ALLE TIDERS KAKI - Revolver Revolver

revolver.revolver.dk

ALLE TIDERS KAKI - Revolver Revolver

18 Tempo Mode FREDAG DEN 10. FEBRUAR 2012

Farven kaki er tilbage i

modebilledet, hvor designerne

dette forår har brugt den til

alt fra noble jakkesæt til

militærinspirerede ørkenstøvler.

Men uden en snedig løjtnant i

1846 havde den karakteristiske

nuance af brun næppe fået

en af herregarderobens

dominerende hovedroller.

Kaki-moden startede nemlig

med en kop afternoon tea i

en fjern britisk koloni.

MARIE GRAUNBØL | tempo@jp.dk

En god kop te er en uomgængelig britisk

tradition, men også i modens verden har

den aromatiske drik spillet en væsentlig

rolle, som strækker sig ud over, hvad de

fleste fødevarer kan prale af.

Året var 1846, da en britisk løjtnant ved

navn Harry Lumsden, som var udsendt til

Peshawar i Pakistan, der dengang hørte

under Britisk Indien, gjorde en interessant

opdagelse. Når han vaskede sin ellers kridhvide

uniform i te, fik den en lys, brunlig

nuance, som gjorde det lettere at camouflere

sig i det tørre, ørkenlignende landskab. Farven

kaldte han khaki – et ord, der var lånt fra

det lokale tungemål urdu, hvor khak betyder

støv. Snart var hele regimentes uniformer på

Harry Lumsdens anbefaling indfarvet med te.

Et genialt påhit

Det viste sig at være så genialt et påhit, at kaki

i årene efter blev udnævnt som de britiske

koloniherrers officielle uniformsfarve. Lige

siden har den grumsede kulør sat sit præg på

det daglige antræk hos alt fra fremmedlegionens

hårdkogte ulve til de amerikanske

ørkentropper.

I dag er det derfor også de militære

undertoner, der præger den moderne

modes brug af farven med de historiske

aner. Fortolkningerne af de klassiske kakitoner

spænder over alt fra lyse, støvede

sandfarver til grønlige toner med referencer

til kampklar camouflage, og i

designernes kollektioner er det da heller

ikke kun farven, der er hentet fra

uniformsmoden – også combat-jakker,

praktiske ørkenstøvler og kasketter i

robust lærred flytter ind i herregarderoben

denne sæson, hvis man spørger

modehuse som bl.a. danske Wood

Wood, Cottonfield og Bruuns Bazaar.

Vildmarkens helte

Er man ikke tilhænger af den autoritære

stil, kan man nøjes med at søge inspiration

i alverdens filmklassikere, hvor

vildmarkens helte iført kaki fra top til tå

drager i kamp mod naturens elementer i

stedet.

Hvem husker f.eks. ikke en lavmælt

maskulin Robert Redford i filmklassikeren

”Mit Afrika” eller den charmerende

kvægdriver spillet af Hugh Jackman i

det storslåede drama ”Australia”?

Baz Luhrmans storladne

filmdrama ”Australia” er

også værd at gense på dvd

med modebrillerne på. Her

spiller macho-stjernen

Hugh Jackman en dreven

kvægdriver, praktisk klædt i

kakifarvet out-back-mode.

ALLE TIDERS KAKI


FREDAG DEN 10. FEBRUAR 2012 Mode Tempo 19

Tone-i-tone er kodeordet hos Bruuns Bazaar, der

denne sommer klæder den moderne mand i kaki fra

top til tå.

Ruskindsskjorte fra MCS Malboro Classics, 3.500 kr.

Safari-shorts fra Bruuns Bazaar, 799 kr.

Gentlemen går også kaki. Her i en moderne

version af den klassiske, britiske hverdagsjakke

fra hippe, danske Soulland.

Ørkenstøvler i ruskind fra Geox, 1.299 kr.

Ikke kun på den røde løber er Brad Pitt en af herremodens

største ikoner. Her ses han i maskulint 50’erantræk

i Terrence Mallick’s oscarnominerede storfilm

”The Tree of Life”, som kan ses på dvd.

Lærredsjakke med hætte fra NN07, 1.199 kr.

More magazines by this user
Similar magazines