Social arv og kompetence - bidrag til en model - SFI

A R B E J D S P A P I R
Social arv og kompetence
- bidrag til en model
Bente Jensen & Per Schultz Jørgensen
Arbejdspapir 5 om social arv
August 1999
Socialforskningsinstituttet ● Herluf Trolles Gade 11 ● DK-1052 København K ● www.sfi.dk

Notat om social arv:
Social arv og kompetence
- bidrag til en model
Bente Jensen
Per Schultz Jørgensen
Danmarks Lærerhøjskole
Introduktion
Social arv er som historisk begreb knyttet til betydningen ”negativ” social
arv. Det vil sige konsekvenserne for børn af at vokse op under belastende
forhold. Som sådan er begrebet skabt af svenskeren Gustav Jonsson
(1969) på grundlag af belysninger af overførsel af negative livsomstændigheder
og reaktionsmønstre fra forældre til børn. Børn bliver bærere
af de samme belastninger som forældrene, derfor social arv.
Men social arv kan naturligvis også forstås i en bredere og dermed også
positiv betydning: børn overtager reaktionsmønstre fra forældrene i kraft
af positive livsomstændigheder og kommer til at videreføre en positiv
udviklingslinje fra den ene generation til den næste.
Begrebet social arv er således indlejret i almen socialisationsteori i betydningen,
at børn præges af deres opvækst – både i positiv og i negativ
forstand. Det særlige ved begrebet social arv er imidlertid vægten på
samspillet mellem sociale livsomstændigheder hos forældrene – og udviklingen
af bestemte personlighedstræk hos børnene. Hvordan er samspillet
mellem disse to forhold i dagens samfund?
I vejledningen til dette notat defineres social arv bredt, nemlig som: ”….
påvirkninger på adfærd, viden, holdninger og livsværdier og handlekompetencer,
der kan føres tilbage til opvækstfamilien og socialt og subkulturelt
opvækstmiljø i lidt bredere forstand”. Der er imidlertid næppe tvivl
om, at interessen for begrebet i dag er socialpolitisk, det vil sige, at hovedvægten
ligger på social arv som påvirkninger til børn af belastende
livsomstændigheder hos forældregenerationen. Alligevel er det vigtigt
fra en forskningsmæssig synsvinkel at fastholde, at begge aspekter ved
den sociale arv skal ses i forhold til hinanden. Det vil komme til at præge
dette notat.
”Negativ social arv” ses ofte forbundet med materiel og social forarmelse.
Fattigdom var ved århundredeskiftet den store trussel, som man ofte
1

forbinder med sundhedsbelastninger og negativ social arv. Situationen er
i dag ændret, så egentlig fattigdom ikke eksisterer i større udstrækning i
vort velfærdssamfund. Omvendt eksisterer stadig social og kulturel ulighed.
Dels i traditionel forstand gennem forskellige socialgruppetilhørsforhold
med belastninger forårsaget af lav socioøkonomisk status. Dels
bredere knyttet til risici forbundet med manglende social tilknytning til
arbejdsmarked, til vigtige netværk og til betydningsfulde og nære kontakter.
Til fravær af sociale kontakter knytter sig risikoen for marginalisering,
udstødning og generelt svækket social integration. I et højmoderne
samfund er risikoen for en ny type social ulighed således til stede.
Følelsen af at være ”uønsket” eller disintegreret i et samfund der stiller
stadig øgede krav om menneskers evner til at mobilisere personlige
kompetencer. Og dette kan bidrage til yderligere differentiering mellem
grupperne.
Det er i lyset af denne proces, at social arv får en ny og tildels udvidet
betydning og aktualitet. Dette notat vil – på modelplanet - forsøge at
bidrage til en forståelse af denne sammenhæng mellem sociale vilkår,
social integration og kompetence.
Formål med notatet
Notatets fokus er samspillet mellem sociale livsomstændigheder og
kompetence. Det vil sige de generelle reaktionsmønstre, der er væsentlige
for børns og unges forudsætninger for at håndtere belastninger og for
at deltage i hverdags- og samfundslivet som aktive deltagere. Dermed
er anlagt dels en børnesynsvinkel, dels en kompetencesynsvinkel og følgende
tre grundspørgsmål søges belyst:
• Er kompetencebegrebet hensigtsmæssigt til belysning af social arv i
bred forstand?
• Er kompetencebegrebet hensigtsmæssigt til belysning af samspillet
mellem sociale vilkår og social integration?
• Hvilke kompetencer er væsentlige for børns og unges evne til at
håndtere og måske overvinde belastninger?
Det overordnede perspektiv er socialpsykologisk, det vil sige, der lægges
vægt på at forstå kompetence som forståelses- og handlemuligheder, der
udvikles i samspil mellem individ og omverden. Det vil sige, at kompetence
kan opfattes som et aspekt ved social integration.
Der ligger en væsentlig teoretisk interesse knyttet til denne problemstilling
og dens aktualitet i et modernitetssamfund. Det er en interesse, der
drejer sig om forståelsen af den betydning, social integration har for
børns udvikling – både når der er tale om belastning og ressource. I
tilknytning til dette notat kan de teoretiske interesser formuleres således:
• hvis social integration og (social) kompetence er nøglebegreber
til forståelse af udviklingsbetingelser i et et modernitets-
2

