Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for 1ste Halvaar 1880 og ...

ssb.no

Beretning om Rigets Strafarbeidsanstalter for 1ste Halvaar 1880 og ...

B. No. 3.

Beretning

om

Rigets Strafarbeidsanstalter

for lste Halvaar 188O

og

for Aaret iste Juli 188O til 3Ote Juni 1881.

Udgiven af

Den Kongelige Norske Regjerings Justits- og Politi-Departement.

KRISTIANIA.

TRYKT I RINGVOLDS BOGTRYKKERI.

18 83.


B. No. 3.

Indhold,

A. Almindelige Bemærkninger Pag. 2

B. Strafanstaltfunktionærerne 4

C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger ved,kommende samme 4

D. Disciplinen — 23

E. Sjælepleien og Undervisningen 36

F. Sundhedstilstanden 49

G. Arbeidsvirksomheden 62

H. Forpleiningen . . 68

I. Bygningerne 73

Indtægter og Udgifter 74

L. Fængselsselskaber 79

Statistiske Tabeller.

Tabel I a & b. Opgaver, der vise Tilgang og Afgang i

Rigets Strafarbeidsanstalter i iste Halvaar

1880 og i Tidsrummet fra iste Juli 1880

til 30te Juni 1881 . ........ Pag.

II a & b. Opgaver, der vise, for hvilke Forbrydelser

de Personer, der i Halvaaret iste Januar til

30te Juni 1880 og i Aaret fra iste Juli

1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i

Rigets Strafarbeidsanstalter, ere straffældte IV—VII

- III a & b. Opgaver, der vise Længden af den Straffetid,

som de Personer, der i Iste Halvaar

1880 og i Aaret fra Iste Juli 1880 til 30te

Juni 1881 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter,

ere tilfundne VIII—IX

- IV a & b. Opgaver, der vise de Personers Alder, der

i iste Halvaar 1880 og i Aaret fra lste Juli

1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i

Rigets Strafarbeidsanstalter X—XI

- V a & b. Opgaver, der vise, hvormange al de Personer,

der i iste Halvaar 1880 og i Aaret

fra iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have

hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter,

vare Norske, Finner, Lapper, Svensker og

af andre fremmede Nationaliteter . . XII—X1II


B. No. 3.

Tabel VI a & b. Opgaver, der vise de Personers ægteskabelige

Stilling, som i iste Halvaar 1880 og

i Aaret fra iste Juli 1880 til 30te Juni

1881 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter

Pag. XIV—XV

- VII a & b. Opgaver, der vise de Personers tidligere

Livsstilling, som i iste Halvaar 1880 og i

Aaret fra iste Juli 1880 til 30te Juni 1881

have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter XVI—XIX

- VIII a & b. Opgaver, der vise hvormange af de Personer,

der i iste Halvaar 1880 og i Aaret

fra iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have

hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter,

ikke tidligere have været straffede, og

hvormange tidligere have været straffede

med Fængsel eller anden Straf end Strafarbeide

eller med Strafarbeide XX—XXI

- IX a & b. Opgaver, der vise, hvormange af de Personer,

der i Iste Halvaar 1880 og i Aaret

fra iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have

hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter,

vare ægte fødte og hvormange uægte fødte XXII—XXIII

- X a & b. Opgaver, der vise, hvor de Personer, der

iste Halvaar 1880 og i Aaret fra iste Juli

1880 til 30te Juni 1881, have hensiddet i

Rigets Strafarbeidsanstalter, vare hjemmehørende

XXIV—XXVII

- XI a & b. Opgaver, der vise, hvormange af de fra

Strafarbeidsanstalterne i iste Halvaar 1877

og i Aaret iste Juli 1877 til 30te Juni 1878

løsladte Fanger ere tilbagefaldne henholdsvis

inden Udgangen af lste Halvaar

1880 og inden iste Juli 1881, samt hvormange

af disse vare domfældte for Tyveri

og hvormange for anden Forbrydelse . . XXVIII—XXIX

— XII a & b. Opgaver over Fanger, der i Rigets Strafarbeidsanstalter

ere behandlede for betydeligere

Sygdomme i iste Halvaar 1880 og

i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 . - XXX—XXXI


B. No. 3.

Table des matières.

A. Remarques générales page 2

B. Les fonctionnaires — 4

C. Nombre des prisonniers avec des renseignements statistiques . — 4

D.

E.

Régime diciplinaire

Religion et instruction

— 23

,...... 36

F. Etat sanitaire — 49

G. Occupations des prisonniers — 62

II. Nourriture — 68

I. Les maisons

....... '73

K. Recettes et frais ....... 74

L. Sociétés de patronage pour les libérés — 79

Tableaux statistiques.

Tableau I a & b. Nombre des prisonniers le 1 Janvier 1880

et le 1 Juillet 1881 et des entrés et des

sortis pendant le temps du 1 Janvier au 30

Juin 1880 et pendant l'année du 1 Juillet

1880 au 30 Juin 1881 page

- II a & b. Nature des crimes commis IV—VII

- HI a & b. Durée des peines prononcées par les

tribunaux. VIII—IX

IV a & b. Age des prisonniers X—XI

V a & b. Nombre des Norvégiens, des Finois, des

Lapons, des Suédois et celui des individus

d'autres nationalités XII—XIII

VI a & b. Etat conjugal des prisonniers XIV—XV

VII a & b. Profession antérieure des prisonniers . XVI—XIX

VIII a & h. Etat des prisonniers classés d'après la

nature des condamnations antérieures. . XX—XXI

IX a & b. Naissance des prisonniers (nombre des

légitimes et des naturels) XXII--XXIII

X a & b. Domicile des prisonniers XXIV—XXVII

XI a & b. Nombre des prisonniers mis en liberté

pendant le temps du 1 Janvier au 30 Juin

1877 et pendant l'année du 1 Juillet 1877

au 30 Juin 1878 et condamnés en récidive

avant le 1 Juillet 1880 et avant le 1 Juillet

1881, nombre des dits prisonniers

qui ont été condamnés pour vol ou pour

d'autres crimes

XII a & b. Nombre des prisonniers traités pour des

maladies graves XXX—XXXI


Beretning

OM

Rigets Strafarbeidsanstalter

for lste Halvaar 1880

og

for Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.


Henhold til Kongelig Resolution af 30te August 1880, hvorved

bestemtes, at de aarlige Beretninger om Strafanstalterne for Fremtiden skulde

afgives for Budgetaaret forste Gang for I3udgetaaret fra iste Juli 1880 til

30te Juni 1881 — er paa Foranledning af Departementet af vedkommende

Strafanstaltbestyrelser afgivet Beretning særskilt for lste Halvaar 1880 og for

Budgetaaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881. Da Departementet, der tidligere

har afgivet aarlige Beretninger angaaende Strafanstalterne for Kalenderaaret,

ikke har fundet Foie til at udgive en særskilt Beretning alene for et

halvt Aar, omfatter nærværende Beretning, soin danner Overgangen til den

nye Ordning, underet saavel iste Halvaar 1880 som 13udgetaaret iste Juli

1880 til 30te Juni 1881, idet man dog meddeler alle statistiske Opgaver

og Tabeller særskilt for hvert af de nævnte Tidsrum. Man tror imidlertid at

burde bemærke, at paa Grund af det korte Tidsrum, soin disse Opgaver og

Tabeller omhandle, blive de ikke i nogen særdeles Grad oplysende, og man

vil derfor neppe kunne drage paalidelige Slutninger af dem eller med nogen

Sikkerhed kunne benytte dem til Sammenligninger med andre Beretninger.

Idet Departementet saaledes afgiver Beretning for Tidsrummet iste Januar

1880 til 30te Juni 1881, skal man i Lighed med hvad tidligere har fundet

Sted meddele de herhen hørende Oplysninger under efternmvnte Afdelinger :

A. Almindelige Bemærkninger.

B. Strafanstaltfunktionærerne.

C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger vedkommende samme.

D. Disciplinen.

E. Sjælepleien og Undervisningen.

F. Sundhedstilstanden.

G. Arbeidsvirksomheden.

Forpleiningen.

I. Bygningerne.

K. Indtægter og Udgifter.

L. Fængselsselskaber.

1


2 B. No. 3.

A. Almindelige Bemærkninger.

En yderligere Udvidelse af Bodsfængslets Distrikt har i Beretningstiden

fundet Sted, idet det ved Kongelig Resolution af 17de Juni 1880 bestemtes,

at Bestemmelsen i Post I af den Kongelige Resolution af 12te November 1850

skulde udvides derhen, at for Eftertiden blive, forsaavidt dertil er Anledning,

i Bodsfængslet at indsætte ogsaa, alle ved Underretterne inden Tromso Stift

tiltalte mandlige Forbrydere, der ere dømte til Strafarbeide i 5te Grad og

som, naar Straffens Fuldbyrdelse skal paabegyndes, ere i Alderen mellem

18 og 30 Aar.

Bodsfængslets Distrikt omfatter saaledes nu hele Riget, idet mandlige

Forbrydere i Alderen mellem 18 og 30 Aar, som inden Christiania, Hamars

og Christianssands Stifter ere dømte til Strafarbeide i Ste eller 4de Grad og

inden Bergens, Throndhjems og Tromsø Stifter til Strafarbeide i Ste Grad,

der skulle indsættes.

Ved samme Resolutions Post 2 er fastsat, at mandlige Forbrydere, der

ere idol-rite Strafarbejde, som efter gjældende Regler skal udstaaes i Bodsfængslet,

skulle, naar de som uskikkede til at udholde Bodsfængselsstraf i

Henhold til Lov af 12te Juli 1848 § 10 ikke kunne modtages eller beholdes

i bemeldte Fængsel, henvises til og indsættes i Akershus Strafanstalt, dog

saaledes, at deslige Forbrydere, naar de ere domfældte inden Distrikter, som

henhøre under Bergens eller Throndhjems Tugthuse og vedkommende Autoritet

forinden deres Indsendelse til Christiania modtager Underretning om, at de ei

kunne modtages i Bodsfængslet, skulle indsættes i det af de nævnte Tugthuse,

hvorunder det Distrikt, i hvilket de ere domfældte, henhøre.

Endel Anordninger af de Fællesstrafarbeidsanstalterne underliggende

Distrikter ere foregaaede, idet det ved Kongelig Resolution af s. D. er bestemt:

„At for Eftertiden blive :

a. Alle ved Nordre Hedemarkens, Søndre Hedemarkens, Hamars, Solørs og

Vinger og Odalens Sorenskriveriers, Kongsvinger Kjobstads, Hadeland og

Lands samt Thotens Sorenskriveriers og Gjøvik Kjøbstads Jurisdiktioner

tiltalte mandlige Forbrydere at indsætte i Throndhjems Tugthus;

b. alle ved Valders og Hallingdals Sorenskriveriers Jurisdiktioner tiltalte

mandlige Forbrydere at indsætte i Bergens Tugthus, og

C. alle ved Underretterne inden Buskeruds Amt -- med Undtagelse af

Hallingdals Sorenskriveri samt ved Christiania Bys Jurisdiktion tiltalte

mandlige Forbrydere at indsætte i Akershus Strafanstalt ;

samtlige forsaavidt de dommes til Strafarbeide, der ikke efter gjældende

Bestemmelser skal udstaaes i Bodsfængslet".

I Hensigt at organisere Christiania Tugthus til udelukkende Optagelse

af Kvindefanger fra hele Riget, blev endelig ved Kongelig Resolution af 29de

Juni 1881 endel yderligere Omordninger og Forfoininger trufne, idet det ved

nævnte Resolution bl. A. bestemtes:


B. No. 3. 3

„1. At Mandsafdelingen ved Christiania Tugthus nedlægges, og at de dersteds

hensiddende Mandsfanger overflyttes til Akershus Strafanstalt;

2. at der til Lettelse af denne Foranstaltning bliver, efter nærmere Bestemmelse

af Justits- og Politi-Departementet, at overflytte til Throndhjems

Tugthus fra Akershus Strafanstalt et passende Antal af de i denne Anstalt

hensiddende Straffanger med længere Straffetid ;

3. at for Eftertiden alle mandlige Forbrydere, der tiltales ved Underretterne

inden Akershus og Smaalenenes Amter, og dømmes til Strafarbeide, som

ikke efter gjældende Regler skal udstaaes i Bodsfængslet, blive at hensætte,

fra Akershus Amt i Throndhjems Tugthus og fra Smaalenenes

Amt i Akershus Strafanstalt;

4. at Kvindeafdelingen ved Throndhjems Tugthus nedlægges og at de i denne

Afdeling hensiddende Fanger overflyttes til Christiania Tugthus ;

5. at for Eftertiden alle kvindelige Forbrydere, der tiltales inden Throndhjems

og Tromso Stifter, og dømmes til Strafarbeide, blive at indsætte

i Christiania Tugthus, der saaledes vil blive en Anstalt til Optagelse af

Kvindefanger fra hele Riget;

6. at de til Kvindeafdelingen ved Throndhjems Tugthus hørende Lokaler

indtil Videre bibeholdes til Benyttelse for Throndhjems Tugthus, eventuelt

som en Reserveanstalt til Optagelse af Mandsfanger.

Nedlæggelsen af Mandsafdelingen og de ifølge denne Resolution dermed

i Forbindelse staaende Forføininger iværksattes først i 2det Halvaar 1881.

Ved Storthingsbeslutning af 5te Marts 1880 — bifaldt ved Kongelig

Resolution af 23de Marts næstefter — blev bevilget til en Overinspektør ved

Akershus Strafanstalt en aarlig Gage af 3,800 Kroner foruden 1,200 Kroner

som Godtgjørelse for Bolig, Lys og Brænde, saalænge dette ikke kan anvises

ham ved Anstalten, mod at den Pladsmajoren ved Akershus Fæstning for

Bestyrelsen af Akershus Strafanstalt særskilt tillagte Godtgjørelse bortfaldt.

Gjennem denne Foranstaltning blev Bestyrelsen af Akershus Strafanstalt

fraskilt Pladsmajorembedet og henlagt under en egen Bestyrer.

For at forebygge Uregelmæssigheder og Misligheder, der — efter hvad

man havde bragt i Erfaring gjennem Indberetninger fra vedkommende Strafanstalter

ikke sjelden fandt Sted ved Forbryderes Indsendelse og Afleverelse

til Anstalterne, udfærdigede Departementet væsentlig til Indskjærpelse af

allerede gjældende Regler i Cirkulærskrivelse af 21de Februar 1880 endel

Forskrifter betræffende Forbryderes Henbringelse til Strafarbeidsanstalterne.

Et Aftryk af denne Cirkulærskrivelse vedlægges som Bilag 1.

Ved Kongelig Resolution af 8de Januar 1881 approberedes et af Departementet

udarbeidet Reglement for Fangebehandlingen i Rigets Fælles-Strafarbeidsanstalter,

hvoraf Aftryk vedlægges som Bilag 2.


4 B. No. 3.

B. Strafanstaltfunktionærerne.

Præst ved Akershus Strafanstalt Bernhoft vedblev at bestyre Præsteembedet

ved Bods fæ ngslet indtil 15de Februar 1880, da den til Fængselspræst

udnævnte res. Kapellan i Ullensaker J. C. Mailer overtog Embedet.

Tine ved Bodsfængslet Onsuna afgik ved Døden 19de Juni 1881. Cand.

med. Holm fungerede Resten af Beretningsaaret som Fængslets Læge.

Fra iste Juli 1880 — samtidig med Iværksættelsen af Forandringen med

Hensyn til Akershus Strafanstalts Bestyrelse — ansattes Ritmester

Scholdager som Overinspektør ved nævnte Strafanstalt.

Fra iste Oktober 1880 fratraadte den konstituerede Klokker og Lærer

ved samme Anstalt, Cand. theol. GjerlOw, sin Virksomhed. I hans Sted

ansattes Cand. theol. P. Helgeby fra 15de Oktober næstefter.

Opsynspersonalets Antal ved denne Anstalt var 35, hvoraf 8 Vagtmestere,

hvortil kommer 2 Kjøkkenbetjente.

4 Opsynsbetjente ved Christiania Tugthus fratraadte i iste Halvaar 1880

som Følge af det i Anledning af den da snart forestaaende Nedlæggelse af Mandsafdelingen

indskrænkede Belæg af Mandsfanger. 3 af dem fik Ansættelse ved

Akershus Strafanstalt, den 4de ved Throndhjems Tugthus. En Kjøkkenbetjent

overgik til Betjent ved Bodsfængslet iste Juni 1881. Paa Grund af den betydelige

Formindskelse af det mandlige Opsyn maatte man leie extraordinder Hjælp

under Sygdomstilfælde og Sommerpermissioner og under den lange og kolde

Vintertid. En ny Opsynskvinde blev ansat ved Anstalten.

Fra lste Januar 1880 ansattes ved Bergens Tu gthus en Assistent

hos Udsælgeren med en aarlig Aflønning af 600 Kroner.

Den under 10de Juli 1880 konstituerede Præst ved Thr o ndhj ems

Tugthus A. Hval overtog den lite Oktober s. A. Embedet, der fra Beretningstidens

Begyndelse var bestyret af den tidligere Præst ved Anstalten,

res. Kapellan A. Høyer.

Klokker og Lærer ved denne Anstalt, Nilsen, fratraadte efter egen Opsigelse

sin Post den Iste Marts 1881. Til hans Eftermand beskikkedes fra

iste Mai Seminarist J. Jørgensen.

C. Fangeantallet tilligemed statistiske Oplysninger

vedkommende samme.

Departementet tillader sig herunder at fremlægge:

I. Opgaver, der viser Tilgang og Afgang i Rigets Strafarbeidsanstalter i

lste Halvaar 1880 og i Aaret lste Juli 1880 til 30te Juni 1881 (Tabel

I a og b).


B. No. 3. 5

Det vil af Tabel I a sees, at Antallet af Fanger i Rigets Strafarbeidsanstalter

ved Begyndelsen af 1880 var 1064, nemlig 809 Mænd og 255

Kvinder, og at der i Lobet af Iste Halvaar 1880 i Strafanstalterne indsattes

efter Dom 252 Mandsfanger og 58 Kvindefanger eller tilsammen 310 Fanger.

Tabel I b viser, at Fangeantallet den Iste Juli 1880 var 1092, nemlig

831 Mænd og 261 Kvinder, og at 458 Mandsfanger og 98 Kvindefanger eller

tilsammen 556 Fanger indsattes efter Dom i Strafanstalterne i Lobet af Aaret

iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Sammenlægges Antallet af de ved Begyndelsen af 1880 Hensiddende med

de i iste Halvaar 1880 efter Dom Indsatte viser det sig, at det samlede

Antal af Fanger, der i LObet af dette Halvaar have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter

udgjorde 1374, hvoraf 1061 Mænd og 313 Kvinder.

Det samlede Antal Fanger, der i Aaret lste Juli 1880 til 30te Juni 1881

hensad i Strafanstalterne udgjorde 1648, hvoraf 1289 Mænd og 359 Kvinder.

Til Sammenligning hidsættes Opgave over Antallet af Fanger, der have

hensiddet i Strafanstalterne i Aarene 1871-1879 incl. samt i Aaret iste Juli

1880 til 30te Juni 1881 og i iste Halvaar 1880.

Mænd. Kvinder. Tilsammen.

1871 1660 458 2118

1872 1559 435 1994

1873 1437 412 1849

1874 1317 384 1701

1875 1323 383 1706

1876 1344 390 1734

1877 1313 386 1699

1878 1306 386 1692

1879 1287 364 1651

iste Juli 1880-30te Juni 1881 1289 359 1648

iste Halvaar 1880 1061 313 1374

Ved Udgangen af iste Halvaar 1880 eller den 30te Juni 1880 hensad i

Strafanstalterne 831 Mandsfanger og 261 Kvindefanger eller tilsammen 1092

Fanger. Fangeantallet den 30te Juni 1881 var 816 Mandsfanger og 245

Kvindefanger tilsammen 1061 Fanger.

Fangeantallet ved Udgangen af efterfølgende Aar udgjorde :

Ved Udgangen af Mænd. Kvinder. Tilsammen,

1871 1047 318 1365

1872 957 324 1281

1873 923 285 1208

1874 . 887 268 1155

1875 883 285 1168

1876 . 862 270 1132


6 B. No. 3.

Ved Udgangen af Mænd. Kvinder. Tilsammen,

1877 855 287 1142

1878 850 260 1110

1879 809 255 1064

den 30te Juni 1881 . 816 245 1061

den 30te Juni 1880 . 831 261 1092

Antallet af de Personer, der i lste Halvaar 1880 og i Aaret Iste Juli

1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i Rigets Strafanstalter, forholder sig

til Rigets hjemmehørende Folkemængde den 31te December 1875, 1,818,853,

henholdsvis som 1 : 1324 og 1 : 1104, og Antallet af dem, der den 30te

Juni 1880 og 30te Juni 1881 hensad sammesteds som 1 : 1665 og 1 : 1714.

Antallet af Fanger, der i Lgibet af 1879 hensad i Strafanstalterne forholdt

sig til Folkemængden omtrent som 1 : 1102 og Antallet af Fanger, der ved

Udgangen af 1879 hensad sammesteds, omtrent som 1 : 1701.

I Forbindelse hermed meddeles folgende Oversigt for 1 ste Halvaar 1880

og Aaret late Juli 1880 til 30te Juni 1881 over det samlede Antal Fangedage,

det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg samt det største og det mindste

Fangebelæg ved de forskjellige Strafanstalter.

Strafanstalt.

Det samlede

Antal Fangedage.

iste

Halv-

aar

iste Juli

1880 til

30te Juni

Det gjennemsnitlige

daglige

Fangebelæg.

lete

Halv-

nar

Iste Juli

1880 til

30te Juni

Det største

Fangebelæg.

lete

Halv-

aar

lete

Juli

1880 til

30te

Det mindste

Fangebelæg.

lete

Halv-

nar

lete

Juli

1880 til

30te

1880. 1881. 1880. 1881. 1880. Juni 1880. Juni

1881. 1881.

Ved Bodsfængslet 37762 73180 207,48 200,49 217 214 192 190

Akershus Strafanstalt. 50201 105939 275,83 290,24 279 302 272 278

Christiania Tugthus . 50805 94695 279,15 259,38 289 288 270 214

Bergens do. 18307 39762 100,58 108,94 104 116 97 99

Thron.dhjems do. 40672 82954 223,47 227,12 229 237 218 219

II. Opgaver, der vise for hvilke Forbrydelser de Personer, der i lste Halvaar

1880 og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i

Rigets Strafarbeidsanstalter, ere straffieldte, (Tabel II a og b).


1.1.111.1....1111■■•

Af Opgaverne hidsættes folgende Uddrag

Forbrydelse.

Forbrydelse mod den offentlige

Myndighed

Eftergjørelse eller Forfalskning af

Mened

Mord

Drab

offentlige Dokumenter, Myn-

ter, Pengesedler m. V. .

Fostermord, Barnefødsel i Dølgs-

maal, Fosterfordrivelse samt

Delagtighed deri . .

Fornærmelse paa Legeme eller

Helbred

Krænkelse af Andres Frihed .

Ærekrænkelse .

/ Voldtægt .

• Blodskam .

• Omgjængelse mod Naturen

F24

Hor

B. No. 3. 7

iste Halvaar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Hensiddende

iste Juli

1880.

M. I K.

-rg Leiermaalsforseelse .

to

21 5 26

8

Ulovligt Samlevnet

3 2 1 5 4

2

Forførelse og Rufferi

Andre LOsagtighedsforseelser

Tyvsforbrydelse

Røveri

Bedrageri og anden Svig . .

Falsk

Mordbrand

Anden Ildspaasættelse

Forbrydelse i Ombud ellerBestilling

Forbrydelse mod SOfartsloven

Tilsammen

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

Indsatte

efter Dom

i Halvaarets

LOb.

Ialt.

M. K. M. K. M. K.

■••■•••••••••••••■•■

6

20

25

12

127 17

11

6

22

25

13

12 - I 12

21 2 29

5 6

1

1

2

1

12

1

144

1

2 2 3

604 81 184 26 788 107

17 3 20

14 1 17 31

33 2 21 2 54 4

17 2 2 19

6 6

2 3

809 255 252 58 1061 313

12 1

1

3

1

615 90

17

3 1

21 12

25 1

10

8

21 2

35 3

18 2

5

131

26 4

831 261

Indsatte

efter Dom

Aarets

LOb.

Ialt.

M. K. M. IC.

4 16 1

3 6 2

2 23 14

25 1

25 156

17 27 1

2

3 11

33 7

3

10 18

6 12 8

4 2 6 5

1 1 2

351 40 966 130

17

22 43 2

23 58 7

4 22 5

458 98 1289 359

Procentvis stiller Forholdet sig for Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni

1881 — sammenlignet med Aaret 1879 — saaledes:

8


8 B. No. 3.

Forbrydelse.

Forbrydelse mod den offentlige Myn-

dighed 0,6

Eftergjørelse eller Forfalskning af

Mened

Mord

Drab

offentlige Dokumenter, Mynter,

Pengesedler m. V

Fostermord, Barnefødsel i DOlgs-

maal, Fosterfordrivelse samt

Delagtighed deri

Fornærmelse paa Legeme eller Hel-

bred

Krænkelse af Andres Frihed .

Ærekrænkelse

Voldtægt 1,0

Blodskam 3,1

Omgjeengelse mod Naturen . 0,1

Leiermaalsforseelse

Ulovligt Samlevnet 0,6

Forførelse og Rufferi . 0,2

Andre LOsagtighedsforseelser . -

Tyvsforbrydelse 74,0

Røveri 2,1

Bedrageri og anden Svig 2,5

Falsk 4,2

Mordbrand 2,2

Anden Ildspaasættelse . . 0,6

Forbrydelse i Ombud eller Bestilling 0,1

Forbrydelse mod Søfartsloven.

Hensiddende ved Begyndelsen IIndsatte efter Dom i

af Aaret.

Aarets Løb.

iste Juli 1880

til 30te Juni

1881.

iste Juli 1880

1879. til 30te Juni

1881.

1879.

M. K. M. K. I M. K. M. K.

Olo 010

°I0

1,5 0,4 0,7

0,4 0,4 0,7

0/0

2,5 4,6 2,3 4,6

3,0 0,4 2,7 0,4

0,1 50,2

1,2 1,2

010

'Io

"lo

0,4 0,7 0,7

53,5

0,9 1,1

0,7 1,0 0,2

0,4 2,0

3,7

25,6

1,4

1,0 2,5

0,1 0,2

1,4

1,5 2,5

0,7

3,1 0,1

0,8 1,1

1,1

0,4

34,4 73,3

2,2

0,8 2,3

1,1 5,1

0,8 2,1

1,1

0,8

4,2

2,3

0,4

31,9

1,1

0,4

0,7

1,5

0,4

1,5

0,9

0,2

76,6

4,8

5,0

0,9

0,7

0,2

3,1 1,2

10,2

1,2

6,1 2,0

2,0 0,7

1,0 0,2

40,8 76,2

0,2

3,2

4,1 7,3

100,0 100,0 I 100,0 100,0 100,0 100,0 1 100,0 100,0

III. Opgaver, der vise Længden af den Straffetid, som de Personer, der i

iste Halvaar 1880 og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have

hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, ere tilfundne (Tabel III a og b).

Af disse Opgaver fremgaar, at Strafarbejde var tilfunden :

3,1

0,5

0,5

0,2

010

1,9

1,0

18,3

1,0

25,9

4,8

1,9

1,0

39,4

1,9

2,9


1■1■11111110.

Paa Livstid 26

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

lete Halvaar 1880.

Indsatte

efter Dom

i Aarets

Lab.

Ialt.

M. K. M. K. M. K.

411111111•1..

12 2 28 12

over 15 Aar 9 9

- 12-15 Aar 15 1 17 1

- 9-12 47 23 47 23

-6-9 88 62 3 11 91 73

-5-6 46 8 8 54 8

4- 5 88 19 8 4 96 23

3- 4 135 48 23 8 158 56

2- 3 101 14 24 4 125 18

1- 2 122 27 54 6 176 33

fra 6 Maaneder til 1 Aar. 131 41 128 25 259 66

under 6 Maaneder 1 1

B. No. 3. 9

809 255 252 58 1061 313

late Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Hensiddende

lste Juli

1880.

M.

25

9

16

44

85

46

85

145

96

136

144

K.

12

1

18

72

9

21

Si

16

28

33

831 261

Indsatte

efter Dom

i Aarets

Lab.

MINNINIMM.111•1•11•1.1

Ialt.

M. K. M. K.

2 27

9

3 19

14

3 4 47 22

9 13 94 85

11 57 9

17 4 102 25

50 11 195 62

45 3 141 19

83 13 219 41

235 48 379 81

458 98 1289 359

Af de nævnte ved Begyndelsen af Aaret lste Juli 1880 til 30te Juni

1881 hensiddende Fanger - 831 Mandsfanger og 261 Kvindefanger - samt

af de efter Dom i Lobet af dette Aar indsatte Fanger - 458 Mandsfanger og

98 Kvindefanger - var saaledes efternævnte Procentantal tilfundne Strafarbeide :

Paa Livstid 3,0

over 15 Aar 1,1

- 12-15 Aar 1,9

9-12 5,3

6- 9 10,2

5- 6 5,5

4- 5 10,2

3- 4 17,5

2- 3 11,6

1- 2 16,4

fra 6 Maaneder til 1 Aar 17,3

under 6 Maaneder

Hensiddende

ved Begyndelsen

af Aaret.

M.

100,0

K.

slo

4,6

0,4

6,9

27,6

3,4

8,0

19,5

6,1

10,8

12,7

100,0

Indsatte efter

Dom i Aarets

LW).

M.

0,4

0,7

0,7

2,0

2,4

3,7

10,9

9,8

18,1

51,3

100,0

K.

2,0

4,1

13,3

4,1

11,2

3,0

13,3

49,0

100,0


10 B. No. 3.

For de ved Aarets Begyndelse Hensiddendes Vedkommende stiller altsaa

Forholdet sig saaledes, at af Mandsfangerne var det største Antal 17,5 %

tilfunden en Straffetid fra over 3 til 4 Aar, medens af Kvindefangerne det

største Antal 27,6 oh var tilfunden en Straffetid af over 6 til 9 Aar. Af de

i Aarets Lob efter Dom Indsatte var omkring Halvparten af saavel Mandssom

Kvindefanger, nemlig henholdsvis 51,3 ,Y0 og 49,0 (ro tilfunden Strafarbeide

fra 6 1VIaaneder til 1 Aar.

I 1879 var Forholdet for de ved Aarets Begyndelse Hensiddende saaledes,

at af Mandsfangerne var det største Antal 18,5 oh tilfunden en Straffetid fra

6 Maaneder til 1 Aar, medens af Kvindefangerne det største Antal 25 9 var

tilfunden en Straffetid af over 6 til 9 Aar. Af de i Aarets LOb efter Dom

Indsatte var ligesom i Aaret 1880-81 omkring Halvparten af saavel Mandsfanger

som Kvindefanger, henholdsvis 50,1 oh og 54,8 tY0 tilfunden Strafarbejde

fra 6 Maaneder til 1 Aar.

IV. Opgaver, der vise de Personers Alder, der i iste Halvaar 1880 og i

Aaret 1 ste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter

(Tabel IV a og b).

Det sees af disse Opgaver, at Forholdet med Hensyn til Alderen var

følgende :

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

iste Halvaar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Indsatte

efter Dom

i Aarets

I4013.

Ialt.

Hensiddende

ved Begyndeisen

af

Aaret.

.1.1..11111.1101.1M■

M. ) K. M. K. M. K. M. K.

mellem 10-15 Aar 2 2 2

15-18 12 13 9

18-20 11 1 20 1 31 2 13

— 20-25 — 105 39 58 14 163 53 98 11

25-30 116 72 42 10 158 82 110 66

30-40 223 83 52 14 275 97 241 84

40-50 170 34 34 15 201 49 157 41

50-60 114 21 21 1 135 22 121 19

60-70 65 2 9 74 4 73 4

over 70 4 2 6 7

Tilsammen 809 255 252 58 1061 313 831 261

I Indsatte I

efter Dom

i Aarets

M. K. M. K.

6

30

114

86

104

61

36

15

2

458

4

18

30

28

15

2

98

3

15

43

212

196

315

221

157

88

9

1289

Ialt.

Procentvis stiller Forholdet sig for Aaret lste Juli 1880 til 30te Juni

1881 -- sammenlignet med det foregaaende Aar -- saaledes.

3

4

62

96

112

56

21

4

359


10-15 Aar

15-18 -

18-20 -

20-25 -

25-30 -

30-40 -

40-50 -

50-60 -

60-70 -

over 70

B. No. 3.

Hensiddende ved Begyndelsen

af Aaret.

1ste Juli 1880

til 30te Juni

1881.

1879.

M. K. M. K.

0,2

1,1

1,6

11,8

13,2

29,0

18,9

14,6

8,8

0,8

Indsatte efter Dom

i Aarets LO1).

1ste Juli 1880

til 30te Juni

1881.

K.

M.

1879.

oZ 0

0,8

16,8

25,3

32,2

15,7

7,3

1,5

0,4

0,2

1,4

11,1

17,4

24,7

19,7

14,8

9,5

1,2

0,8

0,4

10,8

28,8

32,7

16,1

8,1

1,9

0,4

0,2

1,3

6,5

24,9

18,8

22,7

14,0

7,9

3,3

0,4

1,0

4,1

18,4

30,6

28,6

15,3

2,0

0,5

8,0

23,6

15,3

25,2

17,2

7,3

2,7

0,2

K.

0,9

2,9

23,1

18,3

33,6

15,4

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

V. Opgaver, der vise, hvormange af de Personer, der i iste Halvaar 1880

og i Aaret 1 ste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hen siddet i Rigets

Strafarbeidsanstalter, vare Norske, Finner, Lapper,

Svensker og af andre

fremmede Nationaliteter (Tabel -V a og b).

Af Opgaverne erfares, at af Fangerne vare med Hensyn til Nationalitet :

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

1ste Halvaar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.


Indsatte

efter Dom

i Aarets

Lyfb.


Ialt.

K. M. •

Hen- I Indsatte

siddende efter Dom

vedBegyn- Aarets

delsen af Lyib.

Aaret.

K. M. K.

Norske 733 242 234 55 967 297 755 247 402 95

Finner 13 1 3 2 16 3 10 3 8 1

Lapper 17 6 3 20 6 13 5 6 1

Svensker 42 7 49 44 5 36 1

Andre Nationaliteter 1 1 2 3 1

Ikke oplyst 4 7 6 5 -

Tilsammen 809 255 252 58 1061 313 831 261 458 98

I Aaret 1 ste Juli 1880 til 30te Juni 1881 var der saaledes af:

Ialt.

5,8

M. K.

1157 342

18 4

19 6

80 6

11

4 1

1289 359

11


12 B. No. 3.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af Aaret.

Indsatte efter

Dom i Aarets

LOI).

M. K. M. K.

')/o 0/0 °/o

Norske 90,8 94,7 87,8 97,0

Finner 1,2 1,1 1,7 1,0

Lapper 1,6 1,9 1,3 1,0

Svensker 5,3 1,9 7,9 1,0

Andre Nationaliteter 0,4 0,4 0,2

Ikke oplyst 0,7 - 1,1

o/0

100,0 100,0 100,0 100,0

I 1879 var af de ved Aarets Begyndelse Hensiddende 91,1 oIs af Mandsfangerne

og 95,0 6 af Kvindefangerne samt af de i Aarets LOb Indsatte 92,2

Mandsfanger og 95,2 0/0 Kvindefanger Norske.

VI. Opgaver, der vise de Personers ægteskabelige Stilling, der i iste Halvaar

1880 og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i

Rigets Strafarbeidsanstalter (Tabel VI a og b.)

Det vil af disse Opgaver sees, at af Fangerne vare :

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

iste Halvaar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Indsatte

efter Dom

i Aarets

LOb.

Ialt.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

Indsatte

efter Dom

i Aarets

Ialt.

- M. K. M. K. M. K. M. K. M. K.I M. K.

Ugifte 559 207 162 38 721 245 553 205 301 71 854

Gifte med Børn 173 26 59 12 232 38 187 31 132 15 319 46

Gifte uden Børn 28 6 16 1 44 7 36 6 7 5 43 11

Enkemænd og Enker med Børn . 42 12 12 6 54 18 46 14 18 4 64 18

Enkemænd og Enker uden Børn. 7 4 3 1 10 5 9 5 1 9 6

samt:

Tilsammen

Gifte med og uden Børn. 201

I Enkemænd og Enker med

uden Børn

og 49

809 255 252 58 1061 313 831 261 458 98 1289 359

32

16

75

15

Procentvis beregnet var for Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 :

13

7

276

64

45

23

223

55

37

19

139

18

20

5

362

73

57

24


Hensiddende

ved Begyn.delsen

af Aaret.

M. K.

Ugifte 66,6 78,5

Gifte med BOrn 22,5 11,9

Gifte uden Born 4,3 2,3

Enkemænd og Enker med BOrn 5,5 5,4

Enkemænd og Enker uden Born 1,1 1,9

samt:

B. No. 3. 13

100,0 100,0

Gifte med og uden BOrn 26,8 14,2

Enkemænd og Enker med og uden Born 6,6 7 7 3

Indsatte efter

Dom i Aarets

LOb.

M. K.

Is

65,7 74,5

28,8 15,3

1,5 5,1

4,0 4,1

Saavel af de ved Begyndelsen af Aaret Hensiddende som af de i Aarets

Lob Indsatte var saaledes baade af Mandsfanger og Kvindefanger omkring de

tre Fjerdeparter ugifte.

I 1879 var Forholdet omtrent det samme, idet Procentantallet af de

Ugifte udgjorde af de ved Aarets Begyndelse Hensiddende 66,7 % Mandsfanger

og 80,0 Kvindefanger og af de i Aarets LOb efter Dom Indsatte

69,6 0A Mandsfanger og 76,9 oh Kvindefanger.

VII. Opgaver, der vise de Personers tidligere Livsstilling, som i 1ste

Halvaar 1880 og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have

hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter. (Tabel VII a og b.)

Efter Opgaverne vare Fangerne med Hensyn til deres tidligere Livsstilling

fordelte saaledes :

Hensiddende

ved BegYn -

delsen af

Aaret.

100,0

30,3

4,0

1,0

100,0

20,4

iste Halvaar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

I Indsatte

efter Dom

i Aarets

Lob.

Ialt.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

Indsatte

efter Dom

i Aarets

LOb.

5,1

I a 1 t.

M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K.

Ombuds- og Bestillingsmænd . . 5 5 3 3 6

Handelsmænd og Fabrikanter. 9 4 2 15 6 15 4 14 4 29 8

Haandværkere 5 1 1 5 2 8 2 2 10 2

Gaardbrugere og Føderaadsfolk . 33 14 13 1 46 15 38 12 15 3 53 15

Handelsbetjente og Kontorister . 7 4 11 9 4 - 13

Haandværksarbeidere og Lære-

drenge . 216 16 52 5 268 21 193 16 106 299 16


14 B. No. 3.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

iste Halvaar 1880. I iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Indsatte

efter Dom

i Aarets

LOb.

M. K. M. K.

I M.

alt.

K.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

MOW

Indsatte

efter DOM

i Aarets

LOb.

I a 1 t.

i M. K. M. K. M. K.

Tjenestetyende 24 124 9 17 33 141 19 132 14 35 33 167

Fabrik- og Værksarbeidere . 4 4 2 6 4 5 2 5 3 10 5

Husmænd og Inderster 17 7 6 2 23 9 19 5 17 2 36 7

Fiskere 24 14 38 - 24 28 - 52

SOfarende 64 1 21 2 85 3 67 2 26 1J 93 3

Dagarbeidere 351 66 107 23 458 89 376 68 193 35 569 103

Løsgjeengere og Omstreifere 33 13 11 3 44 16 35 14 20 14 55 28

Betlere og Fattiglemmer . . 2 - 2 - 4 4 1 5

Personer i andre Stillinger . 14 5 2 2 16 7 13 ' 4 10 1 23 5

Ei opgivet 1 3 4 3 3

Tilsammen 809 255 252 58 1061 313 831 261 458 98I 1289 359

Procentvis stiller Forholdet sig for Aaret lste Juli 1880 til 30te Juni

1881 saaledes :

Hensiddende

I ved Begyndelsen

af Aaret.

