Brug af sundhedsvæsenet - Statens Institut for Folkesundhed

si.folkesundhed.dk

Brug af sundhedsvæsenet - Statens Institut for Folkesundhed

75

Brug af sundhedsvæsenet

Kapitel 5.

Brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter

5.1 Indledning og læsevejledning

Kapitlet omhandler kontakten til sundhedsvæsenet, herunder brug af medicin og brug af forebyggende

ordninger. Desuden indgår brug af alternativ behandling. Alle områder er udtryk for sundheds- og sygdomsadfærd.

Ved sundhedsadfærd forstås de handlinger, en person foretager med henblik på at bevare

eller forbedre sin sundhedstilstand. Ved sygdomsadfærd forstås de bevidste elle ubevidste handlinger

en person foretager for at afhjælpe eller mindske tegn på sygdom eller symptomer.

Størsteparten af den gennemgåede litteratur er baseret på registerundersøgelser.

Sidst i kapitlet er der en skematisk oversigt over litteratur fundet i litteratursøgningen, der direkte eller

indirekte beskriver sundheds- og sygdomsadfærd og brug af sundhedsvæsenet blandt etniske minoriteter.

Følgende områder er medtaget i kapitlet:

• Praktiserende læge

• Øjenlæge

• Øre-, næse-, halslæge

• Psykiater

• Indlæggelser på hospital og skadestue

• Medicinbrug

• Forebyggende tiltag (svangreomsorg, vaccination, screening)

• Fysioterapeut

• Psykolog

• Tandlæge

• Alternativ behandling


Brug af sundhedsvæsenet

5.2 Praktiserende læge

Danmark

Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at i alle etniske grupper havde kvinder et højere

gennemsnitligt antal besøg hos praktiserende læge end mænd (se figur 5.2a). I de fleste grupper havde

kvinderne omkring dobbelt så mange årlige besøg. Libanesere havde det største antal besøg hos

praktiserende læge om året, efterkommere havde det mindste.

Antal

Skandinavien

10

8

6

4

2

0

Praktiserende læge

- Antal besøg om året

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

Figur 5.2a

Kilde: Ingerslev, 2000

Af Socialstyrelsens undersøgelse fremgår det, at kontaktmønstret til praktiserende læger blandt forskellige

etniske minoriteter var anderledes end blandt svenskere. De fire undersøgte etniske minoriteter

havde alle flere kontakter med deres praktiserende læge end svenskere, med undtagelse af telefoniske

konsultationer. Primært polakker samt chilenske og tyrkiske mænd havde færre telefoniske kontakter

til lægen end svenskerne.

Det ses af en mere detaljeret beskrivelse af denne del af Socialstyrelsens undersøgelse, at hver tiende

svensker havde et ikke-mødt behov for konsultation, tilsvarende havde 21-29% af de etniske minoriteter

ikke-mødte behov (Hjern et al., 2001).

I den norske HUBRO-undersøgelse havde mandlige ikke-vestlige indvandrere flere kontakter til deres

praktiserende læge end svenskere og vestlige indvandrere. Det samme gjaldt for kvinderne, med undtagelse

af de 30-årige. Flere nordmænd end ikke-vestlige indvandrere havde været meget tilfredse

ved deres sidste besøg.

Andre lande

I et hollandsk studie blev der fundet øget brug af praktiserende læger blandt tre ud af fire undersøgte

etniske minoriteter – tyrkere, marokkanere og surinamesere. Der var en svag tendens til, at den sidste

minoritetsgruppe (fra de Hollandske Antiller) havde benyttet praktiserende læger mindre end hollænderne.

Tyrkernes og surinamesernes øgede brug kunne til dels forklares ud fra deres helbreds-status,

76

Mænd

Kvinder


77

Brug af sundhedsvæsenet

mens marokkanernes øgede brug af praktiserende læger forblev signifikant ved kontrol for dette

(Stronks et al., 2001).

I et engelsk studie af 45-64-åriges selvvurderede helbred nævnes det, at pakistanere havde en større

andel end ’hvide’, der havde været mere end tre gange hos lægen inden for det seneste år, mens indere

og afrikansk-caraibere ikke havde et signifikant anderledes kontaktmønster (Chandola et al.,

2000).

Diskussion

Der var store forskelle mellem de etniske grupper, men der er en klar tendens til, at ikke-vestlige minoriteter

hyppigere har kontakt med deres praktiserende læger end baggrundspopulationen. Der er ligeledes

en tendens til, at kvinder oftere har kontakt til praktiserende læge end mænd. I Sundheds- og

sygelighedsundersøgelsen 2000 fandtes tilsvarende større brug af praktiserende læge blandt kvinder

end mænd (Kjøller et al., 2002).

Man bør være opmærksom på, at i visse studier kan det større forbrug blandt kvinder muligvis tilskrives

graviditets- og svangreundersøgelser.

5.3 Øjenlæge

Danmark

Rockwool Fondens undersøgelse viste, at flere kvinder end mænd havde benyttet øjenlæge (se figur

5.3a). Danskere, vestlige minoriteter, efterkommere og eksjugoslaver havde det laveste antal besøg

om året, mens pakistanere og iranere havde flest besøg hos øjenlæger.

