Hvad siger patienterne om ventetiden? - Region Midtjylland

Hvad siger patienterne
om ventetiden?
Center for Kvalitetsudvikling
2008

2850-07-263
Om Center for Kvalitetsudvikling
Center for Kvalitetsudvikling arbejder med opgaver inden for sundhedsområdet,
psykiatriområdet samt det sociale område. Centret fungerer som et fælles kompe-
tencecenter på kvalitets-, analyse- og dokumentationsområdet.
I centret arbejdes der med analyser, evaluering, bruger-, pårørende- og patientunder-
søgelser, organisering og drift af indikatorprojekter og kvalitetsdatabaser, implemen-
teringsprojekter og innovative metodeudviklingsaktiviteter samt opgaver vedrørende
klinisk kvalitet, patientsikkerhed og kvalitetsdokumentation.
Planlagte udgivelser:
Patienttilfredshed - resultat af en målrettet indsats
Tidligere udgivelser:
Hvad betyder mest for patienternes tilfredshed med hospitalerne? 2008. Center for
Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
Indlagte patienters vurdering af universitetshospitaler i Sverige og Danmark. 2007.
Center for Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
Patienternes vurdering af hospitalerne i Region Midtjylland. 2007. Center for
Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland.
Center for Kvalitetsudvikling
Region Midtjylland
Olof Palmes Allé 15
8200 Århus N
Tlf.: 8728 4911
Fax: 8728 4940
Udgivelserne kan downloades på:
www.centerforkvalitetsudvikling.rm.dk
Bestillingsnr.: 102
Trykt: April 2008

Indholdsfortegnelse
1. Indledning 1
2. Metode og datagrundlag 2
3. Indlagte patienters oplevelse af ventetiden 3
4. Ambulante patienters oplevelse af ventetiden 5
4.1 Ventetid i minutter 5
5. Dagmedicinske patienters oplevelse af ventetiden 8
6. Dagkirurgiske patienters oplevelse af ventetiden 9
6.1 Ventetid på afdelingen 9
6.2 Ventetid fra henvisning til behandling 10
6.3 Udvikling over tid 12
Bilag 1: Indsamlingsmetode og datagrundlag 13
Hvis du vil vide mere 15
Indholdsfortegnelse

1. Indledning
Indledning
Ventetid på sygehusene kommenteres gerne i medierne og er på den politiske
dagsorden, men hvad mener patienterne egentlig om ventetiden? Ventetid kan forekomme
mange steder i forbindelse med undersøgelser, behandling m.v. og har
forskellige konsekvenser for patienterne.
I hæftet arbejdes der med fire patienttyper: Indlagte, ambulante, dagmedicinske og
dagkirurgiske. For de dagkirurgiske patienter er der sket en positiv udvikling fra 1999 til
2006. Flere mener de behandles uden spildtid på hospitalet, og at tiden der går fra
henvisning til behandling er rimelig. For de andre patienttyper har billedet ikke ændret
sig over tid. Ventetid og tilfredsheden hermed varierer patienttyper og hospitalerne
imellem.
Hæftet ser på hvilke forskelle og ligheder, der er mellem patienttyperne, når der stilles
skarpt på ventetiden. Fokus er på patienternes oplevelse af ventetid og ikke den
faktiske ventetid. Det er et subjektivt skøn, hvorvidt den enkelte oplever ventetiden
som kort eller lang. For den ene patient kan 30 minutter virke som betydningsløst,
mens det for den anden opleves som en evighed, og derved som problematisk.
Ventetiderne varierer hospitalerne imellem og kan være udtryk for, hvor effektivt
patienterne kommer igennem systemet. Lange ventetider kan også antyde, at
muligheden for frit sygehusvalg benyttes, og at der er større tilstrømning til bestemte
hospitaler frem for andre.
Hæftet beskæftiger sig primært med patienternes vurdering af, hvorvidt ventetiden er
generende og et enkelt sted, hvor lang ventetiden faktisk er.
I dag kan patienterne frit vælge, hvilket hospital de ønsker at benytte, når de bliver
henvist fra den praktiserende læge. Patienterne har ret til hurtig og klar besked om,
hvornår undersøgelse eller behandling kan foregå. Er ventetiden på forundersøgelse og
behandling længere end en måned, overskrides tidsgrænsen for behandlingsgarantien,
hvilket giver patienten udvidede valgmuligheder. Patienten kan derfor benytte et
udvalg af privathospitaler og klinikker i ind- og udland, hvis patienten får en kortere
ventetid end regionens tilbud. Datagrundlaget for hæftet er indsamlet på et tidspunkt,
hvor tidsgrænsen for behandlingsgarantien var to måneder.
1

