Tirsdag Morgen nr. 4 - Syddjurs Kommune

syddjurs.dk

Tirsdag Morgen nr. 4 - Syddjurs Kommune

Glædelig jul !

(Foto: Niels Brandt)

Torsdag den 11. december om eftermiddagen gik 51 børn fra Toftevangskolens SFO Luciaoptog i

Administrationsbygning Ebeltoft, til stor glæde for både de ansatte og de besøgende borgere.

Børnene blev trakteret med juice og småkager, inden de tog bussen tilbage til skolen.

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

Et barskt efterår

Leder ved Nich Bendtsen, Kommunaldirektør

“Christmas comes this time each year…”

Beach Boys

Så er det jul igen – det kan for enkelte af os komme som en overraskelse, men

som Beach boys synger i en af deres sange: Julen plejer jo at komme hvert år

på denne tid af året.

Jeg vil gerne ønske alle en rigtig glædelig jul.

Det har været et barskt og udfordrende efterår i Syddjurs Kommune for mange

af os. Vi fik et budget for 2009 igennem, der var præget af en den meget dårlige

økonomiske situation som kommunen står i. Syddjurs Kommune har en

stor økonomisk udfordring fordi kommunen blev ”født” med en meget lav kassebeholdning.

Dertil kommer de generelt stramme økonomiske rammer som

aftalerne mellem regeringen og KL giver for alle kommuner i disse år.

Kassebeholdningen er nu brugt, og vi har derfor fået tre år i en aftale med

Velfærdsministeriet til at genopbygge vores kassebeholdning og de nødvendige

økonomiske reserver en kommune af vores størrelse skal have.

Det betød en barsk budgetproces i forhold til budget 2009, og konsekvenserne

er nu ved at sætte sig igennem på de mange forskellige kommunale arbejdspladser.

Vi har måttet sige farvel til mange værdifulde kolleger. Det samt den

usikkerhed det naturligvis medfører, har præget Syddjurs Kommune de sidste

par måneder.

Vi har løbende drøftet situationen i vores HovedMED-udvalg og jeg vil gerne

benytte lejligheden til at takke for et godt samarbejde her og generelt i hele

organisationen – En tak til de mange ledere, tillidsrepræsentanter og sikkerhedsrepræsentanter

og alle medarbejdere, der har udført og udfører et stort

stykke arbejde for at få tingene til at hænge sammen.

1


Et godt samarbejde er en nødvendighed for os alle, hvis vi skal bevare og

videreudvikle Syddjurs Kommune som en attraktiv arbejdsplads. Men det er

altid dejligt at opleve, at den positive tilgang til at løse opgaver og betjene borgerne

bedst muligt er i centrum - også i situationer, hvor det kan føles svært og

lidt op ad bakke.

Lige så snart et budget er i hus, starter

arbejdet på det næste. Byrådet besluttede

i bemærkningerne til budget 2009, at vi i

forarbejdet til budget 2010 skal gå videre

med at undersøge muligheder for

strukturændringer og effektiviseringer i de

kommende år.

Det arbejder vi med på en lang række

områder. Det er nødvendigt for at få vores

økonomi til at hænge sammen i de

kommende år. Men det er også

nødvendigt fordi vi ved, at vi på trods af

krisen kommer i skarp konkurrence om

medarbejdere i de kommende år. Derfor

skal vi bevare og udvikle Syddjurs

Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

En del af det at opleve sin arbejdsplads som attraktiv, er at få mulighed for at

udføre sit arbejde i en kvalitet, som man kan være stolt af og føler giver mening.

Derfor er det væsentligt at vi henter de stordriftsfordele vi kan. Vi skal

grundigt undersøge, om vi kan ændre arbejdsgange og måder vi udfører vores

arbejde på. Vi skal se på om vi har den mest effektive organisation, om vi kan

samle eller omorganisere funktioner som stadig udføres, som da vi var fire

mindre kommuner.

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

Ikke fordi stordrift er et mål i sig selv, men fordi det giver god mening, at spare

de ressourcer vi kan et sted, når vi ved, at der er rigtig meget brug for dem et

andet sted i vores store og meget forskelligartede virksomhed.