Antal

25

20

15

10

5

0

Øjenlæge

- Antal besøg om året

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

Figur 5.3a

Kilde: Ingerslev, 2000

Mænd

Kvinder

Skandinavien

Socialstyrelsens undersøgelse viste ingen kønsforskelle med hensyn til nedsat syn, og kun små forskelle

de etniske grupper imellem.


Brug af sundhedsvæsenet

Diskussion

Der er en tendens til, at antallet af besøg hos øjenlæge er større blandt etniske minoriteter end i baggrundspopulationen.

Hverken den observerede forskel mellem minoritet og majoritet eller den observerede

kønsforskel med hensyn til øjenlægebesøg i den danske undersøgelse understøttes af de

svenske tal angående nedsat syn.

5.4 Øre-, næse-, halslæge

Danmark

Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at på nær blandt libanesere, havde kvinderne flere

besøg om året hos øre-, næse-, halslæger end mændene i alle etniske grupper (se figur 5.4a).

Antallet af besøg var højere blandt de fleste af de etniske minoriteter end blandt danskere. Tyrkere,

iranere, libanesere, polakker og pakistanere havde haft flest besøg hos øre-, næse-, halslæger, mens

vietnamesere, vestlige minoriteter og efterkommere havde haft færrest – også i forhold til danskere.

Antal

30

25

20

15

10

5

0

Øre-, næse, halslæge

- Antal besøg om året

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

Figur 5.4a

Kilde: Ingerslev, 2000

Skandinavien

Socialstyrelsens undersøgelse viste, at nedsat hørelse var oftere forekommende blandt mænd end

kvinder. Derudover hørte flest svenskere dårligt – 12% af mændene og 7% af kvinderne – mens færrest

polske og iranske kvinder havde dette problem, henholdsvis 3 og 4%.

Diskussion

Kvinder havde oftere end mænd været til øre-næse-halslæge i alle etniske grupper, men den observerede

kønsforskel med hensyn til brugen af øre-næse-halslæger i den danske undersøgelse kan ikke

forklares ud fra de svenske tal angående nedsat hørelse, da disse viser, at mændene havde dårligere

hørelse end kvinderne.

78

Mænd

Kvinder


79

Brug af sundhedsvæsenet

Blandt de fleste ikke-vestlige minoriteter havde flere mænd og kvinder været hos øre-næse-halslæge

end danske mænd og kvinder. Dette understøttes ikke af de svenske tal, der viser, at svenskere oftest

havde nedsat hørelse.

5.5 Psykiater

Danmark

Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at kvinder generelt havde et højere antal konsultationer

om året hos praktiserende psykiatere end mænd (se figur 5.5a). Der var dog en markant forhøjet

forekomst blandt libanesiske mænd i forhold til libanesiske kvinder.

Somaliere, vietnamesere og efterkommere havde haft langt færre konsultationer hos en praktiserende

psykiater end danskerne, mens libanesere, polakker, iranere og eksjugoslaver havde haft flere. Libanesiske

mænd og polske kvinder var med henholdsvis 14 og 12 konsultationer pr. 100 personer pr. år,

de grupper, hvor flest havde benyttet en praktiserende psykiater.

Antal

16

14

12

10

8

6

4

2

0

Praktiserende psykiater

- Antal konsultationer om året pr. 100 personer

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

Figur 5.5a

Kilde: Ingerslev, 2000

Mænd

Kvinder

Skandinavien

Af tallene fra Statens Folkhälsoinstitut fremgår det, at kvinder fra de fleste etniske minoriteter havde

en højere indlæggelsesrate på psykiatrisk afdeling end de svenske – med undtagelse af bosniske og

tyrkiske kvinder havde alle en signifikant højere rate. Blandt mændene havde finner, polakker, iranere

og irakere en signifikant højere indlæggelsesrate end svenske mænd, mens bosniere, tyrkere, sydog

mellemamerikanere samt asiater havde en signifikant lavere rate.

I en svensk undersøgelse af kvinder i den fødedygtige alder havde alle etniske minoriteter en signifikant

højere risiko for førstegangsindlæggelse på psykiatrisk hospital end svenske kvinder (Robertson

et al., 2003).


Brug af sundhedsvæsenet

Diskussion

Det tyder på, at kvinder fra etniske minoriteter har en forhøjet risiko for indlæggelse på psykiatrisk afdeling

og benytter praktiserende psykiatere mere end kvinder fra baggrundsbefolkningen. For mændenes

vedkommende er det sværere at konkludere noget på tværs af de etniske grupper, men fælles

for det danske og det svenske studie er, at polske og iranske mænd havde haft flere kontakter til psykiatere

end danske og svenske mænd. Der er store forskelle mellem de etniske grupper i forbindelse

med brugen af både praktiserende psykiatere og psykiatrisk afdeling, men for langt de fleste grupper

gælder det, at kvinderne havde flere konsultationer med en psykiater end mændene.

5.6 Indlæggelser på hospital og skadestue

Danmark

Af Rockwool Fondens rapport fremgår det, at kvinder med anden etnisk herkomst end dansk havde

langt flere hospitalsindlæggelser end danske, mens mænd havde stort set samme antal uanset hvilken

etnisk gruppe, de kom fra (se figur 5.6a). Især somaliske kvinder havde haft mange indlæggelser;

2-3 gange flere end kvinderne fra alle andre etniske grupper. Både mænd og kvinder fra etniske minoriteter

havde lidt oftere været på skadestuen end danske mænd og kvinder (se figur 5.6b).

