Udredning, ekstern - UCC 2020

UCC 2020 UDDANNELSE, UDVIKLING OG VÆKST 

Udredningsopgave: 

Nationalt og internationalt 

”Arbejdspapir 1” 

Christine Pilegaard Larsen 

Lene Storgaard Brok 

Oplægget til udredningsopgave lød (I Bilag 1 kan det fulde oplæg læses): 

Hvilke væsentlige erfaringer har man via nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde 

gjort sig mht. at udvikle professionsuddannelserne således at de: 

a. bedst muligt kan tiltrække og fastholde kompetente og engagerede studerende? 

b. kan skabe rum for, at de studerende kan tilegne sig relevante kompetencer i forhold 

til de job, de skal bestride i velfærdsprofessionerne. 

Vi har på baggrund af dette oplæg søgt på hjemmesider, i databaser og aktiveret vores netværk. 

I Bilag 2 kan ses en samlet oversigt over de søgesteder/kilder, vi har benyttet. 

I oplægget til udredningsarbejdet har man særligt ønsket fem temaer inddraget: 

1. Modulisering, 

2. Inddragelse af aftagere i udvikling og løsning af opgaver, 

3. Vidensproduktion, 

4. Intelligent anvendelse af ressourcer, 

5. Strategisk arbejde med professionsuddannelsesdidaktik og eksperimenterende organisation. 

Vi har til brug for vores søgninger operationaliseret de fem temaer til søgekategorier, som 

vi indleder hvert afsnit med. Vi har ad den vej fået adgang til meget forskelligartede kildematerialer: 

Årsrapporter 

Debatindlæg 

Metodeoplæg 

Evalueringer 

Udredninger 

Udviklingsprojekter 

Forskningsprojekter 

Afdeling for udvikling og 

anvendt forskning 

11. marts 2011 

Udredning, ekstern - UCC 2020 

Side 1 af 42

Nogle kilder er politisk orienterede, mens andre søger at belyse forhold gennem større undersøgelser. 

Vi har ikke gjort et stort arbejde ud af at sortere imellem kilderne, hvilket betyder 

at de forskellige fund i dette arbejdspapir forekommer forskelligartede og bør eftergås, 

hvis man vil arbejde sig videre med den viden, der ligger gemt i materialerne. Dette arbejdspapir 

er en oplistning og en redegørelse for den viden og de erfaringer man har gjort 

sig på forskellige beslægtede professionshøjskoler/universiteter i Norden. Ikke en dybere 

undersøgelse og analyse af hvad den viden og disse erfaringer implicerer. 

1. Modulisering 

”Som indebærer: At enkelte moduler indholdsmæssigt (på sigt) kan henvende sig til alle uddannelser, 

et par uddannelser eller på tværs af uddannelsesniveauer og tænkes i tilknytning 

til forskningsprojekter eller som studieforløb i udlandet (evt. på andre danske institutioner 

for videregående uddannelse). ” (Bilag 1) 

Søgning: Hvilke erfaringer findes med moduliseringer af uddannelsessystemer inden for 

universiteter, højskoler og professionshøjskoler i Danmark, Norge og Sverige? 

Fund 1.a.: AKF undersøgelse af professionsbacheloruddannelser 

Kilde: AKF – rapport: Professionsbacheloruddannelserne 

- De studerendes vurdering af studiemiljø, studieformer og motivation for at gennemføre. 

Torben Pilegaard Jensen, Anne Katrine Kamstrup og Søren Haselmann, AKF, oktober 2008 

http://www.akf.dk/forskningsomraader/uddannelse/ungdomsuddannelser/ 

Keywords: 

betydningen af det studiesociale miljø, 

gruppen af studerende er differentieret og har forskellige behov, 

lærer-elevrelationen er en væsentlig inklusionsmekanisme, 

lærernes tilbagemeldinger til studerende 

stabil klassetilknytning, 

betydningen af en stærk profil på fag og profession 

teori-praksisrelationen. 

Resumé: (kopieret fra Sammenfatningen på hjemmesiden) 

”Perspektivering 

Overvejelser om frafald kan kun i begrænset omfang forklares med de studerendes formelle 

baggrundskarakteristika som fx alder og uddannelse. Gruppen af studerende er meget 

sammensat på mange planer. Derfor må der sættes fokus på grundlaget for valget og mod 

undervisningens tilrettelæggelse og indhold – såvel i skole- og praktikundervisningen – samt 

mod rammerne for undervisningen, fx i form af studiemiljøet, hvis frafaldet skal begrænses. 

På baggrund af denne undersøgelse og AKF’s tidligere undersøgelser af henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen 

og it-professionsbacheloruddannelserne, peges neden for på en række 

tiltag, som forventes at kunne motivere flere til at gennemføre en professionsbacheloruddannelse. 

Skal indsatsen mod frafald have gennemslagskraft, er det afgørende at uddannel- 

Side 2 af 42

sesinstitutionernes ledelse går aktivt ind i strategiudviklingen og sikrer iværksættelsen af 

indsatsen, ligesom den bør sikre den løbende evaluering af medarbejdernes arbejde for at 

begrænse frafaldet. Den enkelte medarbejders motiverede medvirken er en forudsætning, 

men den kræver ledelsesmæssigt udspil, støtte og opfølgning. 

Mange unge foretager i dag omvalg af uddannelse, men på professionsbacheloruddannelserne 

er det dog begrænset, hvor mange der 15 måneder efter, de har afbrudt, 

er kommet i gang med en anden uddannelse. Det er derfor særlig vigtigt, at 

uddannelses- og erhvervsvejledningen i større udstrækning sikrer, at de studerendes 

forventninger og forudsætninger i højere grad svarer til kravene og indholdet i uddannelsernes 

teoretiske og praktiske dele. Ellers kan konsekvensen være, at forholdsvis 

mange risikerer, at de ikke får gennemført en erhvervskompetencegivende 

uddannelse. 

Skal frafaldet mindskes og flere motiveres for at gennemføre den påbegyndte professionsbacheloruddannelse, 

bør der iværksættes tiltag, som tager udgangspunkt i, 

at gruppen af studerende er differentieret. Professionsbacheloruddannelserne præges 

af en elevgruppe med stor aldersspredning, som har mange forskellige livserfaringer 

og meget forskellige forudsætninger for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. 

Det må antages at være et vigtigt udgangspunkt for undervisningens tilrettelæggelse 

og for etableringen af et inkluderende fagligt socialt miljø. 

Elev-lærer-relationer anses for væsentlige lærings- og inklusionsmekanismer. Undervisernes 

evne til at skabe dialog i timerne og til at give personlig tilbagemelding, 

sikre de studerendes deltagelse i undervisningen, give de studerende støtte, hvis der 

er behov mv., er aspekter af sådanne relationer. For en del studerende er elev-lærerrelationen 

mangelfuld, og spørgsmålet er derfor, hvorledes det kan sikres, at flere af 

dem, der har behov, også får den ønskede personlige tilbagemelding. 

At få faglig hjælp fra underviserne uden for den formelle undervisningstid er ikke let. 

Det giver forholdsvis mange af dem, der har overvejet at afbryde, udtryk for. For 

studerende, der ikke har mulighed for at få tilbagemeldinger i timerne, og som måske 

både fagligt og personligt står i fare for at afbryde deres uddannelse, må det 

anses for vigtigt, at underviserne har mulighed at støtte sådanne elever. 

Elev-elev-relationer i form af de faglige og kammeratlige fællesskaber, som opbygges 

på de enkelte uddannelser, har stor betydning for, om studiemiljøet som helhed 

er inkluderende eller ej. Forpligtende sociale fællesskaber spiller således for mange 

en afgørende rolle for læring og for om de studerende gennemfører deres professionsbacheloruddannelse. 

At danne faglige og kammeratlige fællesskaber kan dog 

være vanskeligt på mange professionsbacheloruddannelser, hvor der fx er stor aldersspredning 

og store forskelle i de studerendes livserfaringer, uddannelsesmæssige 

forudsætninger og familiemæssige private situation. Men det må anses for vigtigt, 

at de enkelte uddannelsesinstitutioner arbejder på og har strategier for gruppedannelsesprocesser, 

der inkluderer alle og fastholder de studerende. 

For at skabe bedre elev-elev-relationer og elev-lærer-relationer ser det ud til at være 

afgørende, at de studerende har en stabil klassetilknytning frem for mange skift, 

som kan være følgen af fx individualisering, modulisering og ansvar for egen læring. 

Der synes at være behov for veldefinerede undervisningsrum, såvel deltagermæssigt 

som indholdsmæssigt. Spørgsmålet er derfor, om ”stamklassen” bør være udgangspunktet 

for de fleste undervisningsaktiviteter. 

Meget væsentlige motiver for valg af professionsbacheloruddannelse er ”faglig interesse”, 

og at uddannelsen indeholder både teori og praksis. Den valgte uddannelse 

har stor betydning for den studerendes identitetsdannelse og er et personligt udviklingsprojekt 

– ikke kun investering. Dette peger på, at uddannelsesinstitutionerne 

Side 3 af 42

først og fremmest bør profilere sig på deres fag og på professionen. Spørgsmålet er 

i denne forbindelse, om fx individualisering og modulopbygning kan have medvirket 

til at svække uddannelsernes fag- og professionsidentitet og dermed betydningen af 

valget af professionsbacheloruddannelsen som identitetsskabende for den enkelte 

unge. De studerendes motivation for at gennemføre professionsbacheloruddannelsen 

må forventes at øges, hvis den bidrager til den unges identitetsudvikling. 

Sammenhængen mellem teori og praksis er utilstrækkelig på en række af de undersøgte 

professionsbacheloruddannelser. Samtidig har mange valgt professionsbacheloruddannelsen, 

fordi den både indeholder teori og praksis. Den mangelfulde sammenhæng 

er ikke motiverende for at gennemføre den påbegyndte uddannelse. For 

at sikre en bedre sammenhæng mellem teori og praksis kan følgende overvejes: 

1. udveksling af lærerkræfter mellem uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, 

2. praksisindhold i den teoretiske undervisning, det såkaldte ”realistic approach”, som 

inddrager professionens virkelige/praktiske udfordringer i de almene fag, således at 

teorien tager afsæt i fagets praksis, 

3. tættere samarbejde og koordinering mellem uddannelsesinstitutioner og praktiksteder, 

4. udvikling af nye former til bearbejdning af praksiserfaringer på uddannelsesinstitutionen, 

5. anerkendelse af læring gennem praksis og mindre vægt på akademisk læring. 

Personlige problemer og almen trivsel spiller en forholdsvis stor rolle for overvejelser 

om at afbryde uddannelsen og for studietilfredsheden i det hele taget. Dertil kan 

komme, at nogle af faglige grunde har svært ved at klare uddannelsens krav og derfor 

har brug for forskellige former for hjælp, fx i form af lektiecafeer, støtteundervisning 

i fx læsning, matematik eller hvad der er centralt i den pågældende uddannelse. 

Det er meget få af dem, der har overvejet at afbryde deres uddannelse, der 

har talt med studievejledningen, som således ikke træder hjælpende til over for 

dem, der er potentielle afbrydere. Dette peger på vigtigheden af, at de enkelte uddannelser 

i deres strategi mod frafald medtænker indsatser, der kan virke fremmende 

på den generelle trivsel, og at der tilbydes personlig hjælp til dem, der har 

behov, fx i form af psykologhjælp. 

Mange studerende fik et praktiksted, de ønskede, og er generelt tilfredse med hensyn 

til mål for praktikken, vejledningen under praktikken, vejlederens kendskab til 

den teori, der undervises i på uddannelsesstedet mv. Overalt er der dog en tendens 

til, at de, der overvejer at afbryde, har en mindre positiv vurdering af praktikken. I 

forhold til denne gruppe af studerende er der derfor særligt behov for at sikre et tæt 

samarbejde mellem uddannelsesstedets praktikansvarlige og de/den ansvarlige for 

praktikvejledningen på praktikstedet. For disse studerende synes der i særlig grad at 

være behov for indsatser, der kan fremme sammenhæng mellem praktikopholdet 

og den skolebaserede undervisning. 

I forhold til gruppen af studerende der er kritiske over for praktikken på en arbejdsplads, 

er der derfor særlig behov for at sikre et tæt samarbejde mellem uddannelsesstedet, 

herunder de praktikansvarlige på uddannelsesstedet, og praktikstedet, 

herunder de/den ansvarlige for praktikvejledningen. Derudover bør der i forhold til 

denne gruppe arbejdes med flere typer af tiltag, der kan fremme sammenhængen 

mellem praktikopholdet og erfaringerne fra dette og den skolebaserede undervisning.” 

Side 4 af 42

Kommentar: 

I AKFs rapport får man samlet set det indtryk, at det er væsentligt, at der bygges stærke og 

stabile relationer/tilknytninger op omkring de studerende. Rapporten anbefaler ”en stabil 

klassetilknytning frem for mange skift, som kan være følgen af fx individualisering, modulisering 

og ansvar for egen læring. Der synes at være behov for veldefinerede undervisningsrum, 

såvel deltagermæssigt som indholdsmæssigt. Spørgsmålet er derfor, om ”stamklassen” 

bør være udgangspunktet for de fleste undervisningsaktiviteter. ” 

Set i forhold til moduliseringstanken kan man derfor overveje, hvordan sådanne stabile tilknytninger 

kan etableres, hvis princippet for at deltage i studiet flyttes fra stamhold til frit 

valg af forskellige moduler. 

Fund 1.b. Artikler fra Profession og praktik nr. 2 

Ved CUPP – Videncenter for Praktik og professioner UC Sjælland har vi fundet artikler i Profession 

og praktik nr. 2: Det tværfaglige blik. Artiklerne er skrevet på baggrund af udviklingsprojekter 

gennemført i samarbejde med UC Sjælland og RUC. 2009-2011 

Kilde: 

http://www.ucsj.dk/media(5933,1030)/Profession_og_praktik_nummer_02%2C_2010.pdf 

"Tværprofessionelle og tværfaglige udfordringer i uddannelseslandskabet (Steen Baagøe 

NielsenRUC m.fl)" og 

"Sundhedspædagogik på tværs. Af: Lisbeth Kern Hansen, Susanne Tønneskov 

Hansen, Liselotte Paaske Nielsen & Tove Priess 

Keywords: 

Tværfaglige moduler/tværprofessionalitet 

Fagidentitet/professionsidentitet 

Progression i uddannelsesforløb 

Vejledning fordrer udvikling af forståelse for andre professioner 

Tidskærvende at opbygge velfungerende tværprofessionelle samarbejder 

I disse artikler beskrives tværfaglighed og tværmoduler og i konklusionerne fremføres: 

"Det har været denne artikels mål at redegøre for kurset. Dels de overvejelser der ligger bag 

formen og dels hvilke muligheder artiklens forfattere ser i sådanne projektforløb med særlig 

opmærksomhed på hvordan tværfaglighed/tværprofessionalitet kan inspirere til udvikling af 

lignende kursusforløb i grunduddannelserne. Undervisergruppen har erfaret, at det er utrolig 

frugtbart for de studerende, at de kommer til at tale med hinanden på et tidspunkt i deres 

uddannelser, hvor de er langt fremme i grundlæggelsen af deres respektive fagidentiteter. 

