Arbejdsmiljødag 1. Opfølgning på leder og trivselsundersøgelsen ...

Arbejdsmiljødag
1. Opfølgning på leder og trivselsundersøgelsen
Der skal i de enkelte grupper og afdelinger været lavet en struktureret handlingsplan for
opfølgning på leder / trivselsundersøgelsen. Denne handlingsplan skal indeholde
fremadrettet punkter for indsatser med tidsrammer for udførelsen.
a. Hvad er fælles / går igen i tilbagemeldingerne på leder / trivselsundersøgelserne ?
- tid og opgaver hænger ikke sammen, der er behov for en prioritering af hvad der
skal løses af opgaver i forhold til ressourcer. Hvordan bringer vi dette op ? fx bede
HU drøfte problematikken, da den er gældende for alle personalegrupper.
Problematikken skal drøftes både internt og eksternt.
- Bringe medarbejderne i spil i forhold til nye ide’er til løsning af opgaver, sikre
ejerskabet
- Er problemet med ressourcerne og opgaverne virkelig så slem som det lyder eller
er det mere en kulturel italesættelse ?
- Det vil være godt at få bragt emnet omkring personalemøder op til et
udviklingspunkt hos lederne – Måske noget fælles kompetenceudvikling. Hvad skal
møder indeholde, hvad er væsentlig / ikke væsentlig ? Kunne man bruge metode
fra SYBA hvor man inddrager OBH modellen ? Vigtigt at punkter på
personalemødet er synlige i forhold til indflydelsesgrad, fx ved forhåndsbeskrivelse
på dagsorden.
- Gerne mere langtidsplanlægning i forhold til ressourcer til de enkelte afdelinger, få
ro i organisationen oppefra. At mål i forhold til arbejdsmiljø, udviklingsperspektiv,
diverse undersøgelser får lov at blive implementeret. Det tager tid, at få tiltag rundt
i hele organisationen.
- Informationer. Hvordan sikre vi rette informationer til rette tid ? Hvad er rette
informationer ? Hvor er egen ansvaret for informationer ?
- Svært at få ærlige svar til leder og trivselsundersøgelser når der samtidig sker så
markante nedskæringer. Alle er bange for at blive fyret og holder sig derfor tilbage.
- MED aftalen hænger ikke sammen med den nuværende virkelighed. Der er mange
floskler og store ord i forhold til medindflydelse og høringer m.m. Det hænger ikke
sammen med pludselige store besparelser over nat, manglende forståelse af behov
for jobsikkerhed og faglige krav til udførelsen af opgaverne.
- Kompetenceudvikling af den enkelte medarbejder for at kunne omstille sig til de
nye vilkår i det offentlige, hvor konstante forandringer, fleksibilitet og den
økonomiske agenda går hånd i hånd med det faglige fokus.
b. Evaluering på undersøgelsens form og indhold særligt lederskab og følgeskab
i. Manualen er for omfattende
ii. Bedre forberedelse inden undersøgelsen, hvor medarbejderne deltager
iii. Ønsket en mere anonym undersøgelse
iv. Kort tidsperspektiv til besvarelse
v. Brok i krogene – har været svært at svar på, der har været mange forskellige
opfattelser af dette.
vi. Der har været stor forskel på, hvad der blev præsenteret i Hoved MED skulle
ledsage undersøgelsen og hvad der reelt foregik.
1 of 3

vii. Længere tidsperspektiv i undersøgelsernes handlingsplan. Det kræver god
tid, måske en dag så enten færre spørgsmål eller færre undersøgelser.
2. Fysiske APV
a. Vi fortsætter som det er nu – argumenter
i. Det er decentralt tingene rører sig, derfor separate undersøgelser
ii. Der skal jo principielt udarbejdes APV på de enkelte enheder hver gang der
sker ændringer
iii. Der kunne være en fælles del i survey undersøgelserne omkring de fysiske
afklaringer og krav til APV
iv. Udarbejdelse af undersøgelsen er en proces, der også giver de enkelte
områder meget.
Konklusion. Tove udarbejder en bruttoliste af spørgsmål, hvortil den enkelte enhed selv kan
få tilføjet spørgsmål og emner. Det fastholdes at de enkelte enheder selv beslutter hvornår
man har behov for at få udarbejdet APV målinger. Ville være dejligt at flytte fokus i APV til
afsæt i det som fungerer rigtig godt.
3. Sygefravær
Vi skal følge de beskrevne rammer for afholdelse af samtaler
Der er i de enkelte områder meget fokus på trivsel og at minimere fraværret. Svært ikke at
få et stigende fravær i tider med mange nedskæringer.
4. Gennemgang af oplevelse med tilsyn fra arbejdstilsynet
Kjeld fra SYBA fortæller om besøget i Aktivitetscentret på Marie Magdalene. Der var
virkelig lagt op til dialog og det var en anden vinkel.
En enkelt oplevelse på håndtering af bruger, fortalt helt uden tanke for at det var et
problem, blev omdrejningspunktet i den samlede rapport. Der er slet ikke fokus på, de
tilbagemelding personalet har givet på iværksatte tiltag, evnen til at omsætte handlinger i
praksis m.m.
5. Arbejdsskader, nærved ulykker og risikovurderinger
a. Annette Havbo gennemgår statistik på arbejdsskader og nærved ulykker.
Efterfølgende gennemgås proceduren for det videre forløb på skaderne og
omkostningerne. Frem for at anmelde ulykker uden fravær som arbejdsulykker, vil
Annette Havbo hellere iværksætte evt. behandlingstiltag med det samme og at
ulykken så registreres som nærved og næsten ulykke som har større omkostninger.
b. SYBA bruger ISAB systemet til at anmelde arbejdsskader med fravær og det uden –
får dem også anmeldt. Der har ikke været nogle nærved ulykker, de som er
registreres i bostedet.
c. Bostøtten registrere nærved ulykker som fx trusler i bostedsystemet. Og herefter
samles de sammen og registreres i ISAB.
d. Projektcentret bruger ISAB systemet. Der er ikke nogen fast procedure i forhold til
nærved ulykker – i hverdagen handler det mest om trusler. Projektcentret vil
overveje i hvilken grad og hvornår der er tale om nærved hændelser.
e. Myndighedsafdelingen bruger og vil fremadrettet bruge ISAB systemet til alle
former for anmeldelser.
6. Efteruddannelse
7. Årsplan
2 of 3

a. Hvad er der behov for og ønsker til ? Michael Munch Hansen kommer og laver et
oplæg. Der er ulighed for 11/2 dag om året. Det opfordres til, at den halve dag
bruges på den årlige arbejdsmiljødag.
b. Ønske om Henrik Krogh omkring langtidsholdbar framfor sygemeldt
c. Ønsker om oplæg om undgåelse af fysisk nedslidning
d. Stresshåndtering
8. Det er gode dage –myndighedsafdeligen ønsker dog, at de havde deres egen AMR så de
også kan bidrage mere aktivt.
a. Dagsordnen må gerne indeholde færre punkter
b. Der må gerne efterfølgende udsendes punkter til videre arbejde i de lokale AMR
grupper.
c. Der er et ønske om 2 halve dage årligt.
d. Skabe plads til frihed for at tænke innovativt – færre punkter til møderne og plads
til mere dialog ved bordene
e. Alt information, der kan gives på skrift – gi det på skrift og lad de vigtige emner få
tid til debat.
f. Dagsordnen skal ud tidligere
3 of 3