzen • Deadline 23. november • Oplag: 7000 • Tryk: Skive Folkeblad


DIKU er den ældste

nørd i klassen

40 år på bagen og lige akkurat nok til titlen som Danmarks og Nordens ældste datalogi-institut.

Datalogisk Institut på Københavns Universitet – DIKU blev fejret blandt gamle og nye studerende

den sidste lørdag i september i Universitetsparken.

Af: filip lAUritzen

Mange legender er skabt af DIKU.

Og nogle af dem lagde da også deres

vej forbi, da DIKU bød på fødselsdagskage

og et tilbageblik på sine

sidste 40 år i branchen.

Flere prominente talere stod for

underholdning.

”DIKU har eksisteret siden 1970 og

er vokset fra dengang 10 ansatte og

550 studerende til i dag knap 100

ansatte og 1.000 studerende.

Heriblandt DIKU’s grand old man

Peter Naur, der har været med lige

fra instituttets begyndelse.

Men fødselsdagen var mere end

blot flotte ord eller en billig brandert

for de tidligere og nuværende

studerende. Det var et tilbageblik,

en situationsrapport og en fælles

opsang til, hvordan DIKU bringer

sig selv igennem den kommende

overgangsalder.

DIKU skal blive større

DIKU har kæmpet mange kampe

igennem sin barndom i 70‘erne, teenage-årene

i 80‘erne og senior-årene i

90‘erne. Men med naboer som DTU,

ITU og CBS skal DIKU kæmpe for

sin rolle som det mest bæredygtige

og produktive uddannelsessted.

“Vi har været igennem hårde år og

svære perioder, men jeg tror på, at vi

snart kan spore fremgang,” fortæller

en optimistisk institutleder Martin

Zachariasen.

I talerrækken optrådte også Carsten

Gomard fra Netcompany, som

roste DIKU for de dygtige studerende.

Han analyserede DIKU til at

fostre unge kompetente studerende

med viden inden for snævre områder,

som de andre it-uddannelser ikke kan

konkurrere med. Men DIKU fik også

en løftet pegefinger. Der skal uddannes

flere it-studerende, og instituttet

skal vokse sig større.

Så send flere penge, tak!

En tanke, institutleder Martin Zachariasen

har drømt mange gange i sit

liv. Men sparegrisen har været tom

i mange år, og det gør det vanskeligt

at udvide.

“Vores dårlige økonomi startede

allerede tilbage i 80‘erne, for selvfølgelig

ønsker vi også flere penge,

så vi kan ansætte nogle flere,” sagde

Martin Zachariasen, som dog tør tro

på et større institut i fremtiden.

Måske DIKU bliver bredere i

fremtiden

Med DIKU’s nye studielinje, kombinationen

af naturvidenskab og it,

lader det til, at DIKU vil være med på

den brede it-bølge. Institutleder Martin

Zachariasen ville da også gerne

løfte sløret for fremtidens DIKU:

“Vi skal i fremtiden forsøge at

kombinere vores uddannelses- med

andre studieområder, som vi for

eksempel har gjort med naturvidenskab

på den nye uddannelse.

Det vil forhåbentlig tiltrække flere

til it-studiet, og gerne piger,” sagde

Martin Zachariasen.

Revy og musik sluttede festen

Ingen DIKU-fest uden DIKU-revy.

De studerende leverede et muntert

revy-grin i festteltet efter talerne.

Gamle studerende fik genoptaget

snakken om den fede studietid tilbage

i 70‘erne, og alle fik mulighed for at

gå på udkig i DIKU’s 40-års historie,

lige fra da keyboardet lignede et tungt

slagvåben til nutidens teknologi.

prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 3

STUD-noter

Ny overbygning til

teknolog-uddannelser godkendt

PROSA vurderer løbende om nye ituddannelse

skal give ret til optagelse

i PROSA. Den senest godkendte er:

Professionsbachelor i produktudvikling

og tekniskintegration, specialiseringen

it og elektronik.

Uddannelsen er en 1½-årig overbygningsuddannelse

til en række

erhvervsakademiuddannelse inden

for produktions- og teknologiområdet.

Uddannelsen har p.t. 3 studieretninger.

1. Produktudvikling, design og produktion,

der er en studieretning for

produktionsteknologer (AK)

2. It og elektronik, der er en studieretning

for it- og elektronikteknologer

(AK) – der nu er ændret til It-teknologer

(AK).

3. Installation, automation og energi,

der er en studieretning for installatører,

automationsteknologer og energiteknologer

(AK)

Det er i studieretningen ”It og elektronik”

der er godkendt til at høre under

PROSAs optageområde.