Af figurerne ses det, at vietnamesiske mænd havde det laveste antal skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser.

Antallet af hospitalsindlæggelser pr. år blandt efterkommere svarede til danskeres, mens

antallet af skadestuebesøg var noget højere. Mandlige efterkommere havde haft mere end dobbelt så

mange skadestuebesøg som danske mænd og også væsentligt flere end de andre etniske minoriteter.

Antal

70

60

50

40

30

20

10

0

Hospital

- Antal indlæggelser om året pr. 100 personer

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

Figur 5.6a

Kilde: Ingerslev, 2000

80

Mænd

Kvinder


Antal

45

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Skadestue

- Antal kontakter om året pr. 100 personer

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

Figur 5.6b

Kilde: Ingerslev, 2000

81

Brug af sundhedsvæsenet

Mænd

Kvinder

I en undersøgelse af etniske minoriteters brug af skadestuen på Bispebjerg Hospital, havde eksjugoslaver,

somaliere og tyrkere oftere besøgt skadestuen end danskere i optagelsesområdet, mens andre

etniske minoriteter, primært vestlige, havde haft færre besøg (Nørredam et al., 2004).

Skandinavien

Socialstyrelsens undersøgelse viser, at flere iranske og tyrkiske mænd end svenske havde været på

hospitalet inden for de seneste tre måneder. Forskellene var små men dog statistisk signifikante.

Et svensk registerstudie af kvinder i den fødedygtige alder viser, at ikke-europæiske flygtninge havde

den højeste indlæggelsesrate på hospital i en femårig undersøgelsesperiode, og at risikoen for at

have været indlagt minimum én gang var 25% højere blandt disse i forhold til svenskere. Andengenerationsindvandrere

og finske arbejdere havde også en let forhøjet risiko for at have været indlagt.

Tallene ændredes ikke, da der blev undersøgt for en effekt af socioøkonomisk status mm. (Robertson

E, Malmström M 2003).

Et svensk specialstudie af 70-årige viser, at kun nordiskfødte indvandrere havde været indlagte oftere

end svenskere, men forskellene var små alle etniske grupper imellem – mellem 2,3% og 3,0% havde

været indlagt i løbet af en 6-årig periode. Der var heller ikke de store forskelle mellem grupperne med

hensyn til indlæggelsestiden. Selvom denne var gennemsnitligt længere for afrikanere, asiater og folk

fra middelhavslandene end for svenskere, skyldtes dette, at enkelte i disse grupper havde haft så lang

indlæggelsestid, at den gennemsnitlige indlæggelsestid var øget, mens flertallet havde været indlagt i

kortere tid end svenskerne (Silveira et al., 2002).

Diskussion

Etniske minoriteter har oftere end baggrundspopulationen været indlagt på hospital, men forskellene

er små. At kvinder har haft flere indlæggelser end mænd i alle grupper, og at kvinder med anden etnisk

herkomst end dansk har haft langt flere indlæggelser end danske, kan muligvis forklares med antallet

af indlæggelser i forbindelse med fødsler. De hyppigere skadestuebesøg kan muligvis forklares

med usikkerhed ved akut sygdom.


Brug af sundhedsvæsenet

5.7 Medicinbrug

Danmark

I en spørgeskemaundersøgelse af selvrapporteret medicinbrug blandt 11-, 13- og 15-årige piger og

drenge, havde især piger fra etniske minoriteter et højere medicinbrug end danske. Piger fra vestlige

minoriteter havde et signifikant forhøjet brug af piller mod hovedpine, mavepine og nervøsitet. For

drenge fra vestlige minoriteter var brugen af piller mod nervøsitet også signifikant højere end blandt

danske drenge. Der var ikke noget signifikant forhøjet medicinbrug blandt drenge fra ikke-vestlige minoriteter,

mens piger fra disse havde et signifikant forhøjet brug af piller mod mavepine og nervøsitet

samt sovepiller i forhold til danske piger (Holstein et al., 2005).

I en undersøgelse af 1000 muslimske indvandrere nævnes det, at indvandrere har et ’stort forbrug af

smertestillende midler’, inklusiv beroligende midler, men hvor stort og hvilke medikamenter, der er tale

om, oplyses ikke (Khan et al., 2002b).

Skandinavien

Socialstyrelsens undersøgelse viser, at kvinder fra de fire undersøgte etniske minoriteter brugte sovemidler

oftere end svenske kvinder. Det samme gjorde sig gældende for mænd, om end i mindre

grad. Der var samme mønster med hensyn til brugen af antidepresiva og beroligende medicin, sidstnævnte

gjaldt ikke for polakkerne, der havde taget beroligende medicin sjældnere end svenskerne.

I en svensk undersøgelse af brugen af benzodiazepiner, var forbruget blandt kvinder højest blandt

flygtninge (8,6%) og lavest blandt finner (3,6%). For mændenes vedkommende var det højest blandt

sydeuropæere (6,4%) og lavest blandt svenskere (2,5%). Det højere indtag af benzodiazepiner forblev

kun signifikant blandt kvindelige flygtninge og polske mænd, når der blev undersøgt for en effekt af

socioøkonomisk status mm. (Bayard-Burfield et al., 2000).

Andre lande

Et hollandsk studie viser, at forbruget af receptpligtig medicin var højere blandt tre ud af fire undersøgte

etniske minoriteter end i baggrundsbefolkningen. Overforbruget kunne dog forklares ved socioøkonomisk

status (Stronks et al., 2001).