samfund, indebærer det så, at indflydelsen fra forældres socioøkonomiske
vilkår på børns opvækst skal omdefineres?
Og videre i forlængelse heraf:
• hvis børn og unge i dag er mere ydreorienterede, både som
gruppetilhørsforhold og ”kulturbrugere”, ligger der så en mulig
kompensation i sociale netværk i forhold til indflydelsen
fra belastende vilkår med udgangspunkt i familien?
Og endelig:
• er der en vigtig kompensatorisk indflydelse gemt i en institutionspåvirkning,
som i dagens Danmark omfatter flere børn
end i noget andet land i verden – herunder børn med belastende
familieforhold?
Notatet kan ikke dybtgående gå ind på alle aspekter ved disse problemstillinger,
men de vil blive berørt.
Notatets opbygning
Notatet vil efter en præsentation af synsvinkler på social arv give et
overblik over forståelsen af kompetence og begreber knyttet hertil, som
ligger til grund for de empiriske undersøgelser, der inddrages. Derefter
fremlægges resultaterne fra fire undersøgelser, gennemført ved Danmarks
Lærerhøjskole, Institut for psykologi og specialpædagogik, i årene
1993-1998. Disse undersøgelser diskuteres i forhold til det teoretiske
udgangspunkt i kompetencegrebet. Sluttelig overvejes policyanbefalinger
og perspektiver for forslag til indsatsområder og fremtidig forskning.
Social arv
Vi taler ofte om social arv ud fra en såkaldt ”mangel-model”- tænkning.
Som mangel på socioøkonomiske muligheder, mangel på uddannelse og
mangel på social integration og netværk – ofte med klare konsekvenser i
retning af svækket livskvalitet, fx som sundhedsmæssige belastninger.
Dermed lægges op til et syn på negativ social arv som en modpol til
positiv social arv. Den negative arv er forbundet med mangel i opvækstbetingelser,
den positive med overskud. Det vil videre sige, at belastningerne
fra den negative sociale arv får konsekvenser, der kan forstås som
negation af positiv social arv knyttet til opvækstvilkår præget af ressourcer?
Synsvinklen er besnærende, men alligevel alt for unuanceret og
uden den dynamik, der afspejler det varierede samspil mellem det ydre
betingelsesfelt og de menneskelige reaktionsmuligheder.
Det er ofte påvist, at belastninger går i ”arv”. Men hvad er det, der går i
arv? Og hvordan sker det? Er der en direkte sammenhæng mellem dårlige
økonomiske vilkår og dårlig opvækstvilkår for børn? Er det arbejdsløshed,
der indebærer forældres afhængighed af dagpenge og kontanthjælp
og følelsen af at være ”uønsket”, der smitter af på børnene? Det
3

er opfattelsen i dette notat, at social arv overføres fra forældregeneration
til børn gennem såvel konkrete økonomiske begrænsninger og fravær af
handle- og valgmuligheder (vilkår), som gennem de værdier og holdninger,
der formidles (processen) ved at være en ”udsat" gruppe og at være
placeret i en "sårbar" position i samfundet.
Social arv tænkes indlejret i sociale vilkår, der som socialt overførte
livsværdier og holdninger repræsenterer familiens normsystem, og herunder
dens handle- og mestringsstrategier. Kohn’s teori (1971) om
sammenhænge mellem socialisation og socialklassetilhørsforhold giver
et vigtigt bidrag til forståelse af værdier og livsorienteringer som konsekvenserne
af vilkår. Det er især gennem disse orienteringer, at ”arven”
gives videre fra generation til generation. Nøglebegreber i Kohn’s teori
er: social klasse – livsbetingelser – værdier – adfærd. Med afsæt i denne
tilgang antages det fx, at værdierne i middelklassefamilier lægger op til
en opdragelse rettet imod at støtte barnet i selvdirigerende handlinger,
styrke selvtændighed og indrestyring. Dette ved gennem opdragelsen at
give børn ansvar og lægge op til selvstændig tænkning, handling og initiativ.
Mens omvendt arbejderklassens normer indebærer opdragelse til
ydrestryring og konformitet. Og dette gennem opdragelsesmetoder som
forventes at bygge på adlyden og tilpasning. Hovedpointen hos Kohn er,
at livsbetingelser påvirker familiens liv gennem de socioøkonomiske
muligheder og livsbetingelser, som udgør rammerne for familiens liv.
Følelsen af indflydelse på egen tilværelse og en følelse af kontrol modsat
følelse af ydrestyring og magtesløshed er vigtige aspekter. Forældres
oplevelser af at være henholdsvis ”ofre” og magtesløse - eller modsat
”aktører”, som er selvdirigerende, får konsekvenser for opdragelsesværdier
og adfærd. Negativ social arv skal ud fra denne tankegang forstås
på alle fire planer: det socioøkonomiske, det værdimæssige, det interpersonelle
og det personlige (nærmest eksistentielle) plan.
Sammenfattende antages det, at reaktionsmønstre overføres fra forældregeneration
til børn ved påvirkninger gennem tre niveauer: 1) gennem
forældre som rollemodeller og familiens livsstil baseret på livsvilkår og
værdigrundlag, 2) gennem forældrenes opdragelsesstil og 3) gennem
forældres omsorg/fravær af omsorg. Set ud fra denne synsvinkel er reaktionsmønstre
og risikoadfærd at betragte som en integreret del af en
social arv – der kan blive med forskellig konsekvens: positiv eller negativ.
Kompetence og mestring
Kompetence forstås som en side ved et menneskes reaktionsmønster
nemlig som forsøget på at klare sig, håndtere og skabe kontrol over eget
liv gennem hverdagslivets udfordringer i bred forstand. Kompetence
udvikles i sociale samspil, og der er i kompetencebegrebet tale om at se
netop det sociale samspil som en vigtig side både i udviklingen af kompetence
– og i vedligeholdelsen af den. Kompetencen bliver dermed et
4

samspil mellem forhold på individplan og forhold på socialt plan. Og
selvom der har været en tilbøjelighed til at nedtone de socioøkonoiske
forhold, så fremgår det tydeligt af adskillige undersøgelser, at der her
ligger en vigtig social ressource for udvikling af kompetence. Derved
bliver kompetence udtryk for sociale processer men også for individets
forudsætninger for at deltage heri.
Vigtige træk ved en persons kompetence er social kontrol – med omgivelserne
i en vis og nødvendig udstrækning og med egne livsomstændigheder.
Et andet træk er knyttet til viden, indsigt og kundskab og dermed
evne til at overskue og forstå situationer og i den forbindelse også
finde frem til hensigtsmæssige løsninger. Et tredje træk er forbundet med
tro på sig selv i forbindelse med at kunne magte udfordringen, det vil
sige selvværd eller selvtillid – altså en selvopfattelse på et lidt dybere
menneskeligt plan.
Disse tre træk kan naturligvis ikke uden videre adskilles og tænkes at
fungere hver for sig. Alligevel er det hensigtsmæssigt også at kunne
forestille en social intervention, der sigter mere mod en side ved kompetencen
end en anden.
Kompetence som begreb er ofte knyttet til den mere specifikke forståelse
af de forudsætninger, der drejer sig om ”overvindelse” af belastninger
eller social arv. Der anvendes her bl.a. udtryk som ”coping”, ”mestring”,
”modstandsdygtighed”, ”recilience”, ”sense of coherence”, ”efficacy” og
”perceived competence”. I det følgende skal de vigtigste af disse retninger
kort omtales.
”Recilience ”
Begrebet modstandskraft, ”recilience”, som det er belyst hos Rutter
(1987) og Werner & Smith (1992) bidrager til en forståelse af for det
første, hvad der er karakteristisk for mennesker, der ”overvinder” social
arv - imod alle ”odds” - og for det andet, hvordan forhold på individplan
og forhold på miljøplan er interaktivt forbundne.
Forhold i miljøet, som udgør forudsætninger for mestring, er især karakteriseret
ved følgende fem træk: 1) positiv relation til forældre i tidlig
barndom og/eller til omsorgsperson udover moderen, 2) positiv relation
til andre familiemedlemmer, f.eks. søskende og bedsteforældre, 3) støtte
fra naboer/familie, 4) struktur/regler samt værdier i familien, 5) tætte
relationer til andre sociale netværk: kammerater, lærere eller anden signifikant
voksen. Forhold i individet, drejer sig om personlig og social
kompetence, det vil, sige: 1) positiv følelsesmæssig disposition - aktivt
reagerende på omgivelserne, 2) positiv social orientering, herunder selv-
5