Som begrundelse for indstillingen er

der lagt vægt på at optagelsesgrundlaget

til denne overbygningsuddannelse

er den korte videregående uddannelse

som it-teknolog (AK), der i forvejen

hører under PROSAs optageområde.

Endvidere er der også lagt vægt på

at overbygningsuddannelsen i sig

selv giver kompetencer til at agere

tværfagligt inden for komplekse it- og

netværksløsninger og elektroniske og

datatekniske systemer.

Uddannelsen sigter mod at give den

studerende kompetencerne til at være

den der bygger bro mellem de tekniske,

kreative og merkantile led i en udviklingsproces.

Den færdiguddannede

skal således, inden for sit fagområde,

kunne integrere forskellige teknologier

og vidensformer i forbindelse

med udvikling af tekniske systemer

og produkter.

Uddannelsen udbydes af Erhvervsakademi

Århus, Erhvervsakademi Lillebælt,

Københavns Erhvervsakademi

(KEA), Professionshøjskolen University

College Nordjylland og VIA University

College, Campus Horsens.

Samarbejde i Ballerup

PROSA/STUD har lavet en samarbejdsaftale

med De Studerendes

Råd (DSR) på Ingeniørhøjskolen i

København. It-studerende kan nu når

de indmelder sig i DSR vælge også

at blive medlem af PROSA/STUD.

Til gengæld får DSR del i PROSAs

lokalstøtteordning.

Vil du vide mere om

PROSA/STUD

og det nye spilnetværk?

Kontakt Bjarke Friborg

(bfr@prosa.dk) i PROSA

eller Tim Kofoed

(tkof06imi.aau.dk)

i PROSA/STUD

Du kan også melde dig ind i LinkedIngruppen

PROSA Game Network


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 4

studerende programmerer

- i virkeligheden

Relevante studiejob behøver ikke være en mangelvare i fremtiden, for arbejdskraften fra de studerende passer rigtig godt til

konsulentopgaver. Det har to studerende i Århus fået øjnene op for.

Af sigrid Møller

Nye studiejob med udfordringer

og studierelevante opgaver fra den

virkelige verden dukker op. Der

findes et par virksomheder, der

udelukkende ansætter studerende i

konsulentstillinger.

I Åbyhøj et par kilometer fra Århus

midtby har Morten Astrup Christensen

og Jonas Vognsens firma kontor.

Fire fyre arbejder foran skærmene i

det første rum. IT Minds har netop

udvidet til et ekstra lokale, som

indtil videre er indrettet med et par

skriveborde og et lille tekøkken med

en kaffemaskine.

Alle ansatte er studerende, og det

er Morten og Jonas sådan set også.

De to handelsstuderende mente, der

var potentiale, for både virksomheder

og studerende, i at udbyde netop

it-studerendes arbejdskraft. Inspirationen

fik de på et udlandsophold

under studiet.

”I USA kunne vi se, der var et helt

andet forhold mellem virksomheder

og det akademiske miljø. Der var

meget tættere samarbejde,” siger

Morten Astrup Christensen.

Og de studerende har ifølge Jonas

Vognsen netop brug for at lære noget

af virksomhederne: ”Meget af det,

de lærer på skolen, er måske ikke

helt, som det hænger sammen ude

i erhvervslivet, og det er reelt set et

problem, som vi ser det.”

IT Minds startede op for et lille

års tid siden med opgaver inden

for it-support. Siden er der kommet

bestillinger på programmeringsopgaver,

som svarer til det, de ansatte

studerende har lært på studiet. Det

er fortrinsvis datalogistuderende og

ingeniørstuderende, firmaet ansætter.

Unfair konkurrence

IT Minds er blevet beskyldt for at

tage arbejde fra færdigudannede itkonsulenter,

men den kritik afviser

firmaet.

”Folk spørger: - Hvem er jeres

konkurrenter?

- Ikke nogen specielle, for vi tager

nogle andre opgaver, som de (konsulenthuse,

red.) normalt ikke ville

påtage sig.,” siger Jonas Vognsen og

fortsætter: ”Vi ser ikke vores position

i markedet som nogle, der kommer

og stjæler opgaver fra de andre. Vi

ser os mere som dem, der tager de

små opgaver, som ikke bliver løst,

fordi de enten er for små til, at andre

leverandører gider påtage sig dem,

eller fordi prisniveauet gør, at det

ikke kan betale sig.”

Gennem kontakten med virksomhederne

har IT Minds opdaget, at

virksomhederne i virkeligheden er

glade for muligheden for arbejdskraft

til de små, måske mindre vigtige,

opgaver. ”Mange af de ting, vi laver,

er noget, de ellers ikke ville få løst,

fordi der ikke er plads i budgettet.

