Download - Prosa

prosa.dk

Download - Prosa

Nyt job

Sagde jobbet op og tog jord

Julie Kirknæs forlod de trygge rammer i fuldtidsjobbet for at rejse halvvejs jorden rundt.

På en palmestrand i Cuba fik hun et jobtilbud pr. sms – en uge før hjemrejsen og midt i

finanskrisen.

Af Nina Ferdinand, nif@prosa.dk

Da Julie Kirknæs blev tilbudt sit nuværende

job, lå hun på en solbeskinnet strand i Cuba

i december 2008.

Det var midt under finanskrisens udbrud,

og hun havde sagt sit tidligere job op for at

rejse halvvejs jorden rundt – uden at vide,

hvad hun skulle, når hun kom hjem. Hendes

historie handler om, at en karriere sagtens

kan lykkes, selvom man forlader den slagne

vej og følger sin rejselyst.

Julie Kirknæs havde nemlig fået udlængsel.

Hun havde aldrig taget et sabbatår, og

som 25-årig med fuldtidsarbejde følte hun,

at hun druknede i seriøsitet.

Under studierne i digitalt design og kommunikation

på IT-Universitetet var hun

startet som studentermedhjælp i webbureauet

Dwarf, hvor hun hurtigt viste sit

værd og blev fuldtidsansat, på trods af at

hun stadig studerede.

Men efter et lille års tid skulle der ske noget,

og Julie Kirknæs gik ind til chefen og sagde,

at hun ikke kom tilbage efter sommerferien.

– Så købte jeg en billet halvvejs jorden

rundt og tog af sted helt alene i juli måned.

Jeg kom meget hurtigt ind i rejsemode, og

det var helt fantastisk, fortæller hun drømmende.

Hun startede med at tage til USA, hvor de

to store amerikanske låneselskaber Fannie

Mae og Freddie Mac i juli 2008 blev reddet

fra konkurs af finansministeriet, og

startskuddet lød til finanskrisen. Hun rejste

rundt i Nord-, Syd- og Mellemamerika i et

halvt år, og krisen og virkeligheden føltes

meget langt væk.

27-årige Julie Kirknæs er glad for,

at hun lod job være job og fulgte

sin rejselyst til Nord-, Syd- og Mellemamerika.

Foto: Lizette Kabré.

32 Prosabladet · 3 · 2010