Vi er nået et godt stykke med at sammenlægge og fusionere i vores kommune

på de første to år. Fase et er i hus – nu starter en ny fase, hvor vi kender vores

nye organisation og derfor kan udvikle de muligheder, vi står med i Syddjurs

Kommune endnu mere.

Vi kom fra julen. Julen er glæde og lys og meget mad. Forleden var ca. 850

mennesker samlet i Ebeltoft for at blive introduceret til DR’s program ”By på

skrump”, der løber af stablen i Ebeltoft i det næste halve års tid. DR producerer

med udgangspunkt i Ebeltoft ti programmer der bringes i efteråret 2009,

der sætter fokus på motion og sund levevis. Det er at spændende projekt, der

sætter Syddjurs Kommune i fokus. Det vil give mange muligheder for at fortælle

positive historier om Syddjurs kommune, og vi vil i foråret arbejde med

hvordan vi kan brede det sundhedspolitiske budskab rundt til hele kommunen.

Så nyd den gode julemad, vi vender tilbage i i 2009 med tilbud om motion og

sundhedsfremmende initiativer.

Og apropos gaver: Husk personalegode messen i Rønde d. 14 januar. Her kan

du få information om personalegode ordningerne, ligesom du også vil få tilsendt

materiale inden messen.

Endnu engang glædelig jul til dig og din familie. Vi ses i 2009 til et nyt arbejdsår.

2


God mad med et smil på læben

Lise Petersen, sikkerhedsrepræsentant, Rønde Plejecenter, Lisbeth Skipper, sikkerheds- og

tillidsrepræsentant, Lyngparken, Knebel, Mona Carøe Jensen, leder for Madservice og Jytte Andersen,

sikkerhedsrepræsentant, Hornslet. Her i køkkenet ved Rønde Plejecenter.

Tirsdag Morgen har talt med Mona Carøe Jensen, leder for Madservice,

og sikkerhedsrepræsentanter for cafékøkkenet i Lyngparken i Knebel, og

produktionskøkkenerne i Rosengården, Hornslet, og ved Rønde Plejecenter.

Af Søren Petersen

Områdets medarbejdere holder fanen højt på trods af udfordringer med at

skaffe faglærte og unge medarbejdere til pleje- og serviceområderne, en beskeden

løn, og så det faktum at køkkenerne fyrer op under gryderne allerede

kl. 6:30. Hertil kommer at de tre køkkener både ved at være godt slidte, og for

små i forhold til de mængder mad, og den standard der kræves nu. Og derfor

er et nyt storkøkken på tegnebrættet i samarbejde med Norddjurs Kommune

med opstart i Auning i 2010.

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

Medarbejderne har indflydelse

Madservice er kendt for gode arbejdspladser, der lykkes med at fastholde

medarbejderne, og give dem stor arbejdsglæde og afveksling i arbejdet. Og

området har noget at lokke nyt personale med:

”Vi skal gøre os attraktive, fordi vi er et godt fællesskab!”, konkluderer Mona

Carøe Jensen, leder for Madservice siden sammenlægningen. Lige som mange

af hendes kolleger har hun lang erfaring indenfor området. Maden i Syddjurs

håndteres nemlig ofte af meget rutinerede hænder der bliver ved og ved

med at tage fat med stort engagement. Det skyldes ifølge Mona Carøe Jensen,

at området satser meget på team-arbejde, der giver medarbejderne sammenhold

og medindflydelse – og lyst til at blive:

Mona Carøe Jensen fortæller; ”Det er vigtigt at være et team, så man ikke går

alene på arbejde. Og det er vi generelt meget gode til. Vi tager godt imod nye

folk på arbejdspladserne.”

Der er for tiden 34 fuldtidsstillinger fordelt på 44 medarbejdere i Madservice,

inklusive chauffører til madudbringning. Køkkenpersonalet er fordelt på økonomaer,

ernæringsassistenter, professionsbachelorer i ernæring og sundhed

og ufaglærte. Langt størstedelen af medarbejderne er faglærte.

Ifølge Jytte Andersen, Rosengården i Hornslet, afspejler arbejdsglæden sig i

en høj arbejdsmoral: ”Vi har generelt et lavt sygefravær. Vi kommer på arbejde,

hvis vi overhovedet kan. Og det er jo fordi folk er glade for at være her.

Man skal virkelig have det dårligt for ikke at møde ind! Man ved jo, at så skal

de andre bare løbe stærkere.”