Det kunne være noget, der ville

koste rigtig meget ude at få lavet i

de store konsulenthuse i forhold til,

hvor meget værdi det skaber,” siger

Morten Astrup Christensen.

Til det prisniveau, IT Minds kan

løse små opgaver, har det vist sig,

at det faktisk kan betale sig for

virksomhederne at tage fat i små

optimeringer og projekter, de ellers

havde lagt i skuffen.

Relevante studiejob

Ikke overraskende anbefaler studievejledere

at tage relevante studiejob.

Den største undersøgelse i nyere

tid af effekt af studiejob, fra Rockwoolfonden

tilbage i 2005, viser, at

det giver lettere adgang til arbejdsmarkedet

som nyuddannet. Og hos

IT Minds ser de også det, at de studerende

får et arbejde, med kontakt

til uddannede inden for samme fag,

som en fordel. ”Ud over, at de får lov

at prøve deres teoretiske viden af i

praksis, får de sparring med erfarne

it-udviklere, så man kan sige, der er

en stor læringsproces den vej igennem,

som er helt anderledes end den

måde, man lærer oppe på skolen,”

siger Jonas Vognsen.

”Det eneste krav er sådan set, at

når de kommitter sig til noget, så skal

den deadline overholdes. Men det har

vi rigtig gode erfaringer med,” siger

Morten Astrup Christensen.

Jonas og Mortens rolle er projektledere,

og som de selv siger, kan de

ikke programmere, men til gengæld

se, hvad der er brug for af kompetencer

hos deres medarbejdere.

”Vi er afhængige af hinanden,

ingen tvivl om det,” siger Morten

om forholdet mellem de to og deres

ansatte. De har været i gang i snart

et år, og det betyder, at kunderne

så småt er begyndt selv at komme

til IT Minds, men størstedelen af

opgaverne finder firmaet gennem

salgsarbejde.

Det hele bærer frugt, og IT Minds

har lige ansat nye studerende og har

nu 10 ansatte i virksomheden. Alle

binder sig for et projekt ad gangen, så

de kan vælge arbejdsbyrde i forhold

til aktiviteterne på studiet.

Det betyder, at virksomhederne

ikke mærker, at en studerende er til

eksamen eller må have fri til studierne,

for så er en anden studerende

sat på projektet. Netop derfor er det

en fordel for de større virksomheder

at kunne ansætte studerende på

projektform gennem IT Minds. Det

sparer dem naturligvis også for bøvl

med at udvælge studerende med de

rigtige kompetencer. IT Minds har

gode muligheder for at finde nye

kompetencer blandt de ansattes studiekammerater,

hvilket er en mulighed,

som virksomhederne ikke har.

Sidespring og udvidelser

IT Minds har allerede så småt udbredt

konceptet fra de to grundlæggeres

eget fag. Morten Astrup Christensen

fortæller: ”For ganske nylig har vi

sammen med tre andre, vi læser på

Handelshøjskolen med, set, at det er

oplagt at flytte det her over på det, vi

rent faktisk selv er uddannet i. Derfor

startede vi et lille sidespring, hvor

det er forretningsudvikling, markedsestimering

og lignende opgaver.”

Et projekt, de har arbejdet på i

den sammenhæng, er i samarbejde

med en læge, der har udviklet et instrument,

han ville sælge. Men som

enkeltperson var det usandsynligt, at

han kunne betale hjælp fra ’rigtige’

konsulenter, så her fik han en analyse

af de studerende i stedet.

Morten og Jonas er enige om, at

der er fremtid i deres konsulentkoncept:

”Nu er vi her i Århus, og det

kan sagtens blive større end de 10,

vi er nu. Så er det også oplagt, at vi

skal være mere i København, end

vi er nu,” siger Morten. Men der er

en grænse: ”Det, der er maks for

os, er de fire studiebyer. Vi starter

i København til næste år,” afslutter

Jonas.


Lærerigt,

udfordrende og

fleksibelt

Studerende it-ingeniør er allerede ude at løse projekter for store danske

virksomheder. I IT Minds bliver han udfordret på områder, skolen ikke

formår at ramme.

Af sigrid Møller

”Lige nu sidder jeg og arbejder

med et område, som jeg ikke har

arbejdet meget med tidligere. Så

bliver man nødt til at tilegne sig nye

informationer og ny viden. Sådan er

det hele tiden, stort set,” siger Søren

Bak Aksglæde om sit studiejob hos

IT Minds. ”Det er spændende. Man

laver noget, man ved, bliver brugt ude

i et firma, som ikke bare er for sjov.”

