4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...

auh.dk

4000 gravide gør verden klogere på influenza A - Aarhus ...

dforsk

OM fOrskning århus universitetshOspital

4000 gravide gør

verden klogere

influenza A

TEMA

EchoClip, flip-sonde, pilledispenser,

intelligente kanyler og lagner...

Resultaterne er mange, når ideer og

forskning bliver til gavn

udforsk · 1

2. halvår 2009


udforsk

Århus Univer si tets hospital

Århus Univer si tets hospital er et samarbejde mellem

Det Sundheds viden ska b e lige Fakul tet ved Aarhus

Uni versi tet, Region Midtjylland, Region Nordjylland og

følgende hospitaler under Århus Universitetshospital:

Århus Sygehus

Skejby

Aalborg Sygehus,

Risskov

Aalborg Psykiatriske Sygehus

Børne- og Ung doms psykiatrisk Regionscenter, Risskov

Redaktionsudvalg

Århus Sygehus

Cheflæge Anne Thomassen, (fmd. og ansvarsh. i.h.t.

presseloven)

Kommunikationschef Eva Bundegaard

Journalist, MPH Anne Westh

Aarhus Universitet

Prodekan Else Tønnesen

Region Midtjylland

AC-fuldmægtig Mette Byrgiel Bach

Skejby

Informationschef Lars Elgård Pedersen

Journalist Anne-Mette Siem

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Kommunikationsmedarbejder Finn Marsbøll

Psykiatri og Social, Region Midtjylland

Kommunikationsmedarbejder Mette Kristensen

Aalborg Sygehus

Kommunikationskonsulent Peter Friis Jeppesen

Aalborg Psykiatriske Sygehus

Projektsygeplejerske Heidi Borup

Redaktør

Journalist Gudrun Haller

Tel: 75 75 40 11

txt@ghaller.dk

Øvrig henvendelse om bladet til:

Århus Universitetshospital

Tlf.: 87284436

Lay-out

Birgit Stenou

Kommunikationsafdelingen,

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus

Forsidefoto

Ole Hein Pedersen

Udgiver

Århus Universitetshospital

Oplag

4.700

Artikler må citeres med angivelse af kilde

Tryk

DeFacto

Tryksagen kan genbruges

2 · udforsk

Efter otte år med AUH Forskning og Klinik har vi fundet tiden moden til en fornyelse af

bladet.

Det er blevet til det blad, du sidder med nu. Dengang som nu er formålet at sætte

fokus nogle af de resultater, der kommer ud af forskningen Århus Universitetshospital

og vise, hvordan disse resultater omsættes til gavn for patienterne.

UDFORSK er det nye navn dette blad – med god grund:

Videnskabsmænd har altid været draget af at udforske vores univers og dets love. De

har dog ikke altid gjort klogt i eller ønsket at bringe resultaterne ud til andres kendskab.

Galileo Galilei blev idømt livsvarigt fængsel og måtte afsværge sine observationer

af jordens bevægelser om solen. Isaac Newton opfandt differentialregningen og

grundlagde spektroskopien, men fortalte det først til andre 27-30 år senere. Han måtte

presses til at skrive sit berømte værk ”Principia”, og valgte at gøre det i et utilgæn-

geligt sprog. Han ville ikke plages af matematiske

”undermålere”. Astronomen Halley betalte for

udgivelsen af egen lomme, da hverken Newton, Universitetet

eller Royal Society ville ofre penge dette!

Anne Thomassen

Cheflæge

Århus Sygehus

Forsk

– og ud med resultaterne –

til gavn!

Klinisk forskning fører

ofte til bedre, nemmere

eller billigere behandling

af en sygdom

Nutidens forskere er stadig draget af at udforske

nye sammenhænge og afprøve nye muligheder. De

brænder også for at offentliggøre resultaterne, men

må undertiden tøve lidt. Såfremt de har gjort en opfindelse, skal den nemlig anmeldes

til arbejdsgiveren, som vurderer nyhedsværdi, nytte og mulighed for kommercialisering

inden offentliggørelse. Det kan føre til patentering og senere salg af patent eller

licens for at nyttiggøre opfindelsen – en lang proces for et brugbart produkt.

Vejen fra forskning til anvendelse kan også være kort. Klinisk forskning fører ofte til

bedre, nemmere eller billigere behandling af en sygdom. Undertiden allerede under

forskningsprojektets gennemførelse. Men offentliggørelse og anden formidling er

nødvendig for at sprede den nye løsning til andre hospitaler og lande. Den endelige

nytteværdi øges også hvis brugerne, f.eks. lægerne, inddrages i udvikling af nyt behandlingsudstyr,

der undertiden straks produceres af opfinderen/brugeren.

Dette blad illustrerer mange veje fra forskning til gavn. Udforsk det!


4 Vil skaffe viden om graviditet og influenza A

Overlæge Rikke Bek Helmig forsker i influenza A’s

betydning for den gravide og barnet

8 MR-scanninger er en dansk eksportsucces

Professor Leif Østergaards metoder viser, om der kan

reddes hjernevæv efter en blodprop i hjernen

10 Fokus akutte patienter

Danmarks første center for forskning i akutmedicin er i

gang

12 TEMA: Forskning Til gAvn

14 Håndværkeren og ortopædkirurgen

Ortopædkirurg Kjeld Søballe har opfundet et instrument,

som gør hofteoperationer nemmere

16 Fra ide til børsnoteret selskab?

Technology Transfer Office undersøger om ideerne er

bæredygtige og kan opnå patent

18 Læger og ingeniører i et stærkt makkerskab

I T-forskning Århus Universitetshospital, Skejby

udvikles løbende nyt effektivt udstyr

22 Den irsk-danske sonde

Samarbejde tværs af landegrænser førte til udvikling

af en særlig målesonde

26 Lille clips med stor betydning

I Aalborg har to hjertekirurger gjort en revolutionerende

opfindelse af en lille clips

28 Børns uforklarlige smerter

Læge Charlotte Ulrikka Rask har fundet ny viden, som

hun nu deler med praktiserende læger

29 Nye forskningsresultater

36 Sammenhæng mellem virus og psykisk sygdom?

Ph.d.-projekt undersøger, om der er en sammenhæng

mellem virus og psykisk sygdom

40 Forskningsresultater i gang

42 Kort nyt

Bagside

Forskerportræt: Ebba Nexø

TEMA: Forskning til gavn

„Jeg havde overhovedet

ikke mærket

blodproppen komme“

Hjulpet af nyeste forskning

6

Indhold

”Det vil ikke klinge

godt i folks ører, hvis

de får at vide, at de

skal smøre en creme

med en komponent

fra HIV-virus

huden”

Dødelig virus kan gøre nytte

24

Jette Kjølby Bohn

var en halv time

fra et liv i kørestol.

udforsk · 3


Gravide giver ny viden

Århus Universitetshospital, Skejby

udnytter unik mulighed for med et

tværfagligt forskningsprojekt at se

nærmere betydningen af influenza

A (H1N1) for den gravide kvinde

og hendes barn.

Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen

På Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y,

Århus Universitetshospital, Skejby beder

man alle de gravide, man er i kontakt

med, om at være med i et splinternyt

Overlæge Rikke Bek Helmig tager

blandt andet blodprøver fra moderkager

som led i forskningsprojektet

4 · udforsk

forskningsprojekt, der skal belyse betydningen

af pandemisk influenza A (H1N1)

under graviditet, fødsel og hos det nyfødte

barn.

Ambitionen er at skaffe sig en viden

om graviditet og influenza A, som man

mangler i dag, fortæller leder af forskningsprojektet

overlæge Rikke Bek

Helmig.

– Kombinationen af de gode danske

databaser og de oplysninger, vi vil få

ud af projektet, skulle gerne skaffe os

noget validt, som er interessant

verdensplan, siger forsøgslederen, der

blandt andet gerne vil kunne svare ,

om det er influenzaen i sig selv eller den

høje feber, der følger med, der kan have

konsekvenser for nogle gravide og deres

børn.

Hvert år foregår der ca. 5000 fødsler

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Y. På et givent tidspunkt af året er man

i kontakt med ca. 2500 gravide, som er

imellem uge 12 og uge 38 i deres graviditet.

Derudover indskrives ca. 400 nye

gravide hver måned til fødsel.

Spørger gravide om de vil deltage

–Alle disse kvinder er pr. brev blevet

informeret om, at de i følge Sundhedsstyrelsens

anbefalinger skal

opsøge egen læge for at få

foretaget podning fra svælget

og begynde antiviral

behandling med tablet

Tamiflu, hvis de opfylder

kriterierne for

influenza sygdom,

som er feber over

38 grader, mu-

skelsmerter og luftvejssymptomer. Men

samtidig spørger vi så, om de vil deltage

i vores projekt, fortæller overlæge Rikke

Bek Helmig.

– Vi spørger om tilladelse til at tage

en blodprøve fra moderkagen efter

barnets fødsel. Desuden beder vi om

en blodprøve fra kvinderne taget 2-3

døgn efter fødslen i forbindelse med, at

der tages en hælprøve (PKU) barnet.

Serum fra disse blodprøver vil senere

blive undersøgt virologisk afdeling,

Statens seruminstitut (SSI), København

for antistoffer imod influenza A.

Sideløbende er vi i gang med en spørgeskemaundersøgelse

blandt de gravide

angående influenza sygdom, fortæller

Rikke Bek Helmig. Med undersøgelsen

håber hun at skaffe værdifuld viden

om influenza A til gavn for gravide og

behandlere her og nu – og fremover.

Behov for viden om området

– Der er nemlig sparsom viden om den

aktuelle influenza A, idet den kun har

været i omløb i kort tid. Der er en enkelt

publikation fra Lancet juli 2009, som omhandler

de første 34 tilfælde af influenza

A eller mistænkt influenza A hos gravide

i USA. Disse sparsomme resultater indikerer,

at gravide er i mulig øget risiko for

komplikationer ved pandemisk influenza

A og anbefaler prompte antiviral behandling

ved mistænkt eller sikker influenza

A, oplyser Rikke Bek Helmig.

Hun fortæller videre, at den eksisterende

viden ellers baserer sig

undersøgelser fra tidligere influenzapandemier.

Der har i de seneste 100 år været

tre store pandemier: Den spanske syge


om influenza A

(1918-20), Asiatisk influenza (1957) og

Hongkong influenza (1968).

Tidligere undersøgelser har vist, at

der er øget risiko for indlæggelseskrævende

luftvejsinfektion i forbindelse med

influenza i graviditetens 2. og 3. trimester,

angiveligt både grund af nedsat

lungevolumen og ændret immunstatus

hos den gravide. I forbindelse med influenza

pandemien i 1957 og ved sæsoninfluenza

i 70’erne og 80’erne var antallet af

indlagte gravide op til 3-4 gange forøget

i forhold til kvinder i samme alder, som

ikke var gravide. Det kan skyldes sværere

sygdom hos den gravide, men det kan

også blot være et udslag af, at tærsklen

for indlæggelse af gravide er lavere,

peger Rikke Bek Helmig.

– Der er desuden fundet øget forekomst

af for tidlig fødsel under influenza

pandemi. Men der findes ikke sikre

holdepunkter for, at influenza virus kan

give misdannelser hos fosteret, men høj

feber har muligvis en sådan effekt. Nogle

studier har desuden foreslået en årsagssammenhæng

imellem influenzasygdom

i graviditeten og psykisk sygdom senere

i livet.

I første trimester er der angiveligt højere

risiko for spontan abort ved influenza

sygdom, men det kan være alene grund

af febersygdom, siger Rikke Bek Helmig.

Det er nogle af disse uafklarede

spørgsmål det nye forskningsprojekt

måske kan afdække. Den aktuelle undersøgelse

løber frem til og med juli, når de

gravide, der deltager, har født.

Siden hen vil delundersøgelser

komme til. Blandt andet vil børnelægerne

følge de børn, hvis mødre får konstateret

influenza.

Forskningsprojekt godkendt

rekordtid

Sædvanligvis kan det tage længere tid at få godkendt et forskningsprojekt

af Videnskabsetisk Komite. Men da komiteen fik ansøgningen

fra overlæge Rikke Bek Helmig, Århus Universitetshospital,

Skejby, om et projekt, der skulle undersøge betydningen af

pandemisk influenza A (H1N1) for graviditet, fødsel og det nyfødte

barn, handlede komiteen hurtigt.

– Forskningsprojektet blev sat i gang rekordtid, og det skyldes

stor velvilje fra mange parter, fortæller forsøgsansvarlig Rikke

Bek Helmig.

– Vi begyndte kolleger imellem at tale om et eventuelt projekt

i august og skrev så anmeldelse til Videnskabsetisk Komite Region

Midtjylland ved formand, overlæge, dr. med. Hanne Berg Ravn.

Hun forstod straks, at hvis det skulle være, så skulle det være

NU, og ikke om et halvt år. Så så snart projektbeskrivelse og protokol

var sendt ind, blev der som noget ekstremt sjældent kaldt ind

til telefonmøde i komiteen med henblik hurtig sagsbehandling.

– Projektet blev efter enkelte ændringer godkendt, og den 15.

september kunne vi sende breve ud til de første 2500 gravide, der

skal indgå i projektet. Det er skønt, at det kunne lade sig gøre,

siger en tilfreds Rikke Bek Helmig.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem følgende

afdelinger Århus Universitetshospital, Skejby: Gynækologisk-

Obstetrisk Afdeling Y, Pædiatrisk Afdeling A, Infektionsmedicinsk

Afdeling Q og Klinisk Immunologisk Afdeling samt Virologisk

Afdeling, Statens Seruminstitut.

Få mere at vide om influenza A Region Midtjyllands hjemmeside

www.rm.dk og hos Sundhedsstyrelsen www.sundhedsstyrelsen.dk

Sundhedsstyrelsens Influenza A hotline har telefonnr. 72 22 85 22

udforsk · 5


Hjulpet af nyeste forskning

6 · udforsk

En halv time fra et liv

Jette Kjølby Bohn kunne være endt med en svær

hjerneskade, da hun som kun 34-årig fik en

blodprop i hjernen. Men takket være de nyeste

behandlingsteknikker er hun sluppet med et lille

handicap.

Af Anne Westh Foto Helene Bagger

De fire store hunde Bonni, Blackie, Balderine og Baronessen

hopper op og ned ad havelågen, da vi ankommer til det

hvidkalkede hus i Hammershøj mellem Randers og Viborg.

Jette skænder hjemmevant den mest ivrige af hundene.

– Hold så op, Balderine.

Lidt halten det ene ben er eneste synlige tegn den

søndag nat i marts, som ændrede Jettes liv. Den nat, hvor hun

uden varsel fik en blodprop i hjernen.

et energiBundt

Jette Kjølby Bohn havde ellers altid været en energisk pige, der

aldrig fejlede noget. Hun passede sit arbejde som maler. Hun

passede huset og de to børn – Charlotte 13 og Casper 11 år.

Og hun passede familiens mange dyr, som både tæller hunde,

fugle, fisk og marsvin. Hun kunne aldrig sidde stille. Altid

skulle hun være i gang med et eller andet.

Den søndag nat i marts ville hun bare i seng for at sove, så

hun kunne blive frisk til at komme arbejde næste dag.

Men midt om natten vågnede hendes mand Michael ved, at

Jette lå og slog med den ene arm og talte i vildelse. Først troede

han, at hun drømte. Men han kunne ikke vække hende. Han

prøvede igen, men så begyndte hun at kaste op.

– Til sidst gik det op for mig, at et eller andet måtte være

helt galt. Og så ringede jeg til vagtlægen, fortæller Michael.

Behandling i amBulancen

Vagtlægen sendte hurtigt en ambulance ud til hjemmet i Hammershøj,

og Jette blev kørt til Viborg Sygehus. Her konstaterede


i kørestol…

de med en CT-scanner, at hun havde en blodprop i et af de store

kar i hjernen. Nu skulle der handles hurtigt, for der var allerede

gået livsvigtige timer, siden Jette fik blodproppen.

Hun blev straks sendt i en ambulance til Århus Sygehus,

men allerede undervejs begyndte lægerne at give Jette den

behandling, man kalder trombolyse – d.v.s. en medicin, der opløser

blodproppen. Da Jette ankom til Århus Sygehus, blev hun

atter scannet. Denne gang med en MR-scanner, som er mere

detaljeret end en CT-scanner.

Her stod det klart, at man var nødt til at foretage en operation

Jette i forsøget at få blodproppen ud – en såkaldt

trombektomi. Lægerne førte et millimetertyndt kateter gennem

Jettes lyske op til blodkarrene i hjernen, og her lykkedes det

med en lille lasso at fange blodproppen og trække den ud.

Efter fire og en halv time havde lægerne genoprettet blodfor-

syningen til Jettes hjerne. Var behandlingen kommet i gang blot

en halv time senere, var Jette endt med en svær hjerneskade.

vågnede førSt efter flere dage

Men alt dette husker Jette intet af. Hun bare sov og sov. Og

husker først, da hun tre dage senere sad op i hospitalssengen og

fik besøg af sine børn.

– Jeg havde overhovedet ikke mærket blodproppen komme.

Og da jeg vågnede, sagde jeg godmorgen akkurat som om jeg

skulle af sted arbejde, fortæller Jette.

Da hun vågnede, var hun helt lam i højre side og kunne

stort set ingenting selv. Efter at have ligget Århus Sygehus

og Regionshospitalet Viborg i nogle uger, kom hun til genoptræning

Regionshospitalet i Skive. Og her stod den hård

genoptræning. Både fysisk træning, fysioterapi, ergoterapi >

udforsk · 7


Hjulpet af nyeste forskning

8 · udforsk

og talepædagog. Og da Jette blev udskrevet fra Skive lidt over

en måned efter blodproppen, fortsatte samme genoptræning

hjemme i lokalområdet. Og her træner Jette stadig flittigt hver

tirsdag, onsdag og fredag.

lang vej igen

I dag er lidt halten det ene ben eneste synlige tegn blodproppen.

Og nogle gange kan Jette få lidt besvær med at tale,

hvis hun bliver træt. Men selv om Jette stort set virker uvirket,

så er tilværelsen slet ikke som før i hjemmet i Hammershøj.

– Folk siger til mig, at jeg har været utrolig heldig, at jeg

kom så hurtigt i behandling. Og at jeg er blevet genoptrænet

hurtigt. Det er også rigtigt. Men jeg orker stadig kun en lille del

af de ting, jeg lavede før blodproppen.

Til gengæld er der mere tid til andre ting nu. Familien er blevet

bedre til at finde ud af, hvad der er vigtigt for dem. Bedre til

at lade støvet i hjørnerne ligge og lave noget sammen. Og bedre

til at sige nej til de ting, som de ikke har overskud til.

– Blodproppen har fået mig til at tænke over dagen. Vi har

det knap så stressende som før. Det har været rart for mig at

kunne være hjemme, når børnene kommer fra skole. Og hvem

ønsker ikke at kunne være mere for sine unger, siger Jette.

tilBage arBejde

Næste store udfordring bliver at skulle begynde arbejdet som

maler igen. Men bare det at skulle tage bilen og køre de 25 km til

arbejdet er en overvindelse. Kollegerne har været søde og forstående,

da Jette blev syg, men mester har haft svært ved at forstå, at

det kan tage så lang tid at komme sig over en blodprop i hjernen.

