Referat - Professionshøjskolen UCC

REFERAT

Uddannelsesudvalg for læreruddannelsen og

tilknyttede efter- og videreuddannelser

31. januar 2011

Ledelsessekretariatet

Tilstede: Martin Tinning, Bent Larsen, Henning Salling Olesen, Hanne Schneider, Allan

Mølgaard, Gitte Harding Transbøl, Tove Hvid, Kirsten Balle, Ditte Søbro (Gæster:

Lis Madsen, Charlotte Skafte-Holm, Niels Erik Hulgård)

Afbud: Allan Lundby-Hansen, Peer Iversen, Bernt Gunnarsson, Frans Ørsted Andersen,

Kira Vinberg, Janus Christiansen, Dan Eriksen

Mødeleder: Martin Tinning

Referent: Ulla Baarts

Dagsorden Referat

1. Godkendelse af dagsorden

2. Orientering / meddelelser

Dagsorden blev godkendt.

Velkommen til nyt medlem af udvalget, Ditte Søbro.

Som følge af UCC's nye organisation indgår Ditte Søbro, nyansat leder i Videreuddannelsen

af det faglige område Skoleudvikling og didaktik i udvalget

som repræsentant fra videreuddannelsesområdet.

Helle Marstal er udtrådt af udvalget og indgår i Uddannelsesudvalg for pædagoguddannelsen,

Helle er udnævnt til leder af området Børn og Unge.

Henrik Pedersen er udtrådt, idet han er udnævnt til prorektor med ansvar for

forskning og udvikling.

UCC har besluttet en organisationsændring der medfører, at der pr 1.1.2012

etableres tre programområder; Læreruddannelse og formidling, Videreuddannelse

og Pædagog- og Sundhedsuddannelser. Læreruddannelserne indgår

dermed i samme programområde sammen med tekstilformidleruddannelsen

og CFU. Tove Hvid er udnævnt til dekan, Kirsten Balle er udnævnt til

prodekan.

Den videre tilrettelæggelse af programudvikling og organisering foretages i

en proces, med inddragelse af medarbejderne.

Læreruddannelsen tænkes mere sammen i fremtiden, men der vil fortsat være

nuancer i studieordninger m.v.

Kirsten Balle orienterede om resultater og anbefalinger der fremgår af rapport

fra Følgegruppen vedrørende læreruddannelsen af 2007. Resultaterne

blev fremlagt den 20. januar ved en konference med deltagelse af forligspartierne

bag læreruddannelsen og uddannelsens interessenter. Rapporten indeholder

18 konkrete anbefalinger. To gennemgående anbefalinger i rapporten

er øget deregulering og internationalisering. Anbefalingerne drøftes poli-

Side 1 af 5

---

Dagsorden Referat

3. Tema: Professions- /

praksistilknytning i læreruddannelsen

tisk i løbet af foråret, hvorefter det bliver klart om en ny bekendtgørelse

fremlægges. (Se KB’s oversigt over anbefalinger fra følgegruppen).

Tove Hvid introducerede temadrøftelsen.

Udvalget blev via konkrete eksempler, orienteret om UCC's to læreruddannelsers

arbejde med professions- og praksistilknytning.

Lis Madsen, uddannelsesleder, orienterede om arbejdet med praksisforankring

på Læreruddannelsen Zahle, se Lis' præsentationsslides.

På Zahle anvendes begrebet praksisforankring. Det signalerer, at arbejdet på

læreruddannelsen er forankret i praksis – i folkeskolen.

LM havde i sin præsentation trukket projekter frem, der ligger ved siden af

praktikken, men som inddrager praktikskoler, projekter som ligger udover det

almindelige praktiksamarbejde, er udsprunget af globaliseringsprojekter, kontakter

og samarbejder med skoler / skolelærere.

Afrapportering på globaliseringsprojekter kan ses på Zahles hjemmeside.

______

Charlotte Skafte-Holm, underviser, koordinator for skoletilknytning orienterede

om arbejde med begrebet skoletilknytning på Blaagaard/KDAS

Se den udleverede oversigt og projektplan.

På BK har man formuleret skoletilknytningsprojekt og beskrevet målene, at

de studerende skal lære at arbejde på tværs som teams i skolen. Praktikskolerne

har hver to grupper der arbejder sammen på tværs af hold og fag, foretager

observationer, undervisning, fremlæggelser og studieprodukter.

_______

Orientering om og eksempler på partnerskabsaftaler der prioriterer praksistilknytning.

Bent Larsen orienterede om arbejdet med og fremlagde konkret forslag til aftale

om praksistilknytning / skoletilknytning. Forslaget har været behandlet

administrativt i DLF. Det drejer sig om et lille projekt mellem Herlev Kommune,

Herlev Lærerforening og UCC. Det fremlagte kan eventuelt danne skabelon

for fremtidige aftaler.

_________

Niels Erik Hulgård, chefkonsulent, Videreuddannelsen indledte drøftelserne

med at stille tre spørgsmål:

Hvad skal læreruddannelsen kunne, som den ikke kan i dag?

Hvad skal være markant anderledes i fremtiden?

Hvordan ser den ud når implementeret?

Side 2 af 5

---

Dagsorden Referat

Nedenfor følger uddrag fra udvalgets debat:

●Praktik skal evalueres og bestås. Det skal tilknytning ikke. Der kan eksperimenteres.

