Dias nummer 1

ucc.dk

Dias nummer 1

At læse hovedværker

i 7.-10. klasse

Om

Romaner og hovedværker

Litterær analyse – litteraturpædagogik

Konkret analyse 2.kroner og 25 øre af Louis Jensen

og tilrettelæggelse af elevernes arbejde

Lyngby-Taarbæk 2011

Inger-Lise Lund, illu@ucc.dk


Litteraturliste

Sekundær litteratur

• Barnkob, Lis m.fl., Litteratur i brug

• Bundsgaard, Jeppe m.fl., Kompetencer i dansk

• Davidsen, Helle Munkholm, Kognitiv

litteraturanalyse

• Fogt, Jan og Thomas Thurah, Ny litteraturdidaktik

• Hansen, Thomas Illum, Procesorienteret

litteraturpædagogik

• Hedeboe, Bodil, De skjulte beskeder

• Jørgensen, Martin Tæt på litteraturdidaktik. Analyse

og didaktik.

• Krabbe, Line m.fl. Er der en tekst til stede?

• Moos, Ingelise m.fl., Den realistiske ungdomsroman

(Serien: Dansk i dybden)

• Møller, Hans Henrik m.fl, Litteraturundervisning

• Skardhamar, Anne-Kari Litteraturundervisning –

teori og praksis

• Skyggebjerg, Anna (red.)m.fl., Stjernebilleder.

Børnelitteratur og metode, Bind I , II og III

• Steffensen, Bo, Når børn læser fiktion

• Tuhrah, Thomas, Tekstanalyse og litterær metode


Moderne litteraturpædagogik

- et spændingsfelt af …

• skolepolitiske strømninger

• det tekstteoretiske felt

• anden forskning

• læremidler


Ungdomsroman - genrekarakteristika

Temaer og motiver

Fortælleform

Kompositionsform

Tekstens afdelinger

Afslutning

En hovedpersons udviklingshistorie fra barn til voksen

Udvikling af voksenidentitet

Unges genkendelige konflikter og problemer

Almene motiver som rejsen og mødet

Episk fortælling i sammenhængende (kohærent) form

med tydelige årsag-virkningsforhold

Både 1. og 3.personsfortæller

Kontinuerlig, ordnet efter tid - følger berettermodellen

med to vendepunkter: point of no return og klimaks.

Følger eventyrmodellen orden-uorden-orden/hjemmeude-hjem

Teksten er ordnet i kapitler af en vis længde -

almindeligvis mellem 12 og 25 kapitler. Kapitler tilfører

læsningen velplacerede pauser

Ofte en definitiv afslutning – med en tilrettelagt

fortolkningsmulighed


Karakteristika ved senmoderne børne-/ungdomslitteratur

- Intertekstuelle træk

- Kunstneriske ambitioner

- Voksengørelse af børne-/ungdomslitteraturen

- Mystisk

- Grænseoverskridende

- Provokerende

- Desillusionerende – tager modet fra de unge

- Deprimerende

- Humoristisk

- Eksperimenterende

- Fantastisk

- Labyrintisk

- Udfordrende

- Ofte 1. persons fortæller

- Blander flere genrer

- Fortolkningsåbne (tomme pladser)

- Åben slutning (også en tom plads)

- Temaer:

om at finde sin plads i verden

om at man ikke har en plads i verden

om at man ikke kan regne med de voksne

om at man kun kan stole på sig selv


Genre

Tema og motiv

Sprog og

virkemidler

Handling

Litterær tekst

Tid og rum

Komposition

Personer

Fortæller


Tendenser gennem 1900-tallet

psykologisk strukturalistisk konstruktivistisk

biografisk nykritisk receptionsæstetisk

forfatteren teksten/værket læseren

1900 2000


Tendenser gennem 2000-tallet

Blandingsmetoder

Eklektisk metode

dialogisk

læseren

teksten - og især teksten

forfatteren

2000 2100


Spørgsmålstyper

Fortolknings-

spørgsmål

Generelle Specifikke

Tekniske spørgsmål

fx om billedsprog og

fortællesynsvinkel

Udfyldning af

tomme pladser

Forståelses-spørgsmål

rettet

mod indhold

Åbne

Lukkede

Thomas Illum Hansen: Procesorienteret litteraturpædagogik

Johannes Fibiger, dias


Spørgsmålstyper

Generelle Specifikke

Hvordan skal man forstå

slutningen af værket?

Hvordan vil I forklare

værkets betydning?

Hvilken type fortæller

har romanen?

Vil I vurdere, at

romanformen er klassisk

eller utraditionel?

Hvilken funktion har

illustrationerne?

”Det rigtige” - Hvad

ligger der i det?

Døden er et centralt

begreb – hvordan?

s. 47 Er Anne

modig?

Hvordan er generelt

hovedpersonens

forhold til forældre

og lærere?

Åbne

Lukkede

Thomas Illum Hansen: Procesorienteret litteraturpædagogik

Johannes Fibiger, dias


Opgavetyper

Diskuter, hvad I mener

er den/de mest centrale

problemstilling(er) i

bogen. Formuler

den/dem i en eller et par

sætninger.

