FFoookkkuuuss

FLENSBORG AVIS — Lørdag 21. februar 2004 — 23 

Dansk Skoleforening for Sydslesvig 

Fokus 

på de danske børnehaver 

og skoler i Sydslesvig 

Redaktionskomite: 

Per Gildberg, Bent Borg 

og Anders Molt Ipsen 

Redaktion og layout: 

Erich Kneiding 

Det bliver dyrere 

at gå i børnehave 

FLENSBORG. Øgede 

driftsudgifter og faldende 

offentlige tilskud gør, at 

Skoleforeningen ser sig 

nødsaget til at forhøje børnehavetaksterne. 

Styrelsen indstiller til 

Fællesrådet, at forældrebetalingen 

uden for Flensborg 

pr. 1. august sættes op fra 

130 til 138 euro om måneden. 

Forslaget skal behandles 

på Fællessrådets ordinære 

forsårsmøde næste 

torsdag. 

Børnehaverne i Flensborg 

forhøjede allerede den 1. januar 

taksterne med seks 

euro til 181 euro, og til august 

er der varslet yderligere 

en stigning på to euro til i 

alt 183 euro om måneden. 

Ifølge en tidligere beslutning 

i Fællessrådet følgerne 

taksterne i Flensborg automatisk 

satserne i de tyske 

daginstitutioner. Ellers ville 

Skoleforeningen ikke kunne 

opnå de samme kommunale 

tilskud. 

Børnehaveinspektør Birgit 

Messerschmidt begrunder 

forslaget om en takst- 

forhøjelsen uden for Flensborg 

med øgede driftsudgifter 

og fem procents 

nedskæringer i amternes 

drifsttilskud. Desuden er 

der usikkerhed omkring 

kommunernes frivillige tilskud 

til de danske børnehaver. 

Fællesrådet skal på sit 

møde også træffe den endelige 

afgørelse, om der skal 

oprettes en fællesskole i 

Sønder Brarup. 

Blandt andre vigtige 

punkter på dagsordenen 

kan nævnes Skoleforeningens 

regnskab for 2003, 

budgettet for 2005, forslag 

til en fast miljøpolitik i 

Skoleforeningen og formålsformuleringer 

for faget 

natur og teknik i 3. til 6. 

klasse samt fagene dansk, 

tysk og matematik i hjælpeskolen. 

Fællesrådet mødes torsdag, 

den 26. februar på Oksevejens 

Skole i Flensborg. 

Mødet begynder kl. 19 og er 

åbent for alle interesserede. 


www.skoleforeningen.de 

Kiel giver tilskud til Husum og Læk 

Byggetilskud. Takket 

være en ihærdig indsats 

fra SSWs landdagsgruppe 

har Skoleforeningen fået 

forhåndstilsagn om offentlige 

tyske tilskud til 

fællesskolebyggeriet i 

Husum og Læk. 

FLENSBORG. Det slesvig-holstenskeundervisningsminmisterium 

meddelte i sidste uge, at 

Skoleforeningen kan regne med 

at få byggetilskud til fællesskoleprojekterne 

i såvel Husum som 

Læk. 

Koncepterne for de to skoler er 

så overbevisende, at der kan for- 

FOTO: POVL KLAVSEN 

ventes et positivt svar på ansøgningen 

om tilskud, fremgik det af 

en officiel meddelelse. 

Stor politisk indsats 

- Det er en glædelig nyhed, som 

vi først og fremmest kan takke 

SSWs landdagsgruppe for, siger 

en glad skoleforeningsformand 

Lone Schuldt. Og skoledirektør 

Anders Molt Ipsen tilføjer: 

- Ved hjælp af et tæt samarbejde 

mellem SSW, Skoleforeningen 

og SdU er det lykkedes at tiltrække 

offentlige tyske midler til 

finansiering af heldagsskoler i 

Husum og i Læk. Landdagsmedlem 

Anke Spoorendonk, SSW, 

har i den sammenhæng spillet en 

central og afgørende rolle, og hun 

fortjener stor ros for den politi- 

ske indsats, som har været med 

til at sikre en ekstra udbygning 

af fællesskolen i Husum og et ekstra 

tiltrængt tilskud til det kommende 

fællesskolebyggeri i Læk. 

- Der er tale om en solstrålehistorie, 

der viser, at når flere trækker 

på samme hammel, så kommer 

der gode resultater ud af det. 

I den sammenhæng skal der også 

lyde en stor tak og mange lovord 

til regeringen i Kiel, der hermed 

viser, at det danske mindretals 

anliggende for dem er en vigtig 

sag. 

- Tilsagnet om offentlige midler 

til disse to projekter kommer på 

et meget tiltrængt og belejliget 

tidspunkt for Skoleforeningen, 

der nu kan sætte mere skub i udviklingen 

af fællesskoler, siger 

FOTO: ERICH KNEIDING 

skoledirektøren. 

SSWs gruppeformand, Anke 

Spoorendonk, ser tilsagnet om 

tilskud som en påskønnelse af 

Skoleforeningens arbejde med at 

reformere skolevæsenet. 

Spydspids i 

uddannelsesreformen 

- Det danske mindretals skoler 

danner sydspids i den igangværende 

uddannelsesreform i 

Slesvig-Holsten, siger hun. 