– Mester mente godt, at jeg kunne begynde arbejde igen

efter tre uger.

Men mester blev klogere. Indtil videre har han undværet

Jette i seks måneder. Men nu synes Jette også, at hun er ved at

være klar til at komme i gang igen. Og Jettes ergoterapeut er

netop gået i gang med at undersøge, hvordan hun kan vende

tilbage arbejdsmarkedet.

– Jeg vil i gang som maler igen. De kan lige vove andet.

Og jeg satser , at det kan blive i næste måned.

Professor Leif Østergaard har udviklet de metoder,

som bruges til at MR-scanne patienter med en

blodprop i hjernen. Nu er metoderne vej til at

blive udbredt i hele verden.

MR-scanninger

Af Anne Westh Foto Helene Bagger

Det startede som en idé i Leif Østergaards

hoved, da han var ph.d.-studerende

Harvard Medical School i USA. For

hvordan kunne man måle blodgennemstrømningen

i hjernen? Dengang var det

mest et matematisk og statistisk problem,

som Leif Østergaard tumlede med. Men

senere prøvede han teknikken af data

fra patienter i USA og herhjemme. Og her

viste det sig, at den var meget velegnet

til at forudsige hvilke områder af vævet

i hjernen, der var i fare for at dø hos

patienter med en blodprop i hjernen.

Det er efterhånden over 10 år siden,

at Leif Østergaard sad som ph.d.-studerende

Harvard Medical School. I dag

er han professor og leder af en stor hjerneforskningsgruppe

Århus Sygehus

(CFIN – Center of Functionally Integrative

Neuroscience). Men hans idéer lever

videre og har vist sig at få meget direkte

betydning for de patienter, som skal

behandles for en blodprop i hjernen. For

i dag er hans MR-scanninger en fast del

af behandlingen, når patienter med en

blodprop i hjernen bliver bragt ind

Århus Sygehus.

– Da man begyndte at indføre trombolyse-behandling

(blodpropopløsende

medicin, red.), handlede man nok en

smule i blinde. Man udelukkede kun, at

patienten havde en blødning i hjernen,

som behandlingen kunne forværre, siger

Leif Østergaard.

– Med de nye MR-teknikker blev det

muligt at se, om der rent faktisk var noget

væv at redde i hjernen, hvis man havde

fået en blodprop. Man kunne se, hvad


er en dansk eksportsucces

der var dødt, og hvad der var i fare for

at dø. Og den baggrund kunne man

behandle patienter individuelt.

Senere udførte Leif Østergaard

videnskabelige studier i samarbejde

med Grethe Andersen fra Neurologisk

Afd. F Århus Sygehus, som viste, at

anvendelsen af MR-teknikkerne markant

forbedrede behandlingen af blodpropper

i hjernen.

ekSpertiSe århuS SygehuS

Århus Sygehus er det eneste sted i Danmark,

hvor MR-scanninger bruges som en

fast del af behandlingen ved blodpropper

i hjernen.

– Det kræver en særlig ekspertise,

fordi man skal kunne køre akutte MRscanninger

dag og nat. Her er Århus Sygehus

lidt speciel, fordi alt personale den

neuroradiologiske afdeling er uddannet

til at kunne udføre disse undersøgelser.

Men andre steder i verden har man

også opdaget fordelen ved at kunne MRscanne

patienter med blodpropper i hjernen.

Så Leif Østergaards metoder bruges i

dag i USA, Tyskland, Frankrig, Spanien og

Japan. Og gennem et EU-projekt og oprettelsen

af et firma er det nu meningen, at

metoderne skal udbredes til hele verden.

– Vi har udviklet software til MRscanningerne,

som har indbygget meget

af den viden, vi har opnået gennem vores

arbejde dette felt. Det skal hjælpe

læger rundt omkring til at bruge metoderne,

selv om man ikke har ekspertisen

opbygget lokalt.

Successen med MR­scanninger breder sig – både

Århus Sygehus og ude i den store verden. Her står

professor Leif Østergaard i kælderen under Århus

Sygehus, hvor der snart vil blive installeret en ny

MR­scanner, som bl.a. skal bruges til at behandle

patienter med en blodprop i hjernen

udforsk · 9


10 · udforsk

Af Gudrun Haller Foto Helene Bagger

Danmark har grundlaget for at skabe

værdifuld forskning i akutmedicin. Alligevel

er de øvrige skandinaviske lande

og USA længere fremme, når det gælder

forskning omkring akutte patienter. Men

nu sker der for alvor noget herhjemme,

idet flere universitetshospitaler barsler

med selvstændige forskningsenheder

området.

Århus Universitetshospital etablerede

sit Center for Akutforskning i maj i år.

Akutforskning er et nyt klinisk

forskningsfelt, som spænder over hele

forløbet fra et menneske bliver syg,

og der bliver ringet til vagtlægen, over

indlæggelsen og til patienten er ude af

sygehuset igen.

Fokus

Akutte

pAtienter

– Det er et område, hvor der gennem

flere år er bedrevet glimrende forskning

Århus Universitetshospital, men nu

får området sit eget forskningscenter,

og det er af afgørende betydning, siger

afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup

Hansen, der er ansat som forskningsleder

og nu har travlt med opbygningen af

centret.

– Det gælder om at skabe rammerne

og mulighederne, for forskerne har vi,

konstaterer han.

De to første forskningsårsstuderende

blev tilknyttet i august i år i samarbejde

med Harvard Medical School, og den

første ph.d.-studerende kom til i oktober.

Herudover tilknyttes en lang række

Danmarks første center for

forskning i akutmedicin er

kommet godt fra start

eksisterende og planlagte tværgående

projekter til centret, der baserer sig

et tæt samarbejde med en lang stribe

kliniske afdelinger og forskningsenheder

Århus Universitetshospital.

forSkning Sammen med akutmodtagelSe

Det nye forskningscenter har i øjeblikket

til huse i et kontor 3. sal hos Medicinsk

Endokrinologisk Afdeling M Århus Sygehus,

men Troels Krarup Hansen håber

hurtigt at få lokaler i tilknytning til Den

fælles Akutmodtagelse Århus Sygehus

og senere midt i Akutcentret Det Nye

Universitetshospital i Skejby. Her er det –


Forskningsleder afdelingslæge, ph.d. Troels Krarup Hansen

sammen med Julie Mackenhauer, som er forskningsårsstuderende

ved Center for Akutforskning og Harvard Medical

School, Boston

med forskningslederens ord – vigtigt at få

videnskabsånden ind fra starten.

Formålet med at etablere Center

for Akutforskning er at opnå en bedre

behandling af akutte patienter, og Troels

Krarup Hansen finder, at det er af vital

betydning, at centret ligger i tilknytning

til Akutmodtagelsen.

– Centret skal jo bidrage med forskning

i alle led af det akutte patientforløb,

og det gør vi bedst ved at være en del af

helheden, peger forskningslederen.

Han er nu i gang med at opbygge en

forskningsbiobank, hvor grundlaget skal

være en blodprøve af hver eneste akutte

patient, så materialet er der til at bedrive

forskning. Desuden skal der opbygges en

akutdatabase, som kan opsamle og levere

de nødvendige data om akutte patienter

vedrørende blodtryk, puls og temperatur

under den præhospitale fase og ved selve

indlæggelsen.

Med disse grundpiller plads skal

der forskes i fremrykket diagnostik og

behandling og i patientsikkerhed.

Center for Akutforskning vil satse

forskning i den præhospitale indsats

for at bidrage til, at tiden i ambulancen

kan blive anvendt næsten lige så effektivt

som tiden efter ankomst til sygehuset.

Det handler om fremskudt diagnostik og

behandling, hvor der tages hjertekardiogram

og blodprøver, som kan analyseres

allerede i ambulancen. Vi skal finde ud

af, hvordan vi bedst får styr patienten

inden for de første timer ved at få

analyseapparatet helt frem i døren, siger

Troels Krarup Hansen.

Desuden skal der forskes i, hvordan

data bedst følger patienten, så man kan

fjerne de risici for tab af data, der er,

når patienter flyttes mellem forskellige

afdelinger.

udtryktTove

Nilsson, cheflæge,

Aalborg Sygehus

Fra ”Amtssygehus” til Universitetshospital

Aalborg Sygehus har i mange år indtaget en særlig position. Frem til

2003 var sygehuset ikke et universitetshospital, og alligevel – bl.a.

ved at varetage en række landsdelsfunktioner og en pæn forskningsproduktion

– var det heller ikke et centralsygehus. I 1998 indgik Århus

og Nordjyllands amter og Aarhus Universitet aftale om, at Aalborg Sygehus

inden for 5 år kunne blive en del af Århus Univer sitetshospital.

Det skete 1. januar 2003.

At gå vejen fra amtssygehus til universitetshospital har budt både

barrierer, men også masser af gode oplevelser. Spektret er bredt,

strækkende sig fra negative holdninger, animositet, ringe engagement

over manglende økonomi, humane ressourcer, trange fysiske

rammer til stort engagement, opbakning, anerkendelse og målopfølgelser

mange områder.

Fra 2001, hvor der blev fokuseret og arbejdet målrettet for at opnå

status som universitetshospital, oplevede vi blandt sygehusets

ledere, de dengang relativt få professorer, kliniske lektorer og øvrige

medarbejdere et stort engagement og en tro , at planen skulle

lykkes. Den store, politiske velvilje de første år var med til at sikre en

nødvendig økonomi til forskning og udvikling, bl.a. til etablering af

Forskningens Hus og oprettelse af forskningsstillinger. Samarbejdet

mellem den sydlige og nordlige del af universitetshospitalet bød indledningsvis

udfordringer – berettiget eller uberettiget opfattede

mange afdelingsledelser i Aalborg sig som ”lillebror”. Det seneste

samarbejde i forbindelse med specialeplanlægningen og ansøgningen

til Sundhedsstyrelsen har imidlertid vist, at de nødvendige drøftelser

kan holdes et professionelt plan, og der er vilje og forståelse

fra begge sider for nødvendigheden af et godt samarbejde.

I 2005 blev det besluttet, at Aalborg Sygehus kunne varetage 8. til 12.

semesters undervisning og eksamination, og i 2009 fik de første kandidateksamen

i Aalborg. Det har været motiverende for de kli niske

afdelinger, lektorer og professorer at varetage kandidat uddannelsen,

og for Sygehuset/Regionen har det vist sig at være en god investering

i en fremtidig rekruttering af læger. Desværre har Universitetet ikke

beføjelse til at anvise studerende ”udda r uddannelsespladser stiger i

takt med, at optaget ved Aarhus Universitet øges.

God og fokuseret forskningsledelse har betydet, at Aalborg Sygehus

siden 2000 har tredoblet såvel den videnskabelige produktion, som

den eksterne finansiering, der er rekrutteret forskningsaktive personer

og lysten til at forske er tændt og iværksat blandt mange allerede

ansatte og tværs af specialer og faggrænser.

udforsk · 11


Forskning til

gavn

TEMA

12 · udforsk

Der forskes i alle hjørner af Århus Universitetshospital. Lige fra store

komplekse forskningsprojekter, der er mange år undervejs, til små

projekter, hvor et øjebliks undren kan omsættes til en hurtig ide.

Klinisk forskning har den fornemme opgave, at den skal komme patienterne

til gavn, og det er der talrige eksempler den gør. Hele tiden.

Ideerne og opdagelserne bliver ofte til i samarbejde og samspil med

andre tværs af fag, specialer og lande, men også blandt kolleger, der

finder, at dette og hint må kunne gøres bedre og mere effektivt.

Alt sammen fører det til udvikling af nyt udstyr, nye teknikker og ny

medicin til gavn for patienterne. >


udforsk · 13


TEMA: Forskning til gavn

14 · udforsk

Håndværkeren

Kjeld Søballes fortid som tømrer følger

ham i jobbet som ortopædkirurg. Den

har også hjulpet ham i forskningen,

blandt andet i udviklingen af Søballes

Instrument, som gør hofteoperationer

nemmere og hurtigere.


Af Vibeke Uldall Harder Foto Ole Hein Pedersen

– Det var faktisk meningen, at jeg skulle

have overtaget min fars tømrerfirma,

fortæller Kjeld Søballe. Men sådan gik

det ikke. Godt nok arbejdede han som

tømrer i to år, men i dag er 55-årige Kjeld

Søballe professor og overlæge ved Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus. Alligevel

er der paralleller at spore mellem

tømrerarbejdet og jobbet som ortopædkirurg,

hvor der også ofte bruges både hammer

og mejsel.

– Jeg valgte ortopædkirurgi netop

fordi, jeg også havde en interesse i det

håndværksmæssige, fortæller Kjeld

Søballe.

forSkning fangede intereSSen

Kjeld Søballes forskerkarriere begyndte,

da han skulle forberede sig sit speciale

i ortopædkirurgi. Der blev ikke

uddannet ret mange ortopædkirurger,

og der var konkurrence om pladserne.

Og det var et krav, at man havde fået

publiceret nogle artikler. Så Kjeld Søballe

kløede .

– Forskningen fangede hurtigt min

interesse. Jeg syntes især, det var sjovt at

arbejde med forsøgsdyr, og jeg udviklede

blandt andet en ny model, som kunne

! Flest kvinder opereres for hoftedysplasi

Hoftedysplasi er en medfødt tilstand, som rammer mellem 5 og 10% af befolkningen.

Den viser sig oftest i 20-40-årsalderen, og 80% af de opererede er kvinder.

Hoftedysplasi giver ofte invaliderende smerter, dårlig funktion af hofteleddet og medfører

ofte slidgigt i hoften tidligt i livet.

Patienterne kan – hvis diagnosen stilles tidligt nok, og der ikke er slidgigt – tilbydes

en operation, kaldet Ganz osteotomi. Her drejes hofteledskålen, og dermed kan leddet

bevares, smerterne afhjælpes og slidgigt forebygges.

Operationen blev introduceret i Danmark af Kjeld Søballe i 1996.

Kun ca. 50 kirurger i verden kan udføre denne operation, som nu varer ca. 1 time.

og ortopædkirurgen

sættes op i et hundeknæ. Ud fra den

kunne vi se, hvordan en protese også

ville opføre sig i et menneske, fortæller

han.

Slut med tidSSpilde

En stor del af Kjeld Søballes forskning

bærer stadig præg af, at han er meget

praktisk anlagt. For eksempel er hofteoperationsinstrumentet,

Søballes Instrument,

et resultat af, at hoftedysplasioperationerne

tog unødigt lang tid. Og så

handlede det om nogle vinkler, ligesom

håndværkerarbejdet også ofte gør.

– Under selve operationen går jeg

ind og mejsler hofteskålen fri og roterer

den rundt. Tidligere måtte jeg, hver gang

jeg havde roteret lidt, tage røntgenbilleder

for at se, om det hele nu sad, som

det skulle, forklarer han. Men al den

fotografering slipper han for med det

nye instrument, som monteres direkte

patientens hofte, og som kan måle de

samme vinkler – men uden at han skal

vente røntgenbilleder.

– Der er to vinkler, som er vigtige

under denne operation – og det er dem,

instrumentet lynhurtigt kan måle, fortæller

Kjeld Søballe.

tænker i løSninger

Søballes Instrument er et typisk produkt

af Kjeld Søballes forskning, hvor det

sjældent er svært at se fra ideen til det

færdige produkt.

– Problemstillingen var jo simpel:

operationen tog for lang tid. Og så er

det helt uundgåeligt, at jeg begynder at

tænke i alternative løsninger, siger han.

– Jeg tegnede lidt i hånden til at

starte med. Og da jeg havde en færdig

tegning, gav jeg den til en gammel

kollega, som er smed. Han fremstillede

en model, og efter et par finjusteringer

havde vi instrumentet klar, forklarer han.

Kjeld Søballe og en ph.d.-studerende

har desuden netop publiceret en videnskabelig

artikel. Her testede de instrumentet

kritisk og fandt en meget høj

præcision af målingerne.

De seneste par år har instrumentet

været brugt ved samtlige hoftedysplasioperationer

i Århus. Og nu er den gode

idé ved at sprede sig. Således har hospitaler

over det meste af Europa – og endda

et enkelt i Korea og et Filippinerne

– købt instrumentet og sparer nu også

værdifuld operationstid.

udforsk · 15


TEMA: Forskning til gavn

Cadovius bygningen i Finlandsgade i det nordlige Århus viser næsten med

sin facade, at den huser folk, der kan sætte en kurs og finde vej. Og det er

netop, hvad de ansatte i Technology Transfer Office kan.

Af Gudrun Haller Foto Ole Hein Pedersen

Technology Transfer Office hjælper med

at overføre viden og ideer fra Aarhus

Universitet og Region Midtjylland til samfundet.

Dels ved at etablere forskningssamarbejder

og dels ved at søge patenter

og kommercialisere opfindelser.

Hvad opfindelser angår, står Technology

Transfer Office for processen med at

omsætte ideen i opfinderens hoved til et

kommercielt produkt, der kan overføres

til en virksomhed og ad den vej blive

produceret og finde vej til markedet.

Alle opfindelser, der gøres af ansatte

ved Aarhus Universitet og Region Midtjylland

skal ifølge forskerpatentloven indberettes

til Technology Transfer Office,

tidligere Patent- og Kontraktenheden,

under Aarhus Universitet.

Flemming K. Fink er direktør for

Technology Transfer Office, som er sekretariat

for patentudvalgene ved Aarhus

Universitet og Region Midtjylland. Til at

hjælpe sig har han et team af jurister,

udforsk · 16

Fra idé til børs

som Anette P. Miltoft er leder af, og et

kommercialiseringsteam, der ledes af

Katrine Hvid Ellegård.

to måneder til at underSøge ideen

Når ansatte Århus Universitetshospital

har fået en ide og indsendt indberetningsskemaet

til Technology Transfer

Office, har man her to måneder til at

undersøge, om ideen har opfindelseshøjde,

om ideen er ny, og om der

er et marked.

Kravet om nyhed skal opfindere

være særlig opmærksomme

. Man må ikke have omtalt

opfindelsen til andre end de

allernærmeste arbejdskolleger

– hverken fyraftensmøder,

i tidsskrifter eller i forbindelse

med en eksamen.

Direktør Flemming K. Fink,

leder af kommercialiseringsteamet

Katrine Hvid Ellegård og teamleder for jurister

Anette P. Miltoft arbejder med at omsætte ideer

til produkter. Men der er også behov for, at idemagerne

involverer sig i processen. Det er rigtig svært at få succes,

hvis opfinderen ikke selv er med i arbejdet, konstaterer de tre


noteret selskab?

Når det er plads klarlægges, hvad

patentet skal dække i forhold til lignende

produkter eller metoder.

– Nogle opfindelser opstår i samarbejde

med andre. Er det tilfældet skal

samarbejdspartneren inddrages. Er

samarbejdspartneren en virksomhed er

der to muligheder. Virksomheden får et

eventuelt patent, eller vi beholder det,

og licenserer patentet til virksomheden,

forklarer Flemming K. Fink.

De beløb, der kommer ud af det,

deles i så fald i tre lige store dele, som

går til opfinderen (gruppen), afdelingen/

instituttet og universitetet/regionen.

patentudvalg vurderer Sagen

Om der skal gås videre med en ide afgøres

af patentudvalget efter indstilling fra

kommercialiseringsteamet.