M. K. M.

ej o 010

Ombuds- og Bestillingsmænd 0,3 0,7

Handelsmænd og Fabrikanter 1,8 1,5 3,0

Haa,ndværkere 1,0 0,8 0,4

Gaardbrugere og Føderaadsfolk 4,6 4,6 3,3

Handelsbetjente og Kontorister 1,1 0,9

Haandværksarbeidere og Læredrenge 23,2 6,1 23,1

Tjenestetyende 2,3 50,6 3,1

Fabrik- og Værksarbeiclere 0,6 0,8 1,1

Husmænd og Inderster 2,3 1,9 3,7

Fiskere 2,9 6,1

Søfarende 8,1 0,8 5,7

Dagarbeidere 45,2 26,0 42,1

Løsgjængere og Omstreifere 4,2 5,4 4,4

Betlere og Fattiglemmer 0,5 0,2

Personer i andre Stillinger 1,6 1,5 2,2

Ei opgivet 0,3

Indsatte efter

Dom i Aarets

LOb.

/0

100,0 100,0 100,0

K.

"lo

4,1

3 1 •

35,7

3,1

2,0

1,0

35,7

14,3

1,0

100,0


B. No. 3.15

Af denne Opgave vil sees, at af Mandsfangerne tilhørte de Fleste saavel

af de ved Aarets Begyndelse Hensiddende som af de i Aarets Løb Indsatte

Klasserne Dagarbeidere samt Haandværksarbeidere og Læredrenge — af førstnævnte

Klasse henholdsvis 45,2 og 42,1 0, af sidstnævnte henholdsvis

23,2 oh og 23,1 0. Af Kvindefangerne tilhørte de Fleste Tjenestetyendeeller

Dagarbeiderklassen, idet af de Hensiddende fandtes 50,6 0/0 Tjenestetyende

og 26,0 Dagarbeidere og af de Indsatte 35,7 (Y0 Tjenestetyende og 35,7

Dagarbeidere. I i 879 tilhørte ogsaa Størsteparten af Mandsfangerne saavel

af de Hensiddende som af de Indsatte Dagarbeider- eller Haandvcerksarbeiderklassen,

og af Kvindefangerne Klassen Tjenestetyende eller Dagarbeidere.

VIII. Opgaver, som vise, hvormange af de Personer, der i iste Halvaar 1880

og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i Rigets

Strafarbeidsanstalter, ikke tidligere have været straffede og hvormange

tidligere have været straffede med Fængsel eller anden Straf end Strafarbeide

eller med Strafarbeide. (Tabel VII a og b.)

Af Fangerne vare saaledes :

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

iste Halvaaraar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Indsatte

efter Dom

Aarets

Lob.

I a 1 t.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

Indsatte

efter Dom

i Aarets

Lob.

Ialt.

M. K. M. K. I M. K. K. M. • M. K.

Ikke tidligere straffede • 163 135 72 21 235 156 167 144 131 42 298 186

Tidligere straffede 643 120 180 37 823 157 664 117 327 56 991 173

Ikke oplyst 3 - 3

og af de tidligere straffede :

1. Straffede med Fængsel eller

809 255 252 58 1061 313 831 261 458 98 1289 359

anden Straf end Strafarbeide 111 40 78 20 189 60 129 37 123 31 252 68

2. Straffede med Strafarbeide . 532 80 102 17 634 97 535 80 204 25 739 105

643 120 180 37 823 157 664 117 327 56 991 173

Procentvis stiller Forholdet sig for Aaret Iste Juli 1880 til 30te Juni

1881 — sammenlignet med Aaret 1879 — saaledes:


16 B. No. 3.

Ikke tidligere straffede .

Tidligere straffede

og af de sidstnævnte:

1. Med Fængsel eller anden Straf

Hensiddende ved Begyndelsen

al Aaret.

lete Juli 1880

til 30te Juni

1881.

M.

0/0

20,1

79,9

K.

sis

55,2

44,8

1879.

Indsatte efter Dom

i Aarets LOD.

iste Juli 1880

til 30te Juni

1881.

0•11■111•Nk

1879.

M. K. M. K. M. K.

5/0

19,0

81,0

56,9

43,3

5/5

28,6

71,4

5/o

42,9

57,1

oh)

27,2

72,8

5/o

26,0

74,0

100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0

end Strafarbeide 15,5 14,2 15,4 13,1 26,9 31,6 25,4 36,5

2. Med Strafarbeide 64,4 30,6 65,6 30,0 44,5 25,5 47,4 37,5

IX. Opgaver, der vise, hvormange af de Personer, der i iste Halvaar 1880

og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i Rigets

Strafarbeidsanstalter, have været ægte fødte og hvormange uægte fødte

(Tabel IX a og b.)

Af Opgaverne sees at af Fangerne vare :

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

iste Halvaar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Indsatte

efter Dom

i Aarets

L0b.

Ialt.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af

Aaret.

Indsatte

efter Dom

Aarets

LOb.

Ialt.

M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K.

Ægte fødte 731 225 222 53 953 278 746 230 407 74 1153 304

Uægte fødte 74 30 30 5 104 35 82 31 50 24 132 55

Ikke oplyst 4 4 3 1 4

Tilsammen 809 255 252 58 1061 313 831 261 458 98 1289 359

For Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 stiller Forholdet sig procentvis

saaledes :

Hensiddende

ved Begyndelsen

af Aaret.

Indsatte efter

Dom i Aarets

LOb.

M. K. M. K.

oh,

sio sio sic)

Ægte fødte. 89,8 88,1 88,9 75,5

Uægte fødte 9,9 11,9 10,9 24,5

Ikke oplyst 0,3 0,2

100,0 100,0 100,0 100,0


Smaalenene

Akershus

Christiania

Hedemarken

Christians

Buskerud

Jarlsberg og Laurvig

Bratsberg

Nedenæs .

Lister og Mandal

Stavanger

Søndre Bergenhus

Bergen

Nordre Bergenhus

Romsdal

Søndre Throndhjem .

Nordre Throndhjem

Nordland

Troms0

Finmarken

B. No. 3. 17

X. Opgaver, der vise, hvor de Personer, der i Iste Halvaar 1880 og i Aaret

iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter,

vare hjemmehørende. (Tabel X a og b.)

Af Fangerne i iste Halvaar 1880 var ifølge Tabel X a hjemmehørende

i:

iste Halvaar 1880.

Byerne

Landdistrikterne

Hele Riget

Sverige

Andre Lande

Ikke oplyst

Amter.

B.

t L.

i B.

L.

B

i B.

L.

i B.

/ L.

i B.

/ L.

i B.

I L.

i B.

/ L.

i B.

/ L.

i B.

/ L.

i B.

I L.

i B.

L.

B.

L.

B.

/ L.

B.

/ L.

B. L.

/ L.

B.

L.

B.

L.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af Aaret.

40

34

39

180

2

35

1

19

17

28

15

13

12

10

5

15

15

13

12

18

. I K. Tils.

26

24

15

15

21

37

13

3

15

2

23

10

8

5

22

395

367

762

36

4

7

6

17

10

64

1

9

7

11

4

7

2

7

4

5

1

1

2

6

11

6

1

11

7

11

10

1

3

114

139

253

2

809 255

46

51

49

244

2

44

2

28

24

39

19

20

14

17

9

20

16

14

14

21

32

35

21

16

32

44

24

3

25

3

26

10

12

8

28

509

506

1015

38

4

1061

Indsatte efter

Dom i Aarets

LOb.

M. K.

14

11

11

44

2

22

3

11

3

5

1

5

2

1

4

5

1

7

10

7

1

5

9

4

16

3

4

2

4

104

133

237

2

5

2

20

5

4

1

2

2

2

3

2

34

24

58

Tils.

17

12

13

64

2

27

3

15

4

7

3

5

1

2

2

6

6

1

10

5

11

8

1

6

9

5

2

17

4

4

2

138

157

295

8

2

252 58 310

Ja 1 t.

M. 11 K. Tils.

54 9 63

45 18 63

50 12 62

224 84 308

4 4

57 14 71

4 5

30 13 43

20 8 28

33 13 46

16 6 22

18 7 25

13 2 15

12 7 19

6 5 11

19 7 26

20 2 22

14 1 15

19 5 24

23 6 29

36 7 43

31 12 43

21 7 28

16 1 17

26 12 38

46 7 53

17 12 29

4 1 5

22 11 33

2 3

39 4 43

13 1 14

12 4 16

7 3 10

26 34

499 148 647

500 163 663

999 311 1310

44 2 46

6 6

12 12

1061 313 1374

2


18 B. No. 3.

Ifølge Tabel X b vare af Fangerne i Aaret 1 ste Juli 1880 til 30te Juni

1881 hjemmehørende i:

11111001•111111111116

Smaalenene

Akershus

Christiania

Hedemarken

Christians

Buskerud

Jarlsberg og Laurvig

Bratsberg

Nedenws

Lister og Mandal

Stavanger

Søndre Bergenhus

Bergen

Nordre Bergenhus

Romsdal

Søndre Throndhjem

Nordre Throndhjem

Nordland

Troms0

Finmarken

Amter.

B.

L.

B.

L.

B

B.

L.

1 B.

L.

I B.

L.

1 B.

L.

B.

L.

B.

L.

B.

L.

B.

L.

B.

L.

B

B.

L.

B.

L.

B.

L.

B.

L.

B.

L.

B.

L.

/ B.

L.

Hensiddende

ved Begyndelsen

af Aaret.

iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Indsatte efter

Dom i Aarets

LOb.

Ialt.

M. K. Tils. M. K. 1 Tils. M. K. Tils.

45

36

37

187

3

46

4

26

16

21

12

13

11

6

6

16

19

11

19

15

25

24

17

12

21

32

12

2

18

1

28

7

12

7

14

By erne 407

Landdistrikterne 374

Hele Riget . . 781

Sverige

Andre Lande

33 -

Ikke oplyst

11

831

9

15

12

74

11

11

9

6

5

2

3

4

2

1

5

3

7

9

4

1

10

4

10

12

1

4

1

4

4

5

54 8

51 13

49 17

261 101

3 3

57 27

4 -

37 11

22 12

30 15

18 4

18 7

13 1

12 6

9 2

20 7

21 9

12 5

24 10

18 9

-

32 17

33 26

- -

21 11

13 5

31 14

36 15

22 7

2 1

30 10

2 -

32 12

8 4

16 6

11 8

19 18

5

3

2

23

4

3

3

1

2

1

1

4

1

1

4

1

3

4

4

5

6

1

4

127 534 209 49

133 507 212 47

260 1041 421 96

1 34 24 2

- 6 3 -

- 11 10

4

13 53

16 49

19 54

124 288

3 6

33 73

- 4

15 37

12 28

15 36

7 16

10 20

1 12

6 12

3 8

9 23

10 28

6 16

14 29

10 24

-

18 42

30 50

12 28

8 17

18 35

19 47

12 19

1 3

16 28

1 1

16 40

4 11

10 18

8 15

18 32

258 616

259 586

517 1202

26 57

3 9

10 21

14

18

14

97

67

67

68

385

6

90

4

52

34

45

25

28

14

18

12

29

31

18

38

28

50

63

33

21

49

55

34

3

46

3

48

12

26

19

37

792

766

1558

60

9

21

261 1092 I 458 98 556 I 1289 359

1648

17

15

6

9

9

8

2

6

4

3

2

9

4

8

13

5

4

14

8

15

18

2

8

1

8

4

5

176

180

356

3


B. No. 3.

Procentvis beregnet var Forholdet for Aaret 1 ste Juli 1880 til 30te Juni

1881 saale des :

Amter.

Smaalenene

B.

L.

Akershus

1. B.

L.

Christiania B

liedemarken.

1 B.

L.

Christians

B.

L.

Buskerud

B.

L.

Jarlsberg og Laurvig

Bratsberg

Nedenws

Lister og Mandal

Stavanger

Søndre Bergenhus

B.

L.

Bergen B

Nordre Bergenhus

B.

L.

Romsdal

B.

L.

Søndre Throndhjem

i B.

L.

Nordre Throndhjem

B.

L.

Nordland

Troms0

Finmarken

Byerne

Landdistrikterne

Hele Riget

Sverige

Andre Lande

Ikke oplyst

B.

B.

B.

B.

/ B. L.

i B.

L.

i B.

L.

iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Hensiddende ved

Begyndelsen af Aaret.

Indsatte efter Dom

i Aarets LOb.

M. K. Tils. M. K. Tils.

0 oi e

0/0 010 0/

oh)

19

5,4 3,4 4,9 1,7 5,1 2,4

4,3 5,8 4,7 2,9 3,1 2,9

4,5 4,6 4,5 3,7 2,1 3,4

22,5 28,4 23,9 22,0 23,4 22,3

0,4 0,3 0,7 0,5

5,5 4,2 5,2 5,9 6,1 5,9

0,5 0,4

3,1 4,2 3,4 2,4 4,1 2,7

1,9 2,3 2,0 2,6 2,2

2,6 3,5 2,7 3,3 2,7

1,4 2,3 1,7 0,9 3,1 1,3

1,6 1,9 1,7 1,5 3,1 1,8

1,3 0,8 1,2 0,2 0,2

0,7 2,3 1,1 1,3 1,1

0,7 1,1 0,8 0,4 1,0 0,5

1,9 1,5 1,8 1,5 2,0 1,6

2,3 0,8 1,9 2,0 1,0 1,8

1,3 0,4 1,1 1,1 1,0 1,1

2,3 1,9 2,2 2,2 4,1 2,5

1,8 1,1 1,7 2,0 1,0 1,8

3,0 2,7 2,9 3,7 1,0 3,2

2,9 3,4 3,0 5,7 4,1 5,4

2,0 1,5 1,9 2,4 1,0 2,2

1,4 0,4 1,2 1,1 3,1 1,4

2,6 3,9 2,8 3,1 4,1 3,2

3,9 1,5 3,3 3,3 4,1 3,4

1,4 3,9 2,0 1,5 5,1 2,2

0,2 0,2 0,2 0,2

2,2 4,6 2,7 2,2 6,1 2,9

0,1 0,4 0,2 1,0 0,2

3,4 1,5 2,9 2,6 4,1 2,9

0,9 0,4 0,7 0,9 0,7

1,4 1,5 1,5 1,3 4,1 1,8

0,9 1,5 1,0 1,7 1,4

1,7 1,9 1,8 3,9 3,2

49,0 48,6 48,9 45,6 50,0 46,4

45,0 51,0 46,4 46,3 48,0 46,6

94,0 99,6 95,3 91,9 98,0 93,0

4,0 0,4 3,1 5,2 2,0 4,7

0,7 - 0,6 0,7 0,5

1,3 1,0 2,2 1,8

100,0 I 100,0 I 100,0 I 100,0 100,0 100,0

2*


20 B. No. 3.

Det betydeligste Procentantal er, efter hvad ovenstaaende Opgave udviser,

fra Christiania, nemlig af de ved Aarets Begyndelse Hensiddende 22,5

Mandsfanger og 28,4 oh Kvindefanger og af de i Aarets LOb indkomne 22,0

Mandsfanger og 23,4 Kvindefanger. I 1879 var Forholdet det, at af

de Hensiddende 22,8 oh Mandsfanger og 23,8 oh Kvindefanger og af de

Indsatte 21,5 Mandsfanger og 29,8 (Yo Kvindefanger vare hjemmehørende i

Christiania.

Af samtlige Fanger, der ved Aarets Begyndelse hensad i Strafanstalterne

var 49,0 0/0 Mandsfanger og 48,6 96 Kvindefanger hjemmehørende i Rigets

Kjobstxcler eller Ladesteder, medens 45,0 ( 6 Mandsfanger og 51,0 Kvindefanger

vare hjemmehørende i Landdistrikterne. Af de i Aarets Lob indkomne

Fanger var 45,6 910 Mandsfanger og 50,0 oh Kvindefanger hjemmehørende i

Kjøbstæderne eller Ladestederne, medens 46,3 Mandsfanger og 48,0

Kvindefanger vare hjemmehørende i Landdistrikterne.

4,7 96 Mandsfanger og 0,4 6 Kvindefanger af de Hensiddende samt 5,9

96 Mandsfanger og 2,0 90 Kvindefanger af de Indkomne vare hjemmehørende

i Udlandet.

Oplysning om Hjemstavn savnedes for 1,3 96 hensiddende og 2,2 96

indkomne Mandsfanger.

Nedenstaaende Opgave viser, hvormange Fanger der hensad i Strafanstalterne

ved Begyndelsen af Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 og

hvormange der indkom i Løbet af dette Aar - særskilt af Mandsfanger og

Kvindefanger - for hvert 1000 Indvaanere, beregnet efter den hjemmehørende

Folkemængde den 31te December 1875 i Kjob- og Ladestederne, i Landdistrikterne

og i hele Riget:

Hensiddende ved

Begyndelsen af Aaret.

Indsatte efter Dom

i Aarets Lob.

IIIIMINI11■1•1111,

M. K. Tils. M. K. Tils.

Fra Kjoh- og Ladestederne 2,57 0,73 1,61 1,32 0,28 0,78

fra Landdistrikterne 0,51 0,17 0,34 0,29 0,06 0,17

fra hele Riget 0,88 0,28 0,57 0,47 0,10 0,28

XI. Opgaver, der vise, hvormange af de fra Strafarbeidsanstalterne i iste

Halvaar 1877 og i Aaret 1 ste Juli 1877 til 30te Juni 1878 løsladte

Fanger ere tilbagefaldne henholdsvis inden Iste Juli 1880 og inden iste

Juli 1881, samt hvormange af disse Fanger vare domfældte for Tyveri

og hvormange for anden Forbrydelse (Tabel XI a og b).

Af Tabel XI a og b erfares


at af de i iste Halvaar 1877 fra Strafarbeidsan-

stalterne løsladte

vare inden iste Juli 1880 — altsaa mindst 3 Aar efter

den sidste Fanges Løsladelse — tilbagefaldne

eller procentvis beregnet

samt

at af de i Aaret iste Juli 1877 til 30te Juni 1878

løsladte

vare inden iste Juli 1881 tilbagefaldne

eller procentvis beregnet

Efter Beretningen for 1879 var ved Udgangen af

1879 Tilbagefaldsprocenten for Aaret 1876 . .

B. No. 3. 21

For Tyveri.

Dømte.

For anden

Forbrydelse.

I alt.

M. K. 1 Tils. M. K. Tile. K. Tils.

182 28 210 51 25 76 233 53 286

68 11 79 10 3 13 78 14 92

37,3 39,3 37,6 19,6 12,0 17,1 33,5 26,4 32,2

297 42 339 127 67 194 424 109 533

124 15 139 14 1 15 138 16 154

41,8 35,7 41,0 11,0 14,9 7,7 32,5 14,7 28,9

45,0 40,8 44,5 14,9 10,0 12,7 39,3 22,7 35,9

Om Antallet af de Fanger, soni ved deres Indbringelse i samt forinden

deres Løsladelse af Strafanstalten ere blevne hensatte i Celle i iste Halvaar

1880 og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 — cfr. § 14 i Lov om

Bodsfængslet af 12te Juli 1848 — saavelsom af dem der efter eget ønske

ere blevne hensatte i Celle — cfr. § 15 i den citerede Lov --- samt om

Længden af den Tid, de Angjældende have hensiddet i Celle m. V. er fra

Fællesstrafanstalterne afgivet forskjellige Oplysninger, hvoraf hidsættes følgende :

Akershus S tr a fa n st a lt. I Henhold til Bodsfcengselslovens § 14 har

i iste Halvaar 12 Fanger været indsatte i Celle i kortere eller længere Tid

i tilsammen 384 Dage — heri dog ikke medregnet de Fanger, der umiddelbart

kort efter Indsættelsen kun have siddet de reglementerede 3 Dage i

Celle og som i denne Tid ere blevne examinerede af Læreren ; 8 Fanger

have været hensatte i Celle efter eget ønske — tilsammen i 207 Dage. I

Aaret 1 ste Juli 1880 til 30te Juni 1881 har af indkomne og udgaaende

Fanger samt efter vedkommende Fangers eget ønske hensiddet i Celle i forskjellig

Tid 98 med tilsammen 1670 Celledage.

Chr i stian i a Tugth u s. Af Mandsfangerne har i iste Halvaar 1880

5 fra foregaaende Aar gjensiddende Fanger hensiddet i Celle i tilsammen 62

Dage ; 34 nyindkomne ved Indsættelsen i tilsammen 986 Dage, 22 udgaaende

i tilsammen 138 Dage og 20 Fanger blot om Natten i tilsammen 1315

Nætter. 55 nyindkomne Kvindefanger har ved Indsættelsen sat i Celle i

1047 Dage ; 37 udgaaende ved Løsladelsen i 200 Dage og 20 blot om Natten

i 2589 Nætter. I Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 har af de

nyindkomne Fanger ved Indsættelsen hensiddet i forskjellig Tid 11 Mands-


22 B. No. 3.

fanger og 69 Kvindefanger — tilsammen henholdsvis i 221 og 1921 Dage.

Af de i Aarets Løb udgaaede Fanger have forinden Løsladelsen 47 Mandsfanger

og 82 Kvindefanger været hensat i Celle tilsammen i henholdsvis 351

og 549 Dage. 18 Mandsfanger have derhos om Natten ligget i Celle — tilsammen

i 1632 Nætter, og 37 Kvindefanger i 4330 Nætter, hvorhos 10

Mandsfanger og 1 Kvindefange har været faste Cellefanger.

Angaaende Fangernes Hensidden i Celle har iøvrigt Bestyreren af Christiania

Tugthus i Beretningen for Aaret 1 ste Juli 1880 til 30te Juni 1881

bemærket Følgende :

„Man er nu kommen saavidt, at Alle, som løslades, ogsaa blive hensatte

i Celle oui end ofte for ganske kort Tid. Enkelte ere meget ivrige i deres

Anmodning om at komme i Celle, og at de have godt af at være for sig

selv, om man end ikke strax mærker de gode Følger deraf, er utvivlsomt.

Samlivet paa Barakkerne er fordærveligt, selv om der ligger saa faa som det

for Mandsfangernes Vedkommende har været Tilfældet det sidste Aar. Gutter

under 18 Aar have fremdeles om Natten ligget i Celle den hele Straffetid.

En af disse lod til at være kommen til alvorlig Eftertanke under sit Ophold

her, hvor han blev konfirmeret. Det er jo ikke godt at sige noget med

fuldkommen Sikkerhed om, hvad der kan være Grunden til, at Antallet af

Kvindefanger i den senere Tid har aftaget, thi dertil bidrager naturligvis forskjellige

Omstændigheder ; men den efter eget ønske længere Hensidden i

Celle tør vel ogsaa were et virkende Moment i anførte Retning."

B er gens Tug thu s. Alle de i I ste Halvaar 1880 indkomne Fanger

— 24 — have ved Indsættelsen hensiddet en Tid i Celle. Tiden har været

forskjellig fra 3 Dage til 150 Dage. 3 Fanger hensad i Cellen fra det

foregaaende Aar. Celledagene for disse 27 Fanger bar tilsammen udgjort

307 Dage. De 18 efter endt Straffetid i Halvaarets LOb udgaaede Fanger

hensad ogsaa samtlige i forskjellig Tid — fra 1 til 70 og tilsammen i 334

Dage — før Løsladelsen i Celle, ligesom de '2 til Bodsfængslet overflyttede

Fanger og de 4 i Halvaaret benaadede Fanger var i Celle en Tid før Dimissionen.

4 Fanger har derhos efter eget ønske hensiddet i Celle tilsammen

i 75 Dage. I Aaret lste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have ogsaa samtlige

indkomne og udgaaede Fanger — henholdsvis 60 og 45 ved Indsættelsen og

Løsladelsen hensiddet i Celle — de førstnævnte fra 1 til 39 Dage med tilsammen

354 Celledage, de sidstnævnte fra 1 til 181 Dage med tilsammen

844 Celledage. Efter eget ønske har derhos 9 Fanger siddet i Celle i forskjellig

Tid fra 3 til 39 Dage tilsammen i 153 Dage.

2de Gutter paa 11 og 12 Aar, der indkom den 31te Januar 1880 i

Strafanstalten, dømte for Ildspaasættelse og Tyveri, hensad ligetil deres Løsladelse

9de September s. A. i Celle, da det ikke gik an at sætte dein sammen

med gamle Forbrydere og der ei fandtes noget Rum, hvor de kunde

hensættes alene. Om Dagen vare de samm en i een Celle, hvor de læste,

skrev, regnede og udførte sine Arbeider, men om Natten vare de hver i sin


B. No. 3. 23

Celle. Deres Sysselsættelse var iser Kurvbinding, hvori de modtog Undervisning

af en ældre kristeligsindet Fange. To andre unge Fanger -- henholdsvis

16 1/2 og 17 1/2 Aar gamle — laa om Natten i Celle, den ene i 181

Dage, den anden i 158 Dage.

Med Hensyn til Benyttelsen af Strafanstaltens 10 Celler har Overinspektoren

fremdeles oplyst, at naar man har havt ledige Celler, ere de om Sonog

Helligdage og om Nætterne blevne belagte med saadanne Fanger, der

have ønsket at være for sig selv eller som man vilde have fjernet fra de

andre. Enkelte Gange ere Cellerne ogsaa blevne benyttede til at henlægge

Syge, naar man troede, at de simulerede, eller der for Øieblikket ikke var

Rum i Sygestuen eller ogsaa af andre Grunde.

Throndhj ems Tugthu s. I iste Halvaar 1880 have 61 Mandsfanger,

— deraf 3 fra de foregaaende Aar — og 9 Kvindefanger — deraf 1 fra det

foregaaende Aar — altsaa samtlige i Halvaaret indkomne Fanger hensiddet i

Celle en Tid efter Indbringelsen. Celledagenes Antal har for Mandsfangerne

udgjort tilsammen 376 Dage, for Kvindefangerne 75 Dage. 42 Mandsfanger

og 6 Kvindefanger have før Løsladelsen siddet i Celle henholdsvis i tilsammen

'268 og 75 Dage. Derhos har 4 Mandsfanger og 5 Kvindefanger efter eget

Ønske hensiddet i Celle — henholdsvis i 359 og 201 Dage — og 12 Mandsfanger

kun om Natten tilsammen i 1099 Dage. I Aaret iste Juli 1880 til

30te Juni 1881 har 84 Mandsfanger — deraf 4 fra det foregaaende Aar —

hensiddet i Celle ved Indbringelsen i tilsammen 658 Dage, 73 ved Løsladelsen

i 374 Dage, 9 efter eget ønske i 891 Dage og 12 kun om Natten i 1569

Dage. 33 Kvindefanger — deraf 1 fra det foregaaende Aar — have ved

Indkomsten hensiddet i Celle i tilsammen 322 Dage, 7 før Løsladelsen i 58

Dage og 1 efter eget ønske i 4 Dage. Samtlige i Aarets Lob indkomne

Fanger har saaledes ved Indbringelsen hensiddet en Tid i Celle.

Angaaende Benyttelsen af denne Strafanstalts Celler har Overinspektøren

særskilt bemærket, at Adgangen til Benyttelse af ordinær Celle i nogen Grad

er indskrænket, efterat det ved Kgl. Resol. af 8de Januar 1881 bifaldte

Reglement for Fangebehandlingen i Rigets Fælles-Strafarbeidsanstalter er traadt

Kraft, idet Bestemmelserne i dette Reglements § 3 har gjort det nødvendigt

at anvende indtil 3 Celler udelukkende til Brug som Modtagelsesceller.

D. Disciplinen.

Af grove Brud paa Disciplinen, der har foranlediget justitiel Tiltale, er i

Tidsrummet fra iste Januar 1880 til 30te Juni 1881 forekommet 4 Tilfælde,

nemlig tre i Akershus Strafanstalt og et i Throndhj ems Tugthus.

Den ene af Fangerne i Akershus Strafanstalt gjorde sig skyldig i Forfærdigelse

og Udgivelse af falsk Mynt, hvorfor han ved HOiesteretsdom af


24 B. No. 3.

16de Oktober 1880 ilagdes 7 Aars Strafarbejde. De to øvrige Fanger blev,

den ene som Anstifter og den anden som meddelagtig i Forarbeidelse a!

Redskaber, der antoges at have tilsigtet Anstiftelse af Mordbrand, ved Krigsretsdom

af 2den Juni 1880 idømt henholdsvis 10 Aars og 6 112 Aars Strafarbeide,

medens de frifandtes af Høiesteret, som antog, at deres Handling

kun var at betragte som forberedende Skridt til Forbrydelsen, og at den

fOlgelig ikke kunde belægges med Straf.

Angaaende det i Throndhjems Tugthus indtrufne Tilfælde — at en Fange

bibragte en Medfange med en større Sadelmagernaal et Stik i Underlivet —

har Anstaltens Bestyrer i det væsentlige forklaret Følgende :

H. S, Ø. og Svogeren O. G. M. indkom begge i Tugthuset Høsten 1877,

domfældte for i Fællesskab at have forøvet et Røveri i Salten. Ligefra Indbringelsen

i Anstalten paastod imidlertid H. S. O. (ligesom tidligere under

Sagen) med en ganske usædvanlig Ihærdighed at være uskyldig og forlangte

navnlig O. G. M.'s Forhold paany undersøgt, idet han formente, at naar dennes

tidligere afgivne løgnagtige Forklaringer kunde blive .beviste, maatte hans egen

Uskyldighed i Sagen være klar for Enhver. Dette ledede til, at det Kgl.

Justitsdepartement paa Foranledning bevirkede optaget et Forhør i Salten til

nærmere Undersøgelse af de af Angjaeldende fremførte Paastande. De under

Forhøret fremkomne Oplysninger fandtes imidlertid ikke at give Grund til at

træffe nogen yderligere Forfoining — noget hvorom H. S. O. blev underrettet.

Umiddelbart derefter indløb Melding om, at han ude paa Fangernes Bevægelsesplads

havde bibragt O. G. M. et Stik. Ved Bestyrerens øieblikkelige Tilstedekomst

fandtes Angjmldende i en meget ophidset Sindstilstand. Han henbragtes

strax i Celle, hvor Bestyreren kort Tid efter besøgte ham. Han var da

roligere og udbrød med synlig Tilfredshed: „Gud ske Lov ; nu har jeg gjort

hvad jeg kan; nu maa den Sandhed, som Landets Ret ikke vil eller kan

skaffe, komme frem ; jeg var tvungen til dette Skridt, thi jeg haaber, at

O. G. M. med Døden for Øjnene vil tilbagekalde sine løgnagtige Forklaringer."

O. G. M. var efter faa Dages Forlysb igjen arbeidsdygtig. Bestyreren har

tilføiet, at Overfaldet skede saa pludseligt, at de i tilstrækkeligt Antal tilstedeværende

Vagtmestere og Opsynsbetjente ikke havde Anledning til at skride

ind, før Ugjerningen var udført. For dette Overfald blev H. S. O. sat under

Tiltale og dømt til 1 1/2 Aars Strafarbeide.

I Bodsfængslet har i det heromhandlede Tidsrum to Fanger gjort sig

skyldig i alvorligere Brud paa Disciplinen uden dog at være komne under

justitiel Tiltale. Den ene af disse Fanger var, efter hvad i Beretningen er

forklaret, en 21 Aar gammel i Christiania hjemmehørende Dagarbeider, som

den 26de Januar indkom i Fængslet paa 2 Aar 8 Maaneder, mod sin Benægtelse

fældet for 2den Gangs grovt og simpelt Tyveri. Tilforn havde han

hensiddet i Bodsfængslet 1 Aar for iste Gangs Tyveri, uden at der dengang

var noget at mærke ved ham. Han var denne Gang gjort til Dreier, men i

Begyndelsen af April holdt han op med at arbeide, angivende at han var syg.


B. No. 3. 25

Da Lægen ikke kunde finde nogen Sygdom hos ham og iallefald mente, at

han kunde pille Drev, blev Toug lagt ind til ham, men han vilde ikke arbeide

mere, sagde han, da han var uskyldig dømt. Han blev nu først ilagt 4 Dages

Vand og Brød i dunkel Strafcelle og, da det ikke hjalp, 3 Gange 5 Dages

Vand og Brød i lignende Strafcelle, efterat han havde havt Mellemfristdage,

hvorunder der blev paabudt ham at pille Drev. Men han vilde ikke og

Direktøren tvivler paa, -- efter hvad han i Beretningen forklarer — at man

med Vand og Brød vilde have opnaaet sin Hensigt, hvis man ikke var kommet

ham imøde og efter hans Ønske først havde flyttet ham til en anden Celle.

Senere var han beskjæftiget med Plukkearbeide, uden at der har været noget

at mærke ved ham.

Den anden Fange var en omtrent 27 Aar gammel Dagarbejder fra Elverum,

som den 15de Mai 1877 indkom paa 4 Aar for 4de og Ste Gangs Tyveri,

og som ved Løsladelsen fra Fængslet den 15de Mai 1881 yderligere havde

2 Aar at optjene i en Fællesanstalt for samme Forbrydelse. Han havde

tidligere hensiddet i Fængslet uden at der da var noget særligt at mærke ved

ham, men denne Gang var han en meget brydsom Fange, heftig, voldsom og,

hvad værre er, af dem, paa hvem Cellen virker oprivende istedetfor beroligende

og tæmmende. Det var aabenbart, at han blev værre Aar for Aar;

han blev pirrelig, og ingen Rapport var hyppigere end den, at han var i slet

Humør. Han maatte jevnlig afstraffes, sidste Gang 1ste December 1880, da

han i Hidsighed havde tiltalt sin Vogter og slaaet i Bordet for ham. Under

Straffen var han yderst voldsom, undsagde sine Foresatte og sparkede en

Gang i Straalen næsten alle Klæderne af sig, saa han stod i den blotte

Tvangstrøie, hvori man maatte føre ham ud til Luftning. Efter endt Straf

talte Direktøren med ham om hans Forhold, og da var han angergiven og

græd bitterlig. Senere var intet Væsentligt at bemærke ved ham.

I det omhandlede Tidsrum fra iste Januar 1880 til 30te Juni 1881 har

der forefaldt enkelte Undvigelser og Rømningsforsøg. Herom er i vedkommende

Beretninger i det Væsentlige afgivet følgende Forklaringer :

I Bodsfængslet blev Rømningsforsøg gjort af F. No. 719, en 23 Aar

gammel Dagarbeider fra Christiania, som den 16de September 1880 indkom

paa 2 Aar for grovt Tyveri. Den 14de December 1880 opdagede Underinspektøren

paa sin Runde, at der var løsnet om Fugerne paa en Sten ved

Vinduet i Angjældendes Celle, og at Fugerne igjen var fyrdte med Kalk.

Angjældende erkjendLe strax, at det havde været hans Hensigt at rømme og

at han i den Anledning havde skaaret sit Uldtæppe op i Remser for ved

Hjælp af dem at fire sig ned i Gaarden. Men han angrede det strax efter

hvad han selv sagde. Uldteppet befandtes opskaaret, som angivet, men

Direktøren betvivler desuagtet, at der egentlig var noget Alvor i det hele

Rømningsforsøg, eller at det vilde have lykkes, selv om man ikke strax havde

opdaget Forsøget paa at løsne Stenen.


26 B. No. 3.

Den 13de Juni 1881 fandt en Fange Anledning til at undvige fra

Ak ershus Stra fan st alt. Uagtet der er gjort, hvad gjøres kan ved anstillede

Efterforskninger og Bekjendtgjørelser, har man intet Spor af ham kunnet

finde. Den 29de Juni s. A. gjorde en anden Fange Forsøg paa at undvige

men paagrebes øieblikkelig. I Anledning heraf revsedes han med Slag af

Rotting og belagdes med Halsjern, hvorhos han, da han ved Undvigelsen havde

bemægtiget sig en Del Klæder, tilhørende Bageriet, ved Krigsretsdom blev

ilagt Straf af Vand og Brød.

I Berg ens Tu gthus blev den 18de Februar 1880 gjort et Forsøg

paa Undvigelse. Den nævnte Dags Aften efter Madhentningen bad en Fange

den Betjent, der havde sin Plads paa „Rødsalen", om at faa gaa ned til

Sygehusbetjenten for at faa nogle Draaber, da han følte sig syg. Dette fik

han Lov til, men istedetfor at gaa til Sygestuen gik han ned paa Gangen og

gjemte sig bag Trappen. Strax efter skulde Fangerne begive sig fra Arbeidssalen

og gaa til sine Sovebarakker. For at komme til disse maa Fangerne

begive sig over den oplyste Gaardsplads, hvor der fandtes posteret 2 Betjente.

AngjEeldende forblev bag Trappen, til samtlige Fanger vare passerede forbi,

og sneg sig saa ind paa Arbeidssalen, hvor Betjenten og Barakkefogden

slukkede Lamperne, og gjemte sig under en Høvelbænk. Han savnedes strax

ved Oplukningen af Fangerne paa Sovebarakken, og da Betjentene i Gaardspladsen

ikke havde seet ham passere denne, fik man den Formodning, at han

maatte være paa Gangen eller i Arbeidssalen, hvor der strax anstilledes

Undersøgelser. Han fandtes da liggende under en Høvelbænk og tilstod strax

at ville have forsøgt at rømme om Natten. I Væggen paa Privetet var der

boret nogle Huller og dermed vilde han have fortsat om Natten. Rømningen

havde dog — efter hvad Bestyreren har antaget — ei villet kunne lykkes.

AngjEeldende havde haabet Understøttelse og Hjælp af en samme Dag dimitteret

Fange. Dagen efter fik han 25 Slag Rotting og blev hensat i lys Celle i

Enrum paa almindelig Fangekost med Sysselsættelse i 14 Dage og blev belagt

med Jern. Det er oplyst, at denne Fange har rømt flere Gange saavel fra

Bergens Tugthus som fra Distriktsfængsler og at han i 1879 blev straffet for

Meddelagtighed i Rømning. Den ovennævnte Væg blev Dagen efter Rømningsforsøget

beklædt med Jernplader.

Den 13de December 1880 omkring Kl. 6 om Morgenen fandt 3 Fanger

Anledning til at undvige opigjennem Skorstenen paa et af Malerværkstederne.

Ved Hjælp af et Tong kom de over nogle Tage og over det omkring Strafanstalten

værende Gjærde. Den ene af disse Fanger blev indbragt igjen

allerede samme Aften, de to andre den 19de s. M. Dagen forud vare disse

Fanger blevne anholdte paa et Dampskib indenfor Vatdal i Sørfjorden De

vare da meget forkomne af Kulde og havde faaet Frost i Benene, hvoraf de

henlaa i længere Tid som syge i Cellebygningen. I de Dage de vare paa fri

Fod begik de flere Tyverier, hvorfor de ifølge Nordhordlands Sorenskriveris

Dom af 25de Marts 1881 bleve idømte hver 5 Aars Strafarbeide. Den 2den


B. No. 3. 27

Marts 1881 omkring Kl. 9 om Aftenen lykkedes det de samme 2 Fanger at

komme ud af sine Celler, idet den ene af dem fandt Anledning til at snige

sig ud, medens Betjenten var inde i Cellen for at tage ud Fangens Gangklæder,

hvorefter Fangen læste Betjenten inde og aabnede Celledøren for den

anden Fange. De begav sig derpaa begge ud i Materialgaarclen, hvor de

imidlertid strax bleve paagrebne. I Anledning af den den 13de December

1880 foretagne Rømning bleve endel Foranstaltninger trufne til Forebyggelse

af gjentagne Undvigelser.

En i forrige Beretning omtalt Fange i Akershus Strafanstalt har af

Sikkerhedshensyn fremdeles i Iste Halvaar 1880 og i Aaret loste Juli 1880

til 30te Juni 1881 været belagt med Jern og hensiddet i Celle.