stændighed, evne til at afhjælpe problemer, gode kommunikative færdigheder
og evne til at kontrollere impulser. Desuden 3) selvtillid præget
af specifikke interesser, positiv selvopfattelse, fysisk velfungerende og
følelse af kontrol.
Sammenfattende kan modstandsdygtighed forstået med begrebet ”recilience”
rummes i følgende tre forhold: 1) tillid til egen formåen, 2) evne
til at overskue og forudsige situationen og 3) støtte fra omgivelserne.
”A sense of coherence”
En lidt anden ramme for forståelse af modstandsdygtighed og menneskelige
ressourcer finder vi i begrebet ”coherence”-begrebet udviklet af
Antonovsky (1987). Dette begreb drejer sig om oplevelse af sammenhæng
trods belastninger, så situationen kan fremtræde som 1) forståelig,
2) håndterlig og 3) meningsfuld. ”Forståelighed" henviser til personens
evne til at se noget, der lader sig begribe frem for at blive opfattet som
kaotisk, usikkert eller uforudsigeligt. ”Håndterbarhed” henviser til individets
følelse af kontrol. Man er ikke et offer for omstændighederne,
men føler sig som subjekt i eget liv. ”Meningsfuldhed" henviser til en
motivationskomponent. Det vil sige, at individet opnår en følelse af at
være aktiv deltager, når begivenhederne kan opfattes som meningsfulde.
Den negative pol til ”sense of coherence” er følelsen af håbløshed.
En ikke-mestringsform som er forbundet med vedvarende belastninger
og høj forekomst af mangelfuld håndteringerne og kontrol.
”Efficacy”
Efficacy er en følelse af positiv selvopfattelse og overskud, der opstår
ved at føle kontrol over begivenheder, som påvirker ens liv. Det handler
om tro på at kunne klare udfordringer og belastninger (Bandura, 1995),
og opbygning af kompetence til at tage kontrol. Modstandsdygtighed er
en social læringsproces, der bygger på fire centrale elementer: 1) modstandskraftig
efficacy bygges op gennem erfaringer med at klare udfordringer,
2) sociale modeller er ”forbilleder”, 3) social støtte gennem andres
positive vurderinger og deres tro på én, 4) positiv oplevelse af fysiologisk
og emotionel tilstand. Et menneske, der udvikler ”efficacy”, er
karakteriseret ved evnen til at 1) bruge analytisk tænkning, se muligheder,
overveje dem, 2) evaluere og kunne huske sociale vurderinger i
forhold til egne handlinger, 3) være problemorienteret, 4) sætte sig udfordrende
mål, forpligte sig og gennemføre planer, 5) være præget af
kontrol og optimisme.
”Perceived competence”
Harters teori om kompetence drejer sig om sammenhænge mellem positiv
selvopfattelse, som bygges op gennem opvæksten, og barnets følelse
af at være ”god til” at kunne klare sig på områder, som har betydning.
6

Både ved at barnet selv finder disse områder værdifulde og ved andres
anerkendelse udvikles positiv selvopfattelse som social proces. Anerkendelsen
som andres værdsættelse af barnets formåen, er central. Dette
opnås gennem udførelse af opgaver og udfordringer. Det kan være i
skolen, i fritiden, f.eks inden for sport eller gennem fritidsjobs og i
kammeratskabsgruppen. Men også fysisk fremtræden og kropslig kompetence
er central i børns og unges opbygning af positiv selvopfattelse
(Harter, 1990). Det centrale er sammenhængen mellem selvopfattelse,
selvvurdering og andres vurdering. I samspillet skabes således det fælles
og herigennem også det individuelle.
Sociale vilkår og kompetence
Risikoforskningen er løfterig, fordi den indeholder en optimisme. Samtidig
giver den imidlertid også anledning til en række kritiske betragtninger,
ikke mindst knyttet til, at modstandskraft meget nærliggende kan
gøres til en individuel kvalitet. Det er så at sige ”op til den enkelte” at
overvinde vanskelighederne (”blaming the victim strategy”). Hertil
kommer, at modstandskraft, der indebærer, at man tilegner sig kvalifikationer
og klarer sig i forhold til krav og udfordringer, også kan indebære
omkostninger, som får negative konsekvenser på længere sigt i
menneskelig forstand. Omkostningerne kan være brud med sociale og
kulturelle ”rødder”, der kan indebære tab af tilknytnings- og tilhørsforhold,
der igen kan få dybe psykologiske konsekvenser på lang sigt (Vinnerljung,
1998). Det vil sige, at personen bryder den sociale arv – men
”betaler en pris”, der på længere sigt kan indebære omkostninger, der er
større end den gevinst, der blev opnået ved at bryde den sociale arv.
Sammenfattende synes modstandsdygtighed hos en person at hænge
sammen med ydre, sociale omstændigheder og en personlig kompetence,
der er opnået igennem opvæksten.
Den model af kompetence, der bygges på i det følgende i forbindelse
med de empiriske undersøgelser, kan fremstilles således:
• HANDLEPLAN, der omfatter færdigheder, kvalifikationer, socialt
netværk – og social kontrol,
• VIDENSPLAN, der omfatter refleksion, strategier, erfaringer,
holdninger og evne til at forstå,
• SELVPLAN, der drejer sig om basal selvopfattelse, selvværd
og større eller mindre tillid til egne muligheder.
De tre planer henviser til en persons almindelige psykologiske oplevelse
– af sig selv i relation til sin sociale omverden. For en mere forskningsbaseret
synsvinkel er handleplanet det ydre, iagttagelige funktionsniveau,
mens videns- og selvplanet skal belyses og tolkes i forhold til et
handleplan.
7

