Undervisningsmaterialet Wilhelm Freddie - udskolingen (pdf)

Wilhelm Freddie blev født i København i
1909. Som kun 20-årig var han allerede
med på vigtige danske udstillinger. Og der
blev lagt mærke til hans kunst. Han malede
på en næsten fotografisk måde og
brugte hverdagsgenstande i sine skulp -
turer. F.eks. en handske, to glas og et reb
om halsen på et kvindehoved som i værket
Sex-paralysappeal. Men selv om publikum
kunne genkende dele af hans kunst, syntes
de, at hans værker var mærkelige og
svære at forstå. Titlerne var ofte ord, Freddie
selv opfandt, og de passer ikke altid til
det, man ser. Hvad betyder f.eks. Sexparalysappeal?
Og hvad synes du, skulpturen
handler om? Som du kan se, sætter
Freddie tingene sammen på overraskende
og uforklarlige måder – helt med vilje!
Freddie var surrealist. Surrealisme betegner
en kunstretning, der opstod i Paris i
starten af 1920’erne. Dengang var der
mange regler for, hvordan man skulle opføre
sig, hvis man ville accepteres. Det var
det pæne borgerskabs regler. Kvinder
skul le være yndige og dydige, og mænd
skulle vælge et ordentligt arbejde og
kæmpe for fædrelandet. Sex var ikke
noget, man talte højt om. Mennesket skulle
beherske sit begær og dyrke den pæne
facade. Den pæne facade og forestillingen
om det sunde, rene ’nordiske’ menneske
blev også dyrket af Hitler og nazismen,
som prægede perioden og som endte
katastrofalt med 2. Verdenskrig.
Wilhelm Freddie foran
replikken af Sexparalysappeal
1965.
Wilhelm Freddies arkiv.
Alt det ville surrealisterne gøre op med.
Kunsten skulle overskride grænser, gøre
sex til en naturlig ting, have et politisk
budskab og udfordre fornuften. Surrea -
listerne ville kort sagt revolutionere ikke
kun kunsten, men livet og samfundet. De
mente, at mennesket ved at følge sine
inderste ønsker og lyster kan gøre oprør
mod et undertrykkende samfund. Frigørelsen
af menneskets lyster og begær ved
f.eks. at male en penis på et yndigt kvindehoved
skulle altså bruges som et politisk
våben mod samfundets kontrol.
Og det lykkedes Freddie at provokere og
vække forargelse og skandale i offentligheden.
I 1937 blev hans udstilling „Træk gaflen ud
af øjet på sommerfuglen. Sex surreal“
lukket af politiet, og han måtte 10 dage i
fængsel for pornografi, bl.a. pga. værket
Sex-paralysappeal. I 1961 forsøgte Freddie
at få sine værker, som blev opbevaret
på Kriminalmuseet, tilbage, men uden
held. Derfor lavede han kopier af dem.
Også de blev beslaglagt.
Først i 1963 blev værkerne frigivet.
● Synes du, at Freddies værker er grænseoverskridende
og pornografiske? Hvad
skal der til for at provokere dig? Hvad kan
vække skandale i vores tid? Og er vi stadig
bundet af særlige regler?
STATENS MUSEUM FOR KUNST / NR. 38 / 2009 /
MÅLGRUPPE: UDSKOLINGEN
STIK GAFLEN I ØJET!
Wilhelm Freddie
Du kender det sikkert godt: Du har oplevet, hørt eller drømt noget,
som synes for mærkeligt til at være sandt eller virkeligt. Noget
der er overvirkeligt eller med et fremmedord surrealistisk. I den
danske kunstner Wilhelm Freddies univers møder du masser af
mærkelige figurer og situationer. Hæftet her og udstillingen Stik
gaflen i øjet! handler om drømme, begær, politik, provokationer
og selviscenesættelse i Freddies kunst.
„Surrealismen er hverken en stil i kunsten eller nogen filosofi. Det er en permanent tilstand“
Wilhelm Freddie,
Sex-paralysappeal,1936.
Objekt 64,5 cm.