Om en i Christiania Tugthus hensiddende Svenske, der har været belagt

med Jern, har Bestyreren af nævnte Anstalt i Beretningen for Aaret lste

Juli 1880 til 30te Juni 1881 givet følgende nærmere Oplysninger:

„Svensken C. L., der indkom den 20de April 1880 paa 3 Aar for Tyveri

og som sikkerlig er en forslagen, lumsk Person, hvilket de Tyverier, hvorfor

han er dømt, noksom udvis. er, fik man Nys om vilde absentere sig, hvorfor

han blev sat i Arbeide paa Stenhuggeriet, da man der havde stadig Opsyn.

Han begyndte i December 1880 at vise en forandret Opførsel — indtil da

havde han opført sig godt — saa han blev hensat paa Vand og Brød. Han

blev derefter oplagt i Celle om Natten, da jeg ikke vilde have ham paa

Barakken. Han vilde da under Foregivende af Sygdom ikke staa op og klæde

sig paa, men, da der var tilstrækkelig Mandskab ved Haanden for at hjælpe

ham, stod han op. Han begyndte nu at skrige og holde Spektakel i Cellen,

anstillende sig sindssyg. Efter Samraad med Lægen fik han gjentagende

Prygl. Skjøndt han tilstod for en Vagtmester, at han var opfordret af de

andre Fanger til at spille syg, vedblev han dog dermed ligetil han blev

afleveret til Akershus Strafanstalt. Han blev belagt med Haandjern og Tvangstrøie

vexelvis, da han forsøgte at overfalde Betjentene."

Den i Bergens Tugthus hensiddende Fange, der 18de Februar 1880 gjorde

Forsøg paa Rømning, samt 2de andre Fanger i samme Anstalt, der ere

omtalte i Beretningen for 1879, har i lste Halvaar 1880 for Sikkerheds Skyld

været belagt med Jern. I Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 har fremdeles

to af disse Fanger og derhos de tre ovennævnte Fanger, der undveg

fra Anstalten den 13de December 1880, været belagte med Jérn.

Endelig har i Throndhjems Tugthus i Tidsrummet lste Juli 1880 til 30te

Juni 1881 to Fanger for Sikkerheds Skyld hensiddet i Celle og een været

belagt med Jern. Om disse Fangers Forhold har Strafanstaltens Bestyrer

givet følgende udførligere Oplysninger :

„Den ene af disse Fanger var ovennævnte H, S. O., hvem man efter det

passerede fandt det tilraadeligt at fjerne, saaleenge Svogeren hensad i Anstalten.

Han indsattes i Celle 21 de August og forblev der til Beretningsaarets Slutning.

Den anden, en fra den nedlagte Fæstningsanstalt i Throndhjem overflyttet


28 B. No. 3.

Finlænder J. F. S., hensad i Celle fra 21de Oktober 1880 til Beretningsaarets

Udgang. Denne Fange, der indkom i Fæstningen 15de November 1877

for at udholde 15 Aars Strafarbejde for Forbrydelse mod Kriminallovens

Kapitel 14 § 3 og Kapitel 19 § 1, overførtes til Tugthuset den 27de Januar

1879. Han medbragte fra Fæstningen et slet Skudsmaal og ansaaes som en

meget farlig Fange, der paa Grund af sit irritable Sind tilraadedes behandlet

med Lempe og Overbærenhed. Saaledes blev ogsaa forsøgt i nogen Tid men

med den Følge, at Angjældendes Frækhed og slette Forhold antog saadanne

Dimensioner, at det blev klart, at en anden Behandling var nødvendig. Efter

i nogle Maaneder kun at have talt for Angjældende og jevnligen advaret ham,

lod Bestyreren ham derfor endelig hensætte paa Vand og Brød i 7 Dage efter

af Lægen at være fraraadet at revse ham korporlig, hvortil hans Forseelse

— Opsætsighed mod Opsynet — bedst havde egnet sig. Han forandrede

imidlertid ikke sit Forhold, blev derimod dristigere og nu endog truende, saa

selv flere af hans Medfanger udtalte Frygt for at være sammen med ham om

Natten paa Sovelokale.

Den 21de Oktober anmeldtes flere Fanger for' mere eller mindre Grad af

Opsætsighed mod Opsynet. Det ytredes endog, at vedkommende Opsynsbetjent

„nu maatte vogte sig, ellers toges hans Li-v." Paa Examination angaaende

denne Udtalelse blev det Bestyreren fortalt, at „man havde forhaanden en

Kniv til dette Brug." Kniven skulde findes hos J. F. S. Af et Par troværdige

Fanger blev det derhos Bestyreren berettet, at J. F. S. i den sidste Tid havde

søgt at ophidse sine Medfanger og ved en Leilighed udtalt, at det var hans

Agt at dræbe Overinspektøren ; han var bleven forbitret over den ham ilagte

Vand- og Brødstraf. Han blev derfor hensat i Celle og ved den derpaa

foretagne Visitation af hans Arbeidsplads fandtes ogsaa omhyggelig stukket

tilside en stor skarp sleben Kniv, der ikke tilhørte Anstaltens Inventarium

(Fuskarbeide). Den følgende Dag tildeltes han 25 Slag Rotting. Da der

ikke har kunnet spores nogen Sindsforandring hos Angjældende, hensad han

endnu ved I3eretningsaarets Udgang i Celle.

Fangen J. A. 11. H. blev efter i nogen Tid at have vist sig vranten mod

Opsynet efter det oven Passerede ogsaa truende. Han dikteredes strax 10

Dages Vand og Brød, da han paa Grund af svagt Bryst efter Lægens Erklæring

ikke kunde ilægges korporlig Revselse. Indsat i Celle barrikaderede han

imidlertid Doren med sin Seng saaledes, at Opsynet ei kunde komme ind.

Han sønderslog derhos Alt, hvad sønderslaaes kunde, viste sig rasende og

truede med at dræbe den første, der forsøgte at trænge ind til ham. Da der

ingen anden Udvei saaes til at komme ind i Cellen, maatte Døren sønderhugges

af 2 Betjente, medens samtidig 3 andre med Halmpuder forsynede

Betjente gaves Ordre til at styrte sig frem og over Angjældende i det Øieblik

Doren faldt. Angjceldende overmandedes paa denne Maade, efterat han havde

ladet det hagle med Slag af den tunge Cellekrak paa de indtrængende Betjente,

der imidlertid dækkede sig med Halmpuderne. Han belagdes derpaa med


B. No. 3. 29

Jern paa Hænder og Fødder, men vedblev desuagtet i henved 3 Døgn at

huje og skrige og med Jernene at ødelægge Kalkpudsningen paa, Cellevæggene

i den Højde, han kunde naa den ved at hoppe. Efter 8 Dages Forløb blev

Angjældende rolig, hvorfor han befriedes for Jernene. Det er sandsynligt, at

denne Fanges Forhold er en Frugt af Overlæg med foranførte J. F. S. paa

samme Tid som han vistnok ogsaa følte sig yderlig opbragt over, at en Ansøgning

om Fritagelse for Transport ud af Riget var afslaaet og hvorved han troede

at se alle sine Fremtidsplaner tilintetgjorte."

Til nærmere Oplysning om de i iste Halvaar 1880 og i Aaret iste

Juli 1880 til 30te Juni 1881 inden Strafarbeidsanstalterne begaaede Diciplinærforseelser

og de for samme anvendte Revselser tillader man sig at hidsætte :

I a. og b. Opgaver, der vise Antallet og Arten af de i Ise Halvaar 1880

og i Aaret lete Juli 1880 til 30te Juni 1881 begaaede Diciplinærforseelser.

(Se Side 30 og 31).

De Diciplinærforseelser hvori Fangerne hyppigst have gjort sig skyldige

saavel i lste Halvaar 1880 soin i Aaret late Juli 1880 til 30te Juni 1881

har for Bodsfængslets Vedkommende været Meddelelse til Medfange eller

ForsOg derpaa, Opsætsighed, Ulydighed m. v. samt upassende Opførsel og

uanstændigt Forhold. Ved Feellesstrafanstalterne har i samme Tidsrum af

Mandsfangerne det største Antal været diciplinært revsede for Opsætsighed,

Ulydighed m. v., Slagsmaal, Klammeri m. v. samt Besiddelse af utilladte

Gjenstande. For Kvindefangernes Vedkommende stiller Forholdet sig saaledes,

at i iste Halvaar 1880 har Rapseri og Tiredelighed, Opsætsighed, Ulydighed,

m. v. samt Slagsmaal, Klammeri m. v. været de hyppigste Diciplinærforseelser,

medens i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 det største Antal har

været afstraffet for Besiddelse af utilladte Gjenstande, Opsætsighed, Ulydighed

m. v. samt Slagsmaal, Klammeri m. v.

II a. og b. Opgaver, der vise Antallet og Arten af de i iste Halvaar 1880

og Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 inden Rigets Strafarbeidsanstalter

for begaaede Diciplincerforseelseelser anvendte

Revselser. (Se Side 32 og 33).

De hyppigst anvendte Revselser har saaledes i Bodsfængslet i iste

Halvaar 1880 været Hensættelse i ordinær Fangecelle paa Vand og Brød og

i dunkel Strafcelle paa Vand og Brød, i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni

1881 Hensættelse i dunkel Strafcelle paa Vand og Brod og i lys Strafcelle paa

Vand og Brod. I nellesstrafanstalterne har af Mandsfangerne i de nævnte

Tidsrum det største Antal været revsede med Berøvelse af Tillægskost og korporlig

Revselse; for Kvindefangernes Vedkommende har i iste Halvaar 1880 de hyppigst

forekommende Revselser været Hensættelse i Enrum i lys Celle paa Vand og

Brod uden Sysselsættelse samt Berøvelse af Tillægskost, i Aaret lste Juli

1880 til 30te Juni 1881 Berøvelse af Tillægskost og Hensættelse i Enrum

lys Celle paa Vand og Brod uden Sysselsættelse.


o.-1 44

,g


I

fil

,g

.... . .

c.

o

711

ce

, 3'

g

tf

41

. 45, 0,g."'

,t.f A E-,

d

00

CO

1-1

•••

ad

+a

c‘

al • , . 0

o +a

'.

C,

P.,

.

+.

Ta.

t:1



'

-

H


• • •



•souSsdID

Poul 10944(10 opuos

-swill. Bo poqiiirpLui

'paqB -fslmc113

.yr ii 40 • ri Le a L--

'RI

...,t, ko co ir, N CA 0

N C0

'sill

eii s-4

i-4

(X) CZ CT, CO te

N CO

•,...........■

* R1

•vrecixop BOSIO LT

Joao osiaBIApu a

- )1

o s ° s 1

I i

a H a H i I H


'MI


'1AI

-,

•oBurejpow IN

piogioa 1Bnapaajn. Bo

IJounuvix teuttaBvis

•»


• '-4ko

oo ko , .41 1,--

.

,

r..1 • I .

, i c...

1 .

.44

ii 1 ko

-sit;

CO CT, a kr, N N

• N N

-w

.....■•■.


ic0 H IT, H H GO 1 ,CZ2i

1 ,

• notpoa lifTpuamiren

S o Tesx0jdo opuossucIfi

'31

I

•sin •

ko . t-- ot

.

cr,

.

I N I N


,

•oproct.w

lots Bo qvAsuoAola

'X

Iv


.

c4 i G, CO 10

, s

'sill • , a, Cr, .0

•Iii . 111 itillIIVVIOAIII

ye osiaBilmisog

s s o s o

1

•31

' TAT

' '

--

,

ogBllopoxa Bo

pasdni

•opuglizraafo

01PgrUln Yu esIoPPIsoa

a.,

'31 •

• c

ai


,„

'IAI

• I cJ • ot

'BM

cœ . N • N

1-1

H

•31 ot

, I cp



, •

, 1 ot

'IAT

. , , s s ep

'sin

•s IT1

el, N . et, 0 • ra

0 H

.1A1

•rucliop

BkieJoa Jong ()Bun

-P0I11 III osIoIoPPDIAI

• 31

ii , ' ii it

'

, c., , 1 CfD t= 44

r.

. S In

II er, . , CO a, GN

1.4

'IVV

0.11■•■•

a, ' ko rri

rel

CV I ,Z,',

'31

'Jo Bp o sJ o a aJpuv

... , lc. H.

.BITI

N H 1 40 H

CO H 0,1 0 N

,

'AI

.-I

N CO H 0,1

H

00

I et,

Cr, i 00

ei,

00

CA H..4

'1 1 v 1

'N N ''' IE 1 ;1.4

'gill 74 `Ca' ;11 cl r)-■ 'C'al3

30 B. No. 3.


o

re'a

g1:1 '

ea

tl a

a-,.. '174 41 — d

tiD

æ _4cs ra) 0 Z, It •

ri N in ri 1,

............

• • • • • -4..

0 • . • • • •

4.3

Co •

H

• ci,

cv,

. •

4.. . 0 .

0 i.4

r-c-4 tr2 •

4.. .0 (1)

4.. .

,-, 00

00

- Co rFil 41to t()'74

N

‘patIB

'RI

Iswsdcs

co 0, co ar, Co ko o

qouSscIsa 'sII1 VD r, et,C, rf ri

r4

r4

130M iasaøjcio °piles

-fredn Bo per[BTSTa .31 a ,f,

C.••• i L....

et,et,

GO co co cat) cq ar, t-


IV

I I 1 CO

-SIR

•viedxop 130sa 0a

aono ostaBIApull 'X

. a a J I I I

Coce, i-t I ...tt(

.-..-..-.......- .......... -

a c, a cs, u, u, o

-Sm . N ,-1 et(

*piOttiOA: 113vimmlsiren

Bo tosapijdo apuossucla •3I a u, . a u, a ko

ri rt r4

1 •,41 i eX, 0 ar, u,

•JAI

mo

r•1 ri N

Co .1 t.•• Co1 Co

*BM 1-4 el,

. 0 BUVJP OW TI1

piotpoa 12 -Ropaajn Bo

1

a c

c... a I L;... ...,

ulumix 'urtutsiivis .31 .

'X

cc cr, N C,Co a Co

. N N

•TAT

-

a N . a•-■ ,H ..t.,GO

•opfactav

leis Bo crevuoAoa '31 •

co a a CO 1 CO

- sm l

,•1 E-- ,ti ,-4

s ,I

'MI

'Al *U1 tin1TIVIMOATII

0 ospilIpmisag .31

-TAI

.•••...••••••...

,..., v., . . •,:t4 t-

a a a a a a a

t. ,-1 ,--. I et, CO t-

. •,-1

.TAT

. , . c.,:, , ,,,, . N

i

-SIR a-i

•pectiBllopina Bo

TaescIva '31


QE

tiA

u,

'47. 1

0

o• -',1 t

0

0 41 E"'

E-4 boCO

CD

0 0 CO

pi 74 .!,340

Ft Tit4

g

.. .,z...

3.4

. GY,

1-1

Cd

1-1 ,3 CD

t70

1=

'C'?

c,. .5, CT',

c,

CO

..,H a; c‘,

CDI CD

.. .

F.i C..4..

;

2 .

--C I

C

4-,

ti

C.,

-4-.

1,4G,

CI,

.

.T.1

7.5

CO . . CO

......... .....

............

ri2

..

CA

ria

co

N

af:1

cr;

..

.. . .

4..,

0,1

CO Cq CO N

t=4

.

MM.

oi.2

ri N Ce.J kir,

..

ri

+a

Ci,a M co

1=4

. .

........


ri

...1

....,

CO

L.-•

CO

E-1

C, N Ci, Ce' CC

1. ri

"r4

o


t o

..

.4.

C`.1

CD

..........

.1.1•■■••■••••MMI■Mal

CD G,

rI T-1 Cr,

co

C

N ri kr, IcD 1 N

i

7;

:7-1

0,1 c, . c0 1

. C, N 00 I 0.

.

I

•el,

32 B. No. 3.


a

cx)

cx)

CD

• "c"i

t>

• r.

0

E-I

1■11111M.

••••••11.■

r;)

.„

Co

• g

tI2

O to

p-

.;

L.-. Co 0 CO

Co

,, ;., a, 2 ,—,

P

,,..a)

CO tan -54 c.)

,i,0 H

Co0

I. tal)

'5 0

cd

g

,,c'a '-ci -.

Co C, CO

COH •rt, GO

• Pti

Co

1111.111011.M. E1.17

C.,1

"r14

a,

HI r.

0 0

I)

.

.w° w (,)

?zo g +.

.....

--,

Q) 2

8 ia rd

.0"

b13

P ..-,

,—,

.................... ,...,...

a,

ri

-. "d ,

-,5-■

.

-,-.

Z.10)

,--, i a,)

a) ,-71

,--,

+. ca•E

-,-. CJI cL)

.4.. Co

t=4

2 ce 4.

rd

72, ct)

d

.;

7.1

Co

P4 „.., C12

(7) .

?.-i

CO H

H

G4

H

H

t.4

N

CO

H

.1.1011.■

E

ca

cra

i=4

o

tf

•rf,

Co H

H

H

H Co c.o

CO G\1 r-4

(Pa

B. No. 3.

3


34 B. No. 3.

Af de Fanger, der i Lobet af iste Halvaar 1880 have hensiddet i hver

af Rigets Strafarbeidsanstalter er afstraffet for Diciplinær forseelser :

Iste Halvaar 1880.

Bodsfængslet . .

Akershus Strafanstalt .

Christiania Tugthus .

Bergens Do.

Throndhjems Do.

Bodsfængslet. . .

Akershus Strafanstalt

Christiania Tugthus .

Bergens do. .

Throndhjems do.

54

29

17

20

47

Antal

diciplinært

afstraffede

Fanger.

M.

22

19

15

12

33

98

26

54

29

115

20

73

167 124 291

Samlet

Fangebelæg.*)

K. Tils. M. K. Tils.

20

4

22

19

35

12

37

305

310

116

124

219

245

68

305

310

361

124

287

Procent af det

samlede

Fangebelæg.

M.

7,2

6,1

K. Tils.

'10

12,9 8,2

9,7

15,1 5,9

6,1

9,7

9,7

12,9

Det gjennemsnitlige

daglige Fangebelæg.

M.

7,2 207,48

275,83

82,87

100,58

163,47

K. Tils.

196,28

60,00

207,48

275,83

279,15

100,58

223,47

Procent af det

gjennemsnitlige

daglige

Fangebelæg.

M. I K. Tils.

0/0 0/0 0/0

10,6 10,6

6,9 6,9

18,1 i 10,2 12,5

11,9 11,9

20,2 6,7 16,6

101 24 125 1074 313 1387 9,4 7,7 9,0 830,23 256,28 1086,51 I 12,2 9,4 11,5

Af de nævnte Fanger ere revsede ved Bodsfængslet 5 Fanger 2 Gange,

2 Fanger 3 Gange og 1 Fange 4 Gauge ; ved Akershus Strafanstalt 1 Fange

3 Gauge ; ved Christiania Tugthus 3 Mandsfanger 2 Gange og 1 Kvindefange

2 Gange ; i Bergens Tugthus 2 Mandsfanger 2 Gange ; i Throndhjems Tugthus

3 Mandsfanger 2 Gange og 1 Kvindefange 2 Gange.

Af de Fanger, der i LObet af Aaret 1 ste Juli 1880 til 30te Juni

1881 have hensiddet i Strafarbeidsanstalterne ere for Disciplinærforseelser

afstraffede :

iste Juli 1880

til 30te Juni 1881.

Antal

disciplinært

afstraffede

Fanger.

M. I K. Tils

I I

Samlet

Fangebelæg.**)

431

368

99

160

252

Procent af det I

samlede

Fangebelæg.

Det gjennemsnitlige

daglige Fangebelæg.

Procent af det

gjennemsnitlige

daglige

Fangebelæg.

. K. Tils. K. Tils. M. K. Tils. . K. Tils.

268

91

431

368

367

160

343

0/0

12,5

7,9

17,2

12,5

18,7

36,6

28,6

0/0

12,5 200,49

7,9 290,24

31,3 66,25

12,5 108,94

21,3 161,65

193,13

65,47

200,49

290,24

259,38

108,94

227,12

1310 359 1669 12,7 34,5 17,4 827,57 258,60 1086,17 20,2 48,0 26,8

Af disse Fanger vare ved Bodsfængslet 13 Fanger revsede 2 Gange, 4

Fanger 3 Gange og 2 Fanger 4 Gange ; i Akershus Strafanstalt 2 Fanger 2

Gange, i Christiania Tugthus af Mandsfangerne to 2 Gange, to 3 Gange og

*) 0: Antallet af de fra foregaaende Aar hensiddende samt af de i Halvaarets LOb indkomne og

fra andre Strafanstalter (eller fra Sygehus) overflyttede Fanger.

**) a: Antallet af de fra foregaaende Aar hensiddende og i Aarets LOb indkomne og fra andre Strafanstalter

overflyttede Fanger.

0/0

21,9

10,0

25,7

18,4

29,1

o

•■•■

50,7

39, 7

0/0

21,9

10,0

44,3

18,4

32,1


B. No. 3. 35

en 8 Gange, af Kvindefangerne en 2 Gange ; i Bergens Tugthus 4 Fanger 2

Gange og en Fange 3 Gange ; i Throndhjems Tugthus af Mandsfangerne fem

2 Gange, tre 3 Gange og en 4 Gange og af Kvindefangerne to 2 Gange og

en 3 Gange.

Oin de disciplinære Forhold i Christiania Tugthus har denne Anstalts

Bestyrer i Beretningen for Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 bemærket

Følgende:

„Hvad Fangernes Forhold angaar, da maa Mandsfangernes, med Undtagelse

af ovenanførte Svenske, i det Hele taget siges at have været godt.

Der har jo været faa af dem i denne Strafanstalt i Beretningsaaret og af

disse have saa mange som mulig været henlagte i Celle, hvorved Antallet paa

Barakkerne blev i hOi Grad indskrænket. Hvad derimod Kvinderne angaar,

da viser Strafjournalen, at flere af disses Opførsel har været meget mislig.

Jeg har i mine tidligere Indberetninger gjentageu.de fremholdt, at det utvivlsomt

var et Feilgreb, da korporlig Revselse for deres Vedkommende blev afskaffet,

og jeg er fremdeles af den Anskuelse, at denne Straf snarest mulig bør

optages. Man behøver ikke at nære nogen Frygt for, at den skulde blive

misbrugt ; men blot at dette staar der vil virke overmaade gavnlig paa disse raa

Individer, hvoraf her til alle Tider vil være et tilstrækkeligt Antal. Ingen af

de andre Straffe indeholde næsten noget afskrækkende. Hvad har f. Ex. den

Straf at hensættes 14 Dage i Celle uden Sysselsættelse og i 4 Uger med

Sysselsættelse at betyde? Disse dovne Mennesker — thi Devenskab og Lediggang

er jo deres Hovedlyde, som avle de andre finder sig utvivlsomt godt derved.

Havde der hermed været forbunden halv Kost, vilde Straffens Virkning have

været effektiv. Jeg er saaledes kommen til det Resultat, at Strafreglementet

for Kvinder er altfor mildt. Jeg ved jo vel, at der paa Fængselsmøderne er

anført, at korporlig Revselse ikke burde finde Sted engang for de mandlige

Fanger, da det jo skulde være en nedværdigende Straf, men jeg paastaar, at

man maa tude blandt de Ulve man er iblandt, og er Straffen for mild, bliver

Disciplinen i Forhold dertil."

Bestyreren af Throndhjems Tugthus har i Beretningen for Aaret 1 ste

Juli 1880 til 30te Juni 1881 udtalt sig om Fangernes Forhold bl. A. saaledes :

„I Oktober og November Maaned viste enkelte Fanger sig noget trodsige

og tildels truende ligeoverfor Opsynet ; øieblikkelig anvendte korporlige Revselser

bragte imidlertid Vedkommende til Eftertanke. Det fremgik af Samtaler

med enkelte af disse Fanger, at de vare paavirkede af den ovenomtalte

Finlænder J. F. S. Forøvrigt maa Fangernes Forhold siges i det Hele taget

at have været godt, uagtet vistnok for en Del den gode Aand, der tidligere

har været fremherskende i denne Anstalt nu synes at være trængt tilbage af

en mere letsindig og fordringsfuld Optræden, hvis Aarsag udentvivl maa søges

væsentlig i Anstaltens Mangel paa Evne til at udskille de forskjellige Klasser

af Forbrydere, og kommer jeg i denne Forbindelse til at berøre et Punkt,

der har Krav paa Opmærksomhed. Det er Strafanstaltens Mangel paa Natceller.

3*


36 B. No. 3.

Denne Mangel, der allerede tidligere var følelig, er i de sidste Par Aar voxet

til et Krav, der ikke Imager lader sig afvise, da Anstalten efter de i den

senere Tid foretagne Forandringer i Reglerne for Fuldbyrdelse af Strafarbejde

blandt sit Belæg allerede tæller et større Antal ældre og dybt fordærvede

Forbrydere, der i Hviletiderne og især om Natten ove en hoist fordærvelig

Indflydelse paa deres unge og paa Forbryderveien mindre erfarne Kammerater

— hvorpaa det ovenfor anførte Tilfælde afgiver Exempel."

Overinspektøren udtaler sig videre i sin Beretning med Udførlighed om

de skadelige Følger af Samværet mellem de forskjellige Fanger paa Sovelokalerne

i Fællesanstalterne ; men Departementet anser det ikke fornødent at

gjengive mere deraf, efterat det ved de efter I3eretningsaarets UdlOb foretagne

Forandringer saavel med Lokalerne som af andre Forhold inden Anstalten er

opnaaet adskilligt til Forbedring af Forholdene i den heromhandlede Henseende.

Det fornødne herom vil blive meddelt i en senere Beretning.

E. Sjælepleien og Undervisningen.

Af de af Præsterne og Lærerne ved Strafarbeidsanstalterne for lste

Halvaar 1880 og Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 afgivne Indberetninger

skal man tillade sig at meddele følgende Uddrag :

Bodsfeenglet.

Gudstjeneste har været afholdt hver Søn- og Helligdag med Undtagelse

af 2 Søndage, da den indstilledes paa Grund af den strenge Kulde og 2

Sondage paa Grund af Oppudsning i Fængslet. Paa den ene af disse Søndage

blev imidlertid holdt Bibellæsning af Førstelærer og Tredielærer paa Skoleværelset

for 3 Partier (78 Fanger). Fangerne har overværet Gudstjenesten

med Rolighed, Orden og Opmærksomhed. Præsten har soin tidligere holdt

Bibellæsninger 3 Gange om Ugen.

Almindelig Kommunion har været afholdt 24 Gange for 67 Fanger,

hvoraf 13 kommunicerede 2 Gange, Resten een Gang. 1 Fange negtedes af

Præsten Adgang til Nadveren ; 1 meldte sig til Altergang, men traadte tilbage

efter en Samtale med Præsten, og et Par Fanger fraraadedes Deltagelse og

drog sig tilbage. 3 Sygekommunioner afholdtes, deraf de to for samme Fange.

6 Fanger er i det heromhandlede Tidsrum konfirmerede. Den ene af

disse havde været Mormon uden dog i Virkeligheden at kjende noget til

Læren, idet han kun havde modtaget en overfladisk Vækkelse, der snart var

sporløst forsvunden. I Fængslet var han en stille og snul Fange, der erhvervede

sig en sjelden klar og grundig Kristendomskundskab. De øvrige konfirmeredes

idetheletaget med god Kristendomskundskab og godt Forhold.

3 Dødsfald er i denne Tid indtruffet.


B. No 3. 37

Flere Fanger har afgivet Bekjendelser dels om Forbrydelser, der ei have

været opdagede, dels om Forbrydelser, hvorfor de ere dømte, men som de

for Retten havde benegtet.

Flere Tilfælde af religiøs Forstemthed har fundet Sted, deraf 4 stærkere

med Tegn til mental Sygelighed, som nærmere er omhandlet i Bodsfængslets

trykte Beretning for Aaret lste Juli 1880 til 30te Juni 1881. Af disse

Fanger, overflyttedes de to til Akershus Strafanstalt, medens en maatte indlægges

paa Gaustad Sindssygeasyl.

Af de 108 Fanger, der udgik af Bodsfængslet i iste Halvaar 1880 blev

en Fange, som overflyttedes til Akershus Strafanstalt, ikke examineret ved

Udgangen af Fængslet. Ved Indbringelsen erholdt han Karakteren „Godt" for

saavel Kristendomskundskab som Læsning og Skrivning. Af de øvrige 107,

der i Halvaaret udgik af Fængslet, bleve efternævnte ved Løsladelsen examinerede

i Kristendomskundskab og Læsning med følgende Udfald:

Karakter.

For Kristendomskundskab.

For For

Læsning. Skrivning.

Meget godt . . 19 23 12

Næsten meget godt. 27 33 10

Godt 36 36 40

Næsten godt . . 8 4 20

Temmelig godt . . 12 8 10

Næsten temmelig godt 2 2 4

Maadeligt 1 — 4

Næsten maadeligt . — 2

Slet. . 1 5

Den ene af de ifølge Benaadning i Halvaaret løsladte 3 Fanger erholdt

ved Løsladelsen „Udmærket godt" for Kristendomskundskab, hvilken Karakter

ogsaa tildeltes den ovennævnte Gut, der tidligere havde været Mormon og

konfirmeredes i Fængslet.

Ved Indbringelsen havde al disse Fanger erholdt :

Karakter.

For Kristendoms- For For

kundskab.Læsning. Skrivning.

Meget godt . . 5 12 8

Næsten meget godt . 14 '21 10

Godt 33 42 25

Næsten godt . . 21 15 `26

Temmelig godt . . 18 11 1

Næsten temmelig godt . 4 1 4

Maadeligt . . 10 4 7

Næsten maadeligt . — .........

Slet. . . . 2 1 10


38 B. No. 3.

4 Fanger blev ved Indbringelsen ikke examinerede i Skrivning, da de

vare indkomne, førend Paabudet herom var givet.

Af de Fanger, der udgik af Bodsfængslet i Aaret lete Juli 1880 til 30te

Juni 1881 bleve de Fanger, der overflyttedes til Akershus Strafanstalt, kun

examinerede ved Indkomsten, da en af dem for Læsning og Kristendomskundskab

erholdt „Næsten meget godt", de andre 3 „Godt" ; for Skrivning

erholdt 1 „Næsten meget godt", 1 „Godt", 1 „Temmelig godt" og 1 „Næsten

temmelig godt". En Fange, som indlagdes paa Gaustad Sindssygeasyl, fik

ved Indkomsten „Godt" for Læsning og Kristendomskundskab og „Temmelig

Godt" for Skrivning.

Af de 209, som løslodes efter udstaaet Straf, blev 2 Lapper, der saagodtsom

ikke kunde tale et Ord Norsk, ikke examinerede ; 1 Fange kunde

paa Grund af Sygdom ikke examineres ved Løsladelsen. Forøvrigt havde

Examinationen af Fangerne saadant Udfald :

Karakter ved Løsladelsen.

For Kristendoms- For

kundskab. Læsning.

Meget godt . . 28 38

Næsten meget godt 58 57

Godt 64 63

Næsten godt . . '23 24

Temmelig godt . , 25 13

Næsten temmelig godt . 6 6

Maadeligt . . 2 4

Næsten maadeligt .

Slet. . 1

Karakter ved Indbringelsen.

For

Skrivning.

17

30

63

42

31

4

10

2

7

For Kristendoms- For For

kundskab. Læsning. Skrivning.

Meget godt . . 8 21 15

Næsten meget godt 34 39 19

Godt 46 72 47

Næsten godt . 35 28 50

Temmelig godt . . 39 27 37

Næsten temmelig godt . 11 7 9

Maadeligt . . . 31 10 14

Næsten maadeligt 1 2

Slet. .. 3 2 12

Ikke oplyst . — 4

Undervisningen i Skolen har idethele været drevet soin tidligere. Af de

Fanger, som skulde have Skole, maatte en tages bort paa Grund af Sindssygelighed.

To andre Fanger, der ytrede stor Ulyst til Skolen og Ønskede

Fritagelse herfor, fjernedes — tildels af Hensyn til de andre Fangers Undervisning

en Tid fra Skolen.


B. No 3. 39

I Sangundervisningen deltog i kortere eller længere Tid — i iste Halvaar

1880 25 Fanger, i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 40 Fanger.

Salmodikon og Skrivebog har været uddelt omtrent i samme Forhold som

tidligere.

En Optælling, Omordning og ny Inddeling af Fængslets Bibliothek fandt

Sted i iste Halvaar 1880. Funktionærernes Bibliothek talte ved Udgangen

af Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 274 Bind, Fangernes Udlaansbibliothek

1993 Bind.

Akershus Strafanstalt.

Gudstjeneste er regelmæssig bleven afholdt hver Søn- og Helligdag med

Undtagelse af 2 Søndage, da den maatte sløifes, den ene Gang paa Grund

af Præstens og Lærerens Upasselighed, den anden paa Grund af Kirkens

Oppudsning. I Forbindelse med Gudstjenesten har der oftere været afholdt

Katekisation. Ligesom tidligere har derhos været holdt religiose Forsamlinger

eller Opbyggelser, som Fangerne ikke have været tvungne til at deltage i,

navnlig Juleaften, Aftenerne før Altergang samt i Fastetiden.

47 Fanger have i det omhandlede Tidsrum af 1 1/2 Aar kommuniseret.

2 Jordfæstelser har fundet Sted.

Præsten har i heromhandlede Tid modtaget eller aflagt ca. 1 330

Fangebesøg.

Angaaende de Løsladte har Præsten bemærket, at adskillige af dem ere

komne tilbage igjen til Anstalten, men at han ogsaa har havt Glæde af flere

af de Løsladte, og at det navnlig er ham bekjendt, at det gaar rigtig godt

med ialfald 3 af dem, man har faaet over til Amerika, medens han vilde

have næret den største Tvivl om Varigheden af deres Frihed i Hjemmet.

Med Hensyn til Undervisningen har Anstaltens Lærer i det Væsentlige

anført følgende :

,Skoleundervisningen har været fortsat i Overensstemmelse med den for

Skolen vedtagne Plan. Den begyndte i iste Halvaar 1880 med 69 Fanger,

hvoraf flere dog løslodes, medens Andre efter Ansøgning fritoges for Skolen

og flere maatte forlade den paa Grund af deres Anbringelse i Anstaltens

Bageri — navnlig i Sommermaanederne. Antallet af de Fanger, der i Løbet

af Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 deltog i Undervisningen, varierede

mellem 60 og 75, fordelte paa 3 opadstigende Klasser. Undervisningsgjenstandene

har været Norsk, Historie og Geografi. Uagtet Fangerne i det

Store taget har vist megen Interesse for Skolen, har Fremskridtet i positive

Kundskaber ikke kunnet være særdeles stort, dels af den Grund, at Eleverne

stadig skifter, og dels fordi en hel Del af dem ved Optagelsen paa Skolen

meget ofte mangler de simpleste Elementærkundskaber. Fra Begyndelsen af

Mai 1881 har Læreren meddelt Undervisning i Engelsk en Extratime ugentlig

til 20 a 30 Fanger. Undervisningen for Cellefangerne har nærmet sig

Karakteren af Sjælesorg, da dels Opholdet i Cellen paa Grund af Cellernes


40 B. No. 3.

ringe Antal har maattet blive kortvarigt for mange, og dels mange af Fangerne

har havt en nødtørftig Børnelærdomskundskab ved Optagelsen. Katekisationer

er af Læreren bleven afholdt i Kirken efter Prædikenen med

samtlige Fanger en Gang hver Maaned. En nogenlunde fyldig Gjennemgaaelse

af Luthers Katekismus er under disse paabegyndt. Fangerne har i

det Store taget deltaget i disse Katekisationer med Interesse og Liv."

I Undervisningen i Skrivning og Regning har i Tiden Iste Januar 1880

til 30te Juni 1881 tilsammen 79 Fanger deltaget. Fangerne have vist Flid

og Lærelyst og Ordenen og Diciplinen har været god.

De i iste Halvaar uclgaaede 32 Fanger erholdt ved Løsladelsen følgende

Karakterer i Kristendomskundskab og Læsning :

For Kristendoms- For

kundskab. Læsning.

Meget godt 9 10

Godt 12 18

Temmelig godt 11 4

De i Aaret lste Juli 1880 til 30te Juni 1881 udgaaede 69 Fanger erholdt

for de samme Fag efternævnte Karakterer :

- Meget godt .

Godt ...

Temmelig godt

For Kristendoms- For

kundskab.Læsning.

23 25

30 34

16 10

Med Hensyn til Regning og Skrivning stiller Forholdet sig saaledes, at

en ganske liden Procent kunde regne godt, en lidt større skrive godt. Omtrent

25 9/0 kunde skrive en Del og omtrent 18 oh regne noget. Resten skrev

meget lidet og kunde i Regelen ikke regne.

En fuldstændig Gjennemgaaelse af Anstaltens Bibliothet har fundet Sted.

Det omfattede 30te Juni 1881: 2760 Bind.

Christiania Tugthus.

Gudstjeneste har været afholdt som fOr regelmæssig hver Son- og Helligdag

vexelvis for Mandsfanger og Kvindefanger. Fangernes Forhold har i det

Hele været exemplarisk. Anstaltens Præst har udtalt som sit bestemte Indtryk,

at Fangerne med Glæde have mødt frem til Gudstjenesten, ligesom han

ofte har hørt Udtryk af Taknemlighed for den rigelige Adgang, der gives til

at høre Guds Ord forkyndt.

I de 4 Maaneder omkring Nytaar 1881 har Præsten ugentlig holdt et

religiøst Foredrag vexelvis for Mands- og Kvindeafdelingen — for Mændene

over Bodssalmerne, for Kvinderne over de 10 Bud.

Kommunion er meddelt foruden til en Kvindefange paa Sygestuen —

det samlede 1 1/2 Aar til 14 Mandsfanger og 69 Kvindefanger.

Den i Beretningerne for 1878 og 1879 omhandlede Kvindefange, der

blev forberedt til Konfirmation, er i Aaret 1880 til 1881 bleven konfirmeret.


B. No. 1 41

Hun havde tilegnet sig en forholdsvis meget god Kundskab. En ung Mandsfange

konfirmeredes ogsaa i Begyndelsen af 1881 efter omtrent i et halvt

Aar at have modtaget næsten daglig Undervisning, hvori ogsaa en Del andre,

navnlig unge Mandsfanger fik deltage. Det var først i den sidste Maaneds

Tid før Konfirmationen at der sporedes noget religiøst Alvor hos demie af

Naturen letsindige og trodsige Fange.

Hjemmedaab er forrettet 4 Gange paa Sygestuen.

I Dødsfald indtraf i Beretningstiden. Vedkommende var en ugift Mands -

fange, hvis Sygdom temmelig uventet antog en dødelig Karakter, og soin

neppe selv var forberedt paa denne Udgang. Han var nylig indsat og havde

fort et omvankende Liv. Præsten tilsaa ham oftere under hans Sygdom.

Den specielle Sjælepleie har været øvet omtrent i samme Omfang og

paa samme Maade som tidligere. Hos Kvinderne har der været meget større

Trang til Sjeelepleie end hos Mandsfangerne.

Om den moralske og religiøse Tilstand i det Hele har Præsten bemærket,

at den vistnok heller ikke i det sidste Aar kan siges at have vær et god,

skjønt han tror, at det nu har lysnet en Smule. Præsten antager dog, at

bedre Tilstande ved Mandsfangernes Fjernelse, Opsynets Forstærkelse og Fangernes

gunstigere Fordeling forhaabentlig vil stilles denne Anstalt i Udsigt.

Undervisningen har i iste Halvaar 1880 været drevet paa samme Maade

som tidligere.

Med Hensyn til Skole-Undervisningen i Aaret iste Juli 1880 til 30te

Juni 1881 har Anstaltens Lærer i det Væsentlige bemærket følgende :

Skolen begyndte sin Virksomhed efter Sommerferierne den 1 ste August

1880. I denne Tid har der daglig været undervist baade paa Mands- og

Kvindeafdelingen saaledes, at Mandsfangerne have nydt Undervisning om Formiddagen

fra 8 1/2 til 10 og Kvindefangerne i Regelen fra 5 til 6 1/2 om

Eftermiddagen. I Skoleaaret har der i det Hele været afholdt 8 Kursus

-- 3 for Mandsfanger og 5 for Kvindefanger. Grunden til, at der kun har

været afholdt 3 Kursus for Mandsfangerne var den, at der i sidste Kvartal

af Skoleaaret ikke indkom nogen Mandsfange, der skulde nyde Undervisning.

