8002-07-002 Magasinet NOV.indd - Region Midtjylland

rm.dk

8002-07-002 Magasinet NOV.indd - Region Midtjylland

Brugerdreven innovation

6

Kørestol

som

rambuk

Tekst: Karl Jack

Foto: Claus Haagensen

Bum. Bum.

– Ja, ja, nu kommer jeg og åbner.

Sådan lyder det typisk, når

Casper Søgaard vil ind på det

værelse, han har på beige gang,

Egmont Højskolen i Hou. Han er

en af de elever, der er stærkt afhængig

af sin kørestol. Men som

»muskelsvindler« – han elsker det

ord – kan han ikke åbne døren med

håndtaget eller aktivere åbneren

på væggen. Tilbage er, at han efter

en del manøvreren frem og tilbage

får stolen kørt i stilling til at

bumpe ind i stålpladen nederst på

døren. Det dump hører hjælperen

så – hvis han er derinde.

Så besværligt og uværdigt

burde det ikke være. Og der ligger

faktisk inde på Caspers værelse

en udmærket fjernbetjening, hvor

én knap bruges til at åbne døren

med – og en anden til at låse den

med, mens en tredje kan trække

persiennerne ned. Men Caspers

fi ngre er ikke stærke nok til at

holde kontrolpinden og trykke på

knapperne.

Løsningen kunne være at integrere

fjernbetjeningen i det styrepanel,

der er placeret foran Casper

på kørestolen. Og/eller at give ham

en stemmestyret mobiltelefon eller

kalder, som han kan bruge fra

kørestolen og ad den vej få kontakt

til hjælperen.

Om der er udviklet den type

teknologier, ved Casper ikke. Hvis

ikke, kunne han godt tænke sig at

være med til at opfi nde dem. Med

andre ord komme til at praktisere

brugerdreven innovation.

Et tungt joystick

En anden Egmont-elev, Dennis

Junkuhn, har et problem, hvis optimale

løsning måske skal opfi ndes

i samarbejde med ham. Han har

magasinet midt 04·07


Det er en uværdig situation for Casper med muskelsvind,

når han skal åbne døren til sit værelse.

Teknikken til at gøre det nemmere fi ndes, men den

kan ikke bruges fra hans kørestol. Så han og andre

handicappede vil gerne være med til at tænke nye

tanker – brugerdreven innovation.

ikke noget sprog, men kommunikerer

med sine omgivelser ved hjælp

af en symboltavle, nik og mimik.

Hvis han kunne have en computer

med talesyntese foran sig på kørestolen,

ville hans liv være lettere

og ensomheden mindre. Udfordringen

er altså at integrere sådan

en pc’er i kørestolen, men også at

sikre, at den nemt kan tages bort

eller vippes væk, hvis han f.eks.

skal spise.

Også David Thomsen, endnu af

de knap 40 kørestolsbrugere (ud af

145 elever) på højskolen, vil gerne

drive på innovationen. På sit rum

har han en computer med to skærme,

et joystick og et specielt, stort

tastatur. Ved hjælp af det udstyr

kan han bl.a. telefonere, måske

med web-kamera i brug, og maile

og sms’e. Gennem fem år har han

trænet, men udstyret er stadig meget

besværligt at bruge, bl.a. fordi

et joystick er tungt for en spastiker.

Så også for ham burde denne fi ndes

på meget snildere it-løsninger,

hvis den rette udvikler kom ind

over – sammen med ham.

Mange forhindringer

Udfordringen, når det gælder Casper,

Dennis og David, er ikke så

meget at opfi nde en teknologi, som

kan bedre deres livskvalitet. For

principielt eksisterer den ofte allerede

et eller andet sted derude. Det

handler derimod om at tage afsæt

i de tre unge kørestols-brugeres

individuelle situation, ressourcer

og behov, skræddersy teknologien

til hver enkelt og lære ham eller

hende at bruge den.

