DANSEN OM GULDKALVEN - SFI

DANSEN OM GULDKALVEN
Realityshowet direkte fra Danmarks brændpunkter
2004
Dansen om Guldkalven er et innovativt formidlingsprojekt, der gennemføres
som en teaterforestilling. Forestillingen opføres den 27.april 2004 kl. 20.00 i
store auditorium 23.050 på Københavns Universitet Amager, og støttes af
Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd da SSF ønsker at fremme nye
formidlingsformer af forskningen.
Forestillingen er skabt på baggrund af forskningsresultater opnået i
forskningsprojektet Uddannelse og ulighed forestået af Martin D. Munk, i
1997-2001 støttet af en bevilling fra forskningsrådene (SHF/SSF) via et
program om velfærdsforskning.
Forestillingen er skabt i et usædvanligt samarbejde mellem teaterinstruktør og
tekstforfatter Lars Romann Engel og seniorforsker Martin D. Munk.
Manuskriptet er forfattet på grundlag af faktuel viden fra projektet Uddannelse
og ulighed, med den kunstneriske frihed der er nødvendig for at det kan fungere
dramaturgisk. De sociologiske analyser er omformet til tre livshistorier.
Seniorforsker Martin D. Munk, E-mail: mdm@sfi.dk, tlf.: 33 69 77 10, og teaterinstruktør og tekstforfatter Lars
Romann Engel, E-mail: kontakt@lars-engel.dk, tlf.: 20 99 12 82
1

FRA FORSKNING TIL TEATERFORESTILLING
I det følgende er de arbejdsredskaber der er anvendt i forbindelse med forestillingen optegnet.
DANSEN OM GULDKALVEN: Et formidlingsstykke. Dansen om guldkalven: ”Den rigtige
uddannelse” der udløser den nødvendige billet til ”det gode liv” men ikke den tilstrækkelige fordi..
LIVSBANENS TRE OVERORDNEDE FASER:
1. Hvad skal du være når du bliver stor?
Historien om arv og miljø. Socialt, kulturelt og genetisk.
2. Hvad er din profession?
Historien om uddannelse, identitet, segmentering og screening.
3. Hvad er din position?
Historien om karriere, hierarki, netværk og succeskriterier.
LIVSBANENS TRE OVERORDNEDE FORHINDRINGER:
1. Æblet falder sjældent langt fra stammen, og hvis det gør er det ikke uden omkostninger
Historien om countermobilitet (socialt tilbagefald).
Historien om den personlige succes, som allerede træder i karakter i livshistoriens første fase (arv
og miljø), og som ved analyse af karrierens højdepunkt (typisk omkring 45 år), ofte viser sig at give
det samme resultat – altså en direkte tilbagevisning.
2. Konstant forandring/Globalisering
Historien om samfundsstrukturen i en global verden, som bevæger sig hurtigere og hurtigere, og
dermed er i konstant forandring. Hvilket betyder at ”den rigtige uddannelse” ikke nødvendigvis er
”den rigtige”, når den uddannede skal udøve sine specialiserede kompetancer.
3. Hvor langt vil du gå for at nå dit mål?
Historien om den personlige strategi, ideologi, politik og moral.
Koncept
Dansen om guldkalven – et sofastykke om det virkelige liv
Scenen er bygget op som et slags tv-show. Vi har nogle lænestole, som er placeret i forskellige
niveauer på podier. I forestillingen møder vi tre forskellige mennesker, som fortæller om deres
livsbaner (sorger og glæder). Historierne er flettet ind i hinanden, således at de tre personer skiftes
til at være i fokus. En er vært, og interviewer de andre, sideløbende med at fortælle lige så meget
om sig selv.
Samtalerne/historierne er bygget op omkring livsbanens tre overordnede faser og de tre
”forhindringer”. Det vil sige fakta omkring countermobilitet (før og nu), forandringsparathed
(optikskift), og personlig strategi (ideologisk fleksibilitet). Gennem forestillingen kortlægges deres
personlige kompetencer/talenter og publikum involveres naturligt i at aflæse deres mønstre og deres
chance for at opnå adgangsbilletten til ”det gode liv”.
2