Som kompetence er søgt indkredset i både dansk og international litteratur
er der hos de enkelte forskere forskellig vægt på et eller flere af de
tre planer. Men næppe uenighed om, at alle planerne hører med i en forståelse
af begrebet kompetence.
Antagelser om samspillet mellem sociale vilkår og kompetence kan formuleres
således:
1. Der er sammenhæng mellem socioøkonomiske vilkår knyttet
til familien og børns udvikling af kompetence
2. Der er sammenhæng mellem forældres holdninger og værdier
– og børns udvikling af kompetence
3. Børns kompetence påvirkes af deres sociale relationer uden
for familiebaggrunden.
Med baggrund i den opstillede kompetence-model skal disse antagelser
belyses ud fra fire empiriske undersøgelser.
Undersøgelser af børns og unges kompetence
De fire undersøgelser, der skal inddrages i det følgende bygger alle – om
end i forskellig udstrækning – på begrebet kompetence. Alle undersøgelserne
er gennemført i midten/slutningen af 1990´erne ved Institut for
psykologi og specialpædagogik ved Danmarks Lærerhøjskole – og en
eller flere samarbejdende institutioner, nemlig Københavns Universitet
(Institut for Idræt, Center for Ungdomsmedier), DIKE og Barnevernets
Utviklingssenter (Oslo).
Fælles for undersøgelserne er et fokus på kompetence i forhold til dels
social baggrund, dels aktuelt samspil med omgivelserne (skole, kultur,
idræt). Endvidere er det fælles for undersøgelserne, at der i første række
er fokuseret på gruppen af børn og unge bredt – og altså ikke på særlig
udsatte grupper. Der er tale om undersøgelsesgrupper, der omfatter aldersspændet
10 til 18 år
Den følgende beskrivelse af undersøgelserne vil følge denne struktur:
• præsentation
• formål
• design
• resultater
Afslutningsvis diskuteres undersøgelsernes resultater samlet i forhold til
antagelserne og de teoretiske overvejelser og dermed også i forhold til
formålet med dette notat.
8

10-åringer i Norden. Kompetanse, risiko og oppvekstmiljø
Præsentation
Undersøgelsen (Backe-Hansen & Ogden, 1998) er et fællesnordisk projekt,
der inddrager i alt 6 nordiske kommuner. Initiativet til projektet er
taget af Nordisk Ministerråd ud fra ideen om at udvikle nordiske samarbejdsprojekter
under den fælles overskrift: ”Børn i risikozonen”. Data
blev samlet i 1992/93 og 1993/94 og analyser samt afrapportering er
foregået 1995-1998.
Delprojekterne rapporteres i publikationen (Backe-Hansen & Ogden
(red.) 1998) inden for følgende syv temaer:
1. Sammenhænge mellem social kompetence, problemadfærd og skolemotivation
(svensk bidrag, p. 151-170)
2. Handlingsmønstre – at komme så nær børneperpektivet som muligt
(svensk bidrag, p. 171-186)
3. Hver sin verden. Hverdagsvilkår og bekymringer blandt islandske
10-årige (islandsk bidrag, p. 187-212)
4. Skoletrivsel og social kompetence. En belysning af 10-åriges børns
trivsel i skolen (dansk bidrag, p. 213-233)
5. Risiko og kompetanse (svensk-norsk bidrag, p. 233-254)
6. Ulike perspektiver på barn i risiko (svensk-norsk bidrag, p. 255-266)
7. Forældrenes arbejdsløshed og børns velbefindende (finsk bidrag, p.
276-284).
Formål
Formålet med projektet er i et komparativt perspektiv at belyse fire
spørgsmål
(1) forskelle/ligheder mellem sociale færdigheder, problemadfærd, temperament,
kontrolplacering, skolefaglig funktionsniveau og skolemotivation
i de seks nordiske kommuner
(2) forhold mellem social baggrund og kompetence
(3) forskelle i kønsperspektiv
(4) sammenhænge mellem børns opfattelse af kompetence og forældres/læreres
vurderinger.
Design
Projektet hviler på deskriptive tværsnitsstudier, som samlet involverer
1850 børn i 10-års alderen. Spørgeskemaer blev udfyldt i klassen under
vejledning fra læreren. Følgende variable indgår: a) social kompetence,
b) sociometri, c) skolefaglig kompetence -lærervurdering, d) social –
kognitiv kompetence: selvopfattelse, kontrolplacering, skolemotivation
e) problemadfærd f) individuelle forudsætninger: WISC, temperament,
g) opvæksthistorie, h) livshændelser, i) tilsyn med børn, j) miljøfaktorer:
familiedemografiske faktorer og socialt netværk. Analyser er bivariate og
mulitivariate statistiske analyser
9

Resultater
Risiko-og problembilledet er sammensat. Undersøgelsen tyder på, at de
udsatte grupper udgør mellem 10 og 20 procent (ibid., 12). Tallene kan
være større, idet frafaldet i undersøgelsen, som varierede mellem 5 og 10
procent var noget selektiv, hvilket netop kan betyde at risko- og problemniveauet
kan være undervurderet. Studiet af risikogrupperne viser
videre, at der ikke er tale om enkle sammenhænge mellem sociodemografiske
kendetegn, miljøfaktorer og problemudvikling. Nogle børn er
socialt kompetente, selv om de lever under det, som traditionelt kaldes
belastende vilkår. Men undersøgelsen viser også, at børn som befinder
sig i en risikozone for problemudvikling og marginalisering, ofte har
vanskelige hjemmeforhold, med sundhedsproblemer, indlæringsvanskeligheder,
adfærdsproblemer og sen udvikling. Drenge er i højere grad
end piger udsatte og sårbare over for risikofaktorer, forældres arbejdsløshed,
skilsmisser og andre risikofaktorer knyttet til belastende opvækstvilkår.
Undersøgelsen viser, at går man til specielle grupper, ser vi en ophobning
af faktorer, som er knyttet til forældrenes marginalisering, lavere
uddannelsesniveau, dårligere tilknytning til arbejdslivet, dårligere økonomi
og dårligere boligforhold. Det var imidlertid vanskeligt at finde
betydningsfulde sammenhænge mellem social kompetence og forskellige
kontekstuelle forhold, når udgangspunktet var hele årgange børn og hovedvægten
blev lagt på kompetence frem for konkrete problemer. Der
var således i samplet både repræsentation af socialt kompetente børn og
risikobørn, med og uden belastninger, som antages at medføre risiko for
senere problemudvikling. Dermed bliver billedet mere utydeligt, når vi
anlægger en kompetencesynsvinkel frem for en problemsynsvinkel. Og
dette forklares i undersøgelsen med at skelne mellem det at børn oplever
”debet – og kreditsider” ved deres opvækst, men også ved at barnets
funktionsevne afspejler processer som finder sted i samspillet mellem
barn og omgivelser.
Skoletrivsel blandt 11-15årige børn i Danmark
Præsentation
Undersøgelsen (Schultz Jørgensen & Ertmann, 1997) repræsenterer et
delprojekt under WHO-undersøgelsen ”Health Behavior in School-aged
Children” (HBCS ). Denne undersøgelse er en del af det internationale
forskningsprojekt, som er gennemført i 24 europæiske lande over fire
omgange. Projektet har som fælles overordnet mål at belyse 11-15 årige
skole-elevers sundhed, fysisk, psykisk og socialt. Projektet hører hjemme
på Københavns Universitet, Afdeling for Social Medicin. Siden 1994 er
der nedsat en tværfaglig forskergruppe omkring projektet, og det samlede
projekt er nærmere beskrevet i forskningsrapporten ”Sundhed og trivsel
blandt børn og unge”( Due & Holstein, 1997).
10