Hvis opfindelsen ser lovende ud,

overtager Universitetet / Region Midtjylland

rettighederne fra opfinderen og

har så pligt til at kommercialisere

opfindelsen.

– Ved nogle opfindelser f.eks.

ny medicin er der lang vej til

markedet, og der kan gå mange

år og bruges mange millioner kr. før

opfindelsen er i brug. Hurtigere går det,

hvis det drejer sig om en ny metode til at

analysere et stof og endnu hurtigere, hvis

der er tale om medico teknisk udstyr,

forklarer Katrine H. Ellegård.

Flemming K. Fink supplerer: – Nogle

gange er en opfindelse ikke umiddelbart

salgbar, så kan vi arbejde at bringe

den nærmere markedet. Blandt andet

har vi mulighed for at søge midler til at

afprøve konceptet, eller vi kan lade ideen

modne yderligere hos et venture selskab.

– Technology Transfer Office har også

mange værdifulde kontakter, hvor investorer

og forskere kan bringes sammen.

Og det kan der komme nye forskningsprojekter

ud af.

Et eksempel er University Technology

Network, som er et samarbejde mellem

Ålborg -, Syddansk- og Aarhus Universitet

om præsentation af teknologier

(patenterede opfindelser) til et netværk

af venture firmaer, innovationsmiljøer

og ikke mindst

store og små

firmaer, der er

interesserede i

at anvende opfindelser

i deres

forretning.

! Alle opfindelser skal indberettes

Ifølge Forskerpatentloven har ansatte pligt

til at indberette opfindelser til arbejdsgiveren.

Lovens formål er at sikre, at

forskningsresultater, der er frembragt ved

hjælp af offentlige midler, nyttiggøres for

det danske samfund ved erhvervsmæssig

udnyttelse.

En opfindelse er en ide, der kan opnå patent.

Det kræver, at ideen har nyhedsværdi,

opfindelseshøjde og er industrielt anvendelig.

Alle ansatte ved offentlige hospitaler

har indberetningspligt.

Opfindelser gjort af ansatte ved Århus

Universitetshospital skal indberettes til

Technology Transfer Office :

www.au.dk/opfind

Technology Transfer Office afklarer årligt

mellem 50 og 100 ideer fra ansatte

Aarhus Universitet/Region Midtjylland.

lang vej til BørSnoteret SelSkaB

Ønsket om at forskning skal komme små

danske virksomheder til gode kræver

imidlertid store og ofte internationale

kontakter, understreger Flemming K.

Fink.

– Ja, der er lang vej fra en ide

universitetet til børsnoteret selskab,

konstaterer Annette P. Miltoft, og når det

drejer sig om nye lægemidler, er der stor

risiko for investorerne, og der skal rigtig

mange penge til.

– Men der er også succeshistorierne

som for eksempel NeuronIcon, det

århusianske biotekselskab, der blev

stiftet af forskere fra Aarhus Universitet,

og som efter en lang proces blev solgt

til Lundbeck. Her blev der i forbindelse

med salget indgået en samarbejdsaftale,

som sikrer fortsat grundforskning det

gældende område.

– Det er i øvrigt en af Technology

Transfer Office væsentlige opgaver at

sikre, at forskere, der laver opfindelser,

ikke bremses inden

for deres forskningsfelt.

Det gør vi ved

at lave aftaler, der

beskytter forskeren,

så han eller hun altid

kan forske videre, siger

Katrine Hvid Ellegård.

udforsk · 17


TEMA: Forskning til gavn

18 · udforsk

Professor i medicoteknik Hans

Nygaard (stående) sammen

med et par studerende

Ingeniørhøjskolen

Læger og ingeniører i et

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Ole Hein Pedersen Grafik Ken Kragsfeldt

Det fører til nyt, effektivt udstyr, når

læger og ingeniører går sammen om

at udvikle teknologi til sundhedsvæsenet.

Ved T-forskning Århus

Universitetshospital, Skejby arbejder

flere faggrupper sammen. De har

ikke mindst fokus telemedicin,

som kan behandle og overvåge patienterne

i deres eget hjem.

I takt med at andelen af ældre stiger,

bliver der både flere med kroniske sygdomme

og flere demente. Men der er ikke

nok hænder til at passe dem, så regeringen

har over de næste seks år afsat tre

milliarder kroner til at investere i arbejdskraftbesparende

teknologi.

– Vi er nødt til i en vis udstrækning at

benytte os af teknologi, men folk skal stadig

have en værdig behandling. Det skal

ikke være Big Brother, men Big Mother,

siger Hans Nygaard.

Han er professor i medicoteknik ved

T-forskning Skejby og er samtidig

leder af Videncenter for Sundhedsteknologier

i Hjemmet (SIH-centret). SIH-centret

blev oprettet Ingeniørhøjskolen

i Århus i 2007. Han har således en fod i

både den tekniske og i den medicinske

lejr.

– Læger kan nå til et vist niveau med

at udvikle nye apparater og metoder,

men sammen med ingeniører kan de

løfte mere end dobbelt så meget. Det

kræver både teknisk viden og kendskab

til diagnoser, sygdomme og behandling


Forebyggelse af liggesår

Hver femte patient får trykskader under indlæggelsen. I

grelle tilfælde kan sårene ikke hele. Det giver ekstra indlæggelsesdage,

og patienterne får en dårlig oplevelse.

- Vi kan spare samfundet for millioner, hvis vi kan forebygge

skaderne, siger professor Hans Nygaard.

Der findes trykfølsomme lagner markedet, men de

koster op til 70.000 kroner stykket. T-forskning vil udvikle

et prisbilligt og vaskbart lagen, der ved hjælp af et målesystem

kan vise trykvirkninger fra patienter hospitaler,

plejehjem og i hjemmet.

- Man kan ikke se trykskader, før de er sket, så vores

system skal alarmere, når trykket i et bestemt område

overskrider en grænse, der erfaringsmæssig giver skader,

siger Hans Nygaard.

Forskerne er i gang med at teste teknikken og fastlægge

grænseværdierne og overvejer at søge patent opfindelsen.

stærkt makkerskab

at kunne arbejde seriøst med sundhedsteknologi,

siger Hans Nygaard.

Der er 25-30 medarbejdere tilknyttet

T-forskning. Ud over læger og ingeniører

består de af ph.d. studerende, specialeog

afgangsstuderende henholdsvis

kandidat- og bachelorniveau og studerende,

der tager et års orlov fra deres

medicinstudie for at forske.

– Sundhedsteknologi sikrer, at behandlingen

i mange tilfælde kan komme

til patienten, så han slipper for rejsetiden.

Det vil også i stigende omfang blive >

Trådløs overførsel fra hjertepatienter i

eget hjem

To adjunkter fra Ingeniørhøjskolen er ved at udvikle et lille

apparat, der kan følge variabiliteten i hjertepatienters hjerterytme,

mens de er derhjemme.

Fra to elektroder brystkassen sender detektoren signaler til

en central server i hjemmet, hvorfra de sendes via internettet

til ambulatoriet. Her kan lægerne følge med i, om patienten

har for mange uregelmæssige hjerteslag.

Forskerne har testet prototyper af den bærbare detektor med

et godt resultat. Den kan overvåge patienterne i op til en

uge uden kontrol sygehuset, og de to forskere forventer

en mere præcis måling af variabiliteten i hjerterytmen, end

eksisterende udstyr til overvågning af hjertepatienter giver

mulighed for.

Et system til at beregne Hjerte Rytme Variabiliteten (HRV)

ud fra EKG-signalet er under patentering. Målet er at samle

udstyret i en chip størrelse med en ært.

Ældre bliver mindet om at drikke

Mange ældre glemmer at drikke. Det kan gøre dem så

konfuse, at de også glemmer at tage deres medicin.

Og uden medicin får de det dårligt. En ond cirkel er

skabt.

- Vi er ved at udvikle et lille, trådløst apparat, som

ældre kan bære kroppen, så vi kan måle, om de er

ved at dehydrere. Hvis det er tilfældet, kan apparatet

minde de ældre om, at de skal drikke. Hos demente

kan alarmen sendes til hjemmesygeplejersken, fortæller

professor Hans Nygaard.

Apparatet bliver i øjeblikket testet forsøgspersoner.

udforsk · 19


TEMA: Forskning til gavn

>

20 · udforsk

...Læger og ingeniører i et stærkt makkerskab

muligt at være indlagt i eget hjem, siger

Hans Nygaard.

ideer opStår ud fra et Behov

Indtil for fire år siden arbejdede T-forskning

primært med hjertesygdomme. Nu

er telemedicin til hjemmegående patienter

også kommet i fokus.

Første gang, Hans Nygaard for alvor

hørte om telemedicin, var i 2006, da han

skulle bedømme en ph.d. afhandling,

som sygeplejerske Jane Clemmensen fra

Alexandra Instituttet havde skrevet om

fjernbehandling af diabetikeres fodsår.

– Jane havde udviklet en metode,

så hjemmesygeplejersken kunne sende

et billede via en videotelefon til lægen

hospitalet, som så kunne rådgive om

såret, fortæller Hans Nygaard.

Der er sket meget siden da. Senest har

T-forskning fået prækvalificeret to projekter

af ABT-fonden, der støtter forskning

i arbejdssparende teknologi. I det ene

arbejder forskerne med en knæstrømpe

med sensorer, som kan måle kropsvæsken

hos patienter med hjertesvigt og hos

gravide med komplikationer. I det andet

udvikler de et billigt, trykfølsomt lagen,

så patienter hospitaler, plejehjem og i

hjemmet kan slippe for liggesår.

– Lagenet er et godt eksempel ,

hvordan ingeniører, læger, sygeplejersker

og det private erhvervsliv kan samarbejde.

Sygeplejerske Anne Birgitte Vogelsang

fra Hjertemedicinsk afdeling B ser

det daglige problem, laver en masteropgave

om det og søger hjælp hos os til det

tekniske. Sådan opstår mange projekter,

fortæller Hans Nygaard.

Studerende Ser med nye øjne

Andre projekter opstår, fordi studerende

fra Ingeniørhøjskolen undrer sig, når de

er i praktik Skejby.

– De får ideer ved at stille spørgsmål

til det, der foregår. For eksempel lagde

to specialestuderende fra Biomedicinsk

Teknologi mærke til, at lægerne Intensiv

Afdeling I havde svært ved at ramme

pulsårerne hos børn, fordi de er runde og

glatte. De konstruerede en lille pen til at

finde pulsen med, så lægerne ved, hvor

de skal stikke, fortæller Hans Nygaard.

Professor Hans Nygaard

fortæller, at mange projekter

opstår, fordi studerende

undrer sig, når de er i praktik

Skejby

Automatisk pilledispenser

En automatisk pilledispenser, der kan udlevere

medicin til ældre mennesker de rigtige tidspunkter

og samtidig holde øje med, at de også

tager deres medicin. Det vil være til stor nytte

for mange ældre, lette plejepersonalet og gøre

de rørende mere trygge.

Dispenseren blev udviklet i et afgangsprojekt

om it Ingeniørhøjskolen i efteråret 2008.

Et afgangsprojekt maskiningeniørstudiet så

samtidig alternative mekaniske designløsninger,

så dispenseren nu både kan udlevere

pilleæsker og apotekernes nye dosispakker.

Opfinderne samarbejder om den videre udvikling

med IntelliCare-projektet, der udføres af

Syddansk Universitet, blandt andet sammen

med OK-Fondens plejecentre. Der skal også

private virksomheder med ind over.


Intelligent kanyle til hovedpulsåren

Hjemmestyret behandling af patienter med

hjertesvigt

Patienter med hjertesvigt har brug for vanddrivende medicin.

For hurtigt at kunne regulere medicinen hos hjemmegående

patienter udvikler forskerne T-forskning en knæstrømpe

med indbyggede sensorer, som kan måle ændringer

i underbenets tykkelse. På den måde kan lægerne let holde

øje med mængden af væske i kroppen.

Strømpen kan også bruges til gravide med visse komplikationer.

– De skal helst ikke ind sygehusene, hvor de risikerer at

blive smittet med infektionssygdomme. Det kan vi undgå ved

at holde øje med dem i deres hjem, fortæller professor Hans

Nygaard.

Strømpen udvikles i samarbejde med et privat firma, og i

øjeblikket prøves en prototype af forsøgspersoner. Det går

så godt, at forskerne overvejer at søge patent strømpen.

Pulsmåler til diabetikere

Lægerne mangler en optimal kanyle til at føre blodet

tilbage i kroppen, når de under en hjerteoperation

leder blodet ud gennem en hjertelungemaskine. Samme

behov har man ved dialyse i hjemmet.

Hvis blodet kommer ud af kanylen med for høj fart,

opstår der øget lokal hastighed, turbulente strømninger

og jetstrømme i aorta. Det kan føre til blodpropper, og

til at de røde blodlegemer bliver ødelagt. Men ud fra en

gammel fysisk teori fra forrige århundrede har to studerende

fra Ingeniørhøjskolen skabt en intelligent kanyle

med en tragt, der skal ned i aorta. Lægerne vil nødig

lave alt for store huller i aorta, men det har forskerne

også fundet en løsning . Den er dog fortrolig, da den

er under patentering.

Alene i Danmark bruges der hvert år flere end 4.100

aortakanyler.

Diabetespatienter kan få komplikationer, som

nedbryder nervecellerne (autonom neuropati).

Ved at måle variationen i pulsen kan man sandsynligvis

få en indikator for, om cellerne er vej

til at blive nedbrudt.

En ph.d.-studerende og en ingeniørstuderende

har udviklet et håndholdt måleapparat, som

er ved at blive klinisk testet hjemmegående

patienter med diabetes. Hvis der ikke er variation

i pulsen fra hjerteslag til hjerteslag, er der noget

galt, og så kan lægerne optimere behandlingen.

Sundhedsteknologier

i hjemmet

Ingeniørhøjskolen i Århus fik i 2007 fem millioner kroner af

Undervisningsministeriet til at etablere Videncenter for Sundhedsteknologier

i Hjemmet (SIH). Det har også ført til en ny

uddannelse.

Centret udvikler trådløse teknologier, som kan bruges til at

overvåge og behandle patienter og ældre i eget hjem. Studerende

fra sundhedsvidenskab og sundhedsteknologi skriver

specialer og afgangsprojekter ud fra erfaringer og problemstillinger

i virksomheder, der arbejder med telemedicin, biomedicinsk

teknik og sundhedsteknologier.

Medicoindustrien er den enkeltbranche i dansk industri,

der har haft den største vækst inden for de seneste ti år. Med en

andel af verdensmarkedet fem procent producerer Danmark

mest medicoteknisk udstyr pr. indbygger.

Men intelligente sundhedsteknologier og brugervenlige

apparater gør det ikke alene, når patienter skal overvåges og behandles

i eget hjem. Teknologien skal også installeres, patienterne

skal lære at bruge den, og overførslen af data til lægerne

skal sikres. Det kræver, at man både kender til sygdomme, kan

undervise patienterne og har en stærk teknisk ballast. Derudover

skal man vide, hvordan man opfører sig i folks hjem.

Derfor har Ingeniørhøjskolen strikket en uddannelse sammen,

som kombinerer medicoteknik, elektronik og it- og kommunikationsteknologi

med en sundhedsfaglig viden og forståelse og

gør de studerende til diplomingeniører i sundhedsteknologi.

Det første hold med 17 studerende begyndte i august sidste

år, og endnu et hold med over 20 studerende er gået i gang i år.

Adgangskravene er som til det almindelige ingeniørstudie, og

de studerende kommer typisk direkte fra gymnasiet. Der er flest

kvinder uddannelsen.

udforsk · 21


TEMA: Forskning til gavn

22 · udforsk

Den irsk-danske

Hvad der begyndte som et helt almindeligt ph.d.-studie,

der skulle undersøge spiserørets funktion, udviklede sig

rekordtid til en opfindelse, der er vej til at vinde indpas

gastroenterologiske klinikker verden over.

Af Peter Friis Jeppesen Foto Line Bloch Jensen/Anita Kragsnæs

Under et besøg i Danmark for otte år siden

mødte den irske fysik-ingeniør Barry

McMahon den nuværende forsknings- og

innovationschef ved Aalborg Sygehus,

Hans Gregersen. De delte en fælles

interesse for at undersøge uforklarlige

symptomer i de indre organer. Og det

kom der noget helt nyt ud af.

– Jeg arbejdede at finde nye endoskopiske

behandlinger til patienter, der

døjede med syretilbageløb i spiserøret. Et

ganske generende problem for en stor del

af befolkningen, og som i visse tilfælde

kan føre til kræft i spiserøret, fortæller

Barry McMahon.

– Hans Gregersen havde opfundet

et koncept, hvor man kunne måle og

beskrive et område ved hjælp af elektriske

spændinger. Det var lige sagen, for

denne metode kunne måske bruges til

at beskrive forholdene omkring den lukkemuskel

i spiserøret, der ellers skulle

forhindre, at syre løber fra mavesækken

op i spiserøret. Det var der nemlig ingen,

der trods af talrige videnskabelige

studier vidste ret meget om det

tidspunkt.

– Heldigvis var Hans Gregersen meget

positivt indstillet samarbejde, og

et par år senere kom jeg til Aalborg for at

skrive min ph.d-afhandling.

Normalt behandles syretilbageløb

med lægemidler, der reducerer mængden

af mavesyre, men forskning viser,

at behandlingen har bivirkninger, og et

stigende antal patienter har ikke den

ønskede gavn af hverken medicinsk eller

kirurgisk behandling. Så hvis Barry

McMahon kunne finde en effektiv måde

at måle lukkemekanismen, ville et stort

problem være løst.

fra prototype til produkt

rekordtid

Samarbejdet mellem Barry McMahon og

Hans Gregersen tog hurtigt fart, og som

en del af Barrys ph.d.-afhandling udviklede

de en målesonde, der ved hjælp af

en ballon og elektricitet kunne hjælpe til

at diagnosticere problemerne med spiserørets

lukkemekanisme. Sonden kom

til at hedde FLIP, der er en forkortelse for

”Functional Lumen Imaging Probe”.

– Sonden viste sig at give os utroligt

præcise målinger og hjalp os dermed

med at undersøge, om lukkemekanismen

fungerede som den skulle.

Efter to særdeles travle år var Barry

McMahon i 2005 færdig med sin ph.d.afhandling,

og han vendte tilbage til Irland.

Samarbejdet med Aalborg Sygehus

var dog langt fra forbi. De stod nu med

et koncept, som de vidste fungerede, og

som havde et kommercielt potentiale –

men endnu havde de kun hjemmelavede

sonder, og udstyret, som de brugte til

målingerne, var besværligt at bruge.

Udviklingen af sonden og det tilhørende

måleudstyr fortsatte et par år

endnu, og i 2008 kom så en aftale med

et irsk firma og den første professionelle

prototype. Allerede året efter var den

CE-godkendt. Det betyder, at sonden –

der nu havde fået navnet EndoFLIP – er


sonde

godkendt til salg i Europa, og en FDAgodkendelse,

som tillader salg i USA, er

lige om hjørnet.

– Det er gået utrolig stærkt, siger

Barry McMahon. – Den slags plejer at

tage årevis. Og vi har allerede aftale

med et stort firma i Holland om salg af

sonden.

ikke for pengene

Barry McMahon vurderer, at der er et

meget stort internationalt marked for

EndoFLIP-sonden. For omkring 5-7% af

verdens befolkning, som har alvorlige

problemer med syretilbageløb, vil bedre

diagnosticeringsværktøjer og behandlingsformer

være særdeles kærkomne.