Metode og datagrundlag
2. Metode og datagrundlag
Datagrundlaget for hæftet er baseret på sidste runde af de løbende tilfredshedsundersøgelser,
som har været gennemført i Region Midtjylland fra 2005 til 2006 af
Center for Kvalitetsudvikling. I undersøgelsen indgår der svar fra 28.461 patienter på
Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Viborg,
Regionshospitalet Randers og Grenaa, Skejby Sygehus og Århus Sygehus. For det
nuværende Regionshospital Horsens, Brædstrup og Odder, er det kun Odder, der
indgår som en del af undersøgelsen, da sygehuset tidligere hørte under Århus Sygehus.
Enkelte steder er der vist grafer for udviklingen
over tid. Her refererer datagrundlaget til
hele undersøgelsesperioden fra 1999 til 2006.
Undersøgelserne bygger på et koncept udviklet
af Center for Kvalitetsudvikling. Formålet er
systematisk at følge patienternes tilfredshed
over tid, hvor afsnittene, afdelinger og hospitaler
samtidig løbende kan arbejde med at
forbedre patienttilfredsheden. Den enkelte afdeling
har endvidere mulighed for at sammenligne
sig med andre afdelinger på udvalgte
områder.
2
Fakta om konceptet
Konceptet arbejder med fire
patienttyper:
Indlagte
Ambulante
Dagmedicinske
Dagkirurgiske
Konceptet er udviklet af Center
for Kvalitetsudvikling. Der måles
på regions-, hospitals-, afdelings-,
afsnits- og diagnoseniveau.
Det samlede datagrundlag fra første til sidste runde indeholder svar fra ca. 100.000
patienter, hvoraf sidste runde omfatter 28.461 patienter fordelt på fire patienttyper:
- Indlagte patienter (11.286)
- Ambulante patienter (13.143)
- Dagmedicinske patienter (943)
- Dagkirurgiske patienter (3.089)
De fire forskellige typer af patienter har fået stillet forskellige spørgsmål om ventetid.
Efterfølgende behandles de fire patienttyper derfor hver for sig under hver deres
overskrift. Bilag 1 gengiver flere detaljer omkring indsamlingsmetode og datagrundlag.

3. Indlagte patienters oplevelse af ventetiden
Indlagte patienters oplevelse af ventetiden
De indlagte patienter har fået stillet et enkelt spørgsmål om deres oplevelse af
ventetiden i forbindelse med deres indlæggelse på afdelingen.
Spørgsmål til de indlagte patienter:
”Var ventetiden inden du kunne blive indlagt acceptabel for dig?” (fra du blev henvist af
din praktiserende læge/speciallæge, til du blev indlagt)
Svarmuligheder: ”Ja”, ”Nej” eller ”Ved ikke”.
Fokus er på tiden inden behandling. Af samtlige indlagte er 44% planlagte indlæggelser
og 56% akutte. Spørgsmålet er kun stillet til de patienter, der er indkaldt pr. brev, det vil
sige planlagte patienter. De indlagte patienter er den eneste patienttype, hvor der
skelnes mellem akut og planlagte indkaldelser i undersøgelsen.
Blandt de planlagte patienter fordeler svarene sig på spørgsmålet om ventetiden
således:
Figur 1. Indlagte patienters vurdering af ventetiden 1
Var ventetiden acceptabel?
Ja
82%
Nej
18%
1 Der er 5%, der har svaret ”Ved ikke”. Disse er ikke vist på figuren.
3