Diskussion

Det tyder på, at der er et overforbrug af receptpligtig medicin blandt etniske minoriteter, også blandt

børn. En stor del af overforbruget skyldtes sandsynligvis forskelle i socioøkonomisk status mellem minoritet

og majoritet, men dette er ikke ensbetydende med, at der ikke er et overforbrug blandt etniske

minoriteter, kun at overforbruget kan forklares.

5.8 Forebyggende tiltag

5.8.1 Svangreomsorg og børnesundhed

Danmark

Af figur 5.8a-d fremgår det, at der er store forskelle mellem etniske minoriteter og danskere med hensyn

til brug af svangreomsorgen, mens forskellene er mindre, når det drejer sig om både jordemoderundersøgelser,

brugen af forebyggende børneundersøgelser og vaccinationsdækning.

I en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet havde etniske minoritetsbørns mødre meget forskellige

kontaktmønstre, hvad angår brugen af fødselsforberedelse, efterfødselskursus og mødregruppe,

men alle grupperne havde en meget lavere deltagelse end de danske mødre (se figur 5.8a). Især benyttede

ikke-danske mødre kun sjældent mødregrupper: 17% af de etniske minoritetsbørns mødre

havde deltaget i en mødregruppe sammenholdt med 71% af de danske.

82


procent

80

70

60

50

40

30

20

10

0

Fødselsforberedelse

Andel, der deltager i svangreomsorg

Efterfødselskursus

Figur 5.8a

Kilde: Just Jeppesen et al., 1998

83

Brug af sundhedsvæsenet

I Rockwool Fondens undersøgelse var der en tendens til, at kvinder fra etniske minoriteter havde lidt

færre jordemoderundersøgelser end danske, men forskellene var små (se figur 5.8b). Danske kvinder

går i gennemsnit til knap syv undersøgelser, mens somaliske kvinder i gennemsnit kun går til fem

undersøgelser.

Antal

8

7

6

5

4

3

2

1

0

Jordemoder

- Gennemsnitligt antal undersøgelser

Figur 5.8b

Kilde: Ingerslev, 2000

Mødregruppe

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

eksjugoslaver

tyrkere

pakistanere

irakere

sri lankanere

somaliere

danskere

Tosprogede børn havde signifikant sjældnere været til børneundersøgelse end danske børn (se figur

5.8c). Forskellene var dog små indtil 2-års alderen. Der var ligeledes små, men signifikante forskelle i

vaccinationsdækningen. Indtil 2-års alderen var der en større dækning blandt de tosprogede i forhold

til de danske børn, men danske børn havde oftest fået poliodråber i 2- og 3-årsalderen (se figur 5.8d).


Brug af sundhedsvæsenet

procent

procent

100

80

60

40

20

100

0

80

60

40

20

0

Kighoste 1 (5 uger)

Andel, der har været til forebyggende børneundersøgelse

forskellige alderstrin

5 uger 5 måneder 10, 12 eller

15 måneder

Kighoste 2 (9 uger)

Kighoste 3 (10 mdr.)

Di-Te-Pol 1 (5 mdr.)

Figur 5.8c

Kilde: Just Jeppesen et al., 2001

Di-Te-Pol 2 (6 mdr.)

Vaccinationsdækning

Di-Te-Pol 3 (10 mdr.)

HIB 1 (5 mdr.)

Figur 5.8d

Kilde: Just Jeppesen et al., 2001

Diskussion

Der er ikke store forskelle på danskere og etniske minoriteter, hvad angår brugen af forebyggende tilbud

til deres børn. Hverken mht. vaccinationsdækning, børneundersøgelser eller jordemoderbesøg.

Med hensyn til svangreomsorg er der større forskelle mellem danskere og etniske minoriteter. Det

nævnes i litteraturen, at der tidligere har været lavere grad af benyttelse af disse forebyggende tiltag,

og at stigningen kan skyldes, at børnene hyppigere har haft besøg af en sundhedsplejerske, og at

sundhedsplejersker ofte benytter tolk (sundhedsplejerskers besøg er planlagt i forvejen, hvilket gør det

nemmere at bestille tolk). Desuden findes der oversatte pjecer om de forskellige forebyggende tiltag,

der eksisterer i forbindelse med graviditet, fødsel og tidlig barndom (Just Jeppesen et al., 2001).

84

HIB 2 (6 mdr.)

2 år 3 år

HIB 3 (16 mdr.)

MFR 1 (15 mdr.)

Tosprogede

Danske

Tosprogede

Danske


85

Brug af sundhedsvæsenet

5.8.2 Screening

Danmark

Af en undersøgelse af brugen af tilbud om mammografiscreening fremgår det, at kvinder fra etniske

minoriteter havde benyttet tilbuddet sjældnere end danske, og at de desuden oftere havde foretaget et

passivt fravalg, det vil sige var udeblevet uden at give besked (se figur 5.8e). Pakistanske kvinder

havde den mindste andel, der var blevet screenet og den største andel, der var udeblevne. Polske

kvinders screeningsadfærd mindede meget om de danske kvinders.

procent

80

70

60

50

40

30

20

10

0

jugoslaver

pakistanere

Tilbud om mammografiscreening

polakker

tyrkere

Figur 5.8e

Kilde: Holk et al., 2002

danskere

Undersøgt

Fravalg

Udebleven

En anden undersøgelse har ligeledes fundet indikation på, at kvinder fra etniske minoriteter benytter

sig mindre af tilbud om mammografiscreening. For etniske minoritetskvinder havde mammografiscreening

ikke nogen effekt på tumorstørrelse, hvilket tolkes som et udtryk for, at de ikke havde benyttet

sig af tilbuddet om mammografiscreening i lige så høj grad som de danske kvinder (Nørredam et

al., 1999).