Men selvom han har udsigt til at få en

lille andel, hver gang der bliver solgt en

sonde, vil han ikke holde vejret, til han

ser millionerne rulle ind bankbogen.

– Det er slet ikke realistisk nuværende

tidspunkt, men opnår vi bred accept

af sonden, og sælger 20 mio. ver-

densplan med bare én krone i fortjeneste

for hver solgt sonde, kan det selvfølgelig

blive en indbringende forretning.

– For mig betyder den akademiske

anerkendelse, som vi har fået for

udviklingen af sonden, rigtig meget. Jeg

har lært nye ting, har lært spændende

mennesker at kende og fået nye idéer til

mere forskning. Det er succeskriterier for

mig, forklarer Barry McMahon.

har du lavet en ’flip’?

På samme måde som man i dag ’googler’

for at søge internettet, har Barry

McMahon en stille drøm om, at EndoF-

LIP’en en dag bliver så udbredt, at læger

verden over vil ’flippe’ patienterne med

hans og Hans Gregersens sonde.

– Vi har et samarbejde med Northwestern

Memorial Hospital i Chicago. De

havde hidtil brugt røntgen-billeder, når

de skulle undersøge spiserøret, men har

nu helt forladt denne fremgangsmåde til

fordel for sonden. Den kirurg, som ope-

Fysik­ingeniør Barry McMahon med den sonde,

han har udviklet sammen med forsknings­ og

innovasionschef ved Aalborg Sygehus Hans

Gregersen

rerer spiserøret, insisterer nu at vide,

om der er ”lavet en FLIP”, inden han

går i gang. Det er ret sejt, griner Barry

McMahon.

Inden for det seneste år har forskerne

fundet ud af, at sonden også kan bruges

til en række andre formål. Blandt andet

den type fedmeoperationer, hvor en del

af mavesækken snøres sammen. Her

kan den give en meget præcis måling af

størrelsen den sammensnørede del,

hvilket er vigtigt for, at operationen har

den tilsigtede effekt. Andre anvendelsesområder

er til monitorering af operationer

for urininkontinens.

Der er således ingen tvivl om, at

sonden er anvendelig. Men den afgørende

faktor for at opnå stor udbredelse

er ifølge Barry McMahon at have det rette

netværk.

Barry McMahon mener, at samarbejdet

med forskerne i Chicago, som er højt

respekterede for deres forskning inden

for gastroenterologi, kan være med til at

sikre sonden bred anerkendelse.

udforsk · 23


TEMA: Forskning til gavn

Dødelig virus

kan gøre nytte

24 · udforsk

Tanken om at blive smittet med HIV kan skræmme enhver. Ikke desto mindre

kan det dødelige virus bidrage til et effektivt lægemiddel. Den prisbelønnede

HIV-forsker Martin Tolstrup er hverken bange for at tænke i nye baner eller for

at samarbejde med eksperter andre steder fra.

Af Henrik Stanek, Stickelbergs Bureau Foto Ole Hein Pedersen

I sin jagt at dæmme op for det aggressive

HIV-virus har Martin Tolstrup

identificeret og isoleret den lille komponent,

som får immunforsvaret til at

kollapse. Opdagelsen kan være et vigtigt

skridt mod en effektiv vaccine mod den

dødelige sygdom.

Men ved at tænke i helt andre baner

har den unge forsker også skabt basis

for, at komponenten kan hjælpe en helt

anden gruppe mennesker, nemlig inflammatoriske

patienter der grund af et for

stærkt immunforsvar har for eksempel

psoriasis.

Ideen stammer fra samarbejdspartneren

Mogens Duch fra Molekylærbiologisk

Institut Aarhus Universitet. Martin

Tolstrup kendte ikke meget til hudlidelser

og kontaktede derfor overlæge Lars

Iversen Dermato-venerologisk afdeling

S Marselisborg Hospital.

– Det viste sig, at de havde psoriasis

musemodel, som vi kunne bruge til et

pilotforsøg, hvor vi smurte dem med en

creme, som indeholdt den lille komponent

fra HIV-virus. Det virkede ret godt,

så nu har vi fået patent cremen til psoriasispatienter,

fortæller afdelingsleder

Martin Tolstrup fra forskningsafdelingen

Infektionsmedicinsk Afdeling Q

Århus Universitetshospital, Skejby.

– Det vil ikke klinge godt i folks ører,

hvis de får at vide, at de skal smøre en

creme med en komponent fra HIV-virus

huden. Derfor anvender vi en komponent

fra en retrovirus, der kun inficerer

mus, men som er analog med HIV, tilføjer

den 34-årige forsker.

vejen er lang endnu

Projektet har indbragt Martin Tolstrup

årets forskningspris 100.000 kroner

fra forskningsrådet Skejby. Pengene

skal han bruge til forsøg med doseringen

musene dermatologisk afdeling.

For der er endnu lang vej, før cremen kan

købes apotekerne.

– Vi fik de første gode resultater i

februar og har siden gentaget forsøget for

at vise, at det ikke var en enlig svale. Men

mus har en meget tynd hud, så næste

skridt er at skaffe penge til forsøg, hvor

vi smører cremen griseører. Hvis den

trænger ind i grisehud, vil den sandsynligvis

også virke mennesker, siger

Martin Tolstrup.

Forskerne skal desuden igennem


Martin Tolstrup forsker fortsat i infektionssygdomme

Skejby, men han kan arbejde med cremen

i sin fritid. Hvis det ender med et lægemiddel, er

der ikke HIV­forsker alene penge Martin Tolstrup at tjene. har Det idenkan

også komme

forskningen tificeret og tilisoleret gode, en siger lille han. komponent,

som ikke bare kan få betydning for HIVpatienter,

men også for patienter med

psoriasis

dyreforsøg for at vise, at cremen ikke

er farlig for mennesker. Hvis det går

godt, kan de prøve den af først en lille

gruppe patienter og derefter 50 til 100

patienter. Her skal de ikke alene vise, at

cremen er ufarlig, men også at den har

god effekt psoriasis.

I fase tre skal cremen prøves af op

mod 2.000 patienter, og her er kravet, at

den skal være mindst lige så effektiv som

eksisterende lægemidler.

– Vores creme har sandsynligvis ingen

bivirkninger, da vi har komponenter

i vores arvemasse, som svarer til den, vi

bruger i cremen, siger Martin Tolstrup.

SamarBejde SkaBer Bedre

reSultater

Hvis alt går vel, er cremen gaden om

fem år, vurderer Martin Tolstrup. For

en forsker er det relativ hurtigt, og det

tilskriver den unge forsker sin lyst til at

samarbejde med kolleger fra andre afdelinger,

hospitaler og universiteter.

– Nogle forskere beskytter deres ideer

og resultater, men efter min mening gør

protektionisme det svært for én selv at

se alternative løsninger. Når vi får en ide

infektionsmedicinsk afdeling, vi ikke

selv kan håndtere, får vi eksperter fra

andre områder til at prøve den af. Hvis vi

skal lave alle forsøg selv, tager det meget

længere tid. Det første forsøg med mus

kostede kun nogle få tusinde kroner,

fordi forskerne dermatologisk vidste,

hvad de skulle kigge efter, siger Martin

Tolstrup.

Forskere konkurrerer om de samme

penge, men grundlæggende handler det

om, hvorvidt man har tillid til folk, mener

Martin Tolstrup.

– Hvis jeg ikke havde kontaktet

dermatologerne, var den her creme aldrig

blevet til noget.

udforsk · 25


TEMA: Forskning til gavn

På Hjerte-lungekirurgisk Afdeling Aalborg Sygehus, Aarhus Universitetshospital,

har to læger arbejdet at udvikle en simpel, men sindrig plasticclips,

som skal revolutionere måden, man i fremtiden vil sikre kvaliteten

under bypass-operationer .

Lille clips med stor

betydning

26 · udforsk

Hjertekirurg Niels­Henrik Staalsen

med den lille clips han har udviklet

sammen med Jan Jesper Andersen

Af Peter Friis Jeppesen

Fotos Michael Bo Rasmussen/Ole Hein Pedersen

Når hjertekirurger foretager en

bypass-operation, er det vigtigt, at de

sikrer sig, at blodet gennem den nye

omkørsel kan passere uhindret. Det kan

være vanskeligt, og i op mod hvert tiende

tilfælde er omkørslen faktisk lukket,

inden patienten forlader hospitalet.

Derfor satte hjertekirurgen Niels-Henrik

Staalsen sig sammen med kollegaen

Jan Jesper Andreasen for at udtænke

en anordning, der kunne give nøjagtige

ultralydsbilleder af kranspulsåren, og

dermed spotte de omkørsler, som ikke

er i orden.

– Normalt måler man blot

mængden af blod, der strømmer

gennem kranspulsåren, men det

er i virkeligheden ikke nogen

særlig god målemetode for, om

en omkørsel er i orden eller ej. Et

ultralydsbillede er meget bedre,

men det er svært at få

et godt billede, fordi

hjertet slår, og man

kommer meget let til

at trykke kranspulsåren,

idet man

tager billedet, forklarer

Niels-Henrik

Staalsen.


De to læger fik den idé, at hvis man

kunne sætte en lille clips kranspulsåren,

og oven denne montere en

ultralydsprobe, så ville problemet med at

tage ultralydsbillederne uden at trykke

kranspulsåren være løst.

enormt potentiale

De to læger døbte opfindelsen Echo-

Clip, og den oprindelige lille metalclips

blev efter flere prototyper og input fra

en håndværker i sygehusets tekniske

afdeling forfinet til en mere avanceret

holder lavet af plastik. Den sørger for, at

kranspulsåren ligger korrekt og holder

samtidig den gel, der skal sikre den

audiologiske kontakt til ultralydsproben.

Undervejs har opfindelsen været

afprøvet bypass-operationer grise,

og resultaterne er nu så overbevisende,

at Niels-Henrik Staalsen ikke tvivler et

sekund den lille clips´ enorme potentiale.

Han fremviser entusiastisk en serie

ultralydsbilleder, der med største tydelighed

viser tværsnit af kranspulsåren, lige

dér hvor omkørslen er lavet – noget som

ingen i verden har kunnet gøre før et

levende hjerte.

Region Nordjylland har overtaget rettighederne

til opfindelsen. Det betyder,

at et eventuelt overskud skal fordeles

imellem regionen, sygehuset og de to

opfindere.

– Der går endnu et par år, inden vores

opfindelse rammer markedet. Men vi er

temmelig sikre , at om ti år vil vores

EchoClip blive anvendt ved rigtig mange

bypassoperationer verdensplan. Det

vil sandsynligvis betyde, at vi, Aalborg

Sygehus og Region Nordjylland kommer

til at tjene lidt for hver gang, den bruges

– men det er ikke det afgørende for os,

Bypass­operation grise

har vist at clipsen medfører

fine ultralydsbileder

forklarer Niels-Henrik Staalsen. For ham

er det mere den medfølgende akademiske

anerkendelse, han håber :

– Forskningsmæssigt vil jeg gerne

være ham, der overbeviste verden om,

at man skal bruge ekkokardiografi ved

bypass-operationer. Det er én af grundene

til, at der endnu ikke er nogen virksomheder

involveret i opfindelsen. Desuden har

Aalborg Sygehus en interesse i, at jo bedre

clipsens virkning er dokumenteret, jo

højere pris kan den formentlig indbringe.

en lang og Sej vej

Niels-Henrik Staalsen fortæller, at det

ikke altid har været lige nemt at få tænkehatten

til at forenes med lægekitlen.

– Det har været en meget lang vej

fra vi stod med problemet, til dér hvor

vi er i dag. Sygehuse er organisationer,

hvor alt, hvad man gør, sker ud fra nogle

faste rutiner og forskrifter. Det sikrer en

ensartet kvalitet i vores arbejde. Men det

betyder også, at systemet ikke er gearet

til, at nogen stiller sig op og foreslår en

helt ny arbejdsmetode.

– Men det er vigtigt, at arbejdspladsen

samarbejder og giver plads til, at

medarbejderne kan arbejde målrettet

med projekter som disse. For hvis ikke

der er mulighed for at blive købt fri fra

det kliniske arbejde, så kommer idéerne

aldrig videre end tegnebordet, peger

han.

Niels-Henrik Staalsen er derfor glad

for at være blevet frikøbt en uge hver måned

til at arbejde opfindelsen. Men det

rækker langt fra, så en stor del af fritiden

går også med den lille clips.

– Det er ikke så afgørende. Jeg synes

det er spændende, fascinerende og

vigtigst af alt sjovt, og jeg har selvfølgelig

også en personlig og forskningsmæssig

interesse i, at det bliver en succes.

hjælp til kommercialiSering

Til at hjælpe med at få opfindelsen patenteret

og gjort klar til at komme ud

markedet, har de to læger fået støtte fra

Aalborg Sygehus’ patentkontor og Idéklinik,

hvor man er vant til at håndtere den

slags sager.

– I første omgang var clipsen blot en

anordning, som skulle løse et problem

i min forskning. Men da Jan sagde, at vi

skulle have et patent det, begyndte vi

at undersøge dens kommercielle potentiale,

fortæller Niels-Henrik Staalsen, og

tilføjer:

– Og her betyder det rigtig meget,

at vi kan overlade det til folk, der er

specialiseret i den slags. Man kan hurtigt

komme galt af sted, hvis man ikke får sikret

sine rettigheder korrekt, og vi er først

og fremmest læger og forskere – ikke

forretningsmænd.

udforsk · 27


TEMA: Forskning til gavn

28 · udforsk

Børns

uforklarlige

smerter

Af Finn Marsbøll Foto Ole Hein Pedersen

Mange danske førskolebørn klager ofte

over ondt i maven, i hovedet, i benene

eller andre steder i kroppen. I mange

tilfælde er smerterne uforklarlige eller

såkaldte funktionelle somatiske symptomer

(FSS).

Ny forskning af læge Charlotte

Ulrikka Rask, Århus Universitetshospital,

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center,

viser nu, at FSS er meget hyppigt forekommende

hos børn i førskole-alderen.

At et barn har FSS kan indikere

mistrivsel, men de specifikke årsager

til symptomerne er ukendt. Der er dog

vist en række betydende faktorer for

forekomsten og forløbet af FSS i barndommen

herunder karakteristika ved

barnet som høj reaktivitet stress samt

dårlige miljømæssige og sociale forhold.

Endvidere er der nu undersøgelser, som

viser, at familiebaseret kognitiv adfærdsterapi

kan være en effektiv behandlingsform

til børn med svære former for FSS.

I foråret forsvarede Charlotte Rask sin

ph.d.-afhandling Aarhus Universitet,

og siden har hun arbejdet at formidle

sin viden videre.

Det er undersøgelsens resultater om

bl.a. forekomsten og typen af FSS hos

mindre børn samt viden om det kognitive

aspekt, som Charlotte Rask nu er ved at

sprede videre i sit lægefaglige netværk.

Hun underviser bl.a. forskellige kliniske

afsnit herunder børneafdelinger samt

skriver artikler om emnet.

Der er offentliggjort artikler i Best

Practice, Journal of psychosomatic

Research samt i European Journal of

Epidemiology.

læger er meget intereSSerede

Charlotte Rask oplever en stor interesse

for undersøgelsen og et stort behov for

at vide mere om et område, der stort set

er uudforsket. Bl.a. er de praktiserende

læger meget interesserede i undersøgelsens

resultater, og der kommer i efteråret

en artikel i Månedsskrift for praktisk

lægegerning om funktionelle somatiske

symptomer hos børn.

Forskningsprojektet, som Charlotte

Rask har arbejdet med siden 2005, tager

udgangspunkt i en fødselskohorte

6090 børn, The Copenhagen Child Cohort

2000 (CCC 2000). Arbejdet har bygget

Læge Charlotte Ulrikka Rask fra Børne­ og

Ungdomspsykiatrisk Center i Region Midtjylland

er i færd med at nyttiggøre sin forskning ved at

formidle resultaterne videre

en stor interviewundersøgelse af forældrene

til mere end 1000 børn fra denne

kohorte.

hyppigere forekomSt hoS piger

Hovedresultaterne viser, at FSS forekommer

hos hele 23,2 procent af børnene,

samt at FSS ses hyppigere hos piger end

hos drenge. Procenterne er henholdsvis

27,6 og 18,8.

4,4 procent af børnene viste sig at

have FSS med funktionsvirkning. Det

vil sige symptomer, der gav børnene et

væsentligt ubehag, en forringet hverdag,

fravær fra skole og daginstitution og/eller

flere/mange kontakter med læger gennem

det seneste år.

Med de nye resultater vil det måske

være muligt ved tidlig forebyggelse og

intervention, herunder i nogle tilfælde

børnepsykiatriske ydelser og psykologiske

behandlingsmetoder, at hindre langvarige

undersøgelsesforløb og tiltagende

psykiske og sociale vanskeligheder hos

børn med sværere FSS og deres familier.

Gruppen af børn følges i øvrigt stadigt

intensivt, fortæller Charlotte Rask.


Nye forskningsresultater

Hjerneforandring og depression

Center for Psykiatrisk Forskning (CPF) , Århus

Universitetshospital, Risskov

Et nyligt afsluttet ph.d.-projekt peger , at små

karforandringer i hjernens hvide substans – de

såkaldte white matter lesions (WMLs) har en betydelig

indvirkning hjernevævets tilstand, og at

der er en sammenhæng mellem sværhedsgraden

af depressive symptomer, kognition og forekomsten

af WMLs i særlige nervebaner af betydning

for sindsstemning og tænkning.

Ph.d.-projektet har undersøgt hjerneforandringer

hos førstegangsdeprimerede over 50 år ved

hjælp af MR-scanning. Forskning har nemlig

vist, at WMLs forekommer hyppigere hos deprimerede

end raske, især ved depression opstået

efter 50-års alderen, og at disse WMLs forringer

patienternes behandlingsrespons og prognose.

Læsionernes indvirkning nervebanerne struktur

og funktion er imidlertid ikke tilstrækkeligt

belyst.

Ved hjælp af avancerede MR-scanningsmetoder

har ph.d.-projektet undersøgt betydningen af

WMLs for hjernens hvide substans med særligt

fokus læsionernes lokalisation. Der er bl.a.

benyttet en speciel MR-teknik, kaldet fibertracking,

til at undersøge hvilke nervebaner,

som rammes af WMLs. Projektet forløb i et samarbejde

med Center for Funktionelt Integrativ

Neurovidenskab (CFIN), Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus.

Læge Rikke Beese Dalby, tlf. 7789 3608,

rikkdalb@rm.dk

Forsvaret for ph.d.­projektet ”MRI­defined cerebral

white matter lesions in late­onset major

depression” finder sted i Søauditorierne, Bygning

1252, Auditorium 3, Aarhus Universitet fredag

den 27. november kl. 14. Alle interesserede er

velkomne.

Forbedret indsats for uhelbredeligt

syge

Hæmatologisk Afdeling og Forskningsenhed for

Klinisk Sygepleje, Århus Universitetshospital,

Aalborg

Et forskningsprojekt gennemført Hæmatologisk

Afdeling Århus Universitetshospital, Aalborg

har ført til en forbedret indsats for uhelbredeligt

syge og døende patienter med kræft i blodsystemet.

