FFoookkkuuuss

Dansk Skoleforening for Sydslesvig
Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Redaktionskomite:
Per Gildberg, Bent Borg
og Anders Molt Ipsen
Redaktion og layout:
Erich Kneiding
FOTOS: ERICH KNEIDING
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. september 2003 — 1
FLENSBORG. Undervisningsminister
Ulla Tørnæs
(V) besøger Sydslesvig i forbindelse
med Femmandsudvalgets
årlige besigtigelsesrejse
til mindretallets institutioner
i dagene 16.-17.
september.
Ulla Tørnæs kan dog kun
deltage i den første del af
rundrejsen, idet hun også
skal mødes med ministerpræsident
Heide Simonis i
Kiel, oplyser Femmandsudvalgets
formand, Eva Kjer
Hansen (V).
- Vi er meget glade over,
at undervisningsministeren
har kunnet afse tid til at se
på nogle af mindretallets
institutioner, siger Eva Kjer
Hansen.
Sammen med Femmandsudvalget
vil Ulla Tørnæs
tirsdag formiddag,16. september,
besøge danske institutioner
i Læk. Det bliver
kirken, skolen og ungdomsforeningen.
Derpå drager undervisningsmisteren
straks videre
til Kiel, hvor hun vil drøfte
mindretalsforhold og grænseoverskridendeundervisningsspørgsmål
med Slesvig-Holstensministerpræsident,
Heide Simonis, over
en arbejdsfrokost mellem
kl. 12 og 14.
Fermmandsudvalget
fortsætter selv videre til
www.skoleforeningen.de
Skolerne skal ikke spare helt så meget
Lyspunkt. Skoleforeningens
økonomi har
fået det kidt bedre.
Skolerne får nogle
penge tilbage.
FLENSBORG. Styrelsen
har besluttet at justere
driftsbudgettet for i år i
opadgående retning og tilbagekalde
ca. en tredjedel
af de besparelser på næsten
en million euro, som har
været anset for nødvendige
på grund af uforudsete
stigninger i lønsummen og
de sociale udgifter.
Baggrunden er, at prisindekset
er steget mindre end
ventet samtidig med, at
delstatsregeringen i Kiel
foreløbig har udskudt sine
omstridte planer om
nedskæringer på børnehaveområdet.
- Det er glædeligt, at vi
nu kan tilbageføre nogle af
de penge, vi har måttet
Stabil udvikling på
de danske skoler
FLENSBORG. Den
stabile udvikling på
de danske skoler i
Sydslesvig ser ud til
at fortsætte.
I år er 541 børn
blevet indskolet i 1.
klasse. Det er 20 flere
end i fjor, og det
opvejer nogenlunde
den forholdsvis store
årgang, der har afsluttet
skolegangen.
Ved det ny skoleårs
begyndelse lå
det samlede elevtal
på mindretallets 49
skoler på stort set
samme niveau som
ved sidste års skolestart:
5753 - kun otte
færre end i fjor.
- Den stabile udvikling,
som vi har
oplevet i de senere
år, ser foreløbig ud
til at fortsætte, siger
skoledirektør Anders
Molt Ipsen, men
han slår samtidig
koldt blod i vandet:
- Det er ikke sikkert,
om udviklingen
holder. Nok kan vi
iagttage en stigende
tendens i børnehaverne,
men i de kommende
år vil store
årgange forlade vore
skoler.
På amtsplan tegner
skolerne i Slesvig-Flensborg
og
Nordfrisland sig for
den største fremgang.
I de to amter er der
blevet indskolet
henholdsvis 203
(sidste år 192) og 128
(113) nye elever i 1.
klasse.
I Flensborg by er
120 børn (minus 3)
begyndt i 1. klasse
og i Rendsborg-
Egernførde Amt 90
(minus 3).
De tre skoler med
den procentuelt
største nytilgang er
Bredsted Danske
Skole med 29 nye
førsteårslever, det er
16 mere end i fjor,
Trene-Skolen i Tarp
med 18 nybegyndere
(plus 11) og Vyk
Danske Skole på
Før, som har fået syv
nye førsteårselever
mod fire i fjor.
Erich Kneiding
spare væk, siger Skoleforeningens
formand, Lone
Schuldt. Hun understreger
dog, at det kun gælder for i
år. Hvordan økonomien vil
se ud til næste år, tør hun
slet ikke spå om.
Fuldt bloktilskud
For skolernes vedkommende
betyder budgetjusteringen
bl.a., at de helt slipper
for nedskæringer i bloktilskuddet
til bl.a. undervisningsmateriale.
Det drejer
FOTO: JENS PEDER MEYER
Fokus på øerne. Efter måneders ophedet debat
om fællesskolen er stemnningen på Sild vendt til det
positive. Nye toner også på Før, hvor en helt ny
lærerstab har taget over og vil gøre den danske skole
i Vyk mere synlig i offentligheden. På billedet er
skoleinspektør Walter Johannsen i færd med at undervise
elever på Vesterland-Kejtum Danske Skole i
sløjd. Midtersiderne 4 og 5
sig om i alt 130.000 euro,
som skolerne nu får tilbageført.
Besparelser på i alt
100.000 euro på vedligeholdelseskontoen
er ligeledes
blevet annulleret, og på inventarkontoen
skal der nu
kun spares 15.000 euro
mod oprindelig 65.000.
Endvidere bortfalder besparelser
på hver 20.000
euro på områderne efteruddannelse
og edb-udstyr.
Endelig bliver besparel-
Første skoledag i Bredsted. Georg er ikke helt tryg ved fotografen.
Gudskelov er mor der.
Ferieparadis. Sommeren lakker mod enden,
men 42 børn fra Hostrup og Mårkær Børnehaver
nåede lige at opleve en herlig uge i sol og varme i
Hjerpsted. Der er rift om pladserne i Skoleforeningens
feriekoloni i det sønderjyske, som siden begyndelsen
af 1970erne har modtaget 700 børn i snit om
året. For forældrene er udgiften overkommelig: 25
euro pr. barn for fem dage. Side 6
serne på den særlige integrationsindsats
for svage
børnehavebørn nedsat fra
160.000 til 140.000 euro.
Det skulle give en ekstra
støttepædagog-time pr. barn
i snit.
Alle øvrige nedskæringer
på bl.a. individuel kursusvirksomhed,
lærernes timefordeling,konsulentordninger
og voksenundervisning
opretholdes.
En del af de besparelser,
der er opnået ved at afskaf-
fe de særlige pædagogiske
og faglige medhjælpere
samt idrætskonsulenten (i
alt 57.500 euro), har Styrelsen
besluttet at anvende til
en nyoprettet stilling som
pædagogisk konsulent i
Skoleforeningen. Konsulenten
skal bl.a. tage sig af
de opgaveområder, der hidtil
er blevet varetaget af de
faglige medhjælpere og
idrætskonsulenten.
Undervisningsministeren
besøger Sydslesvig
ARKIVFOTO
Erich Kneiding
Undervisningsminister Ulla
Tørnæs kommer på besøg.
Risum Børnehave og Risum
Skole og derfra til Nibøl,
hvor SSF byder på frokost.
Om eftermiddagen står
Bavnehøj-Skolen i Humtrup
på besøgsprogrammet.
Førstedagen af rundturen
slutter med en middag på
»Tetens Gasthof« i Sønder
Løgum, hvor SSWs tre
landdagsmedlemmer vil
orientere Femmandsudvalget
om mindretallets politiske
arbejde.
Om onsdagen skal Femmandsudvalget
se på Store
Vi Danske Skole og Spejdergården
Tydal. Rundturen
slutter med et besøg på
Flensborg Avis.
Erich Kneiding

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
ARKIVFOTO
Bent Borg, medlem af Skoleforeningens
styrelse
FLENSBORG. Tre af de
danske skoler i Sydslesvig
har fået ny leder ved skoleårets
begyndelse. Det er
Duborg-Skolen i Flensborg,
Vyk Danske Skole på
vadehavsøen Før og Ladelund-Tinningsted
Danske
Skole i Nordfrisland.
På Duborg-Skolen har
den 50-årige gymnasielærer
Ebbe Benedikt
Rasmussen fra Nykøbing/Mors
indtaget rektorstolen
efter Erik Jensen,
som er gået på pension.
Ebbe Rasmussen kommer
fra en stilling på Morsø
Gymnasium, hvor han
har undervist i mere end 20
år og tillige har varetaget
en del forvaltningsmæssige
opgaver. Han medbringer
således de nødvendige administrative
og pædagogiske
erfaringer til at kunne
lede en skole med omkring
1000 elever og ansatte.
I et tiltrædelsesinterview
med Flensborg Avis betegnede
Ebbe Rsmussen Duborg-Skolen
som et solidt
og professionelt drevet
gymnasium med et højt
fagligt niveau. På længere
sigt håber han, at det administrative
arbejde vil
levne ham tid til igen at
undervise i sit hovedfag,
dansk, så han ikke mister
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. september 2003 — 2
Velkommen til vore nye forældre
FOR SMÅ to år siden startede Skoleforeningen
og Flensborg Avis et
samarbejde, som dette nummer af
»Fokus« igen er et produkt af, nemlig
at informere om Skoleforeningens
virke og styrke kontakten med forældrene.
TAKKET være en generøs pengegave
fra A.P. Møller Fonden er det heldigvis
blevet muligt, at »Fokus« kan udkomme
ca. ti gange om året.