Vi formoder, at placering af tværprofessionelle forløb sent i uddannelsen giver studerende 

bedre forudsætninger for at forstå og respektere hinandens professioner – i dette projekt 

ved at se meget bredere på forskellige syn på sundhed og tilgang til sundhedspædagogik. 

De studerende har fået mulighed for at erhverve sig kompetencer til at arbejde tværprofessionelt 

med sundhedspædagogik og derved rette fokus mod borgerens hele liv. For at udvikle 

tværprofessionelt 

samarbejde mener vi, at der bør skabes rammer for at studerende når ud over en snæver 

monofaglig tilgang til arbejdet og åbner sig for andre fags perspektiver på en given arbejdsopgave. 

Erfaringerne fra vores kurser viser, at organiseringen af undervisningen har haft be- 

Side 5 af 42

tydning for dette, især i arbejdet med forforståelser, i den fælles diskussion af en case, i det 

tværfaglige gruppearbejdets fælles skriveproces og i vejledningen. Erfaringerne viser imidlertid 

også, at vanskeligheder i samarbejdet tilsyneladende er personbårne snarere end professionsbårne. 

En problematik, der også gjorde sig gældende i samarbejdet mellem undervisere. 

Her blev vi klar over, at et godt samarbejde forudsætter udvikling af forståelse for andre 

professioners brug af samme begreber samt kendskab til hinandens uddannelser. Det 

var tydeligt, at selv om vi på de forskellige uddannelser benytter de samme ord til at beskrive 

pædagogiske begreber, så er der alligevel forskelle i den teoretiske forståelse. Disse forskelle 

var væsentlige at få afklaret, da vi under forløbet var ene-vejledere i tværprofessionelt 

sammensatte grupper af studerende. F.eks. var det vigtigt, at alle undervisere var til 

stede ved forelæsningerne med henblik på at opbygge fælles referenceramme til brug i den 

efterfølgende vejledning. Desuden blev vi bevidste om betydningen af at samarbejde kræver 

fælles ejerskab i processen med at planlægge og afvikle undervisning, f.eks. tolærerordning. 

En stadig vedligeholdelse og udvikling af tværfaglige kurser er en nødvendig forudsætning 

for kvalitetssikring af det faglige niveau i kurserne med fokus på de studerendes kompetence 

til at arbejde tværfagligt i professionen. Denne dynamik har været med til at fastholde 

undervisernes fortsatte engagement og lyst til at udvikle kurset. Dette engagement opnås 

kun ved støtte og opbakning fra alle ledelsesniveauer i organisationen, f.eks. ved at prioritere 

undervisningsmoduler, der går på tværs af uddannelser i studieplaner og måske i andre 

mere uformelle fora." (Profession og praktik 2 – side 18) 

Og af artiklen: 

"Hvordan samarbejder pædagoger, lærere og socialrådgivere? Sys Bisgaard, Pædagoguddannelsen 

Roskilde; Karen Bjerregaard, Socialrådgiveruddannelsen, 

Roskilde; Ole Thomsen, Læreruddannelsen Vordingborg. Fremgår det at: 

"Sammenfattende viser vores materiale, at der på den ene side er et ønske om og respekt 

for de andre professioners arbejde, men at det på den anden side kan være svært for de enkelte 

professionsudøvere at forstå de andres logik eller faglige udgangspunker. Det tager tid 

at opbygge at velfungerende samarbejde på tværs af professionerne, men der er et stærkt 

ønske om et tættere samarbejde for at løse hverdagens problemstillinger til gavn for brugerne. 

Gennem hele artiklen har vores definition på tværprofessionelt samarbejdet været omdrejningspunktet 

for vores bearbejdning af det indsamlede materiale, nemlig: 

”interaktion mellem faggruppers viden, som skal sikre nuancerede løsninger og udvikling af 

fælles målsætning. Med andre ord: der skabes ny viden, og kvaliteten i arbejdet sikres ved 

maksimal udnyttelse af de samlede faglige kompetencer” 

På den baggrund undersøgte vi professionsudøveres meninger og erfaringer med tværprofessionelt 

arbejde og samlet tyder udsagnene om samarbejde på, at det er nødvendigt: 

• at kende egen profession og hinandens professioner 

• at have respekt for og anerkendelse af de forskellige professioners opgave 

• at mødes ansigt til ansigt 

Professionsudøvernes ideer og forslag til undervisningen har vi valgt at afprøve i det omfang 

det har været muligt i uddannelser med forskellige strukturer, rammer og fagkrav. I uddannelser 

som socialiserer til professioner med meget forskellige historiske traditioner og hvor 

positioneringen overfor hinanden har givet egen professionsprofil. Det er derfor gennem 

uddannelserne vigtigt også at socialisere til en tværprofessionel profil, så samarbejdet kan 

fremmes. Her er kendskab til de andres professioner og en forståelse af deres kernefaglighed 

med til at fremme muligheden for et fremtidigt samarbejde. Undersøgelserne viser 

Side 6 af 42

samtidig, at der skal være en klar ansvarsfordeling i det tværprofessionelle samarbejde. En 

vigtig pointe fra udtalelserne er, at der ikke er tale om at udviske professioner men netop at 

lade dem komme i spil med de forskellige metoder og fokuspunkter de har til opgaveløsningen. 

(Profession og praktik 2 side 32) 

Kommentar: 

Væsentlige erfaringer fra de to udviklingsprojekter er at "det er frugtbart for de studerende, 

at de kommer til at tale med hinanden på et tidspunkt i deres uddannelser, hvor de er langt 

fremme i grundlæggelsen af deres respektive fagidentiteter." Det at opbygge en professionsbevidsthed 

og forstå sig selv som kommende lærer, pædagog eller sygeplejerske er noget 

der tager tid, og de studerende er bedre i stand til at møde de andre professioner og 

deres vejledere, når de har fundet sig selv i deres egen professionsidentitet. Dette kunne 

føre til overvejelser over, hvornår i et eventuelt moduliseret studieforløb man skal indlægge 

tværprofessionelle moduler. Skal de studerende møde hinandens professioner allerede på 

først år i studiet, eller skal man arbejde i længere studieforløb, og etablere et professionsfællesskab 

inden man møder andre professionsfagligheder? 

Fund 1. c: Årsrapporter fra Højskolen i Oslo 

Kilde: http://www.hio.no/ 

Ved Højskolen i Oslo HiO – har man flere års erfaring med at sammenlægge uddannelsesinstitutioner 

og med modulisering af uddannelser. HiO har udviklet professionsuddannelser 

og pædagogisk udviklingsarbejde og rummer to stærke forskningscentre: Senter for profesjonsstudier 

(SPS) og Pedagogisk utviklingssenter (PUS). 

HiO har universitetsstatus, og huser båder helsefag, ingeniøruddannelse, læreruddannelse, 

sygeplejeruddannelse, samfundsfag og andre afdelinger. 

Keywords: 

studieforberedende kurser 

brug af studenterassistenter 

opfølgningssamtaler 

kontaktlærerordninger 

laboratoriekurser 

velfungerende studiegrupper 

mindske frafald 

differentieret undervisning 

Ved en søgning på ”modulisering” på deres hjemmeside finder man frem til en Årsrapport 

fra 2005. (Årsrapporten er en status for, hvordan det er gået og på mange måder en politisk 

tekst. Det skal man huske på når man læser!) 

"Høgskolen har satset på ulike former for studieforberedende kurs som tiltak for å bedre 

gjennomstrømningen. Eksempler på dette er forkurs i fysikk/kjemi/matematikk til de mer 

tekniske helsefagutdanningene og ekstrakurs innenfor flere grunnleggende emner hvor studentene 

erfaringsmessig har hatt problemer, som for eksempel 

Side 7 af 42

matematikkemner. Andre tiltak er økt bruk av studentassistenter og ordninger med oppfølgingssamtaler 

og oppfølgingsansvar fra kontaktlærere. 

Studenter ved reseptarutdanningen er tilbudt ekstra veiledning på laboratoriekurset første 

studieår. Den samme studentgruppen har fått tilbud om veiledning i kommunikasjon og lovkunnskap 

i apotekfarmasi før de skal ut i praksis. Disse to tilbudene er spesielt tilrettelagt 

for studenter med minoritetsbakgrunn. 

Man antar at blant annet nye arbeids- og vurderingsformer har bidratt til bedre gjennomstrømning 

ved bachelorstudiet i sykepleie de siste årene. Velfungerende studiegrupper 

som integrerer alle gruppemedlemmer, antas å være av stor betydning for å motvirke frafall. 

I første og tredje studieår er det satt av ekstra tidsressurs til veiledning av henholdsvis 

minoritetsspråklige studenter med ekstra oppfølgingsbehov og studenter med forsinket studieprogresjon. 

(Årsrapport 2005 HiO side 3) 

For lærerstudentene benyttes også studentassistenter til å gi støtteundervisning og holde 

kollokvier for nye studenter og studenter med svake resultater i enkelte fag. Videre gis støtte 

til studenter med minoritetsbakgrunn og til menn i utdanningen gjennom kontaktlærerordning 

til alle studenter, samt ekstra ressurser satt inn mot studenter med minoritetsbakgrunn 

spesielt. Kontaktlærerordningen har pågått fra 2003. Evaluering av denne ordningen 

på første avdeling i allmennlærerutdanningen viser at faglærerne synes de får fulgt 

opp studentene bedre nå enn tidligere. Studentene gir også god tilbakemelding på ordningen. 

(Årsrapport HiO 2006) 

Kommentar: 

Det interessante er, at studerende i dag er en mangfoldig og differentieret gruppe. For at 

gøre dem parate til studiet og for at fastholde dem i uddannelserne har man satset på studieforberedelse, 

medstuderende som assistenter, opfølgningssamtaler, vejledningsordninger, 

nye arbejds- og vurderingsformer, faste studiegrupper og kontaktlærerordninger. Det 

er ikke på baggrund af rapporten muligt at vurdere om disse tiltag skyldes, at mange af uddannelserne 

er moduliserede, men uanset om der er tale om modulisering eller faste stamhold 

har disse tiltag været nødvendige at etablere for at skabe et læringsmiljø, der matcher 

de studerendes behov. 

Fund 1 d. Paper fra Senter for Professionsstudier om ”coherence” 

Kilde: Ved ” Senter for profesjonsstudier (SPS)” HiO Oslo forsker man i professionsuddannelser. 

Her er mange interessante tekster at hente.( Evt. kunne vi ved en fortsættelse af udredningsarbejdet 

fordybe os i SPS-forskningen?) 

Jens–Christian Smeby og Kåre Heggen har lagt et paper ud med titlen: “The importance of 

coherence in educational programmes for the development of professional competence” 

November 2010. 

Heri beskriver de blandt andet at sammenlægningerne af professionsbacheloruddannelser 

på universiteter og collegeres har at gøre med et behov for teoretisk at styrke disse uddannelser, 

men samtidig viser de at teori-praksis-dikotomien er vanskelig at håndtere. De indfører 

derfor kohærens-begrebet (coherence) som et begreb der er anvendeligt til at tænke 

professionsuddannelse med. 

Keywords: 

Side 8 af 42

professionsuddannelserne er styrede af nationale regelsæt og ikke af forskning 

teori og praksis problemstillinger 

biographical coherence 

programme coherence 

relationship between knovledge and skills 

”Professionals as teachers, nurses and social workers, are involved in research to a much 

lesser degree than other professionals (Slagstad, 2006). They are not in the same way involved 

in the development of an abstract specialized knowledge base and they are more 

governed by the state through national frames.” (Smeby/Heggenp.1) 

The point of departure for this paper is that simple dichotomies between theory and practice 

are inadequate to understand the challenges of professional education. A way to include 

the complexity of interrelationships is to focus on coherence. In literature about coping, 

coherence is connected to concepts like meaning, manageability and comprehension 

(Antonovsky 2000, Kristensson and Öhlund 2005). The first type of coherence we will explore 

is the extent to which learning in professional education is promoted by pre-enrolment experience 

from higher education and work. This can be seen as part of a perspective where 

subjective life-histories matters in the construction of professionals (Olesen 2007). We term 

this type of coherence biographical coherence. Learning implies development of meaningful 

connections to what is already known and experienced. Individuals bring something to situations, 

“that enables them to think, interact and perform” (Eraut, 2004, p. 202). Higher education 

and work place experience before enrolment in professional education could possibly 

make it easier to grasp the central content of the education programme and the development 

of professional knowledge and skills. 

The second type of coherence is the relationship between the different elements in the curriculum 

as well as the connections between in-class education and placement experience. 

We will term this type of coherence programme coherence. In an article about teacher training, 

Grossman et al. (2008) refer to a definition from Tatto (1996), where coherence is seen 

as “the degree to which central ideas regarding teaching and learning are shared by all the 

individuals involved in educating teachers and the degree to which learning opportunities 

are organized both conceptually and logistically toward those goals”. When Grossman and 

her colleagues investigate coherence in teacher training, they analyse students’ perceptions 

of coherence in their actual programmes. They investigate how students’ placement is structured 

as a part of the training programme, and how different structural factors affect students’ 

perceptions of coherence as a dependant variable. Like Grossman et al. we will focus 

on students’ experienced coherence in different programmes. Moreover, we will distinguish 

between the extent to which teaching and placement respectively contribute to integration 

and relationships between theoretical and practical parts of curriculum as well as educational 

activities taking place in college and placement. 

Qualifying for professional work is a continuous process including educational programmes 

as well as workplace learning. The relationship between these learning arenas may differ, 

however. It may be synergies as well as contradictions between them. The third type of coherence 

focused in this paper is the relationship between knowledge and skills acquired in 

professional education and knowledge and skills acquired during the first years as newly 

qualified professional. We will term this latter form of coherence transitional coherence. 4 

From a traditional life-long-learning perspective work-place learning could be considered as 

a further development of prior learning (Eraut, 2010; Tuomi-Gröhn & Engström, 2003). Students 

with low educational outcome may from such a perspective need to update their 

Side 9 af 42

knowledge to a greater extent after they attend professional work than students that have 

learned more during initial education. On the other hand, focusing on the motivating aspect 

of knowledge it could be hypothesised that the higher educational outcome the more motivated 

will the newly qualified professionals be to further develop their knowledge and skills. 

Students’ become “connected to knowledge” and this connection motivates for further 

learning (Jensen & Lahn, 2005; Smeby, 2007). 

This paper focuses pre-school teachers, primary-school teachers, nurses and social workers. 