– En ting er at udvikle ny teknologi,

en andet at få brugerne til at

ændre kultur, så de er åbne over

for de nye muligheder. Brugerdreven

innovation bygger på, at vi får

alle her på skolen med i en kulturel

David Thomsen vil gerne være

med til at fi nde på it-løsninger,

der kan gøre det lettere for

ham at bruge en computer.

forandringsproces. Derfor er regionens

projekt utroligt spændende,

siger forstander Ole Lauth.

Men der er mange forhindringer:

For få penge fra de kommuner,

som betaler bl.a. kørestolene.

Teknikere, der ikke kan tænke

ud over deres egne standarder. Og

manglende sikkerhed for, at man

på det nye bosted efter Egmont

kender noget som helst til den teknologi,

brugeren tager med sig. For

ellers ryger det fornemme stykke

teknologi bare ind bagest i et skab.

Ret vilde idéer

Disse dagligdags hurdler til trods

ser Ole Lauth store muligheder i

netop brugerdreven innovation,

når det gælder det idræts- og

svømmecenter, Egmont udvides

med. Det vil koste 110 millioner

kroner og står færdigt i 2011. Pengene

kommer fra fonden Realdania,

en række andre fonde, staten

og Odder Kommune.

Ole Lauth:

– Vi har mange ret vilde ideer

om, hvad centret skal kunne. Realdania

spørger os hele tiden, om

den og den ting nu kan lade sig

gøre. Og vort svar er altid, at det

ved vi ikke, men at vi vil prøve, ellers

er det vel ikke innnovation. Vi

står altså foran en lang og åben

udviklingsproces, hvor vi hele vejen

igennem vil trække brugerne

ind.

En af ideerne er at kunne hæve

og sænke bunden i poolen, en anden

at bruge havvand, som bærer

bedre oppe, en tredje at følge dem,

der befi nder sig i vandet, ved hjælp

af elektroniske armbånd, så drukneulykker

forhindres. Samtidig

skal der i motionsrummet være

maskiner og redskaber, som er

tilpasset elevernes vidt forskellige

specielle behov, og som de vil elske

at bruge.

I den proces med brugerdreven

innovation, som skal i gang,

vil endog tidligere højskoleelever

kunne komme med. Og Hou vil få

noget, som garanteret vil være

globalt enestående, når »rehabiliterings-

og vandtræningscentret«

indvies om fi re år.

– Men om 20 år er en stor del af

de tekniske løsninger forhåbentlig

dybt forældede, siger Ole Lauth

optimistisk. ■

magasinet midt 04·07 7


dette område og den tætte kontakt

til brugerne kan udvikle teknologier,

processer og design, som vil

kunne bruges andre steder, ikke

mindst inden for plejesektoren.

Flertallet af beboerne i Sølund

har ikke noget sprog. Men de udtrykker

sig på mange andre måder.

Det bliver så op til medarbejderne

at tolke deres individuelle behov

og reaktion på nye hjælpemidler,

bl.a. i »Guldhornet«. Og de tilbagemeldinger

skal så indgå i den

videre udviklingsproces.

Ib Havn, der leder Videncenter

for Intelligent Mekanik ved Vitus

Bering i Horsens, opfordrede de

virksomheder, som arbejder med

hjælpemidler, til at arbejde sammen.

I dag er det ganske få at dem,

som kommer ud over deres snævre

fagspecialer.

Kommunikationen afgørende

Allan Tanghøj, udviklingschef

hos den store hjælpemiddelvirksomhed

Coloplast, sagde, at den

gennem hele sin 50-årige historie

har arbejdet med brugerdreven

innovation, bl. a. i udviklingen af

stomi-poser og urinvejskatetere.

Selv tilbringer han hvert år en uge

på Egmont Højskolen for at opleve

tæt på, hvilke behov og ønsker eleverne

har.

– Vi er meget opmærksomme på

brugermiljøerne. Brugere samles

i testpaneler, og vi trækker på antropologer

og psykologer i kontakten

med brugerne. Vores holdning

er, at vi altid skal tage udgangspunkt

i brugerne og inddrage dem

hele vejen igennem udviklingsprocessen.

Ja, vi skal faktisk for at

nå de bedste resultater bryde os

om de mennesker, vi laver produkterne

til, sagde han.