Også dette nummer indeholder en
række artikler om det, der dagligt
sker i Dansk Skoleforening for
Sydslesvig. Redaktionsgruppen
håber, at læserne ved gennemgang af
de mange artikler kan få en direkte
fornemmelse af, at der sker noget i
foreningen – at der er bevægelse på
mange fronter. For at nævne nogle få
emner:
DEN POSITIVE udvikling på fællesskoleområdet,
som forældrene i de
enkelte skoleområder i Sydslesvig
har stor andel i, er overordentlig
glædelig. Vi kan formodentlig i løbet
Elever fra hele Norden
gæster Duborg-Skolen
Udveksling. Gymnasieelever
fra Duborg-
Skolens fire nordiske
venskabsbyer holder
for første gang ungdomskonference
i
Flensborg.
FLENSBORG. 24
gymnasieelever fra Danmark,
Sverige, Norge og
Finland, ledsaget af en en
lærer fra hvert land, kommer
i denne weekend til
Flensborg, hvor de i de
næste seks dage skal deltage
i en projektuge med lige
så mange Duborg-elever.
Det er »Venskabsbyernes
Ungdomskonference«, som
i år er lagt til Flensborg, og
det er første gang, at Duborg-Skolen
er vært. Konferencen
har siden 1996
været holdt på skift mellem
gymnasierne i Århus,
Gøteborg, Bergen og Åbo
samt det danske gymnasium
i Sydslesvig.
Konferencen er tilrette-
lagt som en projektuge,
hvor de deltagende elever
skal beskæftige sig med tre
forskellige emnekredse.
Der bliver også tid til en
udflugt til Slesvig, Danevirke
og Vikingemuseet
Haithabu.
Fokus på mindretal
- Da seancen jo foregår i
Sydslesvig, har vi valgt at
sætte fokus på mindretallene
i Europa, fortæller
lektorerne Jørgen Milert og
Poul Pedersen, der står for
arrangementet.
Den ene arbejdsgruppe
skal således præsentere et
eller flere nationale mindretal
i sangform eller som
et musikstykke, mens den
anden gruppe skal beskæftige
sig med europæiske
mindretal bl.a. i lyset af
EUs forestående udvidelse.
Kun det tredje emne har
ikke umiddelbart noget
med mindretalsspørgsmål
at gøre. Her skal eleverne
så at sige lege ungturist i
Sydslesvig og udvikle et
Tre nye skoleledere
koncept til en alternativ
turistinformation for de
unge.
Hver gruppe får tilknyttet
to Duborg-lærere og en
af de ledsagende lærere
som »tovholdere« eller vejledere.
En dokumentationsgruppe
på ni Duborg-elever vil
fastholde konferencens
forløb i lyd og billede. »Offenener
Kanal« i Flensborg
stiller tre kamerahold og
redigeringsfaciliteter til
rådighed.
Den færdige film vil blive
kopieret til de nordiske
gæster og udsendt i »Offener
Kanal«. Hvis kvaliteten
ellers er i orden, håber Duborg-Skolen
også at få filmen
sendt i Danmark i
DRTV-Åbent.
Rejsekasse tom
Konferencen gør et kraftigt
indhug i Duborg-Skolens
finanser. Nok bliver de
nordiske elever indkvarteret
privat, men der er alligevel
udgifter på omkring
af ganske kort tid se tilbage på det
mangeårige tredelte skolesystems afløsning
af mere elevvenlige og tidssvarende
undervisningsforhold. Alt
under forudsætning af, at de anstrengte
økonomiske forhold vil give
mulighed for denne store omstrukturering
af skolesystemet i Sydslesvig.
DER ER indført moderne læseplaner
for en række fag. Det koster i første
omgang ingen direkte penge, men
kræver primært et stort engagement
og ansvarlighed og forpligtelse fra
lærersiden, da det jo i første ombæring
er de professionelle, der skal
give læseplanerne liv i den daglige
undervisning. Eleverne, men nok
specielt vi forældre kan dog sikkert
være aktive ved at tage udgangspunkt
i læseplanerne og følge dem
op i diskussioner med videre i klasseforældreråd
og samarbejdsråd på
de enkelte skoler.
PÅ overenskomstområdet mellem
Skoleforeningens mange ansatte og
foreningen som arbejdsgiver er der
4000 euro, som skolen selv
skal udrede.
- Pengene tages af rejsekassen,
og det betyder, at vi
i år har måttet aflyse al
lærerudveksling med de
nordiske lande, siger Jørgen
Milert og Poul Pedersen.
Jørgen Milert synes rent
personligt, at lærerudvekslingen
ikke bringer ret meget.
Det gør elevudvekslinger
som nu f.eks. ungdomskonferencen
til gengæld i
rigt mål.
Værdifuld erfaring
- Eleverne får her den erfaring,
at det er muligt at arbejde
sammen med elever
fra andre lande om et fælles
mål. Denne erfaring synes
jeg er uvurderlig for
elevernes senere liv. Som en
svensk dreng så fint formulerede
det på den seneste
VUK-konference i Åbo, så
opdager de, at »de andre
ikke er så forskellige fra os
selv«, siger Poul Pedersen.
Erich Kneiding
ARKIVFOTO
Tre nye skoleledere. Fra venstre: Rektor Ebbe Benedikt Rasmussen, Duborg-Skolen,
Bjørn Egeskjold, Ladelund-Tinningsted, og Anders Marcussen, Vyk.
lys forude, og vi som forældre kan
kun håbe på solidarisk støtte og
handling fra de ansatte, så vort
skolevæsens mangefacettede struktur
ikke kommer i fare.
HER HVOR skoleåret lige er startet,
kan det derfor endnu engang konstateres,
at Skoleforeningen er i bevægelse
på vigtige områder. Styrelsen
byder i den forbindelse alle nye
medlemmer af Dansk Skoleforening
for Sydslesvig velkommen og vil gerne
opfordre alle forældre til aktivt at
tage del i forældresamarbejdet med
skolen til gavn for børnene.
EN FØRSTE lejlighed til det kunne
være deltagelse i fællesrådsmødet på
Jaruplund Højskole tirsdag den 7.
oktober kl. 19.30. Her bliver årsberetningen
fremlagt af foreningens
formand, Lone Schuldt, og der er
lejlighed til diskussion og tilskyndelser.
Vel mødt! BENT BORG
Fra skoleinspektør
til skolekonsulent
Skoleforeningen har ansat
lederen af Hanved
danske Skole, Lisbet
Mikkelsen Buhl, i en nyoprettet
fuldtidsstilling
som pædagogisk konsulent.
Hun tiltrådte 1.
september.
Den ny stilling indebærer
ingen ekstra budgetbelastning,
idet den
finansieres ved de besparelser,
der er opnået
ved at afskaffe idrætskonsulenten
og ordningen
med faglige medhjælpere.
Lisbet Buhl, der er 44
år, er kendt som en engageret
forkæmper for
en bevidst sprogpolitik i
Skoleforeningen.
- Jeg skal bl.a. tage
mig af områder som
»sprog og læsning«, efteruddannelse,
kurser
og konferencer samt information,
fortæller
hun.
Lisbet Buhl har en
fortid som lærer ved
List Danske Skole på
Sild og har ledet skolen
den daglige nærkontakt
med eleverne.
I Ladelund har de fået en
skoleinspektør, der har
prøvet lidt af hvert her i livet
og kun har været lærer
i fem år. Han hedder Bjørn
Egeskjold, er 45 år og kommer
fra en kommuneskole i
Randers.
Inden han i en forholdsvis
sen alder tog fat på
læreruddannelsen, forsøgte
han sig bl.a. som handelsrejsende
og rockmusiker
med Beatles og Rolling
Stones som forbilleder.
Gennem sin svoger, afdøde
skoleinspektør Niels
Andreassen fra Askfelt, har
Bjørn Egeskjold længe haft
et godt indblik i sydsles-
FOTO: ERICH KNEIDING
Ny pædagogisk konsulent:
Lisbet Buhl
i Hanved i de seneste 12
år.
At Hanved sidste år
fik en ny tidssvarende
skole- og børnehavebygning
skyldes ikke
mindst hendes ihærdige
indsats.
Indtil der er fundet en
efterfølger, vil overlærer
Bettina Andresen fungere
som leder.
Erich Kneiding
vigske forhold og det danske
skoleystem. Så da stillingen
på Ladelund-Tinningsted
Danske Skole
blev ledig, fordi den gamle
inspektør Kaj Sloth Pedersen,
gik på pension, var
han ikke længe om at betænke
sig.
Vyk Danske Skoles ny inspektør,
Anders Marcussen,
som er 49 år, blev allerede
præsenteret i det forrige
nummer af Fokus.
Han er den eneste blandt
de tre nye skoleledere, som
er indfødt sydslesviger.
Han er uddannet fra det
daværende lærerseminarium
i Tønder og har siden
1985 undervist på Jens Jessen-Skolen
i Flensborg.

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Sprogindlæring. Skoleforeningens
projekt »sprog og
læsning« er ved at give bonus.
1.-3. klasse eleverne
har gjort mærkbare fremskridt.
I 4. klasse klarer
eleverne sig dog mindre
godt.
FLENSBORG. Længe før de internationale
PISA-studier begyndte
Skoleforeningen for år tilbage at
måle læseforståelsen blandt eleverne
i de små klasser. Testresultaterne
gav en del stof til eftertanke
og affødte projektet »sprog og
læsning« i børnehaven og grundskolen.