Indlagte patienters oplevelse af ventetiden
Ca. fire ud af fem mener ventetiden var i orden, mens en ud af fem mener ventetiden
var uacceptabel. Det er interessant at køn, geografi og antal tidligere indlæggelser
ingen betydning har for, hvordan ventetiden vurderes. Derimod varierer tilfredsheden
med ventetiden imellem hospitalerne. Yderlighederne er her Regionshospitalet
Silkeborg, hvor 91% er tilfredse med ventetiden, mens henholdsvis 79% og 78% er
tilfredse på Skejby Sygehus og Århus Sygehus.
Figur 2. Tilfredshed med ventetiden
4
100%
90%
80%
70%
60%
50%
91%
Regionshospitalet
Silkeborg
89%
Regionshospitalet
Randers og Grenaa
Andel patienter der mener ventetiden var acceptabel
84% 83%
Hospitalsenheden
Vest
Regionshospitalet
Viborg
79% 78%
82%
Skejby Sygehus Århus Sygehus Region Midtjylland
Patienterne bliver til sidst i undersøgelsen bedt om at give en samlet vurdering af den
afdeling, de har været indlagt på. Tendensen er, at jo mere tilfreds patienten er
overordnet set, des større er sandsynligheden for, at patienten også er tilfreds med
ventetiden. Det gælder dog ikke for Skejby Sygehus. I forhold til den overordnede
tilfredshed på Skejby Sygehus er der 90%, som er tilfredse, mens gennemsnittet for
hele regionen er på 86%. Den høje tilfredshed med Skejby Sygehus overordnet set, kan
således ikke genfindes i forhold til tilfredsheden med ventetiden.

4. Ambulante patienters oplevelse af ventetiden
Ambulante patienters oplevelse af ventetiden
De ambulante patienter er blevet bedt om helt konkret at angive, hvor lang ventetiden
har været ved deres sidste besøg i ambulatoriet. Det er ventetid fra det tidspunkt, de er
blevet bedt om at møde op på afdelingen og til de rent faktisk bliver kaldt ind.
Derudover er de blevet bedt om at angive, hvorvidt de har oplevet generende ventetid i
venteværelset. Det er altså patientens oplevelse af ventetiden på hospitalet, der er i
fokus.
Spørgsmål til de ambulante patienter:
”Hvor lang var ventetiden i ambulatoriets venteværelse fra du skulle møde, til du blev
kaldt ind? (besvares ud fra seneste besøg)”
”Forløb dine ambulatoriebesøg uden generende ventetid i venteværelset?”
Svarmuligheder: ”Ja”, ”Både og”, ”Nej” eller ”Ved ikke/ej relevant”. Svares der ”Nej ”eller
”Både og” tolkes det, som utilfredshed med ventetiden i venteværelset.
Ventetid i minutter
Blandt patienterne på ambulatoriet er der 30%, som kommer til på det aftalte tidspunkt
eller ind før tid, idet kategorien ingen ventetid også indeholder dem, der kommer ind på
grund af eksempelvis afbud eller kortere konsultationstid for de forudgående
patienter. Ca. halvdelen af patienterne venter under 30 minutter før de kommer til. Der
er 14%, som sidder i venteværelset mellem ½-1 time, og 4% som sidder der mere end 1
time.
På figur 3 er den oplevede ventetid vist. Denne kan yderligere splittes op på forskellige
hospitaler og forskellige grupper af patienter i forhold til køn, alder og bopæl. Køn og
bopæl har ingen betydning for ventetiden, hvorimod alder har.
5

Ambulante patienters oplevelse af ventetiden
Figur 3. Ventetiden i minutter
6
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
30%
Hvor lang var ventetiden?
52%
14%
Ingen ventetid Under 30 min. Mellem 30 og 60
min.
4%
Over 60 min.
Der er forskel på ventetiden for de forskellige aldersgrupper, hvor der ses en tendens
til, at de yngre giver udtryk for, at de venter lidt længere end de ældre. Afdelingernes
ventetid varierer samtidig, men denne variation kan ikke forklare hele forskellen i
ventetiden hos aldersgrupperne.
Det har ligeledes betydning, hvilket hospital patienten er indlagt på. Figur 4 viser
forskelle hospitalerne imellem, her er kun vist kategorien over 30 minutter, idet
kategorien ”mellem 30-60 min.” er slået sammen med kategorien ”over 60 min.” Figur 4
viser samtidig svaret fra et andet spørgsmål. Patienterne er blevet spurgt om, hvorvidt
de har oplevet generende ventetid i venteværelset. Andelen af patienter, som mener, at
de har oplevet generende ventetid, er samtidig vist på figur 4. De blå søjler viser
andelen, der har ventet mere end ½ time i venteværelset, mens de orange søjler viser
andelen, der er utilfredse med ventetiden.