Direktør Bo Ejer Frandsen,

Key2know, der skal lede delprojektet

for kommunikation, fremhævede,

at kommunikationen til

brugerne skal være optimal. Den

kommunikation er også en del af

innovationen og bruddet med »plejer«.

For hvis kommunikationen

ikke fungerer, og brugerne – handicappede

og hjælpere – ikke forstår

at udnytte den nye teknologi, bliver

hele operationen meningsløs. ■

Deltagerne i seminaret om

brugerdreven innovation diskuterede

alt fra etiske grænser til vilde

tanker om t-shirts, der

kan registrere følelser

ved seminaret

i Sølund.

NYE VEJE TIL VÆKST

Region Midtjylland har vedtaget en vækststrategi, som skal skubbe

på opfi ndelsen og udviklingen af kvalitetsprodukter, der kan fi nde et

marked ikke blot herhjemme, men eksporteres.

Regionens Vækstforum er gået ind i et stort demonstrationsprojekt

for brugerdreven innovation. Projektet fokuserer på at brugeren selv

skal udvikle bedre hjælpemidler til handicappede.

– Der ligger store udfordringer på det område, fordi Danmark har

mulighed for at indtage en førerposition internationalt, og fordi den

indsigt, der opnås, og teknologi, der udvikles, også kan bruges på

andre felter, siger Hanne Juel fra regionens afdeling for Innovation

og Forskning.

Projektet skal løbe over de kommende tre år og afvikles i samarbejde

med Alexandra-instituttet, Århus. Aktiviteter skal foregå i Landsbyen

Sølund og Egmont Højskolen.

Den økonomiske ramme er foreløbig sat til 11 millioner kroner. Regeringen

ventes at stå for de seks, mens regionen bidrager med fem

millioner kroner.

Alexandra-instituttet er et forskningsdrevet aktieselskab, der holder

til i IT-byen Katrinebjerg, Århus, og som bygger bro mellem it-forskningen

og bl. a. private virksomheder og offentlige myndigheder og

institutioner.

www.alexandra.dk/hjaelpemidler

magasinet midt 04·07 9


Brugerdreven innovation

Handicappede skal have bedre

hjælpemidler. For kærlig omsorg

kan ikke altid bryde deres ensomhed.

Regionen satser derfor nu på

brugerdreven innovation, hvor

brugere arbejder tæt sammen med

forskere og private virksomheder.

8

Tekst: Karl Jack

Foto: Claus Haagensen

UTILPASSET

Guldhornet i landsbyen Sølund

er klar om to år. Trods det

historiske navn er der tale om et

futuristisk hus tæt på Skanderborg

Sø. De mest avancerede faciliteter

i huset skal stimulere brugernes

sanser og bygge nye broer til mennesker,

hvis største problem måske

er indre kaos og dyb ensomhed.

Hvordan denne brobygning

mellem de omkring 225 Sølundbeboere

– med vidtgående fysiske

og psykiske handicap – på den ene

side og deres »normale« hjælpere

(og pårørende) på den anden side

præcis skal ske, ved ingen i dag.

Tværtimod står man foran en åben

udviklingsproces, indtil huset er

færdigindrettet. Den bærende idé

i den proces er brugerdreven innovation.

Det vil sige, at brugerne

(beboere og ansatte) skal eksperi-

Hjælpemidlet til den handicappede er ofte et standardprodukt. Det er

altså ikke tilpasset den enkeltes behov.

Den kritik kom fra projektgruppen for Brugerdreven Innovation efter

et besøg på Egmont Højskolen i maj. Og man nåede frem til denne

status-liste over mangler ved hjælpemidlerne i dag:

■ Mange hjælpemidler kan ikke kobles indbyrdes. Det skyldes måske,

at nogle af dem er styret af radiobølger, mens andre anvender infrarød

teknik.

■ Hjælpemidler har ofte tit meget smalle funktioner. Det gælder en

del kørestole, der burde rumme fl ere muligheder for omverdenskontrol,

men også burde have en funktion til kommunikation eller

specielle ting som at skrue låget af en cola med.

■ Personalet er ikke altid i stand til at anvende hjælpemidlet og dermed

hjælpe brugeren.