Kontinuerlige læseprøver, som
skolerne gennem de seneste tre år
har gennemført i 1. til 3. klasserne
og i år for første gang også i 4. årgang,
viser, at elevernes læsefærdigheder
er blevet mærkbart forbedret
til og med 3. årgang og fint
kan tåle en sammenligning med niveauet
i den danske folkeskole. I 4.
klasse knækker kurven imidlertid.
Testresultaterne er netop blevet
fremlagt og drøftet på regionale
lærermøder i Skoleforeningens
seks valgområder.
Ifølge de seneste læseprøver fra
maj i år er antallet af 3. klasse elever,
der læser godt og hurtigt, steget
fra 49 procent i 2001 og 52 procent
sidste år til 56 procent. Gennemsnittet
i Danmark i 2003: 69
procent.
Tilsvarende er procentsatsen for
elever, der læser rigtigt men langsomt,
faldet fra 40 til 35 (DK: 19
procent), og antallet af meget
dårligt læsende elever er dalet fra
9 til 6 procent (DK: 10 procent).
Billedet vender i 4. klasse
Anderledes ser billedet ud i 4. årgang.
Her læser kun 39 procent
hurtigt og godt (DK: 71 procent) og
36 procent rigtigt men langsomt
(DK 16 procent), mens hele 21 procent
(DK: 12 procent) er meget
dårlige til læsning.
Det er problematisk, fordi en god
forståelse af det danske sprog nu
engang er en forudsætning for, at
eleverne kan følge med i den
egentlige fagundervisning.
Tænk i nye baner
- Vi bør tænke i nye baner og inddrage
faglærerne i den daglige
sprogundervisning. Vort motto må
fra nu af være, »vi er alle sproglærere«,
fastslog skolekonsulent
for danskundervisning Susanne
Ipsen på de regionale lærermøder.
Der er dog det problem, at der
ikke rigtigt findes noget relevant
dansk læremateriale, lærerne kan
støtte sig til. I Danmark foregår
undervisningen af to-sprogede elever
på helt andre præmisser, idet
samfundssproget og undervisningssproget
er ens. I Sydslesvig er
undervisningssproget dansk, mens
det omgivende sprog er tysk.
Så nytænkning og indlæringsmetoder,
der tager afsæt i de specifikke
sydslesvigske forhold er
påkrævet.
Alle lærere skal på kursus
Skoleforvaltningen har da også taget
konsekvensen af de seneste testresultater
og forbereder til næste
år ugelange kurser for lærere og
børnehavepædagoger med overskriften
»vore to-sprogede børns
læsning«. Meningen er, at alle
pædagogiske medarbejdere i Skoleforeningen
på længere sigt skal
Snart læseplaner for alle fag
Undervisning. Skoleforeningen
arbejder
med højtryk på at få
samtlige fag på de
danske skoler i
Sydslesvig dækket
ind med nye obligatoriske
læseplaner og
er nu ved at nå til
vejs ende.
FLENSBORG. Ved begyndelsen
af det ny skoleår for
en lille måneds tid siden
trådte yderligere tre nye
bindende læseplaner for
fagene idræt (1.-10. klasse),
sløjd og hjemkundskab
(begge 5.-10. klasse) samt
en indtil videre vejledende
læseplan for faget
natur/teknik (3.-6. klasse) i
kraft.
Samtidig er der sendt udkast
til læseplaner for
dansk, tysk og matematik i
hjælpeskolen til høring.
Læseplanen for
natur/teknik er i første omgang
kun vejledende, fordi
den for tiden er til høring
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. september 2003 — 3
Alle bør være sproglærere
Resultaterne af de sneste læseprøver er blevet drøftet på regionale lærermøder rundt om i Sydslesvig, hvor skoledirektionen
også orienterede om de nye læseplaner. Billedet viser et glimt fra lærermødet på Hiort Lorenzen-
Skolen i Slesvig forleden.
på skolerne og i samarbejdsrådene.
Den ventes at
blive obligatorisk fra
næste skoleår.
Nyt fag erstatter
geografi og biologi
Natur/teknik erstatter fagene
geografi og biologi i
mellemskolen og indeholder
tillige elementer fra fysik-
og kemiundervisningen.
Faget har allerede eksisteret
i nogen tid på 3. og
4. klassetrin, men udvides
nu til også at omfatte 5. og
6. klasse.
- Dermed nærmer vi os
den danske folkeskoles
måde at gribe den naturvidenskabelige
undervisning
an på, siger skolekonsulent
Olaf Runz.
Bredere perspektiver
Sammenlægningen af fagene
geografi og biologi i
mellemskolen åbner bredere
perspektiver for en mere
emneorienteret undervisning,
der gerne skulle give
eleverne en bedre naturvidenskabelig
ballast, når de
efter 6. klasse skal fortsætte
med hhv. biologi og geografi
og fysik og kemi.
Undervisningsministeriet
i Kiel har betinget sig, at
læseplanen for natur/teknik
tager behørigt hensyn
til biologi og geografi. Undervisningen
i de to fag
forsvinder altså ikke som
sådan, men går op i en
højere enhed.
Alle fag dækket ind
fra næste skoleår
Skolekonsulent Olaf Runz
regner med, at samtlige
fag, som der undervises i
på de danske skoler i
Sydslesvig, vil være dækket
ind af læseplaner fra
skoleåret 2004/2005.
Der mangler endnu læseplaner
fra 7. til 10. klasse
for fagene fysik og kemi,
uddannelse- erhvervs- og
arbejdsmarkedsorientering,
matematik, historie,
religion samt kunst og musik.
De er alle under forberedelse
og vil blive sendt til
høring i løbet af dette sko-
leår, oplyser skolekonsulent
Olaf Runz.
Læseplanerne, som
lærerne skal rette sig efter,
uden at de dog derved mister
metodefriheden, skal
sikre en ensartet undervisning
på de danske skoler i
Sydslesvig.
Læseplanerne
står i internet
De planer, der allerede er
trådt i kraft, er lagt ud på
Skoleforeningens hjemmeside
i Internet (www.skoleforeningen.de
- klik på den
øverste blå bjælke i venstre
hjørne og dernæst på læseplaner).
Interesserede forældre
kan her følge med i, hvad
deres børn skal kunne forventes
at lære i skolen.
Erich Kneiding
gennemgå dette kursus, akkurat
som det er tilfældet med IT-kørekortet.
Samtidig vil Skoleforeningen i
nær fremtid udsende en ny idékatalog
til »sprog og læsning« i 1. og
2. klasse.
Og så er der, som skoleinspektør
og kommende skolekonsulent Lisbet
Mikkelsen Buhl formulerede
det på de regionale lærermøder,
behov for en bevidst og konsekvent
sprogpolitik, der starter ved pedellen
og slutter ved forældrene. Også
det er under forberedelse.
Erich Kneiding
FOTO: MANFRED BAUCH
Pædagoger
skal have en
stor ros
RENDSBORG. - Det
er helt fantastisk, så
dygtig mine nye 1.
klasse elever er til
dansk. Det har jeg ikke
oplevet før.
Sådan siger lærer
på Ejderskolen i
Rendsborg Kirsten
Iversen, der efter otte
år er begyndt forfra
med en 1. klasse.
- Det kan tydeligt
mærkes, at børnehaverne
i vort område
gør noget ud af
sprogindlæringen. Vi
taler udelukkende
dansk i klassen. Kun
undtagelsesvis bliver
jeg nødt til at forklare
en smule på tysk.
Det skal pædagogerne
have en stor ros
for, siger Kirsten
Iversen.
Skoleinspektør Joachim
Martin tilføjer,
at begge skolens to
nye 1. klasser er
overordentlig gode til
at tale og forstå
dansk.
- Det er tydeligt, at
der bliver arbejdet
konsekvent med
sprog i børnehaverne,
bekræfter han.
Ejderskolen har i
år fået 32 nye 1. klasse
elever. De kommer
alle fra Bydelsdorf og
Ejderskolens Børnehaver.
I et samfund med to kulturer er det vigtigt, at børnene
lærer deres rødder at kende og bliver i stand til at finde
deres eget ståsted senere hen i livet, siger den ny børnehaveleder
i Kappel, Mette Møller.
Ny børnehaveleder i Kappel
KAPPEL. Kaj Munk Børnehaven
i Kappel har skiftet
leder. Den 33-årige
pædagog Mette Møller har
taget over efter Bente Jager,
som er gået på pension
efter mere end 40 år i Skoleforeningens
tjeneste.
Den ny børnehaveleder
er forholdsvis nyuddannet.
Det er kun fem år siden,
hun blev udklækket som
pædagog fra seminariet i
Esbjerg. Senest har hun arbejdet
som dagplejepædagog
i Bov Kommune og
støttepædagog i Aabenraa.
Mette Møller er rigsdansker,
men hun er fortrolig
med forholdene i Sydslesvig
og har intet besvær
med at begå sig i det tyske
flertalssamfund. Som teenager
tilbragte hun flere år i
Niedersachsen, og de seneste
par år har hun været
bosat i Flensborg.
Hun er gift og har to
børn, der er begyndt på Kaj
Munk-Skolen i Kappel.
Erich Kneiding

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Ny struktur. Forældre
og lærere på Sild
frygtede for deres skoles
fremtid, men bakker
nu op om fællesskole-planerne.
VESTERLAND/SILD. Efter
måneders uro og forvirring
ser lærere og forældre på
Sild igen mere fortrøstningsfuldt
på fremtiden og er nu
indstillet på at få det bedste
ud af den igangværende
strukturomlægning i mindretallets
skolevæsen.
- Der har været utrolig megen
uro blandt forældrene og
lærerne, fortæller pastor Jon
Hardon Hansen - den ene af
Silds to repræsentanter i
Fællesrådet. - Først nu er
der faldet ro over gemytterne.