I sidste Kvartal blev derimod afholdt 2 Kursus for Kvindefangerne — et om

Formiddagen og et om Eftermiddagen. Antallet af de Fanger, der i Skoleaaret

deltog i Undervisningen var 96, hvoraf 24 Mandsfanger og 72

Kvindefanger.

Der har kun været meddelt Undervisning i Kristendomskundskab. Soin

Støtte for Hukommelsen har Fangerne benyttet Bibelhistorie og Katekismus,

hvori de da har havt daglig Udenadslektie. Læreren har ved Katekisationer

og Foredrag søgt at gjøre Indholdet forstaaeligt for dem, idet han har lagt

væsentlig Vægt paa den bibelhistoriske Undervisning, da en stor Del af Fangerne

aldrig have læst Bibelhistorie men kun Katekismus og Forklaring uden

fOrst at kjende Fundamentet for al Fortolkning, nemlig de nøgne historiske

Fakta, hvorom Bibelen beretter.


42 B. No. 3.

I det Store og Hele taget have Fangerne udvist Flid, Opmærksomhed

og god Opførsel i Skolen.

Søndagsskolen har efter vedkommende Læreres Beretning ogsaa været

drevet som tidligere.

Resultatet af Undervisningen vil sees af nedenanførte Karakterer:

Karakter ved LOsladelsen.

a. Mandsfangerne.

For Kristendoms- . For

kundskab. Læsning.

Udmærket godt

Næsten udmærket godt . 1

Meget godt 4

Næsten meget godt . 3 8

Godt 4 7

Næsten godt 9 2

Temmelig godt . 4 1

Næsten temmelig godt . 1

Maadeligt 3 —

Slet ..

Karakter ved Indbringelsen.

For Kristendomskundskab.

Udmærket godt . .

Næsten udmærket godt

Meget godt .

Næsten meget godt

Godt

Næsten godt . . 4

Temmelig godt . . 7

Næsten temmelig godt 3

Maadeligt 8

Slet 1

Karakter ved Løsladelsen.

b. Kvindefangerne.

For For

Læsning. Skrivning,

1

6 12

11 3

6 3

For Kristendoms- For

kundskab. Læsning.

Udmærket godt

Næsten udmærket godt . 3 7

Meget godt 8 10

Næsten meget godt . 15 23

Godt 17 15

Næsten godt 21 12

Temmelig godt . . 6 1

Næsten temmelig godt . 1 1

Maadeligt —

Slet . .


Karakter ved Indbringelsen.

B. No. 3. 43

For Kristendoms- For For

kundskab. Læsning.Skrivning.

Udmærket godt . . —

Næsten udmærket godt 1 3 ._,

Meget godt . . . 3 8

Næsten meget godt 4 14 3

Godt 5 22 18

Næsten godt .1617 21

Temmelig godt . .,. . 26 6 3

Næsten temmelig godt 7 1 4

Maadeligt 10 — 2

Slet — 20

De ovennævnte 24 Mandsfanger og 71 Kvindefanger bleve alene ved

Indsættelsen examinerede i Skrivning, hvorimod man ved LOsladelsesexamen

ikke fandt Grund til at prOve dem i dette Fag, hvori de under sin Hensidden

i Tugthuset ikke havde havt Anledning til at Ove sig.

Bogsamlingen har været benyttet og Bogudlaanet er foregaaet som forhen,

kun at i det sidste Halvaar Bgsgerne uddeltes hveranden istedetfor hver Maaned

til Barakkerne, da det viste sig, at de uddelte BOger vare saamange, at

de ikke paa langt nær bleve gjennemlæste paa 1 Maaned. Præsten antager,

at ogsaa Bogsamlingen vil profitere af Mandsafdelingens Fjernelse, da Bøgerne

paa denne Afdeling fare ganske anderledes ilde end paa Kvindeafdelingen.

Soin karakteristisk oplyser han, at de paa Mandsafdelingen niest søgte og

slidte BOger syntes at være de af historisk Art, Reiseskildringer, Tidsskrifter

o. dsl., medens den opbyggelige Litteratur fortrinsvis blev benyttet af Kvindefangerne.

Bergens Tugthus.

Gudstjeneste har regelmæssig været afholdt paa Son- og Helligdage.

Ingen Fange har i Beretningstiden begjært sig fritagen for at bivaane Guds-

133 enesten.

Læreren har hver Thorsdag Aften holdt Bibellæsning i Kirken for samtlige

Fanger.

Kommunion har været afholdt 3 Gange for tilsammen 54 Fanger.

Ingen Fange er i det heromhandlede Tidsrum bleven konfirmeret. Derimod

har et Par ukonfirmerede Fanger havt speciel Kristendomsundervisning.

Den ene af dem var overordentlig uvidende, da han indkom i Strafanstalten.

Han havde levet som Omstreifer og havde knapt Begreb om Kristendommens

forste Elementer. Han var noksaa flittig og ivrig til at tilegne sig kristelig

Lærdom i de Maaneder, han var i Strafanstalten, men blev dog ikke moden

til Konfirmation. Den anden, der ogsaa var Omstreifer, gjorde ogsaa Fremskridt,

om det end gik smaat. En tredie Fange — ligeledes Omstreifer —

der indkom i Strafanstalten i iste Halvdel af 1881, var skjønt konfirmeret


44 B. No. 3.

saa uvidende, at han ikke kunde læse. Ilan erholdt ogsaa særskilt

Undervisning.

Undervisningen saavel i Ugeskolen som i Søndagsskolen har i det Hele

været drevet omtrent paa samme Maade som før. Kristendomsundervisningen

har været fostsat saaledes, at Læreren med Cellefangerne har hest — hovedsagelig

Katekisme — 4 Timer om Ugen og 2 Timer med andre forskjellige

Fanger enten Katekisme, Bibelhistorie eller Forklaring. Efter Nytaar 1880

var i disse Religionstimer Fangebelægget delt i 8 Partier — Cellefangerne og

de paa Sygestuerne undtagne. Efter Nytaar 1881 gjordes heri den Forandring,

at man ved Religionsundervisningen særlig havde de Fanger for Oie,

som var mest uvidende og soin derfor ogsaa fornemmelig tiltrængte Undervisning,

medens Flerheden af Fangerne havde en saa vidt tilstrækkelig

Kristendomskundskab, at det fra den Side seet var unødvendigt at undervise

dem deri. Paa denne Maade vandtes da ogsaa mere Tid for dem, som var

vankundige og uvidende.

Undervisningsfagene har iøvrigt bestaaet i Regning, Skrivning, Geografi

og Verdenshistorie.

Antallet af skolepligtige Fanger var ved Begyndelsen af Aaret iste Juli

1880 til 30te Juni 1881 30, ved Udgangen af dette Tidsrum 27. Flere

Fanger over 35 Aar gamle deltog ogsaa i Undervisningen, særlig i Foredragstimerne,

hvor Antallet har gaaet op til 40, medens i de andre Undervisningstimer

gjennemsnitlig omtrent 24 Fanger har mødt frem. En Del Fanger har

molt frem hver Dag, uanseet til hvilken Afdeling de hørte.

Ordenen paa Skolen har været god.

Søndagsskolen har været drevet som før. Regne- og Skrivetimerne har

været meget lidet besøgte. I Foredragstimerne har gjennemsnitlig 20 Fanger

været tilstede.

I Sangøvelserne, der har været afholdt 1 Time hver Lørdag, har omtrent

12 Fanger deltaget.

Af de i Løbet af lste Halvaar 1880 fra Bergens Tugthus udgaaede

Fanger bleve ved Løsladelsen efterncevnte Antal examinerede i Kristendomskundskab

, Læsning og Skrivning med følgende Karakterer :

Karakter ved Løsladelsen.

For Kristendoms- For For

kundskab. Læsning. Skrivning.

Udmærket godt . .

Næsten udmærket godt 1 1 —

Meget godt . . 3 5 5

Næsten meget godt. 7 11 9

Godt 7 5 3

Næsten godt . . 1 1

Temmelig godt . . 3

4 Fanger kunde ved LOsladelsen af Strafanstalten ikke skrive.

a


B. No. 3. 45

Af de løsladte Fanger havde ved Indbringelsen erholdt:

Karakter ved Indbringelsen.

For Kristendoms- For For

kundskab. Læsning. Skrivning.

Udmærket godt . .

Næsten udmærket godt —

Meget godt . . 1 1

Næsten meget godt . 5 11

Godt 4 1

Næsten godt . . —

Temmelig godt . . 2

Næsten temmelig godt

Maadeligt 1

9 Fanger vare ved Indbringelsen ikke examinerede i Kristendomskundskab

og Læsning. 5 Fanger kunde ved Indbringelsen ikke skrive og 15 vare ikke

examinerede i Skrivning.

For Aaret 1ste Juli 1 880 til 30te Juni 1881 var Resultatet af Examinationen

i ovennævnte Fag følgende : For Kristendoms- For For

Karakter ved Løsladelsen.

kundskab. Læsning. Skrivning.

Udmærket godt . .

Næsten udmærket godt 3 3

Meget godt . . 15 17 4

Næsten meget godt . 10 19 19

Godt 10 4 8

Næsten godt . . 2 1 4

Temmelig godt . .

Næsten temmelig godt

Maadeligt

Næsten maadeligt .

Slet

7 Fanger kunde ved Løsladelsen af Strafanstalten ikke skrive. Disse

vare alle over den skolepligtige Alder og har heller ikke gaaet paa Skolen.

Karakter ved Indbringelsen.

For Kristendoms- For For

kundskab. Læsning. Skrivning.

Udmærket godt . .

Næsten udmærket godt —

Meget godt2 7 1

Næsten meget godt . 17 23

9

Godt . 7

5 8

Næsten godt .

Temmelig godt . .

Næsten temmelig godt.

Maadeligt . .

6

3 2

Næsten maadeligt . 2

Slet . 1


46 B. No. 1

6 Fanger vare ved Indbringelsen ikke blevne examinerede i Kristendomskundskab

og Læsning. 1 Fange kjendte ikke Bogstaverne ved Examinationen

i Læsning. 11 Fanger kunde slet ikke skrive og 12 Fanger bleve ikke

examinerede i Skrivning ved Indbringelsen.

Bogsamlingen er i Beretningstiden bleven forøget med flere Nummere,

saaat den tæller 1,141 Bind. Læselysten hos Fangerne har som før været

livlig. Bogbytning foregaar 1 Time hver Onsdag, og Fangerne faa paa den

Maade bytte hveranden Uge.

Throndhjems Tugthus.

Gudstjeneste har været af holdt regelmæssig hver Søn- og Helligdag,

vexelvis for Anstaltens Mands- og Kvindeafdeling. For den Afdeling, hvor

Gudstjeneste ikke er bleven afholdt har Klokkeren om Eftermiddagen afholdt

Postille- eller Bibellæsning.

Bibellæsning eller Katekisation har derhos været afholdt 1 Gang ugentlig

for hver Afdeling, vexelvis af Præsten og Læreren, for Mandsafdelingen

Onsdag og for Kvindeafdelingen Torsdag Aften Kl. 6 1/2-7 1/2 .

Ingen Fange har paa Grund af særegne Omstændigheder for længere

Tid været fritaget for at overvære Gudstjenesten. Et Par Fanger, der vare

hensatte i Celle i Henhold til Revselsesreglementet, overvar ikke Gudstjenesten

nogle Søndage.

Kommunion har været forrettet 10 Gange for tilsammen 93 Mandsfanger

og 56 Kvindefanger. Det har altid og navnlig i Mandsafdeliegen hændt, at

flere Fanger ere skriftlig anmeldte end der virkelig kom til at deltage i

Kommunionen, idet ikke faa efter mundtlige Forhandlinger med Præsten frivillig

er traadte tilbage i Erkjendelsen af at de neppe vilde have noget Gavn

af at nyde Sakramente paa deres daværende aandelige Standpunkt. Enkelte

har Præsten bestemt maattet afvise dels fordi de havde været for kort Tid i

Strafanstalten til at man sømmeligen og med nogenlunde Tryghed kunde stede

dem til Nadverbordet, dels fordi de lige til den sidste Tid havde opført sig

saa slet, at deres Nadvernydelse vilde være bleven til Forargelse ; andre har

Præsten maattet afvise, fordi de manglede endog den tarveligste Kundskab om

Sakramentet. Der var kun nogle faa, som ihærdigt have villet tiltvinge sig

Adgang til Nadveren.

2 Konfirmationshandlinger ere foretagne i Beretningstiden Den ene skede

i Forbindelse med Daab af en 42 Aar gammel Omstreiferske. Denne troede,

at hun var døbt i Sverige, men da ved noia,gtig Undersøgelse Intet kunde

oplyses om hendes Daab, blev hun efter egen Begjæring døbt og derefter

konfirmeret. Hun var ved sin Indsættelse meget vankundig, men viste saavel

ved Lærerens Undervisning som ved Konfirmationsundervisningen rosværdig

Flid og Alvor. Den anden Konfirmationshandling forrettedes for 3 unge

norske Gutter i Konfirmationsalderen. En ukonfirmeret Kvindefange begj ærede

flere Gange Konfirmation før sin Løsladelse, men maatte afvises, da hun var


B. No. 3. 47

aldeles vankundig o b saa ganske blottet for Evner, at hun vel nærmest maatte

betragtes som Idiot, og havde som Folge heraf saagodtsom intet Udbytte af

den Undervisning hun nød i Anstalten. Ved Udløbet af Beretningstiden havde

Anstalten desuden 5 ukonfirmerede Mandsfanger — 1 Lap, 1 svensk og 1

norsk Omstreifer, de øvrige Norske. Af disse Ukonfirmerede vare 2 i

Konfirmationsalderen, de øvrige voxne.

2 Jordfæstelser har fundet Sted, Den ene af de døde var et 8 Dage

gammelt hjemmedøbt Barn.

En Dissenter er bleven optaget i Statskirken. Han blev kort efter

Optagelsen overflyttet til Bodsfængslet.

Den specielle Sjælepleie ved Samtaler med Fangerne er foregaaet for

Mandsafdelingens Vedkommende hver Dag Kl. 10-12. Kun naar et uswd

vanligt Antal Fanger har meldt sig til Samtaler saint ved extraordinære Leiligheder,

f. Ex. forud for Kommunionen ere Samtaler ogsaa blevne • henlagte

til Eftermiddagen. Forhandlinger med Mandsfanger har aldrig fundet Sted i

deres Hviletid. Ved Kvindeafdelingen ere Samtalerne foregaaede Kl. 1-2

Eftermiddag 2 eller flere Gange om Ugen.

Noget udpræget Tilfælde af religiøs Vækkelse, som det kunde være

Interesse at give en nærmere Omtale, har ikke forekommet.

Undervisningen, der er meddelt i Tiden Kl. 8 112 til 11 1/2 Formiddag,

har for Mandsfangernes Vedkommende i Regelen været ordnet saaledes :

1. I C e 11 e n. 4 Timers ugentlig Religionsundervisning for indkomne

og udgaaende Fanger har været meddelt enkeltvis og obligatorisk for hver

Fange. Denne Undervisning har mindre gaaet ud paa at bibringe Fangen et

bestemt Fond af Kundskaber end at bibringe ham saadanne religiose Sandheder,

der maatte antages at have sin særegne Betydning for ham. Det

Antal Undervisningstimer, som ere anvendte for hver enkelt Fange, har været

forskjelligt og afhængigt af det Tidsrum, han umiddelbart efter sin Indsættelse

og for sin Udgang har hensiddet i Celle.

2. Paa Sk o le n. Fællesundervisning. I Religionsundervisningen har

de norske Fanger været delt i 2 Partier med 2 Timers ugentlig Undervisning

for hvert Parti. Paa et af disse Partier er den skolepligtige Fange a : enhver

Fange under 35 Aars Alderen tagen med, naar han efter sin Hensidden

Celle er bleven bragt til Arbeide paa Arbeidslokale. Finner og Lapper have

havt 1 Times ugentlig Religionsundervisning i sit eget Sprog, forsaavidt de

ikke har været det norske Sprog mægtige. Ligesaa har forsømte og ukonfirmerede

Fanger havt 1 Times ugentlig Religionsundervisning ; de sidste har

ogsaa deltaget i de Religionstimer, hvori de efter sin Nationalitet ellers skulde

deltage, om de havde været konfirmerede.

I Historie, Geographi, Læsning, Skrivning og Regning er der givet 1

Times ugentlig Undervisning. Sammen med Læsning er der undervist i

Grammatikens Hovedregler og sammen med Skrivning for de viderekomne

Fangers Vedkommende i Diktat. Finner og Lapper under 35 Aar have del-



48 B. No. 3.

taget med Norske i de sidstnævnte Fag, forsaavidt de for Sprogets Skyld

kunde have noget Udbytte deraf.

Al Fællesundervisning har været obligatorisk for Fanger indtil 35 Aar.

Finners og Lappers Undervisning har været obligatorisk uanseet Alder.

Fra iste Marts 1881 til Beretningsaarets Slutning fungerede en af

Stiftsdirektionen konstitueret Lærer. Som Følge heraf og dels ogsaa af den

Grund, at Cellerne skulde under Reparation udpaa Vaaren, sløifedes Celleundervisningen,

medens den øvrige Undervisning henlagdes til Eftermiddagen.

I Kvindeafdelingen har ingen regelmæssig Celleundervisning været givet.

Læreren har ugentlig undervist 2 Timer i Religion.

Den ved Kvindeafdelingen ansatte Lærerinde har i Beretningstiden undervist

tilsammen 95 Fanger i Skrivning og tildels Regning i 2 Timer en Eftermiddag

om Ugen. Undervisningen har været sluttet med en liden Aftenandagt,

til hvilken ogsaa de i Undervisningen ikke deltagende Fanger ere blevne

indkaldte. Hveranden Søndag har Lærerinden for det samlede Kvindebelæg

forelæst enten en lærerig Fortælling eller en opbyggelig Betragtning. Denne

Sammenkomst er altid begyndt og sluttet med Bon' og Sang.

Fangernes Kundskabstrin ved Indbringelseil i og Løsladelsen af Strafanstalten

vil erfares af nedenstaaende Angivelse af Karaktererne for Kristendomskundskab,

Læsning og Skrivning særskilt for iste Halvaar 1880 og for

Aaret lete Juli 1880 til 30te Juni 1881.

iste Halvaar 1880.

Ved Indbringelsen. Ved Løsladelsen.

For Kristendoms- For For For Kristendoms- For For

A. Mandsfanger.

kundskab.Læsning. Skrivning. kundskab. Læsning. Skrivning.

Meget godt • . . 7 12 2 16 19 5

Godt . . . . . . . 15 25 9 22 19 10

Temmelig godt . 24 10 9 9 9 11

Maadeligt . • • 2 — 4 2 3

Slet . . . • . • • 1 2 1 — 1 —

ingen Karakter . — 24 — 1 20

49 49 49 49 49 49

Ved Indbringelsen. Ved Løsladelsen..

For Kristendoms- For For For Kristendoms- For For

B. Kvindefanger.

kundskab. Læsning. Skrivning. kundskab. Læsning. Skrivning.

Meget godt . . — 2 — 4 4

Godt 6 5 2 4 5 4

Temmelig godt 2 2 1 1 1

Maadeligt . . . 1 — 1 — — 1

Slet ____ ..._ ____, .._ —

ingen Karakter _____ ...._ 5 ....._ 3

9 9 9 9 9 9


B. No. 3. 49

iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Ved Indbringelsen. Ved Løsladelsen.

For Kristendoms- For For For Kristendoms- For For

A.Mandsfanger.

kundskab Læsning. Skrivning. kundskab. Læsning. Skrivning.

Udmærket godt . 1 1 1 — 1 1

Meget godt , . 6 18 3 18 21 8

Godt 51 59 26 42 53 26

Temmelig godt 34 13 31 29 15 29

Maadeligt . . . — 2 11 3 3 10

Slet . .. . .. 1 1 2 1 1 3

ingen Karakter 2 1 21 2 1 18

95 95 95 95 95 95

Ved Indbringelsen. Ved Løsladelsen.

For Kristendoms- For For For Kristendoms- For For

B. Kvindefanger.

kundskab Læsning. Skrivning. kundskab. Læsning. Skrivning.

Meget godt , . 10 12 1 3 6 1

Godt 81 12 12 13 6

Temmelig godt 5 — 4 5 5 6

1VIaadeligt . . . ,_ 4 1

Slet 1 1 12

ingen Karakter 3 3 19 1 1

26 26 26 26 26 26

Anstaltens Bogsamling er i iste Halvaar 1880 bleven forøget med Boger

til en Værdi af omtrent 56 Kroner. Derhos er Skolemateriel (Vægkarter og

Skolebøger) indkjøbt for henved 39 Kroner. I Aaret iste Juli 1880 til 30te

Juni 1881 er den forøget med 75 Bind, deri iberegnet endel Lærebøger.

Hertil kommer 3 Aargange af Søndagslæsning saint 100 Testamenter. Bogsamlingen

har i det Hele været flittig benyttet.

F. Sundhedstilstanden.

Man tillader sig herunder at fremlægge :

XII. Opgaver over Fanger, der ere behandlede for betydeligere Sygdomme

iste Halvaar 1880 og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881

(Tabel XII a og b).

De Sygdomstilfælde, som nærværende Tabeller omfatte, ere i Fællesstrafanstalterne

behandlede paa Sygestuerne eller i Celle og i Bodsfængslet

paa Sygeafdelingen eller i Fangeceller.

Af Tabellerne vil sees, at Antallet af de for betydeligere Sygdomme

Behandlede og af Døde har været:

4


50 B. No. 3.

I Bodsfængslet . .

- Akershus Strafanstalt.

- Christiania Tugthus .

- Bergens Tugthus . .

Samlet Antal

Fanger.

=10111111■

M. K.

305

310

116 245

124

Throndhjems Tugthus. 219 68

I 1074 313

iste Halvaar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Under Behandling

for

betydeligere

Sygdomme.

DOde.

Samlet Antal

Fanger.

Under Behandling

for

betydeligere

Sygdomme.

Wide.

M. K. M. K. M. K. M. K. M. K.

7 431 17 3

23 368 59 3

3 19 99 268 5 43 1

39 160 54

36 19 252 91 57 60 1 1

108 38 1310 359 192 103 8 1

Sygedagenes Antal og Gjennemsnitsantallet af disse paa hver Syg har været :

iste Halvaar 1880. lete Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Det hele

Antal.

Sygedage. Sygedage.

I Gjennemsnit

paa hver Syg.

Det hele

Antal.

I Gjennemsnit

paa hver Syg.

M. K. M. K. M. K. M. K.

I Bodsfængslet 4184 12,00 4)261 15,35

- Akershus Strafanstalt 684 29,74 1762 29,86

- Christiania Tugthus 136 842 45,33 44,32 72 1178 14,40 27,40

Bergens Tugthus 1214 31,13 2082 38,56

- Throndhjems Tugthus 1089 866 30,25 45,58 1810 1887 31,75 31,45

Antallet af Syge i Aarets Løb i Forhold til det hele Fangeantal, det daglige

Gjennemsnitsantal af Syge samt dettes Procent af Fangebelægget var følgende :

Procent af det

samlede

Fangeantal.

iste Halvaar 1880.

Syge.

Det

daglige Af 100

Gjennem- Fanger syg

snitsantal. daglig.

M.

K.

lete Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Procent af det

samlede

Fangeantal.

S y g e.

Det

daglige i Af 100

Gjennem- Fanger syg

snitsantal. daglig.

M. M. K. M. K. M. K.

I Bodsfængslet . . 2,30 0,46 - 0,22 3,94 0,72 0,36

- Akershus Strafanstalt 7,42 3,76 - 1,36 - 16,03 4,83 1,66

- Christiania Tugthus . 2,59 7,76 0,75 4,63 0,91 2,36 5,05 16,04 0,20 3,23 0,30 1,67

- Bergens Tugthus . . 31,45 6,67 6,63 33,75 .) 0 5 7 5,23

- Throndhjems Tugthus 16,44 27,94 5,98 4,76 3,66 7,93 22,62 65,93 4,96 5,17 3,07 7,90

*) Heri kun medregnet Sygedage paa Sygeafdelingen.


B. No. 3.

Dødsprocenten af de Syge og af det samlede Fangeantal har i Aaret

iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 været:

51

Iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Procent af de

Syge.

Procent af det

samlede

Fangeantal.

M. K. M. K.

I Bodsfængslet 17,65 0,70

- Akershus Strafanstalt 5,08 0,82

- Christiania Tugthus 20,00 1,01

- Bergens Tugthus

Throndhjems Tugthus 1,75 1,67 0,40 1,10

I iste Halvaar 1880 fandt intet Dødsfald Sted inden Strafanstalterne.

Sygeprocenten og Dødsprocenten for det samlede Antal Fanger, der

henholdsvis i iste Halvaar 1880 og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni

1881 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter, har udgjort :

iste Halvaar 1880:

1. Sygeprocenten:

for Mandsfanger (1074) 10,06

Kvindefanger (313) 12,14

og - det samlede Antal af begge Kjøn . 10,53

iste Juli 1880 til 30te Juni 1881:

1. Sygeprocenten:

for Mandsfanger (1310) 14,66

- Kvindefanger (359) 28,64

og - det samlede Antal af begge Kjøn 17,68

2. Dødsprocenten :

for Mandsfanger . . 0,61

- Kvindefanger . . .. 0,28

og - det samlede Antal af begge Kjøn 0,54

I 1879 udgjorde Syge- og Dødsprocenten ifølge Beretningen for samme Aar:

1. Sygeprocenten :

for Mandsfanger 12,35

- Kvindefanger 21,15

og - det samlede Antal af begge Kjøn 14,29


4*


52 B. No. 3.

2. Dodsprocenten:

for Mandsfanger 0,62

- Kvindefanger 0,55

og - det samlede Antal af begge Kjøn . 0,61

De i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 afdode Fangers Alder

saavelsom Dpidsaarsagerne vil sees af nedenstaaende Oversigt :

M. K. Alder. Dødsaarsager.

Bodsfængslet 29 Tæring.

Akershus Strafanstalt . 69

23 Do.

28 Meningitis.

66

47

Bronchit.

kronisk Diarrhoe.

akut Rheumatisme.

Christiania Tugthus 25 akut Tuberkulose.

Throndhjems Tugthus Mavekræft.

1 I Blodforgiftning.

Foruden de ovenfor behandlede betydeligere Sygdomstilfælde er i Beretningstiden

i Strafanstalterne ogsaa forekommet forskjellige lettere og ubetydeligere

Sygdomstilfælde. Antallet af disse og det procentvise Forbold af

samme til det samlede Fangebelæg har været:

iste Halvaar 1880. iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Antal

af lettere og

ubetydeligere

Sygdomstilfælde.

Proc ent

af det samlede

Fangeantal.

Antal

af lettere og

ubetydeligere

Sygdoms-

Procent

af det samlede

Fangeantal.

M. K. M. K. M. K. M. K.

I Bodsfængslet 23 7,54 78 - 18,10 -

Akershus Strafanstalt 143 46,13 308 - 83,70 -

- Christiania Tugthus 58 129 50,00 52,65 68 155 68,69 57,84

- Bergens Tugthus 58 46,77 50 - 31,25 -

- Throndhjems Tugthus 146 46 66,67 67,65 239 91 94,84 100,00

Fuldstændig eller delvis Arbeidsfrihed har været tilstaaet Fanger, der

have været behandlede for lettere Sygdomstilfælde :


B. No. 3.

iste Halvaar

1880.

53

iste Juli 1880 til

30te Juni 1881.

Antal Dage. Antal Dage.

M. K. M. K.

I Bodsfængslet 152 445

- Akershus Strafanstalt . . ......... . 64 97

- Christiania Tugthus 134 66 2 ikke oplyst

- Bergens Tugthus 232 1251

- Throndhjems Tugthus

I Throndhjems Tugthus har ligesom tidligere fuldstændig eller delvis

Arbeidsfrihed paa Grund af Upasselighed ikke været tilstaaet nogen Fange,

da enhver Fange, swan paa Grund af Sygdom ikke har kunnet arbeide, strax

er bleven indlagt paa Sygestuen.

Sygekost har været tilstaaet:

iste Halvaar

1880.

iste Juli 1880

til

30te Juni 1881.

Antal Dage. Antal Dage.

M. K. M.

I Bodsfængslet 124 424

- Akershus Strafanstalt 685 1765

K.

.1.111.0■101••■•■••■

- Christiania Tugthus 136 842 72 1178

- Bergens Tugthus 1214 2682

- Throndhjems Tugthus ...... . ...... 1402 1043 1372 1936

Derhos er forskjellige Extraforpleininger saasom af Melk, 01, Brød, Smør,

Kavringer, Skonrokker, Kjød, Fisk, Kaffe, Sukker m. V. bleven tildelt flere

Fanger efter Lægens Anordning.

Totalbelobet af Udgifter ved Sygebehandlingen (Kontoen „Sygeudgifter"),

med særskilt Opgave af Belobet for Medikamenter, har udgjort :

iste Halvaar 1880. lste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

Sygeudgifter.

Deraf særskilt

for

Medikamenter.

Sygeudgifter.

Deraf særskilt

for

Medikamenter.

Kr. Kr. Kr. Kr.

I Bodsfængslet 265.32 ikke oplyst 662.65 ikke oplyst

- Akershus Strafanstalt 704.47 674.67 1725.21 1537.39

- Christiania Tugthus . 787.18 619.38 1968.92 1231.07

- Bergens Tugthus 201.43 128.36 403.07 268.26

- Throndhjems Tugthus *) 396.43 344.38 645.63 620.68

*) I Sygeudgifterne er medregnet Kr. 28.77 for en paa Botvolds Sindssygeasyl indlagt Fange,


54 B. No. 3.

Af epidemiske Sygdomme forekom i Beretningstiden kun nogle faa

Tilfælde. I Christiania Tugthus angrebes saaledes en 44 Aar gammel

Kvindefange den 28de Juli 1880 af Børnekopper, hvorfor hun strax overførtes

til Koppelazarettet. Hun havde været paa Tugthuset siden September 1879

og der er Intet oplyst om, hvorledes hun var bleven smittet. Fra Lazarettet

udskreves hun igjen den 24de September s. A. I Bergens Tugthus

optraadte 2de Epidemier. I Slutningen af Marts og Begyndelsen af April

1880 viste sig samtidig flere Tilfælde af en epidernisk Katarrh, der ytrede

sig ved Hovedpine, Mathed, Lemsterhed i Kroppen, Bronkit og Snue, hvilket

sidste Symptom ofte var det mest besværlige, forbundet med Feber. Tilfeeldene

vare dog lette og krævede i Regelen ingen anden Behandling end

nogle Dages Sengeleie ; flere af Fangerne gik ogsaa oppe under Sygdommen.

I Slutningen af April Maaned optraadte derhos en Del lette Tilfælde af

Rubeolæ. Man forsøgte at isolere de angrebne ved at henlægge dem i

Celle. Sygdommen, der samtidig herskede epidemisk i Byen, standsede snart.

I Marts Maaned 1881 optraadte i samme Anstalt et Tilfælde af Tyfoidfeber,

hvis Aarsag ikke kunde paavises, men det efterfulgtes ikke af flere Sygdommen

begyndte soin Diarhoe, men snart indfandt der sig Næseblødninger,

tor Tunge, sodet Belæg af Teender og Læber og betydelig Debilitet. Den Syge

isoleredes i Celle og ombyggelig Desinfektion af Dejecta iagttoges.

Af udviklede Sindssygdomme eller sygelige Forstemninger

er forekommet flere Tilfælde. Af det i Lægernes Beretninger om disse Tilfælde

Anførte skal man tillade sig at anføre Følgende :

Om de i B o dsfæng sl et i Beretningstiden optraadte 4 Tilfælde af

Sindssygdom har saaledes Lægen oplyst :

Fange No. 485, 24 5/12 Aar gammel ved Indkomsten i September 1879,

frembød ved den Dagen efter Indsættelsen foretagne Lægeundersøgelse ingen

væsentlig sjælelig eller legemlig Uregelmæssighed. Men efter Nytaar begyndte

han at faa et daarligere Udseende, at blive mager og bleg, medens han paa

samme Tid viste sig underlig af Væsen, noget som bar et stærkt Præg af

Simulation. Undertiden var han aldeles taus, undertiden forkert i sine Svar,

og nu begyndte han ellers ogsaa i sin Opførsel at spille den Sindssyge. Han

havde saaledes rodet sammen en Formiddag alle sine løse Sager og spændt

op sin Køie ; bag denne stod han ved Vogterens Ankomst i en truende Stilling

med sine Trætøfler i Haanden. Ved lidt alvorlig Tiltale begyndte han

dog strax at ordne sig igjen og, irettesat af Direktøren, forklarede han, at

han havde gjort det efter Tilskyndelse fra en Fange, med hvem han havde

siddet sammen i Distriktsfængslet, forat han skulde slippe Cellestraffen.

Uagtet Lægen ikke havde nogen stærk Tro paa hans Sindsstemning, da der

altid syntes at ligge noget paataget i hans Galskaber, anbefalede han ham

dog til Fritagelse for nogen storre Straf. Det syntes ogsaa som om den

Irettesættelse, han modtog af Direktoren, hjalp paa ham, thi han rumsterede

ikke mere paa Cellen. Derimod var han en Gang senere urenlig, idet han


B. No 3, 55

lod sit Vand gaa i Sengen ; og dette undskyldte han med at han gjorde det

af Frygt forat staa op om Natten, thi Stemmer truede ham fra alle Vægge,

man trak ham ud af Sengen — en Nat lige op til Maridalsvandet, og om

Dagen forfulgte Vogterne ham, skare Ansigter af ham, opfandt stygge Historier

om ham og blandede Gift i bans Mad ; Præsten henpegede paa ham i

sine Prædikener. Alle disse Paastande bare imidlertid formeget Frasens

Præg ; der var i det Hele ikke noget sandt Alvor i hans Væsen. Det viste

sig ogsaa, at det Hele gik temmeligt hastigt over, thi fra Marts Maaned

af mærkedes ingen abnorm Ytring eller Handling af ham ; han var efterladen

i sit Arbeide, men han var ogsaa meget svag, saaat Uvirksomheden vel for

Størstedelen var begrundet i de mindre gode Kræfter. Lægen har opført

ham blandt de lettere Syge, da hans Anfald var ganske forbigaaende ; han

opgav aldrig sit Arbeide, og det var ogsaa utvivlsomt, at han i hoi Grad

overdrev -- noget han senere, da han saa det Unyttige derved, saa halvt

om halvt tilstod. I de sidste Par Maaneder opførte han sig nogenlunde vel.

F.-No. 435, en 52 1/2 Aar gammel Sømand var overflyttet fra Bergens

Tugthus for at udstaa den tilbagestaaende Del af en Straf, som reduceret til

Bodsfaangselstid udgjorde 1 Aar 11 Maaneder 28 Dage. Ved Indkomsten i

Slutningen af Mai 1879 erklærede han sig frisk og for Lægeundersøgelsen

frembød han paa nogen Blodløshed og Mathed nær ingen væsentlige Uregelmmssigheder.

Men efter kort Tids Forløb kom der et indesluttet, mørkt

Præg over hans Væsen og han syntes at nære en vis Mistro til Fængslet,

hvorfor han vakte Lægens Opmærksomhed. Ved Undersøgelsen klagede han

meget over Cardialgi, som ogsaa blev Gjenstand for Behandling, men der

kom ogsaa Ytringer om, at han aldrig skulde komme ud, at man stadig

vilde holde ham fængslet. Betjentene rottede sig sammen mod ham, Under

dette viste han sig som en flittig og ordentlig Fange lige til Februar Maaned

1880, da Ængstelsen tiltog, Nattesøvnen tabtes, fordi alskens Roster talte til

ham, og der fremkom Ytringer om Lyst til selv at forkorte sit Liv. Cardialgianfaldene

med Fordøielsesforstyrrelse som Kvalme, Brækninger tiltog

under disse Raptus ; desuden klagede han over stærk Hovedpine og saa

kongestioneret ud. Kræfterne stærkt aftagende, saaat han fik Skjælvetogter,

naar Anfaldene kom eller naaar han anstrengte sig. Forat lette ham og

skaffe ham nogen Frihed for Indespærringen blev han ansat som Kjøkkenassistent,

men han følte sig ikke længe tilfreds i denne Stilling, dels fordi

han ansaa sine Kræfter for smaa til at udrette Arbeidet paa en Samvittigheden

fyldestgjørende Maade, dels fordi der paa Grund af DOvhed ikke

turde stoles paa, at han opfattede de ham givne Anmodninger rigtigt. Den.

14de Februar indlagde Lægen ham derfor paa Sygecelle og fortsatte Behandlingen,

der bestod i forlængede varme Bade og Beroligelsesmidler. Der viste sig

i Virkeligheden nu efterhaanden mere Ro og Selvbeherskelse hos ham og efter

en Uges Tid kunde han benyttes som Assistent hos Sygeoppasseren, et Arbeide,

som han udførte noksaa godt, og i Lobet af Marts bedredes han endnu


56 B. No. 3.

mere, det legemlige Velbefindende gik fremad, Ansigtet fik et lysere Udtryk,

Oinene mere Liv. En Benaadningsansøgning, som blev anbefalet af Fængslet,

bidrog ogsaa til at lyse op i ham, og da denne blev bevilget, havde han

allerede længe været normal. Han udgik fra Fængslet med Taknemlighed

for hvad der var gjort for ham, sjæls- og legemssund, med en ForOgelse af

Legemsvægten.

F.-No. 596, SOmand, 22 1/2 Aar gammel indkom 5te Februar 1880 for

Falskneri paa 1 Aars Strafarbejde. I Mai 1880 led han af Diarrhoea med

Febersymptomer i nogle Dage og i Oktober 1880 af en Svulst over hoire

Haandryg som Folge af Vrid under Arbeidet. I November begyndte han at

klage over dyspeptiske Symptomer: „Maden vil ikke gaa ned," og i December

at vise sig misstemt, nægter at arbeide, klagede over daarlig Nattesøvn

og saa nervøs ud. Han syntes at tro, at han skulde løslades. Behandling

indlededes med Bromkali og Morfindraaber, men han begyndte efter kort Tid

at gjøre Knuder og vilde ikke tage Medicinen. Der forordnedes nu varme

Bad af indtil 1 Times Varighed, uden at hans Tilstand forbedredes. Ved

hans LOsladelse er anført : „Han ser bleg og ussel ud, har tabt 16 TE i

Vægt. Han er fremdeles periodisk forvirret, men da hans velhavende Moder

har forpligtet sig til at holde ham under Opsigt af en paalidelig Vogter i

Hjemmet, bliver han ikke at indlægge i Asyl.

F.-No. 773, Skomagerarbeider, 27 8/12 Aar, indkom 7de December 1880

for Tyveri paa 8 Maaneder. Uægte Barn; Faderen døde i hans tidlige Barndom,

og han blev opfostret hos Fremmede paa Fattigvæsenets Regning. God

Helbred. Hans Forhold var i Begyndelsen nogenlunde godt, men han syntes

stupid og var daarlig til at arbeide ; dog gav han Indtryk af at være frisk.

I de første Dage af Marts 1881 viste der sig Uro og Ængstelse over ham.

