Michael Svarer (pdf-fil)

ucc.dk

Michael Svarer (pdf-fil)

Uddannelse i et samfundsøkonomisk

perspektiv – betydning af uddannelse for

vækst, velfærd og lighed

Michael Svarer

Institut for Økonomi

Aarhus Universitet


Kvalifikationer

Arbejdsmarkedets balance

Løn

Sociale

sikkerhedsnet

Høje krav til løn – ingen ”working

poor”.

Det sociale sikkerhedsnet sætter

et gulv under lønningerne.

Høje krav til kvalifikationer for at

være i beskæftigelse.

Velfærdssamfunds forud-

sætter, at mange er i

beskæftigelse.


• Uddannelsesvalg

Struktur:

– uddannelse er en investeringsbeslutning.

– hvad er afkastet af uddannelse?

• Udviklingen i udbud og efterspørgsel efter

arbejdskraft.

– er der udsigt til ubalancer?

– hvor er de største udfordringer?


Uddannelse som

investeringsbeslutning

• Beslutningen om at fortsætte i

uddannelsessystemet afvejer omkostningerne

med de mulige gevinster.


Faglært løn

Ufaglært løn

Løn, omkostninger

Indirekte

omk.

Uddannelsesvalg

Løngevinst

16 20 65

Direkte

omk.

Indirekte omkostninger: Mistet indtjening under uddannelse.

Direkte omkostninger: Udgifter til studiet; bøger, computer, rejse osv.

Alder


Afkast af uddannelse


Afkast af uddannelse


%

40

35

30

25

20

15

10

5

0

Uddannelse: Højt privat- og

Afkast af uddannelse

samfundsøkonomisk afkast

Privatøkonomisk afkast Samfundsøkonomisk afkast

SOSU-hjælpere Kokke,tjenere m.m. Tømrere,

bygningsmontører

Forøgelse af livstidsindkomst

Salgsassistenter Mekanikere m.m. Bankassistenter,

sekretærer m.m.

Elektrikere, elmontører

m.m.


Uddannelse og vækst

Det Økonomiske Råd (Vismændene) 2003:

•Uddannelse og forskning forklarede ca. 50% af

væksten i Danmark i perioden fra 1970-2002.

Regeringens Vækstforum 2010:

• En af hovedårsagerne til lav vækst i Danmark er den

svage stigning i uddannelsesniveauet.


Uddannelse og vækst

1½% højere BNP svarer ca. til 25 mia kr i 2012 kroner.


Lighed i arbejdsindkomst

50,0

45,0

40,0

35,0

30,0

Uddannelse og lighed

NOR

US

SWE

NZL

AUS

IRE

FIN

JPN

DEN

25,0

0,0 5,0 10,0 15,0 20,0 25,0 30,0 35,0 40,0 45,0

NET

CH

UK

GER

Lighed i uddannelse

FRA

POR

ITA


Ikke-økonomiske afkast af

uddannelse

Kilde: Oreopoulos & Salvanes (2009)


Ikke-økonomiske afkast af

uddannelse

Kilde: Oreopoulos & Salvanes (2009)


Ikke-økonomiske afkast af

uddannelse

Kilde: Oreopoulos & Salvanes (2009)


Ikke-økonomiske afkast af

uddannelse

Kilde: Oreopoulos & Salvanes (2009)


Ikke-økonomiske afkast af

uddannelse

Kilde: Oreopoulos & Salvanes (2009)


Ikke-økonomiske afkast af

uddannelse

Kilde: Oreopoulos & Salvanes (2009)


Uddannelse og tålmodighed

Kilde: Oreopoulos & Salvanes (2009)


Fortidens arbejdsmarked

Udviklingen siden 1980

Kilde: Globaliseringssekretariatet (2005)


Fremtidens arbejdsmarked

Baseret på fortidens udvikling forsøger forskellige institutioner

at fremskrive fremtidens uddannelsesudvikling og

arbejdsmarkedets efterspørgsel:

- Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

- Finansministeriet

- EU kommissionen


Fremtidens arbejdsmarked

AEs analyser


Fremtidens arbejdsmarked

Kilde: Globaliseringssekretariatet (2005)

FMs bud


Fremtidens arbejdsmarked

Kilde: Globaliseringssekretariatet (2005)

FMs bud


Fremtidens arbejdsmarked

Konklusionen (2015 plan):

FMs bud

Målet er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse

og at 50 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse inden 2015

Konklusionen (2020 plan):


Hvordan går det med

uddannelsesmålsætningerne?


Hvor hopper kæden af?


Hvor hopper kæden af?


Hvor hopper kæden af?


Hvorfor hopper kæden af?


Konklusion

- Afkastet af uddannelse er stort både pengemæssigt, jobmæssigt og med

hensyn til en række andre faktorer.

- Behovet for uddannelse stiger i fremtiden.

- Hvad kan der gøres for at øge uddannelsesniveauet?

- Bruge flere penge?

- Reducere kravene i uddannelsessystemet?

- Forbedre vejledningsindsatsen?

- Forbedre strukturerne i uddannelsessystemet?

More magazines by this user
Similar magazines