Forhistorien er kort fortalt,
at øen nærmest »gik i
sort«, da Skoleforeningen i
fjor fremlagde planer om at
lægge Sild ind under den
kommende fællesskole i
Læk.
Selv om det ikke havde noget
på sig, opstod der straks
hårdnakkede rygter om, at
Skoleforeningen ville reducere
Vesterland-Kejtum til
en almindelig landsbyskole
og eleverne fremover skulle
køre til Læk.
Skolen mistede på den
konto en samarbejdsrådsformand
og fire elever, hvis forældre
var så foruroligede, at
de valgte at flytte deres børn
over i tysk skole.
Uheldig
sammenblanding
Det var den berømte dråbe,
der fik bægeret til at flyde
over og skabte, hvad Jon
Hardon kalder en eksplosiv
stemning blandt lærere og
forældre:
- Det var meget uheldigt,
at besparelser og fællesskoledebat
kom samtidig og blev
blandet sammen. Der var for
mange ubesvarede spørgsmål,
som skabte en utryg atmosfære.
- Vi følte allesammen, at
På Sild er der faldet
ro over gemytterne
der ikke blev taget tilstrækkeligt
hensyn til forholdene i
et ø-samfund som vort og
frygtede for skolens fremtid,
forklarer skoleinspektør
Walter Johannsen
Luften blev først renset på
et stort informationsmøde i
forår, da skoledirektionen
gav en grundig orientering
om fællesskoleplanerne og
fik udryddet misforståelserne.
To-årig overbygning
Vesterland-Kejtum får en toårigfællesskole-overbygning
for 7. og 8. årgang,
hvorefter eleverne selv må
vælge, om de vil køre den
daglige tur til Læk eller
fortsætte skolegangen i
Flensborg.
Skolens ny samarbejdsrådsformand,
vaskeriejer
Hans Ludwig Duncker fra
List, bekræfter, at der nu er
kommet ro på bagsmækken.
- Det tog utroligt lang tid
at udrydde alle rygterne,
men forældrene er nu blevet
beroliget, og lærerne har også
udsendt positive signaler
og ved nu, hvad de vil, siger
han og tilføjer, at han har
stor tiltro til, at lærerne nok
skal magte opgaven.
Lederen af den anden dan-
De danske skoler på Sild
Vesterland-Kejtum Danske
Skole blev dannet i 1994 ved
sammenlægning af Hans Meng-
Skolen i Vesterland (oprettet
1949) og Kejtum Danske Skole
(1951).
Skolen har for øjeblikket 91
elever og 11 lærere inklusive
skoleinspektøren. 1 .til 3. klasse
holder til i Kejtum. Her foregår
undervisningen i to klasseværelser
i selve skolebygningen
og et klublokale ovenpå forsamlingshuset
og idrætssalen lige
bagved.
4. til 9. klasse bliver undervist
på Hans Meng-Skolen i Vesterland
og en nærliggende barakbygning.
Skolen har to realklasser
på 7. og 8. årgang (udstationeret
fra Gustav Johannsen-Skolen
i Flensborg) for elever,
som senere vil fortsætte på
realskole eller gymnasium i
Flensborg.
Når den ny fællesskole-struktur
er kommet på plads, får eleverne
efter 8. klasse frit valg
Skoleinspektør Walter Johannsen og overlærer Doris Lützen
frygter, at skolerne på Sild kan blive udsultet, hvis alle pengene
skal gå til etablering af fællesskoler.
mellem Læk og Flensborg. Samarbejdsrådsformand
Hans Ludwig
Duncker regner med, at de
elever, der bor tæt på togforbindelsen
til fastlandet nok vil vælge
den daglige skolevej til Læk,
mens andre vil foretrække at bo
på ungdomskollegiet i Flensborg.
Hans egen datter er netop
flyttet ind på kollegiet, og det er
han efter at have set på forholdene
helt tryg ved.
List Danske Skole blev oprettet
i 1951 og har for tiden 15 elever,
som efter 6. skoleår fortsætter i
Vesterland. Skolen vil således
fortsætte som hidtil. Men skoleinspektør
Holger Terkelsen, der
er erklæret tilhænger af fællesskolen,
er dybt engageret i
strukturomlægningen.
- Vi har foreløbig kun taget os
af de praktiske spørgsmål og
mangler den indholdsmæssige
side. Hvordan skal f.eks. undervisningen
tilrettelægges. Det
mangler vi at få på plads, siger
han.
ske skole på Sild, Holger
Terkelsen, List Danske Skole,
supplerer: - Mit indtryk
er, at forældrene til vore p.t.
15 elever er konstruktive.
Her i List har vi taget til efterretning,
at udviklingen
går henimod fællesskolen.
Efter en oprindelig skepsis
er også lærerstaben i Vesterland-Kejtum
nu med på ideen.
Og tilsyneladende kan
det ikke gå hurtigt nok.
- Vi vil gerne gå i gang
hurtigst muligt, men det må
vi ikke, sålænge der ikke er
etableret en fællesskole i
Læk. Hvornår det sker, kan
vi ikke få et klart svar på.
Det er en stor psykisk belastning,
når forældrene hele
tiden spørger os, hvad der
sker med fællesskolen, og vi
ikke kan svare dem, siger
skoleinspektør Walter Johannsen
og hans »højre
hånd«, overlærer Doris
Lützen, der føler sig noget
utryg ved den måde, fællesskoleideen
i deres øjne bliver
pacet frem på.
Frygter udsultning
- Det er meget farligt, hvis
alle pengene i de næste mange
år skal gå til etablering af
fællesskoler. Så risikerer vi
at blive sorteper her på øen.
Forældrene har stor tillid til
os, men hvis de ser, at vi
kører med nødløsninger, bliver
de utrygge, advarer Walter
Johannsen.
Lærerne har gjort sig deres
egne forestillinger om, hvad
der skal til for at kunne leve
op til de krav, der stilles til
undervisningen i en fællesskole.
På det organisatoriske
plan mener de, at hele
grundskoleafdelingen fra 1.
til 4. klasse bør flyttes ud til
Kejtum med tilknytning af
et fast lærerteam. Det
kræver ganske vist en ombygning
af den gamle skolebygning
i Kejtum, men problemet
kunne i første omgang
løses ved midlertidig
opstilling af en undervisningscontainer.
De ønsker også, at faglokalerne
for håndarbejde og
musik bliver flyttet til en
nærliggende barakbygning
ved siden af børnehaven på
Hedigenwai. Den har hidtil
været brugt til almen undervisning
i bl.a. skolens to real-klasser
og kan indrettes
til andre formål, uden at det
kræver de helt store investeringer.
Positiv særbehandling
Lærerne efterlyser endvidere
positiv særbehandling ved
tildelingen personaleressourcer
og påpeger, at der
bliver et stort behov for efteruddannelse
ved overgangen
til fællesskole.
- Med det husleje- og prisniveau,
vi har på Sild, er det
meget svært at lokke vikarer
eller lærere på nedsat tid
hertil, siger skoleinspektør
Walter Johannsen, som gruer
ved tanken om, at bare en af
lærerne skulle blive ramt af
sygdom:
- Så falder hele korthuset
sammen. Vi kører i forvejen
på pumperne.
Flere af lærerne er ligesom
skoleinspektøren ved at
nærme sig pensionsalderen.
- Spørgsmålet er, om vi
kan finde kvalificerede afløsere,
der gider at flytte til
Sild, sukker Walter Johannsen.
Erich Kneiding
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. september 2003 — 4
Børnehave med visioner
Børnehaverne i
Vesterland og List
blev lagt sammen
for fire år siden, og
det var det bedste,
der kunne ske, er alle
på Sild enige om.
VESTERLAND/LIST.
Børnehaveleder Karin
Horup er ikke et øjeblik i
tvivl.: - Sammenlægningen
af vore to børnehaver
har været en stor lykke.
Simpelthen det bedste, der
kunne ske.
Forældrene skulle lige
vænne sig til tanken, men i
dag kan alle se, at sammenlægningen
har været
en stor berigelse for det
pædagogiske arbejde med
børnene.
Børnene fra List har deres
faste tilholdssted dér -
listerne skal føle, at det
stadig er deres sted, un-
Fokus p
Vesterland-Kejtum skole har for tiden 91 elever, fordelt på n
stationeret fra Gustav Johannsen-Skolen i Flensborg. 1. til
klasser i hovedbygningen i Vesterland.
Hovedbygningen i Vesterland (t.v.) og skolen i Kejtum ligge
kørsel frem og tilbage for lærerne. Derfor ønsker skolen at
knytte et fast lærerteam til stedet.
Flere gange om ugen tager børnene fra Vesterland på udflugt
til List. - Vi bruger stedet som naturbørnehave, fortæller
børnehavleder Karin Horup (t.v.). Her er der masser
af spændende udfoldelsesmuligheder. Ikke blot ude i
naturen, men som det kan ses også indendørs.
derstreger Karin Ho
men ellers bliver by
gen i List brugt som n
børnehave.
Vision om
naturværksted
- Vi har en vision o
indrette stedet som n
værksted. Omgivelse
jo simpelthen enest
og byder med Vade
lige uden for døre
mange naturoplev
som vi ikke har i V
land, fortæller Karin
rup.
Børn fra Vesterlan
ger mindst en gan
ugen på naturoplev
List og lister børn t
rende på besøg i V
land.