Natten til 5te Marts begyndte han at skrige og hyle, at slaa i Celledøren

og ringe paa Klokken saa voldsomt, at hele Ringeapparatet gik itu. Hans

Ytringer dreiede sig om, at „nu maatte Sandheden frem, thi nu skulde han

blive salig og finde sin Løn i selve Landet Kanaan," og en Strøm usammenhængende

Ord brod 10s. Saavel for Præsten som for Lægen tilstod han den

fOlgende Dag, da han var ved bedre Bevidsthed, at han led af Samvittighedsnag,

fordi han lige fra sit 10de Aar og til den sidste Tid havde drevet

crimen bestialitatis med Kreaturer. Han blev sat i Varetægtscelle og fik 1

Times Bad samt Morfindraaber. Imidlertid blev han mere og mere urolig,

sov ikke om Natten, spiste lidet, vilde gjerne klæde sig af og talte ganske

forvirret. Den 10de Marts blev han indlagt paa Gaustad Asyl"

I Ake r shu s St r a fa n s t al t forekom Sindssygdom hos en 27 Aar

gammel Straffange, der indkom fra Bodsfængslet, hvor man ikke kunde

beholde ham paa Grund af hans forstyrrede Væsen. Han klagede over, at

der var kommen levende Dyr ind i ham, hvilke stadig ynglede og fortærede

Alt i hans Indre. Han havde Horelseshallucinationer, idet han om Natten

jevnlig tiltaltes af usynlige Aander. Dertil var han meget henfalden til


B. No. 3. 57

Onani. Han blev i Begyndelsen af Juli 1881 overført til Gaustad Sindssygeasyl.

Efter Lægens Beretning (for iste Halvaar 1880) har enkelte Fanger i

denne Anstalt til enkelte Tider røbet nogen Sindsforstemning, medens nogen

egentlig Sindssygdom udenfor det her nævnte Tilfælde ikke har fundet Sted.

Af udviklet Sindssygdom led i Christiania Tugthus en 41 Aar

gammel Mandsfange, svensk af Fødsel. Anstaltens Læge giver om ham

følgende nærmere Oplysninger :

„Han skal som yngre undertiden have havt Krampeanfald, men paa

Sindsforvirring skal der ikke have været noget Tegn førend i Januar 1880,

da han sad arresteret i Strømmen. Han skal da have havt nogle krampelignende

Anfald og var derefter urolig, idet han angav at have Besøg af

Satan, som i Skikkelse af en gammel Mand kom ind til ham gjennem en

Laage i Væggen. Disse Vrangideer vedvarede efter hans Indkomst i Tugthuset,

uden at der samtidig viste sig Tegn til nogen legemlig Sygelighed.

En Søndag midt i Marts 1880 fik han imidlertid under Gudstjenesten et

Anfald med stærke krampagtige Trækninger, hvorved han faldt ned paa Gulvet.

De paafølgende Nætter var han adskillig støiende paa Grund af at han

troede, at Satan var hos ham og vilde gjøre ham Fortræd. Han havde

mange forvirrede religiøse Begreber og troede jevnlig at have Samtaler med

Erkeengelen Gabriel. Da hans Tilstand uagtet anvendt Behandling ikke

bedredes, overførtes han den 19de Juli 1880 til Gaustad Sindssygeasyl, hvorfra

han, efterat være benaadet for den resterende Straffetid, udgik den 26de

Februar 1881".

En anden i samme Anstalt hensiddende Mandsfange vakte ved sin OpfOrsel

Tvivl, om han var sindssyg eller om han simulerede. Han var anfaldsvis

urolig og voldsom, saa at han endog sønderslog Møblerne i sin Celle,

men bagefter, naar han var straffet for sin Opførsel, tilstod han, at han

vidste, hvor galt han havde baaret sig ad. I den sidste Tid af Beretningstiden

har han været rolig og udført sit Arbeide.

En Kvindefange i Christiania Tugthus klagede i længere Tid over Hovedpine

og forstyrret Nattesøvn. Senere vaagnede hun oftere op om Natten i

Forskrækkelse og troede at høre Stemmer om sig. Dertil klagede hun over

Mathed, Appetitløshed, Oppression og nedstemt Humør samt over at Støien

fra Fabrikken var hende meget plagsom. Hun havde Natteophold i Celle og

blev i den senere Tid rolig og fornuftig.

Om nogle i B er g ens Tugthus optraadte Tilfælde af Sindssygelighed

har Anstaltens Lc* meddelt følgende Oplysninger:

Den i Beretningen for 1879 omhandlede Fange, der behandledes som

sindssyg i Anstalten, udgik derfra i iste Halvaar 1880 i normal Tilstand men

indkom paa ny og har efter Indkomsten fremdeles været normal.

En anden Fange, der ligeledes er omtalt i Beretningen for 1879 som

lidende af melankolsk Forstemning, laa ogsaa i 1ste Halvaar 1880 under for

sin sygelige Sindsstemning, hvori han aldeles optraadte paa den i forrige


58 B. No. 3.

Beretning beskrevne IVIaade. Efterat han en Tid havde været i Bedring og

for en Del havde optaget sit Skomagerarbeide, medens man i Løbet af Sommeren

havde søgt at beskjæftige ham saameget som muligt ude med Stenpukning,

fik han mod Slutningen af iste Halvaar 1881 et af de sædvanlige

Anfald af melankolsk Forstemning med Arbeidsvægring, der uforandret vedvarede

til hans Udgang af Tugthuset i Høsten s. A.

Om en i samme Anstalt hensiddende 23 Aar gammel Fange oplyser

Lægen, at han forhen skal have vist en abnorm Tilstand. Hensat i Celle

for en mindre Forseelse i lste Halvaar 1880 fik han et Anfald af Raseri.

Han havde i nogle Dage været urolig, klaget over cardialgiske Fænomener,

negtet at gaa i Kirken og idethele vist sig trodsig og gjenstridig, men havde

i et Par Dages Tid atter vist sig mere medgjørlig efter alvorlige Forestillinger

fra Overinspektørens Side, da Anfaldet brød ud. Han bandte og skreg, slog

itu Vinduet og Celledøren og brugte Skjældsord med truende Gebærder mod

sine Foresatte. Efter nogle Dages Uro blev han igjen roligere. Han idømtes

kun faa Dages Vand og Brød for sin upassende Opførsel. Efter udstaaet

Straf overførtes han til Sygestuen som lidende af Cardialgi. Her var hans

Opførsel mindre tækkelig, idet han greb ethvert Paaskud til Klage. Lægen

udtaler som sin Opfatning, at Angjældende for den største Del selv var

Skyld i sin opbrusende Tilstand, idet han gav efter for sine Lidenskaber og

sit trodsige Sind og saa langt fra at søge at beherske sig, selv ophidsede

sig til sin voldsomme Færd. Senere blev han underkastet korporlig Revselse

for upassende Opførsel, hvilket syntes at have virket godt paa ham. I Beretningen

for iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 forklares denne Fange at have

vist en fuldstændig normal Opførsel.

En 31 Aar gammel Fange, der var inddømt i Bergens Tugthus paa 3

Aar og som engang før havde gjort et Selvmordsforsøg ved Hængning, forsøgte

(i 1 ste Halvaar 1880) at tage sig afdage, ialfald efter eget Opgivende,

ved at sulte sig ihjel. Skjønt han ved sit Hængningsforsøg fandtes hmngende

bevidstløs klamrende sig fast til Vindueskarmen i Cellen, idet Strikken

var fæstet til Vinduets Jerngitter har Lægen næret Tvivl om, hvorvidt det

var saa alvorlig ment. Den Maade, hvorpaa Strikken var anbragt med Knuden

under Hagen og med en Rendesnare paa den mest lurvede Del af Strikken,

der syntes mest anlagt paa, at Snaren ikke skulde 10be sammen, tydede,

efter Lægens Mening, paa, at Processen har gaaet lettere og hurtigere for

sig end af Angjældende beregnet, og at Bevidstløsheden har overrasket ham,

hvilket nær kostede ham Livet. Heller ikke hans Forsøg paa at ende sit

Liv ved Næringsvægring syntes saa særdeles alvorlig ment. Han forklarede

for Lægen, at han var led og kjed af Livet og at der ikke frembød sig

noget Haab for ham om bedre Dage. Han vidste, at man kunde anvende

Tvangsfodring, men han gjorde tillige opmærksom paa, at Erfaring havde

vist, at saadan kun lykkedes for nogle Maaneder, men at der efter denne

Tid trods al Omhu indtraadte en Svækkelse, der om ikke lang Tid medførte


B. No. 3. 59

Døden. I fem Døgn tog han ikke Næring til sig, saavidt der kunde observeres,

han blev bleg og saa meget mat ud, men forresten mærkedes ingen

Hungersfænomener. Lægen bestemte sig dog til Tvangsfodring, da han

troede, at denne vilde bringe ham til at afstaa fra sit Forsæt. Det behøvedes

imidlertid ikke. Synet af Instrumenterne, især Mundtvingeren samt Forestilling

om, at hans Viljekraft i Længden ikke vilde strække til, gjorde ham

vaklende, og snart kunde han ikke modstaa Fristelsen af en Kop Melk,

som holdtes til hans Læber. Senere har han ikke gjort noget Forsøg

lignende Retning og har vist en fuldstændig normal Opførsel.

En 63 Aar gammel Fange i samme Tugthus, som indkom den 1 1 te September

1880 dømt for Mord, led ved Indkomsten af Diarrhoea og var ternmelig

forkommen, sløv og lidet meddelsom. Det blev snart nødvendigt at

indlægge ham paa Sygestuen. Der indfandt sig Uro og Søvnløshed, af og

til Angstanfald med Syner. Han ansaa sig forfulgt, talte om Straf og Helvede.

Der indfandt sig endvidere Forgiftningsfrygt og Næringsvægring. Han talte

kun hviskende. Hans Vilje var dog saa sløvet, at man ved bestemt Optræden

kunde tvinge ham til at synke smaa Kvanta af Melk med Vin og .2Eg uden

Anvendelse af mekaniske Fodringsredskaber. Diarrhoen standsede og der

indfandt sig treeg Afføring. Kræfterne sank dybt og Afmagringen var betydelig.

Hans Tale var pjattet og usammenhængende. Eftersom det lykkedes at

nære ham kraftigere og regelmæssigere, bedredes dog Tilstanden. Man fik

ham op af Sengen og ud i fri Luft. Han begyndte at spise selv, dog kun

paa Befaling. Uro i Sindet og Samvittighedsangst vedblev men i ringere

Grad. Hans Tilstand har siden Nytaar 1881 stadig om end langsomt gaaet

fremad. Han er fremdeles fjollet i sin Tale, men man har kunnet udskrive

ham af Sygestuen og lade ham opholde sig med de øvrige Fanger paa Arbeidssalen,

beskjæftiget med Drevplukning.

En anden Fange, 49 Aar gammel, der indkom i samme Anstalt 12te

April 1880, forekom Lægen allerede ved Indsættelsen ikke ganske normal,

sløv og fjollet i sin Tale, uden at der dog kunde paavises egentlige Vrangforestillinger

hos ham. Allerede under den Sag, der gik forud for hans

Domfældelse, var der opstaaet Tvivl om hans Tilregnelighed. Han blev

Anstalten nogle Gange straffet for løgnagtigt og bedragersk Forhold. I Mai

Mulled 1881 blev han urolig og søvnløs. Han hørte op at spise, fordi ban

ikke kunde synke, som han sagde. Han laa sløv og stille i Sengen med

Tæppet trukket op over Hovedet. Han forte -usammenhængende Tale. Ved

bestemt Tale lykkedes det om nogle Dage at faa ham til at synke Føden.

Han blev snart livligere, stod villig op af Sengen og klædte sig. Efterat han

var behandlet fra 21de Mai til 11 te Juni i Celle, kunde ban atter optage sit

Arbeide med Drevplukning paa Arbeidssalen, men synes fremdeles fjollet.

I Throndhj ems Tugthus indtraf i lste Halvaar 1880 et lettere Tilfælde

af Melankoli, som efter 8 Dages Behandling gik over i normal Tilstand

igjen uden senere at recidivere. Noget andet bestemt udtalt Tilfælde af mental


60 B. No. 3.

Sygdom kom i dette Tidsrum ikke under Behandling, hvorimod en Fange, som

under sit Ophold i Bergens Tugthus skulde have været sindssyg, var Gjenstand

for stadig Observation, da han til sine Tider forekom sine Omgivelser ikke at

være saa ganske normal. Da Lægen imidlertid ikke fandt noget særdeles

paafaldende hos ham, og da Angjældende forøvrigt var stilfærdig og arbeidsom,

fandt han det ikke nødvendigt at foreslaa nogen anden Forfoining, end at

man stadig havde sin Opmærksomhed henvendt paa ham.

I Aaret late Juli 1880 til 30te Juni 1881 forekom i sidstnævnte Anstalt

af Sindssygdomme et Tilfælde hos en Mandsfange, som maatte indlægges paa

Rotvold Sindssygeasyl, hvor han fremdeles henlaa den 30te Juni 1881.

Et Tilfælde af Melankoli indtraf ligeledes hos en Mandsfange, som i kort

Tid blev behandlet paa Sygestuen, men siden overgik til privat Forpleining,

da han efter Benaadning blev hjemsendt til sine Forældre. Endelig indtraf

hos en Kvindefange et lettere og kortvarigt Anfald af Melankoli, der dog

intet bemærkningsværdigt havde ved sig.

Lægen ved Throndhjems Tugthus oplyser, at intet af disse nævnte Sindssygetilfælde

stod i nogen Forbindelse med Opholdet i Strafanstalten, men havde

denne uvedkommende Aarsager.

Af Sygdomme udenfor de specielle nævnte har de hyppigst forekommende

Tilfælde været:

I Bodsfængslet: Katarrh, Diarrhoe, Dyspepsi og Cardialgi.

I Fællesstrafanstalterne : Katarrh og Bronkit, Cardialgi, Gastrit, Diarrhoe

og Dyspepsi.

Sundhedstilstanden forklares i de indkomne Beretninger at have været

god, ligesom de hygieniske Forhold har været tilfredsstillende. I Throndhjems

Tugthus var dog Sundhedstilstanden som Følge af en usædvanlig langvarig og

streng Vinter i 1880 til 1881 i Forbindelse med en kold og regnfuld Forsommer

mindre god. Især var katarrhalske og rheumatiske Affektioner foruden

Diarrhoea de hyppigste, medens man dog var forskaanet for Epidemier.

Angaaende Resultaterne af Fangernes Veining hidsættes følgende Oplysninger

for de forskjellige Strafanstalter for Tidsrummet iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

B o ds fæ ngale t. Inden de forskjellige Aldre har efternævnte Procentantal

Fanger vundet eller tabt eller havt uforandret Vægt :

Alder. Vundet i Vtegt. II Tabt i Vægt.

Uforandret

Vægt.

0/0 °/0

18-25 Aar 48,16 43,85 7,69

25--35 Aar 44,74 46,05 9,21

over 35 Aar 50,00 41,67 8,33

Akershus Str afanstalt. 297 Fanger veiedes og havde en Gjennemsnitswegt

af 67,097 kg. 121 Fanger o : 40,43 oh havde tiltaget i Vægt

(tilsammen 296,90 kg.), 121 o : 40 3/4 9é havde aftaget (tilsammen 299,00 kg.) .

medens 55 Fanger 3 : 18 112 ikke havde nogen Forandring i Vægten.

0/0


Tilkomne i

Fra forrige Aaret 1 Juli

Aar. 1880 til 30

Juni 1881.

M. K. M. K.

I Bodsfængslet . . 25

- Akershus Strafanstalt 2 19

- Christiania Tugthus. 1 9 5

Bergens Tugthus . 8

- Throndhjems Tugthus 15 5

3 1 I 76 10

B. No. 3. 61

Christiania Tug th u s. Af de vejede 277 Fanger (77 Mænd og 200

Kvinder) havde 136 (41 Mænd og 95 Kvinder) o : 49 96 tiltaget i Vægt med

tilsammen 352,66 kg., hvoraf de 99,62 kg. falder paa Mændene og de 253,04

kg. paa Kvinderne. Aftagende Vægt fandtes hos 116 Fanger (28 Mænd og

88 Kvinder) o : 42 96. Den samlede Vægtforringelse var 282,43 kg. fordelt

med 84,68 kg. paa Mændene og 197,75 kg. paa Kvinderne. 25 Fanger (8

Mænd og 17 Kvinder) : 9 6 viste ingen Forandring i Vægten.

B erg ens Tugthus. Af 160 Fanger, der veiedes, viste 87 Fanger eller

54,38 go sig at have tiltaget i Vægt, 55 Fanger eller 34,37 6 at have aftaget

og 18 Fanger eller 11,25 é at have beholdt den samme Vægt.

Thr on dhj ems Tugthus. Af de vejede 43 Fanger havde 37 Fanger

eller 86,05 96 tiltaget i Vægt med noget over 3,7 kg., 5 Fanger eller 11,63 9/0

aftaget i Vægt med 2,5 kg., medens 1 Fange eller 2,32 Š havde samme Vægt

som ved Optagelsen.

Til Oplysning om Sygeligheden hos Anstalternes Betjening i iste Halvaar 1880

og i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 meddeles efterfOlgende Oversigt:

Fra forrige

Aar.

Tilkomne i

iste Halvaar

1880.

25

21

10

8

15

79

iste Halvaar 1880.

Tilsammen.

Tilsammen.

24

19

10

8

5 15

ii I 76

Helbredede.

.1•11111•111.11•11111•11•MOMMIIMMI

M. K. M. K.

111110111•11.

Helbredede.

4

I Bedring. Døde.

I Bedring. Døde.

M. K.

9 21 1

2

Tilbageliggende

30te Juni

1880.

M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K.

I Bodsfængslet . . 5 5 3

- Akershus Strafanstalt 2 12 14 - 13

- Christiania Tugthus. 1 2 11 12 4 11 2

- Bergens Tugthus . . 3 4 - 4

Throndhj ems Tugthus 2 12 3 14 3 11 3

2 43 5 49 7 45 5 2

iste Juli 1880 til 30 te Juni 1881.

Tilbageliggende

ved Aarets

Udgang.

M. K. M. K.

De hyppigst forekommende Tilfælde hos Betjeningen var Katarrh, Bronkit,

Diarrhoe og Gastrit.


62 B. No. 3.

G. Arbeidsvirksomheden.

Arbeidsvirksomheden er i iste Halvaar 1880 og i Aaret 1880-81 bleven

drevet i det væsentlige paa samme Maade som tidligere.

Følgende Oversigt viser omtrentlig, hvor stor Del af Fangeantallet, procentvis

beregnet, har været beskjæftiget for offentlig Regning, for privat Regning

eller i Anstalternes egen Tjeneste samt hvor stor Del har været arbeidsudygtige

:

iste Halvaar 1880.

Beskjceftigede for offentlig

Bodsfængslet.

Regning 67,9

Akershus

Strafanstalt.

Olo

56,6

Do. for privat Regning 9,5 13,7

Do. i Anstalternes egen Tje-

neste 22,0 24,6

Arbeidsudygtige 0,6 5, 1

7

Aaret 1880-81.

Beskjeftigedefor offentlig

100,0 100,0

Regning 75,2 51,4

Do. for privat Regning . 4,7 16,4

Do. i Anstalternes egen Tje-

neste . 19,1 23,2

Arbeidsudygtige 1,0 9,0

100,0 100,0

Christiania

Tugthus.

slo

43,7

29,4

18,6

8,3

100,0

34,6

38,8

18,5

8,1

100,0

Bergens

Tugthus.

"10

78,3

0,6

12,6

8,5

100,0

78,9

1,3

10,3

9,5

100,0

Throndhjems

Tugthus.

I Gjennemsnit

for

samtlige

Strafanstalter.

010 010

62,4 61,8

18,1 14,2

14,6 18,5

4,9 5,5

100,0 100,0

53,3 58,7

24,7 17,2

17,4 17,7

4,6 6,4

100,0 100,0

Størstedelen af Fangerne have saaledes ligesom tidligere været beskjæftigede

for offentlig Regning.

De ved Anstalterne drevne Arbeidsgrene have i det væsentlige været de

samme som tidligere.

Det omtrentlige gjennemsnitlige Antal Fanger, der i Beretningsaarene

har været beskjæftiget ved hver af de væsentligste Arbeidsgrene vil sees af

fOlgende Sammenstilling :


iste Halvaar 1880.

Bodsfængslet.

B. No. 3.

Akershus

Strafanstalt.

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Throndhj

ems

Tugthus.

63

Tilsammen.

M. 1 K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. I K.

Snedkerarbeide 58 - a - lo - 40 - 39 - 189 -

Skomagerarb eide 16 - 20 - 5 - 10 - 15 - 66 -

Skrædderarbeide 10 - 16 - 2 - 1 - 5 - 34 -

Stenhuggerarbeide - - 39 - 17 - - - 15 - 71 -

Smede arbeide 11 - 32 - 4 - 3 - 8 - 58 -

Spinding, Vævning og dermed i

Forbindelse staaende Arbeider 28 - 24 - 10 86 - - 4 12 66 98

Kurvmager- og Stolmagerarbeide 18 - 6 - - - 7 - 8 - 39

Malerarbejde . . . . . . . 5 - 8 - - - 4 - 8 - 25 -

Bagning - - 10 - - - - - 6 - 16 -

Mattebinding og Drevplukning . • 16 - - - 8 2 - 5 - 31 8

Dreierarbeide 4 - 4 - - - 1 - 7 - 16 -

Bodkerarbeide - - 1 - - 4 - - - 5 -

Blikkenslagerarbeide 2 - 7 - - 2 - 4 - 15 -

Sadelmagerarbeide 2 5 - - - - - — 7 -

Vask - 3 - - 47 - - - 3 3 50

SOm og Strikning - - - - - 31 — 38 1 69

Klistring af Æsker .

Notbinding

Aaret 1880-81.

.. ... .. - - _ -

Snedkerarbei de 59 - 44 - 8 - 39 - 50 - 200 -

Skomagerarbeide . . 14 - 21 - 4 - 14 - 15 - 68 -

Skrredderarbeide

9 - 21 - 2 - 3 - 10 - 45 -

Stenhugger rbeide

- - 42 a - 13 - - - 1 - 56 -

Smedearbeide 11 - 35 - 3 - 6 - 6 - 61 -

Spinding, Vævning og dermed i

Forbindelse staaende Arbeider 24 - 22 - 8 62 - - 5 16 59 78

Kurvmager- og Stolmagerarbeide 13 - 5 " ''' - 6 '" 11 " 35 -

Malerarbejde 6 - 9 1 - 4 - 8 - 28 -

Bagning - - 10 - - - - 6 - 16 -

Mattebinding og Drevplukning . 30 - - 2 - 4 - 7 - 43 -

Dreierarb eide . . . . 6 - 5 - - - 2 - 8 - 21 -

Bodkerarbeide — 1 - - - 4 • 1 - 6

Blikkenslagerarbeide 1 - 6 - 3 - 3 - 13 -

Sadelmagerarbeide 2 - 4 - - - 1 - - - 7 -

Vask - - 3 - - 37 2 - 2 1 7 38

SOm og Strikning - - - - 73 2 — 40 2 113

Notbindinit


64 B. No. 3.

Forholdet mellem D ag e m e d Arb ei de eller virkelige Arbeidsdage og

Dage u den Ar beide - d. e. Helligdage, Sygedage, Dage, hvori Arbeidsfrihed

paa Grund af Sygelighed har været tilstaaet samt Dage i Strafcelle

uden Sysselsættelse - eller uproduktive Dage har været :

iste Halvaar 1880.

Bodsfængslet.

Akershus

Strafanstalt.

Christiania

Tugthus.

BergensI

Tugthus.

Thjr:mnsd-

Tugthus.

Samlet Antal Fangedage . 37763 50201 50805 18307 40672

Deraf: Dage med Arbeide 30732 40313 40576 13719 31673

- uden - 7031 9888 10229 4588 8999

Af 100 i Dage med Arbeide 81.38 80.30 79.87 74.94 77.87

Fangedage. Dage uden - 18.62 19.70 20.13 25.06 22.13

Aaret 1880-81.

Samlet Antal Fangedage 73180 105939 94675 39762 82898

Deraf:Dage med Arbeide 60554 86561 77426 29983 66136

- uden - 12626 19378 17249 9779 16762

Af 100 Dage med Arbeide . 82.75 81.71 81.78 75.41 79.78

Fangedage. Dage uden - 17.25 18.29 18.22 24.59 20.22

Som Middel til at opmuntre Fangerne til Flid og god Opførsel er ved

Fællesstrafanstalterne ligesom tidligere anvendt Tillægskost - enkelt og dobbelt.

I hvilken Udstrækning Tillægskost er uddelt vil sees af de nedenfor under

litr. H. meddelte Tabeller.

Man tillader sig at meddele en Opgave over Værdien af, hvad der i

Beretningsaarene er afhændet fra Anstalterne (med scerskist Angivelse af,

hvad der er leveret direkte fra disse, altsaa ikke gjennem Udsalgene) samt

af hvad der er udført for og leveret til Strafanstalternes eget Brug :

lste Halvaar

Afhændet fra Anstalterne

1 880.

Bodsfængslet.

Akershus

Strafanstalt.

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthns.

Throndhjems

Tugthus.

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

19899.76 24727,20 38420.39 22757.56 23039.34

deraf direkte fra Anstalter ie . . . . . 3240.25 6783.61 1 9360.55

Til Anstalternes eget Brug

Aaret 1880

Af hwndet fra . Anstalterne

• 1.

-

6580.64

7346.68 11343.48 8352.79 3029.40 6195.34

Tilsammen 27246.44 36070.68 46773.18 25786.96 29234.68

43123.99 102679.50 123116.33 55708.35 51042.76

deraf direkte fra Anstalter Le 5862.04 66506.13 74327.88 - 11902.47

Til Anstalternes eget Brug

13740.32 23787.49 17458.64 7016.69 16657.94

Tilsammen 56864.31 126466.99 140574.97 62725.04 67700.70


B. No. 3. 65

Til nærmere Oplysning over Værdien af Beholdningerne af Fabrikata ved

Beretningsaarenes Begyndelse og Slutning ved hver af Strafanstalterne hidsættes

folgende Oversigt :

1Værdien of Beholdningerne

af Fabrikata.

iste Januar

1880.

30te Juni

1880.

Kr. Kr.

Bodsfængslet . 12295.03 15506.92

Akershus Strafanstalt 49131.08 53512.67

Christiania Tugthus . 49010.19 62205.24

Bergens Tugthus 17406.06 24273.32

Throndhj ems Tugthus 15657.28 16598.49

Kr.

27246.41

15818.13

11428.31

Forøgelse

eller Formindskelse

i Beretningsaaret.

..111•1■

Kr.

+ 3211.89

+ 4381.59

+ 13195.05

+ 6867.26

-1- 941.21

10330.03

Værdien af Beholdningerne

af Fabrikata.

iste Juli

1880.

Kr.

15506.92

53512.67

62205.24

24273.32

16598.49

20513.44

30te Juni

1881.

Kr.

19028.10

40989.76

52352.65

28089.92

19816.31

7260.06

Forøgelse

eller Formindskelse

i Beretningsaaret.

Kr.

-I-- 3521.18

12522.91

-";-- 9852.59

• 3816.60

+ 3217.82

Endelig skal man tillade sig at meddele folgende Oversigt over Udbyttet

af Arbeidsvirksomhe den ved Strafanstalterne :

ste Halvaar 1 8 8 O.

Bruttoindtægterne have udgjort

Udgifterne til Materialier m. V. have an-

draget til .

Igj en

Tillægges eller fratrækkes Forøgelsen eller

Formindskelsen af Totalsummen af Beholdninger

af Fabrikata, Materialier m. V. 4- 487.69 d- 5241.97 + 8359.22 + 10384.21 + 2390.34

bliver den rene Indtægt of Fangernes

Arbeide

Aaret 1880-81.

Bruttoindtægterne have udgjort . .

Udgifterne til Materialier m. V. have an-

draget til .

Igjen

Tillægges eller fratrækkes Forøgelsen eller

Formindskelsen af To talsummen af Be-

holdninger af Fabrikata, Materialier m. V.

bliver den rene Indtægt af Fangernes

Bods- Akershus Christiania

fængslet. aSntsrtaafl-t Tugthus.

56864.31

33711.89

23152.42

+ 5036.90

Kr.

36070.68

25740.65

126166.99

59275.34

Kr.

46773.18

26259.74

140574.97

56477.95

84097.02

-2, 9851.16

Bergens

Tugthus.

Kr.

25786.96

18526.90

62725.04

27627.03

35098.01

-H 1749.61

Throndhjems

Tugthus.

Kr.

29234.68

13056.24

16178.44

11916.00 15572.00 28872.66 17644.27 18568.78

67191.65

13956.15

Arbeide . n

28189.32 53235.50 74245.86 33348.40

5

67700.70

27323.27

40377.43

7.18

40370.25


66 B. No 3.

Fordeles Arbeidsfortjenesten paa det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg

fremkommer folgende Resultat :

1ste Halvaar 1880.*)

I Gjennemsnitlig

dag

lig Fangebelæg.

Bodsfængslet 207.48

Akershus Strafanstalt 275.83

Christiania Tugthus 279.15

Bergens Tugthus 100.58

Throndhjems Tugthus 223.47

Samtlige Strafanstalter underet 1086.51

Aaret 1 8 8 0-8 1.

Bodsfængslet .. 200.49

Akershus Strafanstalt 290.24

Christiania Tugthus 259.38

Bergens Tugthus 108.94

Throndhjems Tugthus 227.12

Samtlige Strafanstalter underet 1086.17

Udbytte for hver Fange

aarlig. daglig.

Arbeidsdagene er beregnet at udgjOre : i iste Halvaar 1880 150 og i

1880-81 304.

Fordeles Arbeidsfortjenesten paa de virkelige Arbeidsdage, stiller Forholdet

sig saaledes

Pr. virkelig Arbeidsdag.

Iste Halvaar

1880.

1880-81.

Kr. Kr.

]lodsfængslet ....... 0.39 0.47

Akershus Strafanstalt 0.39 0.61

Christiania Tugthus 0.71 0.96

Bergens Tugthus 1.21 1.11

Throndhjems Tugthus 0.59 0.61

Samtlige Strafanstalter underet 0.59 0.72

Som det vil sees har Udbyttet af Arbeidsvirksomheden ved nogle af

Strafanstalterne været ikke ubetydeligt store i 18 80/81 end i iste Halvaar

1880. For Akershus Strafanstalts Vedkommende er den anfOrte betydelige

Stigen i Udbyttet imidlertid kun tilsyneladende, idet der i Opgaven for 18 80/81

er medtaget som Nettoudbytte af Arbeidsvirksomheden et Belob af Kr. 6235.17,

der vedkommer iste Halvaar 1880 og derfor rettelig skulde været tillagt

BelObene i 2den Rubrik ere beregnede efter det i Halvaaret virkelig medgaaede Bel0b.

Kr.

115.18

113.21

207.43

351.82

166.64

170.87

140.60

183.42

286.24

306.12

177.75

211.19

Kr.

0.32

0.31

0.57

0.96

0.46

0.47

0.39

0.50

0.78

0.84

0.49

0.58

pr.

Arbeidsdag.

Kr.

0.38

0.38

0.69

1.17

0.55

0.57

0.46

0.60

0.94

1.00

0.58

0.69


B. No. 3. 67

Nettoudbyttet for dette Aar. Tages Hensyn hertil bliver Udbyttet pr. Fange

ste Halvaar 1880 : aarlig Kr. 158.55, daglig Kr. 0.43, pr. Arbeidsdag

Kr. 0.53 og pr. virkelig Arbeidsdag Kr. 0.54, og for 18 80/si : aarlig Kr. 161.94,

daglig Kr. 0.44, pr. Arbeidsdag Kr. 0.53 og pr. virkelig Arbeidsdag Kr. 0.54.

Efter disse almindelige Oplysninger skal Departementet i Korthed tillade

sig at =Ore, hvad der i de indkomne Beretninger forovrigt er meddelt vedkommende

Arbeidsvirksomheden ved de enkelte Anstalter:

Bods faE ngs le t. Arbeidsdriften har i Beretningsaarene ligget betydeligt

nede. Klistring af Esker, der tidligere blev drevet i ikke liden Udstrækfling,

saavelsom Sækkesyning horte fuldstændig op, hvorfor man for at beskjæftige

Fangerne maatte lade dem i stor Udstrækning pille Drev og spikke

Tobakspinder og Trædyr in. m. samt forarbeide Raggesokker, der er et meget

afsætteligt Fabrikat, i storre Maalestok end sædvanligt. Da Gjed.eraggens

Karding og Spinding er et meget uheldigt Cellearbeide, indrettede man sig

saaledes, at enhver nykommen Fange, soin Lægen ikke udtrykkelig fritog

derfor, blev paa en særegen Celle, som han ikke beboede, anvist at bearbeide

et vist Kvantum Rag. Af Maskiner er anskaffet en Boremaskine og en

Lochmaskine, hvorhos der er arbeidet i Fængslet en Lochmaskine og en

Tvindemaskine.

Ved Ak e rs hus Str a fan stalt har Arbeidsvirksomheden været den

samme som tidligere. Af de forskjellige Arbeidsgrene er det hovedsagelig

Uldmanufakturet og Stensliberiet, der drives ved Hjælp af Maskiner, hvorhos

der ogsaa har været anvendt Dampkraft til Sveive- og Cirkelsag samt til

Dreierbcenkene og Viftemaskinen. De Arbeidsgrene, der har givet det bedste

Udbytte er Snedker- Dreier- og Skomagerarbeide. Mindst gunstigt stiller

Forholdet sig for Skrædderarbeidets og Stenhuggerarbeidets Vedkommende.

C hr isti an ia Tugthu s. Ved Mandsafdelingen er Arbeidskirksomheden

lidt efter lidt eftersom Mandsfangernes Antal aftog bleven betydelig indskrænket.

Arbeidet har ved denne Afdeling kun givet et daarligt Udbytte, idet de

indkomne Mandsfanger ikke forstaa noget Haandverk eller andet nyttigt

Arbeide og desuden kun have korte Straffetider. Ved Kvindeafdelingen,

hvor .Arbeidsvirksomheden har været drevet paa samme Maade som tidligere,

er der vævet og spundet ikke ubetydeligt for Byens KjObmænd, ligesom man

har havt en Mængde Som for Depotet. For dette sidste Arbeide er man

meget taknemmelig, skjondt Betalingen for samme er meget daarlig nemlig

2/3 af hvad Depotet betaler fri Folk. Af Maskiner er indkjobt en Vævstol,

der kostede Kr. 1377.00. Ligeledes er indkjobt endel Symaskiner istedetfor

nogle udslidte, der maatte kasseres og solgtes ved Auktion. En Stampemaskine,

som man ved Anstalten ikke længere havde Brug for, blev med

Departementets Samtykke solgt for en Pris af 100 Kroner.

5*


68 B. No. 3.

Angaaende Arbeidsvirksomheden bemærker Bestyreren endvidere følgende :

Paa Fangernes Flid og Arbeidslyst er sjelden eller aldrig Klage at høre.

Alting gaar med Lyst. Dette maa jo i Regelen ogsaa were saa. Dels vilde

en modsat Tingenes Orden ikke taales, dels vilde Tiden blive dræbende lang

og dels vilde Fangerne ikke opnaa de tarvelige Goder, som Tillægskosten

yder. Hertil kommer, at det i det mindste lader som om selv de, der ude

fOrer et ryggesløst og dovent Liv, have Lyst til at lære noget. Kvinderne

ville saaledes gjærne lære at sy, strikke, stryge og vaske og helst Arbeider,

hvormed er forbundet legemlig Anstrængelse, ligesom Mandsfangerne forskjellige

Haandværksarbeider. For disses Vedkommende er det imidlertid vanskeligt

i nogen større Udstrækning at oplære dem i Haandværksarbeider paa

Grund af de korte Straffetider, Mangel paa dygtige Haandwerkere soin Lærere

samt den Omstændighed, at Mængden af Fangerne ere over den Alder,

da de have let for at tage efter.

Bergens T ug t h u s. Paa Grund af de flaue Tider har man maattet

begynde med Arbeider, der ere mindre fordelagtige for Anstalten og af

mindre Betydning for Fangernes Fremtid. Der er saaledes bleven oparbeidet

meget Leget0i, Børstenbinderarbeide, forskjellige Slags Matter o. s. v. Det

indskrænkede Lagerrum er ogsaa Skyld i, at man maa sætte igang Arbeider,

der optage liden Plads. Snedkerarbeidet er det, der giver den største Indtægt,

men dette kan ikke drives i større Udstrækning, end man har Afsætning

for Fabrikaterne, og man har Folk, der han oplæres dertil. Ingen Maskiner

ere anskaffede. Bestyreren anfører, at Fangerne i det hele taget have

vist Flid og Interesse for sit Arbeide.

Thr ond hj ems Tugthus. Arbeidsvirksomheden har været omtrent den

samme som tidligere. De forskjellige Arbeidsbrancher ere saavidt muligt søgt

udviklede, idet man ligesom tidligere har taget tilbørligt Hensyn saavel til at

oplære Fangerne i Arbeider, der kunne antages at blive dem til Nytte efter

Løsladelsen, som til de Økonomiske Fordele, Virksomheden har kunnet bringe

Anstalten, Alt under Iagttagelse af i mindst mulig Udstrækning at optræde

konkurrerende med den fri Haandvcerker, i hvilken sidste Henseende kan

oplyses, at man har udført ikke ubetydeligt Arbeide for Militæretaten vwsentlig

bestaaende i Vask, Skrædder- og Skomagerarbeide. Alt Arbeide er udført

ved Haandkraft undtagen SOm, hvortil er benyttet 15 Symaskiner. Bestyreren

anfører, at Fangerne ialmindelighed have været flittige og lærvillige.

11. Forpleiningen.

Fangernes Bespisning foregaar udelukkende for Anstalternes egen Regning.

For Bergens Tugthus er der, som omhandlet i forrige Beretning, udfærdiget

et nyt Spisereglement, hvilket traadte i Kraft 1 ste Januar 1880. I de


B. No. 3. 69

gjceldende Spisereglementer er forovrigt ved Departementets Skrivelse af 7de

Marts 1880 for samtlige Strafanstalters Vedkommende foretaget den Forandring,

at der istedetfor 01, der er bleven fuldstændig afskaffet som Drik,

gives Melk.

Følgende Oversigt viser, hvad Bespisningen af Fangerne har kostet ved

de forskjellige Anstalter i iste Halvaar 1880 og 18 80/81. Herved er dog

ikke taget Hensyn til Lønninger til Kjøkkenbetjentene og Udgifter til Brændsel

og Inventarium og ei heller til de ved Salg af Affald m. V. af Spiseindretningerne

faldne Indtægter, der i Regnskaberne ere opførte under „Forskj

ellige Indtægter".

1 ste Halva ar 1880.

Bodsfængslet.

Akershus

Strafanstalt.

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Throndhjems

Tugthus.

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

De kontante Udgifter andrage til . 9982.46 16668.58 14291.25 7536.64 13134.26

Tillægges Værdien af Beholdningerne den

iste Januar 1880 . . 1692.32 1921.63 3888.00 628.47 2134.70

og fratrækkes Værdien af Beholdningerne

den 30te Juni 1880

Bliver den virkelige Udgift til Fangernes

11674.78

822.45

18590.21

1281.68

18179.25

2525.45

8165.11

450.68

15268.96

969.82

Bespisning 10852.33 17308.53 15653.80 7714.43 14299.11

Aaret 1880-81.

De kontante Udgifter andrage til . . 24159.30 39637.58 31334.77 16356.05 30126.45

Tillægges Værdien af Beholdningerne den

iste Juli 1880 822.45 1281.68 2525.45 450.68 969.82

og fratrækkes Værdien af Beholdningerne

den 30te Juni 1881 .

Bliver den virkelige Udgift til Fangernes

25281.75

953.67

40919.26

1851.98

33860.22

2018.00

16806.73

214.17

31096.27

1845.71

Bespisning 24328.08 39067.28 31842.22 16592.56 29240.56

Fordelt paa det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg har Udgifterne ved

Fangernes Bespisning i Aaret 1880-81 og i iste Halvaar 1880 sammenlignet

med de næst foregaaende 5 Aar stillet sig saaledes :


0, GO 00

,

GO . oo co (o

r-#

gE7Jitpi

0. GO ri CO 0

V. N CO

• •

6 06

o o GO 0, GO CI.