KUNSTEN
Museum of Modern Art,
Aalborg
(Wilhelm Freddie, 1935)

„Drømmen fører mennesket mod nye mål.
Drømmen er jo selve livskilden“
(Freddie, 1962)
● Her ser du en kvinde med et hestehoved.
Men hvad er det, hun har i
munden? Der er ingen facit liste til
Freddies værker, så din fortolkning
kan være helt din egen. Beskriv billedet
og diskuter det med dine klassekammerater.
Hvad har de tre figurer
med hinanden at gøre? Hvad gemmer
sig i skabet? Og hvorfor tror du, at
der er en linie ned gennem billedet?
Får du samme historie ud af det som
dine klassekammerater?
At træde ind i dette maleri er som at
træde ind i en mærkelig drøm. „Min
kunst er et forsøg på at udslette den
afgrund, der for nutidsmennesket er
mellem drøm og virkelighed”, sagde
Freddie. Når vi drømmer, møder vi
bl.a. det ubevidste – alle de tanker,
følelser og lyster, som vi ikke er bevidste
om, eller som vi fortrænger. Det
var det, surrealisterne gerne ville nå
ind til. Derfor var de meget optaget af
den østrigske læge Sigmund Freud.
Han grundlagde omkring år 1900
psykoanalysen, der bl.a. er en teori
om det ubevidstes betydning for vores
måde at være på. Freud udspurgte
f.eks. sine patienter om deres drømme
for at nå ind til deres ubevidste.
I vores drømme sker det, at ting og
mennesker møder hinanden i over -
raskende og uforståelige situationer.
Når ting vi ikke umiddelbart forbinder
med hinanden mødes, kan det sætte
gang i fantasien og skabe nye fortællinger.
Her på siden kan du se værker,
der indeholder sådanne møder: et
hestehoved på en kvindekrop eller en
saks sat sammen med en korkprop.
Wilhelm Freddie,
Liggende kvinde, ca. 1934.
Bemalet gips, korkpropper,
saks og marmorsokkel,
22 x 16 x 11 cm.
Statens Museum
for Kunst.
Udover at male og skrive opfandt surrealisterne
også forskellige spil og
lege, der ofte byggede på tilfældige
sammenstød mellem forskellige ord
eller ting.
● Du kender sikkert allerede foldetegninger.
Prøv det i klassen, bare
med ord i stedet for tegning. Du skriver
det første ord, folder papiret og
lader din sidemand skrive det næste.
Sådan fortsætter I, til alle i klassen
har bidraget med et ord. Måske bliver
resultatet en beskrivelse af en surrealistisk
drøm eller titlen til et
kunstværk!
I Zola og Jeanne Rozérot og i mange
andre af Freddies værker spiller kvinden
en stor rolle. Hun var både en gud -
inde, en beskyttende mor og en farlig
forfører. Kvinden kunne altså åbne døren
til lyster, begær og til det ubevidste.
Det er måske for at vise kvindens
dyriske side, at Freddie kobler en kvindekrop
med et hestehoved!
● Se godt på de tre værker her på
siden, og læg mærke til alle de små
detaljer. Hvordan oplever du Fred -
dies fremstilling af kvinden og kvindekroppen?
Hvad kommer du til at
tænke på, når du ser den lille skulptur
Liggende kvinde? Hvad laver saksen?
Hvorfor tror du, kvinden i Monument
hiver i sit bryst? Hvilke associationer
får du, når du ser den sorte
handske og paraplyen i et øde ørken -
landskab? Og hvorfor tror du, at værket
hedder Monument?
(Freddie, 1962)
Wilhelm Freddie, Zola og Jeanne Rozérot, 1938. Olie på lærred, 100 x 83 cm.
Museum Sønderjylland, Kunstmuseet i Tønder.
„Et øjeblik er jeg et med kvinden, i det næste er hun et med mig …“
Wilhelm Freddie, Monument, 1941. Olie på lærred,36,5 x 44,5 cm. Statens Museum for Kunst.