Én af udfordringerne for medarbejderne er netop, at faciliteterne ikke længere

er tidssvarende i forhold til den mad køkkenerne skal levere, og det kan give

problemer i hverdagen. Og ifølge Mona Carøe Jensen er hun og sikkerhedsrepræsentanterne

hele tiden opmærksomme på APV-arbejdet:

Mona Carøe Jensen fortæller: ”Vi holder fokus på arbejdsmiljøet og ændrer

om nødvendigt arbejdsforholdene indenfor rammerne. Køkkenarbejde er tungt

og derfor er det vigtigt at vi lytter til personalets problemer og ønsker.”

3


Lise Petersen, Rønde Plejecenter, tilføjer: ”Vi lytter til medarbejderne. Hvis en

maskine eksempelvis skal flyttes for at lette arbejdet, så gør vi det.”

Kvalitet og arbejdsglæde hænger sammen

Mad til udbringning er kun en del af de opgaver Madservice tager sig af. Køkkenet

i Knebel står eksempelvis for cafémad, og ud over at servicere caféerne

på plejecentrene, klarer man også personlige bestillinger fra pensionisterne fra

lagkager til julefrokoster på centrene m.m.

Madservice har en meget direkte

kontakt til borgerne, og derfor er

det vigtigt at kvalitet og service er

i orden – ikke mindst af hensyn til

medarbejderne selv.

Mona Carøe Jensen siger: ”For

os er det meget vigtigt at vi

leverer kvalitet i vores arbejde.

Det betyder jo meget for den

faglige stolthed og arbejdsglæden.”

I aktion ved pakkemaskinen i Rønde: middagsportionerne gøres klar til udbringning.

Medarbejderne i Madservice får den direkte respons fra brugerne, og den er i

langt de fleste tilfælde meget positiv. Ifølge en undersøgelse området har fået

udarbejdet svarer over 88% at de er ”meget tilfredse eller tilfreds med maden

fra madudbringningen”.

Jytte Andersen supplerer: Den direkte kontakt med brugerne er vigtig! Det gør

jo, at det er et givende arbejde, og så bliver man glad, og så kan man lidt mere.”

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

En anden vigtig kilde til sammenhold og arbejdsglæde er den gode humor, og

lysten til at fortælle den gode historie, der præger personalet i Madservice.

Lisbeth Skipper, sikkerheds- og tillidsrepræsentant fortæller: ”Humor er vigtig

på arbejdspladsen. Og vi griner hver dag! Humoren bærer en stor del af arbejdet.”

Fremtiden for Madservice

Den næste store omstrukturering står for døren: arbejdet med det nye storkøkken

tager fart i 2009. Det nye køkken giver en form for fremtidssikring og bedre

arbejdsforhold for medarbejderne. Når det står færdigt, bliver køkkenet i Knebel

lukket, og cafémaden vil i stedet blive produceret i Rønde, der er det bedste

af de eksisterende produktionskøkkener.

Det nye køkken overtager herefter hele produktionen af mad til udbringning til

ældre, og det bliver i stand til at producere mere end 1600 middagsportioner

om dagen. Den nye arbejdsplads bliver indrettet under nøje hensyntagen til

personalet. Køkkenet skal udstyres med de nyeste maskiner, f.eks. lifte så

man undgår tunge løft.

Mona Carøe Jensen siger: ”Vi får stor indflydelse på indretningen af det nye

køkken. Ikke mindst i forhold til sikkerheden og ergonomien i arbejdet. Vi får

den helt rigtige indretning.”

Medarbejderne i Madservice er vant til omlægninger – de er omstillingsparate,

som man siger, og går til nye opgaver med gå på mod og uden brok i krogene.

Og de ser frem til den nye udfordring som vil gøre arbejde og service lettere og

bedre, og give samarbejde med mange nye kolleger.

Lisbeth Skipper udtaler: ”Det er klart at med de mange omstruktureringer vi

allerede har været igennem på området, så er vi efterhånden vant til det - og

det betyder at vi ser frem til nye tiltag med åbent sind.”

Lise Petersen tilføjer: ”Hele personalet glæder sig til at komme i gang i det nye

køkken!”

4


SYD-Koret – en syngende

fornøjelse!