Skoleforeningen ved endnu ikke, 

hvor mange penge, den kan 

regne med at få fra Kiel. En talskvinde 

i ministeriet oplyser til 

Fokus, at der kan ventes endelig 

besked i nær fremtid - muligvis 

allerede i marts. 

Børnehaven 

kiggede ind 

HUSUM. Førskolegruppen 

i Husum 

Danske Børnehave 

bød på musikalsk 

velkomst, da mindretallets 

ny mødested, 

Cafe Kik Ind, for nylig 

åbnede i Husumhus. 

Børnene havde 

indøvet flere festlige 

børnesange og sang 

af hjertets lyst. De 

mange indvielsesgæster 

svingede og 

nynnede med i takt, 

da børnene bl.a. 

skrålede den velkendte 

sang om rokketanden. 

Mange 

klapsalver til de små, 

som bagefter blev 

budt på sodavand i 

fritidshjemmet ved 

siden af. 

Byggetilskuddene ydes under 

det tyske støtteprogram til oprettelse 

af såkaldte heldagsskoler, 

hvor eleverne efter skoletid får 

tilbudt fritidsundervisning, 

lektiehjælp, specialundervisning, 

fritidshjemsaktiviteter med mere. 

Det gode ved ordningen er, at 

faciliteterne også må bruges til 

foreningsformål. 

I Husum har Skoleforeningen 

og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger 

indgået en samarbejdsaftale 

om oprettelse af et 

fælles fritidshjem i umiddelbar 

tilknytning til skolen. 

Aftalen betyder, at SdU her de 

facto får et nyt fritidshjem kvit 

og frit. 


Ministeren 

var imponeret 

FLENSBORG. Slesvig-Holstens socialdemokratiske 

finansminister, 

Ralf Stegner, var synlig imponeret 

over det, han så, da han besøgte 

Skoleforeningens ungdomskollegium 

i sidste uge. 

- Det er godt at vide, hvad delstatens 

tilskud til det danske skolevæsen 

går til. Det er jo sidste ende 

mit ministerium, der skal skaffe 

pengene, sagde han med et smil. 

Ministeren gav sig god tid til at 

besigtige Ungdomskollegiet og var 

meget videbegærlig. 

Finansministeren var i Flensborg 

i anledning af et partimøde, men 

som han sagde, så forsømmer han 

aldrig nogen lejlighed til at besøge 

en af mindretallets institutioner. 

- Det kan ses som udtryk for, at 

delstatsregeringen lægger stor vægt 

på det danske mindretal, sagde han. 

Som tidligere statssekretær i undervisningsministeriet 

har han et 

godt kendskab Dansk Skoleforening 

og har besøgt flere institutioner. 

Ungdomskollegiet havde han 

ikke set før. 

Ralf Stegner var især betaget af 

kollegiets flotte røde døre, der lyser 

op i det lidt kedelige, grå betonlandskab. 

Det kan jeg li’, lige min 

farve, sagde han. 

På vort billede får ministeren sig 

en snak med nogle elever. I baggrunden. 

I baggrunden ses forstander 

Uwe Becher. Erich Kneiding

Fokus I DENNE weekend holder de 



Bent Borg 

styrelsesmedlem 

BRAMSTEDLUND Børnehave får 

ny leder fra 1. marts 

- Børn har godt af frisk luft og 

bevægelse. Det fremmer deres motoriske 

udvikling og indlæringsevne. 

Og så elsker de til og med at 

være ude, siger Katrin Schumacher. 

1. marts tiltræder hun officielt 

som ny leder af Bramstedlund 

Børnehave, som for tiden har 19 

børn. Hun tyvstartede dog allerede 

i sidste uge. 

Den snart 29-årige pædagog er 

selv et udpræget friluftsmenneske. 

Dårligt vejr findes ikke. Børnene 

skal bare have det rette tøj på, lyder 

hendes motto. 

Og det er noget, der tiltaler forældrekredsen 

ude i Bramstedlund, 

små fire kilometer nordøst for Ladelund. 

Selv om hun kun har to og 

et halvt års erfaring som uddannet 

pædagog på bagen, blev Katrin 

Schumacher indstillet som nr. 1 

blandt seks ansøgere til lederstillingen. 

Og så har det nok heller ik- 

sydslesvigske organisationer et 

»klausur-møde« med Femmandsudvalget 

på Jaruplund Højskole. Dagsordenen 

omfatter bl.a. det vigtige 

punkt budget 2005, som Skoleforeningens 

fællesråd derefter skal behandle 

en lille uge senere. 

ET BUDGET, som igen i år fremskrives 

med et stort beløb, hvoraf 

den danske stat via Femmandsudvalget 

kommer til at bære langt den 

største del. Uden denne andel ville 

det sydslesvigske skolearbejde slet 

ikke kunne fungere. Vel at mærke 

betaler Danmark, og vi sydslesvigere 

betaler så skat i delstaten Slesvig- 

Holsten. 

FOKUS har tidligere beskrevet 

skævvridningen mellem tilskuddene 

fra Slesvig-Holsten og Danmark og 

diskuteret det urimelige i, at der kun 

på papiret hersker ligestilling imellem 

den offentlige tyske skole og 

Dansk Skoleforenings skoler, som reelt 

er de offentlige skoler for mindretallet. 