Figur 4. Ventetiden fordelt efter hospital
40%
30%
20%
10%
0%
23%
14% 14%
Hospitalsenheden
Vest
27%
Regionshospitalet
Silkeborg
Oplevet ventetid og utilfredhed med ventetiden
16%
28%
Regionshospitalet
Viborg
Venter mere end 30 min. Utilfreds med ventetiden
17%
27%
Regionshospitalet
Randers og Grenaa
Ambulante patienters oplevelse af ventetiden
21%
34%
22%
35%
18%
30%
Århus Sygehus Skejby Sygehus Region Midtjylland
På Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Silkeborg er der 14%, der venter mere
end ½ time. For Århus og Skejby Sygehuse er der henholdsvis 21% og 22%, som venter
længere end ½ time. Det er således ikke ligegyldigt, hvilket hospital de ambulante
patienter bliver behandlet eller undersøgt på i forhold til ventetiden. Utilfredsheden
med ventetiden følger nogenlunde den faktiske oplyste ventetid. Således har
hospitaler, med en relativ høj andel af patienter, som venter mere end ½ time ligeledes
en høj andel, der er utilfredse med ventetiden. Eksempelvis er der flere patienter, som
er utilfredse på Skejby Sygehus (35%) og Århus Sygehus (34%), sammenlignet med
Hospitalsenheden Vest og Regionshospitalet Silkeborg (23% og 27%).
Jo flere gange ambulatoriet er besøgt, des større er sandsynligheden for, at patienten
er utilfreds med ventetiden. Endvidere er tendensen, at de yngre patienter oftere er
utilfredse med ventetiden i forhold til de ældre.
7

Dagmedicinske patienters oplevelse af ventetiden
5. Dagmedicinske patienters oplevelse af ventetiden
Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Silkeborg har ingen dagmedicinske
patienter, som indgår i undersøgelsen. For de dagmedicinske patienter er spørgsmålet
om ventetid udformet lidt anderledes end for de andre patienttyper.
Patienternes opfattelse af, hvorvidt hospitalerne er i stand til at overholde de aftalte
tider, fremgår af figur 5. Gennemsnitlig mener 67%, at aftalte tider overholdes, mens
33% mener, de ikke gør. Ændring og brud på aftalte tider kan være et irritationsmoment,
såvel som skabe mere ventetid og spildtid for patienten. For de ældre
aldersgrupper er der færre, der mener, at de aftalte tider er blevet brudt. Andre
faktorer som køn og bopæl har ingen betydning i denne sammenhæng.
Figur 5. Overholdelse af tider
8
100%
80%
60%
40%
20%
Spørgsmål til de dagmedicinske patienter:
”Er aftalte tider i forløbet blevet overholdt af dagafsnittet?”
Svarmuligheder: ”Ja”, ”Både og”, ”Nej” eller ”Ved ikke/ej relevant”. Svares der ”Nej”
eller ”Både og” tolkes det, som aftalebrud.
0%
86%
Regionshospitalet
Randers og Grenaa
Er de aftalte tider blevet overholdt af dagafsnittet?
78%
Skejby Sygehus Hospitalsenheden
Vest
62% 62% 67%
Århus Sygehus Gennemsnit
Både
og/Nej
Ja