● Freddie brugte også sig selv som
motiv i sin kunst, f.eks. i maleriet
med nøglen i kinden og i collagen,
hvor hans hoved troner på et par yndige
kvindeben. Hvordan oplever du
personen Freddie ud fra de to værker?
Er der særlige karakter træk,han
frem hæver? Hvilke midler bruger han
til at rykke ved vores forestillinger
om den almindelige, ’fornuftige’ mand
eller det ’normale’ menneske?
I bedste Paris Hilton-stil var Freddie
rigtig god til at iscenesætte sig selv og
udnytte offentlighedens interesse for
hans person.
● Hvad skal der til for at tiltrække
offentlighedens interesse i dag? Hvordan
kan man iscenesætte sig selv?
Freddie blandede mange forskellige
materialer og teknikker i sine værker.
Udover at male og lave skulpturer og
collager lavede Freddie også fotografiske
eksperimenter og film, filmplakater,
reklamer, kjoledesign og vindues
udsmykninger. Du kan f.eks. se
Wilhelm Freddie, Susanne i badet, 1947, Vinduesudsmykning i
Magasin du Nord, København. 8 x 8 x 8 m. Wilhelm Freddies arkiv.
vindues udsmykningen fra Magasin du
Nord her på siden. På Freddies tid var
surrealisterne nogle af de eneste
kunstnere, der samarbejdede med
forretningsverdenen. I dag er det
mere almindeligt. Kender du f.eks.
Bjørks musikvideo All is full of love?
Den er lavet af videokunstneren Chris
Cunningham. Du kan se videoen på
www.youtube.com
● Ligegyldigt hvilke udtryksformer
Freddie valgte, var og blev han surrealist!
Hvad er de sur realistiske elementer
i Freddies vinduesudsmykning?
Og i collagen Den fra værendes
portræt?
Freddies titler er ofte små værker i
sig selv. Har du f.eks. undret dig over
titlen Træk gaflen ud af øjet på sommer
fuglen. Sex surreal? Er der overhovedet
en sommerfugl? Titlens
uvante ordsammensætninger er udover
at være underfundig også en lille
poetisk tekst, der åbner for fri as so -
cia tion, fantasi og sort humor. Prøv at
skrive eller tegne de tanker eller billeder,
som titlen vækker hos dig.
„I højeste potens er det [den sande kærlighed]
nok kannibalismen … Når kærligheden får den
beskaffenhed, æder man den man elsker“
(Freddie, 1973)
„Af og til fremstilles jeg i aviserne som en mand, der er forfulgt
af myndighe derne. Vrøvl. Det er omvendt. Det er mig, der
forfølger myndighe derne, og det bliver jeg ved med“
Wilhelm Freddie, Den fraværendes portræt,
Fotografiserie af surrealistiske fotografier til
Billed-Bladet, 1941.
Wilhelm Freddie, Selvportræt, 1936. Olie på lærred, 28,5 x 28,5 cm..
The Schroeder Family Collection.
Freddie, Træk gaflen ud af øjet på sommerfuglen. Sex surreal, 1937.
Collage, 32 x 24,5 cm. Statens Museum for Kunst.
(Freddie, 19..)
„Et surrealistisk objekt er en
figur, som iblandt forestiller
noget og iblandt intet forestiller
– det er sammensat af
alle mulige materialer, papir,
jern, tandbørster, cykelstyr
osv.“
(Freddie, 1950)

Wilhelm Freddie, Sensibelt portræt, 1940. Olie på lærred, 82,6 x 61,6 cm. Statens Museum for Kunst.
„Kunsten skal udtrykke det
dybeste i mennesket –
trangen til at ud folde sig og
lave verden om“
(Freddie, 1979)
Wilhelm Freddie med objektet Mit soveværelse, 1954.
Foto: Jørn Freddie. Wilhelm Freddies arkiv.