Den rigtige uddannelse –
Billeder på problemstillinger (historie/psykologi)
1.
Et individ/individer socialiseres og vokser op med krav om at klare sig godt, og opfordres løbende
til at gennemføre uddannelse (tager udgangspunkt i familierelationer)
2.
Et individ/individer kæmper om og for at gennemføre en uddannelse, og har chance for tabe;
frustrationen og skuffelsen melder sig. De står uden efterspurgt uddannelse, og andre er ikke i stand
til at bruge den – de er ikke efterspurgte
3.
Et individ/individer er efterspurgte. Det er - den for tiden – efterspurgte uddannelse, som giver
gevinster i vort samfund
Dimensioner:
Årgang (tidshorisont: 1950-2004)
Historier om tidsforskydninger
Samfundslag (hvor kommer man typisk fra?)/familiehistorie/social + kulturel baggrund
Overgangen fra et samfundslag til et andet samfundslag
Uddannelsesforløb/karriereforløb
Barrierer/problemer i livet/personlig historie
Køn
Opadgående og nedadgående mobilitet (kombineret med counter-mobilitet/tilbagefald)
Ud fra disse parametre er konstrueret tre personer som er de gennemgående figurer i
forestillingen.
3

Person 1 (historien om countermobilitet). Hans Henrik Løvgreen
Mand, f. 1962 (42 år)
Søn af pedel og smørrebrødsjomfru:
Gennemfører 10. klasse og er skoletræt. Tager på ungdomshøjskole, arbejder som
pædagogmedhjælper i en børnehave og senere som bogopsætter på et kommune bibliotek. Efter 3
års erhvervserfaring tager han HF-eksamen med pænt snit og kommer ind på Københavns
universitet og læser filosofi med bifag i psykologi. Efter 7½ års studier dimitterer han med et jævnt
snit, og får efter en del ansøgninger job som gymnasielærer på et provins gymnasium med lang
daglig transport. Han underviser 12 timer om ugen, og supplerer først sin indkomst med dagpenge,
og siden med et regulært ekstra job som portør. Efter 4 år beslutter han sig for at læse statskundskab
på åben aftenuniversitet sideløbende med sit gymnasiejob. Han stifter familie og får to børn, og
hverdagen er efterhånden pænt presset både tidsmæssigt, energimæssigt og økonomisk.
På grund af pres fra familien dropper ud af sit statskundskab aftenstudie. Han får et arbejde på
Rigshospitalet, og arbejder sig hurtigt op til afdelingsleder. Han engagerer sig fagpolitisk og bliver
tillidsrepræsentant. Han er vellidt og nyder på mange måder sin position.
Person 2 (historien om post 68-generationen). Rebekka Løvetand.
Kvinde, f. 1952 (52 år)
Datter af overlæge.
Tager studentereksamen med højt snit. Hun vælger at rejse ud i verden og opleve livet. Hun er
optaget af Indien, meditation og personlig udvikling. Et år arbejder hun som frivillig for DANIDA i
Afrika. Hun er meget optaget af kvinders livsvilkår på andre kontinenter, og fast besluttet på at ville
gøre noget. Efter 5 års rundrejse starter hun på Den Sociale Højskole, hvor hun uddanner sig til
socialrådgiver. I samme periode møder hun Franz, som er arkitekt. De får 1 barn sammen, flytter i
villa og rejser meget i sommerferierne. Hun bliver skilt fra sin mand, og bor i dag alene med sin
teenagedatter på 15. Hun bliver talkshow-værtinde.
Person 3 (historien om ikke at være forandringsparat). Mads Toftgård.
Mand, f. 1969 (35 år)
Søn af entreprenør (ingeniør)
Efter 9. klasse gennemfører han lærlingeuddannelse (EFG) som elektriker. Efter 2 år
videreuddanner han sig til elektroingeniør. Han bliver straks ansat i EICON, og klarer sig fint. Han
stifter familie og får 3 børn med den samme kvinde, Charlotte. Det begynder at gå dårligt for
virksomheden, som langsomt ender med at måtte lukke. Han bliver arbejdsløs et års tid, og får så et
nyt job ved hjælp af en god ven, som IT-ingeniør. Det går også fint, indtil ledelsen beslutter at ITafdelingen
skal flyttes til Østen. Virksomheden tilbyder ham et freelancejob som timelønnet
konsulent. Han har ikke noget valg, og han starter op som konsulent. Men det sociale gen har aldrig
været særlig godt udviklet og derfor kommer han til kort i sin nye service og sælgerrolle. Han
begynder sin egen lille virksomhed inden for digitale styre-systemer til industrien. Firmaet
begynder at vokse og han ansætter løbende nye medarbejdere.
4