Undersøgelsen, der lægges frem her, repræsenterer et delprojekt, der
belyser skoletrivsel fra en kompetencesynsvinkel i forhold til elevernes
sociale baggrund og deres sociale relationer i skolen. Oplysningerne i
undersøgelsen er indsamlet i skoleåret 1994 og analyserne foretaget og
formidlet 1996-1997. Undersøgelsen er relevant at inddrage her, fordi
hensigten for det første er at belyse sammenhænge mellem skoletrivsel
og de faktorer, denne trivsel hænger sammen med og for det andet at
give et bidrag til en begrebsligt orienteret model med hensyn til forståelse
af børns skoletrivsel.
Formål
Undersøgelsens formål er at belyse følgende fire antagelser
1. At positiv skoletrivsel er mere udbredt blandt elever med middelklassebaggrund
end blandt elever fra arbejderlag
2. At skoletrivsel er mere udbredt blandt børn med to-forældrebaggrund
end blandt børn med eneforsørgerbaggrund
3. At positiv social integration fremmer skoletrivsel – modsat social
marginalisering, som øger riskoen for manglende skoletrivsel.
4. At kompetence giver social accept og høj selvtillid og skaber præmisserne
for oplevelse af trivsel. Altså antagelsen om en nær sammenhæng
mellem skoletrivsel og selvtillid.
Gennem antagelserne søges begrebsudvikling vedrørende begreberne
trivsel og social kompetence.
Design.
Der anvendes et deskriptivt tværsnitsstudie, der involverer 4046 elever i
11,13 og 15-års alderen fra 45 tilfældigt udvalgte skoler. Data blev ind
med et standardiseret spørgeskema, udfyldt anonymt i klassen efter instruktion
af klasselæreren. Spørgeskemaet blev udfyldt af 99 procent af
eleverne der var til stede i skolen den pågældende dag og 90 procent af
alle elever i de 234 klasser. Følgende variable indgår spørgeskemaet udover
identifikationsspørgsmål: a) spørgsmål vedrørende social og familiemæssig
baggrund, b) sundhed, c) levevis, c) skolegang, d) socialt netværk,
e) forekomst af skader, f) skolegang: oplevelse af skolen, kammeraterne,
vurdering af arbejdsformer. Analysen er baseret på bivariate
analyser og Pearsons signifikanstests, hvor vurderingen bygger på 99 pct
sikerhedsniveau (signifikansværdier lig med eller mindre end 0.001.
Resultater
Resultaterne gøres op her i forhold til de tre antagelser (antagelse nr 1 og
2 behandles under ét som den sociale baggrund). Skoletrivsel er for det
første påvist at være forskellig for piger og drenge. Piger trives bedre end
drenge, hvilket tolkes i relation til skolens ”belønning” af den traditionelle
elevrolle. Med hensyn til alder viser skoletrivsel sig at dale op gennem
skoleforløbet.
11

Med hensyn til analysens antagelser viser det sig, at antagelse nr. 1 og 2
ikke bekræftes. At skoletrivsel hænger sammen med social baggrund kan
ikke bekræftes som helhed. Det betyder ikke, at der ikke er en kobling
fx af psykosocial art, men undersøgelsen viser, at forældres rolle er af
medierende karakter. Det vil sige, at social baggrund kan påvirke en
række faktorer, som så igen påvirker skoletrivsel. Et forhold kan være,
at den socialt materielle baggrund har betydning for den støtte forældre
kan yde, og derfor slår denne sociale faktor stærkere igennem (som
vist) på 9. klassetrin (ibid., 298).
Undersøgelsens antagelse nr. 2 bekræftes. Skoletrivsel og social integration
viser sig klart at hænge sammen (p