Søren har allerede haft foden indenfor

i flere virksomheder, end de

fleste studerende tør drømme om.

”Jeg har arbejdet for Elcon, Vestas

og Phønix, og nu sidder jeg på et

andet projekt.”

Søren er med ude hos kunderne,

når detaljerne skal på plads, som

den it-tekniske fra IT Minds. Det

betyder, at der aldrig er opgaver, de

ikke kan løse. ”Vi programmører er

med til ligesom at vælge ud, hvad vi

føler, vi kan,” siger Søren. I starten

af et projekt kan det også være

nødvendigt at sidde i virksomheden

de første dage, for at sparre med

it-afdelingen.

Uforudsigelige udfordringer

På studiet løser Søren Bak Aksglæde

opgaver på samme måde som hos IT

Minds, men uden de store bump på

vejen. ”Når man sidder og arbejder

på et projekt, minder det en del om

vores projektarbejder på skolen,

synes jeg. Men man har jo ikke den

der kundekontakt overhovedet. Og

man er ikke udfordret, som hvis der

sker en ændring undervejs, eller der

kommer tilføjelser til et program,”

siger Søren. ”På skolen er det en selv,

der opfinder et program, så der ved

man ligesom, hvad der sker.”

Søren Bak Aksglæde har ikke

indtryk af, at der er mange studiejob,

hvor man laver applikationer

til Windows, mobiltelefoner eller

Macintosh. De fleste relevante

studiejob handler om webdesign

eller it-support. Og havde det ikke

været for ansættelsen hos IT Minds,

havde han nok haft et ’almindeligt’

studiejob. Hans tidligere job var ved

kassen hos T-Hansen.

Søren Bak Aksglæde har været

ved IT Minds fra opstarten for et

lille år siden. Han fandt jobbet gennem

et opslag på Ingeniørhøjskolens

hjemmeside og blev godtaget efter

en samtale. ”Til at starte med havde

firmaet lidt en anden drejning, så der

var det bare helt almindelige supportopgaver

for firmaer og private.”

Fleksibelt projektarbejde

Selvom det er fedt med et godt job,

så pointerer Søren: ”Skolen kommer

selvfølgelig først, det er klart. Jeg

skal have min uddannelse, ellers kan

jeg ikke bruge det til noget.”

Derfor nyder han også godt af

prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 5

fleksibiliteten hos IT Minds. ”Når jeg

har eksamensperiode, er jeg her ikke

så meget, det er klart. Men i snit vil

jeg tro, jeg er her 10 timer om ugen.

Nogle uger har jeg måske slet ikke

noget arbejde, så kan der være en

måned, hvor jeg har en del arbejde,

fordi jeg har ferie fra studiet.”

Samarbejde med studiet

Søren har haft sin praktikvejleder

fra studiet som it-ingeniør med hos

IT Minds og siger: ”Han vil gerne

bruge os i noget undervisning på et

tidspunkt,” og fortsætter: ”De synes,

det er fedt!”

Ingeniørhøjskolen i Århus mangler

især viden om forretningsforståelse,

som grundlæggerne af IT Minds,

Morten Astrup Christensen og Jonas

Vognsen, kan byde ind med.

Søren Bak Aksglæde håber, jobbet

kan give ham fordele, når han er

færdiguddannet og skal finde et job.

”Det giver netværk, og på ens CV vil

det jo helt sikkert se godt ud med to

års erhvervserfaring. Plus at man kan

skrive på sit CV, at man arbejder med

en masse nye teknologier.”

Hav PROSA i ryggen

når du arbejder med it

i fritiden

Har du it-arbejde i fritiden, kan du vælge at betale

kontingent i PROSA, og det er der god grund til. Hvis

du vil have hjælp i forbindelse med dit arbejde, så

skal man også betale kontingent. Men arbejder du

mindre end 15 timer om ugen koster det kun 108 kr.

om måneden

Af Jesper Kiel, KoordinAtor for prosA/stUd

Det kan betale sig at betale!

Hvis du har et it-arbejde ved siden af dit studie, kan det månedlige kontingent

være givet godt ud. Som it-studerende med et it-arbejde, kan du

lige som alle andre løbe ind i problemer med din arbejdsgiver, og det er

et must at have en faglig sparringspartner, der kender it-faget til bunds.

Uanset om du blot har brug for et godt råd, eller du får problemer på din

arbejdsplads, er PROSAs faglige medarbejdere klar til at hjælpe dig.

Vi har ekspertise i såvel jobsøgning, ansættelseskontrakter, usaglig

afskedigelse, konkurs, chikane, bortvisning, klausuler, rådighedsvagter,

udbetaling af overarbejde, lønforhandlinger, arbejdsskader, fratrædelsesgodtgørelse

osv.