Også førskolebø
samles en gang om u
List. Børnehaven ha
egen bus og må de
disponere over skol

up -
gninatur-
m at
aturrne
er
ående
havet
n på
elser,
ester-
Ho-
dtag om
else i
ilsvaester-
rnene
gen i
r sin
suden
ebus-
å øerne
sen til køre børnene frem
og tilbage.
- Afstanden mellem
Vesterland og List opleves
ikke så stor mere, og børnene
kender hinanden, når
de senere kommer til at gå
i samme skole i Vesterland,
siger Karin Horup.
Børnehaven er normeret
til i alt 60 børn, men er for
øjeblikket nede på 41, fordi
17 børn er begyndt i
skole. Personalet regner
med fuld belægning igen i
løbet af efteråret.
Endelig en pedel
Til institutionen er der
knyttet fire pædagoger og
tre medhjælpere. En
pædagog og en medjælper
er udstationeret i List,
hvor der for tiden er tilmeldt
ti børn.
Børnehaven fik for nylig
bevilget en pedel, som den
deler med skolen i List, og
det er personalet ovenud
FOTOS: ERICH KNEIDING
i grund- og hovedskoleårgange og en 7. og 8. realklasse, der er ud-
3. klasse bliver undervist i skolebygningen i Kejtum. Alle andre
r i ca. fem kilometers afstand fra hinanden. Det betyder en masse
samle hele grundskoleafdelingen fra 1. til 4. klasse i Kejtum og
glad for:
- Langt om længe er vi
blevet fri for at skulle slå
græs og tage os af den daglige
vedligeholdelse, siger
de ansatte med synlig lettelse.
Personale er
svært at skaffe
Ligesom skolen kan også
børnehaven mærke den
anspændte boligsituation
på øen.
Det er svært at skaffe
personale, som er villig til
at bosætte sig på øen. Og
hvert år mister børnehaven
forældre, der flytter
tilbage til fastlandet, fordi
de ikke længere har råd til
den dyre husleje.
- Sild er ved at blive et
paradis for de rige, og det
er ikke rart, siger Karin
Horup.
Erich Kneiding
Alle har nu
stemmeret
Skoleforeningens
Styrelse har besluttet
at udvide stemmeretten
ved forældreafstemninger
om indførelse
af fællesskolen
til også at omfatte
forældrene til børnehavebørn.
Hidtil har kun forældre
til børnehavebørn,
der er indskrevet
på skolen, haft
mulighed for at deltage
i afstemningen.
Det har der været en
del kritik af, som
Styrelsen nu har imødekommet.
Hvornår forældrene
på Sild bliver
kaldt til afstemning,
er endnu ikke afgjort.
- Det afhænger af
tidspunktet for etableringen
af fællesskolen
i Læk. Vi stiler
stadig efter næste
skoleår, men tør ikke
love noget, sålænge
økonomien ikke er på
plads, siger viceskoledirektør
Uwe
Prühs.
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. september 2003 — 5
Forandringens vinde suser
gennem Vyk Danske Skole
Nystart. Ny lærerstab
på Før vil gøre
skolen mere synlig i
offentligheden og
styrke det danske
sprog på øen.
VYK Danske Skole på Før
ligger på øens højeste
punkt, hele ti meter over
havet. Borgmesteren bor lige
ved siden af og er allerede
blevet dus med skoleinspektøren.
Stormflodssikret og
øvrighedens bevågenhed.
Så kan det da ikke gå helt
galt, synes skolens ny leder,
Anders Marcussen, og hans
to lige så nye lærerkollegaer
Zolveigh Ravn og Stig
Bøg.
De er begyndt på en frisk
og har kastet sig ud i opgaven
med en energi og entusiasme,
som har betaget
forældrene til skolens for
tiden 17 elever.
Forældrene er
meget, meget glade
- Det er helt fantastisk,
som de har fået tag i eleverne
og pustet frisk liv i
undervisningen, udbryder
samarbejdsrådsformand
Ulli Reima-Mohr spontant
og fuld af begejstring. - Vi
er meget, meget glade, kan
jeg hilse og sige.
Lærerne skulle så at sige
opfinde den dybe tallerken
på ny, da de tiltrådte midt i
sommerferien. Den gamle
lærerstab var spredt for alle
vinde, og de skulle selv
finde ud af forholdene på
skolen.
- Måske var det godt så,
siger Anders Marcussen. -
Så var der ikke noget med,
sådan plejer vi nu at gøre.
Og at sommerferien gik
med at flytte rundt på skolen
og lægge nye undervis-
Eleverne på Vyk skole er lige som forældrene meget glade for deres nye lærere.Til venstre
i billedet: Skoleinspektør Anders Marcussen, til højre Zolveigh Ravn. Begge er allerede
dybt engageret i foreningslivet på Før og er ved at forberede kurser i dansk og håndarbejde.
ningsplaner, tog de alle tre
med godt humør.
- Nu får vi jo snart hele
tre ugers efterårsferie.
Lærerne var fra starten
enige om at køre skolen
som et team og på ø-samfundets
præmisser. Og så
har det flasket sig så heldig,
at de ikke blot er nogenlunde
jævnaldrende,
omkring de 50, og har det
samme syn på undervisningen
i en lille skole, men også
supplerer hinanden i
næsten alle fag, lige med
undtagelse af fysik og
håndarbejde.
Skolen samlet igen
En del af eleverne blev før
undervist i SSFs forsamlingshus
lige over gaden,
fordi et af klasseværelserne
var blevet inddraget som
skolebibliotek.
Som noget af det første
blev biblioteket flyttet ud i
skolens rummelige entré så
undervisningen igen kan
foregå under et og samme
tag.
- Vi skal være en hel skole
uden deling, fastslår den
ny skoleinspektør.
Gode til dansk
Eleverne er i øvrigt enormt
gode til at samarbejde, finder
han. Og så er han forbavset
over, hvor gode de
syv nye 1. klasses elever er
til dansk:
- Det er legestuens fortjeneste.
De gør det bedre end
nogle børnehaver i Flensborg,
siger Anders Marcussen,
der taler af erfaring.
Hidtil har han undervist på
Jens Jessen-Skolen i Flensborg.
Mere synlig skole
Den ny lærerstab har sat
sig som mål at gøre skolen
mere synlig i offentligheden
og styrke det danske
sprog på øen. I løbet af ef-
Imponerende indsats
VYK/FØR. Formelt har den danske børnehave
i Vyk status som legestue, fordi der
ikke er uddannet personale. Men det kan
nu ikke mærkes ved den måde, stedet bliver
drevet på.
- Personalet gør et imponerende stykke
pædgagogisk arbejde, der ikke står tilbage
for indsatsen i vore andre børnehaver, siger
Skoleforeningens børnehavekonsulent
Bodil Steenwinkel.
- De gør mere ud af sprogindlæringen
end nogle af de børnhaver, jeg kender fra
mange års undervisning i Flensborg, samtykker
Vyk skoles ny leder, Anders
Marcussen, som kan følge arbejdet med
børnene på nært hold, da legestuen deler
hus med skolen.
Inke-Dorothea Peper har ledet børnehaven
gennem de seneste seks-syv år. Hun
stammer fra Husum og er egentlig uddannet
kok. Det kommer børnene til gode, når
der en gang om ugen bliver kokkereret.
- Hun laver lækker mad, bekræfter medhjælper
Birgitta Andresen, der har været
ansat i 18 år.
Børnehaven fik for halvandet år siden
foræret en kolonihave, som børnene går op
i med liv og sjæl.
- De elsker at luge ukrudt og dyrke
grøntsager, fortæller Inke Peper.
Hun er bevidst om nødvendigheden af en
konsekvent sprogpolitik og prioriterer
sprogindlæringen højt.
For et halvt år siden fik hun den gode
ide at sende en skriftlig bøn til samtlige
børnehaver om at sende sange og billeder
fra deres sted for at kunne anskueliggøre
Sydslesvig og mindretallet for børnene.
Kun 11 ud af 56 gjorde sig den umage. Og
det er ærlig talt for dårligt, synes Inke Pe-
teråret vil skolen således
gennemføre to danskkurser
for voksne, og Zolveigh
Ravn, der kommer fra en
skole i Århus, er ved at forberede
et håndarbejdskursus.
Hun trives godt på øen og
er allerede blevet akklimatiseret.
- Men det er nu ikke så
svært for en, der er opvokset
på Sild, smiler hun.
Stig Bøg er heller ikke
helt ukendt med forholdene
i Sydslesvig. Han kommer
fra Tinglev.
Alt med måde
Forandringens vinde suser
gennem Vyk Danske Skole.
Men alt med måde.
- Forandringerne skal
komme langsomt, siger Anders
Marcussen, jeg kender
mine pappenheimere. Han
er selv indfødt nordfriser.
Erich Kneiding
Legestueleder Inke Peper læser hver eneste
dag historier for børnene.
per.
Langt de fleste af børnene kommer fra
tysktalende hjem og skal først til at lære
dansk.
- Nogle gør det meget hurtigt, for andre
kan det godt tage sin tid, afhængig af,
hvilke hjem de kommer fra, siger Inke Peper.
Hendes erfaring er, at nytilflyttede forældre
bestræber sig på at lære dansk sammen
børnene. Indfødte ø-boere gør det i
reglen sjældent.
- Sidste år var et af børnene på ferie i
Danmark og fortalte helt begejstret, at
hun havde været i et land, hvor alle talte
dansk og kunne forstå hende, beretter Inke
Peper Erich Kneiding

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Sommerlejr. 42 børn
fra Mårkær og
Hostrup har haft en
herlig uge med masser
af sol og oplevelser i
Skoleforeningens feriekoloni
Hjerpsted
ved Højer.
