Kvalitet af kodningen i Landspatientregisteret vedrørende ulykker

si.folkesundhed.dk

Kvalitet af kodningen i Landspatientregisteret vedrørende ulykker

2. Datamateriale og metode

Da analysen er baseret på sammenligning af kodning, vil vi først kort omtale de

relevante klassifikationer.

2.1 ICD-10

Diagnoser i forbindelse med sygdom eller skader efter ulykker kodes efter den

internationale sygdomsklassifikation ICD (International Classification of Diseases). Den

seneste udgave af denne klassifikation er ICD-10 som blev publiceret af WHO i 1992

og indført i Danmark i 1994. Ifølge denne klassifikation begynder alle diagnosekoder

med et bogstav, efterfulgt af 3 tal med et punktum efter de første 2 tal, f.eks. er

diagnosen for hjernerystelse S06.0. Skadesdiagnoserne begynder med S eller T. Hertil

kommer en gruppe diagnosekoder der begynder med Z. Disse er ikke egentlige

diagnoser, men relaterede til skadestuekontakten, f.eks. Z04.1 ”Undersøgelse og

observation efter færdselsulykke” Der er dog en række andre diagnoser end S- T- og Zgruppen,

der kan være ulykkesrelaterede, f.eks. akut alkoholforgiftning, F10.0,

øjenbetændelse, H10.9 og lændesmerter M54.5.

ICD-10 indeholder desuden en klassifikation af ydre årsager til skader (disse koder

begynder med V, W,X,Y). Disse koder angiver både skadesmekanismen og

kontaktårsagen, f.eks. W25 ”ulykke, kontakt med skarpt glas”. For køretøjsulykker

angiver ICD-10 koderne både transportform og modpart.

2.2 NOMESKO

I Danmark benyttes klassifikation af de ydre årsager i V,W,X,Y-grupperne fra ICD-10

kun ved dødsårsagsregistreringen. I sygehusregistreringen er der siden 1987 i stedet

benyttet den nordiske ulykkesklassifikation (udviklet af NOMESKO), hvor de ydre

årsager kodes efter flere dimensioner, nemlig følgende:

Kontaktårsag (sygdom, ulykke, vold, selvskade, senfølge, andet, uoplyst)

Skadesmekanisme (f.eks. fald, forgiftning)

Transportform (f.eks. fodgænger, cyklist)

Modpart (f.eks. eneulykke, personbil)

Hertil kommer koder der giver yderligere information om ulykkesomstændighederne:

Sted for ulykken (f.eks. boligområde, idrætsområde)

Aktivitet i ulykkesøjeblikket (f.eks. erhvervsarbejde, idræt, leg og fritidsaktivitet)

Ovennævnte gælder såvel Landspatientregisteret som Ulykkesregisteret. Der er dog som

nævnt nedenfor nogle forskelle mellem Landspatientregisteret og Ulykkesregisteret,

som skyldes brug af henholdsvis forskellige versioner og detaljeringsgrader af

NOMESKO klassifikationen.

16

More magazines by this user
Similar magazines