Er du ansat på en arbejdsplads med overenskomst, har du som betalende

medlem også indflydelse på overenskomsten.

Penge først

For at modtage hjælp i forhold til din arbejdsgiver, er det en betingelse,

at du er meldt ind i PROSA som betalende medlem, inden du står med

problemerne. PROSA følger faglige sager til dørs. Hvis det er nødvendigt

for at sikre medlemmernes rettigheder, sætter PROSA en advokat på din

sag uden at du skal betale til advokatregningen. Det kræver dog, at du

har været betalende medlem enten i 3 mdr., eller fra det tidspunkt, hvor

du påbegyndte arbejdet hos den arbejdsgiver, du har konflikt med. Og

hvorfor så det? Det er ligesom med brandforsikringen, den skal tegnes,

før det brænder. Men som betalende medlem kan du naturligvis altid

trække på PROSAs faglige afdelinger med råd og vejledning.

Faglig bistand til lærlinge

Er du i lære/praktik som IT-supporter eller datatekniker, skal du ikke

betale kontingent for at få faglig bistand i forhold til problemer med

din praktikvirksomhed.

Det koster det pr. måned

It-arbejde under 15 timer pr. uge: 108 kr.

It-arbejde 15-30 timer pr. uge: 199 kr.

It-arbejde mere end 30 timer pr. uge: 373 kr.

Kontingentet er fradragsberettiget – se de aktuelle kontingentsatser på prosa.dk


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 6

Jeg kender et sprog ...

Af siMon shine

Det hedder ML, ML hedder det. Sådan indledes en sang fra

DIKU-revyen 2007, som kører på melodien til Basshunters

”Boten Anna”. På Datalogisk Institut, Københavns Universitet,

har man benyttet Standard ML som det indledende programmeringssprog

siden 1994, og man kan være sikker på, at de fleste

studerende har en holdning til det særegne, akademiske valg.

På de fleste it-uddannelser i Danmark starter man med at

programmere Java, men på DIKU har man altså valgt at lægge

ud med et sprog, som man sjældent finder på arbejdsmarkedet,

og det er der flere grunde til. En af grundene er, at man tvinges til

at tænke abstrakt: I rekursioner, og på funktioner som værdier.

Rekursion er, når en funktion et sted i sin funktionskrop

kalder sig selv, hvilket før eller siden kan give anledning til

endnu et kald til funktionen selv. Det er et fænomen, som lader

sig gøre i langt de fleste sprog, men hvor man i imperative

sprog ofte vil løse et problem ved hjælp af løkker (while, for).

Her er et eksempel i Python på forskellen mellem løkker

og rekursion. To funktioner, som gør nogenlunde det samme,

men på hver sin måde:

def fib(n, forrige=(0,1)):

(x, y) = forrige

if n 0:

(x, y) = (y, x+y)

n = n - 1

return y

Funktioner som værdier er ikke unikt for funktionsprogrammering.

Det svarer i bund og grund til, at man kan referere til

funktioner vha. en form for henvisning til dem. I C har man

funktionspointere, i PHP har man den indbyggede funktion

call_user_func(), og i TCL kan enhver procedure evalueres

ved at konstruere en streng med funktionens navn. Det sidste

svarer nogenlunde til PHP’s variable variabler.

Lambdaudtryk og multiparadigme

Hvis der er noget, man bliver god til ved at gå på universitetet,

så er det at finde på meget lange navne til ting, som ellers er

ligetil. Den matematiske model, som danner grundlag for funktionsprogrammering,

hedder lambdakalkulus og blev opfundet

af Alonzo Church i 1930’erne, men det er ikke udelukkende

sprog som Standard ML, F#, Clojure og LISP, som i dag får

lov at drage nytte af teorien fra dengang.

Hvis man ser på Python, som i dag vinder meget opmærksomhed,

har den faktisk mange af de funktionaliteter, som

funktionsprogrammeringssprog også har. Det skyldes, at

Python er et såkaldt multiparadigmesprog, som tillader én

både at skrive objektorienteret (med klasser), imperativt (uden

klasser) og funktionelt (vha. rekursion og lambdaudtryk).

Andre multiparadigmesprog er F# og Scala.

Her er et eksempel på, hvad lambdaudtryk tillader én:

>>> hej = lambda s: ”Hej ” + s + ”!”

>>> hej(”Simon”)

’Hej Simon!’

Foto: BIGstock

Lambdaudtryk behøver ikke at være navngivne, før de

kan anvendes:

>>> (lambda s: ”Hej ” + s + ”!”)(”Simon”)

’Hej Simon!’

