C. No. 4

154 C. No. 4.
naar heller ikke Søbonden op til Dalboeren (enkelte Undta-
gelser naturligvis fraregnet). Beklædningen er hos Fjordbe-
folkningen for lidt afpasset efter Bedriften; den indeholder
for meget Bomuldsstoffer, for lidet Uld og Skind.
Jeg har ovenfor nævnt, at Forskjellen i Kosten hos begge
Distrikters Beboere ei er saa stor som man kunde vente.
Aarsagen hertil maa søges i det Faktum, at Dalens Beboere
i en ganske nær Fortid, førend den rige Skovdrift begyndte,
om Høsten og Vinteren vare Fiskere, havde sine faste Logi-
huse opførte ved Kysten og forsynede med Udbyttet af deres
Garn rigeligen Hjemmet med billig og god Sild. Denne
Trang til og Brug af Sild finder endnu Sted, men naturligen
ikke i den Udstrækning som før, eller som den endnu her-
sker i Sødistriktet. Hertil kommer ogsaa, at meget af den i
Dalen brugelige Sild hentet fra Kysten i fersk Tilstand
(naar Fiskeriet ved Kysten slaar til) og saltet hjemme, afgiver
en meget slettere og mindre velsmagende Føde.
Sæde 1 igh e dst i 1st a n den er omtrent den samme over-
alt i Distriktet; Lordagsfrieriet finder Sted (om ei i sin
værste G-rad og Udstrækning) med sin slappende Virkning
paa Moralen og sin uheldhringende Indflydelse paa den kvin-
delige Del af Befolkningens Helbredstilstand.
De omtalte Forskjelligheder i Klima , Sæder , Leve-
maade og øvrige Forhold skulde betinge og betinge i Virke-
ligheden en betydelig Forskjel i den almindelige Helbredstil-
stand, Sygdommenes Art, Optræden og Karakter paa de for-
skjellige Steder, og denne Forskjel skulde sandsynligvis være
bleven end større og vist et end bedre Forhold for Dalen,
naar Myrerne der vare mere tømte og navnligen, naar Ind-
jorderne og isærdeleshed Byggepladsene med nærmeste Omgivelser
vare bedre drainede.
Under ovennævnte idetheletaget særdeles gode Forholde
er det rimeligt, at Helbredstilstanden i indre Namdalen lima
være bedre end paa de fleste andre Steder, og saaledes tror
jeg ogsaa, efter den Erfaring jeg har, er Tilfældet. Uden at
kunne fremlægge en statistisk Angivelse af Procentantallet af
Syge mod den hele Befolkning, faar vistnok den blotte Paa-
stand liden Betydning. Desværre mangler jeg Materiale til
en saadan Angivelse og kan derfor kun ytre det Indtryk,
Sagen idethele har gjort paa mig.
Af akute Sygdomme forekommer, som tidligere Indbe-
retninger vil have vist, de almindelige akute Inflammationer,
Typher, exanthematiske Febre, gastriske Tilfælde, Dysente-
rier, Catarrher og Diphterier, men sjelden intermittente Syg-
domstilfælde, neppe nogensinde, saavidt jeg bragte i Erfaring,
akute Rheumatismer og paa en Undtagelse nær heller
ikke specifike puerperale Affektioner. Af kroniske Lidelser
vare kronisk Rheumatisme, organiske Hjertefeil med Lever-
og Nyre-Degenerationer, kroniske Hududslag, kroniske Saar
(ulcera) og Spedalskhed de almindeligste. Syphilis indførtes
i det Store, saa beretter Sagnet, for ca. 80-100 Aar siden
ved en omreisende Kvaksalver, der skal have „smittet om-
trent 40 Mennesker (deraf ogsaa Prestefamilien i Kolvereid)
ired efter endt Aareladning at standse Blødningen ved at
lægge sin Mund til Saaret" (!). Denne i Prestegjeldene
Nærø, Kolvereid, Fosnæs, Overhalvden og Grong stærkt ud-
bredte Sygdom ledede senere omkring 1790 til Opførelsen af
et Sygehus paa Gaarden Tranaas paa Gjøøen ; dette flyttedes
senere til Hammersøen ved Kysten, derfra til Renbjør oppe
i Dalen og saa tilsidst til Aihus. Desværre haves hverken
Journaler eller Sygeprotokol fra tidligere Tid end 1832, men
de der vedføiede Notitser om Behandlingen og Traditionen
berettiger til Antagelsen af at disse Syphilitiske og de af
dem Smittede gjennem denne lange Aarrække afgav det sta-
dige og hovedsagelige Belæg paa disse Sygehuse, hvor de
behandledes med en Raahed og Fuldstændighed i Merkuriali-
seringen, der maa forfærde. Endnu behandles enkelte af
disse Stamgjæster paa Amtssygehuset for gamle syphilitiske
Former og Følgerne af den Behandling, de havde været un-
derkastet. Ny Syphilis sees sjelden og da gjerne medbragt
fra Lofotfisket eller indbragt ved omreisende Handelskarle.
Jeg mindes ei at have seet et primært Tilfælde i de 6 Aar,
jeg var der.
Af særdeles udbredte Epidemier i tidligere Tid har jeg
alene hørt omtale en Typhusepidemi, der hærjede Dalen og
krævede Oprettelsen af et eget Lazaret paa Gaarden limo
og Ansættelse af en egen Epidemilæge, som døde der, selv
et Offer for Sygdommen. Diphteritepidemien for faa Aar siden
angreb antagelig omkring 2000 af Distriktets Indvaanere,
hvoraf 1000-1100 blev lægebehandlet. Denne Epidemi
var af en temmelig godartet Karakter, da af de leegebehandlede
kun omtrent 10 pCt. døde.
Selve Dalen afgiver den større Mængde af de akute In-
flammationer, af Dysenterierne, af de rheumatiske, nervøse
og intermittente Sygdomme , Sødistriktet stone Delen af
Typherne og hovedsagelig de kroniske Hudlidelser (Ulcera,
Exanthemer og Spedalskhed fremfor Alt).
Mærkelig er den hurtige Aftagen af Spedalskhed i Da-
len, maaske siden Fiskebedriften der ophørte; den er saa
bestemt, at medens jeg hvert Aar opdagede nye spedalske i
Sødistriktet, fandt jeg, saavidt erindres, ikke En i Dalen, og
Antallet svandt derfor stadigen. G-rongs Prestegjeld har saa-
ledes ved Udgangen af dette Aar antagelig ingen Spedalske;
Overhalvden meget faa og blandt disse maa de Fleste, om
ikke Alle, regnes til Sodistriktet hvad Levemaade og Næring
angaar,