HJERPSTED. Strålende sol
fra en skyfri himmel, en
svag brise, der sender svalende
luft fra Vadehavet hen
over landet. Kan man da
ønske sig mere?
Nej vel? Det synes også de
42 børn og otte voksne fra de
danske børnehaver i Mårkær
og Hostrup i Angel, der
i anden uge af august er draget
på feriekoloni i Hjerpsted.
Den danske sommer
viser sig fra sin bedste side,
da Fokus besøger Skoleforeningens
feriekoloni ved det
sønderjyske vadehav.
- Hvor heldig kan man
være, sukker Marianne Huy,
lederen af børnehaven i
Mårkær, med velbehag,
mens hun holder øje med en
flok børn, der sprøjter med
vand og hopper ind og ud af
et transportabelt soppebassin
Sølvbryllup
med Hjerpsted
Hun føler sig hjemme her,
for hun har, som hun siger,
haft sølvbryllup med Hjerpsted.
Da der kun er plads til ca.
40 børn plus det fornødne
antal voksne ad gangen, kan
de 57 børnehaver i Sydslesvig
i reglen kun komme
hvert andet år på feriekoloni.
Men Mårkær har været
snu og har i alle årene lagt
billet ind på ledige perioder,
som ingen anden ville have.
- På den måde er det hidtil
lykkedes os at komme af
sted så godt som hvert år,
fortæller Marianne Huy.
Og det kan tydelig ses på
børnenes adfærd. De ældre
børn fra Mårkær strejfer frit
rundt i det over en tønde
store terræn og gemmer sig i
»hemmelige« huler nede i
krattet, mens Hostrup-børnene
for det meste leger i
nærheden af de voksne. Ligesom
børnehaveleder Helle
Witt-Nommensen er de allerfleste
for første gang i
Hjerpsted.
Inden de to børnehaver
tog af sted på feriekoloni,
besøgte de hinanden, så børnene
og personalet ikke var
helt fremmede over for hinanden,
når de kom til Hjerp-
sted.
Børnene og de voksne ser
da også ud til at trives fint
side om side, som kom de alle
fra det samme sted.
Børnehaverne kan ikke
selv vælge, hvem de vil være
sammen med. Det bestemmes
af Børnehavekontoret i
Flensborg, der fordeler
pladserne alt efter, hvilken
periode institutionerne har
booket sig ind på.
Børnene er ude i den friske
luft fra morgen til aften. Intet
under, at de fleste falder
dødtrætte om efter aftensmaden
og går frivilligt i
seng. Ved 19.30-tiden er der
allerede ro i lejren, så de
voksne kan slappe af efter
en lang dag.
Dagen starter ved syv-tiden
med at få børnene op og
vasket. Efter morgenmaden
kl. 8 med friskbagte boller
er der flaghejsning med sang
og dans. Og så går dagen ellers
med at lege ude i naturen
eller måske tage en tur
til stranden, der ligger i ca.
to kilometers afstand.
Sund og lækker mad
Kl. 12 får børnene varm
middagsmad. Økonoma Ingrid
Jørgensen og hendes to
medhjælpere sætter en ære i
at lave sund mad af friske
råvarer med masser af
råkost og frugt. Børnene kan
lide hendes mad, og ikke
mindst desserten, der ligeledes
varierer hver dag. De er
glubsultne og levner ikke ret
meget, selv om kosten nok
skal være lidt uvant for nogle.
Da Fokus er på besøg, står
menuen på leverfrikadeller
med kartoffelmos og råkost.
Slik i lange baner. Forældrene har givet os slik med til flere
uger, fortæller børnehaveleder Marianne Huy fra Mårkær.
Børnenes ferieparadis
Hostrup-børn på strandtur. De bliver smurt behørigt ind, for solen er skarp.
- Men det må du ikke røbe
over for hverken børnene eller
pædagogerne, griner Ingrid
Jørgensen, ellers spiser
de kun kartoffelmosen.
Frikadellerne blev spist op
rub og stub, så godt smagte
de. Nogle af børnene og de
voksne skar dog grimasser,
da de fik at vide, hvad de lige
havde spist.
- Maden er virkelig meget
lækker her, synes Marianne
Huy.
Hver dag er der friskbagt
kage og frisksmurte aftensmadder.
Inden børnene bliver
puttet i seng, kommer de
hver aften i bad.
Hver aften i bad
- De er kulsorte efter en hel
dag ude i det fri, fortæller
Helle Witt-Nommensen, der
synes, at feriekolonien i
Hjerpsted er er dejligt sted
at være:
- I Hostrup har vi jo hverken
skov eller strand. Det
her er bare alletiders.
Begge børnehaverne har
taget førskolebørnene med,
selv om skoleferien er forbi,
og de skulle være begyndt i
1. klasse. Men skoleinspektørerne
i Satrup og
Nøl/Strukstrup er gået med
til at skubbe indskolingen
en uge, så de ældste børn
kunne få en sidste ferieoplevelse
med børnehaven.
- Det kan betale sig at pleje
et godt forhold med skolerne,
smiler Marianne Huy,
der allerede glæder sig til
næste års feriekoloni.
Erich Kneiding
Økonomaens leverfrikadeller
Hjerpsted-økonomaens
leverfrikadeller er
måske ikke hvermands
smag, men det
er sund og billig mad.
Og så smager de oven i
købet godt. Det kan
den gamle redacteur
stå inde for. Her er
Ingrid Jørgensens opskrift,
beregnet til fire
personer:
300 gram svinelever
og 200 gram grisekød
køres gennem kødhakkemaskinen.
Tilsæt et
hakket løg, et æg, to
spsk. rasp, to spsk.
mel, en tsk. peber, to
tsk. salt og vand eller
mælk efter behov. In-
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. september 2003 — 6
FOTOS:ERICH KNEIDING
Økonoma Ingrid Jørgensen og medhjælperne Lissi
Nissen og Ulla Oksen regerer i køkkenregionen (fra
venstre). De laver dejlig mad, synes børnene og de
voksne.
gredienserne røres til
en lind fars, der ikke
må være alt for stiv.
Tag farsen op med en
spiseske og læg frikadellerne
i en pande
med rigelig fedtstof i.
Steges ved jævn varme,
til de er gennemstegte.
Hertil kan serveres
kartoffelmos (af rigtige
kartofler og ikke
fra posen, skal vi hilse
og sige), råkostsalat og
brun melsovs, som kan
laves ved at koge panden
af med lidt vand
og meljævning samt
lidt kulør. Smag til
med salt og peber.
Feriekoloniens
over en tønder
land store naturområdebyder
på et hav af
legemuligheder.
Her er det børn
fra Mårkær, der
har fundet sig
en hemmelig
hule i krattet.
Hjerpsted
Feriekoloni
...kan datere sine
rødder tilbage til
1927, da en lokal
støttekomite begyndte
at invitere københavnskebørnehavebørn
på tre-fire ugers
sommerferie i landsbyensforsamlingshus.
I 1946 blev internerede
i Fårhuslejren
sendt til Hjerpsted
for at grave grøfter
som led i et større afvandingsprojekt.
Til
det formål blev der
opstillet en såkaldt
»tyskerbarak« bag
ved »Nørregården«,
som ejedes af gårdejerparret
Claus og
Marie Nissen, begge
var aktive i den lokale
feriekomite. To år
senere blev arbejdslejren
nedlagt
og fangebarakken
omdannet til feriekoloni
under KøbenhavnsKommunelærerforening.
Allerede på et tidligt
tidspunkt tog afdøde
børnehaveleder
Middel Lassen kontakt
med feriekomiteen
i Hjerpsted og
fik aftalt, at Hiort
Lorenzen Børnehaven
i Slesvig måtte
bruge kolonien i tre
uger hver sommer.
Feriekomiteen påtog
sig udgifterne til kost
og logis.
I 1970 ville lærerforeningen
i København
skille sig af med
stedet, og feriekomiteen
tilbød da Dansk
Skoleforening for
Sydslesvig at overtage
kolonien. Der
skulle en gennemgribende
renovering af
den gamle fangebarak
til, som oversteg
Skoleforeningens
økonomiske formåen.
Pengene blev skaffet
til veje ved indsamlinger
blandt sydslesvigskebørnehavelærere
og tilskud fra
bl.a. Flensborg-Samfundet
og A.P. Møller
fonden.
Siden har i snit omkring
700 sydslesvigskebørnehavebørn
om året været
på feriekoloni i
Hjerpsted.
Forældrene slipper
p.t. med 25 euro pr.
barn for fem dage og
30 euro for en hel
uges koloniophold.
Lommepenge til slik
behøves ikke, da den
lokale købmand lukkede
for år tilbage.

Museumsprojekt.
Personlig historie.
Hvad er det? Vi har
så mange forskellige
ting liggende derhjemme,
men tænker
vi kun et sekund
over deres betydning...?
13 HIS 2 gjorde sig denne
umage og startede i sidste
skoleår på et museumsprojekt.
Vores lærer, Lone Anker
Jakobsen, foreslog, at
vi skulle beskæftige os med
historiske genstande fra
perioden 1935-1955.
Jeg hedder Jona Matern og
har arvet dette lommeur
fra min bedstefar, Roland
Matern.
Uret stammer fra omkring
1930-35. Min bedstefar
fik den arvet fra sin far,
Bruno Matern, der døde i
1938. Dengang boede min
bedstefar med sin familie i
Allenstein i det nuværende
Polen.