N N .

d, . GO 10 0, di 0

.CC C. 0 0, 0 00 to

C), d:( a; ,,,.;

eS di cc;

W N 0 0 N G.4 . G.,

CO 6, to ", d4 N vf,

CONGO COCOCOM

6 6 6 6 6 6 6

6 e;6 6 t-Z,

E.- to to

CO N N CO Cl N N

.0) CO CA 0 CA)

04 CA CO rf

0 4 cm to cn 4 4

to to to to 4 Cr) to

4 e; cc; 4

cr3 4 4 0, di d, 4

t;

• 6 6 6 6 6 6

to 0; CO di 06 C.:

t".. C10 C,

00) N CO G., G.,• 04

GO U., COd, O CO

. Cri CO 0 vf,

to t"... to N N 0 0

di CO G4 0

Csi vf; o6 4 6 cr;

vf, to CD CO

CO VD CO 0, CO CO CO

• 6 6 c; c; 6 6

•rif 00 CO CT, 0 N

C, vf, CO .0 Cf. CC)

06 6 Co a.; o6

. N C••• CO

Ct, CX) CO CO N C. CJD

4 c6 o6 • ei cf; 6

1C, /CD G., ,t4 ,}f

4 CI C 00 c>

"Zti C, ..,t4 CO di

6 6 6 6 © 6 c;

11101111M.

• CS;

N N r4

0,1 N N

If, c,O

c6 o6 CSL C-CS

• N Cf, N

0, CO

•rt4 CD N CO

• 6 6 6 6 c; c; c;

g 1.2 C

2 cc-8 U = 00 0)1

70 B. No. 3.

▪ 6


▪ •


B. No. 3. 71

Udgifterne til Fangernes Bespisning har som det vil sees i Beretningsaarene

været betydelig større ved Bergens Tugthus end ved de øvrige Anstalter,

hvilket maa antages at have sin Grund i, at Priserne paa endel af

de mest benyttede Fødemidler, navnlig Hestekjød og Brød, har været ikke

ubetydelig Were ved Bergens Tugthus end ved de andre Anstalter. Denne

Prisforskjel har vistnok ogsaa tidligere været tilstede, men dens Indflydelse

paa Bespisningens Kostende har først kunnet paavises, efterat Fangekosten

ved det ovenfor nævnte fra iste Januar 1880 udfærdigede nye Spisereglement

for Bergens Tugthus er bleven i det væsentlige overensstemmende ved samtlige

Fællesanstalter, idet Prisforskjellen tidligere for den største Del opveiedes ved,

at det da gjældende Spisereglement var billigere end de ved de andre Strafanstalter

gjældende. Ved Bodsfængslet og Christiania Tugthus har Udgifterne

til Fangernes Bespisning ligesom tidligere været endel mindre end ved de

øvrige Anstalter.

Antallet af Dage med ordinær Fangekost, af Dage med Sygekost samt af

Dage paa Vand og Brød i Beretningsaarene vil sees af følgende Opgave :

late Halvaar 1880.

Bodsfængslet.

Akershus

Strafanstalt.

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Throndhjems

Tugthus.

Samlet Antal Fangedage 37763 50201 50805 18307 40672

Deraf: Dage med ordinær Fangekost . 37576 49497 49781 17080 38216

- - Sygekost 124 685 978 1214 2446

- paa Vand og Brød . . 63 19 46 13 10

g, IDage med ordinær Fangekost 99.50 98.60 97.98 93.30 93.96

'4IJ

- Sygekost

t:

0

- paa Vand og Brød .

PT-i

Aaret 1880-81.

0.33

0.17

1.36

0.04

1.93

0.09

6.63

0.07

6.01

0.03

Samlet Antal Fangedage 73180 105939 94675 39762 82898

Deraf: Dage med ordinær Fangekost 72574 104056 93341 37654 78494

- - Sygekost 424 1765 1250 2082 4363

- paa Vand og Brød . .

c).)

b0 Dage med ordinær Fangekost .

rcl

- - Sygekost

182

99.17

0.58

- paa Vand og Brød . 0.25 0.11 0.09 0.06 0.05

Videre vil af nedenstaaende Oversigt sees, hvormange af det samlede

Antal Sygekostdage har været Dage med hel Sygekost, med halv Sygekost

eller paa Diæt:

118

98.22

1.67

84

98.59

1.32

26

04.70

5.24

41

94,69

5.26


72 B. No. 3.

iste Halvaar 1880.

late Halvaar 1 8 8 0.

Enkelt Portion Tillægskost

Dobbelt Portion Tillægskost

' c,) • Enkelt Portion Tillægskost . 1)/,

rd .,tp,r

ct4 tgi te, Dobbelt Portion Tillægskost 0/o

a; Tilsammen med Tillægskost tV,

zTo

g Uden Tilloogskost . . .

Aaret 1 8 8 0-8 1.

Enkelt Portion Tillægskost

Dobbelt Portion Tillægskost

4d3 Enkelt Portion Tillægskost . 1)/0

Dobbelt Portion Tillægskost

t tTs3 T i sammen med Tillægskost O/0

Uden Tillægskost "it)

Bodefængslet.

Akershus

Strafanstalt.

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Throndhjems

Tugthus.

Samlet Antal Dage med Sygekost 124 685 978 1214 2446

Deraf: Dage med hel Sygekost . 64 502 839 983 1793

- halv 13 28 152 510

Diæt 60 170 111 79 143

c'3 LDage med hel Sygekost . 0.17 1.00 1.65 5.37 4.41

- halv 0.02 0.06 0.83 1.25

cS

P=.1

è - - Diæt .

Aaret 1880-81.

0.16 0.34 0.22 0.43 0.35

Samlet Antal Dage med Sygekost 424 1765 1250 2082 4363

Deraf: Dage med hel Sygekost 211" 1173 971 1231 2957

- - halv 25 270 56 668 1050

- Divot 188 322 223 183 356

to Dage med hel Sygekost

d

4-4 to

- halv

0.29

0.03

Diæt 0.26 0.30 0.23 0.46 0.43

Endelig meddeles en Opgave over hvormange Tillægskostportioner - enkelte

og dobbelte - der er uddelt ved hver af Strafanstalterne i Beretningsaarene

med Tilfoiende af hvor stor Procent af det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg

har erholdt saadan Tillægskost :

Bodefamgslet,

1.11

0.26

Akershus

Strafanstalt.

1.03

0.06

Christianie

Tugthus.

3.10

1.68

Bergens

Tugthus.

3.57

1.26

Throndhjems

Tugthus.

11415 15987 14430 3256 10152

6023 25177 27091 12058 24705

30.23 31.85 28.40 17.79 24.96

16.00 50.15 53.32 65.87 60.74

46.23 82.00 81.72 83.66 85.70

53.77 18.00 18.28 16.34 14.30

19229 16068 23113 6431 22483

15878 74146 61070 27178 48325

26.28 15.17 24.41 16.17 27.12

21.70 69.99 64.50 68.35 58.30

47.98 85.16 88.91 84.52 85.42

52.02 14.84 11.09 15.48 14.58


B. No. 1 73

I. Bygningerne.

Ved Bodsfængslet er der efter Direktørens Beretninger af Arbeider vedkommende

Fængslets Bygninger i Beretningsaarene foruden den almindelige

Vedligeholdelse i det væsentlige udført følgende :

Af Cellerne ere i Lobet af iste Halvaar 1880 og 1880— 81 31 blevue

cementerede helt op til Loftet og oliemalede. Da en af Straalemurene i

nordre FlOi pludselig faldt overende, medens en Fange trak frisk Luft i

Fangegaarden, blev samtlige Straalemure undersøgte og endel af dem nedrevne

og paany opmurede. Kvistværelserne i Præsteboligen blev ombyggede

og udvidede. Gasledningen udenfor Fængselsbygningerne blev opgravet og

renset, hvoraf Følgen var, at man i Cellerne kunde vende tilbage til de

gamle 3 Fods Brændere, medens man lidt efter lidt paa Grund af manglende

Tryk havde maattet anskaffe 4 og 5 Fods Brændere.

Ved Akershus Strafanstalt er der med Departementets Samtykke paa

den ledige Tomt mellem det militære Brødbageri og Kornmagazinbygningen

opført en ny Bygning, der benyttes til Oplagssted for Kul og Ved, til Kontor

for Verksmesteren og Underinspektøren samt til Lagerrum for forskjellige

Materialien Forøvrigt er der kun udført de sædvanlige Reparationer paa

Anstaltens Bygninger. Ved Christiania Tugthus er der ikke udført noget

større Byggearbeide, blot de sædvanlige Reparationer.

Ved Bergens Tugthus er Indredelsen af det i forrige Beretning omhandlede

Smedieværksted fuldført i Begyndelsen af iste Halvaar 1880 og Smedien

strax tagen i Brug. Der er forøvrigt kun foretaget de nødvendige Udbed

og Reparationer paa Anstaltens Bygninger.

-ringer

Med Hensyn til Anstaltens Bygninger bemærker Overinspektøren, at de

i det hele taget ere gode, naar undtages den saakaldte Gamlebod, der er

daarlig. Den antages imidlertid at kunne benyttes endnu i nogle Aar.

Ved Throndhj ems Tugthus er i Beretningsaarene ikke udført noget nyt

Byggearbeide, hvorimod der er fortsat med Udbedringer og endel Forandringer

i de ældre Lokaler. Saaledes er Skrædderværkstedet og et Lokale i

den tidligere Kvindeafdeling udvidet ved Till æggelse af de tilstødende Gange

ligesom 2de Rum i Kvindeafdelingen udbedrede og forstærkede, saa de ere

blevne brugbare som Sovelokaler for Mandsfanger. Plankegj ærderne omkring

en større Del af Baggaarden ere grundig istandsatte. Økonomiets Bindingsværks

Udhus saavelsom en større Lagerbod, hvis Tømmer fandtes raaddent,

blev nedrevet og igjen opbygget. Foruden dis se større Arb eider ere sædvanlige

mindre Vedligeholdelsesarbeider udførte, hvoraf kan nævnes Reparation

af de fleste Tage samt Maling af endel Bygninger. Til Anstaltens Kirke

er der anskaffet et Orgel, hvortil der af Storthinget i 1879 extraordinært

blev bevilget et Bel0b af 1600 Kroner.


74 B. No. 3.

Med Hensyn til Bygningernes Tilstand bemærker forøvrigt Overinspektøren,

at Bygningerne ved de i Beretningsaarene udførte Arbeider ere i betydelig

Mon udbedrede, saa deres Tilstand maa siges at være god, men der

staar endnu ved Beretningsaarets Udløb adskillige nødvendige Arbeider tilbage.

ved Strafanstalterne.

K. Indtægter og Udgifter

I 1 ste H al vaar 1880 har Indtægterne og Udgifterne efter de til

Departementet indkomne Extrakter været:

Bods- Akershus

fængslet. aSntsrtaail-t .

4.-...

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Thrond-

Thujgembus s. Tilsammen

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

Samlet Udgift 68295.79 93572.81 92776.04 47056.07 65754.36 367455.07

Indtægter af Arbeidsdriften . 27246.44 36070.68 46773.18 25786.96 29234.68 165111.94

Forskjellige Indtægter . . . 1) 2085.69 4500.81 1550.32 595.58 1628.14 10360.54

Tilskud af Statskassen . . 38963.66 53001.32 14452.54 20673.53 34891.54 191982.59

Lønninger

De samlede Udgifter fordele sig saaledes paa de enkelte Konti:

Fangernes Bespisning .

Fangernes Beklædning .

Belysning

Brændsel

Renholdelse .

Sygeudgifter

Understøttelse til udgaaende

Fanger . .

Inventarium

Bygningernes Vedligeholdelse

Skatter og Afgifter . .

Skrivematerialier og Protokoller

Forskjellige Udgifter . . .

Materialier m. V. til Arbeids-

driften

Extraordinære Udgifter .

Tilsammen

Bodsfmngslet.

Akershus

SStraf- .

anstalt

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Thrond-

Tuhigetni huss.

.

Tilsammen.

4.---.,

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

26399.13 33029.41 34425.34 15605.80 22523.97 131983.65

9982.46 16668.58 14291.25 7536.64 13131.26 61613.19

2616.60 3939.90 2755.55 652.47 1657.83 11622.35

2811.61 1908.95 2701.08 433.59 2016.75 9871.98

1055.70 3495.00 4704.82 1167.25 3415.50 13838.27

674.91 745.00 2250.70 720.36 1739.73 6130.70

265.32 4)797.21 549.80 201.43 778.63 2592.39

3711.22 1595.60 2248.16 593.78 . 2512.40 10661.16

929.71 783.98 1026.04 230.57 479.26 3419.56

2368.99 3485.20 936.85 766.51 847.89 8405.41

- - - 100.00 1224.16 1324.16

194.63 183.35 294.02 138.23 291.65 1101.88

2)1467.38 1199.98 332.69 382.54 476.09 3858.68

3)15818.13 925740.65 926259.74 18526.90 13056.24 99401.66

- - - - 1600.00 1600.00

68295.79 93572.81 92776.04 47056.07 65754.36 367455.07

1) Herunder indbefattet Indtægter af Aageberglokken Kr. 730.95.

2) Herunder indbefattet Udgifterne ved Driften af Aageberglokken Kr. 819.74.

3) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i lete Halvaar 1880 Kr. 1320.95.

4) I Belobet er indbefattet betalt Gjæld fra 1879 Kr. 280.47. De virkelige Sygeudgifter blive saaledes

Kr. 516.74.

5) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i lete Halvaar 1880 Kr. 880.64.

6) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i iste Halvaa,r 1880 Kr. 1320.95.


B. No 3. 75

I 1 8 8 0-8 1 har Indtægterne og Udgifterne efter Statsregnskabet været:

Budsfængslet.

Akers

aSntsrtaafhus it .

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Throndhjems

ilsammen. Tilsammen.

T

Tugt s.

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

Samlet Udgift 148876.72 206900.59 201901.48 88211.56 137129.64 783019.99

Indtægter af Arbeidsdriften . 56864.31 126466.99 140574.97 62725.04 67700.70 454332.01

Forskjellige Indtægter . . 1)5557.50 9933.49 4917.99 1547.72 2385.79 24342.49

Tilskud af Statskassen . . . 86454.91 70500.11 56408.52 23938.80 67043.15 304315.49

De samlede Udgifter fordele sig saaledes paa de enkelte Konti:

Bodsfængslet.

Akershus

aSntsrtt aal .

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Thrond-

Tluijgetmhu. ss

Tilsammen.

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

Lønninger 53763.43 71527.30 65822.83 31651.19 18546.73 271311.48

Fangernes Bespisning . . . 24459.30 4)39388.38 31334.77 16356.05 30126.45 141664.95

Fangernes Beklædning . . . 4946.04 8760.52 4969.14 2488.01 4472.25 25635.96

Belysning 5917.15 4493.06 5803.38 883.55 3861.98 20962.12

Brændsel 6304.75 6060.00 13440.04 1568.66 4877.60 32251.05

Renholdelse . 1322.25 2650.87 4015.16 1621.41 3098.60 12708.29

Sygeudgifter 662.65 2366.94 2333.92 403.07 1339.13 7105.71

Undeistøttelse til udgaaende

Fanger . . . . . 7114.60 3207.86 4248.59 1381.61 4408,41 20361.07

Inventarium 2077.17 2940.45 2108.87 900.11 1928.84 9955.44

Bygningernes Vedligeholdelse 4471.06 3934 96 4010.56 1799.86 3998.59 18245.03

Skatter og Afgifter . . . . 660.93 440.16 5623.72 901.44 1289.94 8916.19

Skrivematerialier og Protokoller 576.95 493.57 399.33 195.61 556.42 2221.91

Forskjellige Udgifter . . . . 2)2888.55 1361.18 1283.22 433.93 1298.43 7265.31

Materialier m. V. til Arbeids-

driften ...... . . 3)33711.89 5)59275.34 6)56477.95 27627.03 27323,27 204415.48

Tilsammen 148876.72 206900.59 201901.48 88211.56 137129.61 783019.99

I) Herunder indbefattet Indtægter af Aagebergløkken Kr. 2224.80.

2) Herunder indbefattet Udgifterne ved Driften af Aagebergløkken Kr. 1275.78.

3) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i 1880-81 Kr. 2774.03.

4) I BelObet er ikke indbefattet Gjæld ved Regnskabsaarets Udgang Kr. 249.20. Lægges disse til bliver

Bespisningsudgifterne i 1880-81 Kr. 39637.58.

5) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i 1880-81 Kr. 1849.35.

6) Herunder indbefattet Udgifterne ved Fællesudsalget i 1880-81 Kr. 2774.03.


76 B. Not 3.

Tages Hensyn til den i Bestyrernes Indberetninger opgivne Værdi af vedkommende

Beholdninger saavelsom Gjoeld ved Beretningsaarenes Begyndelse

og Slutning har den virkelige Udgift paa nedenstaaende Konti været følgende :

Lønninger . . .

1 8 8 0 .

Bodsfmngslet.

Akershus

anstalt.

Stra

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Thrond-

Tugthus.

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

26407.59 32935.41 34697.16 15605.80 22523.97

10852.33 17308.53 15653.80 7714.43 14299.14

2616.60 3939.90 2932.77 652.47 1657.83

2813.96 1876.97 2731.02 393.59 2019.95

. . . 3314.90 3111.30 6339.98 1289.80 2605.50

633.59 740.65 2232.18 728.36 1778.83

265.32 516.74 549.80 201.43 778,63

Understøttelse til udgaaen le Fanger . . 3711.22 1595.60 2238.07 593.78 2154.65

929.71 783.98 1026.04 230.57 479.26

Bygningernes Vedligeholdelse

. . . . . 2237.55 3485.20 961.20 766.51 821.01

- - - 100.00 1224.16

Skrivernaterialier og Proto coller . . . . 218.23 170.95 294.02 138.23 291.65

Lønninger

Aaret 1880

Fangernes Bespisning

Fangernes Beklædning

Belysning

Brændsel . .

Renholdelse

Sygeudgifter

-8 1.

1739.88 1199.98 332.69 382.54 476.09

Tilsammen 55740.88 67665.21 69988.73 28797.51 51110.70

... 53765.91 71527.30 65937.78 31651.19 48546.73

24328.08 39067.28 31842.22 16592.56 29250.56

4946.04 8760.52 4821.96 2488.01 4472.25

. . . 5927.34 4493.06 5797.69 923.55 3871.03

6707.10 4041.00 13166.86 2271.81 5320.35

. 1326.09 2667.87 4024.82 1621.41 4004.41

662.65 2366.94 2333.92 403.07 1339.13

Understøttelse til udgaaen Le Fanger . 7114,60 3207.86 4297.32 1251.30 4576.31

Inventarium

iste Halvaar

Fangernes Bespisning

Fangernes Beklædning

Belysning

Brændsel .

Renholdelse

Sygeudgifter .

Inventarium

Skatter og Afgifter .

Forskjellige Udgifter

2077.17 2940.45 2108.87 900.11 1928.84

Bygningernes Vedligeholde [se. . . . . 4193.77 3934.96 4066.71 1799.86 4025.44

Skatter og Afgifter

. • . • *660.93 440.16 5623.72 901.44 1289.94

Skrivematerialier og Proto coller . . . . 598.24 506.77 399.33 195.64 556.42

Forskjellige Udgifter

2888.55 1361.18 1283.22 433.93 1298.43

Tilsammen 115196.47 145315.35 145704.42 61433.88 110479.84


B. No. 3. 77

Fordeles disse Udgifter paa det gjennemsnitlige daglige Fangebelæg, vil

det sees, at den virkelige Udgift pr. Fange paa hver af de nævnte Konti i

Beretningsaarene har udgjort :

Lønninger

iste Halvaar

Fangernes Bespisning .

Fangernes Beklædning

Belysning

Brændsel

Renholdelse

Sygeudgifter.

1 8 8 O.

Bodsfængslet.

Akershus

Strafanstalt.

Christiania

Tugthus.

Bergens

Tugthus.

Throndhjems

Tugthus.

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

127.28 119.40 124.30 155.16 100.79

. . . . . 52.31 62.75 56.08 76.70 63.99

12.61 14.28 10.51 6.49 7.42

13.56 6.81 9.78 3.91 9.04

15.98 11.28 22.71 12.82 11.66

3.05 2.69 8.00 7.24 7.96

1.28 1.87 1.97 2.00 3.48

Understøttelse til udgaaen .e Fanger . 17.89 5.78 8.02 5.90 9.64

Inventarium

4.48 2.84 3.67 2.29 2.14

Bygningernes Vedligeholde Ise . . . • 10.78 12.64 3.44 7.62 3.67

Skatter og Afgifter

Skrivematerialier og Proto

Forskjellige Udgifter

Lønninger

1 8 8 0-8 1

Fangernes Bespisning

Fangernes Beklædning

Belysning

Brændsel

Renholdelse

Sygeudgifter

Understøttelse til udgaaen

Inventarium

- - - 1.00 5.48

oller . . . 1.05 0.62 1.05 1.38 1.31

8.39 4.35 1.19 3.80 2.13

Tilsammen 268.66 245.31 250.72 286.31 228.71

268.17 246.44 254.21 290.54 213.75

121.34 134.60 122.76 152.31 128.79

24.67 30.18 18.59 22.84 19.69

29.56 15.48 22.35 8.48 17.04

33.45 13.92 50.76 20.85 23.43

6.61 9.19 15.52 14.88 17.63

3.31 8.16 9.00 3.70 5.90

e Fanger • 35.49 11.05 16.'57 11.49 20.15

10.36 10.13 8.13 8.26 8.49

Bygningernes Vedligeholde Ise 20.92 13.56 15.68 16.52 17.72

Skatter og Afgifter

3.30 1.52 21.68 8.27 5.68

Skrivematerialier og Proto .oller . . . 2.98 1.75 1.54 1.80 2.45

Forskjellige Udgifter .

• . • • • 14.41 4.69 4.95 3.98 5.72

"

Tilsammen 574.57 500.67 561.74 563.92 486.44

Den samlede virkelige Udgift pr. Fange har saaledes, naar bortsees fra

extraordinære Udgifter, som det paa Grund af deres Tilfældighed ikke ansees

hensigtsmæssigt at medtage i Beregningen, været


78 B. No. 3.

lste Halvaar 1880 1880-81 I 1879 var Udgiften

pr. Fange

aarlig 1) daglig aarlig daglig. aarlig daglig

Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

ved Bodsfængslet 538.79 1.48 574.57 1.57 584.98 1.60

Akershus Strafanstalt . 491.97 1.35 500.67 1.37 485.51 1.33

Christiania Tugthus . 502.82 1.38 561.74 1.54 536.30 1.47

Bergens Tugthus . . . 574.19 1.57 563.92 1.54 598.11 1.64

Throndhjems Tugthus .

samtlige disse Strafan-

stalter underet . .

458.68

504.46

1.26

1.38

486.44

532.26

1.33

1.46

462.25

521.61

Hvor stor Del af den nævnte samlede Udgift er dækket ved Udbytte af

Arbeidsdriften og ved forskjellige Indtægter og hvor stor Del ved Tilskud af

Statskassen vil sees af folgende Opgave

ved Udbytte

af Arbeidsdriften.

aarlig pr. Fange daglig pr. Fange

ved forskjellige

Indtægter.

ved Tilskud

af Statskassen.

ved Udbytte

af Arbeidsdriften.

ved forskjellige

Indtægter.

1.27

1.43

ved Tilskud

af Statskassen.

iste Halvaar 1880 1) Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr.

ved Bodsfængslet 115.18 20.16 403.45 0.32 0.06 1.10

- Akershus Strafanstalt . 113.21 32.73 346.03 0.31 0.09 0.95

- Christiania Tugthns . 207.43 10.13 284.26 0.57 0.03 0.78

- Bergens Tugthus . . . 351.82 11.87 210.50 0.96 0.03 0.58

Throndhjems Tugthus. 166.64 14.62 277.42 0.46 0.04 0.76

- samtlige disse Strafan-

stalter underet . 170.87 19.13 314.46 0.47 0.05 0.86

1 8 8 0-8 1

ved Bodsfængslet 140.60 27.72 406.25 0.39 0.07 1.11

- Akershus Strafanstalt. 183.42 34.22 283.03 0.50 0,09 0.78

- Christiania Tugthus . 286.24 18.96 256.54 0.78 0.05 0.71

- Bergens Tugthus . . 306.12 14.21 243.59 0.84 0.04 0.66

- Throndhjems Tugthus. 177.75 10.50 298.19 0.49 0.03 0.81

- samtlige disse Strafan-

stalter underet . . . 211.19 22.41 298.66 0.58 0.06 0.82

I 1 8 7 9 var Forholdet følgende :

ved Bodsfængslet 152.09 26.43 406.46 0.42 0.07 1.11

- Akershus Strafanstalt. 174.41 35.55 275.55 0.48 0.10 0.75

- Christiania Tugthus . 238.59 16.58 281.13 0.65 0.05 0.77

- Bergens Tugthus . . 402.78 19.40 175.93 1.10 0.06 0.48

- Throndhjems Tugthus 187.96 8.79 265.50 0.51 0.03 0.73

- samtlige disse Strafan-

stalter underet . 210.56 21.95 289.10 0.58 0.06 0.79

Belszibene ere beregnede efter det i lialvaaret virkelig medgaaede Belob.


B. No. 3. 79

L. Fængselsselskaber.

De i forrige Beretning omhandlede Fængselsselskaber har fortsat sin

Virksomhed i lste Halvaar 1880 og 1880-81.

Overensstemmende med Kongelig Proposition bevilgedes der ogsaa, af

Storthinget i 1880 for Budgetterminen 1880-81 som Bidrag til Foreninger

for løsladte Strafarbeidsfanger — at fordele efter nærmere Bestemmelse af

Justits-Departementet — 2400 Kroner, hvilket Belob af Departementet fordeltes

saaledes :

Til „Foreningen til Forsorg for de fra Christiania Strafarbeidsanstalter

løsladte Forbrydere" . . Kr. 1600

Bergens Fængselsselskab . - 300

Trondhjems Do. - 500

Tilsammen Kr. 2400


Tabeller.


00

ce kr,

C,

C.C> o

PI

t,4

. kf,

N

. u., r— 0 .rt,

C.0

ri G4 N rI N 0

r.

kr,

0

kf,

0 Cf, Ce, N kt, kf,

r.1

N

utoa: Jaw) owespui

C0 "rti ,ti "i4 t." N

1,4

c 00 GO

kf,

oxpuu r-4 N

•Jelrulsuvye.ns

•sn -tioilSs vaa

ce

te

•auqoakluva

u,

kr,

rti

'110 111UIV SILL

CO CO

CO

r-I

kr,

rti

N CO

'Pile 1 S 1 pu eua r}4 Cf, c œ N

0 N C9

kt,

If, CO

.41 CI,

•apoptevuog

CO 0,

•Jonelstreyeals

expuv

N N

N

'51

•srupagS

•wakianpun.

*x_

*x

*x

JAI

'9130(1

CO N 0 0, C‘,

C,

N

N

'11 01IIIIIV SILL

N

•14kf, N

CA N Cc, ...di 00

0 CI, t". N U,

C. 00 CZ, C, r-4

CO C>

CO

tc

C> kt,

tr CO CO 0 0,

C, 00 0 N

ri N N ri N

II B. No. 3.


E-1

P;4

G,

, 00 00 0 CS,

C, , CC 0

• G,1 ri

GO Cs, G,

rt C/0 . 00

N

'um(' Joljo olvespuI

'aeltelstrujrxls

o.iptre

.sutioBSs

•ouctaxBred

.4.1.0.1.14101101O

0 CO 0 G,

CO CS, . 00

•uoinuresm

'11131

CO

G\1 00

• 00

▪ N

•"P Te alS 1P ul o, 11 a N

0 U., CO CO

•OpOpU ti 0 a

, t1

OapTIV

rt,

•s Tit to s

•01120Aplifl

I

1011.111MMIM.1.1.1.11.1.

• r-i

00 G9

•TIOUTTLIV SITS,

00

GA

00 N G,

G•1

`,Cti

r.4

CV

MM.

11.10111.1.11.1M

. 11,

N N

00

. )1,

r,

0,1 *.■

B. No. 3.


IV B. No. 3.

Tabel II a. Opgave, der viser, for hvilke Forbrydelser

1880 have hensiddet i Rigets

Forbrydelser.

Forbrydelse med Hensyn til Religion

og Sædelighed

Forbrydelse mod. d.en. offentlige Myndighed

. . . . ...... .

Eftergjørelse eller Forfalskning af offentlige

Dokumenter, Mynter, Pengesedler

m. -v.

Mened

Mord

Drab

Fostermord, Barnefødsel i Dølgsmaal,

Fosterfordrivelse samt Delagtighed

deri

Fornærmelse paa Legeme eller Helbred

Krænkelse af Andres Frihed .

Ærekrænkelse

Voldtægt

• Blodskam

Omgjængelse mod Naturen .

151 Leiermaalsforseelse . .

• Ulovligt Samlevnet . .

• Forførelse og Rufferi . . .

Andre Løsagtighedsforseelser .

Tyvsforbrydelse

ROveri

Ulovlig Omgang med Hittegods .

Bedrageri og anden Svig

Falsk

Urigtig Forklaring for Retten . . .

Ulovlig Brug af hvad andre eie eller

besidde

Mordbrand . . . .

Anden Ildspaasættelse

Beskadigelse af Eiendom eller Gods

Forbrydelse i Embedsførelse . . .

Forbrydelse i Ombud eller Bestilling

Forbrydelse mod Søfartsloven . .

Andre Forbrydelser

3

3

2

3

139

5

6

23

2

2

1

A. Hensiddende ved Begyndelsen af Aaret 1880.

K. M. K.

C.)

M. K.

Tilsammen 191 275 82 195

1

1

1

3

1

1

1

3

1

5

61

1

10

1

83

18

3

72

M.

g

c

1

1

2

2

2

2

1

81

2

1

2

2

1

100

K. I M.

5

8

9

11

2

112

2

4

6

E-4

K. M.

2

44

Tilsammen.

K. ) Ialt.

3 3

9 2 11

6 6

20 12 32

25 1 26

1 127 128

8 - 8

1 1

12 12

21 2 23

5 5

21 21

3 3 6

1 1 2

604 81 685

17 17

14 1 15

33 2 35

17 2 19

6 6

2

1

161 60 809 255 1064


B. No. 3.

de Personer, der i Halvaaret iste Januar til 30te Juni

Strafarbeidsanstalter, ere straffældte.

- - -----

B. Indsatte efter Dom i Halvaaret iste Januar til Me Juni 1880.

4.;

,

.

512 7_,I, .

a "2 tz

.,'....--ti. .

O

. rg cd

1-A

cn t;)

.

g4,-4 z 17: z

P-n

4

,; -4

,.,

ill ri3

.

a> ,0

i•-+ to

EW • .. Ee

- .'

FC:$ 4a

, to

8 n

H

Tilsammen.

Ialt.

M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ialt. M. K. Tils.

- - - - - - _ - - - - -

1 - 1 - - - - - - - 2 - 2 5 - 5

1 - - - - - - - 1 - 2 - 2 11 2 13

- - - - - 1 - - - - - 1 1 6 1 7

- - 1 - - 1 - - - 2 - 2 22 12 34

- - - - - - _ - - - - - 25 1 26

- - - - 15 - - - 2 - 17 17 1 144 145

2 - - - - - 1 - 2 - 5 - 5 13 - 13

- - - - - - - - - - - - 1 - 1

- - - - - - _ - - - - - - - -

- - - - - - - - - - - - - 12 - 12

1 - 2 - 2 - - 5 - 8 2 10 29 4 33

i - - - - - - - - - i - 1 6 - 6

- - - - - - - - - 1 - 1 1 - 1 1

- - - - - 3 - - 2 - 5 5 - 26 26

1 - 1 - - 1 - - - - 2 1 3 5 4 9

- - 1 - - 2 - - - - 1 2 3 2 3 5

- - - - - 1 - - 1 - 1 1 2 1 1 2

78 - 23 - 25 '23 19 39 3 184 26 210 788 107 895

1 - - - - - - 2 - 3 - 3 20 - 20

- - - - - - - - - - - - - - - -

7 - 4 - 4 - - - 2 - 17 - 17 31 1 32

10 - 1 - 4 2 1 - 5 - 21 2 23 54 4 58

- - - - - - - - - - - - - - - -

- - - - - - - . - - - - - - - -

- - - - - - 2 _ - - 2 - 2 19 2 21

- - - - - - - - - - - - 6 - 6

_

_

... - - i - - - - - 1 - 1 3 - 3

1 _ 1

- - - - -

_ _

103 - 34 - 34 50 24 - 57 8 252 58 310 10131 313 1374

V


• 2

VI B. No. 3.

Tabel II b. Opgave, der viser for hvilke Forbrydelser

1881 have hensiddet i Rigets

Forbrydelser.

Forbrydelse med Hensyn til Religion

og Sædelighed

Forbrydelse mod den offentlige Myndighed

Eftergjørelse eller Forfalskning af offentlige

Dokumenter, Mynter, Pengesedler

m v

Mened

Mord

Drab

Fostermord, Barnefødsel i Dølgsmaal,

Fosterfordrivelse samt Delagtighed

deri

Fornærmelse paa Legeme eller Helbred

Ærekrænkelse

Voldtægt

rinBlodskam • • ...


Omgjmngelse mod Naturen.

rg Go

tv—( Hor

5)

Leienn.aalsforseelse

Ulovligt Samlevnet

• Forførelse og Rufferi

Andre Løsagtighedsforseelser.

Tyvsforbrydelse

ItOveri

Ulovlig Omgang med Hittegods .

Bedrageri og anden Svig

Falsk

Urigtig Forklaring for Retten . .

Ulovlig Brug af hvad andre eie eller

besidde

Mordbrand

Auden Ildspaasættelse

Beskadigelse af Eiendom eller Gods

Forbrydelse i Embedsførelse . . .

Forbrydelse i Ombud eller Bestilling .

Forbrydelse mod SOfartsloven . .

Andre Forbrydelser

2 1

A. Hensiddende lete Juli 1880.

M. K. I M. K. M. K. I M. K. M. K. I M. K. Ialt.

5

1

3

140

5

7

21

-42

g2,,D

•-0)

0

5 - -

1

13

14 1

2 1

3

8 1

1

1 2

1

201 - 69

5 1

4 4

1

4

16

1

4 E-1

Ç.)

10

88

3

7'47

c

1

1

3

2

81 80

2

2

-71-1

t

E-1

• •

E .

Tilsammen.

5

1 12

3

52 21

7 25

1 43 1

3 10

5 8

142 26

1

1

1

1169 615

4 17

5 21

7 35

12

1

131

4

13

4

33

26

132

10

8

30

8t 8

2

3

90

2

3

5

7

5

1

705

17

23

38

18 2 20

5 5

Tilsammen 107 278 202 100 170 59 831 261 1092


B. No. 3. VII

de Personer der i Aaret fra Iste Juli 1880 til 30th Juni

Strafarbeidsanstalter ere straffeeldte.

...:

o

r-• .

to

g

4

ri;)

o

P:1

B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

.

r':',.1 •

i,2 74a

r8 c'i -+;,'

' re, g

.. d •

cl ;'

:Z. rg

r,i4 ti'D

-. 0

;.

,n u;

g

0,4

bD +a

. to

f:`4 E.9

o .;

,4 A

rt -..

PI to

on

E-4

Tilsammen.

Ialt.

M. K. . . K. 1 M. K. . K. M. K. Ialt. M. K. Tils.

I

- 2 - - - - - - - 3 - 3 8 - 8

3 - 1 - - - - - - - 4 - 4 16 1 17

.. - 3 - - 1 - - - - 3 1 4 6 2 8

- - - - - 1 1 . 1 1 2 2 4 23 14 37

- - - - - - - - - - - - - 25 1 26

- - - - - 16 - - - 9 - 25 25 1 156 157

8 - 2 - 1 1 2 - 4 - 17 1 18 27 1 28

- - - - - - 1 - 1 - 2 • 2 2 - 2

2 - - • - - - - 1 - 3 - 3 11 - 11

1 - - _ - 1 1 - 5 2 7 3 10 33 7 40

1 - - - - - - - 1 - 2 - 2 3 - 3

- - - - - - - - - - - - - - - -

- - - - - 7 - - - 3 - 10 10 - 18 18

- - 2 - - 5 2 - 3 1 7 6 13 12 8 20

2 - 1 - 1 1 - - 1 4 2 6 6 5 11

1 - - - - 1 - - - - 1 1 2 1 2 3

179 - 62 - 9 27 47 - 54 13 351 40 391 966 130 1096

- - - _ - .. - _ - - - - 17 - 17

- - - - - - - - _ - - - - - - -

11 - 4 1 - 4 - 2 - 22 - 22 43 2 45

8 - 5 - 2 2 1 - 7 2 23 4 27 58 7 65

- - - - - - - - - - - - - - - -

- .. • _ - - - - - - - - - - - -

1 - 2 - .. 3 - - 1 - 4 3 7 22 5 27

- 1 - - - - - 2 - 3 - 3 8 - 8

- - _ _ - _ - - " - _ _ 1 - 1

- - _

*-

- -

218 - 85 - 13 66 60 - 82 32 458 98 556 1289 359 1648


VIII B. No. 3.

Tabel III a. Opgave, der viser Længden af den Straffetid

i Rigets Strafarbeids-

p(4

[1,20

4ti

o

A. Hensiddende iste Januar 1880.

Straffetid.

be

0

II

-. 4

Sto

g

C.)

Sn

tO

P?)

E.

Sto

o

Tilsammen.

M. K.

M. K. I M. K. M. K. M. Kl M. Ialt.

Strafarbejde paa Livstid

15

9 3 8 3 26 12 38

- over 15 Aar

8

1

9

- — 12-15 —

6

3

6 1 15 1 16

— — 9-12—2 31

16 7

7 7 47 23 70

— — 6— 9 — 4 61

39 11 12 23 88 62 150

— — 5— 6 — 3 31

6 4 8 2 46 8 54

____ — 4— 5 — 8 54

1 17 13 12 2 88 19 107

___ — 3— 4 — 30 58

5 40 17 25 8 135 48 183

— 2-3 — 32

7 32 11 12 18 3 101 14 115

— 1— 2 — . 50

1 27 22 13 31 5 122 27 149


-

fra 6 Mdr.-1 Aar 62

under 6 Mdr

Tilsammen 191

3

-

- 275

17

- I 82

35 17

195 I 100 -

32

161

6 131 41

1

60 I 809 255

172

1

1064

-

Tabel III b. Opgave, der viser Længden af den Straffetid,

Juni 1881 have hensiddet i Rigets

tr affe tid.

Strafarbejde paa Livstid

- over 15 Aar

— 12-15 —

__ — 9-12 —

__ — 6— 9 —

- — 5— 6 —

- 3— 4 —

__ — 2— 3 —

— 1-2 —

- fra 6 Mdr.-1 Aar

- under 6 Mdr

Tilsammen

A. Hensiddende iste Juli 1880.

45,

t20,

rn ri;

g

tIA

to

P

E.

4 44

Sto

on

Tilsammen.

. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M.K. Ialt.

15 - 9 3 - 73 25 12 37

- 8 - 1 9 9

8 3 - 51 16 1 17

1 30 12 5 8 6 44 18 62

6 56 47 12 11 25 85 72 157

5 31 7 4 6 2 46 9 55

6 52 2 19 13 12 2 85 21 106

30 62 4 42 19 30 9 115 51 196

29 6 29 13 10 22 3 96 16 112

58 4 - 28 25 15 31 3 136 28 164

626 23 28 16 375 144 33 177

197 278 86 2021 100 170 591 831 261 1092


B. No. 3.

som de Personer, der i iste Halvaar 1880 have hensiddet

anstalter, ere tilfundne.

-4 0

.--.

.

to O

4

'

r42 :-P-, _..;

..g 0 ,--.

.T. ca

',-,4, ,,,,' +c.'

g ,. g


XB. No. 3.

Tabel IV a. Opgave, der viser de Personers Alder, der i iste

A. Hensiddende iste Juli 1880.

rA

(1,4

to, Tilsammen.

M. K. M. K. M. K.

I

M. M. K.

K. Ialt.

10-15 Aar

15-18 —

18-20 —

20-25 —

25-30 —

30-40 —

40-50 —

50-60 —

60-70

over 70 —

Al de r.

