Læseudvikling i indskolingen. Hvad skal der til?

ucc.dk

Læseudvikling i indskolingen. Hvad skal der til?

Læseudvikling i indskolingen:

Hvad skal der til?

Holger Juul, Center for Læseforskning

www.staff.hum.ku.dk/juul

Når koden er knækket – 25. januar 2012

Hvad er læseudvikling ?

• Det der sker fra man slet ikke kan læse til man

ikke kan blive bedre.

140

120

100

80

60

40

20

0

Læseudvikling

Tid 1 Tid 2 Tid 3 Tid 4 Tid 5 Tid 6

Eksempler på ordlister

1. kl. SEP 1. kl. JAN 1. kl. MAJ 2. kl. MAJ

krop ting sejl krop

ting krop fræk ting

fræk sejl ting fræk

sejl fræk krop sejl

5

Development of Speed in Reading

Deltagere:

Otte klasser fra fire københavnske folkeskoler er fulgt fra slutningen af

børnehaveklassen til slutningen af 2. klasse

Kolleger (Center for Læseforskning, KU):

Carsten Elbro, Mads Poulsen, Anne-Mette Veber Nielsen, Anna Gellert

Medhjælpere:

Adeline Wilson, Iben Nielsen, Jonna Bybeck Nielsen, Julie Fredsø Andersen, Katrine

Jensen, Kirstine Møller Bjelke, Line Kaalund, Mette Brændgaard, Lisa Wessman,

Marie Kaas Ahm, Mie Bierrings, Amalie Gravgaard, Kirstine Bjelke, Nicoline Munck

Vinther, Trine Frederiksen, Vibeke Asmussen, Stine Torup Jensen, Helene Lykke

Nissen, Louise Zinck Nielsen

Finansiering:

Københavns Universitets stjerneprogram

Fra usikker og langsom

til fejlfri og hurtig

Fra usikker og langsom

til fejlfri og hurtig

25-01-2012

2

4

6

1


Sikkerhed vandret – hastighed lodret

Eksempler på ordlister

Ikke-lydrette ord (4 bogstaver)

1. kl. SEP 1. kl. JAN 1. kl. MAJ 2. kl. MAJ

krop ting sejl krop

ting krop fræk ting

fræk sejl ting fræk

sejl fræk krop sejl

Lydrette (?) ord (2-3 bogstaver)

1. kl. SEP 1. kl. JAN 1. kl. MAJ 2. kl. MAJ

hud pap tis hud

pap tis sæk pap

sæk hud pap sæk

tis sæk hud tis

Lydrette ord

7

9

11

Hvad skal læseundervisning sigte på?

• Først: Sikkerhed

• Derefter: Hastighed

Foreløbig definition:

At have knækket koden = høj sikkerhed = at læse

(næsten) uden fejl – men ikke nødvendigvis

hurtigt.

Lydrette vs. ikke-lydrette ord

Hvad vil det sige at have

knækket koden?

• Udbygget definition: Høj sikkerhed for korte

lydrette ord (fx mindst 70 % korrekte som

kriterium).

25-01-2012

8

10

12

2


Sikkerhed/hastighed – 1. kl. september

Sikkerhed/hastighed – 1. kl. januar

Sikkerhed/hastighed – 1. kl. maj

13

15

17

Sikkerhed/hastighed – 1. kl. november

Sikkerhed/hastighed – 1. kl. marts

Sikkerhed/hastighed – 2. kl. september

25-01-2012

14

16

18

3


Sikkerhed/hastighed – 2. kl. november

Sikkerhed/hastighed – 2. kl. marts

Hvornår havde hvor mange elever

knækket koden?

Hvornår? Hvor mange (af en alm. klasse)?

Før skolestart: 17 % (4 af 24 elever)

4. oktober: 25 % (6 af 24 elever)

10. november: 50 % (12 af 24 elever)

16. februar: 75 % (18 af 24 elever)

22. maj: 90 % (21,5 af 24 elever)

• Baseret på 178 elever fra 8 klasser

19

21

23

Sikkerhed/hastighed – 2. kl. januar

Sikkerhed/hastighed – 2. kl. maj

Samlet udvikling for de 8 klasser

(lydrette ord)

25-01-2012

20

22

24

4


Udviklingen for 3 elever (lydrette ord)

Hvad skal der til ?

… for at få udviklingen i gang (kodeknækning)?

… for at udvikle sig frem mod maksimal fluency

(udvikling af læsehastighed)?

Undervisning!

– Viden om forudsætninger for læseudvikling

– Viden om hvordan koden er indrettet

Bogstavkendskab og læsesikkerhed

(fra tidligere undersøgelse)

Læsning pkt. 1

100,00

80,00

60,00

40,00

20,00

0,00

0,00

20,00

40,00

60,00

Bogstaver pkt. 1

80,00

100,00

25

27

140

120

100

80

60

40

20

0

Hvad er læseudvikling?