I 1939 tog min bedstefar
så i krig, hvor han havde
uret med.
Efter krigsende kom min
bedstefar først i amerikansk
fangenskab, derefter
blev fangerne overtaget af
englænderne. Af englænderne
blev alle krigsfangerne
undersøgt for smykker
og andre værdigenstande.
Min bedstefar ville selvfølgelig
redde sit ur. Så han
trak skindet af sin »Feldflasche«,
som han altid
havde hængende ved sit
bælte, og slog med en sten
en bule i denne aluminiumflaske.
I denne bule lagde
han så uret og trak skindet
igen over flasken.
På denne måde reddede
min bedstefar denne for
ham så betydningsfulde og
selvfølgelig også så værdifulde
genstand.
Min bedstefar flyttede
efter krigen (1945) til
Braunschweig (Slesvig-
Holsten). Der boede hans
søster.
I 1959 flyttede han så endelig
til Flensborg og lærte
min bedstemor at kende.
Her i Flensborg blev han så
politibetjent.
På denne måde flyttede
lommeuret fra Allenstein
til Flensborg og til min 18.
års fødselsdag fik jeg så
foræret dette skønne ur.
Holdet måtte vælge frit,
bare genstanden kom fra
hjemmet og havde en personlig
historisk baggrund.
Man har masser af ting
derhjemme, der fortæller
historie.
Efter et besøg på Dannevirkegården,
for at få indsigt
i rummenes muligheder
til vores planlagte udstilling
og museets metoder
at behandle emnet i sig
selv, begyndte vi hver for
sig at arbejde med vort udvalgte
objekt.
Målet var at finde så
mange baggrundsinformationer
som muligt og at finde
ud af, hvilke sammenhænge
der var mellem vo-
I august 1990 kom motorcyklen
fra det tidligere
DDR til Flensborg. Denne
Simson blev bygget allerede
1952, og den er en AWO
425.
Efter at den var blevet
bygget, var maskinen forsvundet
i fem år, inden den
dukkede op som en præmie
fra staten til en traktorfører
for godt arbejde.
Efter at grænserne var
blevet lukket op, ønskede
denne mand at købe en
satellitmodtager og havde
brug for penge.
Min ven, Thorgrim, havde
på det tidspunkt lige
spurgt sin onkel i Greifswald,
om han kendte nogen,
der ville sælge en gammel
motorcykel. En Oldtimer
skulle det gerne være, og
Hjemme hos min moster
ligger der et par gamle
briller, som min morfar
brugte under sit fangenskab
i Rusland.
Indtil april 1945 brugte
han sine egne briller, men
da han blev taget til fange
af russerne, tog han de
briller på, som han havde
fået af værnemagten. De
Billedet viser en 2. klasse
på den franske skole i Haiphong
i Nordvietnam fra
året 1937. Blandt børnene
er min bedstefar Raymond
Frogier de Ponlevoy (bagerste
række, i midten).
I den eneste skole for udlændinge
i Haiphong var
alle børn fra de udenlandske
embedsmænd samlet,
uafhængig af nationalitet
og sprog. Blandt de mange
franske børn var der indere,
russere og børn fra Kina
og Japan.
Billedet blev lavet ti år
før min bedstefar og resten
af familien, blev nødt til at
flygte fra Vietnam på
grund af den uafbrudte
krig mod den franske besættelsesmagt.
Modstan
res objekter og Sydslesvig.
Desuden kunne man
prøve at anvende nye læremetoder
med hensyn til
selvstændig research og
kildeanalyse.
Sværhedsgraden ved at
finde de nødvendige informationer
var forskellig fra
elev til elev. Nogle fra holdet
fik hurtigt klaret opgaven,
mens andre havde
brug for mere tid eller var
nødt til at finde en ny genstand
at arbejde med.
Vi har skrevet udstillingstekster,
og det viste sig
at være sværere end forventet.
Historikerne Axel Johnson
og Rene Rasmussen
blev ødelagt ved en ulykke
i 1947.
Min bedstefar er næsten
blind uden sine briller. Han
havde dengang -7 dioptrin.
Som følge deraf blev han
erklæret uduelig til at arbejde.
En gavmild ven gav
ham sine egne briller, og
min bedstefar kunne se lidt
igen.
den mod franskmændene
udgik fra det kommunistiske
parti under ledelse
af Ho Chi-minh, som
senere blev berømt for
hjalp os med at skrive korte
informative tekster, som
vil kunne læses på udstillingen.
Desuden udkommer
der et katalog, i hvilken vores
objekter vil blive præsenteret.
Udstillingen åbner den
20.2.2004 på Dannevirkegården.
Johan Dal, Jesper Losch,
Janine Nielsen, Janina Ennen,
Angelo Uran, 13. årgang
HIS 2.
Denne ven var en af de
lykkelige, der kom tidligt
hjem. Min morfar kendte
kun fornavnet; han kunne
ikke rigtig takke ham, men
han var og er yderst
taknemmelig.
Hver gang min morfar
ser disse briller, husker han
de år fuld af håbløshed, de
år uden perspektiver på
modstandskampen, han
førte imod amerikanerne.
I Frankrig tager Raymond
studentereksamen og besøgerartillerieofficer-
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. september 2003 — 7
Fokus
Duborg goes Dannevirke
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
Historien bag
et lommeur
Elevernes side
Elever fra Duborg-Skolens
13. årgang med historie
som liniefag er i gang med
et spændende museumsprojekt.
FOTOS: ERICH KNEIDING
Et stykke tysk-tysk historie
Minder om en tabt ungdom
Et gammelt foto fortæller
da de i Vesttyskland omkring
1989 var svære at få
fat i, lå tanken om DDR
nær, da de dér passede godt
alle maskiner p.g.a. mangel
på nye.
Firmaet Simson begyndte
allerede i starten af det
tyvende århundrede at
bygge flyvemaskiner m.m.
og senerehen også motorcykler.
Desuden forblev de
fleste maskiner efter produktionen
som de var, da
der ikke var nyere eller generelt
andre reservedele at
få fat i.
Tilbage til denne maskine.
Kontakten passede, og
varen var ønsket, så Thorgrim
hentede den herover,
mens den forrige ejer brugte
pengene efter sit forehavende.
fremtiden og de mange sulteår.
Han husker tabet af
sine bedste manddomsår
(fra han var 19 år til han
var 29 år), som Hitler og
Stalin stjal fra ham og
jævnaldrende i alle krigsførende
lande - for en nytteløs
krig.
Janina Ennen
akademiet, efter at han
havde studeret driftsøkonomi
i Lille. Han bliver
chef for militærpolitiet i
det af de allierede besatte
Karlsruhe. Her lærer han
Ingrid Weber at kende. De
Maskinen er smuk og virker
meget hyggeligt fordi
den ikke er hightec.
Jeg elsker selv motorcykler
og kører min egen. Det
kan heller ikke være anderledes,
eftersom min oldefar
var champion i motorcykelrace
omkring 1926
i Hamborg.
Da jeg fortalte Thorgrim
om vort projekt, og han tilbød
mig netop denne »museumsgenstand«,
ønskede
jeg at vise alle og enhver
denne maskine, som er en
del tysk historie og et symbol
på en stat, vi herovre
ikke kunne forstå, og på
tankerne om en dejlig solskinsdag
ude på vejen.
Sandy E. Ziegeler, 13 HIS 2
to gifter sig i året 1956.
Sammen har de to børn,
som efter skilsmissen begge
bliver boende hos faderen.
Raymond gifter sig
igen, mens et af børnene ad
omveje kommer til at bosætte
sig i Flensborg.
Her bor hun stædivæk
sammen med sin mand og
deres to børn: Oona Marie
og mig, Tim Frogier de
Ponlevoy. Min bedstefar lever
sammen med sin kone i
Worms, hvor han nyder tiden
som pensionist.
En mere udførlig beskrivelse
af hændelserne og de
spændende sammenhæng
kan læses i udstillingskataloget,
som udkommer på
et senere tidspunkt.
Tim Frogier, 13 HIS 2

Fokus
på de danske børnehaver
og skoler i Sydslesvig
FLENSBORG AVIS — Lørdag 6. september 2003 — 8
Mødet med folkeskolen gav et kulturchok
SØRVAD. Marianne Godau oplevede lidt
af et kulturchok, da hun for tre år siden efter
24 års tjeneste kvittede sit lærerjob i
Sydslesvig for at slutte sig til sin mand,
der var blevet leder af en møbelfabrik på
Holstebro-egnen i Vestjylland.
I en tid med lærermangel turde det være
nemt for en lærer med hendes erfaring,
papirer og kvalifikationer at få job i den
danske folkeskole, troede hun, men blev
snart belært om noget andet.
Et lærereksamen fra »Pädagogische
Hochschule« (lærerseminariet) i Flensborg,
perfekte sprogkundskaber i dansk og
tysk og de fineste anbefalinger tæller
måske alle andre steder i EU, blot ikke i
Danmark, måtte hun sande.
Efter at have fået afslag på adskillige
ansøgninger til ledige stillinger så langt
som i Herning, uden så meget som at blive
indkaldt til en samtale eller få en begrundelse,
tog hun selv affære.
Aldrig hørt om Sydslesvig
Jo ser du, fik hun at vide af en hjælpsom
skoleleder, Danmarks Lærerforening accepterer
ikke en tysk læreruddannelse,
men du er velkommen til en samtale. Det
viste sig, at skolebestyrelsen aldrig havde
hørt om Sydslesvig og danske mindretalsskoler.