10-15 Aar

15-18

18-20 — 10

20-25 — 77

25-30 59

30-40 — 26

40-50 15

50-60 4

60-70 -

over 70 —

Tilsammen 191

M. K.

9

13

77

66

57

50

6

278

A. Hensiddende iste Januar 1880.

- 2 - -

4 2 5

2 - 1 3

1 33 2 16 11

2 48 6 17 18

40 63 31 - 53 21

17 34 26 42 7

17 17 20 25 2

3 4 11 9 -

- 1 1 -

2 - 2

M.

10

27

74

61

58

43

2

275

K. I M.

82

• g

• t°

rg

K.

- 1

1 1

2 28

2 54

41 61

21 29

13 18

2 2

- 1

195

;3

co4

tati

;.-■

86 202 100 170 59


rtt;.-.)

g to

E-1

Tilsammen.

M. K. M. K. I M. K. Ialt.

1 1 1 2 3

11 1 12

3 - 13 11 105 39 144

8 20 18 116 72 188

32 50 22 223 83 306

29 - 44 5 170 34 204

15 21 3 114 21 135

11 - 9 - 65 2 67

2 4 1 5

100 - 161 60 809 255 1064

Tabel IV b. Opgave, der viser de Personers Alder, der i

i Rigets Straf-

9 2 11

13 - 13

98 44 142

110 66 176

241 84 325

157 41 198

121 19 140

73 4 77

7 1 8

831 261 1092


M. K.

29

105

71

11

2

B. No. 3.

Halvaar 1880 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter.

16

47

32

5

2

1

2

2

9

7

7

5

2

B. Indsatte efter Dom i iste Halvaar 1880.

M.

6

11

7

8

"4 .3

":s1

"Z'

-g

K. K. M.

1

1

13

9

11

12

2

1

1

1

9

7

2

1

5

4

7

7

18

11

3

2

2

12

20

1 58

1 42

3 52

3 34

21

9

2

1

1

103 31 34 50 24 - 57 8 252 58 310 1061 313

Aaret fra iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet

arbeidsanstalter.

218

B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

CC

ela7.

t:-1)

P E.'

rt 0 to

06

K. M. K. I M. K. . K.

1

3 1 1 2 -

1 2 2

4 13 2 3 5

6 1 22 1 7 8

29 4 18 24 36 10

19 4 9 20 19 6

16 3 1 7 10 1

7 1 - 4 3 -

1 1

85 13 66 60 82 32

H

I M.

1

6

30

114

86

104

64

36

15

2

458

1

14

10

11

15

1

2

Tilsammen.

2

13

21

72

52

66

49

22

11

2

2

13

31

163

158

275

204

135

74

6

3

2

53

82

97

49

22

4

1

Talt.

K. Ialt. M. K.

1 3

1 7 15 3

4 31 43 4

18 132 212 62

30 116 196 96

28 132 345 112

15 79 221 56

2 38 157 21

15 88 4

- 9 1

98 556 1289 359

XI

2

16

33

216

240

372

253

157

78

7

1374

Tils.

3

18

47

274

292

457

277

178

92

10

1648


XII B. No. 3.

Tabel V a. Opgave, der viser, hvormange af de Personer der i

vare Norske, Finner, Lapper, Svensker

Nationalitet.

Norske

Finner

Lapper

Svensker

Andre Nationaliteter

Ikke oplyst

248

26

3

1

A. Hensiddende iste Januar 180.

79

6

1

• r

p▪ g

On

. 4

)

t>4

"'

Ose

E-4

Tilsammen.

M. K. M. K. M. K. K. . I K. M. K. Ialt.

183

1

5

2

250

1

22

1

1

72 189 97

10 6 3

131 53

11 1

17 6

2

Tilsammen 191 - 275 - 82 195 100 161 60 809 255 1064

Tabel V b. Opgave, der viser, hvormange af de Personer, der i

Strafarbeidsanstalter, vare Norske, Finner, Lapper,

Nationalitet.

Norske

Finner

Lapper

Svensker

Andre Nationaliteter

Ikke oplyst

Tilsammen.

M.

186

7

4

197

— ca

A. Hensiddende iste Juli 1880.

g

. 4

rd

-510

7.1 4

E-i

Po

733

13

17

42

1

3

242

1

6

6

Tilsammen.

K. M. K. M. K. I M. K. I M. K. M. K. Ialt.

278 - 86

197

97

3

202 100

145

10

13

2

170

975

14

23

48

1

3

50 755 247 1002

3 10 3 13

5 13 5 18

1 44 49

3 1 4

6 6

59 831 261 1092


M.

198

15

1

4

218

B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 1880 til 30te juni 1881.

A g

Ç.)

1 r,4

t J t

Pgq)

B. No. 3. XIII

iste Halvaar 1880 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter,

og af andre fremmede Nationaliteter.

40 i

7 '2

be

P

Yi

,I 1 r d

0 ° , - . , . ;

,o ..---i

r.,-0 c.d

F ., 4 F -i - . ...

u2

B. Indsatte efter Dom i iste Halvaar 1880.

Cr i

•, , , t.;;'

1'4'1'4

,-, o

ç.)

r4 ;;

(a) ,g

LI 0 ,

tt,4 '4)

M. K. M. K. M. . M. K. IM.

Cll

0

E-4

i .

4 . I1

r t". 1 .

pi be

0 o

H

Tilsammen.

Tilsammen.

Ialt.

1K. M. K. Ialt. M. K. Tils.

98 - 30 - 32 50 23 - 51 5 234 55 289 967 297 1264

- - - - - - - - 3 2 3 2 5 16 3 19

- - - - - - , - 3 - 3 - 3 20 6 26

2 - 3 - 1 - 1 - - 1 7 1 8 49 7 56

- - 1 - - - - - - - 1 - 1 2 - 2

3 - - - 1 - - - - - 4 - 4 7 - 7

_

103 - 34 - 34 50 24 - 57 8 252 58 310 1061 313 1374

Aaret fra Iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i Rigets

Svensker og af andre fremmede Nationaliteter.

Ta 1 t.

K. . K. . K. • • . K. . K. Ialt. M. K. Tils.

73 65 58 64 30 402 95 497 1157 342 1499

8 8 9 18 4 22

6 6 19 6 25

12 4 36 37 80 6 86

4 5

5 5 11 11

85 13 66 I 60 82 32 458 98 556 1289 359 1648


XIVB. No. 3.

Tabel VI a. Opgave der viser de Personers ægteskabelige

Strafarbeids-

Den ægteskabelige Stilling.

cr,

tv)

. K.

A. Hensiddende iste Januar 1880.

M. KIM.

185 559 Ugifte 155

54 151 62 103 56

207 766

Gifte som have Børn 28 59 22 26 21 40 - 173 26 199

Gifte uden Børn 4

8 2 4 6 8 2 28 6 34

Enkemænd og Enker som have Børn . 4 16 - 4 11 8 10 1 42 12 54

Enkemænd og Enker uden Børn . .

7 - - 3 - 1 7 4 11

Tilsammen 191 - 275 82 1 195 100 - 161 60 809 255 1064

ce

*E

-rn

'd E-1 Pg E-1

IS

ri3

E .

rt O bO

0

K. . K.IM.1K.I

U2 o;

g ,g

P4 to

o

Tilsammen.

K. 11 Ialt.

Tabel "VI b. Opgave der viser de Personers ægteskabelige

have hensiddet i Rigets

Den ægteskabelige

bID

4,1

A. Hensiddende iste Juli 1880.

E.

.a.)

rd

g

ou

,tg.4

Tilsammen.

. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M. K. I M.K. Ialt.

161 Ugifte

177 51 151 60 - 104 54 553 205 758

Gifte som have Børn .

27 - 65 23 28 25 - 47 3 187 31 218

Gifte uden Børn

7 10 4 5 6 - 9 1 36 6 42

Enkemænd og Enker som have Børn 2 18 - 7 14 9 10 - 46 11 60

Enkemænd og Enker uden Børn . . - - 8 -1 4 - - 1 9 5 1.4

Tilsammen 197 - 278 1 86 202 100 - 170 59 831 261 1092


M. K.

89

10

4

Aq

rrZ

ij g

12

13

4

3

2

. K.

K. K.

16 33 12

9 9 9

3 1 1

5 6 2

1 1

.g

, 1 ,4

ti 4,t1'3

PE:1

33

18

4

2

103 34

34 50 24 57 8

B. No. 3. XV

Stilling, som i 1 ste Halvaar 1880 have hensiddet i Rigets

anstalter.

B. Indsatte efter Dom i Iste Halvaar 1880.

o

.;

K.

5

3

Tilsammen.

Ialt.

M.K. Ialt. M. K.

162 38 200 721 245

59 12 71 232 38

16 1 17 44 7

12 6 18 54 18

3 1 4 10 5

252 58 310 1061 313

Stilling, som i Aaret fra I ste Juli 1880 til 30te Juni 1881

Strafarb eids an stalter.

tI

P:1

B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

ce

'd1 ;2

Eq

c.)

ri)

g

te

p(1:)1g

K. M. K. K. K. . K. M. K. Ialt.

Tils.

E.

4,4

rci

g

oc

183 46 5 50 25 42 23 301

31 32 7 8 27 35 7 132

3 3 5 1 7

1 4 1 2 7 SI 2 18

-

218 85 13 66 60 82 32 458

El

Tilsammen.

73 374 854

15 147 319

5 12 43

4 22 64

1 1 9

98 556 I 1289

Ialt.

Tils.

966

270

51

72

15

1374

278 1132

46 365

11 54

18 82

6 15

359 1648


XVI B. NO. 3.

Tabel VII a. Opgave, der viser de Personers tidligere Livsstilling,

Den tidligere Livsstilling.

Embedsmænd

Ombuds- og Bestillingsmænd .

Handelsmænd og Fabrikanter .

Haandværkere

Gaardbrugere og Føderaadsfolk .

Handelsbetjente og Kontorister .

llaandværksarbeidere og Læredrenge

Tjenestetyende

Fabrik- og Værksarbeidere

Husmænd og Inderster

Fiskere

Søfarende

Dagarbeid ere

Løsgjmngere og Omstreifere

Betlere og Fattiglemmer

Personer i andre Stillinger

Ei opgivet

deraf 5 Lapper.

b) I Lapper.

3

6

3

8

3

48

14

2

2

1

11

80

6

97

A. Hensiddende iste Januar 1880.

-E

454,

5E.

4

1

10

15

83

4

7

al a;

gp

a.),4

to+.

t4'

E-1

. K. M. K. M. K. M. K. . I

1

2

23

1

1

10

16

1

1

4

al

g

Obo

0

1

2

1

9

2

32 1

8 41

Tilsammen.

K. K. Ialt.

5

9

5

33

7

216

24

4

17

24

64

351

33

2

11

1

10

24

1

22

24

15 6

17 15

1 65

136 44 56 44 47 10

66 417

11 4 12 6

6 1

13 46

2

-

2

3

5

2

a) 6 b) 3

5 19

1

1

Tilsammen 191 275 82 I 195 100 161 60 809 255 1064

4

1

14

16

124

4

7

13

6

47

7

232

148


B. No. 3. XVII

som i iste Halvaar 1880 have hensiddet i Rigets Strafarloeidsanstalter.

...;

CD

t-4

gl0

.

rd

ffl

;'

W

7a.

gerd ,g

rn

B. Indsatte efter Dora i Iste Halvaar 1880.

41 •

Pi C.

C'

7.14

4.,

Vo

u

C12 u;

ç'l Z

(D,4

to_.

ti.)1 t°

tg

C.,

.--,

r4

0

,. 4

rd .4

o to

o o

,4

E-4

Tilsammen.

i

Ialt.

M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. Ialt M K. Tils.

-

- - - - - - - - - - - - - - - -

- - - - - - - - - - - - 5 .5

3 - - i 2 1 - 1 - 6 2 8 15 6 21

- - - - - 1 - - - - - 1 1 5 2 7

1 - 2 - 1 1 3 - 6 - 13 1 14 46 15 61

2 - - - 2 - - - - 4 - 4 11 - 11

21 - 12 - 9 2 - - 10 3 52 5 57 268 21 289

7 - - - 1 17 - - 1 - 9 17 26 33 141 174

1 - - - 1 - - - - - 2 - 2 6 4 10

1 - 2 - - 2 1 - 2 • 6 2 8 23 9 32

2 - - - - - - - 12 - 14 - 14 38 - 38

9 - 1 - 3 2 2 - 6 - 21 2 23 85 3 88

51 - 14 14 19 11 - 17 4 107 23 130 458 89 517

3 - 2 - 1 3 3 - 2 - 11 3 14 44 16 60

1 - 1 - - - . - - - - 2 - 2 4 - 4

1 - - - 1 1 - - - 1 2 2 4 16 7 23

- ..

- - • - 3 - - - 3 - 3 4 - 4

103 - 34 - 34 50 24 - 57 8 252 58 310 1061 313 1374

-


XVIIIB. No. 3.

Den tidligere

Tabel VII b. Opgave, der viser de Personers tidligere

1881 have hensiddet i Rigets

Embedsmænd

Ombuds- og Bestillingsmænd .

Handelsmænd og Fabrikanter..

Haandværkere

Gaardbrugere og Føderaadsfolk .

Handelsbetjente og Kontorister . .

Haand.værksarbeidere og Læredrenge

Tjenestetyende

Fabrik- og Værksarbeidere

Husmænd og Inderster

Fiskere

SOfarende

Dagarbeidere

Løsgjcengere og Omstreifere.

Betlere og Fattiglemmer

Personer i andre Stillinger . •

Ei op givet

Tilsammen 197

cLa

rt.:$2

p`)

A. Hensiddende iste Januar 1880.

74 '0)

.c.11

4. 4.

w

E—I

C.)

g

PA H

E.

:PI

0 to

o

E-f

Tilsammen.

M. K. M. K. M. K. M. K. M. K. K. Ialt.

1

6

5

3

43

12

1

2

2

12

92

8

1

3

2

8

- 82

2

2

1

16

147

8

3

1

1

1

1

4

21

1

2

7

43

3

2

278 86

4

2

8

15

90

2

5

2

59

14

202

11

14

5

16

42

8

1

3

1

2

13

2

33

6

10

21

16

52

8

100 170 59 831

9

3

3

15

8

38

9

193

19

5

19

24

67

376

35

4

13

3

4

2

12

16

132

2

5

2

68

14

4

3

19

10

50

9

209

151

7

24

24

69

444

49

4

17

3

261 1092


B. No. 3. XIX

Livsstilling, som i Aaret fra 1 ste Juli 1880 til 30te Juni

Strafarbeidsanstalter.

..;

.

r-,

ZTO

g

rà 0

PI

B. Indsatte efter Dom i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

rn

rsz ,

"

",-.' pc, '71a

,

`,' d

+.

m

d

.2 .

*-41

4 11

,, o

4 E-,

w

2 ,t-I3

. :4'

te

t -461

P g,

tg

. rz

.., 0

rd -k

, Tm

ô'

;., L.,

4 L

H

Tilsammen.

Ialt.

M. K.M, K. M. K. M . K. M. K. M. K. Ialt. M. 1 K. Tils.

2 - 1 - .. - - .. - - 3 - 3 6 - 6

7 - 4 - .. 3 - - 3 1 14 4 18 29 8 37

1 - 1 - - - - - - - 2 - 2 10 2 12

6 - - - .. • 3 - 6 3 15 3 18 53 15 68

3 - 1 - - - - - - - 4 - 4 13 - 13

55 - 26 - 4 - 4 - 17 - 106 - 106 299 16 315

11 - 1 - - 23 - - 2 12 14 35 49 33 167 200

2 - 2 - - 3 1 - - - 5 3 8 10 5 15

1 - - - - 1 7 - 9 1 17 2 19 36 7 43

11 - - - - - 1 - 16 - 28 - 28 52 - 52

16 - 1 - 1 1 3 - 5 - 26 1 27 93 3 96

92 - 45 • 6 23 37 - 13 12 193 35 228 569 103 672

9 - 1 - 1 12 4 - 5 2 20 14 34 55 28 83

- ..

- - - - - - 1 - 1 - 1 5 - 5

2 - 2 - 1 - - - 5 1 10 1 11 23 5 28

- - - _ - - - - - - • - - 3 - 3

218 85 - 13 66 60 82 32 458 98 556 1289 559 1648

'2*

-


XX B. No. 3.

Tabel VIII a. Opgave, der viser, hvormange af de Personer, der

ikke tidligere have været straffede, og hvormange

anden Straf end Strafarbejde

Ikke tidligere straffet

Straffet med Fængsel eller anden Straf

end Strafarbeide

Straffet med Strafarbeide

Ikke oplyst

4.;

rr. (14

o

PP


A. Hensiddende iste Januar 1880.

• g

:5, 11

no

ta0

r

E4

S .

Ott

0

Tilsammen.

M. M. K. M. K. M. K. I M. K. K. Ialt.


Tilsammen 191 275 - 82 195 100 161 60 809 255 1064

Tabel VIII b. Opgave, der viser, hvormange af de Personer, der

Rigets Strafarbeidsanstalter, ikke tidligere have været straffede,

anden Straf end Strafarbeide

Ikke tidligere straffet

Straffet med Fængsel eller anden Straf

end Strafarbejde

Straffet med Strafarbejde

[143,

o

1,1

41

24

93

3

40

9

11

A. Hensiddende iste Juli 1880.

CS

z

E-1

no

ai

r

P E.4

S .

4:1

rd

Otis

o n

M. K.I M. K. I M. K. M. K. M. K.

163

111

532


3

135

40

80

Tilsammen.

298

151

612

K. Ialt.

66 33 9 1031 12 47 41 167 144 311

59 12 23 301 8 27 7 129 37 166

72 233 54 091 80 96 11 535 80 615

Tilsammen I

197 278 - 86 202 100 170 59 831 261 1092

3


M. K.

78

75

65

218

15

14

56

85

. M.

2

6

5

13

B. No. 3.

i iste Halvaar 1880 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter,

tidligere have været straffede med Fængsel eller

eller med Strafarbeide.

4s

a)

';1

te

RI

4

ri,

r,

o

Pq

B. Indsatte efter Dom i Este Halvaar 1880.

f

. rrf, ca g

. 3

cd

re):P ..,

0;

1-5 2 7,1 ' 4

0 4

4:4 4

"-ri 1" °

Cil, cd -''

tO 4.a

rd 4..

g to Tilsammen. i

.I

:4 tO

i0

Ci,' g' 00

.1 ... '''

,g E-4

1=1 E,

p, E,

Q

,g

H

M. K. J M. K. M. K. M. K.M. K. J

-

Ialt.

XXI

M.•K. Ialt. M. K. Tils.

33 - 5 - 6 19 7 - 21 2 72 21 93 235 156 391

43 - 3 - 12 18 5 - 15 2 78 20 98 189 60 249

27 - 26 - 16 13 12 - 21 4 102 17 119 634 97 731

- - _ _ - _ .. _ ,.. - - .. _

3 .. 3

103 - 34 - 31 50 24 - 57 8 252 58 310 1061 313 1374

i Aaret fra iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i

og hvormange tidligere have været straffede med Fængsel eller

eller med Strafarbejde.

B. Indsatte efter Dom i Aaret 1st° Juli 1880 til 30te Juni 1881.

.t1D bf)

CL)

P E-.

o

:Z),g ,

g bp

00

K. M. K. . K.

27 10 26 15

21 10 18 10

18 40 38 7

66 60 82 32


131

123

204

42

31

25

173

154

229

298

252

739

458 98 556 1289

Ialt.

K. 1 Tils.

186

68

105

484

320

844

359 1648


XXII B. No. 3.

Tabel IX a. Opgave, der viser hvormange af de Personer, der i

Ægte fødte

Uægte fødte

Ikke oplyst

es

A. Hensiddende iste Januar 1880.

c

ti

45, g

ti)

a

a nt '

f4

vare ægte fødte og

Straffetid. ces Tilsammen.

o

g

o

E-+


173

17

1

K.

M. K. M. K. M. K. I M. K. I M. K. Ialt.

250

22

3

'Z)

74 173 91 - 143 52 731 225 956

8 22 9 - 18 8 71 30 101

CD en

rcL'5

o

- I 4 4

Tilsammen 191 275 82 195 I 100I 161 60 I 809 255 1064

Tabel IX b. Opgave, der viser hvormange af de Personer, der

Strafarbeidsanstalter, vare ægte

Nationalitet.

es

o

A. Hensiddende iste Juli 1880.

c d

c:S1

" g E

C. )

Tilsammen.

M . K. I M. K. I M. K. I M. K. I M. I K. . K. Ialt.

746 Ægte fødte .

177 248 78 178 93 150 52

230 976

Uægte fødte

Ikke oplyst

Tilsammen

20

197

•1 3

1 278-

27

-

I

8 24

7

86 202 100

20

- I 170

7

-

59

82 31 113

3 3

831 261 1092


B. No. 3. XXIII

iste Halvaar 1880 have hensiddet i Rigets Strafarbeidsanstalter,

hvormange uægte fodte.

;'.trI4 •

M. K. • K.

88 27

15 7

103 31

B. Indsatte efter Dom i iste Halvaar 1880.

1F4


r g

M. K. M. K.

32 47 23

2 3 1

I 50 24

g Eti'

M. K. •

52

5

E .

C1)

rt +4

00

Ott

6

2

222

30

8 I 252

53 275 953

5 35 104

4

I

58 310 1061

K. Tils.

278 1231

35 139

4

313 1374

Aaret fra iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i Rigets

*Kite og hvormange uægte fodte.

B. Indsatte efter Dom i Aaret lete Juli 1880 til 30te Juni 1881.

. cd

4:1

tO

,J3

4E-4

M. K. M. K. K.

188

29

218 I

78

7

85

12

1

13

50

16

54

6

- 75

66 60 82

7

E .

Ott

0

E

Tilsammen.

I a 1 t.

K. M. K. Ialt. M. K. Tils.

24 407 74 481 1153 304 1457

8 50 24 74 132 55 187

- 1 - 1 4 4

32 458 98 556 1289 359 1648


XXIV B. No. 3.

Tabel X a. Opgave, der viser, hvor de Personer,

Strafarbeidsanstalter

4111111111.

Smaalenenes S KjObstad eller Ladested 13

Amt . i Landdistrikt • • • • 5

. Kjøbstad ) eller Ladested

Akershus Amt

Landdistrikt . .

Christiania

55

Hedemarkens Kjøbstad eller Ladested 1

Amt • . . . Landdistrikt . . . . 14

I KjObstad eller Ladested

Kristians Amt .

Landdistrikt . . . .

Kjøbstad eller Ladested

Buskeruds Amt 1 Landdistrikt . . . .

3

2

10

Jarlsberg og S Kjøbstad eller Ladested 3

Laurviks Amt i Landdistrikt . . . .

Kjøbstad eller Ladested

Bratsbergs Amt 1 Landdistrikt . . . .

. Kjøbstad eller Ladested

Nedences Amt 1 Landdistrikt • • . .

5

1

3

1

4

Lister og Man- Kjøbstad eller Ladested 2

dals Amt . . Landdistrikt . . . .

KjObstad eller Ladested

Stavanger Amt 1 Landdistrikt . . . .

4

2

Søndre Bergen- Kjøbstad eller Ladested

hus Amt . • / Landdistrikt . . • 4

Bergen

Nordre Bergen- S KjObstad eller Ladested

6

hus Amt . . i Landdistrikt • • • •

Kjøbstad eller Ladested

Romsdals Amt 1 Landdistrikt • • • •

3

4

3

Søndre Thrond- 1 Kjøbstad eller Ladested 12

hjems Amt • Landdistrikt • • • • 2

Nordre Thrond-KjObstad eller Ladested 1

hjems Amt . / Landdistrikt • • • •

Kjøbstad eller Ladested

Nordlands Amt I Landdistrikt . . . .

. Kjøbstad eller Ladested

Tromsø Amt 1 Landdistrikt . . . .

Finmarkens 5 KjObstad eller Ladested

Amt . . . . i Landdistrikt . .

3

1

te

g

rtc1

o

A. Hensiddende iste Januar 1880.

•?3(

P.

,g

up

g to

op

2

5

1

2

2

2

8

16

23

10

2

12

2

22

8

8

5

22

1

1

1

1

1

10

7

11

10

1

3

4

3

6

Tilsammen.

M. K. . K. M. K. I M. K. I M. K. . K. Halt.

19

21

19

86

12

14

9

13

10

10

5

2

7

7

2

2

2

8

8

5

30

1

2

1

4

3

1

2

1

2

1

1

6

17

10 3

64 7

2

7

11 1

4

7

2 1

7

4 1

5 2

6

1 3

2 9

13

5 19

10 14

104 KjObstad eller Ladested - 147 47 100 42

Tilsammen 1 Landdistrikt . .

79 108 - 25 93 56

Sverige

Andre Lande

Ikke oplyst

10

3

1

6 - 16 10 2 2

2 -

2 - 2 - -

191Ialt - I275

I 82 195 100 161 60 I 809 255

1064

1

55

99

2

2

3

14

46

40

34

39

180

2

35

19

17

28

15

13

12

10

5

15

15

13

12

18

26

24

15

15

21

37

13

3

15

2

23

10

8

5

22

395

367

36

4

7

6

17

10

64

9

9

7

11

4

7

2

7

4

5

1

1

2

6

11

1

11

7

11

10

3

6

114

139

2

46

51

49

244

2

44

2

28

24

39

19

20

14

17

9

20

16

14

14

24

32

35

21

16

32

44

24

3

25

3

26

10

12

8

28

509

506

38

4

7


B. No. 3. XXV

der i lste Halvaar 1880 have hensiddet i Rigets

vare hjemmehørende.

4 o

,-- .ze

O

c+a-

,612

M. I

''' 4 o i ,—. 4

Ci l 1 ' 14

,W 'c., ei


XXVI B. No. 3.

Tabel X b. Opgave, der viser, hvor de Personer, der i Aaret

Strafarbeidsanstalter,

Smaalenenes

Amt . .

Akershus Amt.

Kjobstad eller Ladested

Landdistrikt . . .

Kjobstad eller Ladested

Landdistrikt . .

Christiania

Hedemarkens KjObstad eller Ladested

Amt . . . . I Landdistrikt . . . .

. KjObstad eller Ladested

Kristians Amt

Landdistrikt • • • •

Kjobstad eller Ladested

Buskeruds Amt

Landdistrikt . . . .

Jarlsberg og i KjObstad eller Ladested

Laurviks Amt . Landdistrikt . . . .

Kjobstad eller Ladested

Bratsbergs Amt

Landdistrikt . . . .

. KjObstad eller Ladested

Nedenws Amt

Landdistrikt . . . .

Lister og Man- Kjobstad eller Ladested

dals Amt . . / Landdistrikt . . . .

Kjobstad eller Ladested

Stavanger Amt

Landdistrikt • • • •

Søndre Bergen- KjObstad eller Ladested

hus Amt . . Landdistrikt .

Bergen

Nordre Bergen- KjObstad eller Ladested

hus Amt . . Landdistrikt . . . .

Kjobstad eller Ladested

Romsdals Amt.

Landdistrikt . . . .

Søndre Thrond- KjObstad eller Ladested

hjems Amt . Landdistrikt . . .

Nordre Thrond- KjObstad eller Ladested

hjems Amt . Landdistrikt . . .

Kjobstad eller Ladested

Nordlands Amt

Landdistrikt . . .

KjObstad eller Ladested

Tromsø Amt

Landdistrikt . . .

Finmarkens Kjobstad eller Ladested

Amt . . . / Landdistrikt . .

Tilsammen

Sverige

Andre Lande

Ikke oplyst

Kjobstad eller Ladested

Landdistrikt . .

M.

12

7

12

55

1

21

2

4

3

3

4

1

1

2

4

3

6

5

4

8

4

3

3

9

1

3

3

1

106

80

7

4

K. M. I K.

18

24

21

84

14

13

9

13

10

9

8

5

2

8

8

5

2

2

2

143

114

17

2

2

A. Hensiddende iste Juli 1880.

M.

3

37

2

2

4

2

4

1

1

1

59

20

6

1

K.

9

15

12

74

11

6

9

6

5

2

6

3

4

2

1

5

115

86

1

up

cp

ta°

st to

4.)

M.

1

7

1

1

1

2

3

10

3

13

10

19

13

10

3

50

49

1

IC.

M. K.

4

9

4 3

2

1

1

1

ri3

u te

C)

7-4

1

6

17 8

21 4

11 10

2 -

15 12

1 1

28 4

4 1

11 4

7 4

14

49

111

2

4

4

Tilsammen.

K. I Ialt.

45 9 54

36 15 51

37 12 49

187 74 261

3

3

46 11 57

4

4

26 11 37

16 6 22

21 9 30

12 6 18

13 5 18

11 2 13

6 6 12

6 3 9

16 4 20

19 2 21

11 1 12

19 5 24

15 3 18

12

47 407

374

25 7 32

24 9 33

17 4 21

12 1 13

21 10 31

32 4 36

12 10 22

2

2

18 12 30

1 2

28 4 32

7 8

12 4 16

7 4 11

14 5 19

33

6

11

127

133

1

534

507

Ialt 197 278 86 202 100 170 59 831 261 1092

34

6

11


B. No. 3.

fra iste Juli 1880 til 30te Juni 1881 have hensiddet i Rigets

vare hjemmehørende.

4

a.)

71.

tO gl

.43 o

P4

AMIN.

B. Indsatte efter Dorn i Aaret iste Juli 1880 til 30te Juni 1881.

ta

w T.,1

g.. -.. ;

i prj

t., a re,

'rg ce ca

.,4_,, ,-,

m

g r4

:1 rg

.., -5,

,-,,

pg E-i

Q

,„ •

g ;2

.4

to,3

t .

P g

rg

••-,

c,) u;'

0

.0 rg

rci +a

. tx)

o 0

rg c'

E-1

Tilsammen.

Ialt.

XXVII

M. K. I M. K. K. K. . K. Ialt. M. K. Ialt.

- --- ,

3 - 3 - 2 5 - - - - 8 5 13 53 14 67

3 - - - - 13 3 16 49 18 67

- - - - - - - - - - -

2 - - 1 - 17 2 19 54 14 68

65 - 30 - 1 23 1 - 4 - 101 23 124 288 97 385

- - 3 - - - - - - - 3 - 3 6 - 6

18 - 3 - - 6 - - 6 - 27 6 33 73 17 90

- - - - - - - - - - - - - 4 .. 4

3 - 1 - - 3 1 - 6 1 11 4 15 37 15 52

4 - 8 - - - - - - - 12 - 12 28 6 34

6 - 8 - - - - - 1 - 15 - 15 36 9 45

1 - 3 - - 3 - - - - 4 3 7 16 9 25

1 - 6 - - 3 - - - - 7 3 10 20 8 28

1 - - - - - - - - - 1 - 1 12 2 14

3 - 3 - - - - - - - 6 - 6 12 6 18

- - 1 - - 1 1 - - - 2 1 3 8 4 12

3 - - - - 2 4 - - - 7 2 9 23 6 29

2 - 1 - - 1 6 - - 9 1 10 28 3 31

4 - - - - 1 1 - - - 5 1 6 16 2 18

3 - - - - 4 7 - - - 10 4 14 29 9 38

3 - - - - 1 6 - - - 9 1 10 24 4 28

8 - 1 - - 1 8 - - - 17 1 18 42 8 50

12 - - - - 4 14 - - - 26 4 30 50 13 63

4 - - - - 1 7 - - - 11 1 12 28 5 33

3 - - - - 1 - - 2 2 5 3 8 17 4 21

5 - - - - - - 9 4 14 4 18 35 14 49

4 - 2 - - - - - 9 4 15 4 19 17 8 55

2 - 2 - - - - 3 5 7 5 12 19 15 34

- - - - - - - - 1 - 1 - 1 3 - 3

5 - - - - - - - 5 6 10 6 16 28 18 46

.. - - - - - - - - 1 - 1 1 1 2 3

4 - - - - - - - 8 4 12 4 16 40 8 48

1 - - - - - - - 3 - 4 - 4 11 1 12

2 - - - - - - - 4 4 6 4 10 18 8 26

1 - - - - - - 7 - 8 - 8 15 4 19

11 - - - - - - - 7 - 18 - 18 32 5 37

100 - 51 - 3 42 29 - 26 7 209 49 258 616 176 792

98 - 30 - 7 23 27 - 50 24 212 47 259 586 180 766

15 - 4 - 3 1 2 - - 1 24 2 26 57 3 60

1 - - - - - - - 2 - 3 - 3 9 - 9

4 - - - - - 2 -4 - 10 - 10 21 - 21

218 - 85 - 13 66 60 - 82 32J 458 98 556 1289 359 1648

—...,--


,--4 cd

a>

,-n

cd

cd. ;.-1 ;.-1

d 0

k M

r-g

r--4 ei

g

0 N bf)

00 cdg

cd ‘(S Cd

b0

cl.)

e cd

• x 4-1

r= "—I

r-C

0 0

"C 0 M

-4. M

kr, GC,

N ez$ N N

N rl LC,

G,

N

;..1 .' ;•4 rt

0 0

M tO W

(-4 ;..-1

CZ Ct

1-4

N

oi co cs,

r-g F.., =

Cl.)

0

,4 CO CA N

N N

O -4-

Da)

cp

t■• CS, IC,

cd C't cD

rt

g br)

Ó1J) L' c4-1

C> M

G, Co kf,

0 4-, ;-- ,..

1111111,...

4.4 g

at Ft E-i

7d

• CID

• GVI

"C 0

0

N (J, et, CO GO CO

N

cl.)

. r.i g • 71 ,,

;.-1 CD

4-4

r"'

0

Ct g bo

)1, ri

-4-D "C 0

0

rg

et,G.0 0 CO

N N id

;-, ct E

0 bn

N

g g be 0

2 bp ce g

g g

CI, 0, di CO etl

G,

1.1,1111..1

CO CD ,4

e 4-

O)

C

CI) 7(a

p-= g

cd

,-,. 0

rt

0

ca -4-,

;-4 Ct

a)

-4-D

CL r--i

;•4

4.4 CD

I Ci--1

CO GC, 0 CO d4

111111111.11111111.

0 o c> tor'

cr

CC

Cd 0

r'r:

• r•-i

w▪ r co-

. co

0

-.1-D

M

r--4

1-4

.,..4 Ce

M .

;-I

CI)

CD ,wv--4 -+D

GO 0

'-c-t' QO 7::$

CD

;-4

g

Ce

;-4 ,-C

Cd ;-1

ri N CO

cðD ).CD

N.. 4▪ .

MINN .111.1....

M M t-

Mrs M.' etr 14‘ 06' C.1.

Cr, et, .44 M

CO N

GO CO

CO.'CO.'

CO CO

Cq 11,

▪ M

XXVIIIB. No. 3.



Fo (3)

,.. ca . -,p cn

a)

.; rci

1-..io

,-,

4 `,124

t•-• ct

CD tte

be, ,--1

-4-Dp-i "--4 0.)

(1)— 0

c0 4-1

cd ai

CD • ,--i

'Ci

rn

on

oc o r-s CO 0

CO"CD co

cl) v-i (2)

W

•..-4

;-4

• *1-4

C6

g

;-.1 0

cl) "'D cp

cc

••ii C. d di sr,

CO .

CO

C.

CO

CO

somm.m0

C■,11

,g co 0

g' CA

N

ce, .ct,N . c scrk

CO c-4

N 04

cc

;-4 .cP 8

o

E

1.7.1

• •ct,N cO t-

CS,

• CO N N c C.

.11 oo co c. o

•cti

Cd 7:i

r-I r-i

cd 4.) O

;•-f ;--i

,•I-1

C) • r-4

;.•4

CD

CD

;-.4

rd Cl)

bA ni

4-1

cd

g

cd

0

CD

c+.1

blD _ co

• -4-D CD

Cd rd -4-D

• o

a,

O

1.4

•,••

•111•1•110

0 co C`, t••• N cr4

W ■14 s," di C.

‘..11•11•1•1•11.1

•••01•••■•••

•••1111•1•0•••■••••■

eq


mtt. Q N N

N ri

. CO cc

▪ keD .11 .

o N ri

T.1

ct, ••tt. •••t tO

• c4-1

co

a)

4dWEI

N r-1 CO

g fa0 ;-4

ri

7-4 o

ce

a) • C.0 di N CO Gq

4-4

N rd ri

o

ct

-4-D ra rg

4-1

Cl.) • '-'

-4•D

bi)

ciZ)

co

IMIMIIMMIM•101•1••

cc

Cr,

If,

ci)

a.) a)

g to

0 rd g

,,, T'a ct

C,

.

cc-1-D Œ

Ir, CO di

N di 0

o CCT' dr

CO CO NI

cc

s-t's

;-4

-.4-D PI

0

Cn "--4 4-1

CO 0 C.

or•

CO Ir, di

cc

cc

cd 7:1

rt -4•D

•e•-I W

Cl)

g

r-i Ci)

e-0 rd

Ca g g

, 1-.4 C1) Ce

1•11•1•11•111•

eq o

o

uo- )r,"' Ur Ô

N

1-4

••••••••■•••1111111IM

Ir") ce ri CO 0

ci-06'

1.^r

Ir, CO .114CO CO N

rn a)

... .

• r

co rn

..1 GO y-4

CD

a) ,--i

r-

Cd • y-1 ;.-i

-4-D

r•--1

M s-•°

;-I

O I'''D

0

Cd

gcts

N".

Ctk

etr

s-s

N 0 I .

Ili' ksi'


glonV

aauva may qopres

CO GO

• CO

0,1

CO CO CO

• k, C1/41

C,

C, COett t-

•lorey jo uosiapuaaa

p OA OptIOBBHOBUCLITI

•Via sloarV T BucSITI

et' •r-i CO

C•1 GN1

GN1

•opoiputtioci qou

', 19"V T Op Su -MAW lotuluS

M

1-1

CO

CO

•opapaxclion

eit CO

k-4

rt CO co

•BuFpo a

CO co CO ■••4

to

zCO

to

: 4

•opopoacuagn.

M.111.1.11.71.1■11.17...,

•re WV 0 I a T1 la la

CO eti CO

CO COC,

Cf,

•Birpa sloauv

p OA ap -aaBBHavctia

•IuluV 01011 loa

.11••■•

'BSS .10Aq 'Wed

uswouuoÇÐ

GN1 CO

•*+-

.,11

11.■•■

cs7

•tuluvailura

apapaus

op jo u000tj

CO eft CO

4

G,1

etti

C,

co N

•BOrp

JoBuuki 00I N eso CO CO

N co 0, CO CO

c CO CO

' CO CO

CO r-

•rultur

6 -musulauuolo

1CD C- CC)

to oBT -Ovp 10 a

et,t- CD 0,

CO r CO s

0.1■1111■111111•Mir


•os8Ss op

ltnooxa .

•intreaSure

oporatrs

lOp jr w000ad

XXX B. No. 3.


.tg

•via slo.reir

aoauva tuluV lotareS

c-it)

•wavy jo uostop -aaoa

pa& opuoakinaoqui

,i,i CO

boo-

•gori sloavy ilum

Ce, ill

C, ..,tibo 0 0

. il, ir, kt,

•opoTputtioq ciori

slonV I op P teluV lotareS

Cs, et,

C,

bo

r-•cbo ,14

•opopoaqion

"1".......r"..."7"." 0,

CYD

C,

• luppog

.44 C, N r-I

to

•opopeactiorm

C,

CYJ

to

.0Po¢

Co C,

C.0

r • I V,

02 oif)

•Burapa slo.rov

p OA opuoBBIToBoquI

mr)(

C,

'Muir 0 1011 10a

CO

1-4

1-4

N N N 0

(X)

0 CO

N

CO

111■111.

occ.o 0

co co ",,e bo

ur ,tr Ci6

r

"BSS JOATI 'Wed

1 11USILIOuu0r-9 I

1.0

bo

C, N

• elurauva

opoiures

lop ye w000ia

Co OirD

0, CD 0 L-•••

co-tog'bocfS"'

toe*

t,

uo-

•telug

-musurouuoff)

°SHIPP lea

CC CZ 0 co tc.o

c6"'

t o-

N

Cfr

av co 0 0 bo

L-- CO G.,1 C...