These educations have about the same duration, all of them with a combination of in-class 

education and placement, and they are mainly directed against jobs in welfare services. Our 

main focus is common patterns rather than the differences between the professional 

groups. The aim of the paper is to explore the following four questions: 

1. To what extent is theoretical knowledge and practical skills acquired during professional 

education and during the first years as newly qualified professionals? 

2. What are the relationships between programme quality and programme coherence? 

3. To what extent is theoretical knowledge and practical skills acquired during professional 

educations related to biographic and programme coherence? 

4. To what extent is theoretical knowledge and practical skills acquired in professional work 

related to transitional coherence? 

Kommentar: 

"Coherence" forstås i forhold til de studerendes baggrund og indgange ind i uddannelserne. 

Det forstås i forhold til den måde man inde i uddannelserne organiserer sig på og det forstås 

i forhold til overgangen til arbejdslivet, og de didaktikker der knytter sig til arbejdet. 

Hvordan etableres synergier, sammenhænge, logikker, transformationer, didaktisk viden i 

vores uddannelser? 

Relevante forskere fra HiO: 

Peder Haug, professor HVO / har skrevet paper: Ettertanke: Veit vi no meir om utfordringane? 

Innlegg på konferansen «Utdanningen av lærere - erfaringer og utfordringer» 

Senter for profesjonsstudier, Høgskolen i Oslo 25. august 2008 

http://www.hio.no/Enheter/Senter-for-profesjonsstudier-SPS/NYMY 

SPS-arbeidsnotat 6/2008 

Jens- Christian Smeby, 

Fund 1 e: Profilbeskrivelse fra Dansk Evalueringsinstitut/studiestrategier 

Dansk evalueringsinstitut (EVA): Profilbeskrivelse af lærerstuderende årgang 2009: 

EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt 3244 nystartede læreruddannelsesstuderende, 

for at finde ud af hvad de er for nogle og dermed bedre kunne finde ud af at 

matche uddannelsen til profilerne. Undersøgelsen er sat i værk for at skabe et klarere billede 

af de studerende og forsøge at mindske frafald i uddannelserne. 

”Profilbeskrivelse af den typiske lærerstuderende: 

Notatet viser at den typiske nystartede lærerstuderende er en kvinde i starten af tyverne 

med en sproglig stx-eksamen. Hun har et gennemsnit på mellem 7 og 9 på 13-trins-skalaen. 

Side 10 af 42

Hun er sikker på sit uddannelsesvalg: Læreruddannelsen er hendes førsteprioritet, og hun 

har undervisningserfaring, måske som lærervikar eller sportstræner. Hun har et stort socialt 

netværk i den by hvor hun skal læse. Hun finder det vigtigt at uddannelsen har et godt socialt 

miljø, og hun lærer lig så godt gennem gruppearbejde som ved mere selvstændige arbejdsformer. 

Hun ser frem til uddannelsens praktikelementer og finder dem vigtigere end 

uddannelsens teoretiske elementer. Hun vil gerne bruge uddannelsen til at underviser og 

gerne på forskellige klassetrin, men forestiller sig dog at hun senere skal læse videre. Det er 

vigtigt for hende at uddannelsen giver hende muligheder for at forbedre samfundet.” (Notat 

Profilbeskrivelse fra EVA side 1) 

Kommentar: 

Kan vi finde sådanne profilbeskrivelser på andre uddannelsers studerende også? Og hvad 

kan de bruges til? Er det farligt at operere med et homogent billede af modtagergruppen, 

især fordi vores studerende i uddannelserne netop er en meget differentieret skare? Det at 

mange falder inden for en profil kan jo betyde at gruppen uden for er endnu mere forskellige, 

og hvordan arbejder vi med det? 

Supplerende hertil: Ved HiO i Oslo har Marianne Dæhlen og Anton Havnes i en artikel identificeret 

tre forskellige studiestrategier blandt studerende: 

”de pensums- og eksamensorienterte, de diskuterende og de autonome. Den første og den 

siste strategien utgjør i en viss forstand motpoler, mens de diskuterende studentene har en 

studieform preget av samarbeid og diskusjoner med andre studenter, og samtaler med lærere. 

Den studiestrategien som dominerer blant profesjonsstudentene er pensums- og eksamensorientering, 

mens den autonome studiestrategien gjennomgående står svakest. Men 

igjen er det interessante variasjoner mellom studiene. Den pensum- og eksamensorienterte 

studiestrategien står særlig sterkt blant studentene i sykepleie-, allmennlærer-, ingeniør- og 

fysioterapiutdanningene. De to siste gruppene har samtidig det sterkeste innslaget av en 

diskuterende strategi. Blant ingeniørstudentene er den autonome studieformen nærmest 

fraværende, mens den hos faglærerstudentene i estetiske fag står sentralt. Det er videre interessant 

å registrere at den autonome studiestrategien også står svært svakt blant legestudentene. 

( Profesjonsutdanninger i endring Per Olaf Aamodt og Lars Inge Terum, side 5) 

Kommentar: Hvilke studiestrategier har studerende i vores UCC uddannelser? 

Fund 1 f: Modulisering af erhvervsuddannelser 

Kilde: Claus Bo Jørgensen: Modulisering af erhvervsuddannelserne 2007 

http://www.adlibris.com/dk/product.aspx?isbn=8778818710 

Keywords: 

Modulisering 

Erhvervsuddannelserne 

Resumé: 

Side 11 af 42

I det nye forslag til Lov om erhvervsuddannelser bliver der sat fokus på modulisering 

som et middel til at sikre internationalisering. Intentionen er, at elever frit skal kunne 

vandre mellem arbejdsmarkederne og uddannelserne i de europæiske lande. Hvis 

det skal være muligt, kræver det, at uddannelsessystemerne arbejder med velafgrænsede 

og veldefinerede læringsenheder - og så bliver man nødt til at modulisere. 

Desuden er der fokus på, at den enkelte elev skal kunne sammensætte sin uddannelse 

på en måde, der passer til hans/hendes evner og ønsker. Dette kræver også, at 

man arbejder med modulisering. 

Denne publikation giver en række bud på, hvad der ligger i begrebet modulisering, 

samt nogle konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med modulisering i praksis, 

idet der præsenteres en række modeller. 

Publikationen kan tjene som inspiration til skolerne, når de går i gang med den 

spændende og nødvendige opgave at modulisere. 

Kommentar: hvis vi moduliserer vores uddannelser i UCC kan vi så gøre det på en måde så 

der opnås meritmuligheder for internationale studerende? 

2. Inddragelse af aftagere i udvikling og løsning af opgaver 

”Som indebærer: At der etableres og nyudvikles brugbare fora for aftagernes og interessenternes 

position i uddannelsesudviklingen.” (Bilag 1) 

Søgning: Hvilke tiltag er gjort i uddannelserne og hvilke erfaringer findes om inddragelse af 

aftagere – lærere, pædagoger og sygeplejersker, universiteter og andre interessenter – i 

uddannelsesudvikling. Vi har ikke søgt viden om eksisterende praktik/klinisk praksis i uddannelserne, 

men søgt efter nye ideer til hvordan aftagerfeltet på forskellig vis indgår i uddannelserne. 

Fund 2.a Nyuddannedes professionsfaglige kompetencer 

Kilde: Forskningsprojekt ved UC Sjælland www.ucsj.dk 2009 

Aftager feltets vurdering af den nyuddannedes professionsfaglige kompetencer. 

Projektets mål er med udgangspunkt i et kombinationsdesign at undersøge, hvorledes de 

nyuddannedes kompetencer indenfor professionsområderne sygeplejerske, pædagog og 

lærer vurderes ud fra et aftagerperspektiv. Projektgruppen består af: 

Cand.pæd. Claus Henriksen, Pædagoguddannelsen Nykøbing, 

Cand.scient.soc. Anna-Marie Volquartz, Sygeplejerskeuddannelsen Nykøbing, 

Projektkoordinator og Lektor, Cand.phil. Charlotte Wurr, Læreruddannelsen Vordingborg 

Keywords: 

Samarbejde med aftagerfeltet 

Nyuddannedes kompetencer i professionerne sygeplejerske, pædagog, lærer 

Side 12 af 42

Anbefalinger til professionsuddannelserne 

Resumé: Kopieret fra: 

http://www.ucsj.dk/media(3724,1030)/endelig_rapport%2C_augsut_2009.pdf 

”Vi vil i det efterfølgende, i korte sætninger, formulere de udfordringer vi kan se ud fra både 

spørgeskemaundersøgelsen og interviewene. Udfordringerne skal ses i lyset af det komplicerede 

samspil mellem uddannelse, praktik og profession og de aktuelle samfundsmæssige 

betingelser. Udfordringerne der følger nedenfor lægger op til, at de integreres i en uddannelsesdidaktik 

hen over uddannelsesforløbet i relation til uddannelsens fag, tværfagligt som 

til praktikken. Med vi vil pointere, at vi mener ikke, at det er korte kurser, der er svaret på 

udfordringerne, der formuleres i forhold til uddannelserne. Udfordringen er af didaktisk karakter 

- at integrere disse udfordringer i de studerendes uddannelsesforløb hen over årgange 

- som særlige videns og erfaringsområder i et procesuelt perspektiv med sigte på den 

studerendes egen professionelle afklaring og handlekraft i det felt, som den færdiguddannede 

træder ind i – nemlig professionen. 

Udfordringer til læreruddannelsen 

Qua Aftagerundersøgelsen kan vi samlet pege på følgende udfordringer for læreruddannelsen 

– for alle uddannelsens fag og praktikken. 

At læreruddannelsen fokuserer på kommunikation og konflikthåndtering i forhold til 

elever og forældre. 

At læreruddannelsen tydeliggør det eksterne samarbejde i professionen. 

At læreruddannelsen arbejder med uforudsigelige og komplekse forhold i 

relationskompetencen. 

At læreruddannelsen understøtter og udvikler samarbejdende former og funktioner 

– fagligt og socialt mellem studerende i løbet af uddannelsens 4 år. Det ser ud til, at 

det er væsentligt at diskutere uddannelses didaktiske strategier for interne handleforslag 

undervejs i studiet, der imødekommer en nødvendig samarbejdende kultur. 

At læreruddannelsen forholder sig didaktisk til dilemmaet i uddannelsens nuværende 

bekendtgørelse, der har et øget fokus på individualisering, understøttet af individuelle 

produktafleveringer og eksamensafviklinger. 

At læreruddannelsen tydeliggør forhold omkring viden i henholdsvis teori og praksis 

rum. 

At læreruddannelsen understøtter udvikling af praktiske færdigheder. 

At læreruddannelsen overvejer sin rolle i relation til at person og fagperson sættes i 

spil i professionsudøvelsen. 

At læreruddannelsen fokuserer på et flerparts samarbejdsforhold omkring innovation 

og udviklingsprojekter i og omkring skolen. 

Udfordringer til sygeplejerskeuddannelsen 

I udfordringer til sygeplejerskeuddannelsen er BEK nr. 29 af 24/01/2008 indtænkt. De rammesatte 

kompetencer vil kunne iagttages og/eller evalueres i 2010 i relation til de nyuddannede 

sygeplejersker. Den nye uddannelse indeholder teoretiske eller kliniske elementer eller 

en kombination heraf. Der indgår 120 teoretiske ECTS-point og 90 kliniske ECTS-point. Uddannelsesinstitutionerne 

er ansvarlige for uddannelsen i sin helhed, men samarbejder med 

de kliniske undervisningssteder ”med henblik på at sikre sammenhængen mellem den teoretiske 

og kliniske undervisning og at sikre den studerendes tilegnelse af kompetencer i den 

kliniske undervisning. Uddannelsesinstitutionen sørger for, at samarbejdet etableres og vedligeholdes”.195 

Side 13 af 42

Samlet kan følgende udfordringer ses: 

At uddannelsesplanlægningen som sker i et samarbejde mellem klinisk praksis og 

teori udbygges. 

At uddannelsesinstitutionen fokuserer på udviklingen af de studerendes kompetencer 

i forhold til konflikthåndtering i mødet med patienten/borgeren 

At udvikle samarbejdet mellem klinik og teori med henblik på, at udvikle de 

studerendes ledelses- og handlekompetencer 

At uddannelsen udfordrer de studerende, er præcise i forhold til udmeldinger, 

forventninger, krav og de konsekvenser, der er/kan være i relation til de studerendes 

ansvarlighed i sygeplejestudiet. 

At fremme de studerendes selvstændighed i udviklingen af deres professionelle fagidentitet, 

professionelle distance og refleksive kompetencer ved 

supervision/coaching i de kliniske moduler. 

I et samarbejde mellem klinisk praksis og uddannelsesinstitution sættes fokus på 

begreberne arbejdsliv, arbejdsplads og arbejdslivets roller – få tydeliggjort, hvad en 

arbejdsplads er/kan være. 

At sygeplejerskeuddannelsen understøtter de studerende i at tage medansvar og 

ansvar for egen rolle og funktion 

At tydeliggøre forholdet mellem praksis og teori 

At uddannelsen udvikler de studerendes innovative kompetencer ved at inddrage 

dem i udviklings-, forsøgs- og forskningsarbejde i et teori-praksis samarbejde 

Udfordringer til pædagoguddannelsen 

Når der i det følgende formuleres udfordringer til uddannelsen, så tænkes her udfordringer 

til alle fagene og til praktikken. Det er således i sig selv en udfordring, at overveje hvordan 

nedenstående kan tackles i et samspil mellem fagene og praktikken og måske endda professionen 

efterfølgende. 

Det er en udfordring at fastholde interne arbejdsmåder i løbet af uddannelsen, som 

kan understøtte forberedelsen til at skulle arbejde i en profession, hvor relationer, 

samarbejde, konflikthåndtering osv. er væsentlig. 

At fremme forståelsen for hvordan ”praksis” adskiller sig fra ”teori”. 

At den studerende tilegner sig praktiske færdigheder, som er relevante for målgruppen 

At uddanne og danne i forhold til professionelle normer for arbejdet i den 

pædagogiske profession 

At uddannelsen fremmer de studerendes kompetencer i forhold til at arbejde med 

kommunikation og konflikthåndtering i forhold til bl.a. forældrene, men også institutionens 

målgrupper. 

At uddannelsen også fokuserer på at nyuddannede får styrket de praktiskmetodiske 

færdigheder som baggrund for at indgå i det tværfaglige samarbejde. 

At uddannelsen understøtter udviklingen af det tværfaglige samarbejdes karakter. 

At fremme selvstændighed i lyset af det karakteristiske ved pædagogarbejdet, nemlig 

at det foregår i samarbejde og i relationer. 

At fokusere på en fortsat styrkelse af færdigheder i at evaluere brugernes 

læreprocesser, herunder at styrke en mestring af og en kritisk tilgang til test, 

dokumentation, evaluering osv. 