Diskussion

Ved begge undersøgelser af brugen af mammografiscreening var der mindre tilslutning til denne type

forebyggende undersøgelse blandt kvinder fra etniske minoriteter end der var blandt danske kvinder,

og det foreslås, at årsagerne måske kan findes i sproglige og kulturelle barrierer, uvidenhed om opbygningen

af det danske sundhedsvæsen og en lavere prævalens af brystkræft i hjemlandene

(Nørredam et al., 1999,Holk et al., 2002).


Brug af sundhedsvæsenet

5.9 Fysioterapeut

Danmark

Af Rockwool Fondens undersøgelse fremgår det, at kvinder fra alle etniske grupper oftere havde benyttet

fysioterapi end mænd (se figur 5.9a). Vietnamesiske og somaliske mænd samt mandlige efterkommere

havde fået færrest behandlinger, og kun libanesiske mænd havde benyttet fysioterapi oftere

end danske mænd. Danske kvinder havde benyttet fysioterapi oftere end kvinder fra de etniske minoriteter,

men der var store forskelle imellem disse. Vestlige og iranske kvinder havde benyttet fysioterapi

i samme omfang som danske kvinder, mens vietnamesere og efterkommere havde haft meget få behandlinger.

Figur 5.9a

Kilde: Ingerslev, 2000

Skandinavien

I Socialstyrelsens undersøgelse havde kvinderne i alle fire undersøgte indvandrergrupper en højere

andel (10-15%), der havde benyttet fysioterapi inden for en tre måneders periode end svenske kvinder

(8%). Blandt mændene havde chilenere (11%) og iranere (8%) en højere andel end svenske mænd

(5%).

Andre lande

I en hollandsk undersøgelse af etniske minoriteters brug af sundhedsvæsenet, var der i forbindelse

med brug af fysioterapi ikke signifikante forskelle mellem de etniske minoriteter og hollænderne

(Stronks et al., 2001).

Diskussion

250

200

150

100

50

0

Fysioterapi

- Antal behandlinger om året pr. 100 personer

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

Både de svenske og danske tal viser, at kvinder fra etniske minoriteter, ligesom svenske og danske

kvinder, benytter fysioterapi oftere end mænd. Der er ikke overensstemmelse mellem de danske tal

og tallene fra en svensk og en hollandsk undersøgelse i forhold til brugen af fysioterapi i forhold til

etnicitet. Brugen af fysioterapi beskrives i den danske undersøgelse som lavere blandt etniske minoriteter,

også blandt efterkommere end i baggrundsbefolkningen, mens den svenske og den hollandske

undersøgelse viser den modsatte tendens. Dette kan muligvis hænge sammen med forskelle i sundhedsvæsenets

organisation i de forskellige lande.

86

Mænd

Kvinder


5.10 Psykolog

87

Brug af sundhedsvæsenet

Danmark

Ved litteratursøgningen er der ikke fundet dansk litteratur om brugen af psykolog blandt etniske

minoriteter.

Skandinavien

I Socialstyrelsens undersøgelse er brugen af psykolog kort beskrevet, men det samme er ikke tilfældet

for svenskerne, og der er derfor ikke noget sammenligningsgrundlag 1 . Inden for de fire undersøgte etniske

minoriteter var der forholdsvis stor variation. Blandt kvinder var der flest chilenere (8%) og færrest

tyrkere (3%), der havde været til psykolog inden for de seneste tre måneder. For mænds vedkommende

havde flest iranere (5%) og færrest polakker (1%) været til psykolog i samme tidsrum.

I undersøgelsen var der endnu større variation i forhold til spørgsmålet om udækket behov for psykologhjælp.

Flest iranske kvinder (19%) og chilenske mænd (10%) havde et udækket behov, mens der

var færrest polske kvinder (7%) og mænd (6%), der havde et sådant.

5.11 Tandlæge

Danmark

Af Rockwool Fondens rapport fremgår det, at danskere meget oftere havde været til tandlæge end alle

etniske minoriteter (se figur 5.11a). Blandt de etniske minoriteter havde polske mænd og kvinder været

til flest undersøgelser hos tandlægen, mens somalierne havde haft absolut færrest besøg om året:

9 besøg pr. 100 somaliske mænd og 15 pr. 100 somaliske kvinder. De tilsvarende tal for danske

mænd og kvinder var henholdsvis 92 og 109. Efterkommere havde været meget sjældnere til tandlægen

end danskere. I alle etniske grupper benyttede kvinder tandlæge oftere end mænd, dog med undtagelse

af vestlige mænd og kvinder.