Formålet med projektet har været at sætte

fokus eventuelle forbedringer af omsorg, pleje

og behandling af den gruppe af patienter, som

står uden mulighed for helbredelse. Som resultat

af projektet er der i afdelingen skabt større

bevidsthed om, hvor den enkelte patient er i sit

sygdomsforløb samt en bedre kommunikation

med patienterne og et forbedret samarbejde

tværs af personalegrupper. Derudover har projektet

medført målrettede kurser i palliation for

læger og sygeplejepersonale samt særlige uddannelsestilbud

til nøglepersoner.

Sygeplejerske, ph.d. Karen Marie Dalgaard,

kmd@rn.dk

Et forkalket hjerte pumper bedre under

rygmarvsbedøvelse

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I, Århus

Universitetshospital, Skejby

Forskerne målte effekten af rygmarvsbedøvelse

hos 15 hjertepatienter i forbindelse med en bypass

operation. Patienterne fik undersøgt hjertet med

ultralyd og TDI-vævsdoppler umiddelbart før

bedøvelsen i epiduralkateteret, og igen når bedøvelsen

havde virket i mindst 20 minutter.

Undersøgelsen viser, at hjertefunktionen hos

patienter med iskæmisk hjertesygdom forbedres

under epiduralbedøvelse, både når hjertet trækker

sig sammen, og når det slapper af.

Undersøgelsen er et led i en serie, hvis primære

formål er at finde den mest skånsomme metode

til bedøvelse af hjertepatienter, og resultatet

viser, at brugen af epidural kan være en af disse

metoder.

Overlæge Carl­Johan Jakobsen, tlf. 89 49 87 51,

cjj@dadlnet.dk

Fjernelse af milten hjalp to børn med

sjælden sygdom

Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,

Skejby

Eksperterne er i tvivl om, hvad der er den

optimale behandling af den sjældne sygdom,

Autoimmun lymfoproliferativt syndrom (ALPS).

Fjernelse af milten er en af behandlingsmulighederne,

men i den videnskabelige litteratur er der

er kun få beskrivelser af effekten.

To danske børn med ALPS, kronisk lav blodprocent

og fysiske gener af den store milt, blev fulgt efter

en ukompliceret fjernelse af milten. De opnåede

begge en højere blodprocent, forbedrede aktivitetsniveauet

og fik det alment bedre. Den yngste

patient fik desuden efterfølgende en vækstspurt,

og ingen af dem havde problemer med infektioner.

Forskerne konkluderer derfor, at hos udvalgte

patienter med forstørret milt og ALPS bør fjernelse

af milten overvejes som en behandlingsmulighed.

Reservelæge Mia Glerup miagleru@rm.dk

EKG’et gemmer information om hjertepatientens

prognose

Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,

Skejby og Duke Clinical Research

Institute, Duke University, Durham, NC, USA

I undersøgelsen vurderede forskerne EKG’er fra

207 patienter med en større blodprop i hjertet.

Undersøgelsen viste, at tidlige forandringer i de

såkaldte ”T-takker” gav information om patientens

prognose. Informationen var dog i høj grad

afhængig af andre forandringer i EKG’et, og det

er nødvendigt med yderligere forskning for at

afklare, om man kan få mere robust og lidelig

information fra andre dele af EKG’et.

Læge og ph.d.­stud. Jacob Thorsted Sørensen,

tlf. 89 49 62 34

Kombination af flere tests for

legionær syge giver hurtig og sikker

diagnose

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus Universitets

hospital, Skejby og Department of Medicine,

University of Pittsburgh, Philadelphia, USA

I en ny undersøgelse blev 332 danske tilfælde

af legionærsyge gennemgået. Undersøgelsens

resultater viste, at legionella pneumophila serogruppe

1 var den hyppigste form for legionella

erhvervet under udlandsrejser. Urin-antigen

testen var særlig brugbar til diagnostik af disse

rejse-erhvervede tilfælde, da testen er bedst til

at vise serogruppe 1. PCR var særlig brugbar til

diagnostik af ikke-rejse-erhvervede tilfælde samt

hospitalserhvervede tilfælde. Der gik ofte meget

lang tid, fra patienterne blev indlagt, til diagnosen

legionærsyge blev stillet.

udforsk · 29


Nye forskningsresultater

30 · udforsk

Undersøgelsen viser, at en kombination af flere

forskellige diagnostiske tests (urin-antigen test,

PCR og dyrkning) er vigtig for at sikre en hurtig og

sikker diagnose.

Læge Sanne Jespersen, sannejespersen@hotmailcom

Hjerte-lunge-maskiners vene-reservoirs

har forskellige evner til at fjerne luft

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus

Universitetshospital, Skejby

Det blod, som en hjerte-lunge-maskine pumper

ind i patientens hovedpulsåre under en hjerteoperation,

kan indeholde mikroskopiske luftbobler,

der bl.a. kan skade patientens hjerne.

Forskerne har vist, at der er markant forskel i

evnen til at fjerne luft for de tre afprøvede reservoirs.

Op til 33%. Videre frem mod patienten var

forskellen større, hvor luften i et tilfælde praktisk

taget var helt fjernet.

Der var en sammenhæng mellem niveauet af blod

i reservoiret og mængden af mikrobobler som

passerede. Jo lavere niveau, jo mere luft. Men

stigningen var ikke voldsom, sammenlignet med

andre variationer. Det viser, at det niveau, som

fabrikanterne angiver som minimum, er sikkert

i forhold til ikke at indpumpe større mængder

mikrobobler.

Perfusionist Peter Fast Nielsen, peterfast@city.dk

Kromosomforandringer hjælper med at

diagnosticere blærekræft

Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus Universi -

tets hospital, Skejby

En ny undersøgelse af 16 prøver med forstadier til

ondartet blærekræft viser, at der findes kromosomforandringer,

som er typiske for den ondartede

form for blærekræft, også i tidligt stadium.

Resultaterne blev bekræftet ved en omfattende

undersøgelse af 48 højrisiko tumorer, og yderligere

ved undersøgelse af 77 andre højrisiko tumorer

med en anden metode.

Selvom typeinddelingen ikke direkte har konsekvens

for prognosen ved højrisiko overfladisk

blærekræft, vil den hjælpe med at identificere de

molekylære forandringer, som reelt kan forudsige,

om en polyp udvikler sig til blærekræft eller ej.

1. reservelæge, ph.d. Karsten Zieger, karsten.

ziegler@ki.au.dk

Med eller uden hjerte-lunge-maskine?

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgiske afdelinger

Ålborg Sygehus, Gentofte Hospital, Odense

Universitetshospital og Århus Universitetshospital,

Skejby

Gennem de seneste år har en alternativ bypass-operation

vundet udbredelse. Her udføres

operationen hjertets kranspulsårer uden at

sætte hjertet i stå og uden brug af hjerte-lungemaskine.

DOORS-projektet er en lodtrækningsundersøgelse

af 900 patienter over 70 år, som er by-passopereret

i Gentofte, Odense, Skejby eller Aalborg i

perioden januar 2005 til november 2008.

Projektets formål er, at undersøge hvilken operation,

der giver færrest komplikationer, så patienterne

får et kortere sygdomsforløb og en højere

livskvalitet efter operationen.

DOORS-projektet er den største undersøgelse af

sin art i verden. Resultaterne af undersøgelsen

er ved at blive analyseret og ventes publiceret i

efteråret 2009.

Speciallæge, ph.d. Kim Houlind, kim.houlind@

ki.au.dk Se også undersøgelsens hjemmeside

www.doors­projekt.dk

Mikromolekyler kan bremse kræft

Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus

Universitetshospital, Skejby

En forskergruppe ved Århus Universitetshospital,

Skejby, ledet af professor Torben Ørntoft har gjort

en ny stor opdagelse om blærekræft. Gruppen har

undersøgt nogle meget små molekyler – kaldet

mikroRNA i vævet fra blæresvulster og identificeret

én microRNA (miR 129), som forsvinder fra alle

blæretumorer. Dette medfører at kræftcellerne

bliver udødelige og kan overleve uendeligt. Tager

man dette lille molekyle og sætter ind i kræftceller,

dør de i løbet af 48 timer.

Dette kan få stor betydning, idet måling af miR-

129 kan bruges til at forudsige, om patienten vil

overleve sin kræftsygdom. Samtidigt kan man

bruge miR129 i behandling af blærekræft-patien-

ter, idet man kan sprøjte mikromolekylerne ind i

blæren, hvor de kan angribe kræftcellerne.

Professor Torben Ørntoft, tlf. 89 49 94 00/94 10

Nogle hjertepatienter har nedsat effekt

af hjertemagnyl

Hjertemedicinsk Afdeling B og Center for Hæmofili

og Trombose, Århus Universitetshospital,

Skejby

Resultater fra en ny undersøgelse viser, at virkningen

af hjertemagnyl (acetylsalicylsyre) kan

måles en blodprøve med et relativt nyt apparat

kaldet Multiplate.

I undersøgelsen deltog 21 raske mænd og kvinder

og 43 mænd og kvinder, som tidligere havde haft

en blodprop i hjertet. Blodprøver fra de raske

deltagere blev analyseret før og efter en uges

behandling med hjertemagnyl, mens blodprøver

fra de hjertesyge deltagere blev analyseret efter

længere tids behandling med hjertemagnyl.

Undersøgelsens resultater viser, at man kan

måle effekten af hjertemagnyl med Multiplateapparatet.

Undersøgelsen tyder også , at den

blodfortyndende effekt af hjertemagnyl er mindre

udtalt hos nogle hjertepatienter, og at man kan

identificere disse patienter med Multiplateapparatet.

Læge Susanne B. Pedersen, sbendesgaard@hotmail.com

Bedre og mere korrekte svar om

medicin-resistens hos hiv-smittede

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus

Universitetshospital, Skejby

HIV-SNaPshot er en ny metode udviklet Skejby

til visning af medicinresistens hos hiv-smittede.

Resultaterne fra et nyt studie viser, at metoden

er væsentlig bedre til at vise mutationer

end de metoder, som anvendes i dag.

Undersøgelser prøver fra 10 hiv-smittede

viste, at der var sammenfald i resultater mellem

HIV-SNaPshot og traditionelle Viroseq Genotyping

system. Dog viste HIV-SNaPshot metoden, at flere

af patienterne havde yderlige resistensmutationer,

der ikke blev vist med den traditionelle

metode, hvilket skyldes den højere sensitivitet

HIV-SNaPshot metoden.

Konklusionen er, at med benyttelsen af HIV-

SNaPshot metoden som supplement til de

nuværende diagnostiske metoder, vil man kunne

opnå bedre og mere korrekte svar resistensanalyserne,

der foretages hiv-smittede.

Post.doc, ph.d. Martin Roelsgaard Jakobsen,

mrj@burnet.edu.au.


Ny ultralydsmetode er brugbar til

vurdering af hjerte-funktionen

Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling I og

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus

Universitetshospital Skejby, samt Klinisk Institut

ved Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i

Århus

En ny metode baseret ultralyd – den såkaldte

Speckle tracking-teknik – er udviklet til at vurdere

hjertets pumpeevne. Den giver en vurdering

af, hvor meget de enkelte dele af hjertet trækker

sig sammen, når hjertet slår.

For at teste metoden har forskere fra Skejby

udviklet en model, som efterligner et pumpende

hjerte. Modellen indeholder et præcist referencesystem,

som resultaterne fra speckle trackingultralydsmetoden

kan sammenlignes med.

Resultaterne viste, at speckle tracking-ultralydsmetoden

meget præcist måler, hvor meget en

enkelt del i modellen trækker sig sammen. Dette

var muligt at måle med en bred vifte af indstillinger

ultralydsskanneren og ved forskellige

forsøgsomstændigheder.

Forsøgene viste imidlertid også, at metoden svigter,

hvis den presses med ekstreme skannerindstillinger

og forsøgsomstændigheder.

Medicinstuderende Kim Sivesgaard, tlf. 40 79 67 44

Normal patologisk undersøgelse giver

tilstrækkeligt overblik over fjernede

lymfeknuder

Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,

Skejby

Ved operation for fremskreden kræft i urinblæren

fjernes hele urinblæren samt lymfeknuderne i

fedtvævet omkring de store blodkar i bughulen.

Det er ikke afklaret, hvor omfattende denne lymfeknudefjernelse

bør være.

I dette studie anvendtes seriesnitning af fedtvævet

til visning af lymfeknuder, men der blev

kun fundet enkelte yderligere lymfeknuder.

Således var over 95% allerede vist ved den

konventionelle patologiske undersøgelse. Den

normale patologiske undersøgelse vurderes således

som sikker i undersøgelsen af operationspræparater

efter operation for kræft i urinblæren.

Læge Jørgen Bjerggaard Jensen, jb@skejby.net

Rotteforsøg belyser diabetikeres dårligere

prognose efter en blodprop i

hjertet

Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,

Skejby

Det er velkendt, at hjertet taber store mængder

af glutamat under en blodprop, hvilket anses for

at være kritisk, idet glutamat spiller en afgørende

rolle for genopbygning af hjertets energistofskifte.

Tilførsel af aminosyren glutamat beskytter det

raske hjerte efter en blodprop.

I undersøgelsen blev effekten af tilførsel af glutamat

undersøgt hjerter fra overvægtige rotter

med type 2 diabetes, som var blevet ført en

blodprop.

Det viste sig, at de diabetiske hjerter skulle have

tilført en væsentlig højere mængde glutamat for

at reducere skaden hjertet, og at de syge rotters

hjerter samtidig havde en nedsat mængde af

glutamat-transportøren EAAT1.

Jonas Agerlund Povlsen, jrp@ki.au.dk

Små mængder protein i urinen har

ingen betydning for risikoen ved

hjerte operation

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus

Universitetshospital, Skejby

Udskillelse af små mængder protein i urinen

betragtes som et tegn beskadigede blodkar

og er en tidlig og samtidig stærk advarsel om, at

patienten kan være ved at udvikle en hjertekarsygdom.

Forskerne indsamlede blod- og urinprøver samt

information om en række andre kliniske faktorer

hos ca. 1000 patienter, som skulle opereres i

hjertet. Urinen blev analyseret for at bestemme

koncentrationen af protein (albumin) og stoffet

kreatinin. Oplysninger om komplikationer under

indlæggelsen og indtil 30 dage efter operation

blev indsamlet.

Undersøgelsens resultater viste, at patienter, som

udskilte små mængder protein i urinen ikke havde

større dødelighed eller komplikationsrate i øvrigt

indenfor de første 30 dage efter hjerteoperationen.

Martin Majlund Mikkelsen, majlund@ki.au.dk

Spørgsmål der aldrig bliver stillet

Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,

Skejby

En dansk interviewundersøgelse beskriver familielivet

med et ekstremt for tidlig født barn

længere sigt.

Til trods for perioder med angst og bekymring,

perioder med ængstelse og uro og for nogle

forældre en arbejdsbyrde, der ligger langt over

gennemsnittet, er beskrivelserne af børnenes

udviklingsforløb karakteriseret af en oplevelse af

udvikling og fremgang.

Ligeledes giver alle forældre udtryk for megen

kærlighed og glæde i forbindelse med deres barns

opvækst.

Undersøgelsen konkluderer derfor, at viden om

børnenes og forældrenes ressourcer og positive

oplevelser er vigtig både ud fra et forskningsmæssigt

synspunkt og for den information, der

gives til for tidlig fødte børns familier.

Speciallæge, ph.d. Hanne Lou, lou@ki.au.dk

Tarmblære til blærekræftpatienter giver

ikke større plejeproblemer end urinstomi

Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,

Skejby

Ved operation for blærekræft, hvor kræftknuden

er vokset ned gennem blæreslimhinden, er det

oftest nødvendigt at fjerne hele blæren (cystektomi)

og skabe en ny mulighed for at opsamle og

komme af med urinen.

Hidtil har tarmblæren været forbeholdt de mest

friske og yngre patienter. Patienter, der i forvejen

har et stort plejebehov, har fået den mere simple

urinstomi for at skåne dem for ekstra problemer

med pasning af den mere komplicerede tarmblære.

Det er dog ikke tidligere undersøgt, hvorvidt

denne bekymring er reel.

Det nuværende studie har fokuseret hjemmeplejens

problemer med pleje af opererede

blærekræftpatienter i de sidste levemåneder, hvor

plejen forventeligt vil være størst.

Spørgeskemaundersøgelsen har ikke kunnet

vise større plejemæssige problemer ved patienter

med tarmblære frem for urinstomi hverken i

oplysninger fra patienternes praktiserende læge

eller hjemmesygeplejersker.

1. reservelæge Jørgen Bjerggard Jensen,

tlf. 89 49 59 20

Titanium protese kan bruges til rekonstruktion

af brystbenet efter kræftoperation

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus

Universitetshospital, Skejby

Ved knoglekræft i brystbenet består behandlingen

i en operation, hvor kræftsvulsten fjernes, hvilket

ofte betyder, at kirurgen også må fjerne størstedelen

af brystbenet.

Man har forsøgt at stabilisere brystkassen ved at

transplantere noget af patienternes eget knogleeller

muskelvæv eller at indsætte proteser efter

fjernelse af brystbenet, men alle anvendte

materialer har begrænsninger, som kan give

komplikationer og et utilfredsstillende resultat for

patienten.

Kirurger Skejby har derfor forsøgsvis brugt en

ganske tynd titanium plade (Ley protese) til at

stabilisere brystbenet efter fjernelse af kræft

udforsk · 31


Nye forskningsresultater

tre patienter, og det har vist sig at give udmærkede

resultater uden at medføre væsentlige komplikationer

eller gener for patienterne.

Læge og ph.d­studerende Thais Pedersen,

thais.a.pedersen@ki.au.dk

Betydningen af tiden fra blodprøvetagning

til analyse af INR

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T og

Center for Hæmo fili og Trombose, Århus

Universitetshospital, Skejby

INR regnes for at være en god metode til

at monitorere behandlingen af patienter i

AK-behandling, men det er uvist, om det har

betydning for analyseresultaterne, at blodprøven

først analyseres efter 24 timer efter blodprøvetagning.

Formålet med dette studie var at bestemme

betydning af at vente i op til 24 timer med at

analysere aktiviteten af koagulationsfaktorer, den

hæmostatiske aktivitet ved at anvende trombingeneration

samt INR.

Konklusionen er, at tiden fra blodprøvetagning

til analyse ikke har betydning for aktiviteten af

koagulationsfaktorer samt INR, men det har en vis

effekt for resultatet af trombin-generation.

1.reservelæge, ph.d Thomas Decker Christensen,

tdc@ki.au.dk

MR-skanning kan måle ændringer i iltindhold

hos fostre

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus

Universitetshospital, Skejby

I undersøgelsen blev otte gravide får skannet med

en særlig MR-skanning kaldet BOLD (Blood Oxygen

Level Depend). BOLD-MR registrerer ændringer

i iltmætning i fosterets organer. Moderfåret var

fuldt bedøvet under hele undersøgelsen, og iltindholdet

i indåndingsluften blev reguleret ved

hjælp af en respirator. Iltindholdet i fosterets

lever blev målt med iltmåler, der var indført

ultralydsvejledt.

Forsøget viste, at ændringer i BOLD-MR signalet

fuldstændigt afspejlede signalet fra iltmåleren,

når ilt tilførsel via respiratoren blev reduceret

eller øget.