At styrke kompetencerne i forhold til at arbejde systematisk innovativt 

En sidste og meget overordnet udfordring går på at være en generalistuddannelse 

og samtidig uddanne til specialiserede områder. 

Side 14 af 42

Kommentar: Denne type af analyse hvor man fremfører de enkelte professioners aftagerbehov 

og samtidig sætter dem op overfor hinanden kan være en frugtbar indgang til at 

tænke uddannelsesudvikling. Det er tydeligt, at der på tværs af uddannelserne er fælles 

problemstillinger, som eksempelvis det at lære studerende om konflikthåndtering, da det er 

en del af alle aftageres arbejde. Kan vi lokalisere nogle fælles og forskellige aftagerbehov og 

indarbejde dette i UCCs uddannelsestænkning? 

Fund 2. b: Lærernetværk 

Kilde: EMU.FOU http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=134454 

NATNET2 2008-09 

Keywords: inddragelse af aftagere i udvikling og løsning af opgaver 

lærernetværk, naturfag, gymnasier og professionshøjskole og aftagere 

Korte og mellemlange videregående uddannelser indenfor naturfagene, gymnasieelever 

og lærere på besøg hos laboranter, virksomheder, forskere, stimulere interesse 

for naturfagene 

Resumé: (kopieret fra: http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=134454) 

”Projektets hovedresultater 

Klassebesøgene i laboratorierne har generelt fungeret hensigtsmæssigt både fagligt 

og pædagogisk. En vigtig faktor her er, at den ansvarlige lærer og Metropolunderviseren 

i fællesskab har gennemført en god planlægning før besøgene, og opfølgningen 

bagefter har været adækvat. 

Det er vigtigt at ansvaret for klassebesøgene ligger hos klassens lærer(e) sammen 

med deres elever. Det forbedrer mulighederne for, at alle føler medejerskab til hele 

forløbet, som igen vil være afgørende for et succesfyldt besøg . 

Det er af stor betydning at elever/kursister arbejder sammen med rollemodeller. Det 

giver dem en mere konkret og realistisk opfattelse af en evt. fremtidig karriere indenfor 

”vores” uddannelser. 

Etablering af hjælp til studieretningsprojekt (SRP) giver sandsynligvis bedre opgaver 

og i hvert fald gladere elever og lærere. Eleverne har vurderet besøgene og den 

hjælp de har fået til relevant litteratur meget højt. Det har samtidig været kilde til 

fornøjelse for de af Metropols underviserne der medvirkede. 

Lærerne, der er meget vigtige for elever/kursister som uformelle studievejledere, 

har via projektet fået et væsentligt bedre kendskab til de korte og mellemlange uddannelser 

som findes på Metropol. De har nu en bedre faglig ballast til at kunne 

diskutere et bredere sortiment af naturvidenskabs- og sundhedsuddannelser med 

deres elever/kursister. (Vi ved at de gør det jvf. rapport om Professionsbacheloruddannelserne 

– herunder Bioanalytikeruddannelsen fra Anvendt Kommunal Forskning, 

2008, se mere side 11). 

Lærernetværket inklusiv de faglige indspark har også været af stor betydning for lærerne 

fordi det har givet dem en let adgang til fortsat at få inspiration til deres undervisning 

samt diskutere de faglige oplæg med fagkolleger. 

Kommentar: 

Det handler om at få etableret et samarbejde med aftagerfeltet som rækker ud over de 

etablerede praktikophold. 

Side 15 af 42

Fund 2. c. Talentpleje 

Kilde: EMU.FOU http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=133284 

Årstal: 2007-9 

Keywords: 

Inddragelse af aftagere i udvikling og løsning af opgaver 

Talentpleje, dygtige studerende, sygepleje, ergoterapi, 

Studerende deltager i udviklingsprojekter i professionerne 

Praksisviden 

Resumé: (kopiret fra: http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=133284) 

”Med globaliseringsstrategi og kvalitetsreform har regeringen sat fokus på styrkelse og 

fastholdelse af den danske velfærd. Nogle af de væsentligste ressourcer for at fastholde service- 

og sundhedsydelser er fagligt velfunderede ansatte på velfærdsområdet. Regeringen 

har sat fokus på talentudvikling på uddannelsesinstitutionerne, og på arrangementet ”Future 

Picture” i oktober 2007 blev der taget initiativ til projekter med fokus på udvikling af ideer 

og metoder til at medtænke og dyrke talentpotentialet hos de studerende på mellemlange 

videregående uddannelser. Projekt fik navnet Talentpaletten. 

Talentpaletten har til formål at udvikle metoder til at identificere og understøtte studerendes 

særlige talent og der skitseres 3 mulige indsatsområder: 

Rød: Tilbud om deltagelse i udviklingsprojekter i praksis – og hermed særlige kompetencer i 

forhold til at kunne genere udviklingsviden ud fra praksisviden. 

Grøn: Tilbud om deltagelse i seminarer/ kurser om forskningsmetoder mv. på andre uddannelser 

(universitetet mv.) – og hermed særlige kompetencer til at kunne samarbejde med 

forskere om at skabe forskningsviden. 

Gul: Tilbud om deltagelse i supplerende professionsudøvelse i praksis – og hermed særlige 

kompetencer og praksisviden inden for et bestemt område. 

Projekt Talentpleje knyttet til Talentpaletten er gennemført på University College Lillebælt i 

2007-08 med repræsentation af Ergoterapeutuddannelsen, Fysioterapeutuddannelsen, Sygeplejerskeuddannelsen 

og Radiografuddannelsen. Der har været tilknyttet studerende fra 

de fire uddannelser, og der er indgået samarbejde med praksis på hvert af de fire områder. 

Projektet relaterer sig til den røde talentprofil omkring studerende med særlige kompetencer 

til at skabe udviklingsviden gennem udviklingsprojekter i praksis og med overskud til at 

kunne gøre dette sideløbende med ordinære studieaktiviteter. Dette område er valgt med 

afsæt i viden om, at en del af de unge, der dropper ud af studierne begrunder det med 

manglende udfordringer. 

Udbytte af projektet 

Såvel studerende som praksis og University College Lillebælt har haft stort udbytte af projektet. 

De studerende fra de fire uddannelser oplever deltagelsen i konkrete projekter i 

praksis som yderst meningsfuldt og tilkendegiver, at der herigennem sker en tæt kobling af 

teori og praksis. 

Praktikstederne ser tilknytning af talenterne som en mulighed for at kvalificere fokuserede 

faglige problemstillinger knyttet til det daglige arbejde med borgere i praksis. 

Side 16 af 42

For University College Lillebælt og de enkelte uddannelser er talentpleje en unik mulighed 

for at profilere uddannelserne og udbygge det tætte samarbejde med praksis. Samtidig højnes 

den faglige identitet og stolthed hos uddannelse og studerende, når praksisfelterne har 

gavn af de studerendes kompetencer. 

På tværs af UC Lillebælt arbejdes i 2009 fokuseret med at integrere talentpleje i de faglige 

strategier og udviklingsplaner. Blandt andet arbejdes med at inddrage de øvrige segmenter/farver 

i talentpaletten. Dette arbejde samles op en samlet strategi for talentpleje i University 

College Lillebælt - et arbejde, der præsenteres i efteråret 09. 

Projektet har afledt følgende anbefalinger ift. organisering og gennemførelse af talentpleje: 

Anbefalinger i forhold til struktur og organisering: 

En klar og velbeskrevet struktur omkring projekterne angives som helt afgørende. 

Dette gælder i forhold til aftaler omkring samarbejde, tidsperspektiver, møder og opfølgning 

i forbindelse med projektet. 

Det opleves som positivt såvel for studerende som praksissted når opgaver, krav og 

forventninger fremstår tydelige. Derfor skal dette vægtes meget højt tidligt i forløbet 

(efter første møde mellem projektejer, konsulent og studerende). 

Velfungerende kommunikation og information er afgørende for alle de involverede 

parter, herunder klar ansvars- og rollefordeling. 

Anbefalinger i forhold til relevans og praksisorientering: 

Projektets praksisrelevans er afgørende for, at studerende og projektejere oplever 

samarbejdet og projektet som meningsfuldt. 

Det opleves som afgørende, at projekterne opstår på baggrund af ønsker fra praksis. 

Dette sikrer projektejerens engagement i projektet og medvirker til at sikre anvendeligheden 

af projektets resultater i professionens praksis. 

Anbefalinger i forhold til læringsudbytte: 

Der bør fokuseres på muligheder for kobling af teori og metode fra uddannelsen og 

de konkrete opgaver og problemstillinger i det enkelte projekt. 

Det er en styrke for alle involverede parter, når de studerende integreres i de sociale 

relationer knyttet til arbejdsfællesskaber i praksis. 

Læringsudbyttet er størst i projekter, hvor de metodiske og teoretiske forudsætninger 

for opgaveløsning er klart definerede. 

Anbefalinger i forhold til matchning af studerende og projekt 

Matchning skal styres af den interne konsulent og projektejer med udgangspunkt i en 

konkret kompetencebeskrivelse i forhold projektet samt i den studerendes skriftlige 

motivation for deltagelse i projektet. 

Gensidig forventningsafstemning er væsentlig, herunder præcisering af konkret projektopgave 

og de sociale, personlig og faglige aspekter. 

Der skal udarbejdes en skriftlig aftale om den studerendes funktion, deltagelsesaspektet, 

deadlines, produktkrav og vejledning.” 

Side 17 af 42

Kommentar: 

Talentpaletten er et interessant bud på, hvordan studerende under deres studieforløb kan 

indgå i andre typer af praksistilknytninger end praktik. Udfordringen for UCC bliver at 

udvikle en talentpalet der kan rumme en differentieret gruppe af studerendes behov, 

således at det ikke kun er de allerdygtigste, der får disse muligheder, men at ”almindelige 

studerende” også møder praksis på nye måder. 

Fund 2 d. Fra uddannelse til praksis 

Kilde: www. rucforsk.ruc.dk 

http://rucforsk.ruc.dk/site/da/projects/professionsbachelorisering-i-et-vadested--enkritisk-med-kaerlig-undersoegelse-af-paedagoguddannelsernes-kvalificering-tilarbejdet(4b4680ab-3350-4210-9507-de1ca130a85f).html 

Steen Baagøe Nielsen, RUC, Institut for uddannelsesforskning 2011 

UCC deltager i dette igangværende forskningsprojekt omkring betydningen for praksis af de 

nyuddannede pædagogers viden- og kompetenceudvikling siden professionsbachelorreformen. 

Ved at følge nyuddannede pædagoger i deres arbejde vil projektet undersøge, 

hvordan nyuddannede pædagoger skaber sammenhænge mellem den viden, de tilegner sig 

gennem pædagoguddannelsen, og de videns- og kompetencebehov, som er aktuelle i den 

daglige pædagogiske praksis. I samarbejdsprojektet indgår Roskilde Universitet, University 

College Sjælland (UCSJ) og University College Capital (UCC). Projektet er finansieret med 

bevilling fra BUPL’s forskningspulje. 

Keywords: 

Professionsbachelor, pædagoguddannelser, kvalificering til arbejdet 

Inddragelse af aftagere i udvikling og løsning af opgaver 

Vidensproduktion 

Resumé: 

Projektets problemstillinger 

Forskningsprojektet vil undersøge, hvordan nyuddannede skaber sammenhænge (og/eller 

oplever brud) mellem den viden og de kompetencer, som de tilegner sig gennem pædagoguddannelsen, 

og de videns- og kompetencebehov, som er aktuelle i den daglige pædagogiske 

praksis. 

Undersøgelsen er treledet: 

1) Undersøgelsen opsamler viden om de nyuddannede refleksioner over uddannelsenstiden 

og uddannelseskvalificeringen - og de nyuddannede håndtering af denne. Herunder reflekteres 

særligt betydningen af de studerendes oplevelser af uddannelsesstedernes forandring 

under professionsbacheloriseringen – herunder forandringen af fag- og uddannelseskultur 

samt studiemiljø. 

Side 18 af 42

2) Undersøgelsen analyserer nyuddannedes egne forståelser af det aktuelle videns- og kompetencebehov 

i hverdagens pædagogiske praksis. Der fokuseres tematisk på centrale brudflader 

i den pædagogiske dagligdag og faglighed: 1) nye udfordringer og handlemuligheder 

i relation til de primære brugerelationer (børn), 2) nye udfordringer og handlemuligheder i 

relation til forældre, 3) nye udfordringer og handlemuligheder i relation til organisations- og 

ledelse samt endelig 4) nye udfordringer og handlemuligheder i relation til de omsiggribende 

administrative og lovgivningsmæssige reformer på det pædagogiske arbejdsmarked (læreplaner, 

børnemiljøvurdering, sprogtests m.m.). 

3) Endelig afdækker undersøgelsen de nyuddannedes oplevelser af sammenhæng og diskrepanser 

imellem de to praksisser. 

Analytisk forestiller vi os, at der vil blive lavet en række tematiske snit omkring f.eks. følgende 

områder: 

- brugerinteresser 

- polarisering (benarbejde vs. symbolanalytisk arbejde) 

- kønnede problemstillinger 

- politisk ledelse/reorganisering af arbejdet (effekt og evidens) 

- forældrepres 

- vidensbase (ajour med ny viden: Ved vi, hvad vi ikke ved, har vi brug for at vide mere osv.) 

sammenhænge – uddannelsen og arbejdet. 

Kommentar: 

I en artikel om projektet fremfører Steen Baagøe at det er væsentlig at forholde sig til hvordan 

faglig opgradering gennem professionsbacheloruddannelser fører til øget legitimitet i 

professionen. Spørgsmålet som er interessant for os i UCC er hvad faglig opgradering vil sige 

i en uddannelse, hvordan vi arbejder med faglig opgradering og hvilken betydning den 

får for praksisfeltet. Projektet er i gang og der er endnu ingen resultater, men en optik på 

de dynamikker der er i uddannelse og arbejdsfelt. Vibe Larsen deltager fra UCC i projektet. 

http://www.bupl.dk/iwfile/BALG-895G6V/$file/8Opgradering.pdf 

Fund 2 e: Kombinationsansættelser 

Kilde: www. hio.no 

Keywords: 

Kombinationsstillinger 

Deltidsansættelser hvor underviserne arbejder halvtid på hospitaler og halv tid I 

uddannelser. 

Ved HiO –Oslo har man I radiografuddannelsen gjort forsøg på at omorganisere uddannelsen 

i retning af mere modulisering, mere vejledning og flere skriftlige gruppearbejder baseret 

på caseopgavemetodik. Samtidig har man øget omfanget af traditionel undervisning i 

centrale temaer. Det er blevet anbefalet uddannelsen at knytte sig stærkere til fagpersoner 

fra radiografiske afdelinger, og man har forsøgt at skabe kombinationsstillinger således at 

en større del af undervisningen foregår af lærere der dagligt arbejder i fagfeltet. Uddannelsen 

vil på den måde få ansatte der både er tilknyttede sygehusmiljøet og undervisnings/forskningsmiljøet 

på HiO. 

