KORREKTION FOR FEJLKILDER AF DAGLIGE ... - DMI

dmi.dk

KORREKTION FOR FEJLKILDER AF DAGLIGE ... - DMI

1 Indledning

Nedbør er en af de vanskeligste meteorologiske variable at måle. Ved måling af punktnedbør med

konventionelle nedbørmålere er der en række systematiske fejlkilder, hvoraf den største så afgjort er den

aerodynamiske fejl eller vindeffekten (Robinson og Rodda, 1969, Green og Helliwell, 1972, Dahlström,

1973, Allerup og Madsen, 1979, 1980, 1986, og Allerup, Madsen og Vejen, 1997). En del af

nedbørpartiklerne bliver af vinden blæst forbi eller endog op af nedbørmåleren som følge af turbulens

omkring måleren. Et eksempel herpå er vist i figur 1.1, der groft skematisk viser vindfeltet og

nedbørpartiklernes baner omkring en nedbør. Resultatet er, at nedbørmængden bliver underestimeret.

Vindeffektens størrelse afhænger af vindstyrken, samt af nedbørpartiklernes og -målerens aerodynamiske

egenskaber. Vindens indflydelse på målingen er størst for sne og mindst for regn. Ved

vindhastigheder på bare 6 m/sek i målerhøjde 1.5m måler den danske Hellmann måler således kun ca.

20% af den sande snemængde.

En anden systematisk fejlkilde er wettingtabet, som er forårsaget af overfladeadhesion fra den indvendige

side af nedbørmålerens tragt og målekanden. Derved bliver en mindre del af nedbøren tilbageholdt og

fordamper helt eller delvis. Fejlen medfører et nedbørdeficit på ca. 5%.

Hvor stor fejlen på en nedbørmåling er, afhænger af et komplekst samsplit af faktorerne vist i figur

1.2. De fysisk-meteorologiske betingelser i måleperioden samt nedbørmålerens design bestemmer,

hvor stærkt de fysiske processer vinddrift, fordampning og adhæsion vil indvirke på nedbørmålingen.

Det er nødvendigt at korrigere for disse fejlkilder (se figur 1.2), førend man kender “den sande

nedbørmængde”.

Figur 1.1. Skematisk fremstilling af vindfelt (pile) og nedbørpartiklers baner (stiplede linier) omkring en

nedbørmåler (WMO, 1997).

3

More magazines by this user
Similar magazines