● På en lysebrun baggrund ses en mand i
halvfigur. Freddie har malet ham, så han
næsten fremstår som en virkelig person,
hvis det dog ikke lige var for håret, der vokser
ud af det ene øje. Kig godt på maleriet
og diskuter, hvordan I oplever manden og
stemningen i maleriet. Hvilken type mand
er der tale om? Hvilke stemninger og associationer
skaber farvevalget? Og hvorfor
mon Freddie dækker hans mund og hjerte
til?
9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland.
Samme år malede Freddie Sensibelt portræt,
og en revyvise blev skrevet med omkvædet
„Man binder os på mund og hånd.
Men man kan ikke binde ånd, og ingen er
fangne, når tanken er fri.“ Hverken Freddies
mund eller hånd kunne bindes. Allerede i
1937 var han blevet berørt af den politiske
virkelighed, da et af hans malerier blev fjernet
fra en udstilling, et maleri, hvori han
kobler Hitler med et elskende par. Det ville
man ikke acceptere på den tyske ambassade!
Freddie fik tilmed indrejseforbud i Tyskland.
I 1944 flygtede han til Sverige – det var
blevet for farligt for ham i det besatte Danmark.
● Synes du, at kunst skal være politisk?
Skal kunstnere blande sig i den politiske
debat?
(Freddie, 1940)
Wilhelm Freddie døde i 1995. Han arbejdede
aktivt som kunstner næsten hele livet igennem.
Som du har set her i hæftet, levede
Freddie op til surrealismens ønsker om at
vise alt det ’forbudte’ og dermed også bruge
kunsten som et politisk talerør. Surrealisterne
kunne godt nok ikke forhindre de store
politiske og menneskelige katastrofer som
f.eks. 2. Verdenskrig. Til gengæld kunne de
provokere publikum og måske vække ukendte
følelser og rykke lidt ved vores virkeligheds -
opfattelse. Freddie sagde, at kunstværket er
„ … en genstand, som kan bære magiske
energier, der griber aktivt ind i de forhold,
der består mellem mennesket og verden.
Det er måske ikke altid lige be hageligt at
blive konfronteret med, men hvem siger, at
kunst skal være behagelig.“ Så tag de magiske
briller på, træd med indenfor i Freddies
univers og se, hvordan du reagerer!
„Kunst skal ikke være klage, den skal være Øre-Tæver“
Du kan finde mere materiale på www.smk.dk
under undervisning og på en særlig Freddiehjemmeside
www.smk.dk/freddie.
Statens Museum for Kunst
Sølvgade 48-50
1307 København K
Tlf. 3374 8494
www.smk.dk
Wilhelm Freddie
Stik gaflen i øjet!
28. februar - 1. juni 2009
Åbningstider:
Tirs.-søn. 10-17
Ons. 10-20
Man. lukket
Entre:
Skoleklasser: gratis entre
Grupper skal melde deres besøg
mindst en uge i forvejen på
tlf. 3374 8484, man.-fre. 10-14
Transport:
Bus: Linje 6A, 14, 26, 40, 42, 43, 184,
185, 150S, 173E.
Tog: S-tog og regionaltog til
Østerport og Nørreport Station
Undervisningsforløb og værkstedsbesøg
(analoge eller digitale medier):
Efter aftale med mindst en uges
varsel på 33748484, man.-fre. 10-14
Pris for skoler:
1 time 450 kr., 2 timer 650 kr. med
værksted (analoge medier).,
2½ time 750 kr. (digital workshop) og
4 timer 950 kr. (digital workshop)
Indblik:
Kan bestilles gratis, så længe
oplag haves på tlf. 3374 8484,
man.-fre. 10-14
Oplag: 10.000
Tekst og redaktion:
Nana Bernhardt og
Kit Lindved Sværke
Layout: Kristin Wiborg/
Skoletjenesten
Foto: SMKfoto, København
Iben Kaufmann Eyespice.dk
Wilhelm Freddies arkiv
KUNSTEN Museum of Modern Art,
Aalborg
Freddie-arkiv, SMK, København
Billedrettigheder: Copyright for
Wilhelm Freddies værker efter aftale
med Birger Raben-Skov
Tryk: Kailow Graphic
ISSN: 0908-5503