■ Det samme problem fi ndes hos mange brugere. De kan derfor ikke

bruge teknologien optimalt. Men de vil også have svært ved at forklare,

hvad deres problem er.

Kærlighed plus

innovation

mentere sig frem til nye teknologier

og procedurer, som er tilpasset

netop dem.

Kærlighed har hidtil været

redskabet til kommunikation

med beboerne – som det siges i

en pjece om Sølund. Men nu skal

kærligheden i to af »Guldhornets«

rum suppleres med eksempelvis

gulvplader, der føles som ørkensand,

vægge, der kan skifte farve

fra skarpt gult til blødt hvidt, og

lyde, som brugeren påvirker med

sin stemme.

På Egmont Højskolen i Hou

har man en lidt anden udfordring.

Eleverne har en masse teknologi

til rådighed – kørestole med megen

automatik, specielt tilpassede

computere m.v.. Men ofte kan disse

hjælpemidler ikke spille sammen.

Og ofte kender eleverne og de ansatte

ikke nok hjælpemidlernes

faciliteter, og de får dem ikke udnyttet

fuldt ud.

Så også på højskolen skal man i

gang med brugerdreven innovation.

De unge skal gøres til innovative

brugere af hjælpemidler. De skal

bl.a. kunne stille krav til kørestolenes

æstetik, så de ikke bare ligner

små kampvogne. Og de skal have

tilbud om kurser, hvor også virksomhederne

kommer på banen.

Samtidigt skal højskolen til at

indrette et nyt idræts- og svømmecenter.

Og det skal ske i tæt samarbejde

med brugerne.

Viden skal spredes

Brugerdreven innovation var emnet

for et dialogseminar, der fandt

sted netop i Sølund midt i september.

Seminaret var præsentationen

for institutioner, myndigheder,

videnscentre og virksomheder af

et demonstrationsprojekt for brugerdreven

innovation. Idéen er at

udvikle nye og bedre hjælpemidler

gennem et bredt og tæt samarbejde

mellem alle involverede. Men

også at fi nde gode veje til at indhøste,

dokumentere og formidle viden

om brugerdreven innovation.

Region Midtjyllands Vækstforum

har taget initiativ til forsøget

med brugerdreven innovation på

netop handicap-området. Men

hvorfor egentlig? Seminaret pegede

på fl ere gode grunde:

· Brugere af hjælpemidlerne opnår

en bedre livskvalitet.

· Virksomhederne motiveres til

at udvikle en helt ny generation

af hjælpemidler, som kan placere

dem i front ikke bare i Danmark,

men internationalt.

· I Sølund og på Egmont Højskolen

opsamles viden og erfaringer,

som kan løfte hele handicapmiljøet,

når den deles med andre herhjemme

og i udlandet.

· Mere overordnet efterlyser

Vækstforum mere viden om, hvad

der virker ved brugerdreven innovation,

og brede projektets erfaringer

ud til andre områder.

Kontakt til brugerne

Professor Morten Kyng, som på

vegne af Alexandra-instituttet i

Århus får den overordnede projektledelse

i samarbejde med fi re

delprojektledere og regionens afdeling

for Innovation og Forskning,

havde denne appel til hjælpemiddelvirksomheder:

– Prøv at sprede innovationen

og tag kontakt til brugerne og hør,

hvilke idéer de har. Hvis I samarbejder

med dem, kan I faktisk øge

jeres salg.

– Det ligger i projektet, at der

dannes permanente grupper af

forbrugere, og at brugerne får tilbud

om uddannelse i anvendelsen

af de nye hjælpemidler. Erfaringer

og viden deles med andre. Og

der bygges bro mellem brugere

og virksomheder, sagde Inge Kirk

Jordansen, Hjælpemiddelinstituttet.

Hun skal lede delprojektet for

brugergrupper.

Både Morten Kyng og Lene

Dannemann, viceforstanderen i

Sølund, fremhævede, at virksomhederne

som en sidegevinst fra

arbejdet af nye hjælpemidler på

magasinet midt 04·07

More magazines by this user
Similar magazines