Antal

120

100

80

60

40

20

0

Tandlæge

- Antal undersøgelser om året pr. 100 personer

eksjugoslaver

iranere

libanesere

pakistanere

polakker

somaliere

tyrkere

vietnamesere

alle ikke-vestlige

efterkommere

vestlige

danskere

Figur 5.11a

Kilde: Ingerslev, 2000

Mænd

Kvinder

1 I SUSY-2000 oplyste 1,5% af danskere (1,0% blandt mænd og 2,0% blandt kvinder) at have været til psykolog inden for en 3 måneders periode (Kjøller et

al., 2002)


Brug af sundhedsvæsenet

Skandinavien

Af Socialstyrelsens undersøgelse fremgår det, at signifikant færre etniske minoriteter end svenskere

havde været til tandlægen inden for de seneste to år. Eksempelvis havde 21% af tyrkiske kvinder ikke

været til tandlægen, mens dette kun gjaldt 6% af de svenske. En specialanalyse viste, at socioøkonomisk

status ikke forklarede forskellene mellem de etniske minoriteter og svenskerne (Hjern et al.,

2000).

I den norske HUBRO-undersøgelse var der i forhold til nordmænd færre ikke-vestlige indvandrere i alle

aldersgrupper, der havde været til tandlægen inden for det seneste år.

Diskussion

Etniske minoriteter går meget sjældnere til tandlægen end baggrundspopulationen. I den danske undersøgelse

var det især somaliere, der ikke gik til tandlægen. Kvinder går lidt oftere til tandlægen end

mænd i alle etniske grupper, på nær blandt de vestlige minoriteter.

5.12 Alternativ behandling

Danmark

Af en undersøgelse af 1000 muslimske førstegenerationsindvandrere fremgår det, at 40% havde benyttet

alternativ behandling (Khan et al., 2002).

Af Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2000 fremgår det, at 41,3% af den danske befolkning på

et eller andet tidspunkt har benyttet naturlægemidler eller naturmedicin, og at 44,6% har benyttet alternative

behandlere (Kjøller et al., 2002).

Skandinavien

I en svensk undersøgelse af kulturelle og religiøse betydninger for forestillinger om sundhed og sygdom,

oplyste de fleste kvinder født i arabiske lande, at de ikke kendte til eller havde tillid til alternativ

medicin og naturlægemidler. Derimod benyttede mange af de jugoslaviskfødte kvinder naturlægemidler

– te, urter o.lign. – mens en del af de svenskfødte benyttede alternativ behandling som akupunktur,

og til dels naturlægemidler (Hjelm et al., 2003).

Diskussion

En del etniske minoriteter kommer fra lande med en anden organisering af sundhedsvæsenet. Det

kan give en formodning om, at de minoriteter, der kommer fra lande med en overvægt af lokale alternative

(traditionelle) behandlere, også vil benytte mere alternative behandlingsformer i værtslandet, fx

akupunktur og naturlægemidler. I dette litteraturstudie er der ikke fundet forskelle mellem etniske minoriteter

og baggrundsbefolkningen, hvad angår brugen af alternativ medicin og behandling. Omkring

40% af både baggrundsbefolkning og minoritetsgrupper har benyttet alternative behandlingsformer i

Danmark.

5.13 Emnespecifik oversigt over litteraturen

De forfattere eller undersøgelser, der står i kursiv har ikke beskrevet den enkelte etniske minoritet,

men har i stedet benyttet en samlebetegnelse for etniske minoriteter, som minoriteten hører ind under

– fx står studier af etniske minoriteter opgjort som ikke-vestlig eller arabisktalende i kursiv ved libanesere

og irakere.

De fulde referencer vil fremgå af den skematiske litteraturoversigt i kapitel 7.

88


89

Brug af sundhedsvæsenet

Tyrkere

Brug af sundhedsvæsenet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre

lande

Praktiserende læge Ingerslev O Hjern A (2001), Socialstyrelsen,

Grødtvedt et al 2002a

Øjenlæge Ingerslev O

Øre-, næse-, halslæge Ingerslev O

Psykiater Ingerslev O, Andreasen J

Indlæggelser Ingerslev O, Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001)

Medicinbrug Khan I (2002b),

Holstein BE

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Ingerslev O, Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001)

Hjern A (2001), Socialstyrelsen,

Statens Folkhälsoinstitut, Robertson

E, Silveira E

Socialstyrelsen, Bayard-Burfield

L (2001), Bayard-Burfield L

Stronks K, Uitewaal

P, Chandola

T

Stronks K

Stronks K

Timmermans DRM

Fysioterapeut Ingerslev O Hjern A (2001) Stronks K

Psykolog Socialstyrelsen

Tandlæge Ingerslev O Socialstyrelsen, Hjern A (2000),

Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling Khan I (2002a)

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst Said AM, el Youssef W

Fødsler Ingerslev O, Just Jeppesen

K, Essén B

Eskild A Carballo M

Abort Ingerslev O Eskild A Carballo M

Eksjugoslaver

Brug af sundhedsvæsenet

Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra andre

lande

Praktiserende læge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a Chandola T

Øjenlæge Ingerslev O

Øre-, næse-, halslæge Ingerslev O

Psykiater Ingerslev O, Andreasen J

Indlæggelser Ingerslev O, Nørredam M Statens Folkhälsoinstitut, Robertson

E, Silveira E

Medicinbrug Holstein BE Bayard-Burfield L (2000)

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Ingerslev O, Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001)