Derfor kalder man dem ofte for anonyme funktioner, fordi de

ikke har et navn. Mere præcist hedder de closures (eng.), idet

de har et lokalt virkefelt for deres variabel. Bemærk, at man

ikke behøver at skrive ’return’ i lambdaudtryk, ligesom man

gør i almindelige funktioner i Python.

Lambdaudtryk er altså snilde, hvis man midt i et udtryk

indser, at man har brug for en funktion, man alligevel ikke har

lyst til at genbruge, og som gør noget meget simpelt. Funktioner

kan altså i Python kastes rundt ligesom andre værdier

og kaldes, når der er behov for det.

Højereordensfunktioner

Der opstår et fænomen, når man tillader funktioner at tage andre

funktioner som input eller at returnere andre funktioner som

output. Man kalder sådan nogle funktioner ’af højere orden’.

Et eksempel kunne være en funktion flip, som tager en funktion

f som input, der forventer to argumenter (fx f(5, ”Hej”))

og returnerer en anden funktion, som forventer to argumenter

i omvendt rækkefølge (fx g(”Hej”, 5)). Funktionen flip er en

højereordensfunktion, fordi den både tager en funktion som

input og returnerer en funktion som output.

def flip(f):

def g(y, x):

return f(x, y)

return g

Eller ved hjælp af lambdaudtryk:

flip = lambda f: lambda y, x: f(x, y)

Tre klassiske højereordensfunktioner, som arbejder med lister,

er map, filter og reduce. Ofte kalder man reduce for fold, men

Python har altså valgt at kalde den reduce, fordi man ofte benytter

foldning til at reducere en liste til noget, som indeholder

mindre information end den oprindelige liste.

Map

Map er virkelig nyttig. Lad os sige, at du har en liste af idnumre,

og du har en funktion id_til_navn, som returnerer et

navn, hvis man giver den et id-nummer, og du egentlig gerne

vil have listen af navne, som svarer til id-numrene.

navne = map(id_til_navn, numre)

Map tager imod enhver funktion med ét argument og derfor

også lambdaudtryk. Hvis man fx har en liste af strenge, som

indeholder ottecifrede danske telefonnumre, og man gerne vil

tilføje +45 foran alle numrene:

tlfnumre = map(lambda nr: ”+45” + nr, tlfnumre)

Filter

Filter er næsten lige så nyttigt. Lad os sige, at du har en liste

af e-mail-adresser, hvor nogle af dem måske ikke er gyldige

adresser, fordi de er blevet skrevet forkert ind. Her kunne det

være nyttigt både at fjerne dem fra listen eller at fremhæve dem

for at lave en inspektion af dem. Givet en funktion gyldig_email

som returnerer True, når dets input er formateret som en

gyldig e-mail-adresse,

ellers False:

ugyldige_emails = filter(lambda email: not gyldig_

email(email), alle_emails)

Det, man ofte har, er dog lister af objekter, hvori nogle af

deres egenskaber skal sammenlignes, snarere end objekterne

selv. Hvis man i stedet har en liste af person-objekter, man

har fået fra sit databasebibliotek, kunne følgende kode måske

i stedet virke:

personer_med_ugyldige_emails = \

filter(lambda person: not gyldig_email(person.email),

personer)

Reduce (fold)

Den klart nyttigste, men også sværeste højereordensfunktion

på lister, er reduce. Denne kræver lidt forklaring. Reduce

tager tre argumenter: En funktion, en liste og en ’startværdi’.

>>> f = lambda x, y: x + y

>>> xs = [1,2,3,4,5]

>>> e = 0

>>> reduce(f, xs, e)

15

Det svarer til at have kaldt f(f(f(f(f(0,1),2),3),4),5), som igen

svarer til at beregne (((((0+1)+2)+3)+4)+5). Det er værd at


Hello, my name is Alonzo Church. I invented the Lambda Calculus.

bemærke, at funktionen, som reduce tager som argument, altså f

i ovenstående eksempel, tager to argumenter. Det første af disse

repræsenterer den ’akkumulerede løsning’, dvs. det løbende

resultat, og det andet argument repræsenterer den næste værdi

i listen, som skal indregnes. I nogle sprog er disse to værdier

til stor forvirring placeret omvendt!

Ud over rækkefølgen for de to argumenter er det vigtigt at

bemærke, at reduce reducerer ’mod højre’. Man kunne forestille

sig en tilsvarende reduce som reducerede ’mod venstre’, og

funktionsorienterede sprog har ofte begge varianter. En venstrefoldning,

som ikke umiddelbart er tilgængelig i Python,

ville man i stedet beregne f(1,f(2,f(3,f(4,f(5,0))))). Det ville

ikke gøre nogen forskel, hvis f fx beregner en sum, men det

ville gøre en stor forskel, hvis f fx beregner en differens.