SKOLEFORENINGEN har som forældrestyret 

skole de seneste ti år 

gennemgået en grundlæggende forandring 

på flere niveauer. På den 

foreningsmæssige side har vi vedtaget 

et helt nyt regelsæt, og på det 

pædagogisk-administrative plan har 

vi bl.a. indført pædagogiske råd og 

samarbejdsråd. 

ke skadet, at hun har en fortid som 

skiltemaler og serigraf. Det kreative 

har nemlig altid været i højsæde 

i Bramstedlund Børnehave. 

Katrin Schumacher er den anden 

leder i børnehavens historie. Hendes 

navnkundige forgænger, Dietgard 

Hansen-Hartje, som er gået 

på pension, holdt ud i 34 år. 

Hun er især betaget af børnehavens 

pragtfulde naturlegeplads. 

Motorisk set er den alle tiders, siger 

hun. 

- Jeg gør meget ud af motorikken 

og går også stærkt op i den amerikanske 

psykolog Howard Gardners 

teorier om børnenes mange 

intelligenser. Det er vigtigt, at børnene 

lærer naturen og deres omgivelser 

at kende. Hvad hedder det 

træ eller den fugl. Det er jeg blevet 

bidt af gennem Klaus Strunz, lederen 

af Tarp Børnehave. 

Katrin Schumacher har i de seneste 

to og et halvt år pendlet mellem 

Tarp og Julie Ramsing-Børne- 

STYRELSEN og administrationen 

har startet en ny udadvendt informationspolitik 

over for medlemmerne 

og indledt et samarbejde med 

Flensborg Avis. Der er vedtaget en 

ny skolebiblioteksordning. Der er 

startet forsøg på områderne sprog og 

læsning. 

HER PÅ DET seneste er der vedtaget 

en hel række nye læseplaner og man 

er i de vestlige områder af Sydslesvig 

gået i gang med at undersøge 

mulighederne for heldagsskoler. Forskellige 

steder i det sydslesvigske 

skolelandskab er man begyndt med 

skole-fridtids-ordninger. Sidst men 

ikke mindst er overenskomstområdet 

for kort tid siden faldet på plads. 

Styrelsen kan i fælleskab med direktionen 

derved få mere tid til at tage 

sig af det udviklingsmæssige perspektiv 

for skole- og forældrearbejdet. 

HER KUNNE vi som forældre, eksempelvis 

for de næste 1-2 valgperioder 

- altså for den kommende 3-6 

års periode - starte et arbejdsprogram 

med det mål at aktivere flere 

forældre. Derefter kunne der iværksættes 

et udviklingsarbejde som 

blandt andet kunne have overskrifterne: 

• Forbedre samarbejdsformerne 

mellem hjem og skole, så der kan ske 

en løbende evaluering af eleverne i 

de enkelte klasser med hensyn til de- 

haven i Flensborg som deltidspædagog. 

Hun stammer fra Oversø, hvor 

hun indtil videre også vil bevare 

sin bopæl. Da det blev småt med 

job i serigraf-branchen - hendes 

oprindelige fag - besluttede hun at 

træde i sin mors fodspor og læse til 

pædagog på seminariet i Aabenraa, 

hvor hun blev færdiguddannet 

i juni 2001. Moderen er pædagog i 

Tarp Børnehave. 

Katrin Schumachers store fritidsinteresse 

er motorcykler og 

hestesport. Motorcyklen har hun 

dog måttet sælge for at få råd til 

sin egen hest. 

Hvis hun ellers kan få økonomien 

til at hænge sammen og finde 

det rette sted til sig selv og hesten, 

har hun tænkt sig at flytte til 

Bramstedlund. Og så håber hun 

også igen at få råd til en motorcykel. 



Der er bevægelse i Skoleforeningen 

Nu skal der slås et slag for ungdomsskolen 

FLENSBORG. Det er en mand 

med såvel kendskab til skolearbejdet 

i Sydslesvig som stor erfaring i 

efter- og ungdomsskolearbejdet, 

der bliver ny forstander for Ladelund 

Ungdomsskole. 

Blandt seks ansøgere har Skoleforeningens 

styrelse udpeget den 

48-årige Hans Henning Heide-Jochimsen 

fra Egtved som efterfølger 

for Asger Gyldenkærne, der er udnævnt 

til ny skoleinspektør på 

Hanved Danske Skole. Forstanderskiftet 

sker pr. 1. marts. 

Heide-Jochimsen har gennem 

stort set hele sin lærergering beskæftiget 

sig med efter- og ungdomsskolearbejdet 

i Danmark, og 

han glæder sig til at møde nye ud- 

Hans Heide-Jochimsen 

Hun kender ikke dårligt vejr 

fordringer i Sydslesvig. 

En programerklæring ønsker hanikke 

at fremsætte på nuværende 

tidspunkt. Jeg vil først snuse lidt 

rundt, siger han, men tilføjer dog, 

at det er hans indtryk, at mange 

sydslesvigere ikke ved, hvad ideen 

med efter- og ungdomsskoler 

egentlig går ud på. 

- Jeg kunne godt tænke mig at 

komme lidt rundt blandt forældrene 

i landsdelen og gøre lidt oplysningsarbejde, 

fortæller den ny forstander. 

Skolerne er meget velkomne til 

at kontakte ham på Ladelund 

Ungdomsskole efter 1. marts. 