Undersøgelsen tager udgangspunkt i unge uden uddannelse, som betragtes
som en særlig risikogruppe. Risiko betragtes i forhold til traditionelle
forestillinger om sammenhænge mellem risiko, manglende uddannelse
og social arv, men ses tillige i forhold til et højmodernitetssamfund, der
mere end nogen sinde lægger vægt på den enkeltes kvalifikationer og
kompetence. Undersøgelsens centrale begreber er risiko, social arv og
kompetence som ”modstand”, ”mestring” og ”tilkæmpet herredømme”.
Social arv ses især ud fra et marginaliseringsperpektiv med vægt på
social og kulturel ”forarmelse”, der ligger i social isolation. Kompetence
diskuteres ud fra Bandura's teori om ”self-efficacy” og Ruttter's teori om
"mestring" som ”resilience”.
Formål
At belyse tre antagelser : 1) at gruppen af unge (i 15-18 års alderen) uden
for uddannelse hyppigt kommer fra svag familiebaggrund, det vil sige, at
social arv overføres på det uddannelse- og beskæftigelsesmæssige område,
2) at uddannelsesmæssig svækkelse fører til reduceret deltagelse i
fritidsaktiviteter og udtyndet socialt netværk, samt 3) at der hos risikogruppen
kan spores en tendens til at bruge medierne aktivt.
Design
Datagrundlaget stammer fra en spørgeskemaundersøgelse besvaret af
godt 1500 unge i alderen 15-18 år. 63 af disse unge var på undersøgelsestidspunktet
uden for uddannelse og uden job. Analysen bygger på en
sammenligning af denne gruppe: ”risikogruppen” med den resterende
del: ”uddannelsesgruppen”. Analyserne er primært bivariate suppleret
med loglineære analyser, som viser karakteren af de studerede sammenhænge.
Der lægges i undersøgelsen op til diskussion og udvikling af en
ny forståelse af begreberne social arv, netværk-marginalisering og kompetence
set i relation hertil. I fokus er spørgsmålet om at se kulturbrug
som en kompensatorisk bestræbelse i forhold til svækkede traditionelle
færdigheder på uddannelses- og jobplanet.
Resultater
Den første antagelse bekræftes – det vil sige, at risikogruppen har svag
familiebaggrund med hensyn til spørgsmålet om forældrenes uddannelse
og erhvervsmæssige placering. Antagelse nr. 2 bekræftes ligeledes, idet
vi ser et skrøbeligt netværk knyttet til risikogruppen. Det vil sige, at de
savner nære relationer og den tryghed, det indebærer. Omvendt ser vi
imidlertid også, at der ikke er forskel på de to grupper, hvad angår
selvrapporteret selvtillid. Den tredje antagelse om, at vi hos risikogruppen
skulle finde et aktivt kulturmønster, bliver bekræftet. Det vil sige, at
gruppen deltager i en række fritidsaktiviteter, svarende til deres jævnaldrende,
og de bruger medier aktivt og udfarende samt har holdninger til
medierne. Spørgsmålet er da om risikogruppen, som brugere af medierne,
kan hente støtte til integration og (positiv) selvopfattelse og måske
bruge denne forankring som en form for kompensation. Med støtte i be-
13

grebet ”efficay” overvejes, om mediebrug kan bidrage til at udvikle en
reflekterende forholden sig til den omgivende verden. Med begrebet
”recilience” og beskyttende mekanismer (Rutter) konkluderes, at brug af
medier synes at kunne være med til at opbygge en styrke, der kan modvirke
den negative indflydelse, som knytter sig til det at være uden for
uddannelsesmæssige- og arbejdsmæssige situationer, det vil sige ved at
reducere isolationen, bremse tendensen til passivitet, fastholde et vist
selvværd og forholde sig til nye muligheder.
Undersøgelsens konklusion er en sandsynliggørelse af en kobling mellem
gruppens sociale udsathed – og dens forsøg på en kulturel reorganisering.
Mediebrugen synes at kunne fungere som et konstruktivt led i
denne reorganisering.
Kompetencebegrebet – anvendt i en analyse af børns trivsel i eliteidrætten
Præsentation.
Undersøgelsen (Jensen, 1999) er gennemført som en del af det tværvidenskabelige
forskningsprojekt ”Børn og eliteidræt”. Dette projekt har
som fælles overordnet formål at belyse eliteidrættens betydning for børns
sundhed, fysisk, psykisk og socialt. Forskergruppen og det samlede projekt
er beskrevet nærmere i forskningsrapporten ”Børn og eliteidræt – i
tal” (Jensen & Hjorth Andersen, 1998). Undersøgelsen, der lægges frem,
er et ph.d. projekt, der belyser trivsel inden for eliteidrætten set i forhold
til social baggrund, sociale samspil i idrætten, positiv selvopfattelse og
kompetence
Formål
Undersøgelsens formål er at belyse følgende tre antagelser, nemlig at
trivsel er sammenhængende med
(1) med social baggrund: forældres sociale baggrund, herunder forældreinteresser
og - involvering
(2) med positiv selvopfattelse, kompetence og oplevelse af muligheder
for virkeliggørelse af motivation
(3) med positiv oplevelse af trænerrollen, og med støttende og udviklingsorienteret
”handlerum” – at blive inddraget som ”aktør”.
Design
Undersøgelsens opbygning er en kombination af surveydata og kvalitative
data. Data blev samlet ind ved et spøgeskema november–december
1996 pr. postenquete til 1700 danske børn og én af deres forældre.
Bruttostikprøven består af elitebørn og andre idrætsbørn udtaget gennem
klubber repræsenterende fire idrætsgrene: svømning, tennis, idrætsgymnastik
og håndbold. Svarprocenten er samlet på 67 procent, højest for
elitegruppe på 79 procent. Kvalitative data er samlet ind gennem interview
af 16 børn efterår- vinter 1997. Følgende variable indgår i den del
14

af spørgeskemaet, som er inddraget i nærværende undersøgelse: a) social
baggrund b) selvopfattelse og kompetence c) motivation d) trivsel, e)
forældres idrætsaktivitet og involvering, f) oplevelse af trænerrolle g)
oplevelse af kammeratskab. Kvalitative data supplerer med belysning af
børns oplevelse af forældreengagement, trænerrolle og idrætskulturens
”handlerum”, det vil sige muligheder for aktiv udfoldelse og opdragelse
til selvstændighed. Analyserne af kvantitative data bygger på bivariate
statistiske analyser og på multivariate analyser under anvendelse af DI-
GRAM-metoden.
Resultater
Antagelse 1 kan ikke bekræftes i sin helhed. Der er ikke signifikante
forskelle på elitegruppen og ikke-elitegruppen, hvad angår social baggrund
opgjort på socialgrupper (første del af antagelse 1) Derimod er der
vist indre forskelle inden for elitegruppen. Analysen viser nemlig, at tennisgruppen
skiller sig ud fra de andre grupper som en højstatusgruppe
(p

Antagelse 3 er bekræftet gennem undersøgelsens kvantitative analyser .
Der er konstateret statistiske sammenhænge mellem børns kompetence
og positiv træneroplevelse (p