Ud over at beregne summer kan reduce bruges til mange

andre ting. Man kunne fx ud fra en liste af tal returnere et binært

søgetræ, hvori tallene er indsat på de rigtige pladser. Givet en

klasse Tree med metoden insert, som desuden returnerer træet

selv, ville følgende være muligt:

reduce(lambda trae, tal: trae.insert(tal), [5,4,8,3,10,9,7],

Tree())

Udfordring: Det viser sig, at reduce er så sej, at man kan kode

både funktionerne map og filter ud fra den. Her er et eksempel

på map. Hvordan mon filter ser ud?

def map(f, xs):

return reduce(lambda acc, x: acc + [f(x)], xs, [])

Konklusion

Mange af ovenstående eksempler kan skrives mere overskueligt

uden brug af rekursion og højereordensfunktioner, og Python

lægger i stor grad op til, at det skal være sådan.

Rekursion kan være svært at greje, når man lige lærer det at

kende. Men det er uanset, hvad noget som en programmør får

noget ud af at lære at forstå i en verden, hvor man kan få smidt

lambdaudtryk efter sig, bare fordi ens sprog understøtter flere

paradigmer (fx C#, JavaScript eller Python), eller ens virtuelle

maskine understøtter sprog med forskellige paradigmer (fx

.NET eller JVM).

Rekursion kan også være sjovt, og det kan være meget nyttigt

at modellere ens problemstillinger sådan, når ens datastrukturer

er rekursivt defineret, fx når man arbejder med træer eller

grafer. Og hvis man tager til næste års DIKU-revy, kan det

tilmed være, at man så kan synge med på sangene!

prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 7

DIKU-drenge løb med

programmeringsguldet

WOW! Lambdabamserne hev DM-guldet med hjem til Københavns Universitet,

da den første lørdag i oktober stod i programmeringens tegn. Skarpe hjerner fra

hele landet kæmpede i fem lange timer, men det var Lambdabamserne, der til sidst

kunne stikke de 10.000 kroner i lommen.

Lambdabamserne: Sebastian Paaske Tørholm, Mathias Bæk Tejs Knudsen og Søren Dahlgaard.

Af. filip lAUritzen

Atmosfæren var intens, der blev mumlet bag skærmene, og

af og til hørtes fortvivlede pust. “Vi har alt rigtigt, men den

bliver ved med at sige fejl” eller

“Vi har rigtigt svar og rigtigt input, men der mangler et

eller andet.”

Presset blev ikke mindre af, at man kunne følge hinandens

kamp om de rigtige svar. Et stort lærred i midten af lokalet

viste nemlig holdenes point ... eller mangel på samme.

En ballon=et point

Som timerne skred frem, blev der hængt balloner ved bordene.

Blev en opgave løst rigtigt, blev holdet belønnet med en ballon.

Halvanden time inde i konkurrencen kunne vinderne læne sig

tilbage med fire balloner hængende over hovedet. Men så gik

pusten også af ballonen.

“De sidste timer sad vi og nørklede med to opgaver, som vi

egentlig havde svaret rigtigt på, men som bare ikke blev kodet

rigtigt,” lød det fra en af de tre vindere.

DIKU-drengene fik i forvejen en hård start med en nedbrudt

computer efter de første 15 minutter.

Fire svar var nok til DM-guld

Alligevel var fire løste opgaver på fem timer nok til DM-guldet.

Lambdabamserne, som de tre drenge fra DIKU så smukt kalder

sig, stod med checken i hånden til sidst.

10.000 kroners rejsecheck til valgfri rejse, sponsoreret af

arrangøren og den gavmilde giver af hele arrangementet:

Netcompany.

Journalisten spurgte vinderne, om de nu skulle til Sunny

Beach og drikke sig i hegnet?

“NEJ, vi skal helt klart med til EM, hvor vi skal dyste med de

andre lande,” lød det fra de ambitiøse vindere, som nu glæder

sig til at møde de dygtige nationer Storbritannien og Tyskland.

Next stop: Live fra Bremen

Lambdabamserne fortsætter eventyret, når de repræsenterer

Danmark ved Nordvesteuropa-mesterskabet 19.-21. november

i Bremen i Tyskland. Med deres 10.000 kroners rejsegavekort

bliver der nok råd til et hostel, et par currywurst og weissbier.

Skulle de feje de stærke briter og tyskere af banen, kvalificerer

de sig videre til VM i Cairo i 2011. Rigtig meget held og

lykke, drenge.