Heide-Jochimsen stammer fra 

Sønderborg og tog i 1981 lærerek- 

res sammenhold, deres adfærd og 

elevsamarbejde. 

• Udbygge forståelse mellem hjem 

og skole i form af aftaler om forældrenes 

og skolens gensidige ansvar. 

• Udvikle nye former for arbejdet i 

samarbejdsrådene. 

• Skolen som ramme om selvudvikling. 

DETTE arbejdsprogram kunne helt 

aktuelt indledes ved starten på vore 

nye fælleskoler i de kommende år. 

Det ville også passe godt til den 

overordnede udvikling, der mere og 

mere tilpasser skolen og omstiller 

den til nye former for tværfaglig undervisning, 

moderne læreformer og 

anvendelse af informationsteknologi 

i undervisningen. 

SÅ LANGT som muligt bør man også 

her i den sydslesvigske skole tilstræbe 

frihed og selvstændighed for 

den enkelte skole, så pædagogikken 

og undervisningen under de nævnte 

overskrifter kan udfolde sig optimalt. 

ALT DETTE kræver dog, som indledningsvist 

antydet, en øget forståelse 

i Kiel for, at udvikling og fornyelse 

koster penge. Udgift til uddannelse 

bør som i de skandinaviske 

lande opfattes som fremsynede investeringer 

i vore børn og samfundet 

som helhed og ikke som subventioner. 

BENT BORG 

samen på det daværende statsseminarium 

i Tønder. Derefter underviste 

han i et par på Jes Kruse- 

Skolen i Egernførde. I 1983 blev 

han ansat som lærer på Emmerske 

Efterskole ved Tønder. 

Fra 1988 til 2002 var han forstander 

på først Øse Efterskole ved 

Varde og der næst Bråskovgård Efterskole 

i Hornsyld mellem Vejle 

og Horsens. 

Det seneste par år han han sammen 

med sin billedkunster-kone 

Petra drevet et privat kursuscenter 

ved Egtved. 

I første omgang flytter han alene 

til Ladelund, indtil parret har fået 

afviklet og solgt kursuscentret. 

Katrin Schumacher 

Bente Semmelhack 

Sørup har fået ny 

skoleinspektør 

Erich Kneiding Skoleforeningens styrelse 

har udnævnt den 58-årige 

overlærer Bente Nedergaard 

Semmelhack til skoleinspektør 

på Sørup Danske 

Skole med virkning fra 

1. februar. Hun har været 

konstitueret i stillingen i de 

seneste ti måneder. 

Bente Semmelhack afløser 

Heinz Söhner, der er 

gået på førtidspension på 

grund af sygdom. Der var 

seks ansøgere til stillingen. 

Bente Semmelhack er 

uddannet fra Ribe Seminarium. 

Efter fire års lærergerning 

i Grindsted i Vestjylland 

kom hun i 1973 til 

skolen i Sørup, hvor hun 

har undervist lige siden. 

Som ny leder vil hun 

prøve at gøre skolen lidt 

mere synlig i lokalsamfundet. 

- Det vil vi gøre ved at 

deltage i flere offentlige arrangementer, 

fortæller 

Bente Semmelhack. 

Også samarbejdet med 

børnehaverne i Sørup og 

Sterup skal styrkes. Begge 

leverer børn til Sørup sko- 

le, som for tiden har 29 elever. 

Erich Kneiding

Fokus Ja til miljøpolitik - men uden 

de helt store armbevægelser 



Temadag gav mange 

gode ideer til, hvordan 

Skoleforeningen 

kan spare på energien, 

og eleverne kan 

gøres miljøbevidste. 

FLENSBORG. Der er lagt 

op til debat, når Fællesrådet 

på sit møde næste torsdag 

skal drøfte, om Skoleforeningen 

skal have en 

miljøpolitik. 

Spørgsmålet blev diskuteret 

på en temadag om 

skole og miljø, som Skoleforeningen 

arrangerede på 

Gustav Johannsen-Skolen i 

Flensborg sidste lørdag. 

Efter tilslutningen at dømme 

er miljøbeskyttelse og 

energibesparelser et emne, 

som optager mange. De 

over 70 deltagende forældrerpræsentanter, 

lærere 

og pædagoger kom så langt 

som fra Kiel og Frederiksstad. 

Forud for temadagen var 

der gået en høring blandt 

Klassesæt 

til låns 

Trene-Skolen i 

Tarp har anskaffet 

flere klassesæt til 

miljø- og energiundervisning, 

oplyste 

skoleinspektør Inger 

Pfingsten på Skoleforeningens 

temadag 

om miljø og energi. 

Skolen vil gerne låne 

klassesættene ud. 

Henvendelse til 

skolebibliotekar Lene 

Beck, tlf. 04638 

231. E-mail: treneskolen@skoleforeningen.de 

Dekreter fra oven kan 

få den modsatte effekt 

Skoleforeningens forældrevalgte 

ledelse bakker 

op om forslaget til en 

miljø- og energipolitik, 

men mener, at dekreter 

fra oven ikke er 

formålstjenlige. 

Styrelsen har udarbejdet 

sit eget forslag til en 

miljøpolitik, som opfordrer 

samarbejdsrådene 

til at udarbejde principper 

for, hvordan de enkelte 

skoler og børnehaver 

bedst kan gavne miljøet 

og nedsætte energiforbruget. 