●Der er gode elementer i de to oplæg om forankring og tilknytning, men der

bør lægges vægt på at kvalificere praktikken yderligere.

●Skoletilknytning skal præsentere de studerende for rigtige børn og rigtige

skoler. Men det der foregår på uddannelsen er også meget vigtigt. Man skal

øve sig i læreruddannelsen. Hvordan skabe laboratorier på stedet?

● Man må stille spørgsmålene

Er alle praktikskoler lige gode?

Er alle praktiklærere lige gode?

Stiller praktiklærerne de rigtige spørgsmål?

Er de studerendes forudsætninger tilstrækkelige forud for praktikforløb. Ser

de det bare som en aktivitet, eller er det en læringsproces?

Akkreditering af læreruddannelsen havde anmærkninger på kvalitetssikring af

praktikken. En særlig udfordring på det område er, at man ikke kan sortere

skoler fra, for der er ikke skoler nok. - Men man kan præcisere forventninger!

Der kan også læres noget om robusthed på de "dårligste" skoler.

●Mange af de færdiguddannedes fagkombinationer er meget vanskelige at

arbejde med for skoleledelserne. Dimittenderne bør have brugbare linjefag

og være fagligt kompetente.

●Skoleledere har et ansvar, når lærere ikke kan komme til at undervise i deres

linjefag. Mange har linjefagskompetence i efterspurgte/truede fag samtidig

med at mange underviser i eksempelvis engelsk i små klasser uden kompetencen.

●Hvis deregulering realiseres, skal professionshøjskolerne bestemme hvordan

uddannelserne skal se ud. Der lægges op til fuldstændig frit valg af linjefag

– skal vi det? Det bør diskuteres!

●I UCC har vi to læreruddannelser som nu med den ny organisering forsigtigt

skal sammentænkes. Der bør tages en åben diskussion om, hvad der er behov

for og hvordan det kan gribes an.

●Praksischok. De studerende skal opleve forskellige skolemiljøer, men det er

en udfordring at sikre, at praktikvejledning varetages kompetent.

● Livslang læring er blevet et buzz word. Det uddannelse ikke kan er at tage

vare på, er den virkelige oplevelse ved at være lærer. Der kan gives værktøjer

som nogle kan bruge, andre ikke. Måske skal den studerende prøve noget

mere "råt" for at blive rustet til fremtiden.

Side 3 af 5

---

Dagsorden Referat

●Praksischok som begreb skal anerkendes, men det bør ikke italesættes

igennem hele uddannelsen. Det handler om relationer mellem mennesker.

Man kan ikke forberede den studerende på alt, der kan ske.

● Samspillet mellem skolen og læreruddannelsen er rigtig. Det må løses i

samarbejde med DLF.

●De studerende bør have bedre faglige forudsætninger til at kunne undervise

i fag, der ikke er deres linjefag. Alternativet kan være "planøkonomisk" styring.

●Til spørgsmålet: Hvad skal læreruddannelsen kunne, som den ikke kan i dag!

Den skal kunne mindre! førstehjælp, sexualundervisning, sundhed og ernæring.

Tænk i at grunduddannelsen skal kunne nogle ting, ikke nødvendigvis

specialpædagogik. Hvad kan man placere på efter- og videreuddannelse?

●Studerende har oplevet i praktikken, at der er så store udfordringer på specialpædagogikområdet,

at de føler det nødvendigt at tage det fag.

●Den studerendes mål bør tydeliggøres. Udviklingsplan for den enkelte studerende

kunne være en ide. Nogle er fagligt stærkt funderede, gode organisatorer

m.v. De skal ikke nødvendigvis arbejde med det samme i deres uddannelse

og i praktikken. De behøver ikke at besøge "gode" skoler, men de

skal møde dygtige lærere.

●Det er vigtigt, at man som lærer i grundskolen forholder sig til, hvad det er

for en viden, man formidler. Det bør ikke være paratviden, man har tilegnet

sig. Det er den refleksive viden, der er vigtig. Det at kunne reflektere over egne

kvalifikationer. Praktikken kunne være individualiserende. De studerende

kunne udarbejde rapport over eget forløb/præstation.

●Jfr. konference med Stefan Hofman – den kritiske refleksion – nødvendig

hvis forskning skal bringes tættere på læreruddannelsen.

●Det bør anerkendes, at det er ok at stille et godt spørgsmål, der ikke kan besvares

her og nu. Der findes for mange konkrete svar på for få spørgsmål.

●Refleksion stiller store krav til uddannelse og redskaber. Ved drøftelser med

skoleledere opleves ofte, at de studerende kommer ud og er for lidt forberedte

på det, de kommer ud til. Bevidstgør dem til at vide, hvad de selv vil

opnå med uddannelsen / praktikken.

●I NY vurderes den studerende på robusthed; hvad ser du? Hvad tænker du?

Hvad vil du gøre?

●Ved medarbejderudviklingssamtaler på læreruddannelsen kan man mærke

presset på undervisernes kompetencer til at individualisere.

Side 4 af 5

---

Dagsorden Referat

4. Eventuelt -

●Præciser forventninger og hvilke kompetencer der skal være til stede. Tydeliggør

for de studerende. Kunne der defineres et antal kompetencer.

Udvalgets drøftelser og input bringes med videre i UCC's arbejde med at besvare

de indledende spørgsmål til udvikling af uddannelse og partnerskabsaftaler.

Side 5 af 5