Alle havde en god oplevelse

Selvom der kun blev udråbt en vinder for hvert land, var

stemningen i top på DTU efter konkurrencen. I fredagsbaren

blev opgaverne diskuteret over et krus øl og en pizza. Mange

var interesserede i at se svarene, og hvorfor de lige netop gang

på gang fik afvist deres svar af serveren. Derfra fulgte nogle

aha-oplevelser og en optimisme til at deltage endnu en gang,

når nye DM-vindere skal findes næste år.

13 opgaver skulle løses på fem timer.

Besvarelsen kunne ske i sprogene JAVA, C eller C++.

14 hold sad på DTU og 13 hold på DAIMI i Århus. Desuden sad

der studerende i Sverige, Norge og Finland og løste samme

opgaver på samme tid.

Resultat:

1. plads Finland med 7 rigtige opgaver

2. plads Sverige med 6 rigtige opgaver

3. plads Sverige med 5 rigtige opgaver

4. plads Danmark (Lambdabamserne) med 4 rigtige opgaver


prosit - it-studerendes fagblad nov 10 side 8

OL-sølv til

Counter Strike-danskere

Hvad er federe end at stikke til L.A., deltage i World Cyber Games, også

kaldet OL for computerspillere, og nappe sølvet med hjem til DK?

Det var kort fortalt, hvad der skete, da 10 danske spillere indstillede

sigtekornet mod de 800 andre spillere ved verdens største

computerspilsturnering.

teKst: filip lAUritzen

foto: MArc Winther

De kom, de så, de sejrede. Kun

Ukraine havde held med at skyde det

danske femkløver ned, da de to hold

mødtes i finalen 3. oktober klokken

20.30 dansk tid.

Det var en værdig overmand, der

stjal pointene fra Danmark. Ukraine

regnes i øjeblikket for at være det

stærkeste hold i verden, når det kommer

til Counter Strike-disciplinen.

Alligevel var det en tydeligt skuffet

dansk holdkaptajn, der måtte se

guldet blive taget ud af hænderne:

Tidlig mandag morgen.

For satan hvor gør mine

øjne ondt.

Ahh..du har vist

været ude at date i

weekenden hva?

“Det gør ondt. Og det gør endnu

mere ondt, at vi tabte på den måde,

vi gjorde: At komme ud og tabe den

afgørende bane i overtiden. Det er

virkelig noget, der gør ondt helt

ind i sjælen. Jeg tror, der går lang

tid, før jeg kommer mig over den

her,” siger den skuffede holdleder,

Alexander Holdt.

Kampen blev afgjort i

overtiden

I en Counter Strike-kamp spiller man

bedst af tre sæt. Ukrainerne nappede

det første sæt sikkert, men danskerne

slog igen ved at vinde andet sæt. Så

Jep, med den

sædvanlige

afslutning.

der var suspense for alle pengene,

da holdene skulle ud i et tredje og

afgørende sæt.

Her kom ukrainerne foran tidligt

og lignede en sikker vinder, men med

et imponerende comeback fik danskerne

tvunget kampen ud i overtid.

I overtiden bølgede kampen frem

og tilbage, men i sidste ende trak

ukrainerne det længste strå og vandt

det afgørende sæt med cifrene 22-18.

Guldet var røget, og danskerne måtte

se sig slået.

“Man kan ikke altid få det, som

man vil have det. Jeg følte, vi gjorde

de rigtige ting, men der var bare nogle

marginalrunder, der gik til deres

side,” siger Alexander Holdt.

Ingen medaljer i de andre

discipliner

Ud over Counter Strike var Danmark

også repræsenteret i bilspillet Trackmania,

strategispillet Warcraft og

musikspillet Guitar Hero. Men her

blev det ikke til nogen medaljer i

denne omgang. Vi du læse mere om

holdet, kan du tjekke www.esportdanmark.dk

ud.

Peberspray?

JEP.

Vind 2 biografbilletter

Vinder af lodtrækningen mellem de rigtige svar for PROSIT-sudoku i PROSIT

september 2010 er:

Camilla Tang Münsberg, Digitale medier og design – IT-universitetet

Man sender løsningen ved at maile bogstavrækkefølgen i de gule felter til

prosit@prosa.dk

Alle medlemmer af PROSA/STUD kan deltage og der trækkes lod om to

biografbilletter til en vinder. Svaret skal sendes senest: 20. november 2010

og vil blive offentliggjort i næste nummer af PROSIT.

Sodoku’en er lånt fra www.menneske.no

Har du skiftet studium?

Indtast ændringer om studium eller andet på:

http://www.prosa.dk/mit-prosa/selvbetjening/

More magazines by this user
Similar magazines