Hvornår

knækkes

koden ?

Hvor hurtigt

går det frem ?

Tid 1 Tid 2 Tid 3 Tid 4 Tid 5 Tid 6

Vigtige forudsætninger for

læseudvikling

• Bogstavkendskab

• Opmærksomhed på sproglyde

(fonemopmærksomhed)

• Benævnelseshastighed (”RAN”)

• At øve sig

Bogstavkendskab og læsesikkerhed

(fra tidligere undersøgelse)

Læsning pkt. 2

100,00

80,00

60,00

40,00

20,00

0,00

0,00

20,00

40,00

60,00

Bogstaver pkt. 2

80,00

100,00

25-01-2012

28

5


Bogstavkendskab og læsesikkerhed

(fra tidligere undersøgelse)

Læsning pkt. 3

100,00

80,00

60,00

40,00

20,00

0,00

0,00

20,00

40,00

60,00

Bogstaver pkt. 3

Bogstavkendskab målt ved slutningen

af børnehaveklassen

Fonemopmærksomhed målt ved

slutningen af børnehaveklassen

• ”Mur. Hvis man siger mur – og så tager [m]

væk – hvad bliver dertilbage?”

• ”Knage. Hvis man siger knage – og så tager [n]

væk inde i knage – hvad bliver dertilbage?”

• I alt 18 opgaver

80,00

100,00

33

35

Bogstavkendskab og læsesikkerhed

(fra tidligere undersøgelse)

Læsning pkt. 4

100,00

80,00

60,00

40,00

20,00

0,00

0,00

20,00

40,00

60,00

Bogstaver pkt. 4

80,00

100,00

Bogstavkendskab i bhkl. og

kodeknækning

Fonemopmærksomhed i bhkl. og

kodeknækning

25-01-2012

34

36

6


Benævnelseshastighed målt ved

slutningen af børnehaveklassen

Cifre Objekter

Korrelationer

Dage fra

undersøgelsens

start og til

kodeknækning

Dage fra

kodeknækning

og til 30

korrekte/minut

Bogstavkendskab -.52 ** -.09 -.01

Fonemopmærksomhed

-.59 ** .12 .04

Benævnelseshastighed

(cifre) -.37 ** -.41 ** -.36 **

Dage fra

kodeknækning

og til 50

korrekte/minut

Antal elever 174-176 135-137 116-118

De viste korrelationer er rangkorrelationer (Spearmans rho)

** Signifikant sammenhæng, p < 0,01

Øvelse gør mester?

Registrering

af frilæsning

37

39

41

Benævnelseshastighed i bhkl. og

kodeknækning

Hvordan er koden indrettet?

• Især vokalbogstaver kan have flere forskellige

udtaler.

• Tjek Center for Læseforsknings netsted

Bogstavlyd på: www.bogstavlyd.ku.dk

Læs disse nonsensord højt for dig selv:

kjapse jasle

Øvelse gør mester?

• 42 frilæsningsbøger – udlån registreret i

december og januar i 1. klasse.

• Omfanget af de lånte bøger blev opgjort som

antal enheder

• Se artikel i næste nummer af Pædagogisk

Psykologisk Tidsskrift

25-01-2012

38

40

42

7


Øvelse gør mester?

Konklusion om tidlig frilæsning

• Tidlig frilæsning ser ikke ud til at øge elevernes

læsesikkerhed.

– Man knækker næppe koden af at sidde alene med

en bog man ikke kan læse!

• Men de elever der frilæste mest (og havde

knækket koden), øgede hastigheden mest.

Referencer

Nielsen, A.-M. V. & Juul, H. (under udg.). Frilæsning i 1. klasse –

effekt på ordlæsning? Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift, 49.

årgang, nr. 1.

Termansen, M-B. (2011). Samarbejde og læsebånd i den første

læseundervisning. Læsepædagogen, 2, 15-19.

43

45

47

Øvelse gør mester?

Samlet konklusion

• Operationelt mål på kodeknækning

• De fleste elever knækker koden midt i 1. klasse – men

der er stor spredning!

• Bogstavkendskab og fonemopmærksomhed har

betydning for hvor hurtigt man knækker koden.

• RAN har betydning både for kodeknækning og

udvikling af læsehastighed.

• Frilæsning har en effekt – hvis eleverne har knækket

koden.

• Koden er kompliceret – nogle elever får styr på den på

egen hånd. Men godt hvis dansklæreren kan hjælpe!!

25-01-2012

44

46

8

More magazines by this user
Similar magazines