Det har dog vist sig at spørgsmålet om kombinationsstillinger ikke er en enkel sag, da ikke 

mange uddannede radiologer har været interesserede i at undervise i uddannelsen, og ra- 

Side 19 af 42

diograferne ikke besidder de nødvendige formale kompetencer indenfor de faglige og pædagogiske 

områder. Man har derfor etableret kombinationsstillinger med andre relevante 

faggrupper som eksempelvis medisinske fyskere. 

(resume fra: http://www.hio.no/Aktuelt/HiO-nytt/Arkiverte-nyheter/2005/06/Fagligstyrking-av-radiografutdanningen) 

Kommentar: 

Skal vi i en UCC 2020 uddannelse arbejde med nye stillingsstrukturer således at professionsudøvere 

som pædagoger, lærere og sygeplejersker får større mulighed for at undervise i 

fag i henholdsvis pædagoguddannelse, læreruddannelse og sygeplejerskeuddannelse. Og 

skal underviserne fra vores professionsuddannelser også have ansættelse på skoler, i dagtilbud 

og på hospitaler? I Norge har man forsøgt sig med modellen og der er vanskeligheder 

i det, men også interessante udfordringer ved at lade underviserne have et ben i begge 

praksisfeltet(Professionsuddannelse og professionspraksis). Herhjemmefra kendes modellen 

blandt andet fra dipolomingeniøruddannelserne, hvor det ofte er folk fra aftagerfeltet 

der underviser i uddannelserne. (Mere om dette kan findes i Bridging the Gap- projektet.) 

Fund 2 f: Webportal 

Kilde: Skolverket, Sverige 2010 

http://www.skolverket.se/sb/d/3937/a/21085 

Keywords: 

Samarbejde med aftagerinstitutioner 

Spredning af forskning til højskolerne (anvendt forskning) 

Resume: 

Skolverkets aktiviteter: 

En webbplats med ambitionen att ta ett helhetsgrepp över spridningen av forskningsresultat 

i skolan har tagits fram. Materialet samlar vi in i samarbete med universitet 

och högskolor. Prioriterade områden som vi inledningsvis fokuserar på är; 

betyg & bedömning, entreprenörskap, matematik, naturvetenskapliga ämnen, 

svenska med didaktisk inriktning och läs- och språkutveckling för de yngre åldrarna 

samt svenska som andra språk. Via webbplatsen länkar vi också till olika forsknings- 

och kunskapsöversikter som finns publicerade på andra webbplatser. 

I en egen publikationsserie, Forskning för skolan, har vi publicerat "Skapa och våga - 

om entreprenörskap i skolan". Under hösten kommer "Stödja och styra. Om bedömning 

av yngre barn" och "Den förändrade barndomen". 

Fördjupat material tas fram i samarbete med forskning.se. 

Tillsammans med Vetenskapsrådet tar vi fram forskningsöversikter. Hittills har "Nyanlända 

och lärande" och "Svensk forskning om bedömning - en kartläggning" tagits 

fram. Under 2011 kommer "Rektors ledarskap" och "Individualisering i skolan". 

Side 20 af 42

Möten och seminarier som främjar kontakten mellan praktiker och forskare anordnas. 

Forskning på olika nivåer: 

Det är många aktörer som på olika sätt sprider forskningsresultat. Detta sker via Internet, 

fackpress, rapporter, seminarier, forskningscirklar etc. Spridning av forskningsresultat måste 

ske på olika sätt och på olika nivåer. Att nå ut är en sak att nå ända fram är en annan sak. 

Det är i mötet mellan teori 

och praktik som en ökad utveckling av skolan blir till. 

Exempel på aktörer som sprider forskning: 

Senast granskad: 28 oktober 2010 

Innehållsansvar: Utvecklingsavdelningen 

Kommentar: 

Systematisk opsamling af projekter og forskning hvor aktører fra forskellige institutioner 

indgår er en del af det at inddrage aftagerfeltet. Projekter synliggøres på webportal og bliver 

dermed tilgængelige. 

Fund 2.g Samarbejde mellem universiteter og højskoler 

Kilde: SUHF (Sveriges universitet och högskoleförbund) 2008 

http://www.suhf.se/web/Rapporter_2007-2008.aspx 

Keywords: 

Fremtidigt høgskolelandskab, Sverige 

Anbefalinger fra SUHF ang. Organisering, samarbejde mellem universiteter 

og høgskoler m.m. 

Resume: 10 siders rapport som kunne være interessant at dykke ned 

Side 21 af 42

Fund 2h: Virksomhedsforlagt uddannelse 

Kilde: Stockholms Universitet 

http://www.uhs.su.se/pub/jsp/polopoly.jsp?d=7641&a=58092 

Årstal: 

2011 

Keywords: 

Samarbejde med aftagerinstitutioner 

Nye organiseringsformer af uddannelse 

Verksamhetsförlagd Utbildning 

Resumé 

http://www.uhs.su.se/content/1/c6/05/80/92/Fran_nyborjare_till_kompetent_larare.pd 

f 

”Den verksamhetsförlagda utbildningen är inte praktik i traditionell mening. 

Verksamhetsförlagd utbildning (VFU) innebär en förskjutning när det gäller 

skolväsendets bidrag till utbildningen av lärare från att vara övningsplats där 

teorier praktiseras till att bli en kunskapskälla genom teoretisering av praxis. 

VFU ska möjliggöra för studenten att tillsammans med erfarna lärare synliggöra 

den kunskap som utvecklas i verksamheten. Under VFU ska lärarstudenten 

också ta aktiv del i alla lärarens arbetsuppgifter och alla tänkbara vardagssituationer 

under sin utbildning. Genom att delta och arbeta i lärarens 

yrkespraktik utvecklar lärarstudenten successivt för lärararbetet nödvändiga 

redskap/förmågor och förtrogenhet med läraryrkets olika aspekter. 

Lärarstudenten ska få en allsidig bild av förskola/skola samt av de sammanhang 

där skolan verkar. Det är därför viktigt att VFU utvecklas i samarbete mellan 

universitet och skolväsende. 

2 Inledning och sammanfattning 

Detta häfte fokuserar och beskriver de förmågor som lärarstudenten successivt 

ska utveckla under sin yrkesutbildning. Dessa förmågor utvecklas både under 

den universitetsförlagda delen av utbildningen och under VFU i mötet med 

barn/elever, lärare och föräldrar i partnerområdena. 

Följande förtydliganden av bedömningen av VFU ska tillämpas fr.o.m. 2010 

och gälla samtliga studenter oberoende av antagningsår. Den nya modellen för 

bedömning av VFU involverar studenterna och kan därmed bli en tydligare del 

av deras professionsutveckling. 

• En professionsutvecklingsmatris införs. Matrisen är ett försök att beskriva 

progressionen i lärarblivandet från ett nybörjarstadium till kompetent lärare i 

fyra nivåer. De fyra nivåerna ska ses som ett uttryck för progressionen i 

professionsutvecklingen och ej som betygssteg. Syftet med den framtagna 

matrisen är att den ska vara ett underlag för och stöd vid 

handledning/utvecklingssamtal och bedömning. Den beskriver inte olika 

bedömningsnivåer och ska inte vara en avprickningslista. 

Se vidare s. 11-23 samt bilaga 2. 

• Förväntade studieresultat för VFU i början, mitten och slutet av 

utbildningen har preciserats och är utgångspunkt för förtydligandet av VFU i de 

Side 22 af 42

kursplaner som innehåller VFU. 

Se vidare s. 24-26 samt bilaga 3. 

• Följande arbetsgång för bedömning av VFU ska tillämpas för de längre 

VFU-perioderna inom profilområdet samt för VFU i det andra ämnet i de långa 

utbildningsgångarna. 

- Studenten skriver sina förväntningar och personliga mål för VFU. 

- Studenten och den lokala lärarutbildaren upprättar en plan för VFUperioden. 

- Under VFU äger handledningssamtal rum med formativt syfte. 

- Studenten skriver en självvärdering utifrån sina individuella mål och 

kursens förväntade studieresultat. 

- Trepartssamtal förs mellan studenten, den lokala lärarutbildaren och en 

universitetslärare. (Tre samtal genomförs för lärarprogram med ett 

profilområde och ett andra ämne. Två samtal genomförs för 

lärarprogram med enbart ett profilområde samt för KPU och KOMB.) 

- Den lokala lärarutbildaren skriver ett utlåtande över studentens VFUarbete 

i VFU-rapporten. 

Se vidares. 27-33 samt bilagorna 4 och 5.” 

Kommentar: 

Virksomhedsforlagt undervisning, nye praksistilknytninger, traineeordninger… de har i Sverige 

gang i noget der ligner det vi har gange i. Det er værd at undersøge deres systemer. 

3. Videnproduktion 

”som indebærer: At arbejdet tilrettelægges så undervisere og konsulenter arbejder med systematisk 

vidensproduktion som en integreret del af deres arbejde.” (Bilag 1) 

Søgning: Hvordan er undervisere og konsulenter involverede i systematisk vidensproduktion? 

Har det betydning for uddannelserne at de er involverede i systematisk vidensproduktion? 

Fund 3 a: Komparative studier af læreruddannelse 

Kilde: Nordisk Ministerråd/ Norden.org 

http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2009- 

505/at_download/publicationfile 

Komparativt studie af de nordiske læreruddannelser. Norden 2009. Rapporten er lavet af 

Danmarks Evalueringsinstitut og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole – Århus Universitet, 

som opfordrer til mere dybtgående undersøgelser, der kan forklare årsagerne til de forskelle 

deres rapport påviser og vise vejen frem mod en bedre læreruddannelse i de nordiske 

lande. 

Keywords: Sammenligning af læreruddannelser i Norden 

Regulering af læreruddannelser 

Side 23 af 42

Studenterkarakteristik og rekruttering 

Læreruddannelsernes struktur 

Beskæftigelsesforhold 

Resumé:Undersøgelsen er den første nogensinde, der sammenligner læreruddannelserne og 

lærernes beskæftigelsesforhold i de nordiske lande. Danmark skiller sig ud ved at have de 

bedste arbejdsbetingelser målt på løn og timetal. 

Lærere i Danmark på 1-6 klassetrin underviser i gennemsnit 16 timer om ugen, mod eksempelvis 

20 timer i Norge. 

Samtidig er lærernes løn ratio målt i forhold til bruttonationalproduktet 1,13 i Danmark, 

mod 0,67 i Norge – danske lærere tjener altså mere end gennemsnittet og norske lærere 

mindre. Men det gør tilsyneladende ikke lærerjobbet mere attraktivt i Danmark. 

Danske seminarier og professionshøjskoler oplever et stærkt faldende antal ansøgere og et 

stigende frafald af lærerstuderende til grundskolen (1-9 klasse). 

Fra 2003 til 2007 faldt antallet af ansøgere til læreruddannelsen med 36 % i Danmark. Island 

er topscorer her, med et fald på 45 %, mens Sverige eksempelvis kun har haft et fald på 

4 %. 

Problemet er lige så stort, hvad angår frafald af de, der har søgt ind på læreruddannelsen. 

Frafaldet af lærerstuderende i Danmark steg fra 1990 til 2006 for kvinder fra 15 % til 30 % 

og for mænd fra 21 % til 45 % - altså mere end en fordobling i frafaldet samlet set. Island 

har et frafald på 20 % og Sverige er på 23 %. Kun Norge ligger på højde med Danmark. 

Finland er i front i Norden, hvad læreruddannelsens kvalitet og resultater angår. Lærere har 

også højere status i Finland end i de øvrige nordiske lande. 

En af de største forskelle mellem Danmark og Finland er, at de finske læreruddannelser er 

universitetsbaserede. Undervisningsminister Bertel Haarder mener dog ikke, det kan forklare 

hele forskellen i status. - Vi kan se, at lærere har højere status i Finland end i Danmark 

trods en markant lavere startløn. Jeg tror ikke, at det skyldes forskel i reelle kompetencer, 

men mere, at lærergerningen har højere prestige i Finland. Det skal den også have i Danmark. 

Vi har hævet det faglige niveau på læreruddannelsen og forhøjet adgangskravene, 

udtaler Haarder. 

Kommentar: 

Rapporten viser at der er forskel på hvor professionsuddannelserne er placerede: Finland 

på universiteter, Norge og Sverige på højskoler og universiteter, og Danmark på Professionshøjskoler. 

Rapporten siger ikke noget om hvad disse forskelle betyder men er et politisk 

oplæg til at undersøge hvad mere forskningsbaseret uddannelse vil betyde. 

Fund 3b: Databasen StudData 

Kilde: www.hoi.no StudData 2003 

Side 24 af 42

Keywords: 

Videnproduktion 

Indsamling af studenterdata fra starten af studiet til 5 år efter endt uddannelse 

20 forskellige professionsuddannelser i Norge 

Inddragelse af aftagere i løsning af opgaver 

Studenterdatabase – sammenligning af professioner 

Bearbejdning af data fra StudData 

Resumé: 

Rapport i pdf med bearbejdning af data fra StudData, Høgskolen i Oslo 

http://www.hio.no/content/download/45229/341801/file/Per+Olaf+Aamodt+og+Lars+ 

Inge+Terum+2003.pdf 

"De statlige høgskolene har de siste ti årene vært igjennom betydelige forandringer (Kyvik 

2002, Gammelsæter, 2002, Michelsen og Halvorsen 2002). For det første har antallet blitt 

redusert fra 98 til 26 høgskoler – mange mindre høgskoler har med andre ord blitt del av 

færre og større høgskoler. Med dette har de institusjonelle rammevilkårene for profesjonsutdanningene 

blitt endret – om enn i noe varierende grad fra utdanning til utdanning. 

Delvis som en følge av dette, har for det andre kravene om forskning og vektleggingen 

av teoretisk kunnskap økt sterkt. Dette skal balanseres med profesjonsutdanningenes tradisjonelle 

vektlegging av undervisning og praksisforankring. For det tredje har organiseringen 

av undervisningen endret karakter, sterkt influert av universitetets tradisjonelle studiemodell 

med vekt på forelesninger og selvstudier, og mindre vekt på frammøte, oppfølging 

og kontroll underveis i studiet. For det fjerde har konkurransen om studentene økt, og derav 

har også interessen for utdanningenes kvalitet blitt sterkere. For det femte blir høyere utdanning, 

som annen offentlig virksomhet, i økende grad stilt overfor krav om å kunne legitimere 

sin virksomhet. Koblingen mellom utdanning og yrkesutøvelse blir med dette tematisert 

på en mer krevende måte. Samlet reiser dette spørsmål om profesjonsutdanningenes 

egenart og deres relevans for de oppgaver studentene senere blir stilt overfor som yrkesutøvere. 