Undersøgelsen viser, at BOLD-MR-skanning

en nem og ufarlig måde kan måle ændringer

i fosterets ilt-indhold. Oplysninger der hidtil

udelukkende har været tilgængelige ved hjælp af

blodprøver fra navlesnoren.

1. reservelæge Anne Sørensen, anne.soerensen@

ki.au.dk

32 · udforsk

INR-værdien er stadig anvendelig

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T og

Center for Hæmofili og Trombose, Århus

Universitetshospital, Skejby

INR er måske ikke optimal til at udpege de

patienter, som har særligt stor risiko for at få

komplikationer under behandlingen. Nye metoder

til dette synes derfor krævet.

Formålet med dette studie var at bestemme aktiviteten

af koagulationsfaktorer, som får blodet til

at størkne, samt at måle blodstørkningen ved at

se trombin-generation og sammenligne disse

to parametres indflydelse INR.

Konklusionen er, at INR er anvendelig til både

monitorering af AK-behandlingen samt potentielt

til at estimere en risiko for komplikationer under

behandlingen.

1.reservelæge, ph.d Thomas Decker Christensen,

tdc@ki.au.dk

Risikoen for infektion er 4-5 gange

større efter et kejsersnit

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling og Gynækologisk-Obstetrisk

Afdeling Y, Århus Universitetshospital,

Skejby

En registerbaseret undersøgelse af urinvejsinfektioner,

blodforgiftninger og sårinfektioner

indenfor 30 dage efter fødsel viste, at 1,6% af

vaginalt fødende kvinder fik en eller flere af de

nævnte infektioner, mens antallet hos kvinder

der blev forløst ved kejsersnit var 7,6% (planlagt

kejsersnit 6,2%).

Infektionerne omfattede både infektioner, som

opstod under indlæggelse, samt infektioner,

som opstod efter udskrivning. 77% af urinvejsinfektionerne

og sårinfektionerne opstod efter

udskrivelse.

En stor del af forskellen antallet af infektioner

hos de to grupper af fødende skyldes sårinfektion

efter kejersnit, men også urinvejsinfektioner

optrådte dobbelt så hyppigt efter kejsersnit som

efter vaginal fødsel. Antallet af blodforgiftninger

var mindre end 0,1,%.

Der var 50 procent flere kvinder, der fik sårinfektion

efter akut kejsersnit som efter planlagt

kejsersnit.

Rita Andersen Leth, tlf. 89 49 56 47

Antistoffer kan ikke bruges til at vurdere

effekt af behandling mod snegle feber

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus

Universitets hospital, Skejby

Formålet med undersøgelsen var at finde ud af,

om man kan bruge måling af antistoffer mod

schistosomiasis (sneglefeber, bilharziose) til at

afgøre, om behandlingen mod sygdommen har

virket.

Undersøgelsen omfattede 104 patienter fra det

tidligere Århus Amt smittet med schistosomiasis i

tropisk Afrika i perioden 1984-2004.

Efter behandling kunne man i gennemsnit vise

antistoffer i 10 år, og man kan derfor ikke bruge

visning af antistoffer til at vurdere behandlingseffekt.

Et overraskende resultat var, at hos 15% svigtede

behandlingen, som derfor måtte gentages.

Overlæge Eskild Petersen, tlf. 89 49 83 07

Bedre sent end aldrig

Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus Universitetshospital,

Skejby

Akut ballonbehandling nedsætter risikoen for at

dø af blodprop i hjertet, men behandlingen tilbydes

kun til blodpropspatienter, der ved indlæggelsen

har haft symptomer i mindre end 12 timer.

10-40% af patienter med blodprop i hjertet har

imidlertid symptomvarighed over 12 timer, når

de indlægges.

Forskere ved Hjertemedicinsk Afdeling B Århus

Universitetshospital, Skejby, har undersøgt effekten

af akut ballonbehandling for patienter med

blodprop i hjertet og symptomer i henholdsvis

0-12 timer og 12-72 timer ved indlæggelsen. Alle

patienter fik præcis den samme akutte ballonbehandling.

Undersøgelsen viser, at jo hurtigere akut ballonbehandling

udføres, jo bedre resultat opnår

patienten. Men den viser også, at selvom man

har symptomvarighed over 12 timer, behøver det

ikke at være for sent at opnå effekt af den akutte

ballonbehandling.

Læge Martin Busk, martin.busk@ki.au.dk


Danske børn får igen kernicterus

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y og

Børneafdelingen, Århus Universitetshospital,

Skejby, Epidemiologisk Afdeling, Aarhus

Universitet, og Ortopædkirurgisk Afdeling, Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus

En mindre del af de børn, der får gulsot efter

fødslen, udvikler så høje mængder af bilirubin

i blodet, at det kræver behandling for at undgå

kernicterus, som er en invaliderende hjerneskade.

I undersøgelsesperioden fra 1994-2003 var der

i Danmark ni børn der fik stillet diagnosen kernicterus,

heraf døde de tre af børnene inden to

års alderen. Fem af de resterende børn fik svære

invaliderende skader.

Gennemgang af mødrenes fødselsforløb viste,

at børnene havde normale fødselsforløb og ikke

havde symptomer sygdom ved fødslen. En del

af børnene havde dog en fødselsvægt i den nedre

grænse eller den øvre grænse af normalområdet.

Generelt blev behandling iværksat for sent.

Rikke Damkjær Maimburg, rmai@soci.au.dk

Depression er under-diagnosticeret

blandt danske hiv-positive

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus

Universitetshospital, Skejby

I undersøgelsen deltog 205 hiv-positive, som

udfyldte et spørgeskema vedrørende faktorer af

betydning for depression.

Undersøgelsens resultater viste at 38% af de

adspurgte var i risiko for en depression, mens

26% havde en svær, behandlingskrævende

depression. Til sammenligning skønnes det, at

3-4% danskere har en depression, mens ca. 20%

tidspunkt i løbet af livet vil få sygdommen.

Som hiv-smittet kan det få alvorlige konsekvenser,

hvis depressionen ikke opdages og behandles,

da det øger risikoen for, at den hiv-smittede

glemmer at tage sin medicin og dermed risikoen

for at udvikle resistens over for hiv-medicinen.

Udover dårlig livskvalitet medfører det sigt en

dårligere overlevelse.

Forskningssygeplejerske, MPH, ph.d.­stud. Lotte

Ørneborg Rodkjær, tlf. 89 49 83 29

Antistoffer kan ikke bruges til at

bestemme infektionstidspunkt hos

gravide

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus

Universitethospital, Skejby

Undersøgelsen fulgte to grupper, som var akut

smittede med toxoplasma, en gruppe ikkegravide

og en gruppe gravide. De gravide blev

behandlet med antibiotika efter gældende retningslinier,

de ikke-gravide blev ikke behandlet.

Resultaterne viste en signifikant langtsommere

udvikling af høj-avide IgG-antistoffer hos gravide

sammenlignet med den ikke-gravide gruppe.

Resultaterne understreger, at lav-avide antistoffer

kan ses i måneder hos gravide kvinder, og visning

af lav-avide antistoffer hos gravide derfor

ikke kan anvendes til at tidsbestemme infektionstidspunkt.

Overlæge Eskild Petersen, tlf. 89 49 83 07,

joepeter@rm.dk

Afklarer tvivl om blodtilførsel til hjernen

efter ny operation mod hjertefejl

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T

og Hjertemedicinsk Afdeling B, Århus

Universitetshospital, Skejby

I forbindelse med operation mod forsnævring af

hovedpulsåren, den såkaldte coarctatio aortae,

har man i de senere år udviklet en ny operationsteknik,

hvor kirurgerne syr en rørformet blodkarprotese

som en by-pass (omkørsel) uden om det

forsnævrede område hovedpulsåren.

Hjertelægerne har imidlertid været usikre ,

hvordan blodstrømningen fordelte sig mellem

hovedpulsåren og by-pass protesen, og om blodforsyningen

til hjernen blev opretholdt i normalt

omfang.

Lægerne ved Center for Medfødte Hjertesygdomme

har derfor undersøgt fordeling af blodgennemstrømning

mellem øverste og nederste kropsdel

hos 7 by-pass opererede patienter og hos 7

jævnaldrende raske. Alle forsøgspersonerne blev

MR-skannet både i hvile og mens de lå og cyklede

i et særligt stativ under skanningen.

Undersøgelsen viste, at fordeling af blodgennemstrømning

til den øvre og den nedre del af

kroppen er den samme hos de by-pass opererede

patienter som hos normale både i hvile og ved

fysisk anstrengelse.

Professor, overlæge, dr.med. Vibeke E. Hjortdal,

tlf. 89 49 54 16, vibeke.hjortdal@dadlnet.dk

Komplikationer efter nyretransplantation

opdages hurtigt med ny teknik

Urinvejskirurgisk Afdeling K, Århus Universitetshospital,

Skejby

Forskere har undersøgt, om teknikken mikrodialyse,

der kontinuerligt kan måle det lokale stofskifte

i nyren, vil kunne bruges til hurtigt at konstatere

komplikationer efter nyretransplantation.

Der blev lavet en transplantation 16 grise,

hvor grisens egen nyre blev taget ud og nedkølet

som ved transplantation mennesker. Efter 2½

timer blev den sat ind igen og tilkoblet blodforsyningen.

5 timer senere fik halvdelen af grisene

afklemt nyrepulsåren for at efterligne lukning

med blodprop. I hele forløbet blev nyrens lokale

stofskifte overvåget med mikrodialyse.

En time efter nyrerne havde fået genetableret

blodforsyningen, var der et stabilt stofskifte. Da

nyrens kar blev afklemt, gav mikrodialyse en

advarsel om dette i løbet af 30 minutter, mens

der ikke sås ændringer i kontrolgruppen.

Anna Krarup Keller, læge, ph.d­studerende,

tlf. 89 49 55 08, anna.keller@ki.au.dk,

Operation mod utæt hjerteklap kan

blive bedre med ny teknik

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus

Universitetshospital, Skejby

Hos nogle patienter, der har haft en blodprop i

hjertet, bliver hjerteklappen mellem hjertets venstre

forkammer og hjertekammer (mitralklappen)

utæt. Standardbehandlingen af kronisk FIMR er

en operation, hvor hjertekirurgen syr en såkaldt

annuloplastik ring omkring mitralklappen.

I nye studier har man forsøgt at forbedre

behandlingen af kronisk FIMR ved at flytte papillærmusklerne,

der forankrer mitralfligene i venstre

hjertekammer, tættere mitralklappen.

I dette studie har forskerne benyttet grise, der er

blevet ført for kronisk FIMR, og som har fået

en annuloplastik ring omkring mitralklappen.

Hos halvdelen af grisene genplacerede forskerne

desuden papillærmusklerne i retning mod mitralklappen.

3D MR-skanninger udført før og efter operationerne

viste, at genplacering af papillærmusklerne

førte til en generel forbedring i mitralklappens

form.

Cand.med., ph.d. Henrik Jensen, tlf. 89 49 54 86,

hjensen@dadlnet.dk

udforsk · 33


Nye forskningsresultater

34 · udforsk

Forskere finder mindre genetisk

ændring, som giver arvelig tyktarmskræft

Molekylærmedicinsk Afdeling, Århus

Universitetshospital, Skejby

I enkelte familier med den arvelige form for

tyktarmskræft, HNPCC (Hereditær Non Polyposis

Colon Cancer) finder man kun mindre genetiske

ændringer og ikke nogle af de større kendte

genetiske ændringer, som med sikkerhed kan

siges at være sygdomsfremkaldende.

Forskere fra Molekylær Medicinsk Afdeling, Århus

Universitetshospital, Skejby har undersøgt 10

sådanne mindre genetiske ændringer fundet i

danske familier med tyktarmskræft. For en af

de 10 undersøgte ændringer fandt forskerne

bevis for, at denne genetiske ændring forårsager

tyktarmskræft i den HNPCC familie, hvor den er

fundet.

M.Sc., ph.d. Lise Lotte Christensen,

tlf. 89 49 94 16, liselotte.christensen@ki.au.dk

Hiv-smittedes risiko for at dø efter

lungebetændelse er faldet kraftigt

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus

Universitetshospital, Skejby

I undersøgelsen indgik 4.352 hiv-smittede fra

den danske hiv-database. Forskerne analyserede

oplysninger om de hiv-smittedes lungebetændelses-diagnoser

fra Landspatientregisteret.

Resultaterne viser, at risikoen for at dø i de første

90 dage efter indlæggelse med lungetændelse

faldt fra 22,4% i perioden 1995-1996 til 8,4%

i perioden 2000-2008, hvor hiv-behandling

var veletableret. Overdødeligheden blandt hivsmittede

med lungebetændelse sammenlignet

med dem uden lungebetændelse er godt fem

gange større i løbet af de første tre måneder efter

indlæggelse, og dødeligheden forbliver op til 62%

højere selv mere end et år efter lungebetændelsen.

Det viste sig, at stigende alder, lavt CD4-tal og

andre konkurrerende sygdomme var risikofaktorer

for død efter lungebetændelse blandt de hivsmittede.

Risikoen for død efter lungebetændelse

var ligeledes større, hvis den hiv-smittede havde

fået en AIDS-diagnose og hvis den hiv-smittede

aktuelt ikke modtog hiv-behandling.

Læge Ole Schmeltz Søgaard, tlf. 89 49 84 90,

olesoega@rm.dk

Gravide, som tager depressionspiller,

har øget risiko for at få børn med hjertemisdannelser

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus

Universitetshospital, Skejby

Forskerne har sammenholdt registreringer af

medicinforbrug under graviditeter med registreringer

af børn født med misdannelser fra

over 400.000 graviditeter. Forskerne har fundet

en sammenhæng mellem specifikke forskellige

former for SSRI-præparater (tidligere også kaldet

’lykkepiller’) og hjertemisdannelser.

Studiet fandt desuden den største forekomst af

hjertemisdannelser hos børn, hvis mødre skiftede

fra et SSRI-præparat til et andet SSRI-præparat

eller anvendte mere end en type depressionspiller

af typen SSRI.

Læge, ph.d. Lars H. Pedersen, lhp@soci.au.dk

Styrketræning ved dissemineret sklerose

Neurologisk afdeling, Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus og Institut for Idræt, Århus

Universitet

Et ph.d.-studie har undersøgt effekten af styrketræning

hos sklerosepatienter.

Studiet er en placebo-kontrolleret randomiseret

trial hos 38 patienter, hvoraf de 20 blev behandlet

med progressiv styrketræning tre gange

ugentligt gennem i alt 12 uger. Patienterne havde

alle bevaret gangfunktion og en moderat grad af

sklerose (EDSS-score 3-5,5).

Resultaterne viste, at intensiv styrketræning også

gavner sklerosepatienter, så de opnår bedre

styrke over knæet og et hurtigere gangtempo.

Patienterne blev efter studiet opfordret til at

fortsætte med at være fysisk aktive. Dog uden at

art eller niveau af aktivitet blev angivet eller der

blev tilbudt supervision. Det lykkedes denne

måde at fastholde forbedringen af kraft og ganghastighed

i foreløbig tre måneder.

Det gennemførte studie rejser spørgsmålet om,

hvorledes vi får implementeret en behandling

med styrketræning til de godt 9.000 danske

sklerosepatienter og hvorledes vi kan sikre, at

behandlingen også virker udenfor den rugekasse,

som et kontrolleret forsøg i hospitalssammenhæng

nu engang er.

Cand. scient., ph.d. Ulrik Dalgas, dalgas@idraet.au.

Hjernedød gør organer uegnede til

transplantation

Anæstesiologisk Afdeling, Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus

Et nyt ph.d.-projekt fra Århus Universitets hospital,

Århus Sygehus viser, at specielt lungernes funktion

er virket efter hjernedød. Men med medicinsk

behandling kan man måske bevare lungefunktionen

hos flere hjernedøde organdonorer.

Der mangler organer til transplantationer i

Danmark. En af grundene er, at organer hos

donorer tager skade umiddelbart efter hjernedød

er indtrådt. Det gør, at organerne alligevel ikke

kan bruges, selvom donoren har sagt ja til at

være organdonor. Det er specielt lungerne, der

tager skade ved hjernedød, og faktisk har under

20 % af alle hjernedøde organdonorer lunger, der

er egnede til transplantation.

Projektet viser blandt andet, at blodkarrene i

lungerne ved indtrædelse af hjernedød bliver

utætte, således at der siver vand ind i lungerne.

Det gør dem ubrugelige til transplantation.

Men når man ved, hvad der sker med lungerne,

har man langt bedre chancer for at kunne give

medicinsk behandling, og dermed bevare lungefunktionen

hos hjernedøde organdonorer. På sigt

skulle det gerne betyde, at man kan tilbyde lungetransplantation

til flere lungesyge patienter.

Læge, ph.d. Anne Barklin, tlf. 89 49 28 52, barklin@ki.au.dk

Kemoterapi giver ikke ”kemohjerne”

Onkologisk Afdeling D, Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus og Hammel Neurocenter

To nye forskningsresultater viser, at kemoterapi

ikke har kognitive bivirkninger.

Kemoterapipatienter behøver altså ikke frygte, at

de får hukommelses- og koncentrationsbesvær

efter behandling med kemoterapi.

Forskerne fandt ingen tegn , at kemoterapi

skulle give ”kemohjerne”, som mange kræftpatienter

ellers synes at opleve.

I det ene forskningsprojekt blev i alt 72 tidligere

testikelkræftpatienter testet kognitivt. Halvdelen

havde fået kemoterapi efter operation, mens

den anden halvdel kun var blevet opereret.

Resultaterne af testen for de to grupper var ens.

I det andet projekt blev brystkræftpatienter

undersøgt før og efter behandling og sammenlignet

med hjertepatienter og raske. Heller ikke

i dette projekt fandt forskerne nogen tegn

kognitive bivirkninger.

Forskerne peger , at det muligvis kan være

forventningen om at få ”kemohjerne”, der kan få

kræftpatienterne til at opleve hukommelses- og

koncentrationsbesvær. Derfor mener forskerne,

at det er vigtigt, at patienterne forhånd får af

vide, at der ikke er noget, der tyder , at kemoterapi

har kognitive bivirkninger.

Professor, dr.med. Bobby Zachariae,

Psykoonkologisk Forskningsenhed, tlf. 89 42 66 27,

bzach@aarhus.rm.dk


Mikrodialyse er lidelig til at overvåge

blodforsyningen i tyndtarms-segmenter

Plastikkirurgisk Afdeling Z, Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus

Et ph.d.-projekt har undersøgt værdien af mikrodialyse

som metode til overvågning af blodforsyningen

til tyndtarmssegmenter.

Baggrunden for studiet er den problemstilling,

som opstår hos kræftpatienter, hvis den øverste

del af spiserøret efter resektion rekonstrueres

under anvendelse af et stykke af patientens egen

tyndtarm.

Efter rekonstruktionen er der risiko for at blodforsyningen

til tyndtarms-interponatet blokeres,

og jo mere intensiv kemo- og stråle-terapi,

der er givet før operationen, jo større er denne

risiko. Tyndtarmen er uhyre følsom for manglende

blodforsyning, og hvis det ikke opdages at

blodforsyningen er blokeret, så dør tyndtarmsinterponatet.

Et dødt tyndtarms-interponat

beliggende i hals-regionen er en akut livstruende

komplikation.