- Vi vil ikke udstede 

dekreter. Det ville kunne 

få den modsatte virking, 

siger Skoleforeningens 

næstformand, 

Per Gildberg. 

Derfor synes han, at 

miljøbevidstheden må 

gro frem nedefra, og her 

har lærerne en stor opgave. 

- Miljøspørgsmål er 

livsvigtige for vore efterkommere. 

Vi har en 

forpligtelse over for den 

næste generation. Der- 

samarbejdsrådene på 

samtlige skoler af et forslag 

fra Oksevejens Skole i 

Flensborg til en miljø- og 

energipolitik, som skal forankres 

i Skoleforeningens 

vedtægter og nedfældes i 

samtlige læseplaner. 

Integreret del af 

undervisningen 

Det var der ligesom i 

høringssvarene delte meninger 

om. Men til gengæld 

fremkom der mange gode 

ideer og forslag til, hvordan 

Skoleforeningen kan 

spare på energiforbruget 

og gøre børnene miljøbevidste 

ved at inddrage disse 

emner i den daglige undervisning. 

Skoleinspektør Kaj Henken 

kunne således fortælle, 

at miljø og omgang med 

naturressourcerne er en integreret 

del af undervisning 

på Medelby Danske 

Skole. Om det så er i fagene 

matematik eller tysk. 

- Eleverne skal opdrages 

til at behandle naturressourcerne 

med omtanke. 

Vi skal lære dem at forstå 

menneskets samspil med 

naturen, og så kan vi jo 

håbe, at det også smitter af 

i hjemmene, sagde han. 

Medelby skole har 

videreført et pilotprojekt 

om miljø og energi, som 

Skoleforeningens styrelse 

for et par år siden iværksatte 

på fire skoler med det 

formål at få udarbejdet et 

idekatalog over energibesparelser. 

I Medelby aflæser eleverne 

bl.a. energiforbruget og 

er med til sammenligne 

dagspriserne på fyringsolie, 

så der altid bliver købt 

hos den billigste forhandler. 

Det er også vedtaget, at 

lysene skal slukkes i det 

store frikvarter, og når det 

en gang imellem bliver 

for er det absolut nødvendigt, 

at vor pædagogik 

tager højde for det. 

Men det må praktiseres 

ved eksemplets magt og 

ikke ved indoktrinering. 

Per Gildberg advarer 

mod illusionen om, at 

Skoleforeningen kan 

gøre sine 49 skoler og 57 

børnehaver miljø- og 

energirigtige fra den ene 

dag til den anden. 

De offentlige tilskud 

til energibesparelse er 

for minimale til, at der 

kan iværksættes de store 

energisparende foranstaltninger, 

påpeger 

han. 

- Vi må begynde i det 

små og have fat i pedellerne. 

Mange steder står 

vinduer og døre åben, og 

varmen fosser ud, siger 

Skoleforeningens næstformand, 

Per Gildberg, 

der har været primus 

motor i Skoleforeningens 

pilotprojekt »skole 

og energi«. 



Eleverne skal opdrages til at behandle naturressourcerne med omtanke. Vi skal lære dem 

at forstå menneskets samspil med naturen. Og det behøves der ikke nogle fine stykker 

papir til, lød budskabet fra lederen af Medelby Danske Skole, Kaj Henken (stående), på 

Skoleforeningens temadag. 

glemt, er børnene der 

straks, fortalte Kaj Henken 

som et eksempel på elevernes 

miljøbevidsthed. 

Miljøundervisning 

skal være sjov 

Skoleinspektør Mariann 

Petersen fra Sønder Brarup 

Danske Skole, der ligesom 

Oksevejens Skole deltager 

i det europæiske miljøprojekt 

»Grøn skole – 

Grønt flag« kunne også bidrage 

med nogle praktiske 

eksempler på, hvordan eleverne 

kan opdrages til miljø- 

og energibevidsthed. 

Skolen har bl.a. indført en 

»dunkedag«, hvor der bliver 

lukket for al vandtilførsel. 

Vandet skal hen- 

tes fra regnvandstønder eller 

en beholder, pedellen 

har opstillet. 

Miljøundervisning skal 

være sjov og vedvarende, 

men uden løftede pegefingre, 

ellers har det ingen nytte, 

fastslog hun. 

Ny pedel sænkede 

varmeudgifterne 

Energikonsulent Anders 

Christensen fra rådgiverfirmaet 

WIE-energie i 

Sørup, som rådgiver en 

række kommuner og organisationer 

i energistyring, 

kom med tankevækkende 

eksempler på, hvor lidt der 

i grunden skal til for at 

nedsætte energiforbruget. 

På en skole i Kiel faldt 


udgifterne til opvarming 

eksempelvis mærkbart, da 

der blev ansat en ny, ung 

pedel med sans for og forstand 

på varmestyring. 

- Jeg oplever ofte, at varmestyring-automatikken 

ikke er indstillet rigtigt. 

Her spiller pedellerne en 

central rolle. Rigtig varmestyring 

kan give op til 30 

procents besparelser, sagde 

han. 

Det affødte straks opfordringer 

til Skoleforeningens 

ledelse om at sende 

pedellerne på skolebænken. 