I tillegg kommer Kvalitetsreformen, der et overordnet mål er å bidra til at studentene skal 

lykkes i sine studier. Det formuleres ikke presist hva som menes med ”å lykkes”, men fullføring 

på normert tid er utvilsomt sentralt. Det legges vekt på å bedre kvaliteten i undervisningen, 

med økt veiledning og oppfølging, og på nye evalueringsformer. I en viss forstand 

skal undervisningsformer, som profesjonsutdanningene har vært på vei bort fra de siste ti 

årene, nå revitaliseres. Det nye nå er at de ansatte på samme tid stilles over for krav om økt 

vekt på oppfølging av studentene og økte krav om FoU-produksjon – de skal både bruke mer 

tid på undervisning og på forskning. I tillegg aktualiseres forholdet mellom kvalitet og effektivitet 

på en ny måte – to verdier som ikke nødvendigvis drar i samme retning. Økte krav om 

kvalitet i utdanningen leder ikke nødvendigvis til økt effektivitet i form av fullføring på normert 

tid. 

Om studdata: 

StudData 

Felles for alle artiklene er at det bygger på samme database – StudData. 

Dette er en database hvor individer følges fra starten på profesjonsutdanningen til de er erfarne 

yrkesutøvere. Data samles inn ved hjelp av spørreskjemaer – ett spørreskjema er felles 

Side 25 af 42

for alle som deltar og ett er utdanningsspesifikt. StudData-basen utvikles og administreres 

av 

Senter for profesjonsstudier, HiO, men utviklingen av spørreskjemaene skjer i samarbeid forskere 

ved flere andre institusjoner. 

Data samles inn ved fire tidspunkt (faser): 

Fase 1: Ved starten av utdanningen: å få kunnskap om rekruttering og motivasjon for å starte 

på profesjonsutdanningen. 

Fase 2: Ved avslutningen av utdanningen: å få kunnskap om erfaringer med 

bl.a. utdanningens innhold, studieform, trivsel, profesjonsidentitet og studentenes 

tanker om framtidig arbeid. 

Fase 3: To år etter studieslutt: å få kunnskap om overgangen utdanning - 

arbeid, trekk ved arbeidssituasjonen, refleksjoner over utdanning og framtidig 

kvalifisering. 

Fase 4: Ca. fem år etter studieslutt: å få kunnskap om trekk ved arbeidssituasjonen, videreutdanning 

og kvalifisering knyttet til yrkesutøvelsen, karrieremønster, avgang fra yrket. 

I fase 1 - 2 skjer innsamlingen av data gjennom utdanningene, mens det i fase 3 og 4 vil skje 

per post." 

Herunder følger eksempler på forskningsprojekter der henter empirisk materiale fra Stud- 

Data: 

" FLERE STØRRE FORSKNINGSPROSJEKTER 

Flere forskere, Ph.D. studenter og masterstudenter rundt i landet benytter seg av data fra 

StudData. 

– I dag er det flere større forskningsprosjekter som gjør bruk av databasen. Masterstudenter 

gjør bruk av databasen i sine masteroppgaver og flere doktorgradsstipendiater har data fra 

databasen som sitt viktigste datagrunnlag i avhandlingene. I tillegg er det flere forskere 

som bruker databasen i små og store prosjekter, sier Berger, og oppfordrer flere til å gjøre 

bruk av StudData. 

Det er utarbeidet egne retningslinjer for den som ønsker å bruke data fra databasen. SPS 

lager datasett til den enkelte basert på forskerens behov." 

Database for studier av rekruttering og kvalifisering til profesjonell yrkesutøving 

StudData er en database som skal gi grunnlag for panel- og forløpsstudier. Det er en større 

og langsiktig satsing som omfatter tyve profesjoner/profesjonsutdanninger . StudData er et 

samarbeidsprosjekt der elleve høgskoler og universitet deltar. 

Senter for profesjonsstudier (SPS), Høgskolen i Oslo, leder og koordinerer oppbyggingen av 

databasen, som er finansiert av Norges forskningsråd og Høgskolen i Oslo. Det faglige og 

administrative ansvaret for StudData ved SPS har professor Lars Inge Terum , professor 

Jens-Christian Smeby og seniorforsker Bente Abrahamsen . 

Ønsker du å gjøre bruk av StudData i din forskning, ta kontakt med Vigdis Berger for mer 

informasjon. 

Retningslinjer for utlevering av data . 

Side 26 af 42

EN NY TYPE FØRSKOLELÆRERSTUDENTER? 

Parallelt med den store utbyggingen av barnehagesektoren har nye førskolelærere stadig 

oftere valgt å arbeide i en barnehage. Likevel ser vi en nedgang i at et bestemt yrke er årsak 

til studievalg. 

MOTIVERTE STUDENTAR 

Sjølv om fleirtalet av studentane er motiverte for yrket ved slutten av profesjonsutdanninga, 

er det markerte skilnader mellom lærarar, sosialarbeidarar og sjukepleiarar. Det viser Stud- 

Data-variabelen. 

UTENLANDSLEGENE MEST TILFREDSE MED MEDISINUTDANNINGEN 

Norske utenlandsstudenter er mer tilfredse med medisinutdanningen enn de som har tatt 

denne utdanningen i Norge. Det viser funn fra StudData. 

PRAKSIS ER BRA - MEN HVORFOR? 

Praksis er et stort og viktig innslag i profesjonsutdanninger. Argumentene for dette er flere: 

studentene får kjenne på kroppen hvordan det vil si å være en sykepleier eller lærer og noe 

læres best ved å øve i realistiske omgivelser. Hva synes studentene om praksisdelen av utdannelsen 

sin? Dette er temaet for StudData-variabelen . 

Kommentar: StudData er et eksempel på, hvordan man systematisk opsamler date om og 

med de studerende, man har i uddannelse. Der er her tale om en systematisk vidensproduktion 

gennem det arbejde, man er i. Hvad betyder det for undervisere og konsulenter i 

Side 27 af 42

HiO at de er medskabere af en sådan database? Hvordan bruges den? Har det betydet at 

undervisere arbejder mere systematisk i deres undervisning af studerende? Betyder denne 

type at underviserne løbende kan konsultere databasen og hente evaluerende materiale 

derfra? Og har en sådan database betydning for de professionsdidaktikker, der udvikler sig 

på HiO? 

4. ”Intelligent” anvendelse af ressourcer 

”Som indebærer: At ressourcer allokeres differentieret, strategisk, dvs. tildeles på baggrund 

af en konkret vurdering af ressourcebehov. Det betyder, at der skal udvikles incitamentsstrukturer, 

som fremmer de uddannelsesmæssige mål.” 

Fund 4a: Systematisk Frafaldsundersøgelse 

Kilde: Katrine Stage: Frafaldsundersøgelser på professionsbacheloruddannelser. 2010 

Danmarks Evalueringsinstitut. 

(Materialet er en metodebeskrivelse af hvordan frafaldsundersøgelser laves, ikke et produkt 

af en analyse.) 

Keywords: 

integreret arbejde med at undersøge frafald på uddannelsen 

overvågning med fokus på status i uddannelserne 

frafald og prioriteringer 

profilbeskrivelser og prioriteringer 

sammenligne data på tværs af undersøgelser 

Resume: 

"Typisk er der tre formål med en frafaldsundersøgelse: Den skal for det første bruges til at 

styre uddannelsen og prioritere ressourcerne, den skal for det andet bruges til at udvikle nye 

tiltag for at mindske frafaldet på uddannelsen, og den skal for det tredje levere 

dokumentation om uddannelsens frafald til forskellige sammenhænge hvor andre end uddannelsen 

efterspørger frafaldsdata og -analyser. De tre formål har forskellige målgrupper 

og brugssituationer og 

Et andet formål med en frafaldsundersøgelse er at opnå viden som kan bruges til at lægge 

en strategi for at nedbringe frafaldet. Når I ved mere om hvorfor, hvordan og hvornår de 

studerende falder fra, er det nemmere at vælge hvad I skal gøre: Er det uddannelsens struktur 

der skal ændres? Skal der findes nye arbejdsformer? Skal der holdes flere studiesamtaler? 

I får også større indsigt i hvilke studerende der kan være i fare for at falde fra, så I kan 

reagere forebyggende. Når I har udarbejdet en strategi for hvordan I øger gennemførelsen, 

er frafaldsundersøgelsen et vigtigt redskab til at holde øje med og få viden om hvorvidt strategien 

og målene lader sig realisere, og om frafaldet falder." 

Kommentar: Opfordringen i materialet er at uddannelsesinstitutioner jævnligt laver systematiske 

frafaldsundersøgelser for at forstå de studerendes årsager til at vælge studier fra. 

Det er selvfølgelig en overvejelse værd om intelligent anvendelse af ressourcer hænger 

sammen med løbende - lokale - frafaldsundersøgelser. 

En anden undersøgelse: Frafall i utdanning for 16-20-åringer i Norden fra Nordisk Ministerråd 

(2010) peger bl.a. på at det kan lade sig gøre at begrænse frafaldet på uddannelser, 

Side 28 af 42

men at det er nødvendigt at det er hele uddannelsesinstitutionens opgave, og at systematik, 

ansvarsfordeling og strategi bidrager til dette. 

Fund 4 b: Campus debat 

Kilde: http://www.luk.su.se/pub/jsp/polopoly.jsp?d=9211&a=79988 

(Stockholms Universitet, Læreruddannelsen) 2011-12 

Keywords: 

Ændring af læreruddannelsen fra 2012 

Campusflytning 

Samarbejde med aftagerinstitutioner, her universiteter, højskoler 

Resume: 

”Omorganisationer oroar personalen på lärarutbildningen i Stockholm 

Debattinlägg från styrelsen för Saco-s föreningen vid de utbildningsvetenskapliga institutionerna 

Ingrid Berglund, Anqi Lindblom-Ahlm, Peter Emsheimer, Gabriella 

Höstfält och Bodil Nilsson 

I samband med Lärarhögskolans samgående med Stockholms Universitet 2008 genomfördes 

en omorganisering av verksamheten och nya institutioner skapades. Efter 

två slitsamma år har organisationen börjat fungera men nu planeras nya stora 

förändringar för lärarutbildningen. 

Dels en innehållslig omläggning av lärarutbildningen i relation till regeringens proposition 

”Bäst i klassen”, dels omlokalisering med flytt av verksamheten från det för 

Lärarhögskolan nya och ändamålsenligt byggda campus Konradsberg på Kungsholmen 

till Frescatiområdet. En ny ledningsstruktur föreslås istället för det särskilda organet 

för samordning av lärarutbildningen. 

Ansvaret läggs ut till fakulteterna. Rektor har tillsatt en beredningsgrupp bestående 

av dekanerna och lärarutbildningsnämndens ordförande, som föreslagit sig själva 

som en ny permanent ledningsgrupp. 

Förändringarna ska genomföras med väldigt kort framförhållning. Allt ska enligt ett 

liggande förslag vara genomfört till kommande årsskifte. Lärare och annan personal 

med stor kunskap som länge arbetat med lärarutbildningen har konsekvent 

utestängts från delaktighet i förändringsarbetet. Förslag som presenteras går på 

inofficiella remisser. Brist på inflytande skapar stress bland personalen och risken 

finns att viktiga aspekter förbises. Konsekvensanalyser saknas ännu helt. Frågor som 

inte är ordentligt utredda måste senare lösas av oss som arbetar i verksamheten 

mot studenterna, vilket skapar stora övergångsproblem. 

I ett tvärfackligt yttrande framhålls kritik och oro för hur lärarutbildningen kommer 

att fungera då lärarutbildningskärnan splittras upp. Bland annat rörande synen på 

vad som är viktig kunskap för en lärarstudent, betydelsen av vissa övergripande och 

allmänna teman som inte kan knytas till ämne och hur ämnesstudier ska integreras i 

utbildningen. Den didaktiska kompetensen riskerar att utarmas då den blir utlagd på 

ämnesinstitutioner där didaktikerna kommer att utgöra en försvinnande minoritet. 

Side 29 af 42

Många studenter kommer att ha sin lärarutbildning vid upp till tre olika fakulteter, 

vilket ställer extra stora krav på samordning. 

Trots att Frescati redan i dagsläget är överbefolkat, och trots att Universitetets lokalplaneringsenhet 

hävdar att inga nya lokaler kommer till förrän tidigast 2012, så 

vill man stänga Campus Konradsberg och tvinga fram en flytt av vissa institutioner i 

förtid. Brådskan medför att beslut om flytt riskerar att tas innan man vet om det 

finns ändamålsenliga lokaler såväl för personalen som för de 5 000 studenter vars 

undervisning ska flyttas till Frescati. Många lärare riskerar vidare att få mer än 15 

minuters promenadavstånd mellan sitt arbetsrum och sina undervisningslokaler. 

Ett positivt undantag är institutionen för Matematik och naturvetenskapens didaktik 

(MND) som har fått i förväg planerade och ändamålsenliga lokaler. Det blev, till skillnad 

från de nu framlagda planerna, en konstruktiv flytt till fromma för såväl lärare 

som lärarstudenter. Alla institutioner borde få samma chans! 

• De fackliga organisationerna vid SU har bland annat gemensamt ställt krav på att 

SUledningen avvaktar med en ny organisation tills alla viktiga frågor är utredda och 

• att det ska finnas ett konkret förslag för lokaliseringen av verksamheten i ändamålsenliga 

lokaler innan beslut om flytt från Campus Konradsberg till Frescati 

sker. 

Förutom de rent organisatoriska aspekterna hyser vi största tveksamhet till förslagen 

om ledningsorganisation för den nya lärarutbildningen, som utgår från att dekanerna 

utan tidigare gedigen erfarenhet av lärarutbildning ska utgöra dess ledning, 

medan all tidigare kompetens är marginaliserad. Därför har vi också krävt 

• att det ska finnas ett starkt och kompetent organ för samordning och utveckling 

av lärarutbildningen där samtliga intressenter är representerade: lärare/forskare, 

studenter, kommunföreträdare och fackliga representanter. 

Universitetsledningens handlande i detta fall är långt ifrån kompetent och vetenskapligt 

utan bygger istället på önsketänkande, oskälig brådska, adhoc-lösningar 

och omvänd ordning i beslutsfattandet. Om det blir verklighet riskerar de blivande 

lärarstudenterna i Stockholmsregionen under många år få en splittrad och försämrad 

utbildning. Det minsta kravet är att den interna omorganisationen samordnas 

med de förändringar som följer av riksdagsbeslutet, vilket också skulle innebära att 

inga drastiska förändringar genomförs mitt i läsåret. 