Fysioterapeut Ingerslev O

Psykolog

Tandlæge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling Hjelm K

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst

Fødsler Ingerslev O, Just Jeppesen

K, Essén B

Eskild A

Abort Ingerslev O Eskild A


Brug af sundhedsvæsenet

Irakere

Brug af sundhedsvæsenet

Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra

andre lande

Praktiserende læge

Øjenlæge

Øre-, næse-, halslæge

Grødtvedt et al 2002a Chandola T

Psykiater Andreasen J

Indlæggelser Nørredam M Statens Folkhälsoinstitut,

Robertson E, Silveira E

Medicinbrug Holstein BE,

Khan I (2002b)

Bayard-Burfield L (2000)

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Nørredam M, Just Jeppesen

K (1998), Just Jeppesen

K (2001)

Fysioterapeut

Psykolog

Tandlæge Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling Kahn I (2002a) Hjelm K

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst Said AM, el Youssef W

Fødsler Just Jeppesen K, Essén B Eskild A

Abort Eskild A

Libanesere

Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra

andre lande

Praktiserende læge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a Chandola T

Øjenlæge Ingerslev O

Øre-, næse-, halslæge Ingerslev O

Psykiater Ingerslev O, Andreasen J

Indlæggelser Ingerslev O, Nørredam M Statens Folkhälsoinstitut,

Silveira E, Robertson E

Medicinbrug Holstein BE,

Kahn I (2002b)

Bayard-Burfield L (2000)

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Ingerslev O, Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001)

Fysioterapeut Ingerslev O

Psykolog

Tandlæge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling Kahn I (2002a) Hjelm K

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst Said AM, el Youssef W,

Fødsler Ingerslev O, Essén B Eskild A

Abort Ingerslev O Eskild A

90


91

Brug af sundhedsvæsenet

Pakistanere

Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra

andre lande

Praktiserende læge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a Chandola T

Øjenlæge Ingerslev O

Øre-, næse-, halslæge Ingerslev O

Psykiater Ingerslev O, Andreasen J

Indlæggelser Ingerslev O, Nørredam M Robertson E, Silveira E,

Statens Folkhälsoinstitut

Medicinbrug Khan I (2002b), Holstein BE Bayard-Burfield L (2000)

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Ingerslev O, Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001)

Fysioterapeut Ingerslev O

Psykolog

Tandlæge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling Khan I (2002a)

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst Said AM, el Youssef W

Fødsler Ingerslev O, Just Jeppesen

K, Essén B

Eskild A Carballo M

Abort Ingerslev O Eskild A Carballo M

Somaliere

Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra

andre lande

Praktiserende læge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a Chandola T

Øjenlæge Ingerslev O

Øre-, næse-, halslæge Ingerslev O

Psykiater Ingerslev O, Andreasen J

Indlæggelser Ingerslev O, Nørredam M Statens Folkhälsoinstitut (psyk.

afd. og alko), Robertson E, Silveira

E

Medicinbrug Holstein BE Bayard-Burfield L (2000)

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Ingerslev O, Nørredam M,

Kristensen LD, Just Jeppesen

K (1998), Just Jeppesen

K (2001)

Fysioterapeut Ingerslev O

Psykolog

Tandlæge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst el Youssef W

Fødsler Ingerslev O, Just Jeppesen

K, Essén B

Eskild A Carballo M

Abort Ingerslev O Eskild A Carballo M


Brug af sundhedsvæsenet

Iranere

Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra

andre lande

Praktiserende læge Ingerslev O Socialstyrelsen, Hjern A (2001),

Grødtvedt et al 2002a

Chandola T

Øjenlæge Ingerslev O

Øre-, næse-, halslæge Ingerslev O

Psykiater Ingerslev O, Andreasen J

Indlæggelser Ingerslev O, Nørredam M Socialstyrelsen, Hjern A (2001),

Statens Folkhälsoinstitut, Silveira

E, Robertson E

Medicinbrug Khan I (2002b),

Holstein BE

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Ingerslev O, Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001)

92

Socialstyrelsen, Bayard-Burfield

L (2001), Bayard-Burfield L

(2000)

Fysioterapeut Ingerslev O Hjern A (2001)

Psykolog

Tandlæge Ingerslev O Socialstyrelsen, Hjern A (2000),

Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling Khan I (2002a)

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst Said AM, el Youssef W

Fødsler Ingerslev O, Essén B Eskild A

Abort Ingerslev O Eskild A

Polakker

Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra

andre lande

Praktiserende læge Ingerslev O Hjern A (2001), Socialstyrelsen,

Grødtvedt et al 2002a

Chandola T

Øjenlæge Ingerslev O

Øre-, næse-, halslæge Ingerslev O

Psykiater Ingerslev O, Andreasen J

Indlæggelser Ingerslev O, Nørredam M Socialstyrelsen, Statens Folkhälsoinstitut,

Hjern A (2001), Silveira

E, Robertson E

Medicinbrug Holstein BE Socialstyrelsen, Bayard-Burfield

L (2001), Bayard-Burfield L

(2000)

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Ingerslev O, Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001)

Fysioterapeut Ingerslev O Hjern A (2001)

Psykolog Socialstyrelsen

Tandlæge Ingerslev O Socialstyrelsen, Hjern A (2000),

Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst

Fødsler Ingerslev O, Essén B

Abort Ingerslev O


93

Brug af sundhedsvæsenet

Vietnamesere

Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra

andre lande

Praktiserende læge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a Chandola T

Øjenlæge Ingerslev O

Øre-, næse-, halslæge Ingerslev O

Psykiater Ingerslev O, Andreasen J

Indlæggelser Ingerslev O, Nørredam M Robertson E, Silveira E, Statens

Folkhälsoinstitut

Medicinbrug Holstein BE Bayard-Burfield L (2000)