Forslaget fra Oksevejens 

Skole til en bevidst miljøpolitik 

fik som indledningsvis 

nævnt en blandet 

modtagelse og vakte ikke 

den helt store begejstring 

trods forældrerpræsentant 

Niels Ole Krogs indtrængende 

opfordringer til 

Skoleforeningen om at gå 

foran med et godt eksempel. 

- Vi kan først omsætte 

hensyn til miljø og naturressourcerne 

i praksis, når 

det er nedfældet i vore vedtægter 

og afspejles i læseplanerne. 

Det handler om 

holdninger og adfærd, sagde 

han og mente, at der kan 

hentes store besparelser 

hjem ved at gøre institutionerne 

energirigtige og centralisere 

energiindkøbet. 

Lovlig bombastisk 

Flere debatdeltagere fandt 

dog i lighed med flertallet 

af høringssvarene fra samarbejdsrådene, 

at forslaget 

var lovlig kategorisk. Bl.a. 

henvistes til, at læseplanerne 

i forvejen dækker 

over emnet miljø. 

Skoleforeningens næstformand, 

Per Gildberg, var 

helt med på ideen om en 

miljøpolitik, men uden 

bombastiske armbevægelser. 

- Vi skal begynde i det 

små og lade miljøbevidstheden 

vokse. Det må komme 

hen ad vejen og være en 

opgave for samarbejdsrådene, 

sagde han. 

Skoledirektør Anders 

Molt Ipsen fastslog, at Skoleforeningen 

slet ikke har 

råd til at lade være med at 

tænke på miljøet og energibesparendeforanstaltninger. 

-Vi må alle være miljølærere. 

Men det er ikke 

blot et skoleforeningsproblem 

men også et mindretalsproblem, 

sagde han 

med en hentydning til, at 

Skoleforeningens bygninger 

også bruges af foreningerne. 


Så er overenskomsten blevet beseglet 


Forhandlerne for Skoleforeningen og de pædagogiske medarbejdere var lige ved at få 

skrivekrampe. Den ny hovedoverenskomst skulle underskrives i ikke mindre end 44 eksemplarer. 

På billedet ses fra venstre til højre Duborg-magistrenes forhandler, Pernille 

Engberg, tillidsrepræsentant Niels Hjortlund Nielsen fra Gymnasieskolernes Lærerforening 

i Danmark, lærerformand Niels Nielsen, pædagogernes formand, Irid Stephani, og 

skoledirektør Anders Molt Ipsen. 

FLENSBORG. Det sker 

sjældent og da kun ved 

særligt festlige lejligheder, 

at der bliver skænket sekt 

op i glassene i skoleforvaltningen 

i Stuhrs Allee. 

Underskrivelsen af en ny 

hovedoverenskomst for de 

pædagogiske personalegrupper 

for nylig, var en 

sådan festlig lejlighed. Fire 

år havde det taget at få det 

ny aftaleværk forhandlet 

på plads. Grund til at skåle 

i boblevand og finde det 

store smil frem. 

- Det er en god dag for os 

alle, sagde skoledirektør 

Anders Molt Ipsen i en veloplagt 

skåltale. 

- Den ny overenskomst 

har været undervejs længe, 

og der er forskellige opfattelser 

af, hvorfor det tog så 

lang tid. Men vi bevægede 

os ind på helt nye områder 

- nyt lønsystem, nye tjenestetidsregler 

- og vi har 

måttet være kreative undervejs. 

Også lærernes formand, 

Niels Nielsen, var lutter 

smil. 

- Det er glædeligt, at vi 

er nået så vidt. Det er godt 

for begge parter, at vi lige 

får en lille pause inden 

næste runde, sagde han 

med henvisning til den forestående 

fornyelse af 

pædagogernes specialoverenskomst. 

- Første gang forhandlede 

vi i seks år, denne her 

overenskomst tog fire år, så 

må den næste jo kunne 

overstås på to år, indskød 

magistrenes tillidsrepræsentant, 

Duborg-lektor 

Pernille Engberg. 

- Vi har da lov til at håbe, 

sagde pædagogernes formand, 

Irid Stephani. 

Erich Kneiding

Fokus 



Ny økonomichef 

Lederen af skoleforvaltningens 

»Beihilfekontor«, 

Birgit Poppel, er udnævnt 

til ny leder af Skoleforeningens 

økonomiafdeling. 

Hun afløser Gisela 

Rasmussen, der går på pension. 

Vagtskiftet sker dog først 

til sommer. I den mellemliggende 

tid skal den ny 

økonomichef køres ind i 

jobbet. 

Birgit Poppel, der er 49 

år, er handels- og kontoruddannet 

og har været ansat 

i Skoleforeningen siden 

1998. 

Hun glæder sig til sit ny 

job, men siger, at det nok 

ikke bliver nemt at træde i 

Gisela Asmussens fodspor. 

- Gisela er utrolig dygtig 

og kompetent. 

Bigit Poppel skal fra august 

bestyre Skoleforeningens 

økonnomi. 

Læk bliver 

fællesskole i 

2005 

Det skulle nu være 

sikkert og vist. Læk 

bliver fællesskole fra 

og med skoleåret 

2005/2006. 

Efter at et enigt 

sydslesvigsk Samråd 

nu har samtykket i, 

at den danske stats 

byggetilskud til 

mindretal i de næste 

fire år går til oprettelsen 

af fællesskolen, 

har Skoleforeningens 

styrelse besluttet 

at iværksætte 

den påkrævede ombygning 

og udvidelse 

af Læk Danske Skole. 