STYRELSEN FÖR SACO-S FÖRENINGEN 

VID DE UTBILDNINGSVETENSKAPLIGA INSTITUTIONERNA 

INGRID BERGLUND 

ANQI LINDBLOM-AHLM 

PETER EMSHEIMER 

GABRIELLA HÖSTFÄLT 

BODIL NILSSON 

Svar fra Vicerektor, Læreruddannelsen Stockholm 

Side 30 af 42

Nödvändiga förändringar av lärarutbildningen vid Stockholms universitet 

Vicerektor Anders Gustavsson: I en debattartikel i Universitetsläraren uttrycker 

SACO-S föreningen vid Stockholms universitets utbildningsvetenskapliga institutioner 

oro för pågående omorganisationer. Jag hoppas här kunna undanröja några 

olyckliga missförstånd. 

Precis som debattartikeln anger planeras nu några större förändringar av lärarutbildningen 

vid Stockholms universitet. Förutom att lärarutbildningen görs om nationellt 

har rektors beredningsgrupp, där jag ingår tillsammans med de fyra dekanerna 

och två studentrepresentanter, lagt ett förslag om att förändra både institutionsorganisationen 

och styrmodellen för lärarutbildningen, samt påskynda flytten 

från Konradsberg till Frescati. Beslut om institutionsorganisationen väntas i universitetsstyrelsen 

den 28 maj, medan beslut om styrmodellen, och därmed också om förvaltningsstödet, 

kommer först i höst. 

Institutionsförändringen – varför är det bråttom? 

Ett viktigt skäl till att vi måste förändra institutionsorganisationen just nu är att universitetet, 

som en följd av riksdagens beslut om att göra om lärarutbildningen, ska 

ansöka om examenstillstånd. Kraven för att få ge lärarutbildning höjs och för Stockholms 

universitet innebär det att vi måste visa att vi lever upp till krav som stark 

forskningsbas, professionsgrund och hög kvalitet i undervisningens alla delar. För att 

möta dessa krav vill vi förstärka våra forsknings- och utbildningsmiljöer. 

Ett annat skäl är att den existerande organisationen för lärarutbildningen – som infördes 

för drygt två år sedan – delvis var temporär. Två av de nya institutionerna var 

exempelvis bara inrättade fram till och med 2010. 

Det finns en oro för att förändringarna ska genomföras på kort tid. Jag har full förståelse 

för det. Det är svårt att snabbt finna lämpliga lokaler och alla institutionsförändringar 

kommer inte att kunna genomföras vid årsskiftet, som planerat. Det 

förslag som läggs fram för universitetsstyrelsen den 28 maj tar hänsyn till det. 

Min förhoppning är att det goda förändringsarbete som gäller Institutionen för matematikämnets 

och naturvetenskapsämnenas didaktik – vilket lyfts fram som ett föredöme 

av författarna till debattartikeln – kan komma att gälla även andra institutioner. 

Förändring av styrmodellen 

Författarna till debattartikeln oroar sig även för att dekanerna skulle sakna gedigna 

erfarenheter av lärarutbildning. Dekanerna sa själva vid ett informationsmöte den 4 

maj att de är valda representanter för fakultetsnämnderna, som i sin tur består av 

valda representanter för verksamheten. Den styrgrupp som föreslås är tänkt för sådana 

beslut som kräver samordning mellan fakulteterna, men det är i fakultetsnämnderna 

och på institutionerna besluten om lärarutbildningen ska fattas, enligt 

förslaget som behandlas i höst. Hur sammansättningen i fakultetsnämnderna kommer 

att se ut och vilka företrädare för verksamheten som kommer att ingå där har 

hittills inte alls berörts. 

Den nya styrgruppens viktigaste kompetensförutsättningar består, som jag ser det, i 

att den förenar en kunskap om utbildning av lärare med en kännedom om alla de 

andra resurser som universitetet har, och som lärarutbildningen är i så desperat behov 

att få del av. Jag tror att det starka och kompetenta beslutsorgan för den nya 

Side 31 af 42

lärarutbildningen som författarna efterlyser överensstämmer väl med det förslag 

som bredningsgruppen har diskuterat, och som kommer att finslipas ytterligare för 

att den framtida samordningen av den komplexa lärarutbildningen ska bli så kraftfull 

som möjligt. 

Behovet av samordning 

En naturlig följd av en lärarutbildning som innehåller universitetets spetskompetens 

är att många studenter studerar inom flera fakulteter. Det har lärarstudenter nästan 

alltid gjort. Visst ställer det krav på samordning och i förslaget till ny organisation 

diskuteras att alla studenter ska få en ”hemmainstitution” som skapar trygghet och 

kontinuitet under hela deras utbildning – en förmån som varken finns i den nuvarande 

eller de närmast föregående lärarutbildningarna. 

Processen hittills 

Under ett drygt halvår har beredningsgruppen arbetat med att kartlägga problem 

och möjligheter med vår lärarutbildning. Jag, i egenskap av beredningsgruppens 

ordförande, och enskilda dekaner har haft ett stort antal möten med institutionerna 

och samtal har också förts i Lärarutbildningsnämnden, i fakultetsnämnderna och 

inom institutionerna. Några av de berörda prefekterna har genomfört lokala utredningar 

och institutionerna, kommunerna och de fackliga organisationerna har lämnat 

skriftliga synpunkter på förslaget. Ett par informationsmöten med personalen 

har också genomförts. 

I dessa möten har en mängd olika framtidsbilder och deras konsekvenser diskuterats 

och analyserats. Min erfarenhet är emellertid att verklighetens reella utmaningar 

ofta är svåra att helt förutse och den viktigaste garantin för att framtidens lärarutbildning 

verkligen blir bra både för studenter och medarbetare ligger i fortsatt uppföljning 

och redovisning av styrkor och svagheter. Den framtida styrmodell som diskuterats 

är tänkt att ha en stark sådan uppföljningskompetens med handlingskraft 

att vidta nödvändiga åtgärder i organisationen. 

En mycket viktig del av underlaget för både ansökan om examensrätt och de organisatoriska 

förändringar som görs för att stärka universitetets lärarutbildning, utgörs 

av en inventering som dekanerna gjort av utbildnings- och forskningskompetensen 

med relevans för lärarutbildningen. Inventeringen visar bland annat att universitetet 

har en mycket god bas för lärarutbildning, men att forskningen och utbildningen 

delvis är splittrad. Några svaga områden identifierades också. Allt detta har legat till 

grund för de förslag som lagts fram. 

Goda förutsättningar 

Organisationsförändringar skapar ofta oro och spänningar. Lärarutbildningens personal 

har varit med om ett antal stora förändringar av både lärarutbildningar och 

organisation. Senast då Lärarhögskolans verksamhet integrerades i Stockholms universitet 

för drygt två år sedan. 

I mars tillsattes en grupp som arbetar med att analysera och se vad som kan göras 

för att minimera eventuella negativa effekter. De olika förslag på åtgärder som 

kommer fram där blir ett viktigt underlag för det fortsatta arbetet. 

Målet är att framtidens lärarutbildning vid Stockholms universitet ska bygga på en 

bred vetenskaplig och professionell kompetens, och att organisationen ska ha goda 

Side 32 af 42

förutsättningar att erbjuda både medarbetare och studenter en stabil och långsiktigt 

trygg arbetsmiljö. 

Anders Gustavsson 

Vicerektor och ordförande i Lärarutbildningsnämnden” 

Kommentar: 

Ovenstående fund er et uddrag af en debat, som kører i Sverige om Campus, nye organiseringer 

af uddannelserne, modulisering osv. Vi har indarbejdet det i denne udredning da det 

er et interessant udtryk for de problemstillinger som fører med omorganisering, modulisering 

osv. Man kan bruge det som oplæg til en diskussion om intelligent anvendelse af resurser 

eller ej. 

5. Strategisk arbejde med professionsuddannelsesdidaktik og eksperimenterende 

organisation 

”Som indebærer: At der skal skabes rammer for eksperimenterende tilgang og mulighed for 

etablering af alternative læringsformer (nye) og undervisningsformer.” (bilag 1) 

Søgning: Hvor arbejder man med at udvikle professionsuddannelsesdidaktik? Hvor arbejder 

man med eksperimenterende organisation? Hvordan arbejder man med det? 

Fund 5.a: Lærerstuderende som undervisningsassistenter 

Kilde: EMU - fou http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=167431 2010 

Keywords: 

Lærerstuderende som undervisningsassistenter, UCC-DPU, 10 skoler, 12 timer pr. 

uge 

Resumé: 

kopieret fra: http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=167431 

"Der var fuld enighed om, at undervisningsassistenter som begreb har en fremtid, måske 

især når de som i projektet udgøres af lærerstuderende på 3. eller 4. årgang. Fordelene kan i 

et længere perspektiv opsummeres således: 

Assistenter giver, især når de er faglig-pædagogisk kvalificerede, simpelt hen flere hænder 

for de samme penge. De gør det derfor muligt at praktisere fx langt mere holddannelse, forudsat 

at det undervisningsmæssige ansvar forbliver hos læreren, og forudsat at de studerende, 

som i projektet, arbejder unde r lærerens instruktion. Derfor er der ikke noget besparelsespotentiale 

i ordningen men simpelthen mulighed for at geare en besluttet kvalitetsindsats, 

så udbyttet bliver meget større end ved udelukkende at anvende færdiguddannede lærere. 

Også de repræsenterede skoleledere mente, at assistenterne på dette grundlag ville 

blive vel modtaget på skolerne. 

Side 33 af 42

Ordningen har et stort potentiale i en kvalificering af nye/kommende lærere i deres overgang 

til skolen. Ordningen vil således resultere i et bedre indslusningsforløb og dermed spare 

de betragtelige udgifter, som er forbundet med at mange nye lærere opgiver efter kort 

tid eller i hvert fald vælger hurtige skoleskift. Ordningen skal imidlertid ses som ét element i 

en kæde af tiltag, der skal bringe læreruddannelse i et bedre samspil med skolen." 

Fra En intern evaluering af projekt lærerstuderende som undervisningsassistenter fremhæves 

det at: http://fou.emu.dk/offentlig_show_projekt.do?id=167431 

Den korte beskrivelse af projektet: 

Mens læreren anvender læse- og skrivekonferencer, drøfter perspektivering af værkstedsarbejdet 

med enkeltelever/en elevgruppe eller sammen med eleven/elevgruppen arbejder 

med problemformulering ved projektarbejde, skal undervisningsassistenten tage sig af resten 

af klassen. Undervisningsassistenten skal således kunne følge op på de aftaler, læreren 

har indgået med elever i forbindelse med netop elevkonferencer, værkstedsarbejde og projektarbejde. 

Derved kan læreren frigøres til at kunne koncentrere sig om det fagligt krævende 

arbejde med at udvikle elevernes læringsforståelse. 

I mere bred forstand har projektet derimod i højere grad opfyldt målet. Forløbene på skolerne 

har understøttet undervisningsdifferentieringen og skabt nogle muligheder, som ikke 

var til stede i hverdagen. Der er også flere eksempler på, at læreren har taget sig af de elever, 

der krævede særlige tiltag, mens undervisningsassistenten så efter lærerens instruks varetoge 

mainstream-undervisningen. Netop i dette eksempel har læreren i øvrigt registreret 

effekten af ordningen og kan konstatere, at både de fagligt svage (som han nu fik tid til) og 

den store gruppe (som fik nogle nye vinkler på stoffet) gjorde gode faglige fremskridt under 

forløbet. 

Men der er også eksempler på. at assistenten primært har varetaget sociale funktioner (som 

egentlig ikke krævede lærerkompetencer). 

Alle deltagende skoler og lærere mener samstemmende, at projektet har givet en meget 

brugbar ressource for dem i den almindelige undervisning. De har alle været meget tilfredse 

med de lærerstuderende som ressourcepersoner og mener, at de lærerstuderende havde 

gode pædagogiske kvaliteter og en betragtelig anvendelsesbredde. For lærerne har forløbet 

i mange tilfælde betydet, at de har fået et spændende eksternt syn på deres undervisning. 

Dette er i flere tilfælde understøttet af, at lærer og assistent har givet sig tid til at reflektere 

sammen." 

Kommentar: Det er interessant hvilke didaktikker der kan udvikles i skolens undervisning 

når lærerstuderende er til stede som undervisningsassistenter. Kan en anden form for undervisning 

lade sig gøre? Hvad betyder det for didaktikken? 

Det er også interessant om dette projekt er med til at udvikle en ny stillingstype. En funktion 

i klasserummet som egentlig ikke kræver lærerkompetencer. Kommer vi til at uddanne 

lærer igennem læreruddannelsen samtidig med at vi får brug for at udvikle en ny uddannelse 

til en ny type stillinger eller kan de to forhold forenes 

Fund 5 b.:”Yrkesdidaktik”/professionsdidaktik 

Kilde: Stockholms Universitet (su.se) 2011 

http://www.utep.su.se/pub/jsp/polopoly.jsp?d=8616&a=86990 

Side 34 af 42

Keywords: 

Forskning i yrkesdidaktik 


Resumé: 

”Ny forskarskola i yrkesdidaktik 

Stockholms universitet har fått medel till att starta upp en ny nationell forskarskola i yrkesdidaktik. 

Planeringen är igång och man räknar med att utannonsera doktorandtjänster under 

våren. 

Den nya nationella forskarskolan i yrkesdidaktik är ett samarbete mellan fyra lärosäten där 

Stockholms Universitet och Institutionen för utbildningsvetenskap med inriktning mot tekniska, 

estetiska och praktiska kunskapstraditioner fungerar som värd. De andra engagerade 

lärosätena är Göteborgs universitet, Linköpings universitet och Umeå universitet. Forskarskolan 

har blivit beviljad 6,3 miljoner att nyttja under tre år. Detta har den utbildningsvetenskapliga 

kommittén inom Vetenskapsrådet beslutat. 

Forskarskolan syftar till att fylla det stora behov av utveckling och fortbildning som finns 

inom det yrkesdidaktiska området. Vikten av kompetenta yrkesdidaktiker framhålls från 

flera håll och yrkesutbildningar inom såväl gymnasie- som vuxenutbildningen är ett område 

som växer explosionsartat. Detta blir exempelvis tydligt i regeringens budgetproposition för 

2011 där det satsas 1,36 miljarder kronor på lärlingsplatser. Mellan 2011-2014 ska det tillkomma 

30 000 lärlingsplatser i gymnasieskolan och 5 900 i vuxenutbildningen. Den nya 

forskarskolan har därför ett viktigt samhälleligt uppdrag. 

Förhållandevis lite forskning har bedrivits om yrkesutbildning för gymnasiet. Den forskning 

som finns är relativt snäv och i huvudsak fokuserad på yrkesutbildningarnas historia samt 

sociologiska aspekter av dessa, exempelvis vilka som söker sig till utbildningarna eller yrkesutbildningens 

status. Det finns ett behov av breddning av forskningen till att omfatta även 

didaktiken inom yrkesutbildningarna. En sådan fokus behövs för att nå bättre kunskap om 

exempelvis hur klassrumssituationen ser ut på yrkesutbildningarna samt hur kunskapsideal 

formas i dessa fora och hur detta kan förstås. Vidare finns det utbredda föreställningar om 

vilka som söker sig till yrkesutbildningarna, en bild som forskarskolan kan medverka till att 

nyansera. 