der et vist grundlag for at hævde ud fra 10-årsundersøgelsen og eliteidrætsundersøgelsen.
Social integration og kompetence: børns kompetence ser ud til at blive
påvirket af deres sociale og kulturelle relationer, det er en antagelse ser
ud til at finde bekræftelse. Det gælder børns sociale netværk i skolen,
der er af afgørende betydning for deres trivsel/kompetence, det samme
synes at være tilfældet for børns udvikling af kompetence i idrætsmiljøer.
Unges kulturbrug kan ses fra samme synsvinkel: trods svækket socialt
netværk kan et aktivt kulturmønster bidrage positivt til den del af kompetencen,
der handler om selvværd.
Samlet kan man derfor nå frem til den opfattelse, at med udgangspunkt i
en kompetencemodel, som den skitserede, er børns kompetenceudvikling
ikke direkte afhængig af forældrenes sociale vilkår. Der er snarere tale
om, at forældres værdier og holdninger (og dermed menneskelige støtte)
influerer på kompetenceudviklingen. Det betyder en styrkelse af koblingen
mellem vilkår, social integration og kompetence, både i snæver, familiemæssig
betydning – og i bredere social forstand, knyttet til sociale
netværk i institution, skole, kulturtilbud og kammeratnetværk. Der er
således grund til at antage, at børn og unge har visse kompensatoriske
muligheder i sociale netværk og kulturtilbud med hensyn til at udvikle de
kompetencer, der har at gøre med viden og selvværd.
Skal der på dette grundlag formuleres en mere almen model for de her
belyste sammenhænge, kan den skitseres således:
SOCIALE VILKÅR
SOCIAL INTEGRATION
KOMPETENCE
Ressourcemæssige gode sociale vilkår styrker den sociale integration –
og kompetence hos både forældre og børn. Det betyder positiv social
arv: forældre har overskud til at involvere sig med hensyn til deres børn
og til at ”bakke dem op” (fx i skole og fritidsliv), og børnene udviser
styrket kompetence både som socialt netværk, holdninger og selvværd.
Med hensyn til negativ social arv, kan modellen formuleres således:
sociale belastninger forøger sandsynligheden for negative spiralprocesser
17

hos både forældre og børn, der omfatter svækket social integration og
reduceret social kompetence 1 .
Kompetence er i disse undersøgelser opfattet som hovedsagelig ”uformelle”
eller, hvad der andre steder er betegnet som, ”bløde” kompetencer.
Det vil sige aspekter, der dækker børns udvikling i bred forstand.
Det giver begrebet kompetence en styrke med hensyn til livsnærhed – og
en svaghed: der er ofte tale om vanskelig empirisk dokumentation.
Der kan dog næppe være tvivl om, at kompetencebegrebet hensigtsmæssigt
kan indgå i belysninger af social arv og her give et bidrag, der både
er væsentligt, når der er tale om ressourcestærke og ressourcesvage
grupper. Kompetence kan både belyse positiv og negativ social arv.
I forlængelse heraf kan kompetencebegrebet også være relevant at inddrage,
når børns og unges kompensatoriske forsøg på at overvinde belastninger
skal belyses. Selvom handleplanet kan være svækket (fx i en
skolesammenhæng), kan videns- og selvplanet udvikles gennem sociale
netværk (hvad der er dokumenteret i adskillige nyere undersøgelser på
dette område). Det vil sige, at kompetencebegrebet kan indgå i en belysning
af mestring.
Disse overvejelser kan godt give anledning til at formode, at der i Danmark
ligger en umådelig ressource gemt i vores institutionsdækning. Her
ligger der kompensatoriske ressourcer for ikke mindst de børn, der
kommer fra en familiebaggrund, der er svag med hensyn til støtte og
kontakt. Det vil sige en antagelse om, at institutioner kan spille en aktiv
rolle i børns forsøg på at bryde en social arv.
En sådan antagelse forudsætter i imidlertid, at institutionsopholdet også
styrker de sider (planer) ved børns kompetence, der handler om ”viden”
og ”selvværd”. Det vil sige personlig udvikling – fremfor pasning og
beskæftigelse på et ”aktivitetsplan”. En sådan antagelses realisering i
praksis forudsætter en direkte satsning, som der ikke er særlig mange
tegn på i dag. Men mulighederne er tilstede.
1 Denne models negative spiralprocesser er kvantitativt belyst i undersøgelsen:
Opvækst med arbejdsløshed af Mogens Nygaard Christoffersen
(1996). De sociale belastninger hos forældregenerationen er belyst som
langtidsarbejdsløshed, svækket social integration som familieopløsning
og kriminalitet og reduceret kompetence som forekomst af symptomer.
Hos børnegenerationen ses stærkt forøget forekomst af svækket social
integration (anbringelser, flytninger, vold, kriminalitet) og reduceret
kompetence (symptomer og selvmord).
18

Policy-anbefalinger
De danske undersøgelser, der er omtalt i dette notat, giver et vist
grundlag for at fremlægge følgende forslag - eller anbefalinger af forskellige
former for foranstaltninger - der kan afbøde negative konsekvenser
af social arv. Der inddrages anbefalinger på indsatsområder, der
handler om skolen, familien og bredere kulturtilbud, herunder fx idrætten.
Desuden fremlægges anbefalinger af forskningsindsatser, som
fremmer muligheder for at opnå ny viden – gennem typer af data, som i
højere grad inddrager børn og unge i et aktørperspektiv. Det vil endvidere
sige belyser den del af begrebet social arv, som drejer sig om holdninger,
adfærd og kompetence hos forældre – og samspillet mellem børn
og forældre.
Skolen og institution
Betydningen af de sociale sider ved børns liv i institution og skole erkendes
tydeligere i disse år. Det betyder øget vægt på det sociale miljø,
på lærer- og pædagogrollen, på forældreinddragelsen og på synliggjorte
værdier og normer. Det betyder også, at de eksisterende marginaliseringsprocesser
bliver erkendt som en del af ansvarsområdet for institution
og skole.
Mere konkret kan disse bestræbelser formuleres som et ønske om at:
• fokusere på et bredt kompetencebegreb frem for snævert på kognitiv
indlæring af færdigheder
• styrke institution og skole som en del af børns kulturelle udvikling
og herunder styrke børns egen rolle som aktører i og medansvarlige
for det sociale miljø i institution og skole,
• styrke indsatsen for den svage gruppe ved bevidst at arbejde for social
integration og en kompetenceudvikling, der omfatter de personlige
aspekter
• inddrage både individplan og miljøplan ved at øge bevidstheden hos
voksne, det vil sige forældre og lærere, om betydningen af børns
udvikling af social kompetence, og i den forbindelse: rækkevidden
af, hvordan de selv fungerer som kompetencemodeller,
• se på institutionens og skolens værdier, der formidles vedrørende
social kompetence i skolemiljøet.
Familien
Der har i tidens løb været fremsat mange udmærkede men på flere måder
også naive forslag, der sigtede på at styrke familiens egne muligheder for
at fremme deres børns kompetence. Blandt disse forslag er fx forældrekurser.
Som situationen er i Danmark er det mest nærliggende at se perspektiver
i retning af indsatser, der skaber en bedre tilknytning mellem
19