Forældrene i de syv 

berørte skoledistrikter 

havde helst set, at 

de to første fællesskoleklasser 

på 7. 

klassetrin kom i gang 

allerede fra næste 

skoleår. Men den 

første byggefase er så 

omfattende og omkostningskrævende, 

at det ikke kan nås. 

Den ny fællesskole 

skal være fuldt udbygget 

til 10. klassetrin 

i skoleåret 

2008/09. Hele byggeriet 

ventes at komme 

til at koste ca. fem 

millioner euro. 

Det er eleverne fra 

grundskolerne Medelby, 

Skovlund- 

Valsbøl, Bavnehøj 

(Humtrup), Ladelund-Tinningsted, 

Nibøl, Vidingherred 

(Nykirke) og Læk, 

der efter 6. klasse 

skal fortsætte på fællesskolen 

i Læk. 

Sikkerhed. Skoleforeningen 

skal brandsikre skoler 

og børnehaver for millionbeløb. 

FLENSBORG. Skærpede lovkrav 

betyder, at Skoleforeningen skal 

finde flere millioner euro i de kommende 

års budgetter til brand- og 

almene sikkerhedsforanstaltninger 

i skolerne og børnehaverne. 

Lederen af teknisk afdeling, Lies 

Eick-Rühmann, skønner, at Skoleforeningen 

må imødese ekstra udgifter 

på mindst 3,5 millioner euro. 

- Men så skulle alle vore institutioner 

også være i sikkerhedsmæssig 

forsvarlig stand, siger hun. 

Skolerne i Slesvig-Holsten fik 

for tre år siden pålagt eneansvaret 

for, at myndighedernes krav bliver 

overholdt, og teknisk afdeling har 

siden foretaget sikkerhedstjek og 

iværksat en række foranstaltninger 

for at bringe forholdene i orden. 

Med over 100 ofte mere end 50 

år gamle skole- og børnehavebygninger 

er det dog sin sag. 

Ved de seneste sikkerhedssyn, 

som de tilsynsførende amtskommunale 

myndigheder foretager 

hvert femte år, blev der påpeget en 

række mangler, som skal bringes i 

orden inden for bestemte tidsfrister. 

Det gælder især branddøre fra 

kælder til loft og flugtveje, som der 

skal være to af i hver bygning. 

Mange kun har een. 

Myndighederne er 

heldigvis forstående 

Skoleforeningen har ikke økonomi 

til at opfylde alle lovkrav her og 

nu, og det er da også lykkedes teknisk 

afdeling at forhandle sig frem 

til en forlængelse af nogle tidsfrister. 

- Myndighederne er gudskelov 

med på, at vi skal finde økonomisk 

forsvarlige løsninger, fortæller 

Lies Eick-Rühmann. 

HUSUM. Grænseforeningen 

i Sønderborg uddelte 

for nylig for 40. gang Jens 

Jessens hædersmedalje til 

en særlig dygtig sydslesvigsk 

elev. 

Prisen, der var ledsaget 

af et kontant beløb på 1000 

kroner og en boggave, gik 

denne gang til Lisa Hälterlein 

fra realklasse 9 a på 

Husum Danske Skole. Hun 

blev belønnet for sine 

præstationer i fagene 

dansk og historie og sin vilje 

til altid at give en hjælpende 

hånd på skolen. 

- Lisa er en elev, der er 

guld værd for en klasselærer, 

sagde formanden for 

FOTOS: ERICH KNEIDING 

Brandsikringen er hidtil blevet 

gennemført på bekostnig af bygningsmassens 

almindelige vedligeholdelse, 

og det er en uholdbar 

løsning på længere sigt, idet vedligeholdelsesbudgettet 

i forvejen er 

skrabet. 

Alene i år er ca. 630.000 euro eller 

næsten 40 procent af det samlede 

vedligeholdelsesbudget øremærket 

til brandsikringsopgaver. 

Sidste år blev der brugt flere 

hundredetusinde euro til bl.a. 

brandsikring af ungdomskollegiet 

i Flensborg (240.000 euro), hvor 

der skal bruges yderligere 140.000 

euro i år til sikring af ventilationskanalerne. 

Husum Danske Skole 

blev i forbindelse med den igangværende 

ombygning så godt 

brandsikret, at den sidste efterår 

blev udnævnt til »sikker skole« af 

myndighderne. 

Der er også problemer med man- 

Grænseforeningens Sønderborg-afdeling, 

Marie 

Hess, i sin begrundelse for 

pristildelingen. 

- Det var svært at vælge 

en ud i jeres midte. For i er 

allesammen rigtigt gode, 

sagde 9 a’s klasselærer, Marianne 

Gercksen, til sine 

elever. 

- Jo, I er en rigtig god 

klasse. Det kan vi godt 

røbe her, indskød skoleinspektør 

Else Tornbo. 

Grænseforeningen i Sønderborg 

indstiftede medaljen 

i 1965 til minde om redaktør 

Jens Jessen (1854- 

1906), som i årene fra 1882 

til sin tidlige død i 1906 i 

en alder af kun 52 år gjorde 

Flensborg Avis til danskhedens 

førende talerør i Sønderjylland. 