De forskare som är verksamma inom ämnesområdet är idag utspridda vilket kan försvåra 

betydelsefulla samtalsutbyten. Även detta underlättas genom inrättandet av en samlad 

forskarskola inom ämnesområdet. Forskarskolan kan även på ett bra sätt främja och nära 

nya generationer forskare på området. 

Forskarskolan får även ett intressant uppdrag när det gäller att ändra bilden av yrkesutbildningarna 

som dåligt teoretiskt förankrade. Detta görs i flera avseenden, dels genom informationsspridning 

men även genom forskningens roll i utvecklandet av vetenskaplig förankring 

inom yrkesutbildningen. En mer utvecklad yrkesdidaktisk forskning hjälper således 

inte enbart till att sätta yrkesutbildningarna på kartan, den hjälper även till i statushöjande 

och utveckling av yrkesutbildningarna vilket ger dem en likvärdig och självklar plats inom 

utbildningsväsendet.” 

Fund 5 c: Ny organisering af læreruddannelse/digital portefolio 

Kilde: http://www.luk.su.se/pub/jsp/polopoly.jsp?d=9211&a=92191 

Stockholms Universitet, Lærerutbildningen, 2011 

Side 35 af 42

Keywords: 

Ny læreruddannelse fra 2011 

Nye organisationsformer 

Digital portefolio 

Campusflytning 

Resume: 

”Nya lärarutbildningar och ny organisation 

2011 innebär flera nyheter inom lärarutbildningarna vid Stockholms universitet. Tre nya lärarutbildningar 

startar i höst, en ny organisation sjösätts, arbetet med den ditigala portföljen 

fortsätter och ett nytt VFU-avtal håller på att förhandlas fram. 

I höst startar de fyra nya lärarutbildningarna i Sverige. Stockholms universitet startar tre av 

dessa – förskollärarprogrammet, yrkeslärarprogrammet och ämneslärarprogrammet. 

Universitetets ansökan om rätten att ge grundlärarexamen för alla tre inriktningar (fritidshem, 

förskoleklass och grundskolans årskurs 1–3 samt grundskolans årskurs 4–6) avslogs av 

Högskoleverket strax före jul och vi lämnar in en ny ansökan den 1 mars 2011. Besked väntas 

komma senast den 15 juni. Målet är att grundlärarutbildningen ska kunna erbjudas vid 

Stockholms universitet från och med våren 2012. 

Samtidigt fortsätter de studenter som går på det nuvarande lärarprogrammets alla olika inriktningar 

i ett antal år till. De fortsätter att göra sin verksamhetsförlagda utbildning i skolverksamheterna, 

som tidigare. 

Ny VFU-organisation 

Från och med årsskiftet har universitetet en ny VFU-organisation, med syftet att få en högre 

kvalitet i lärarutbildningen genom ett närmare samarbete med kommunerna. Organisationen 

håller just nu på att bemannas och de nya strukturerna utkristalliseras. Tanken är att 

kommunerna fortsatt ska ha få och tydliga kontaktvägar in till universitet och lärarutbildningen. 

Universitetet räknar med att fatta beslut om samordningsinstitutionernas regionala 

ansvar under februari. Mer information om organisationen och kontaktpersoner kommer 

inom kort. 

Den digitala portföljen 

Införandet av digtial portfölj för studenter i lärarutbildningen fortsätter under 2011. Portföljens 

syfte är att synliggöra studentens professionsutveckling för att stärka lärandet och att 

underlätta och utveckla kommunikationen mellan universitetslärare, studenter och VFUhandledare. 

I portföljen finns de dokument som ingår i VFU-bedömningsmodellen. Efter det att VFUhandledaren 

har skaffat ett gästkonto i Mondo kan studenten ge honom eller henne tillgång 

till portföljen med dokument och information. VFU-handledaren lägger i slutet av VFU:n in 

VFU-rapporten i portföljen. 

Mer information samt manualer för att skapa gästkonto finns på lärarutbildningens hemsida 

(se länk nedan). 

Samordnare för införande av digital portfölj i lärarutbildningen är Lisbeth Danelius, Institutionen 

för språkdidaktik, tel. nr. 08-1207 67 14, lisbeth.danelius@isd.su.se. 

Vidareutbildning av lärare 

Den del av Regionalt utvecklingscentrum som arbetade med uppdragsutbildning, vidareutbildning 

och kompetensutveckling för lärare, till exempel i Lärar- och förskolelyftet samt 

ULV- och VAL-projekten, ingår nu i den nya Avdelningen för externa kontakter vid universitetet. 

Kontaktperson där är tf chef Ulla Lundström, ulla.lundstrom@ruc.su.se 

Side 36 af 42

Nytt VFU-avtal 

Förhandlingar om ett nytt avtal som rör lärarutbildningens verksamhetsförlagda delar har 

inletts. Planen är att teckna ett nytt avtal före sommaren. 

Praktisk information om digital portfölj 

Läs mer om förändringarna av lärarutbildningen” 

Kommentar: 

Det kunne være interessant at forfølge de erfaringer man har fra Stockholm om digitale 

portfolio som studieredskab. Hvilke studiestrategier følger med sådanne værktøjer? Hvordan 

forandres didaktikkerne? På http://www.luk.su.se/pub/jsp/polopoly.jsp?d=14802 

Kan læses mere om læringsredskabet som blandt indgår i det de i Sverige kalder for VFU: 

Virksomheds forlagt undervisning. Helt konkret findes en manual for VFU-portfolio… som 

kunne være interessant at kigge på: 

Resumé: 

Digital portfölj i VFU i lärarutbildningen 

I lärarutbildningen finns obligatorisk verksamhetsförlagd utbildning, VFU. Ett digitalt verktyg 

för att underlätta, stärka och utveckla kommunikationen mellan studenten, VFUläraren/handledaren 

och universitetsläraren har utvecklats. 

Det ligger i lärplattformen Mondo som är Stockholms universitets gemensamma samarbets- 

och lärplattform. Det är här olika skrivna dokument angående VFU ska läggas in. Välkommen 

till Mondo 

VFU-portföljen kommer successivt att införas under vårterminen 2011. Alla kurser som innehåller 

VFU berörs därmed inte. Det är Institutionen för språkdidaktik som har samordningsansvar 

för den digitala VFU-portföljen. 

Manualer för VFU-portfölj 

Fund 5.d: Professionsdidatik/forskningscirkler 

Kilde: 

http://webappo.w.sh.se/C1256CC9004A5179/0/CA489AD8907F5F22C125765E003F6F71/$f 

ile/forskningscirklar.pdf Södertörns högskola/Södertörn Universitet,2011 

Keywords: 

Strategisk arbejde med professionsuddannelsesdidaktik og eksperimenterende organisation 


Forskningstilknytning i praksisfeltet 

Inddragelse af aftagere i løsninger af opgaver 

Forskningsnetværk 

Resumé: 

Forskningscirkeln är en metod för kompetensutveckling. Läraryrkets praktiska erfarenheter 

och forskningens teoretiska kunskap möts och samverkar. Hur fungerar en forskningscirkel? 

För att starta en forskningscirkel behövs en grupp på 5-8 lärare i kommunen samt en forskare 

från högskolan. På vetenskaplig grund, diskuterar, undersöker och fördjupar vi oss i 

frågor som rör skolans vardag. Genom att du 

medverkar i cirkeln får du redskap att: 

Side 37 af 42

• analysera pedagogiska händelser och sätta dem i större sammanhang 

• tillämpa forskningsmetoder för att undersöka din egen verksamhet 

• läsa och förstå relevant forskning på området 

• presentera dina kunskaper på lämpligt sätt och omsätta dessa i praktisk handling. 

Vad är syftet med en forskningscirkel? Syftet är inte att hitta en lösning på ett givet problem 

utan syftet är snarare att belysa några frågeställningar eller problem ur flera olika perspektiv. 

Du och gruppen analyserar frågeställningarna genom att ni diskuterar ämnet, studerar 

litteratur och genom att ni gör egna undersökningar. Gruppens gemensamma 

kunskaper skapar också en bättre grund för handling i skolans vardag. Förslag till åtgärder 

av något slag ligger vanligtvis utanför själva forskningscirkelnsuppgift. Några exempel på 

forskningscirklar som startar 2009-2010: 

Språk och språkutveckling 

Ledarskap i klassrummet 

Ledarskap för skolledare 

Läraryrkets praktiska kunskap 

Skolledarens praktiska kunskap 

Genus betydelse för skolframgång 

Bilag 1: 

Side 38 af 42

UCC 2020 UDDANNELSE, UDVIKLING OG VÆKST 

Udredningsopgave: 

Nationalt og internationalt 

I forbindelse med UCC 2020 ønskes en udredningsopgave med afsæt i følgende spørgsmål: 

Hvilke væsentlige erfaringer har man via nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde 

gjort sig mht. at udvikle professionsuddannelserne således at de: 

c. bedst muligt kan tiltrække og fastholde kompetente og engagerede studerende? 

d. kan skabe rum for, at de studerende kan tilegne sig relevante kompetencer i forhold 

til de job, de skal bestride i velfærdsprofessionerne. 

Udredningen skal levere viden til og dermed danne baggrund for arbejdet med UCC's uddannelses 

vision for 2020. Visionsarbejdet forløber i flere fase. Første fase løber frem til 

1.april 2011. Anden fase forventes afsluttet ved sommerferien 2011. 

Udviklings- og forskningsforum har besluttet at nedenstående temaer skal inddrages i visionsarbejdet. 

Udredningsopgaven skal derfor så vidt muligt forholde sig til disse temaer. 

Deadline for udredningsopgaven: 

Deadline 4. marts 2011 

Det forventes, at der inden 4. marts er: 

Udarbejdet en tidsplan for udredningsopgavens gennemførelse 

Gennemført litteratursøgning 

Udarbejdet en sammenfatning i relation til ovenstående spørgsmål (a.+b.) pba. udvalgte 

dele af den indsamlede litteratur 

Deadline 15. maj 2011 

Udarbejdet en samlet udredning pba. den indsamlede litteratur 

Side 39 af 42

Temaer, som skal inddrages i arbejdet med Vision 2010 

1. Modulisering 

som indebærer: 

At enkelte moduler indholdsmæssigt (på sigt) kan henvende sig til alle 

ud-dannelser, et par uddannelser eller på tværs af uddannelsesniveauer 

og tænkes i tilknytning til forskningsprojekter eller som studieforløb i udlandet 

(evt. på andre danske institutioner for videregående uddannelse). 

2. Inddragelse af aftagere i udvikling og løsning af opgaver 


At der etableres og nyudvikles brugbare fora for aftagernes og interessen-ternes position 

i uddannelsesudviklingen. 

3. Videnproduktion 


At arbejdet tilrettelægges så undervisere og konsulenter arbejder med sy-stematisk videnproduktion 

som en integreret del af deres arbejde. 

4. ”Intelligent” anvendelse af ressourcer 


At ressourcer allokeres differentieret, strategisk, dvs. tildeles på baggrund af en konkret 

vurdering af ressourcebehov. Det betyder, at der skal udvikles incitamentsstrukturer, 

som fremmer de uddannelsesmæssige mål. 

5. Strategisk arbejde med professionsuddannelses-didaktik og eksperimente-rende organisation 


At der skal skabes rammer for eksperimenterende tilgang og mulighed for etablering af 

alternative læringsformer (nye) og undervisningsformer. 

Side 40 af 42

Bilag 2: 

Anvendte søgeadresser: 

Databaser i Norden: 

http://www.bibsys.no/norsk/index.php (Norge) 

emneord: høgskole, læringsformer, pedagogisk forskning 

http://libris.kb.se (Sverige) 

emneord: yrkeshögskolor, inlärningsmetoder, pedagogisk forskning, utdanning 

ENU (Danmarks Undervisningsportal. Søg under udviklingsprojekter.) 

http://fou.emu.dk/offentlig_dvu.do 

AKF (Anvendt kommunal forskning) 

http://www.akf.dk/ 

Danmarks Evalueringsinstitut 

http://www.eva.dk/ 

Universiteter i Danmark: 

www.rucforsk.ruc.dk (RUC) 

http://rucforsk.ruc.dk/site/da/projects/professionsbachelorisering-i-et-vadested--enkritisk-med-kaerlig-undersoegelse-af-paedagoguddannelsernes-kvalificering-tilarbejdet(4b4680ab-3350-4210-9507-de1ca130a85f).html 

http://dpu.dk (DPU) 

http://vbn.aau.dk (Aalborg Universitet) 

Ministerier m.m. i Danmark: 

http://www.eva.dk (Evaleringsinstituttet) 

http://www.eva.dk/projekter/2010/frafaldsundersoegelser-paaprofessionsbacheloruddannelserne 

http://www.norden.org (Nordisk Ministerråd) 

http://www.norden.org/da/publikationer/publikationer/2009- 

505/at_download/publicationfile 

http://www.emu.dk (EMU) 

http://fou.emu.dk/offentlig_search_result.do?showpage=1&key=32212299129828 

00304312378469237249 

Professionshøjskoler i Danmark/Videncentre: 

Professionshøjskolernes hjemmeside – med link til alle uddannelser: 

http://www.uc-dk.dk/da/ 

Side 41 af 42

http://www.ucsj.dk (UC-Sjælland; CUPP: Videncenter for praktik og professioner) 

http://www.ucsj.dk/media(5933,1030)/Profession_og_praktik_nummer_02%2C_2010.pdf 

http://www.ucsj.dk/media(3724,1030)/endelig_rapport%2C_augsut_2009.pdf 

http://www.viauc.dk (VIA – enhed for professionsforskning) 

http://www.viauc.dk/professionsforskning/Sider/enhedforprofessionsforskning.asp 

x 

Professionshøjskoler i Norden: 

www.hoi.no (Høgskolen i Oslo) 

http://www.hio.no/content/download/45229/341801/file/Per+Olaf+Aamodt+og+L 

ars+Inge+Terum+2003.pdf 

http://webappo.w.sh.se (Södertörns Høgskola) 

http://webappo.w.sh.se/C1256CC9004A5179/0/CA489AD8907F5F22C125765E003F 

6F71/$file/forskningscirklar 

http://mah.se (Malmö Högskola) 

http://www.mah.se/cps (Malmö Högskola, Center for Professionsstudier) 

http://www.hib.no (Høgskolen i Bergen) 

http://www.profesjon.no (Høgskolen i Bergen, Forpro.no) 

http://www.hb.se (Høgskolen i Borås, Vetenskap för profession) 

http://hil.no (Høgskolen i Lillehammer) 

Side 42 af 42

Udredning, ekstern - UCC 2020 - Professionshøjskolen UCC

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Udredning, ekstern - UCC 2020 - Professionshøjskolen UCC

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?