- Selvom jeg prøvede at forklare skolesystemet
i Sydslesvig, var tillidsmanden
meget skeptisk og kom med en tåget forklaring
om dårlige erfaringer med lærere
fra det tidligere DDR, som skolen har haft
udveksling med, fortæller hun.
Marianne Godau søgte råd hos lærerforeningens
afdeling i Holstebro og fik her at
vide, at hun blev nødt til at søge dispensation
i undervisningsministeriet.
At hun i alle årene trofast havde betalt
kontingent til Danmarks Lærerforening,
havde nok så fine anbefalinger og eksamenspapirer
og var nok så perfekt i dansk,
alt det kom ikke sagen ved.
Der skulle særlig tilladelse til
Hun skulle have en særlig tilladelse fra
undervisningsministeriet for at måtte undervise
i den danske folkeskole. Det tog
sin tid, og da tilladelsen endelig kom, var
det ny skoleår begyndt og alle ledige stillinger
besat.
Det flaskede sig dog så heldigt, at der
blev et vikariat ledig på Vinding Skole i
landsbyen Sørvad i Trehøje Kommune, 11
km syd for Holstebro, hvor hendes mands
virksomhed ligger og parret har slået sig
ned. Skoleinspektøren kendte tilfældigvis
lidt til Sydslesvig, fordi han en gang havde
arbejdet i Sønderjylland. Hun fik vikarjobbet
og blev fastansat efter kun et halvt
år.
På skolen fik Marianne Godau sit andet
kulturchok efter flytningen til Danmark.
- Pludselig skulle jeg tælle timer og minutter.
Undervisning, forberedelse, udflugter,
mødeaktiviteter osv., alt bliver udregnet
i decimaler. Der er ikke plads og
råd til spontane aktiviteter i løbet af et
skoleår. Alt er planlagt og beregnet i forvejen.
Så snart der dukker noget uforventet
op, siger vi enten, det har jeg ikke tid
til, eller, det bliver jeg nødt til at snakke
med ledelsen om.
Hold fingrene væk
Det har jeg stadig svært ved at vænne mig
til, fortæller Marianne Godau, som kraftigt
advarer sine gamle kollegaer i
Sydslesvig mod at overtage det danske
system.
- Det kræver utrolig megen administration,
og arbejdsmoralen bliver en helt anden.
Man gør det, hvad der kræves, men så
hellere ikke mere. Jeg føler, at engagementet
bliver dæmpet, om ikke dræbt, for slet
ikke at tale om den tid, der går til spilde,
siger hun og nævner et par eksempler:
Til næste år skal hun forestå et lærerudvalg,
der skal udrede problematikken omkring
skoletrætte elever. I årsskemaet er
der afsat 20 akkordtimer til formålet. Hvis
Forskel. Et kvart århundredes lærergerning i det danske
skolevæsen i Sydslesvig giver ikke automatisk adgangsbillet
til et job i den danske folkeskole, når man »kun« har tysk
lærereksamen. Måtte kvalifikationerne være nok så gode.
Det har tidligere skolekonsulent og lærer ved Gustav Johannsen-Skolen
i Flensborg Marianne Godau måttet sande.
det ikke forslår, er det bare ærgerligt. Så
går udvalget i sin egen mor igen. Måske
levner årsskemaet i det efterfølgende skoleår
nogle timer til at færdiggøre arbejdet,
men givet er det ikke.
- Et andet eksempel er møderne, som vi
har et hav af. De er efter min opfattelse oftest
ret så ineffektive og går for meget med
løs snak. Det kan have sin årsag i den
manglende tidskompensation til mødeforberedelse,
siger hun.
Har fået sin lyst styret
I sin tid på Gustav Johannsen-Skolen
kæmpede Marianne Godau for mere
tværfaglighed, emnearbejde og projektstyret
undervisning. I Sørvad har hun fået
sin lyst styret.
- Her er man gået over i den anden grøft.
Den almindelige undervisning bliver hele
tiden afbrudt af blokdage, tværsuger, temauger
eller tværfaglige undervisningsforløb.
Begrundelsen er, at eleverne skal
kunne fordybe sig. Men det er utroligt
svært at holde fast i den røde tråd, og der
bliver ikke tid til at øve og repetere. Det
trænger mange elever ellers til, siger Marianne
Godau, som blankt indrømmer, at
hun foretrækker forholdene på sin gamle
skole i Flensborg.
- Jeg føler mig ærlig talt lidt som en
»zapper«. Hverken eleverne eller lærerne
får lov til at falde til ro. Især en blokdag
kræver utrolig megen forberedelse. Den
skal helst gøres så afvekslende som muligt,
så eleverne ikke kommer til at kede sig, siger
Marianne Godau. Hun oplever det som
en lise, når hun en sjældent gang har bare
FOTO: ERICH KNEIDING
Marianne Godau længes tilbage efter forholdene på sin gamle skole i Flensborg.
14 sammenhængende dage med almindelig
undervisning.
Også den almindelige undervisning på
Sørvad skole er stærkt emneorienteret.
Eleverne arbejder for det meste i grupper.
Traditionel tavleundervisning er der ikke
megen af.
- Det betyder, at jeg skal haste fra gruppe
til gruppe og forklare det samme om og
om igen, fortæller Marianne Godau. Eleverne
på skolen er vant til at blive serviceret.
De har svært ved at forstå en kollektiv
besked eller forklaring. Den almindelige
holdning er: Hun kommer jo nok til os.
Ingen støtte til svage elever
Samtidig synes hun, at skolen stiller lovlig
høje krav til eleverne som helhed.
- Vi har en del elever, der ikke er så boglige
og kan magte at arbejde så selvstændigt,
som undervisningen forudsætter. Vi
smider dem ud i vandet efter mottoet:
Svøm. De stærke klarer sig, de svage får
lov til at skjule sig i grupperne.
Tidens debatemne i den danske folkeskole
er undervisningsdifferentiering. Marianne
Godau mener, at man også burde
diskutere metodedifferentiering, særlig
med henblik på svagere elever.
Det faglige aspekt forsømmes
Lærerne på skolen underviser i teams, og
det er både godt og skidt, synes hun. Det
gode er samarbejdet omkring det sociale
miljø i klassen. Ulempen er, at teamsammensætningen
ikke altid passer til ens
liniefag og lærerne derved kommer til at
undervise i en hel del andre fag. Det fagli-
ge aspekt bliver efter hendes mening undervurderet.
Hun synes ikke, at hendes
kompetence i eksempelvis tysk bliver udnyttet
tilstrækkeligt.
Da hun startede på skolen, skulle hun
undervise i så vidt forskellige fag som historie,
tysk, geografi, billedkunst, matematik
og samfundsorientering i 25 timer om
ugen inklusive tre rådighedstimer.
Til næste år har hun dog fået gennemtrumfet,
at hun fortrinsvis skal undervise i
tysk og matematik. Samfundsorientering
har ellers været et af hendes andre yndlingsfag.
Men det har hun skippet, fordi
eleverne ikke gider at følge med i undervisningen.
Det er ikke et eksamensfag.
Besindige vestjyder
En anden ting, Marianne Godau først
skulle vænne sig til, er den megen kommen
og gåen midt i undervisningen.
- Der er altid nogle, der skal et eller andet.
Det er dog påfaldende, hvor stille og
roligt eleverne opfører sig. Vi behøver også
kun én gårdvagt til vore godt 320 elever,
fortæller hun.
- Måske skyldes det, at vi befinder os i et
bondesamfund, midt på den vestjyske hede.
Her er folk besindige. Også omgangstonen
er anderledes. Man siger ikke tingene
så ligeud, som jeg er vant til det fra
Sydslesvig. Her kritiserer man ikke hinanden
offentligt. Her opfattes det som et vink
med en hegnspæl, når man venligt spørger:
Gider du at følge med?
Eleverne er meget sociale
Men når alt det er sagt, er der så afgjort
nogle sider, det danske skolevæsen i
Sydslesvig kunne tage ved lære af.
- Eleverne er fantastisk sociale og venlige
over for hinanden. Mobning er et
ukendt fænomen på vores skole, og så er
der en utrolig forældreopbakning. Uanset,
hvad de bliver kaldt til, så møder forældrene
op i samlet trop, siger den forhenværende
sydslesvigske og nu danske folkeskolelærer
Marianne Godau.
Hendes råd til kollegaerne i Sydslesvig:
La’ være med at overtage unoderne fra den
danske folkeskole, pil kun det bedste ud
og brug det.
Erich Kneiding
Sådan er reglerne
Danmark er er i princippet forpligtet
til at anerkende højere uddannelser
over tre års varighed inden for EU.
Når der er tale om et lovreguleret
hverv, f.eks. som folkeskolelærer,
skal det dog fra sag til sag vurderes,
om uddannelsen svarer til de danske
krav. I bekræftende fald tildeles undervisningskompetence
i Danmark,
oplyses det i undervisningsministeriet
i København.
Sagsbehandlingen har hidtil ofte
trukket i langdrag, fordi den var lagt
i hænderne på en enkelt medarbejder
med flere forskellige opgaver.
Men undervisningsministeriet har
nu oprettet et særligt »center for
vurdering af udenlandske uddannelser«,
som er ved at lægge proceduren
om.
Danmarks Lærerforening har den
holdning, at man skal have dansk
anerkendt lærereksamen for at måtte
undervise i den danske folkeskole.
Det er et princip, vi står stejlt på og
ikke vil fravige, meddeles det fra
lærerforeningens hovedkontor i
København.