6. Dagkirurgiske patienters oplevelse af ventetiden
Dagkirurgiske patienters oplevelse af ventetiden
For de dagkirurgiske patienter indgår der ingen patienter fra Skejby Sygehus, da
sygehuset på undersøgelsestidspunktet ingen dagkirurgiske afdelinger havde.
Vurdering af ventetiden hos de dagkirurgiske patienter udmønter sig i to spørgsmål,
hvoraf det ene handler om selve ventetiden på hospitalet, mens det andet handler om
ventetiden fra henvisningen fra egen læge til behandlingen på afdelingen.
Spørgsmål til de dagkirurgiske patienter:
”Forløb din dagpatientbehandling uden spildtid?”
Svarmuligheder: Ja”, ”Både og”, ”Nej” eller ”Ved ikke/ej relevant
”Fandt du ventetiden inden du kunne blive behandlet rimelig i forhold til din sygdom? (fra
du blev henvist af din praktiserende læge eller speciallæge til du blev behandlet på vores
afdeling – kun seneste behandling)”
Svarmuligheder: ”Ja”, ”Nej” eller ”Ved ikke”.
Ventetid på afdelingen
Billedet for de dagkirurgiske patienter tegner sig lidt anderledes i forhold til de tre
andre typer af patienter. For de dagkirurgiske patienter er der ikke forskel i
patienternes oplevelse af ventetid på de forskellige hospitaler. Alder og bopæl har
heller ingen betydning.
Derimod har det betydning, hvilket køn patienten har og hvor mange gange patienten
har besøgt afdelingen. Kvinder oplever i højere grad end mænd spildtid ved deres
behandlinger. Figur 6 viser, hvorvidt kvinder og mænd oplever spildtid ved deres
behandling. 74% blandt kvinderne og 80% blandt mændene mener, at deres besøg
forløb uden spildtid. Når der tages højde for antallet af behandlinger patienten har fået
på afdelingen, er det kun ved førstegangsbehandlinger at kønsforskellen bibeholdes.
Det vil sige, at blandt førstegangsbehandlede patienter oplever kvinderne i højere grad
spildtid i forhold til mændene, mens der for patienter, der er blevet behandlet flere
gange ikke er forskel på kvinder og mænd. For førstegangsbehandlede oplever 83% af
mændene ingen spildtid, mens det for kvinderne er 77%.
9

Dagkirurgiske patienters oplevelse af ventetiden
Figur 6. Behandling uden spildtid
10
Nej
Både og
Ja
Forløb din dagpatientbehandling uden spildtid?
10%
8%
16%
13%
74%
80%
0% 20% 40% 60% 80% 100%
Alle kvinder
Alle mænd
Ventetid fra henvisning til behandling
Tiden der går fra, at den praktiserende læge sender en henvisning, til at patienten skal
møde på afdelingen, kan ligeledes opleves som problematisk. Blandt de dagkirurgiske
patienter er der 82%, som mener, ventetiden har været rimelig i forhold til den sygdom
de behandles for.
Figur 7. Vurdering af ventetiden 2
Fandt du ventetiden inden du kunne blive behandlet rimelig i
forhold til din sygdom?
Ja
82%
Nej
18%
2 Der er 5%, der har svaret ”Ved ikke” disse er ikke vist på figuren.

Dagkirurgiske patienters oplevelse af ventetiden
Vurderingen af hvorvidt ventetiden er rimelig, i forhold til den sygdom, der behandles
for, varierer alt efter hvilket hospital, der er tale om, jf. figur 8.
Figur 8. Vurdering af ventetiden på tværs af hospitalerne
100%
80%
60%
40%
20%
0%
Andel der mener ventetiden er rimelig?
86% 85% 83% 83%
Regionshospitalet
Silkeborg
Hospitalsenheden
Vest
Regionshospitalet
Randers og
Grenaa
Regionshospitalet
Viborg
79%
82%
Århus Sygehus Gennemsnit
På Regionshospitalerne Silkeborg er der 86%, der mener ventetiden er rimelig, mens
tilsvarende andel på Århus Sygehus er 79%. Gennemsnittet på tværs af de fem
hospitaler ligger på 82%.
11