BSs

aoiiuoa 00I

'os op

Jo luo 0 OM

CX)

CS,, C,

;-4

Teureauva

opoitxres

lop ye lu000xa

0 N.

CO 0

C:r Ors

B. No. 3. XXXI


(Bilag 1.)

Cirkulær-Skrivelse.

Fra

Den Kongelige Norske Regjerings

Justis- og Politi-Departement.

Ilijepartementet har gjennem Indberetninger fra vedkommende Strafarbeidsanstalter

bragt i Erfaring, at det ikke sjelden hænder, at der ved Forbryderes

Indsendelse og Afleverelse til Anstalterne finder Uregelmæssigheder

og Misligheder Sted, saasom at vedkommende Retsakter eller Afskrifter af

Domskonklusioner og Domspræmisser saint Følgebreve m. V. ikke medsendes,

at Fanger under længere Transporter med Dampskibe i den kolde Aarstid

befordres paa aaben Dæksplads, at de under Transport i den kolde Aarstid

ikke ere forsynede med forsvarlig Beklædning, at de ofte kun ere iførte sine

sletteste Klæder i Hensigt ved Løsladelsen at blive fuldstændig opklædte paa

Anstaltens Bekostning, at de paa den anden Side medbringe Kister, Kufferter

og deslige, hvis Opbevaring vil were til Uleilighed for Anstalten, at Fanger

under Transporten — navnlig med Dampskibe faa Anledning til at beruse

sig og at undvige, at Fanger indkomme i Strafanstalterne befængte med venerisk

eller anden smitsom Sygdom, for hvilken de burde have været indlagte

paa offentligt Sygehus, og at frugtsommelige Kvinder indsendes til Anstalterne,

uagtet de ere saa langt henne i Svangerskabet, at i Henhold til Cirkulære

af 18de Mai 1846 deres Nedkomst burde været afventet.

Anledning heraf skulde man meddele og væsentlig til Indskjærpelse af

allerede gjældende Regler anmode Hr. Amtmanden (Stiftamtmanden) om for

alle Vedkommende inden Deres Embedsdistrikt i saadan Udstrækning som for

Øiemedet maatte findes hensigtsmæssigt, at kundgjøre til Iagttagelse følgende

Forskrifter betræffende Forbryderes Henbringelse til Strafarbeidsanstalterne :

1.

Fangers Afieverelse til Strafarbeidsanstalt skal foregaa i Tiden mellem

Kl. 7 Morgen og Kl. 7 Aften; cfr. Departementets Cirkulærskrivelse af 8de

November 1875.

§ 2 .

Med hver Fange skal ved hans Afieverelse til Strafarbeidsanstalten følge :

1. Samtlige over Angjældende ergangne Domme med tilhørende Akter in

originali, eller, forsaavidt dette i noget Tilfælde ikke kan ske, bekræftede

Udskrifter af vedkommende Domskonklusioner og de i Sagerne

3


XXXIV B. No 3.

afsagte Under- og Overretsdommes Præmisser, forsaavidt de vedkomme

Angjældende. Domsakten eller, i Tilfælde, den bekræftede Udskrift af

Domskonklusionen skal være forsynet med Paategning om, at Dommen

er forkyndt for Angjældende ; cfr. Kongelig Resolution af 13de Juni 1820

og Departementets Cirkulærskrivelse af 22de December 1849;

2. Følgebrev fra vedkommende Øvrighed, indeholdende Angjældendes Signalement

og Fortegnelse over de Domsakter eller andre Dokumenter, som

medfølge, samt, forsaavidt den originale Domsakt ei kan medfølge, Oplysning

om, hvorhen samme er eller bliver sendt; cfr. Kongelig Resolution

af 13de Juni 1820 Post 4;

3. Opgave over hvad Fangen medbringer, derunder indbefattet de Klædningsstykker,

som Fangen er iført, cfr. Departementets Cirkulærskrivelse

af 26de Januar 1837 in fine.

§ 3.

Ved længere Transporter med Dampskibe i den kolde Aarstid tillades

det, at der for Fangen løses Billet til 2den istedetfor 3die Plads (Dæksplads),

forsaavidt der ikke haves tilfredsstillende Fangerum ombord. —

cfr. for Kvindefangernes Vedkommende Departementets Cirkulærskrivelse

19de December 1877 til Overøvrighederne i Christianssands, Bergens, Throndhjems

og Tromsø Stifter.

§ 4.

Der skal drages Omsorg for, at Fangen under Transport til vedkommende

Strafarbeidsanstalt er forsynet med saadan Beklædning som efter Aarstiden,

Reisens Længde og Beskaffenhed samt Omstændighederne forøvrigt med Nødvendighed

tiltrænges, for at Transporten kan foregaa uden Skade for Fangens

Helbred samt uden Tilsidesættelse af Menneskeligheds og Anstændigheds Fordringer.

cfr. Departementets Cirkulærskrivelse af 26de Januar 1837.

Besidder Fangen selv ikke tilstrækkelige Klæder, maa hvad der nødvendig

tiltrænges blive at anskaffe for offentlig Bekostning paa billigste Maade,

hvorom den indgivne Regning bør indeholde Attestation.

Foregaar Transporten fra Distriktsfængsel, hvor de fornødne Klædningsstykker

(Transportklæder eller andre) forefindes soin Inventarium, bliver Fangen

i Tilfælde derfra at forsyne med det Fornødne af disse Beklædningsgjenstande,

mod at samme tilbageleveres Fangeføreren eller hvis ingen saadan

medfølger, tilbagesendes ved Fangens Ankomst til Strafarbeidsanstalten.

5.

Opmærksomheden bør forøvrigt — navnlig i Byerne, og for Fanger, hvis

Straffetid er kort, — være henvendt pa,a, at Fangen ikke lægger Skjul paa

eller forstikker sine gode og brugelige Klæder, om saadanne haves, men if0res

disse ved Transporten til Strafarbeidsanstalten. cfr. Departementets

Cirkulærskrivelser af 25de September 1851 og 31te August 1868.


B. No. 3.

§ 6.

Det bør i Regelen ikke tilstedes Fange at medbringe Kufferter, Kasser,

Kister, Skrin eller deslige, hvis Forvaring kan være til Uleilighed for Strafarbeidsanstalten.

§7

Det paaligger under Ansvar efter Loven Enhver, der besørger Fangers

Transport, hvad enten denne foregaar med Dampskib, Jernbane eller paa

anden Maakle, paa det Strengeste at vaage over, at Fangen ikke underveis

faar Anledning til at undvige, eller at nyde berusende Drikke, eller at ikke

andre Misligheder finder Sted under Transporten til Strafarbeidsanstalten.

cfr. Departementets Cirkulærskrivelse af 2den Marts 1 854.

8.

Opstaar der Formodning om, at en til Strafarbeide domfældt Person er

befængt med venerisk eller anden smitsom Sygdom, bør AngjEelclende foranstaltes

nOiagtigen undersøgt af en Læge, og, i Tilfælde, navnlig hvor Straffetiden

er kort, indlægges i offentligt Sygehus for at søges helbredet, forinden

han eller hun indbringes i Strafarbeidsanstalten ; cfr. Departementets Cirkulærskrivelse

af 13de Oktober 1831.

9.

Frugtsommelige eller diegivende, til Strafarbejde domfældte Kvinders

Henbringelse til Strafarbeidsanstalt bliver, naar Saadant ikke er forbundet

med Fare for Helbreden, i Regelen at iværksætte snarest muligt, og forsaavidt

angaar Personer, der give Die, senest inden 2 Maaneder efter deres

Nedkomst.

Forsaavidt imidlertid Angjældende er meget langt henne i Svangerskabet,

og Straffetiden kun er kort, bor af vedkommnde Overøvrighed afgives Bestemmelse

om, at Straffens Fuldbyrdelse kan udsættes indtil 2 Maaneder efter

hendes Nedkomst.

Derhos skal, naar der ikke gives nogen passende Anledning til at faa

Barnet udsat eller det af Hensyn til dettes Helbred eller Tarv forøvrigt findes

tilraadeligt at lade det i nogen Tid forblive hos Moderen, paa derom

indgivet Andragende og efterat Lægeerklæring er indhentet, af vedkommende

Overøvrighed kunne indrømmes diegivende Kvinder efter UdlObet af de nævnte

2 Maaneder en forlænget Henstand med Afsendelsen til Strafarbeidsanstalten,

fornødent Fald indtil 1 Aar efter Nedkomsten. — cfr. Departementets Cirkulmrskrivelse

af 18de Mai 1846 og Skrivelse af 14de Juli 1860.

10.

Naar Straffens Fuldbyrdelse enten i de i §§ 8 og 9 omhandlede Tilfælde

eller af andre Grunde saasom Angjældeudes Sygdom udsættes, bliver, foruden

at det Fornødne derom som hidindtil maa anmærkes i vedkommende Kriminalfortegnelse,

tillige snarest mulig at afgive Indberetning til Departementet

med Forklaring om de nærmere Omstændigheder der have foranlediget Udsættelsen.

3*


B. No. 3.

Til Lettelse ved Kommunikationen vedlægges endel Aftryk af nærværende

Cirkulærskrivelse, hvorhos man skal tilføje, at man har anmodet Strafanstaltbestyrelserne

om i hvert Tilfælde, hvori Brud maatte ske paa foranstaaende

Forskrifter, at indkomme med Indberetning til Departementet.

(Bilag 2.)

Christiania den 21de Februar 1880.

O. A. Bachke,

Reglement

C. C. Smith.

for

Fangebehandlingen i Rigets Fælles-Strafarbeidsanstalter,

bifaldt ved Kongelig Resolution af 8de Januar 1881.

§ 1.

Fanger modtages i Strafanstalterne fra Kl. 7 Morgen til Kl. 7 Aften.

§ 2.

Med hver Fange skal ved hans ...A.fleverelse til Strafanstalten følge :

1. Samtlige over Angjceldende ergangne Domme med tilhørende Akter in.

originali, eller, forsaavidt dette i noget Tilfælde ikke kan ske, bekræftede

Udskrifter af vedkommende Domskonklusioner og af de i Sagerne

afsagte Under- og Overretsdommes Præmisser, forsaavidt de vedkomme

Angjceldende. Domsakten eller i Tilfælde den bekræftede Udskrift af

Domskonklusionen skal være forsynet med Paategning om, at Dommen

er forkyndt for Angjælden.de.

2. Følgebrev fra vedkommende øvrighed, indeholdende Angjældendes Signalement

og Fortegnelse over de Domsakter eller andre Dokumenter,

som medfølge, samt, forsaavidt den originale Domsakt ei kan medfølge,

Oplysning om, hvorhen samme er eller bliver sendt.

3. Opgave over hvad Fangen medbringer, derunder indbefattet de Klædningsstykker,

som Fangen er iført.

3.

Fangerne skulle ved Indbringelsen, saasnart Bestyreren har overbevist

sig om, at Betingelserne for deres Modtagelse er tilstede, hensættes i en

Modtagelsescelle, hvor de forblive i 3 Dage.


B. No. 3. XXXVII

§ 4.

Under Opholdet i Modtagelsescellen skulle Fangerne:

1. visiteres, undersøges af Lægen, veies, bades og iføres Fangedragten,

samt for Mandsfangers Vedkommende barberes og klippes,

2. fratages de Klæder og andre Effekter, som de have medbragt, hvilke

efter Bestyrerens Bestemmelse enten blive at opbevare eller, forsaavidt

de i sig selv eller paa Grund af Straffetidens Længde ikke egner sig

dertil, at tilintetgjøre eller at bortsælge ; i sidste Tilfælde bliver Salgsbelobet

at godskrive vedkommende Fange,

3. fremstilles for Bestyreren og meddeles Forklaring om Straffen, de skulle

undergaa,

4. gjøres bekjendt med vedkommende Reglementer og Forskrifter, hvorefter

de have at rette sig under deres Ophold i Strafanstalten, og

5. indføres i Fangeprotokollen med de i dennes Rubrikker forlangte Oplysninger.

§ 5 .

Fra Modtagelsescellen skulle Fangerne, forsaavidt dertil haves Anledning,

hensættes i en ordinær Celle i saa lang Tid, som Bestyreren efter

Overlæg med Præsten og Lægen finder passende, under Iagttagelse af Forskrifterne

i Lov om Bodsfængslet af 12te Juli 1848 § 14.

Ved Bestemmelsen af Tiden bør komme i Betragtning, om Fangerne

Or deres Indbringelse i Strafanstalten have været undergivne Varetægtsarrest

Distriktsfængslet, og hvorlmnge denne har varet.

§ 6.

Fangerne skulle derefter, saasnart Præsten har gjort sig bekjendt med

de dem vedkommende Akter, fremstilles for Præsten til nærmere Undersøgelse

om deres Daab, Konfirmation, Sjælstilstand, tidligere Vandel og Livsforhold.

samt for af Præsten i Forening med Læreren at prøves Kristendomskundskab,

Læsning og Skrivning.

§ 7.

Nye indkomne Fanger skulle i de ugentlige Forsamlinger af Strafanstaltens

Funktionærer gjøres til Gjenstand for særlig Omtale og Forhandling.

8.

Ved Anbringelsen af Fangerne paa de fælles Arbeidsrum og Soverum

bor., navnlig hvad Soverummene angaar, saavidt muligt iagttages, at saadan

Klassifikation af Fangerne finder Sted, som maatte ansees hensigtsmæssig

og gavnlig.

§ 9 .

Fangerne tilholdes at udføre de Arbeider, som for Strafanstalten ere

bestemte. Med hvilket af disse Arbeider en Fange skal beskjæftiges, bestemmes

af Bestyreren, der herved har at tage Hensyn til Fangens Alder, Kræfter,

tidligere Beskjæftigelse og havende Færdigheder samt at have for Oie

gjøre Fangen, saavidt umuligt, skikket til fremtidigt Erhverv.


B. No. 3 ,

I Arbeidets Udførelse skulle Fangerne, saavidt fornødiges, undervises af

Opsynspersonalet.

For alle Arbeider, efter hvis Beskaffenhed det kan ske, skal efter vunden

Erfaring og noie Prøvelse fastsættes et bestemt Arbeidspensum for Dagen

eller Ugen, som Fangen har at præstere. Af Hensyn til Forskjellen i

Legenaskræfter, Dygtighed, Forkundskaber, Færdighed og Anlæg m. v. bliver

at fastsætte 3 Arter af Arbeidspensa, nemlig :

a. fuldt Arbeidspensum

b. middels Do. og

C. Lærlingepensum.

For Overarbeide, hvorom ligeledes bliver at give de fornødne Regler,

kan tilstaaes Fangerne en Opmuntring, bestaaende i enkelt eller dobbelt

Tillægskost efter Overarbeidets Beskaffenhed og Mængde eller istedet herfor,

om saadant senere maatte bestemmes, en liden Godtgjørelse i Penge.

Angaaende Fastsættelsen af Arbeidspensa og Regler for Overarbeide

saa,velsom om Forandringer heri bør forhandles i de ugentlige Forsamlinger

af Strafanstaltens Funktionærer, hvorefter Bestyreren afgiver de fornødne

Forslag, der undergives Justitsdepartementets Approbation.

Med Hensyn til de Arbeider, for hvilke et Arbeidspensum ikke hensigtsmæssigen

lader sig fastsætte, bar Bestyreren for hvert enkelt Tilfælde nøie

at undersøge og bedømme Fangens Flid samt derefter at afgjøre, om der

bør tilstaaes ham en Opmuntring som anført.

Udenfor det i Kongl. Resol. af 27de November 1875 Post 2 for Akershus

Strafanstalts Vedkommende omhandlede Tilfælde maa Fangerne ikke

anvendes til Arbeide udenfor Strafanstalten.

Paa Søn- og Helligdage maa intet Arbeide finde Sted udenfor den nødvendige

Husgjerning.

§ 10.

Der skal gives Fangerne Undervisning i Religion og, saavidt muligt, i

andre Fag, der læres i Almueskolen.

I Undervisningen skal ordentligvis enhver Fange deltage, saalsenge han

ikke har fyldt det 35te Aar. Ældre Fanger kunne efter deres ønske tilstedes

Adgang til Skolen.

De Fanger, der hensidde i Celle — cfr. § 5 — meddeles Undervisning

i Cellen, de øvrige i fælles Skolelokale.

I Undervisning, som gives paa Son- og Helligdage, er Deltagelsen for

alle Fanger frivillig.

De nærmere Bestemmelser om Undervisningen afgives af Justits-Departementet.

§ 11.

Fangerne skulle ydes fornøden Sjælepleie.

I den anordnede fælles Gudstjeneste paa Son- og Helligdage saavelsom

Andagtsøvelser, Katechisationer og Bibellæsninger, der foreskrives afholdte,

have alle Fanger at deltage.


B. No. 3. XXXIX

Dog skal det i særegne Tilfælde være overladt til Bestyreren at tilstaa

en Fange Fritagelse herfor i kortere eller længere Tid, naar dette efter

Samraad med Præsten matte findes rigtigt.

Hver Aften skal efter endt Aftensmaaltid paa vedkommende Arbejdsrum

eller Soverum oplæses en Bon for Fangerne af en blandt disse af Bestyreren

efter Samraad med Præsten valgt Fange.

Hver Fange skal være forsynet med en Salmebog, et Ny-Testamente og

en Bønnebog.

§ 12.

Fangerne erholde sund og nødtørftig Kost. Nydelsen af Brændevin eller

dermed tilberedet Drik maa ei tilstedes Fangerne, medmindre det af Strafanstaltens

Læge foreskrives som Lægemiddel i Sygdomstilfælde. Kostens Beskaffenhed,

Mængde og Bestanddele bestemmes ved af Justits-Departementet

udfærdigede Reglementer særskilt for friske og syge Fanger. I den reglementerede

Kost kan for enkelt Fange i Sygdomstilfælde af Strafanstaltens Tine

gjøres saadan Forandring, som han matte finde fornøden.

13.

Fanger af samme Kjøn skulle bære en ensartet Dragt. Det Nærmere

angaaende Beklædningens Beskaffenhed og Form, samt hvilke Bekkedningsgjenstande

hver Fange skal have m. v. anordnes af Justitsdepartementet ved

derom udfærdigede reglementariske Bestemmelser.

14.

Hver Fange skal have sin særskilte Seng og behørige Sengklæder.

Disses Beskaffenhed m. v. bestemmes af Justits-Departementet.

§ 15.

Om Hverdagene skulle Fangerne staa op Kl. 5 1/2 om Morgenen.

Arbeidstiden begynder Kl. G og vedvarer til Kl. 7 1/2 Aften, da Aftensmaden

uddeles, med Afbrydelse foruden af den Tid, der medgaar til Undervisning

og Andagtsøvelser, ogsaa af de til Spisning, Bevægelse i fri Luft og

Hvile bestemte Tider, som ere : fra Kl. 8 til 8 1/2 Eormiddag, fra Kl. 12 til

1 1/2 Middag og fra Kl. 4 1/2 til 5 Eftermiddag.

Hver Loverdags Eftermiddag arbeides dog fra Kl. 1 1/2 til Kl. 5, da Arbeidet

ophører, medens Tiden, indtil Aftensmaden uddeles, anvendes til Rengjøring,

Badning saint til at aflevere det skidne og modtage det rene Linned

m. v. Ligeledes arbeides til og ophører Arbeidet Kl. 5 Eftermiddag Juleaften,

Nytaarsaften og Dagen for almindelig Bededag.

For Udarbeidere kan i den morke Aarstid heri gjøres de Tillempninger,

som Strafanstaltens Bestyrer maatte finde nødvendige.

Paa Son- og Helligdage, da intet Arbeide udenfor den nødvendige Husgjerning

finder Sted, skulle Fangerne staa op Kl. 7 om Morgenen.

De deltage paa disse Dage i den anordnede fælles Gudstjeneste eller

Andagtsøvelse.


B. No. 3.

Forøvrigt bør der gives dem Adgang til at beskjæftige sig med Læsning,

Skrivning og Regning, at modtage Undervisning, paahøre Foredrag og deslige.

Spisetiderne paa Søn- og Helligdage ere de samme soin paa Hverdagene.

Hver Dag skulle Fangerne være i Seng Kl. 9 Aften.

En detailleret Dagsorden angaaend.e Arbeids-, Spise- og Hviletid m.

udfærdiges af Justits-Departementet.

§ 16.

Fanger, der ikke ere beskjæftigede med udvendige Arbeider eller i aabne

Rum, gives om Hverdagene daglig 1/2 Times Ophold i fri Luft enten i de i

§ 15 nævnte Fritider om Formiddag, Middag og Eftermiddag, eller i forn0dent

Fald til anden bekvem Tid.

Paa Søn- og Helligdage indrømmes dem saa megen Bevægelse i fri Luft,

som Omstændighederne tillade.

Fanger, der hensidde i ordinær Celle, gives til bekvemme Tider to Gange

daglig Ophold i fri Luft med 1/2 Time hver Gang.

Med Hensyn til Fanger, der hensidde i Strafcelle, forholdes i heromhandlede

Henseende overensstemmende med hvad vedkommende Revselsesreglement

bestemmer.

Fanger, der ere paa Sygestuen, indrømmes Ophold og Bevægelse i fri

Luft efter Lægens nærmere Forskrift.

§ 17.

Der skal omhyggelig sørges for, at alle Lokaler saavel Arbeids- og

Soverum som Celler m. v. — jevnlig og tilstrækkelig udluftes og rengjøres.

Ogsaa Sengesteder og Sengklaader bør til passende Tider udluftes og

renses.

I den kolde Aarstid skal det paasees, at der i Arbeidsrummene om

Dagen og i Soverummene om Aftenen, naar Fangerne komme ind i disse, er

en passende Temperatur.

I den mørke Aarstid skulle de fælles Soverum were oplyste om Natten.

§ 18.

Fangerne skulle strengt holdes til Renlighed.

De skulle hver Morgen, naar de staa op, vaske Ansigt og 'bander, samt

kjemme og ordne sit Haar.

Hver Fange skal have en Kam og ugentlig tilstaaes 1 1/2 Lod (23 Gram)

Sæbe. Haandkheder, der skiftes hver Løverdag, gives efter Behov.

1 Regelen skulle Fangerne, naar Intet derfor er til Hinder, hver 4de

Uge gives et Bad.

Det tillades i Regelen ikke Mandsfanger at bære Skjceg. De skulle

barberes 1 a 2 Gange om Ugen og deres Haar klippes saa ofte det

fornødiges.

Barberingen og Klipningen udføres — under Tilstedeværelse af fornødigt

Opsyn — af en eller flere Fanger, som dertil af Bestyreren vælges blandt

Strafanstaltens paalideligste og bedste Fanger.


B. No 3.

§ 19.

Fangerne skulle vise ArbOdighed og ubetinget Lydighed mod samtlige

deres Foresatte i Strafanstalten. De skulle opføre sig høfligt og anstændigt

mod Enhver i Strafanstalten saavel deres Foresatte som Medfanger.

De have punktlig at rette sig efter den for Strafanstalten bestemte

Orden samt de givne Reglementer og Forskrifter.

De skulle behandle Alt, hvad der leveres dem ihænde, med behørig

Forsigtighed og Omhu.

De skulle i Arbeidstiden stedse være beskjæftigede. Udenfor Arbeidstiden

bør det ikke være dem tilladt at sysselsætte sig med Arbeide.

Under Arbeidet maa de ikke forlade den dem anviste Plads uden med

vedkommende Betjents Tilladelse.

Heller ikke maa de i Arbeidstiden tale med hverandre udenfor hvad der

for Arbeidets Skyld er nødvendigt. I Hviletiderne, under Bevægelse i fri

Luft og paa de fælles Soverum skal det derimod ikke være dem forment at

samtale med hverandre, men hoirøstet Tale, SW og Larm maa ikke finde Sted.

§ 20.

Foruden de til Undervisningen udforderlige Skolebøger og iøvrigt fornOdent

Skolemateriale skal ved hver Strafanstalt haves en Bogsamling for

Fangerne, bestaaende af Bøger af opbyggeligt, belærende og underholdende

Indhold.

Af denne Bogsamling kunne Fangerne erholde udlaant BOger, som Præsten,

der bestyrer Bogsamlingen, maatte finde at egne sig for dem, og som

tillades dem at læse i deres Fritider og paa Søn- og Helligdage. I Regelen

bør en Fange ikke oftere end een Gang hver Maaned gives en ny Bog.

Aviser og Tidsskrifter maa ikke — uden i særegne Tilfælde — gives nogen

Fange ilende.

§ 21.

Det tillades i Regelen Fangerne een Gang hver 3die Maaned at afsende

og modtage Brev.

Til at afsende eller modtage Brev udfordres dog i hvert enkelt Tilfælde Bestyrerens

Tilladelse.

Intet Brev maa afgaa fra eller afgives til Fangen, før det er gjennemseet

af Bestyreren og Præsten.

Finder Bestyreren Brevets Indhold at være af saadan Beskaffenhed, at

det bør tilbageholdes, bliver i Regelen vedkommende Fange derom at underrette.

Brevskrivning maa alene finde Sted paa SO- og Helligdage.

§ 22.

Ligeledes tillades det — med Samtykke af Bestyreren for hvert enkelt

Tilfælde — i Regelen Fangerne at modtage Besøg af Slægtninge eller Bekjendte

een Gang hver 3die Maaned.


B. No. 3.

Samtale mellem Fangerne og deres Slægtninge eller Bekjendte maa kun

finde Sted i Overvær af en af Strafanstaltens Funktionærer, der noie har at

paase, at Fangerne Intet modtage af de Besøgende.

Der skal fastsættes en bestemt Tid paa Dagen, hvori saadanne Besøg

kunne ske, ligesom det for hvert enkelt Tilfælde af Bestyreren skal bestemmes,

hvor længe Samtalen maa være.

§ 23.

Fremmede maa ikke tilstedes Adgang til at besøge Strafanstalten uden

særskilt Tilladelse af Bestyreren eller Strafanstaltens Were Foresatte. Saadan

Tilladelse bOr kun meddeles til Personer, der skjønnes at have en særlig

Interesse af at blive bekjendt med Strafanstaltens Forhold. Besøget bor ske

under Ledsagelse af Bestyreren eller Underinspektoren og tillades det ikke

de Besøgende at tale med Fangerne.

Saadanne Besøgende skulle derhos antegne deres Navne i en ved Strafanstalten

beroende dertil indrettet Protokol.

§ 24.

Begivenheder af Vigtighed for nogen Fange kunne til enhver Tid meddeles

Bestyreren, der har at afgjore, hvorvidt samt naar Underretning derom

bør gives Fangen.

§ 25.

For Flid, god Opførsel og alvorlig Stræben efter Forbedring kunne

Fangerne tilstaaes forskjellige Opmuntringer.

Disse bestaa i:

a. Tillægskost.

b. 1 Tomme (26 Millimeter) Tobak daglig extra for Mandsfanger og 1/3

Lod (5 Gram) Snus daglig for ældre Kvindefanger.

C. Anvendelse til mere betroede Arbeider, saasom i Kjøkken, Bageri og

Vadskeri, til Barbering, Sygepasning og Rengjøring m. v.

d. Tilladelse til at erholde BOger fra Bogsamlingen gradvis hver 3die Uge,

hver anden Uge og hver Uge.

e. Tilladelse til at afsende og modtage et Brev gradvis hver 2den Maaned,

hver 6te Uge og hver Maaned.

f. Tilladelse til at modtage Besøg af Slægtninge og Bekjendte ligeledes

gradvis hver 2den Maaned, hver 6te Uge og hver Maaned.

g. Anbefaling til Understøttelse af vedkommende Fængselsselskab.

§ 26.

For disciplinære Forseelser, som Fangerne gjøre sig skyldige i, blive

de at anse med Revselse overensstemmende med vedkommende Revselsesreglementer.

§ 27.

I Sygdomstilfælde blive Fangerne at behandle efter Lægens Anvisning.

Ere de uskikkede til Arbeide, blive de i Regelen efter Lægens nærmere

Bestemmelse at indlægge paa Sygestuen.


B. No. 3. XXXXIII

Opstaar paa Grund af Sygdommens Beskaffenhed Spørgsmaal, om en

Fange bør indlægges i et Sygehus eller en Sindssygeanstalt, bliver i Regelen

at indhente Justits-Departementets Samtykke dertil. Tillade ikke Omstændighederne

dette, fremgaaes efter Lægens Anordning og gjøres i saa Tilfælde

strax Indberetning til Justits-Departementet.

Kvindefanger, der nedkomme under deres Hensidden i Strafanstalten,

kunne tillades at beholde Barnet hos sig i en Tid af 2 Maaneder.

§ 28.

Begjærer en Fange Tilladelse til at indgive underdanigst Ansøgning om

Benaadning, maa dette ikke nægtes.

Ansøgningen bliver at behandle i den ugentlige Forsamling af Strafanstaltens

Funktionærer og skal ved dens Indsendelse til Justits-Departementet

ledsages foruden af vedkommende Akter af en Afskrift af Forsamlingens Udtalelse

samt Bestyrerens særskilte Erklæring.

I særegne Tilfælde, hvor saadanne extraordinære Omstændigheder ere

forhaanden, at der skjønnes at kunne være Spørgsmaal, om vedkommende

Fange bør forundes Benaadning, skal Bestyreren indgive underdanigst AnsOgning

om Benaadning for Fangen, hvilken Ansøgning fremmes paa sædvanlig

Maade.

§ 29.

Tillades en Fange overført fra en Strafanstalt til en anden, bliver den

Tid, der medgaar under Transporten, at medregne i Straffetiden.

30 •

Naar det i enkelt Tilfælde for Sikkerhedens Skyld ansees fornødent, kan

Fangen belægges med Jern saavelsom hensættes i Celle (cfr. Kriminallovens

Kap. 2 § 12 og § 15 i Lov om Bodsfængslet af 12 Juli 1848).

31.

Der maa ikke nægtes Fangerne Adgang til at tale med Bestyrelsen eller

den eller de Embedsmænd, som paa Justits-Departementets Vegne efterse

Strafanstalten.

§ 32.

Naar Cellerne ikke fornødiges til Optagelse af indkommende, udgaaende

eller til Revselse eller for Sikkerhedens Skyld deri indsatte Fanger, kan Bestyreren

efter Overlæg med Præsten bestemme, at de Fanger, som maatte

ønske saadant, hensættes deri til Afsondring fra deres Medfanger, cfr. § 15 i

Lov om Bodsfængslet af 12te Juli 1848.

Forøvrigt bør Cellerne, saaviclt dertil er Anledning, anvendes til deri at

anbringe for N at t en dels Fanger, der kunne befrygtes paa de fælles Soverum

at ville kunne udøve en skadelig Indflydelse paa deres Medfanger, dels

yngre Fanger, især saadanne, som indkomme i Strafanstalten for andre Forbrydelser

end Tyveri.


B. No. 3.

§ 33.

Med Hensyn til Fangers Løsladelse bestemmes Følgende :

a. Naar Fanger skulle løslades, bliver der en passende Tid før Løsladelsen

-- dog at denne i Tilfælde af Benaadning ikke desformedelst udsættes —

i de ugentlige Forsamlinger af Strafanstaltens Funktionærer at forhandle

om deres fremtidige Stilling, om de ere trængende og værdige til Hjælp,

hvorledes denne bør ydes dem, og hvad der kan gjøres for dem, samt

om i Overensstemmelse dermed at anbefale dem til Understøttelse af

vedkommende Fængselsselskab.

b. Forinden Løsladelsen skal en Fange, forsaavidt dertil haves Anledning,

— under Iagttagelse af Forskrifterne i § 14 i Lov om Bodsfængslet af

12te Juli 1848 — hensættes i ordinær Celle i mindst 3 Døgn.

C. Under dette Ophold i Celle skal Fangen :

1. prøves i Kristendomskundskab, Læsning og Skrivning,

2. undersøges af Lægen og veies,

3. gives passende Formaninger af Bestyreren og Præsten.

d. Paa Løsladelsesdagen blive Fangerne at gjengive deres opbevarede Klæder,

Effekter og Penge --- cfr. § 4 No. 2 ovenfor hvorfor de have

at meddele Kvittering.

e. Forsaavidt deres egne Klæder, der, om de tiltrænge det, forinden skulle

istandsættes, ikke maatte were tilstrækkelige, skulle de forsynes med de

nødvendige Klædningsstykker, helst indkjøbte brugte, saa de kunne lOslades

i en anstændig ikke iøinefaldende Dragt.

f. Fangerne skulle paa Løsladelsesdagen i Regelen løslades om Formiddagen,

dog bør for de Fangers Vedkommende, for hvem der samme

Dag er Anledning til at afreise til deres Hjemsted eller et andet Sted,

tages Hensyn til Afgangstider for Jernbanetog og Dampskibe.

I Tilfælde af at flere skulle løslades paa samme Dag, iagttages det,

at saadant sker enkeltvis med passende Mellemrum.

g. De skulle i Overensstemmelse med Bestemmelsen i Kongelig Resolution af

29de August 1877 forhjælpes til at komme til deres Hjemsted eller til

et andet Sted inden Riget, hvor de for Bestyreren gjør det sandsynligt,

at de ville kunne ernære sig paa lovlig Maade.

h. Enhver Fange, der løslades, skal til sin Legitimation af Bestyreren meddeles

et Løsladelsesp a s, der indeholder Oplysninger om den Paagjældendes

Personalia og Klædedragt samt om de Effekter og Penge,

som Fangen ved Løsladelsen maatte være i Besiddelse af

Paa dette Løsladelsespas skal tillige af Præsten meddeles Fangen Attest

om hans Forhold med speciel Bemærkning om, naar og hvor han er

konfirmeret, saavelsom om naar han sidst har kommuniceret, samt af

Lægen om hans Sundhedstilstand.

i. Om enhver Fanges Løsladelse skal Politimesteren paa det Sted, hvor

Strafanstalten er beliggende, betimeligen og mindst 3 Dage Wend LOs-


B. No. 3. Xxxxv

ladelsen skal foregaa, meddeles Underretning tilligemed Oplysning om

den af AngjæMende begaaede Forbrydelse og udholdte Straf samt om

Angjældendes tilkommende Opholdssted.

Paa Løsladelsesdagen meddeles derhos Politimesteren en bekræftet

Gjenpart af det Angjeeldende meddelte LOsladelsespas med paategnede

Attester af Præsten og Lægen.

Skal Fangen befordres til sit Hjemsted eller et andet Sted inden Riget,

bliver tillige Politimesteren i det Distrikt, hvortil Angjældende sendes,

samtidig at meddele Underretning om LOsladelsen og lignende Oplysning

som nævnt samt paa Løsladelsesdagen at tilstille en bekræftet

Gjenpart af Løsladelsespasset med Paategninger.

k. For Afsendelsen af saadanne Fanger, der skulle befordres til deres Hjemsted

eller til et andet Sted inden Riget, bor Strafanstaltens Bestyrer

drage Omsorg. De bør ledsages til Jernbanestationen eller Afgangsstedet

for vedkommende Dampskib ved en af Strafanstaltens Betjente, der paaser

deres Afreise. Kan denne ikke foregaa paa LOsladelsesdagen, bor

der sørges for et passende Tilflugtssted for dem, til Afreisen kan

finde Sted. Saavel om Maaden for Afsendelsen som i Tilfælde om det

valgte Tilflugtssted og om Afrejsen bliver Politimesteren at meddele Underretning.

Skal Angjfeldende forblive paa Stedet, bliver han, forinden han loslades,

ved en af Strafanstaltens Betjente at fremstille paa Politikammeret

for vedkommende Embedsmand.

1. Er Fangen en Fremmed, der efter endt Straffetid skal transporteres ud

af Landet, skal der, naar saadan Fange indkommer i Strafanstalten, paa

hensigtsmwssigste Maade ved Gjennemgaaelse af vedkommende Akter og

Examination af Angjældende m. v. anstilles nOiagtig Undersøgelse angaaende

Angjældendes rette Fødested, Hjemstavn og Nationalitet og, saasnart

saadant kan ske samt i ethvert Tilfælde en rum Tid før Angjældendes

LOsladelse, afgives til Politimesteren paa det Sted, hvor Strafanstalten

er beliggende, en saavidt mulig fuldstændig Fremstilling af,

hvad der i det Hele er oplyst om Angjceldendes Personalia og Fortid

tilligemed en Afskrift af Konklusionen af den Dom, ved hvilken Udtransporten

er bestemt (cfr. Kongelig Resolution af 9de September 1817,

Overenskomst af 7de Marts 1823 og Konvention med Rusland af 27de

December 1860).

Ved Løsladelsen bliver en saadan Fange ved en af Strafanstaltens

Betjente at aflevere paa Politikammeret.

m. Lider Fangen paa den Tid, han skal lOslades, af saadan Sygdom, at han

ikke kan hjemsendes, men dog taaler at flyttes, bliver Angjældende ved

Politiets Foranstaltning at indlægge paa et Sygehus. Er Sygdommen af

den Beskaffenhed, at Angjældende paa LOsladelsesdagen ikke uden Fare

for Helbreden kan flyttes, tillades det, at han paa Strafanstaltens


B. No. 3.

Bekostning nyder Kur og Pleie paa dens Sygestue, indtil han uden

Fare kan flyttes og ved Politiets Foranstaltning indlægges paa et

Sygehus. I begge Tilfælde blive Fattigvæsenet og Politiet i betimelig

Tid at meddele fornøden Underretning

Henligger Fangen paa den Tid, hans LOsladelse skal foregaa, paa Sygehus

eller Sindssygeanstalt, bliver saavel Bestyrelsen for vedkommende

Sygehus eller Sindssygeanstalt som Fattigvæsenet betimelig at underrette

om, fra hvilken Dag Angjældende er løsladt fra sit Forhold til Strafanstalten.

§ 34.

Dør en Fange i Strafanstalten, bliver Liget, saasnart Lægen har besigtiget

det og afgivet sin Erklæring, at henbringe til et for saadanne Tilfælde

bestemt Rum inden Strafanstalten og at nedlægge i en simpel Ligkiste.

Til en af Bestyreren og Præsten nærmere bestemt Tid bringes Ligkisten

til et bekvemt Sted inden Strafanstalten, enten et Gaardsrum, en nahen

Plads eller i Tilfælde et ledigt Lokale — hvor da i Overvær af saa mange

af Fangerne og Betjeningen, som Bestyreren bestemmer, Jordfæstelsen finder

Sted. Dog skal, naar vedkommende Præst ønsker det, Intet were til Hinder

for, at Jordpaakastelsen sker paa Kirkegaarden.

Liget henbringes til og jordes paa vedkommende Kirkegaard, forsaavidt

det ikke for de i Christiania værende Strafanstalters Vedkommende i Overensstemmelse

med Bestemmelserne i Kongelig Resolution af 1 he Januar 1820

kan tillades afgivet til Anatomikammeret i Christiania.

Dødsfaldet bliver af Bestyreren strax at anmelde for Skifteretten, der,

forsaavidt den Afdøde maatte efterlade Effekter eller Penge ved Strafanstalten,

tillige meddeles en Opgave over disse til nærmere Bestemmelse om,

hvorledes med samme skal forholdes.

Endelig har Præsten at meddele Sognepræsten i den Menighed, hvor

den Afdøde hører hjemme, Underretning om Dødsfaldet med Anmodning om

at drage Omsorg for, at den Afdødes Slægtninge blive gjort bekjendte dermed.

§ 35.

Paa hvert Arbejdsrum og Soverum saavelsom i Cellerne skal stedse findes

ophængt paa Væggen et paa Pap opklæbet trykt Exemplar af Dagsordenen,

Revselsesreglementet, Reglementerne for Bespisning og Beklædning, de udfærdigede

Arbeidstaxter og Ordensregler saint i det Hele af alle de Forskrifter,

der vedkomme Fangetugten og ere af saadant Indhold, at de bør komme til

Fangernes Kundskab.

§ 36.

De nærmere mere detaillerede Regler, som maatte fornodiges til Opretholdelse

af god Orden i Strafanstalten, forsaavidt Fangernes Behandling angaar,

gives af Bestyreren.


B. No. 3.

Mindre væsentlige Forandringer i og Tillæg til dette Reglement, hvilke

Erfaring maatte vise at være fornødne eller hensigtsmæssige, kunne af Justits-

Departementet bestemmes.

More magazines by this user
Similar magazines