I dette projekt er det både klinisk og dyreeksperimentelt

vist at mikrodialyse er meget lidelig

som metode til overvågning af blodforsyningen

til tyndtarms-segmenter. Med mikrodialyse som

lidelig overvågningsmetode vil det fremover

være mere forsvarligt, at tilbyde patienter med

kræft øverst i spiserøret den ønskede kombination

af kemo- og stråle-terapi efterfulgt af operation.

Overlæge Hanne Birke Sørensen, Plastikkirurgisk

Afd., hanne.birke@aarhus.rm.dk

Prognostisk betydning af vedvarende

karforandringer

Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk

Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus og Farmakologisk

Institut, Århus Universitet.

Ny undersøgelse har vist, at strukturelle forandringer

i små modstandsarterier forværrer prognosen,

selv om den blodtrykssænkende behandling

er optimal, når det drejer sig om blodtryk.

Der var tale om en opfølgning af 134 lav-risiko

patienter med nyopdaget essentiel hypertension,

som havde fået undersøgt karstruktur før

behandlingsstart og efter 1 års blodtrykssænkende

behandling – i perioden 1985-2001. Der

var signifikant flere kardiovaskulære hændelser

blandt patienter, som trods vellykket behandling

vedvarende havde fortykkede og forsnævrede

modstandskar.

Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,

kentchri@rm.dk

Tilbagefald af leukæmi kan forudsiges

Hæmatologisk Afdeling R, Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus

Et ph.d.-projekt har vist, at tilbagefald af akut

leukæmi kan forudsiges helt op til et halvt år før,

at patienten får symptomer.

Akut myeloid leukæmi – kræft i knoglemarven

– er en livstruende sygdom. Behandles den ikke

med det samme, vil patienten dø inden for få

måneder. Og over halvdelen af alle patienter

oplever, at sygdommen bryder ud igen.

Derfor er det særdeles vigtigt at kunne forudsige,

hvornår en patient får tilbagefald af akut myeloid

leukæmi. Ved hjælp af såkaldte PCR-målinger kan

man holde øje med, om sygdommen bryder ud igen.

Med disse målinger kan tilbagefald opdages 3-6

måneder før patienten begynder at få symptomer.

Når man kan opdage sygdommen tidligere, kan

man også behandle den tidligere. Man kan

begynde at søge efter en knoglemarvsdonor

allerede, når den første PCR-måling viser, at

sygdommen er i vækst. Og den måde kan vi

forhåbentlig allerede have en donor klar, før sygdommen

for alvor bryder ud.

På sigt håber man også, at der bliver udviklet

milde former for kemoterapi uden nævneværdige

bivirkninger, som man kan give til patienterne i

de helt tidlige stadier, når man første gang opdager,

at sygdommen er vej tilbage.

Reservelæge, ph.d. Hans Beier Ommen, mobil 41

67 59 41, hans.beier.ommen@ki.au.dk

Blodtryksmåling og medicinsk behandling

Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk

Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus og Farmakologisk

Institut, Århus Universitet.

I dette studie blev det observeret, at medicinsk

behandling (især betablokker-behandling) kan

virke patientens reaktion en blodtryksmåling

i lægekonsultationen, således at der måles

falske værdier.

Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,

kentchri@rm.dk

D-vitaminmangel hos kvinder med

brystkræft.

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling C,

Radiologisk Afdeling, Klinisk Biokemisk

Afdeling og Patologisk Institut, Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus

Mere end 2400 århusianske kvinder har deltaget i

en undersøgelse af sammenhæng mellem mangel

D-vitamin og risikoen for at udvikle brystkræft.

Alle kvinderne var henvist til en diagnostisk

mammografi-undersøgelse og fik forud for

undersøgelsen taget en blodprøve. Undersøgelsen

viste, at risikoen for at få konstateret brystkræft

var mindsket med 48% hos kvinder med et højt i

forhold til et lavt indhold af D-vitamin i blodet.

Andre undersøgelser har vist, at D-vitamin kan

være med til at hæmme de processer, som fører

til udvikling af kræft. Undersøgelsen fra Århus

Sygehus giver derfor anledning til at tro, at

mangel D-vitamin kan være en medvirkende

årsag til udvikling af brystkræft. Forskerne bag

undersøgelsen opfordrer til, at der i Danmark

udføres et lodtrækningsforsøg hvor et stort antal

kvinder behandles med D-vitamin eller placebo

i en årrække for endeligt at afklare, om tilskud

med D-vitamin kan være med til at mindske forekomsten

af kræft.

Afdelingslæge, ph.d., dr. med. Lars Rejnmark, tlf.

23 32 91 35, rejnmark@post6.tele.dk

Forandringer i småkar ved meget let

blodtryksforhøjelse

Hjerte- og blodtryksklinikken, Medicinsk

Kardiologisk Afdeling A, Århus Universitetshospital,

Århus Sygehus og Farmakologisk

Institut, Århus Universitet

Dette studie viste, at strukturelle forandringer i

små modstandsarterier er meget udtalte, selv ved

ganske let blodtryksforhøjelse. Måling af blodtrykket

i sig selv er således ikke tilstrækkeligt til at

vurdere i hvor høj grad blodtrykssygdommen har

virket småkarrene og dermed organernes evne

til at forøge blodforsyningen ved øget behov.

Overlæge, dr. med. Kent Lodberg Christensen,

kentchri@rm.dk

udforsk · 35

Fotos: Tonny Foghmar, John Christensen, Michael Harder m.fl.


Sammenhæng mellem

36 · udforsk

Af Mette Kristensen

Foto: Helene Bagger

vIRUS

PSYKISK

og

SYGDOM?

Af Mette Kristensen Fotos Helene Bagger

Omkring 30 procent af alle patienter med kronisk

hepatitis C infektion lider også af psykiske lidelser

og kognitive vanskeligheder. Om der er en direkte

sammenhæng, vides ikke.

Det vil to ph.d.-studerende nu søge at klarlægge.


Susanne 35 år er gift og har to børn 3 og 5 år.

Hun er smittet med hepatitis C. Susanne havde i slutningen

af ungdomsårene et kortvarigt stofmisbrug, hvor hun prøvede at fixe

heroin 3 gange. Som 27-årig afsluttede hun sin uddannelse som social- og

sundhedsassistent og har haft fast arbejde siden.

Susanne er ikke blevet tilbudt behandling for hepatitis C, men hun går til fast kontrol.

Syv år efter smitten er konstateret hos Susanne, er der sket ændringer i hendes

levertal, og hun tilbydes derfor behandling.

Samtidig siger hun også ja til at deltage i et ph.d.- projekt, (omtalt i artiklen næste

side) der skal undersøge om der er en sammenhæng mellem hepatitis C virus og psykiske

lidelser og kognitive vanskeligheder. For det er konstateret, at omkring 30 procent af alle

patienter med kronisk hepatitis C infektion også har psykiske vanskeligheder.

Ved den psykiatriske udredning i projektet, fortæller Susanne, at hun er meget træt, og at

hun længe har haft vanskeligt ved at varetage og overskue sine arbejdsopgaver. Hun fortæller,

at hun længe har følt sig ked af det, og hun kan ikke huske, hvornår hun sidst har været glad.

Derudover har hun svært ved at koncentrere sig og glemmer ofte.

Det bliver konstateret, at Susanne lider af depression, som hun sættes i behandling for. Susanne er

selv meget overrasket over det og havde ikke selv tænkt, at hun led af en depression. Neuropsykologisk

finder forskerne opmærksomhedsvanskeligheder, der svarer til de vanskeligheder, man ser ved

depression, og som derfor må formodes at blive bedre. Susannes mand bliver lettet over at høre dette,

da han var bekymret for, om hun mon var ved at blive dement.

På MR-scanningen ses der ingen skader. Susanne fortæller, at hun siden stofmisbruget har været meget

bekymret for, hvorvidt hun havde skadet sin hjerne, og at dette derfor er en stor lettelse.

Da Susanne ses 8 uger efter, er hendes humør bedre, hun har mere energi og overskud.

>

udforsk · 37


Sammenhæng mellem

>

38 · udforsk

vIRUS

PSYKISK

og

SYGDOM

Susanne, som er omtalt forrige

side, er en opdigtet person. Men

hun kunne sagtens være en typisk

deltager i ph.d.-projektet, som

skal afklare om der er en sammenhæng

mellem virus og psykisk

sygdom.

En tredjedel af alle patienter med

kronisk hepatitis C infektion lider

også af psykiske lidelser og kognitive

vanskeligheder. Men om der

er tale om en direkte sammenhæng,

vides ikke. Nu vil læge

Simon Hjerrild og psykolog Signe

Groth Renvillard imid lertid prøve

at besvare spørgsmålet.

Det er velkendt, at kronisk leverbetændelse,

hepatitis C virus (HCV), skader leveren.

Men virus er også fundet i hjernen

hos nogle HCV patienter. Tidligere undersøgelser

tyder , at virus forårsager

en lille skade hjernen, men om det er

årsagen til, at næsten en tredjedel af alle

HCV smittede patienter også lider af kognitive

vanskeligheder og depression, skal

et ph.d.-projekt Center for Psykiatrisk

Forskning Århus Universitetshospital,

Risskov, nu undersøge.

– Det er et komplekst studie, for der

er mange faktorer, der afgør om psykisk

sygdom udvikles. Tidligere studier har

overvejende fokuseret lever og virus,

men man er nødt til at se mere overordnet

problemstillingen, for at fastslå om virus

er en bidragende årsag til de psykiske

lidelser, forklarer læge Simon Hjerrild,

Psykolog Signe Groth Renvillard og

læge Simon Hjerrild leder efter

sammenhænge i deres pd.d.­projekt

der er den ene bag ph.d. projektet, som

er det hidtil mest grundige forsøg at

klarlægge sammenhængen mellem HCV,

depression og kognitive forstyrrelser.

pSykiSk Sygdom giver dårlig

livSkvalitet

Den neuropsykologiske og psykiatriske

udredning i projektet udføres af ph.d.-


studerende og psykolog Signe Groth

Renvillard. Det er vanskeligt at klarlægge

forbindelsen mellem HCV og psykisk sygdom,

forklarer hun, for en overvejende

del af de HCV inficerede patienter er tidligere

eller nuværende stofmisbrugere, og

patienterne har ofte haft et svært liv med

mange traumatiske oplevelser og psykisk

sygdom i familien, hvilket også øger risikoen

for at udvikle psykisk sygdom.

– Af de patienter, jeg har udredt i

projektet, har halvdelen lidt af svær

depression og angst. Kun nogle få af dem

var allerede diagnosticeret og i behandling.

Ofte bliver patienterne meget overraskede,

når de får at vide, at de lider af

en psykisk sygdom, der kan behandles.

Den depressive tilstand, trætheden og

de kognitive vanskeligheder er blevet

normal tilstand for dem. Mange tænker

ikke, at de kan få en bedre livskvalitet,

siger Signe Groth Renvillard.

Hvis projektet viser, at virus i hjernen

er medvirkende til den høje andel af

psykiske lidelser og kognitive forstyrrelser

hos patientgruppen, er det muligt, at

den antivirale behandling skal begyndes

tidligere end i dag, hvor behandlingen

ofte først sættes i gang, når der er tegn

fremskridende leverskade.

Behandling fremkalder depreSSion

Projektet har også til formål at optimere

behandlingen af HCV patienterne. Den

antivirale behandling kan helbrede

patienterne for deres virussygdom i

cirka totredjedele af tilfældene. Men

! Hepatitis C

Hepatitis C er den hyppigste blodbårne virussygdom verdensplan.

Det skønnes, at der i Danmark er mellem 15 og 25 tusinde, der er kronisk hepatitis C

inficerede. På verdensplan vurderes tallet ifølge WHO at ligge 170 millioner.

Smittede med hepatitis C virus kan gå med smitten i op til 20 år, før de får diagnosen.

Infektionen kan føre til udvikling af skrumpelever og leverkræft.

I Vesten er det fortrinsvis stiknarkomaner, der er smittede, men i udviklingslandene

breder virus sig ofte ved brug af urent medicinsk udstyr, ved blodtransfusion, piercing,

tatovering m.m.

behandlingen er meget dyr og kan give

alvorlige bivirkninger. En af de frygtede

bivirkninger er netop depression. Cirka

en tredjedel af alle psykisk raske patienter

udvikler en svær depression under

behandlingen. Udvikles der psykiske

symptomer under behandlingen øges

risikoen for, at den må afbrydes.

– For at optimere behandlingen er det

vigtigt at finde ud af, hvilke HCV patienter

der skal undersøges og efterfølgende

behandles for psykiske sygdom inden

den antivirale behandling sættes i gang.

På den måde vil færre sandsynligvis stoppe

behandlingen grund af psykiske

symptomer. Ved en grundig udredning

af patienterne vil man også kunne fange

de mange ADHD-patienter, som vi ved,

der er blandt misbrugere og dermed også

blandt HVC patienter, siger Signe Groth

Renvillard.

– Vi håber også at finde nogle særlige

kendetegn for den tredjedel af de raske

patienter, der udvikler en svær depression

under behandlingen. Det kan f.eks.

være tilstedeværelse af virus i hjernen,

aktiveret immunforsvar eller tegn

hjerneskade ved MR-scanning af hjernen.

Dermed vil vi kunne sætte ind med fore-

byggende depressionsbehandling inden

den antivirale behandling til netop de

patienter, der har en særlig risiko for at

udvikle depression under behandlingen,

forklarer Simon Hjerrild.

Bedre livSkvalitet

Simon Hjerrild og Signe Groth Renvillard

er enige om, at de fleste af deltagerne

i projektet har mange ressourcer, men

dårlige livsvilkår betyder, at de har det

svært.

– Selv om de er stoffrie nu og sat i

behandling for HCV, skal der ikke meget

modgang til, før deres tilværelse igen

tipper. Derfor er det vigtigt, vi får kortlagt

sammenhængen mellem virus, psykisk

lidelser og kognitive forstyrrelser, så

flest muligt kan blive udredt og behandlet

for eventuelle psykiske lidelser og derved

gennemføre den antivirale behandling,

forklarer Signe Groth Renvillard.

Projektet er et samarbejde mellem

Center for Psykiatrisk Forskning,

Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Skejby

Sygehus og CFIN – hjerneforskningscentret

Århus Sygehus.

Det forventes afsluttet i 2012/13.

udforsk · 39


Forskning i gang

40 · udforsk

Forskning i gang

Kan blodtryksmedicin beskytte restnyrefunktionen

og hjertet hos dialysepatienter?

Nyremedicinsk Afdeling C, Århus Universitetshospital,

Skejby

Når en patient starter i dialyse, har vedkommende

oftest fortsat urinproduktion i varierende

mængde, men denne aftager hos de fleste

patienter meget hurtigt, og patienternes sygelighed

og dødelighed stiger markant, når urinproduktionen

ophører.

En periode i dialyse forringer resultaterne ved

efterfølgende nyretransplantation, og optimal

beskyttelse af hjerte og kar er derfor vigtig i ventetiden

en ny nyre.

Projektets formål er at afklare, om man ved

behandling med en angiotensin II antagonist

(irbesartan) kan reducere den hastighed, hvormed

hæmodialysepatienter taber restnyrefunktion, og

beskytte patienternes hjerte og kar og dermed

forbedre livskvaliteten og mindske sygelighed og

dødelighed hos patienterne.

Patienterne tildeles ved lodtrækning aktiv medicin

eller placebo og behandles dobbeltblindet

vis i 1 år.

SAFIR er et multicenterstudie, som udspringer fra

dialyseafsnittene i Skejby, og som nu derudover

omfatter dialyseafsnit i Randers, Horsens, Viborg,

Aalborg og Fredericia.

Projektet forventes at løbe i ca. 2 år med afslutning

medio 2011.

Klinisk assistent Krista Dybtved Kjærgaard,

tlf. 22 32 43 21, krista@ki.au.dk

En potentiel ny kilde til oxidativt stress

og celleskader ved fedtforbrænding

Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus

Universitetshospital, Skejby

Et nyt ph.d.-projekt søger at belyse en mulig

sammenhæng mellem arvelige fejl i ETF-QOproteinet,

oxidativt stress og udvikling af sygdommen

RR-MADD. I celler fra patienter med

RR-MADD og arvelige fejl i ETF-QO vil forskerne

måle mængden af reaktivt ilt og graden af oxidative

skader cellens proteiner ved hjælp af et

avanceret massespektrometer, der tillader identificering

og kvantificering af mange 100 proteiner i

cellen én gang.

Målingerne vil blive udført patientceller

behandlet med høje og lave koncentrationer

af riboflavin for at eftervise, om riboflavin kan

mindske dannelsen af reaktivt ilt og dermed

reducere eller genoprette de cellulære skader.

Forskningsprojektet er et samarbejde mellem

Molekylær Medicinsk Forskningsenhed, Århus

Universitetshospital, Skejby, Institut for Human

Genetik, Århus Universitet og Department of

Pediatrics, University of Colorado, Denver.

Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2010.

Ph.d.­studerende Nanna Conelius,

nanna.cornelius@ki.au.dk eller PostDoc.

Rikke K.J. Olsen, rikke.olsen@ki.au.dk

Kommer patienten hurtigere igang

efter operation ved kortere epidural

smertebehandling

Hjerte-Lunge-Kar-Kirurgisk Afdeling T, Århus

Universitetshospital, Skejby

Standardbehandlingen af smerter efter operation

aorta er epidural smertebehandling de første

fire døgn efter operationen.

I et pilotstudie Karkirurgisk Afsnit T4, Skejby,

vil sygeplejersker undersøge, om en ændring af

smertebehandlingen med epiduralkateter fra 4

døgn til 2 døgn medfører, at patienten hurtigere

opnår normalt funktionsniveau. Erfaringer viser,

at patienterne mobiliseres hurtigere.

Forskernes hypotese er, at patienter, der får

epidural-kateteret fjernet 2. dagen efter operationen

og overgår til behandling med det morfinlignende

oxycodon, hurtigere opnår normalt

funktionsniveau og har en kortere indlæggelsestid

end patienter, der får den nuværende behandling

med epiduralkateter til 4. dagen.

Det vil forskerne undersøge ved et pilotstudie af

100 mænd og kvinder i alderen 40-90 år, der

indlægges til operation for et aortaaneurisme eller

for at få indsat en bukseprotese. Efter lodtrækning

får 50 patienter den nuværende behandling,

og 50 patienter følger ny behandling.

Studiet forventes afsluttet i september 2011.

Sygeplejerske, cand.cur. Elisabeth Brammer

Jacobsen, tlf 89 49 54 18, elisjaco@rm.dk eller

sygeplejerske Rikke Boeriis Leth Jensen,

tlf. 89 49 69 73, rikkejse@rm.dk

Gradvist ændrende sæsonvariation af

kardiovaskulære sygdomme

Kardiovaskulært Forskningscenter, Århus

Universitetshospital, Aalborg

Det er almindeligt kendt, at forekomsten af flere

kardiovaskulære sygdomme, såsom blodpropper

i hjerte og lunger, samt slagtilfælde, er afhængig

af årstiden. Om vinteren ses væsentligt flere tilfælde

end om sommeren. Hidtil har man antaget,

at dette mønster, kaldet sæsonvariation, er den

samme år efter år, hvilket er en grov antagelse,

idet behandlinger forbedres, og man opnår mere

og mere viden om sygdommene. Derfor er målet

med et nystartet ph.d.-studie at udvikle en statistisk

model, der kan beskrive sæsonvariationen

af kardiovaskulære sygdomme, hvor denne kan

ændres gradvist over en årrække.