En råkold aften i denne mørke vintertid var Tirsdag Morgen blevet indbudt

til at deltage i Syd-Koret i Teatersalen på Hotellet i Rønde.

Af Anita Søholm

Vel inde i varmen i Teatersalen, bliver jeg budt velkommen af Eva Simonsen,

en af initiativtagerne til SYD-Koret. Der er en afslappet og hyggelig stemning

blandt de fremmødte korsangere denne aften. Eva fortæller, at der normalt

kommer ca. 20-25 deltagere, men denne aften er der ca. 10 fremmødte. Efter

3 sanggange, har der samlet været ca. 25-30 medarbejdere med.

Tine Friis, der er uddannet sangpædagog, er korleder for SYD-Koret. Tine er

selv korsanger i acapella koret Vocal line og desuden korleder i Shanghai

Akademiet.

Tine starter med at varme de fremmødte op. Der bliver trukket lidt på smilebåndet

og humøret stiger, mens alle siger ”uah” og andre lignende lyde. Opvarmningen

er en vigtig del af korsangen. Efter opvarmningen fortæller Tine, at

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

i aften skal der synges ”White Christmas”. Alle sangere går herefter i gang

med første vers, hvorefter der synges på livet løs de næste par timer.

Jeg havde indbudt Eva Simonsen og Christen Frost, musikskoleleder, til en

lille snak om baggrunden og perspektiverne for Syd-Koret.

Hvordan fik I ideen til at oprette et kor for medarbejdere i Syddjurs Kommune?

CF: ”Efter vi i brobyggerprojektet havde indspillet syddjurssangen ”Danmarks

skønneste plet”, fik vi ideen til at føre den sangglæde, der her var opstået,

videre i hverdagen. Det skete blandt andet på flere opfordringer fra medarbejdere,

som synes, at det kunne være en god idé med et medarbejderkor.”

ES: ”I første omgang tænkte vi, at det kun skulle være for det administrative

personale, men blev hurtigt klar over, at det burde være et tilbud til alle medarbejdere.”

Hvordan kan det økonomisk lade sig gøre at gennemføre?

CF: ”Lad os sige, at der er interne sponsorer, der har dækket det, som egenbetalingen

ikke kunne dække.”

ES: ”Ja vi kunne godt ønske en større opbakning til initiativet fra kommunens

side af. En sådan opbakning fra kommunen kunne måske også give en større

deltagelse. At synge giver jo energi og glæde, samt bidrager til et anderledes

sundhedsaspekt, der kan smitte af arbejdsglæden.”

Hvad får medarbejdere og kommunen ud af at have et medarbejderkor?

CF: ” Først og fremmest skaber det jo netop glæde og en god social oplevelse

sammen med andre ansatte i kommunen. Dernæst kunne kommunen jo brande

sig på at prioritere at støtte op om at have sit eget ”Syddjurs kor”, og det

sender jo også et godt signal til medarbejderne om, at man vil støtte det.”

ES: ”Ja vi har en god stemning, morskab, hygge og glæde, der blandt andet

skabes ved hjælp af en engageret korleder.”

5


Hvordan ser fremtiden ud for Syd-koret?

CF: ”Vi ønsker at udvide antallet af faste korsangere, så vi meget gerne får en

fast kerne. Herved kan vi måske få et fast repertoire, som vi måske kan stille

op med ved officielle og/eller festlige lejligheder som f.eks. julefrokost mv.”

ES: ”Alle kan deltage i koret, men ind til videre har vi kun været kvinder, der

har deltaget. Det ville da ikke være så ringe endda, hvis vi også kunne få nogle

mænd med! Vi synger både kendte og nye sange, så der er noget for enhver

smag – også selvom man ikke har sunget før.”

CF: ”Ja ambitionen er at få nogle herrer med!”

ES: ”Desuden håber vi på økonomisk opbakning fra Syddjurs Kommune, så

det er synligt, at der bakkes op om initiativet og det bliver prioriteret. Herved

kan brugerfinansieringen holdes på et fornuftigt niveau.”

Udklip fra sangen: ”Begyndelse”, der synges

på kor aftener

”Det er så smukt at begynde

betræde fremtidens rum.

Langt før der er grund til at skynde

og strides om hvem der var dum.