Dagkirurgiske patienters oplevelse af ventetiden
Udvikling over tid
For de indlagte, ambulante og dagmedicinske patienter har andelen af patienter, der er
tilfredse med ventetiden ikke ændret sig fra 1999 til 2006. Tilfredsheden med ventetiden
for de dagkirurgiske patienter er derimod blevet bedre med tiden. Hvorvidt dette
afspejler mindre reel ventetid vides ikke. Andelen, der mener ventetiden inden behandling
er acceptabel, er steget og ligeledes er andelen, der mener behandlingen forløb
uden spildtid steget, jf. figur 9.
Figur 9. Vurdering af ventetiden over tid
12
100%
90%
80%
70%
60%
1. måling
(1999-2000)
Dagkirurgiske patienter
2. måling
(2001-2002)
3. måling
(2003-2004)
4. måling
(2005-2006)
Acceptabel
ventetid inden
behandling
Behandling
uden spildtid
Tallene på figur 9 viser udviklingen fra 1999 og frem, for de hospitaler, der tidligere var
en del af Århus Amt. Hospitalsenhed Vest og Regionshospitalet Viborg indgår således
ikke, da de ikke har været med i undersøgelsen i hele perioden.

Bilag 1
Bilag
Indsamlingsmetode
Patienterne udtrækkes afdelingsvis fra patientregistreringssystemet og spørgeskemaet
sendes fra afdelingen til bopælsadressen. De indlagte patienter udtrækkes tre
måneder, de dagmedicinske og dagkirurgiske to måneder, og de ambulante en måned
tilbage i tiden. Spørgeskemaet sendes til samtlige patienter i den forgangne periode.
Hvis antallet af patienter i perioden overstiger 400, vælges de første 400 på listen
sorteret efter cpr. nr. De indlagte patienter skal være udskrevet for at kunne indgå i
undersøgelsen. Afdelingerne kan efter eget valg få opdelt patienterne efter diagnose
og afsnit.
Med spørgeskemaet, som patienten modtager, er vedlagt et følgebrev og en frankeret
svarkuvert, som sendes til Center for Kvalitetsudvikling. Der foretages ikke rykkerprocedure.
Datagrundlaget
Data indsamlet
Indlagte
2005-2006
Ambulante
2005-2006
Dagmedicinske
2005-2006
Dagkirurgiske
2005-2006
Antal udsendte
skeaer
21.444 23.179 1.740 5.554
Antal returnerede
skemaer
11.286 13.143 943 3.089
Svarprocent 52,6 56,7 54,2 55,6
Antal afdelingsrapporter
59 63 10 16
Statistiske test
Chi 2 .
Alle kommenterede forskelle er signifikante forskelle baseret på et signifikansniveau
på 0,05. Dog er langt de fleste test ligeledes signifikante på et 0,01 niveau.
13

Hvis du vil vide mere
På www.centerforkvalitetsudvikling.rm.dk er det muligt at designe egne tabeller med
præcist de udtræk af tal, som ønskes.
Det er blandt andet muligt at vælge enkelte afdelinger fra forskellige hospitaler og
sammenligne afdelingernes resultater med hinanden. Alle målingerne i Region
Midtjylland fra 1999 og frem til 2006 er tilgængelige.
Vælg ved en simpel ”peg og klik funktion”
hvilket niveau, der ønskes resultater for
og sammenlign på kryds og tværs:
År
Patienttyper
Hospital
Afdeling
Afsnit
Det er samtidig muligt, at hente pdf filer af de færdige rapporter for hver afdeling på
www.centerforkvalitetsudvikling.rm.dk
Sammenlign med Sverige
Resultaterne fra Sverige er tilgængelige på:
www.sahlgrenska.se
Universitetssjukhuset i Lund www.skane.se/default.aspx?id=81799

Patienterne udtaler sig om ventetiden
Se mere på:
Jeg havde frygtet lange
ventetider, stress og jag,
men jeg mødte travlhed,
professionalisme, omsorg
og nærvær.
Jeg føler, at det er som at starte
forfra igen. Ventetid, ventetid,
ventetid! Jeg synes generelt, at
ventetiden er alt for lang fra
undersøgelse til svar og til
næste undersøgelse, det må
kunne gøres hurtigere.
www.centerforkvalitetsudvikling.rm.dk
En enkelt telefonsamtale med
ham, hvor jeg fi k svar på nogle
af de mange spørgsmål, der
kørte rundt i mit hoved, gjorde
ventetiden udholdelig.
4½ timers ventetid
med et barn med 40,9 i
feber er ikke okay.