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Ingerslev O, Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001)

Fysioterapeut Ingerslev O

Psykolog

Tandlæge Ingerslev O Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst

Fødsler Ingerslev O, Essén B Eskild A

Abort Ingerslev O Eskild A

Etniske minoriteter fra andre lande end de ovenstående eller blandt ikke-definerede

undersøgelsespopulationer

Brug af sundhedsvæsnet Dansk litteratur Skandinavisk litteratur Litteratur fra

andre lande

Praktiserende læge Dyhr L (2000) Hjern A (2001), Socialstyrelsen, Stonks K,

Øjenlæge

Øre-, næse-, halslæge

Grødtvedt et al 2002a

Chandola T

Psykiater Andreasen J

Indlæggelser Nørredam M Socialstyrelsen, Robertson E,

Silveira E, Statens Folkhälsoinstitut,

Hjern A

Stronks K

Medicinbrug Khan I (2002b),

Socialstyrelsen, Bayard-Burfield Stronks K

Holstein BE

L, Bayard-Burfield L (2001)

Forebyggende tiltag

(screening, svangreomsorg,

vaccination)

Nørredam M,

Just Jeppesen K (1998),

Just Jeppesen K (2001),

Kristensen LD

Timmermans DRM

Fysioterapeut Hjern A Stronks K

Psykolog Socialstyrelsen

Tandlæge Hjern A (2001), Socialstyrelsen,

Grødtvedt et al 2002a

Alternativ behandling Khan I (2002a) Hjelm K

Områder, der ikke er med i litteraturgennemgangen

Gyn/obst Said AM, el Youssef W

Fødsler Just Jeppesen K, Essén B Eskild A Carballo M

Abort Eskild A Carballo M


Brug af sundhedsvæsenet

5.14 Litteraturliste

1. Bayard-Burfield L, Sundquist J, Johansson SE. Self-reported long-standing psychiatric illness

and intake of benzodiazepines - A comparison between foreign-born and Swedish-born people.

Eur J Pub Health 2000;10:51-7.

2. Chandola T, Jenkinson C. Validating Self-rated Health in Different Ethnic Groups. Ethn Health

2000;5(2):151-9.

3. Hjelm K, Bard K, Nyberg P, Apelqvist J. Religious and cultural distance in beliefs about health

and illness in women with diabetes mellitus of different origin living in Sweden. Int J Nurs Stud

2003;40:627-43.

4. Hjern A, Grindefjord M. Dental Health and Access to Dental Care for Ethnic Minorities in Sweden.

Ethn Health 2000;5(1):23-32.

5. Hjern A, Haglund B, Persson G, Rosén M. Is there equity in access to health services for ethnic

minorities in Sweden? Eur J Pub Health 2001;11:147-52.

6. Holk I, Rosdahl N, Petersen K. Indvandrerkvinders brug af mammografiscreening. Ugeskrift for

Læger 2002;164(2):195-200.

7. Holstein BE, Hansen EH. Self-reported medicine use among adolescents from ethnic minority

groups. Eur J Clin Pharmacol 2005;61(1):69-70.

8. Ingerslev O. Mogensen G, Matthiessen P, red. Integration i Danmark omkring årtusindskiftet -

Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Rockwool Fonden, 2000.

9. Just Jeppesen K, Nielsen A. Tosprogede småbørn i Danmark. Socialforskningsinstituttet. 2001;

01:6.

10. Just Jeppesen K, Nielsen A. Etniske mionoritetsbørn i Danmark - det første leveår. København.

Socialforskningsinstituttet. 1998; 98:5.

11. Khan I, Qassim M. Sundhed og sygelighed hos indvandrere II. Månedsskr Prakt Lægegern

2002;80:557-68.

12. Kjøller M, Rasmussen N. Sundhed & Sygelighed i Danmark 2000... & udviklingen siden 1987.

Statens Institut for Folkesundhed. 2002.

13. Nørredam M, Krasnik A, Petersen J. Indvandrerkvinders adgang til det danske sundhedsvæsen -

Adgang til hospitalsbehandling blandt indvandrerkvinder med brystkræft sammenlignet med danske

kvinder. Ugeskrift for Læger 1999;161(31):4385-8.

14. Nørredam M, Krasnik A, Sørensen T, Keiding N, Michaelsen J, Sonne Nielsen A. Emergency

room utilization in Copenhagen: a comparison of immigrant groups and Danish-born residents.

Scand J Public Health 2004;32(1):53-9.

15. Robertson E, Malmström M, Sundquist J, Johansson S-E. Impact of country of birth on hospital

admission for women of childbearing age in Sweden: a five year follow up study. J Epidemiol

Community Health 2003;57:877-82.

16. Silveira E, Skoog I, Sundh V, Allebeck P, Steen B. Health and well-being among 70-year-old

94


95

Brug af sundhedsvæsenet

migrants living in Sweden - results from the H 70 gerontological and geriatric population studies

in Göteborg. Soc Psychiatry Psychiatr Epidemiol 2002;37:13-22.

17. Stronks K, Ravelli A, Reijneveld S. Immigrants in the Netherlands: Equal access for equal

needs? J Epidemiol Community Health 2001;55:701-7.

More magazines by this user
Similar magazines