Prisen uddeles hvert år 

på Jens Jessens fødselsdag 

den 5. februar, i år skete 

det på 150 års dagen for 

hans fødsel. 

Mindemedaljen, der er 

støbt i bronze, bærer på 

forsiden en papirrulle og 

en pen og på bagsiden en 

rose som symboler på Jens 

Jessens skribentvirksomhed 

og fritidsinteresse. 

Indskriften på medaljen er 

Jens Jessens motto: Ære er 

flids løn. 



Sikkerhedskrav belaster økonomien 

Harreslev Børnehave måtte sidste år renovere sin legeplads, fordi legeredskaberne ikke opfyldte sikkerhedskravene. 

Kun sandkassen og en gynge fik lov til at overleve. Det var en udskrivning på 10-12.000 euro, som børnehaven 

finansierede via tilskud fra fonde og Skoleforeningen samt bidrag fra forældrene. 

En hver klasselærers drøm 

ge legepladser, der ikke lever op til 

de almindelige sikkerhedsbestemmelser. 

Et konsulentfirma begyndte 

sidste år at gennemgå institutionernes 

legepladser og vendte tommelfingeren 

nedad over for bl.a. 

børnehaven i Harreslev og Hiort 

Lorenzen Børnehaven i Slesvig. De 

måtte begge totalrenovere deres 

legepladser. I år kommer turen til 

Borreby Børnehave i Egernførde. 

Anslåede udgifter: ca. 30.000 euro. 

- De tider er forbi, da forældrene 

selv kunne anlægge legepladser. 

Nu skal alle legeredskaber være 

TÜV(sikkerheds)-godkendte. Ellers 

betaler den statslige ulykkesforsikring 

(Unfallkasse) ingen erstatning 

ved skader, siger lederen 

af skoleforvaltningens tekniske afdeling, 

Lies Eick-Rühmann. 



Nøgleordet er positivt samarbejde 

Skoleudvikling. En 

skoles kvalitet står 

og falder med samarbejdet 

mellem ledelse 

og lærerne. 

JARUPLUND. Et godt og 

positivt samarbejde, åbenhed, 

interesse og nærhed i 

den daglige undervisning 

er nøgleord for en god skoleleder. 

Det var budskabet, da lederne 

af de 49 danske skoler 

i Sydslesvig var indkaldt 

til heldagskonference 

på Jaruplund Højskole forleden. 

Formålet med konferencen 

var at drøfte pro- 

blemstillingerne i forbindelse 

med den ny læreroverenskomst, 

som lægger 

op til mere skoleudvikling 

og højnelse af undervisningens 

kvalitet gennem bl.a. 

øget lærersamarbejde og 

videreuddannelse. 

Når lederen og lærerne i 

fællesskab har fået afstukket 

rammerne og opstillet 

principper for skolens 

virksomhed, er det meningen, 

at lærerne selvstændigt 

eller i hold i vidt omfang 

selv skal tilrettelægge 

og løse arbejdsopgaverne 

efter Skoleforeningens 

overordnede målsætning, 

læseplanerne og skolernes 

egne mål og handleplaner. 

Det betyder ikke, som 

nogle måske ville mene, 

ansvarsflygtigelse. Tværtimod. 

Skolelederne 

har hovedansvaret 

Det er det skolelederen, der 

har ansvaret for, at der bliver 

opstillet mål og handleplaner 

i et tæt samspil med 

pædagogisk råd, samarbejdsråd 

og lærerne, og at 

der foretages en løbende 

evaluering af, om de fastsatte 

mål for undervisningen 

er nået. 

Skolederen har ansvaret 

for, at arbejdstiden bliver 

planlagt på en måde, der er 

Ny branddør. Ungdomsskollegiet i 

Flensborg blev sidste år brandsikret 

for 240.000 euro. 

Klassekammeraterne glædede sig sammen med Lisa Hälterlein, 

der her stolt viser medaljen frem, over den flotte 

udmærkelse. Den har hun ærligt fortjent, syntes de. 

administrativ enkel, og 

som giver lærerne et professionelt 

råderum til selv 

at kunne tilrettelægge deres 

arbejde. 

Den ny overenskomst 

forpligter også den enkelte 

skoleleder til forud for 

hvert skoleår i et tæt samarbejde 

med lærerkollegiet 

at foretage en detaljeret 

planlægning af skolens 

virksomhed. 

Det gælder bl.a. opgaveog 

fagfordelingen mellem 

lærerne, timefordelingen 

for klasserne eller klassehold 

og oversigt over skolens 

fællesaktiviteter som 

emneuger, møder osv. 

Det gode samarbejde gik 

som en rød tråd gennem 

skolelederkonferencen. 

Som skoledirektør Ander 

Molt Ipsen udtrykte det, så 

er skolelederne ansvarlige 

for, at det gode samarbejde 

også finder sted i virkeligheden 

- og det betyder 

bl.a., at der indkaldes til de 

nødvendige planlægningsmøder. 

Skolekonsulent Lisbet 

Buhl og en arbejdsgruppe 

af skoleledere havde forberedt 

et omfattende idekatalog 

til, hvordan skolearbejdet 

kan planlægges. Det er 

et nyttigt værktøj, syntes 

mange af skolelederne. 

sErich Kneiding

FFoookkkuuuss

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?