Så lyst og let som en morgen

i maj før nogen står op

- de næste 100 år!”

”Om 100 år er vi borte

om 100 år er vi glemt

måske kan vi sige vi når det

måske bli´r det hele for slemt.

Men lige nu starter det hele

og det vil enhver ku´ forstå

- de næste 100 år!”

Øveaftener SYD-Koret 2009

Tirsdag den 27. januar 2009 kl. 19 - 21

Tirsdag den 24. februar 2009 kl. 19 - 21

Tirsdag den 24. marts 2009 kl. 19 - 21

Tirsdag den 28. april 2009 kl. 19 - 21

Tirsdag den 26. maj 2009 kl. 19 - 21

På Rønde Skole, Musiklokalet, Skrejrupvej 1,

Rønde

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

Marienhoffskolen – et kig ind i en

moderne folkeskole

Tirsdag Morgen besøgte Marienhoffskolen i Ryomgård

Af Søren Petersen

På ydersiden ligner Marienhoffskolen en traditionel dansk folkeskole fra tiden

omkring den gamle kommunalreform, men træder man ind ad døren, får man

et kig ind i en gryende ny tidsalder på skoleområdet. Undervisningen har taget

de første stor skridt ind i informationsalderen, og den notorisk ældre rektor,

tronende i et fjernt kontor, som mange kan huske fra deres skoletid, er skiftet

ud med en ung skoleleder med fingeren på it-pulsen.

Claus Peter Olesen blev leder

på skolen i december 2007. Han

kan fortælle at en skoleleders

opgaver i dag på mange måder

ligner enhver anden administrativ

leders. Han skal håndtere

økonomi og personaleledelse,

ved siden af skemalægning af

undervisningen.

Claus Peter Olesen fotæller: ”Det drejer sig om at træffe beslutninger og forsøge

at være forudseende og gearet til udviklingen.”

Men Folkeskolen er alligevel en særpræget arbejdsplads: hvad der foregår i

skoleregi berører både elever og forældre direkte. Og der er rigtig mange

holdninger til skolen og dens fremtid. Claus Peter Olesen har sit eget bud:

”Hvad skal vi med Folkeskolen? Jeg mener det Folkeskolen kan tilbyde som

ingen andre, det er fællesskabet på tværs af skel i samfundet.”

6


I tråd med den generelle udvikling i samfundet er der i dag fokus på Folkeskolen

på en helt anden måde end tidligere, og samtidig er kommunikationen omkring

skolen blevet mere uigennemskuelig og mangfoldig.

Claus Peter Olesen uddyber: ”Generelt er kommunikation blevet vigtigere. Og

nu foregår det på mange forskellige måder. Det gælder også når skolen skal

have sine budskaber ud. Man kan ikke bare udstede dekreter fra ledelsens

side og regne med, at det når ud til alle. ”

Skoleleder Claus Peter Olesen i gang på kontoret.

Folkeskolen har som andre

arbejdspladser også problemer

med at tiltrække arbejdskraft, og

desuden har der de seneste år

været lav søgning til læreruddannelsen,

så udbuddet af lærere

er ikke så stort.

”Det er en udfordring at tiltrække

lærere til skolen. Og for at det skal

lykkes er vi nødt til at være meget

tydelige, og sige ”det er det vi vil!”.

Der skal være tydelige

forventninger til arbejdet og

arbejdspladsen,” fortæller Claus

Peter Olsen.

Claus Peter Olesen fortæller, at Marienhoffskolen gør meget for, at nye lærere

kommer godt ind i jobbet. Det er eksempelvis vigtigt at lægge et godt undervisningsskema.

Claus peter Olesen uddyber: ” Det kan være hårdt som nystartet

lærer. Derfor har vi en føl-ordning, så de unge kan følge én med erfaring. Vi

har et godt mix af erfarne og nye lærere, cirka en tredjedel er unge, en tredjedel

er erfarne med 4-5 års undervisning bag sig – og en tredjedel er ældre

lærere.”

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

It i pædagogikken – skole-it

It-området udgør en anden udfordring for skolen. Marienhoffskolen er med i

Skole-it projektet i Syddjurs Kommune. Alle folkeskoler i kommune skal kobles

sammen i et netværk, og it skal indarbejdes mere i pædagogikken.