Yderligere information: Ph.d.­studerende, M.Sc.

Anette Luther Christensen, anluc@rn.dk

Hvilken betydning har online kontakt

for mænd med prostatacancer?

Urologisk Afdeling og Forskningsenhed for Klinisk

Sygepleje, Århus Universitetshospital, Aalborg

Informations- og kommunikationsredskabet

Online Patientbog blev 14. september 2009 implementeret

i klinisk praksis. Redskabet består i en

hjemmeside med adgang til generel og personlig

information baseret monolog og dialog mellem

patienter og sundhedsprofessionelle. Redskabet er

udviklet med inddragelse af eksperter fra klinisk

praksis og systemudviklere. Online Patientbog

anvendes som det primære informations- og

kommunikationsredskab i Urologisk Afdeling

Aalborg Sygehus. Som 3. led i innovations- og

interventionsstudiet gennemføres evalueringsforskning.

Ph.d.­studerende, cand.cur Charlotte D. Bjørnes,

tlf. 99 32 17 26 / 50 92 55 75, chbj@rn.dk

Ny undersøgelse af Klinefelter syndrom

Medicinsk Afdeling M, Medicinsk Forskningslaboratorium,

Klinisk Genetisk Afdeling og Center

for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN),

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus samt

Center for Sjældne Sygdomme, Børneafdeling A,

Århus Universitetshospital, Skejby og Hammel

Neurocenter.

Projektet undersøger sammenhængen mellem

neuropsykologiske, neuroradiologiske, endokrinologiske

og genetiske aspekter ved Klinefelter

syndrom. Mere specifikt ønsker vi at belyse: 1. Om

Klinefelter syndrom er forbundet med ændringer

i den regionale hjernevolumen. 2. Om Klinefelter

syndrom er forbundet med en ændret hjerneaktivitet

i forbindelse med udførelse af en kognitiv

test. 3. Det genetiske grundlag for den ændrede

neuropsykologiske fænotype, de ændrede regionale

hjernevolumen og den ændrede hjerneaktivitet

hos mænd med Klinefelter syndrom. 4. Om

testosteronbehandling kan forbedre den kognitive

funktion hos patienter med Klinefelter syndrom

og virke deres hjerneaktivitet under en kognitiv

test.

Projektet forventes afsluttet december 2011.

Læge Anne Skakkebæk Jensen, tlf: 89 49 20 35,

asj@ki.au.dk


Protein-markører i serum hos patienter

med mulig lungekræft

Afdeling M, De Medicinske Forsknings laboratorier

og Lungemedicinsk Afdeling B, Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus samt

Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Herlev

Sygehus

Lungekræft er en af de hyppigste kræftsygdomme,

og trods intensiv behandling er under hver 10. i

live efter 5 års forløb. Hovedårsagen til den høje

dødelighed er, at lungekræft først sent giver

symptomer. Projektet er i færd med at etablere

en biobank med serum, plasma og leukocyt DNA

fra 1000 patienter, der udredes for lungekræft.

Endvidere vil der en mindre gruppe af patienterne

foreligge pleuravæske, der ligeledes sikres

til biobanken.

Biobanken skal anvendes til at teste nye, lovende

biomarkører, der kan bidrage til en tidligere

opsporing af lungekræft. Vi har 3 konkrete markører,

som der allerede nu er planlagt studier af.

Det drejer sig om vækstfaktorerne IGF-I og IGF-II

samt glykoproteinet YKL-40. Det vil være muligt

for andre forskergrupper at få adgang til biobanken

efter drøftelse i projektgruppen.

Inklusion af patienter forventes afsluttet ultimo

2010.

Ulrick Espelund, tlf. 8949 2161, uespelund@hotmail.com.

Sammenligning af tre forskellige teknikker

til at finde det bedste befrugtede

æg

Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Y, Århus

Universitetshospital, Skejby

I dette projekt vil forskerne undersøge hvert

befrugtet æg (embryon) før oplægning i livmoderen

med tre forskellige teknikker, som teoretisk

set kunne identificere det bedste embryon.

Efterfølgende vil man så kunne sammenligne data

de embryoner, der førte til graviditet med de,

der ikke gjorde.

1. Genexpression. Undersøgelser køer tyder ,

at der er forskel mellem embryoner, der giver,

respektive ikke giver graviditet i forhold til,

hvilke gener, der er „tændt“ og „slukket“ og i

hvilken grad, de er udtrykt.

2. Time-lapse. Ved hjælp af et helt nyudviklet

udstyr (fra Unisense A/S) kan man nu i stor

skala løbende fotografere det enkelte embryons

udvikling in vitro. Undersøgelsen vil bl.a.

registrere hastighed og synkroni af embryonets

deling.

3. Near infrared spectroscopy (NIR). Man kan nu

lave undersøgelser af dyrkningsmediet, som

fortæller om embryonets omsætning af kulhydrater,

proteiner m.v. ved hjælp af near infrared

spectroscopy (NIR). Foreløbige data tyder

forskellige profiler fra embryoner, der fører til

graviditet sammenlignet med embryoner, der

ikke gør.

Det er håbet, at undersøgelsen kan bidrage til en

markant forbedring af resultaterne af ægtransplantationsbehandling.

Undersøgelsen gennemføres i et samarbejde mellem

Fertilitetsklinikken, Århus Universitetshospital,

Skejby, Klinisk Genetisk Afdeling, Vejle Syge hus

og Syddansk Universitet, Unisense A/S, Fertilitetscentrum,

Gøteborg og Molecular Biometrics,

Massachusetts, USA.

Forventes afsluttet ultimo 2012.

Professor, dr. med. Jakob Ingerslev,

tlf. 89 49 63 17, jakob.ingerslev@skejby.rm.dk

udforsk · 41


Nyt om navne ...og andet nyt

42 · udforsk

Nyt om navne

Doktorgraden

Overlæge Jens Michael Hertz: ”Alport syndrome.

Molecular genetic aspects”.

1. reservelæge Trine Hyrup Mogensen, ph.d.:

”Pathogen recognition and inflammatory signaling

in innate immune defenses”.

Overlæge Jacob Geday: Functions of the medial

frontal cortex. A model of monoaminergic modulation”.

Lektor Esben Agerbo: “Epidemiological suicide

research. Based on Danish routine registers”.

Nye professorer

Overlæge, dr. med. Ole Bjarne Christiansen er blevet

ansat som klinisk professor i Gynækologi og

Obstetrik ved Aarhus Universitet med arbejdssted

Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling Aalborg

Sygehus – Århus Universitetshospital.

Overlæge, dr. med. Hans Jakob Ingerslev

er d. 1. september tiltrådt som professor i

Reproduktionsmedicin.

Overlæge Peer Christiansen kan nu kalde sig

Danmarks første professor i mamma- og endokrinkirurgi.

Århus Sygehus har nemlig oprettet et

professorat i dette særlige område, som beskæftiger

sig med operationer i brystet og de hormonproducerende

kirtler.

Ledende overlæge, dr. med., ph.d. Per Fink,

Århus Universitetshospital, Århus Sygehus er pr. 1.

september 2009 blevet udnævnt til professor ved

Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser.

Allan Flyvbjerg, der er overlæge og professor i

eksperimentel medicinsk forskning, er pr. 1. juli

2009 udnævnt til klinisk professor i endokrinologi

ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Århus

Sygehus.

Overlæge, ph.d. Henrik Hasle fra Børneafdelingen

Århus Universitetshospital, Skejby, er blevet

klinisk professor i pædiatrisk onkologi. Henrik

Hasle har særligt fokus børneleukæmi.

Overlæge, dr.med. Jesper Hjortdal tiltrådte den 1.

september 2009 som klinisk professor i oftalmologi

ved Klinisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet og Øjenafdelingen J, Neurocenteret, Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus.

Speciallæge, ph.d. i pædiatri og overlæge

Børneafdelingen Skejby Sygehus, Henrik Hasle,

er netop blevet udnævnt til professor Aarhus

Universitet.

Fysiker modtager fornem pris

Hospitalsfysiker Kari

Tanderup fra Århus

Universitetshospital, Århus

Sygehus, har modtaget den

såkaldte Jack Fowler-pris.

Prisen uddeles ved det, der

hedder 10th Biennial ESTRO

Conference on Physics and

Radiation Technology for

Clinical Radiotherapy.

ESTRO er den europæiske

stråleterapi-organisation og hvert andet år afholdes

denne fysikkonference, som er den største af

sin art i Europa og samler de førende eksperter

inden for stråleterapi.

Jack Fowler-prisen gives for det bedste abstract –

d.v.s. den bedste beskrivelse af et videnskabeligt

projekt.

Kari Tanderups vinderabstract omhandler strålebehandling

af livmoderhalskræft.

350 danske kvinder bliver hvert år ramt af livmoderhalskræft,

og ca. halvdelen af dem bliver

behandlet med strålebehandling.

Hæder til hjertespecialist

Overlæge Lars Romer Krusell, Hjertemedicinsk

afdeling B, Århus Universitetshospital, Skejby har

ved Dansk Cardiologisk Selskabs årsmøde i oktober

fået tildelt Thiessens legat.

Legatet uddeles som en personlig anerkendelse

for en markant indsats indenfor dansk kardiologi.

Lars Romer Krusell modtog legatet sammen med

overlæge Steffen Helqvist, Rigshospitalet, for

deres indsats for en national etablering og optimering

af det såkaldte DRG-system, som er det

afregningssystem, der anvendes ved prisfastsættelse

af ydelser i sundhedsvæsenet.

Dronningen overrakte pris for banebrydende

gigtforskning

Den Internationale Gigtdag er en god dag at

hædre de mennesker, der gør noget særligt

for at fremme mulighederne for at forebygge

og behandle gigt. En af dem er professor

og ortopædkirurg Kjeld Søballe fra Århus

Universitetshospital, som har lavet et banebrydende

stykke arbejde inden for hoftekirurgien.

Han er blevet belønnet med Dronning Ingrids

Forskerpris Amalienborg. Prisen uddeles hvert

år, og overrækkes af Gigtforeningens protektor

Hendes Majestæt Dronningen, som har videreført

sin moder Dronning Ingrids store engagement i

gigtsagen.

Kjeld Søballe modtog prisen for sit arbejde med

fiksering af kunstige led, som mange danskere

får i dag, når de fx får ”et nyt knæ” eller ”en

ny hofte”. Han har opnået fantastiske resultater

med at fastgøre kunstige led til knoglevævet, så

det holder bedre over tid. Kjeld Søballe har også

opfundet et helt nyt redskab i hoftekirurgien

kaldet Søballes instrument. Det kan måle hofteskålens

vinkel i forhold til lårbenet og dermed

erstatte en bøvlet røntgenundersøgelse under en

hofteoperation.

Skejbylæge formand for europæiske

specialister i graviditet og diabetes

Overlæge dr. med. Per Ovesen Århus

Universitets hospital, Skejby, er blevet valgt til formand

for Diabetic Pregnancy Study Group (DPSG),

som er en forening af europæiske fødselslæger,

der arbejder med gravide diabetikere og overvægtige

gravide. Valget fandt sted i oktober

foreningens årsmøde i Dubrovnik i Kroatien.


Århusiansk forsker får formidlingspris

Overlæge og professor Allan Flyvbjerg har modtaget

en forskningsformidlingspris 100.000 kr.

fra Aarhus Universitets Jubilæumsfond.

Allan Flyvbjerg er gennem årene blevet brugt i

forbindelse med især diabetesformidling af alt fra

diverse landsdækkende medier, over foredrag i

forskellige forsamlinger til debatter gymnasier

eller folkeskoler. Prisen gives som støtte til hans

fortsatte arbejde med forskning og formidling.

Gennem de sidste 15 år har Allan Flyvbjerg forsket

i især årsagerne til diabetes og hjertekarsygdomme.

Det er der blandt andet kommet flere

end 450 videnskabelige artikler og mange bidrag

til både nationale og internationale lærebøger ud

af. Især inden for diabetesforskningen har Allan

Flyvbjerg gjort sig bemærket, og han har desuden

været formand for Diabetesforeningen gennem de

sidste ni år.

Fornem engelsk pris til århusiansk

smerteforsker

Professor, overlæge dr.med. Troels Staehelin

Jensen fra Neurologisk Afdeling F Århus

Universitetshospital, Århus Sygehus og Dansk

Smerteforskningscenter ved Aarhus Universitet

har modtaget P.D. Wall-prisen i forbindelse med

British Pain Society’s årsmøde 2009.

Troels Staehelin Jensen modtager prisen som

anerkendelse for sin eksperimentelle og kliniske

smerteforskning, således som den i en årrække er

foregået ved Dansk Smerteforskningscenter, hvor

han leder en forskningsgruppe om eksperimentelle

og kliniske smerter.

Især undersøger gruppen de smertetilstande,

der skyldes skader og sygdomme i nervesystemet.

Udover det kliniske arbejde og forskningen

har Troels Staehelin Jensen haft en række

internationale poster. Senest som præsident for

International Association for the Study of Pain,

der er en verdensomspændende organisation med

mere end 7000 medlemmer.

1,5 mio. til forskning i sygdommen ALS

Lundbeckfonden har bevilget 1,5 mio. kr. til

et forskningsprojekt ledet af Neurofysiologisk

Afdeling Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus.

ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en hurtigt

fremadskridende neuromuskulær sygdom, der

lammer samtlige muskelgrupper. Sygdommen kan

ikke helbredes, og patienten vil dø inden for få år.

Formålet med projektet er at undersøge, om

sygdommen ikke alene angriber den del af nervesystemet,

der styrer bevægelser, men er mere

udbredt og også angriber nervesystemets følesystem.

Denne viden kan anvendes i udviklingen af

en fremtidig medicin. Desuden vil undersøgelsens

resultater medvirke til, at den korrekte diagnose

kan stilles tidligere.

Dette er den første undersøgelse af ALS-patienter,

hvor en lang række elektrofysiologiske tests af

såvel det motoriske som det sensoriske nervesystem

sammenholdes med MR-scanninger og

andre undersøgelser.

De 1,5 mio. kr. er bevilget over tre år, og skal sammen

med en tidligere bevilling fra Forskningsrådet

for Sundhed og Sygdom bruges til projektet, som

hedder ”Påvirkning af det sensoriske nervesystem

ved ALS. Et prospektivt multi disciplinært studie

Århus Universitetshospital.” Projektet løber frem til

udgangen af 2013.

Belønnet for dyreetisk forskning

Den århusianske lektor

Thomas Juhl Corydon er

blevet belønnet for ikke

at bruge forsøgsdyr i sin

forskning.

Det er Frøknerne Anna og

Dagny Hjerrilds fond til

afskaffelse af dyreforsøg

i den videnskabelige

forskning, der har uddelt

150.000 kr. til Thomas Juhl Corydon, der er

forsker ved Institut for Human Genetik ved Det

Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aarhus

Universitet.

Fondens formål er bl.a. at støtte forskning, som

anviser alternative forskningsmetoder, som

kan erstatte brugen af forsøgsdyr, og dette har

Thomas Juhl Corydon arbejdet målrettet med

inden for sine forskningsområder.

Plastikkirurgien vandt Forskningens Dag

Det blev Plastikirurgisk Afdeling Z, der løb med

sejren, da Århus Sygehus holdt Forskningens

Dag 30. september.

Forskningsoverlæge Hanne Birke Sørensen fra

Plastikkirurgisk Afdeling vandt i konkurrence

med seks andre forskere om at præsentere

det bedste foredrag om sit forskningsprojekt.

Hanne Birke Sørensens forskningsprojekt

handler om, hvordan man med mikrodialyse

kan overvåge patienter, der har fået en lap

fra tyndtarmen sat fast spiserøret efter en

operation for kræft i spiserøret. Resultatet har

stor betydning, da det kan få fatale følger for

patienten, hvis man ikke meget præcist er i

stand til at overvåge funktionen af denne tyndtarmslap.

På Forskningens Dag blev der både konkurreret

om præmier for bedste foredrag og bedste

videnskabelige postere.

udforsk · 43

Fotos: Klaus Holsting, Bjarke Ørsted, Michael Harder, Søren Braad Andersen m.fl.


”Da jeg begyndte, blev forskning

betragtet som en fritidsinteresse

hospitalet. Men den holdning

har ændret sig betydeligt, især

gennem de seneste år.”

Af Vibeke Uldall Harder Foto Helene Bagger

Ebba Nexø har forsket størstedelen af sit liv.

Allerede i løbet af studietiden – sidst i 1960’erne – fik hun

smag for forskningens verden.

– Jeg startede med at forske, ganske enkelt fordi jeg var nysgerrig,

fortæller Ebba Nexø, der som noget af det første kastede

sig over spørgsmålet, hvorfor varmt vand kun føles varmt, lige

når man stikker fingeren ned i det.

Efter studietiden var hendes primære forskningsområde vitamin

B12. Det er her, hun skrev sin disputats, her, hun vejleder

ph.d.-studerende og her, hun stadig selv forsker.

– Inden for B12-området har jeg arbejdet både med basalvidenskab

og praktisk klinisk forskning. Senest har vi lavet en

ny absorptionstest for B12, som netop er indført i rutinen. I dag

arbejder mange grupper i Århus med B12, og tilsammen er vi

internationalt førende området, fortæller hun.

Et andet stort forskningsområde hentede Ebba Nexø til

Danmark i forbindelse med et studieophold i USA i slutningen

af 1970’erne. Det omhandler vækstfaktoren EGF. Hun begyndte

med grundvidenskabelige studier uden umiddelbar klinisk

betydning, men i dag er fokus et stort klinisk projekt, hvis mål

er at finde en metode, så man kan forudsige, hvilke lungekræft-

Ebba Nexø

• født i 1943

• medicinsk embedseksamen fra

Københavns Universitet i 1971

• dr.med. i 1978

• speciallæge i klinisk biokemi i 1981

• professor i klinisk biokemi siden 1991

• overlæge ved Klinisk Biokemisk Afdeling

ved Århus Universitetshospital, Århus

Sygehus siden 1991

Portræt af en forsker

patienter, der har gavn af behandling med medicin rettet mod

EGF-receptoren.

Ebba Nexø interesserer sig også for rammebetingelserne

for forskning. Hun har været medlem af en række nationale

og internationale udvalg og råd. Blandt andet har hun været

formand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom, og hun er

næstformand i Det Frie Forskningsråds bestyrelse.

Igennem sine mange år med forskning har Ebba Nexø

bemærket store ændringer omkring arbejdspladsens og andre

lægers holdning til forskning.

– Da jeg begyndte, blev forskning betragtet som en fritidsinteresse

hospitalet. Men den holdning har ændret sig betydeligt,

især gennem de seneste år, fortæller Ebba Nexø.

– I dag er forskning en naturlig del af lægearbejdet. Især når

man er ansat et universitetshospital, hvor man jo forventes

at forske. Og det, synes jeg, er en meget positiv, men også nødvendig

udvikling.

Ifølge Ebba Nexø har forskning endnu ikke helt den status

hospitalerne, som den fortjener.

– Men den er godt vej, siger hun.

Tema næste nummer: Forskning uden grænser

More magazines by this user
Similar magazines