institution/skole og svage forældre - som med andre ord sigter mod både
forældres og børns sociale integration.
Børneperspektiv
Børneperspektivet lægger op til, at en bevidst satsning i retning af kompetence
må omfatte, at børn selv inddrages mere direkte. Det vil sige:
• at bygge på børns perspektiver i langt større omfang i det mindste
som supplement til forældres og læreres syn på børns problemstillinger
• at udvikle nye perspektiver og begreber, der i stærkere grad inddrager
børneperspektivet, herunder bl.a. begreber som indkredser forhold
mellem problemer og risiko opvejet imod ressourcer og kompetence
• at skifte perspektiv fra fejlsøgningsmodeller med problemer og
funktionsvanskeligheder til ressource- og kompetenceperspektiv
Sociale arenaer uden for skolen – medier/idræt
Gennem fritidsarenaer kan det lykkes at støtte sårbare børn og unge i
udvikling af nye kompetencer og andre sider og kvaliteter hos sig selv.
Dette kan ske ved at bygge videre på børns og unges egen motivation
som afsæt for udvikling af kompetence og mere dirkete styrke den sociale
integration.
Det kan fx finde sted ved at
• betragte medie- og computeradgang og støtte som sociale processer,
der kan fremme udviklingen af sociale netværk,
• give lige adgang til computerteknologi og støtte i aktiv, kreativ og
kritisk brug af moderne IT-teknologi gennem skole og fritidstilbud
• forstå børn og unges behov for og brug af kulturelle tilbud som en
mulighed for social integration og kompetenceudvikling. F.eks.
idrætten som en social og kulturel arena, der støtter børns modstandskraft
og herunder selvværd og kompetence i bred forstand.
Dette kræver en bevidsthed hos idrætsledere om deres betydning som
vigtige ressourcepersoner i børns og unge liv,
• sociale arenaer, som børn og unge søger i fritiden, f.eks. idrætsarenaer,
satser på at inddrage barnet i aktørrollen, bl.a. ved at støtte barnets
udvikling af kompetence på handle., videns- og på selvplanet. Det
kræver fra fx idrætsledere en øget bevidsthed om, at det er gennem
social støtte og barnets oplevelse af at blive ”taget alvorligt” som
menneske (aktør), at modstandskraft og robusthed fremmes.
Forskningen.
Der er mange ikke særligt godt belyste sider ved den sociale arv og det
komplekse samspil mellem vilkår, social integration og kompetence – i
både forældre- og børnegeneration. Men adskillige andre forskningsmæssige
spørgsmål kan anføres, fx ønsket om
20

• at kombinere og integrere forskellige forskningstraditioner og fagdiscipliner
i forbindelse med børns kompetenceudvikling og herunder
belyse og analysere børn i et helhedsperspektiv
• at undgå en skelnen mellem mikro- og makroperspektiv men se miljø-
og individperspektiv sammen som indbyrdes afhængige, teoretisk
og begrebsligt,
• at videreudvikle begreberne social kompetence set i risikoperspektiv
gennem undersøgelser, der inddrager børnene selv.
• at anvende forskningsdesign, som bidrager med nye typer data. Her
tænkes for det første på behov for at få data om de medierende sociale
processer, som finder sted mellem børn og forældre. For det andet
tænkes på data om børns og unges egne perspektiver på belastninger
og muligheder.
Referencer
Antonovsky, A. (1987) Unraveling the mystery of health. How people
manage stress and stay well. San Francisco: Jossy- Bass
Backe- Hansen, E. & Ogden, T. (red.)(1998). 10-åringer i Norden. Kompetanse,
risiko og oppvekstmiljø. København: Nordisk Ministerråd
Bandura, A. (1995). Exercise of personal and collective efficacy in changing
societies. I: Bandura, A. (Ed.) Self-efficacy in changing societies.
Cambridge University Press
Christensen,C.Lykke, Jerslev,S. A. & Thorup, J. (1998). Kroppe, billeder,
medier. København: Borgen/Medier
Christoffersen, M. Nygaard (1996). Opvækst med arbejdsløshed. Socialforskningsinstituttet,
rapport 96:14. København.
Drotner,K. & Povlsen,K.Klitgaard (1997). Tankestreger. Nye medier,
andre unge. København: Borgen/Medier.
Due, P. & Holstein, B (1997). Sundhed og trivsel blandt børn og unge.
Danmarks bidrag til en international undersøgelse. Københavns Universitet:
Institut for Folkesundhedsvidenskab
Fridberg m. fl (1997) Mønstre i mangfoldigheden. 15-18 åriges mediebrug
i Danmark.. København: Borgen/medier.
21

Harter, S. (1990). Causes, correlates aand the functional role of global
self-worth: A life span perspective. I: Sternberg, R. J. & Kolligan,J.
(eds.) Competence considered. New Haven: Yale University Press (67-
97).
Jensen, B & Hjorth Andersen, B. (1998). Børns og eliteidræt – i tal. Delrapportering
af et forskningsprojekt. Københavns Universitet: Institut
for Idræt.
Jensen, B. (1999). Kompetencebegrebet - anvendt i en analyse af børns
trivsel i eliteidrætten. Ph. D. Afhandling indleveret til bedømmelse ved
Danmarks Lærerhøjskole. København, April 1999.
Jonsson, G. (1969). Det sociala arvet. Stockholm: Tidens Förlag
Kohn, M. L: (1971). Social class and parent-child relationships. I: Anderson,
M. (ed.) Sociology of the family. Harmondsworth: Penguin
Ogden, T. (1997). Risiko, sosial kompetanse og forebyggende arbeid i
skolen. I: Klepp,K. & Aarø (red). Ungdom, livsstil og helsefremmende
arbeid. Oslo: Universitetsforlaget, 205-213
Rutter, M (1987). Psychosocial resilience and protective mechanisms.
American Journal of Orthopsychiatric Association, 57, 316-330.
Schultz Jørgensen, P. (1998). Unge i en risikogruppe – og deres mediebrug.
En undersøgelse af mediebrug blandt 15-18årige uden for uddannelse
og job. Paper – ikke publiceret endnu
Schultz Jørgensen, P & Ertmann, B (1997) Skoletrivsel blandt 11-
15årige børns i Danmark. Nordisk Psykologi, 1997, 49 (4), 287-308
Vinnerljung, B. (1998). Socialt arv. I: Denvall, V. & Jacobson, T. (red.)
Vardagsbegreb i socialt arbete. Ideologi, teori och praktik. Stockholm:
Nordstedts Juridik AB.
Werner, E. & Smith, R. (1992). Overcoming the odds. New York: Cornell
University Press
22