Claus Peter Olesen fotæller: ”Skole-it havde sine børnesygdomme, men når

de er overståede bliver det rigtig godt. Marienhoffskolen er eksempelvis koblet

op med trådløst internet overalt. Og skole-intra benyttes allerede meget af

elever, lærere og forældre.”

På Marienhoffskolen er det en stor udfordring at sikre at lærerne får den rette

uddannelse i de forskellige it-systemer og programmer som de har brug for i

arbejdet. Ifølge Claus Peter Olesen har børnene meget forskellige behov for

undervisning. Derfor skal lærerne være meget opmærksomme på at få lagt

undervisningen rigtigt tilrette.

Nye måder at arbejde sammen på og netværk er også blevet vigtigere i takt

med udviklingen, understreger han: ”Der kommunikeres på kryds og tværs i

kommunen. Med internettet er det let for lærere og elever med de samme interesser

at arbejde sammen. Både her og på andre skoler. Skolen er nødt til at

åbne sig op, så eleverne kan tage en bærbar med udenfor skolen for at arbejde.”

Ung lærer i informationsalderen

”Jeg skal også lære, sådan er det bare,” fortæller Martin Møller Thomsen - én

af de unge lærere på Marienhoffskolen, og tilføjer: ”Marienhoffskolen er god til

at tage imod nye lærere. Jeg fik lov til at prøve meget da jeg startede.”

Martin Møller Thomsen underviser i geografi og historie, dansk og samfundsfag.

Han benytter flittigt de nye muligheder som it giver i undervisningen.

Den klassiske sorte tavle hænger stadig i klasselokalerne, sammen med de

velkendte landkort. Men nu suppleres de oftere og oftere med den elektroniske

efterfølger, den interaktive tavle kaldet et smartboard. Indførelsen af interaktive

tavler er også et led i Skole-it projektet. Tavlen er koblet op på nettet, og kan

7


l.a. bruges til at søge informationer frem som så kan vises på skærmen. Lærere

og elever har altså altid adgang til den mest aktuelle information.

De traditionelle kort fra gamle dages Folkeskole hænger stadig i de fleste klasseværelser,

men suppleres i stigende grad af den interaktive tavle der bringer nye itmuligheder

til det pædagogiske arbejde.

Martin Møller Thomsen demonstrerer hvordan han via tavlen også kan sende

elevernes lektier af sted via skole-intranettet til deres personlige e-postkasse.

Han kan også gemme tavlens indhold til en fil og gøre det tilgængeligt for børnene.

Skolen stiller den påkrævede software til rådighed, som børnene kan

disponere over, så kan de kommunikere med skolens it-system hjemmefra. På

den måde tilføjes nye dimensioner til lærerens arbejde, og åbner mulighed for

en bedre sammenhæng mellem børnenes skoledag og hjemmet.

Martin Møller Thomsen har en ret lang transportvej, men han er meget tilfreds

med forholdene på Marienhoffskolen, og har derfor ikke noget imod at pendle.

”Jeg kører 65 kilometer på arbejde hver dag, og det gør jeg fordi skolen giver

mig gode arbejdsvilkår og udviklingsmuligheder,” fortæller Martin Møller Thomsen.

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

Hjælp til paragrafferne

I direktionssekretariatet holder kommunens to paragrafryttere til. Juristerne

Mette Leth Espersen og Bente Wantzin fortæller her lidt om sig

selv og om hvad de kan tilbyde.

Af Ole Bjarke Nielsen

Kommunens to jurister er erfarne folk. Mette Leth-Espensen har med undtagelse

af et et årigt ophold i statsamtet haft sin gang i Ebeltoft Kommune siden

1998. I Statsamtet har hun beskæftiget sig med tilsyn med kommunerne og i

Ebeltoft Kommune med en bred vifte af sager, da hun i mange år var kommunens

eneste jurist. Hun har mand og tre børn og bor i Ebeltoft.

Bente Wantzin har haft en mere omrejsende karriere. Hun har arbejdet otte år i

fødevareministeriet, tre år som fødevareattache i Washington DC og fem år

som juridisk rådgiver i Arla Foods Amba. I dag har hun slået sig ned i Hornslet

med mand og tre børn.

8


Fordeling af opgaver

Kommunens opgaver dækker et stort juridisk felt. Derfor har Mette og Bente

også delt nogen områder mellem sig, ud over den almindelige rådgivning i

forvaltningsret og sagsbehandling. Mette fortæller om sit område:

- Jeg har kommunalret og kommunalfuldmagten. Områdemæssigt rådgiver jeg

om sager fra natur, teknik og miljø. Det er især byggesager og køb/salg af jord

og ejendom. Desuden har jeg hegnssyn.

Bente fortæller om sit område:

- Jeg hjælper hele socialområdet med ældre, handicappede, familier og institutioner.

Herudover kommer jobcenteret og visitationssager. Det er alt lige fra

rådgivning til institutioner, der passer børn hvor forældre er i konflikt, til anbringelser,

forældremyndighed og refusionsslagsmål med andre kommuner.

Juristerne tilbyder

• Rådgivning om lovgivning og sagsbehandling.

• Sager overtages ikke, men hjælpes på vej.

• Tovholdere ved kommunens retssager.

• Gennemsyn af kontrakter.

• Hjælp ved klagesager.

• Undervisning i forvaltningsret, myndighedsudøvelse, god sagsbehandling, tavshedspligt,

fysisk magtanvendelse, forældelsesloven og aktindsigt.

• Kun sager om hegnssyn og tilsyn med almennyttig boligbyggeri forankres hos juristerne.

• Juristerne yder ikke hjælp til borgere – de varetager kun kommunens interesser og

medarbejdernes praksis.

Kort Nyt

Projekt digital ledelsesinformation skal skabe overblik

IT-afdelingen har i samarbejde med KMD startet et pilotprojekt på social og

sundhedsområdet. Målet er at samle data fra de forskellige systemer der anvendes.

Dataene skal samles til områdevis ledelsesinformation med fokus på

økonomi og ressourcestyring. Projektet skal udbredes til hele kommunen når

Redaktion: Brian Slot (ansvh.), Ole Bjarke Nielsen, Helle Green, Søren Petersen, Anita Søholm og Tove Gregersen

Tirsdag Morgen nr. 4 - 2008

pilotprojektet er afsluttet. Tovholdere er Jon Badstue Pedersen og Kirsten

Busch Fra IT-afdelingen.

Firmafodbold

Søndag den 23. november 2008 afholdt Ebeltoft Firma- og Familieidræt Syddjurs

Mesterskab 2008 i firmafodbold i Ebeltoft Idrætscenter. Desværre var der

kun 2 hold fra Syddjurs Kommune der deltog og begge hold kom fra Syddjurs

Ungdomsskole. Trods de manglende tilråb fra begejstrede tilskuere, lykkedes

det alligevel Syddjurs Ungdomsskole at kapre både en flot 2. plads og en 4.

plads – Godt gået.

Personalegodemesse den 14. januar

Personale og HR afholder personalegodemesse den 14. januar 2009 kl. 14 -

19 i Multisalen, Rønde Idrætscenter, Skrejrupvej 9 B, 8410 Rønde.

På messen kan du få praktisk information om ordningerne - tilmelding, betaling

via løntræk, skattefordele etc. Alle fastansatte medarbejde får tilsendt materiale

i ugen inden messen.

Automatisk Brugeroprettelse i IT afdelingen

IDM (Identity management) projektet betyder at i slutningen af januar 2009

automatiseres brugeroprettelsen i IT afdelingen, således at der ikke længere

vil blive oprettet IT brugere manuelt i de centrale IT systemer.

Fra dette tidspunkt vil hovedreglen være, at man som IT bruger i Syddjurs

kommune, kun kan få adgang til kommunens IT Systemer, hvis man er oprettet

både som lønmodtager og som IT bruger i kommunens lønsystem KMD

OPUS Løn.

Og da oprettelsen foregår automatisk, så betyder det faktisk at man som leder

skal sørge for at nye medarbejdere er oprettet i KMD OPUS Løn, senest dagen

før medarbejderen starter på arbejde, da vedkommende ellers ikke vil

kunne få et login til kommunens IT netværk

Er der yderligere spørgsmål til IDM projektet kan Frederik Mølgaard Thayssen

kontaktes på mobil 2055 3278 og mail fmt@syddjurs.dk. Se også Intra.

9

More magazines by this user
Similar magazines