Diskuter og bestem

fortællerrollen.

Sammenlign med andre

værker og diskuter

ligheder og forskelle.

Diskuter og bestem

genreformen.

Eleverne stiller spørgsmål, læreren stiller opgaver

Teksten giver svar …

Generelle Specifikke

Udvælg nogle

særlige sætninger -

nogle, der gjorde

indtryk, og diskuter

betydningen.

Undersøg personerne

– lav evt. en liste, og

undersøg, og

diskuter, om de er

individuelle eller

typer af mennesker

(eller både og)

Åbne

Lukkede


Litteraturarbejdets faser

I

Aktivering af elevernes baggrundsviden

Etablering af forforståelse Læreren etablerer forventninger til stemningsleje og

sørger for baggrundsforståelse, ordforklaringer etc.

- tænker på de tosprogede

II

Den umiddelbare læseoplevelse

Elevernes opdagende læsning Elevernes dagsorden. Læreren i rollen som

den udfordrende og spørgende

III

Den undersøgende læsning – fordybelsen

Lærerens dagsorden (den lærerfaglige læsning styrer)

Læreren i rollen som underviser

IV

Den refleksive proces – elevernes egne produktioner og

præsentation( reflekterede udtryk)

Elevernes dagsorden. Læreren i rollen som vejleder


Litteratursamtalens fire grundspørgsmål

+ Var der noget du godt kunne lide?

- Var der noget du ikke kunne lide?

? Var der noget du undrede dig over?

= Var der noget der mindede dig om

noget du et andet sted har læst, hørt

eller set?


De skjulte beskeder

Bodil Hedeboe

Personlig indfaldsvinkel til litteratur

• Da jeg læste begyndte jeg at tænke på …

• Jeg genkender …

• Jeg kan godt lide …

• Jeg kan ikke lide …

• Jeg forstår ikke …

• Jeg tror ikke …

• Jeg undrer mig over …

• Jeg lagde mærke til …

• Jeg var overrasket over …

• Jeg tror …

• Jeg synes ikke …

• Hvis jeg var …

• Jeg er ikke sikker på …

• Jeg har spørgsmål til…

• Jeg blev vred over …

• Jeg blev glad for …

• Jeg lærte at …

• Jeg blev oprørt over….

• Jeg blev irriteret over …

• Jeg blev lettet over …

• Jeg fæstnede mig ved …


Kapiteloversigt over 2 kroner og 25 øre

Min skæve, mærkelige - rejse, det er altså en rejse – måske udviklingsrejse?

Karnov Lovtekst -

14 år

SuperBrugsen og ansættelsessamtale med Emma. Berg

(Travbanen)

Hvad sker der Lang samtale med mor om skole og job

Min far er dommer Det rigtige – hvad er det rigtige og hvad er retfærdighed?

Så nemt, så nemt Fars password

Min mor

Lidt fakta om mor og en masse om retfærdighed, piger, Peterlærer,


Ord fra

2 kroner og 25 øre

Karnov

Civil ulydighed

Uberettiget

Vinding

I økonomisk øjemed

Barmhjertighed

Jeg tror det betyder Det betyder


Metoden ”5 spørgsmål”

1. Læs teksten

2. Find de fem ting som du synes er vigtigst at få svar på,

sådan så du synes du rigtig har forstået teksten

3. Formuler de 5 ting som spørgsmål

4. Diskuter i klassen/holdet/gruppen de forskellige

foreslåede spørgsmål, specielt hvilke begrundelser der

er for at det er de vigtigste spørgsmål

5. Svar på spørgsmålene. Diskuter svarere.

Bo Steffensen: Når børn læser fiktion


Fase II

I dialog ud det umiddelbare indtryk

• kan lide

• kan ikke lide

• undrer sig over

• intertekstualitet

Planlægge analysepunkter – bestemme temaer

Fase III

- fordybe sig, flytte ind i teksten

- hæve sig op over og finde mønstre

Overblik over kapitlerne – registrer indholdet

Udvælge sætninger, som er særlige


Temaer:

• Retfærdighed – det rigtige

• At påtage sig ansvar

• At se og ikke vende det blinde øje til

• Udvikling af egen identitet

• Meningen med livet / meningsløshed

Særlige analysepunkter:

• Kompositionen

• Intertekstuelle referencer

• Fortællerrolle

• Personer – figurer/typer

• Det reelle over for det surreelle

• Set up og pay off

• Undersøge sproglige virkemidler som fx

verbernes tider, særlig udtryk,

sætningernes længde, brug af ledsæt-

ninger.


Narratologi

Begreberne gør at opmærksomheden rettes mod noget som kan

blive nøglen til forståelsen af teksten

Man kan dykke ned i nogle lag som ellers forblev skjulte for

opmærksomheden

Narratologien beskæftiger sig med tekstens hvordan?


Bent Haller Grænsebørn teksten: Bump

Fortællingen

Alting ryster og klirrer, da han

går ud på toilettet og i seng.

Han hører barneskriget, da han

vågner i sin seng.

Han har skyldfølelse. Det mærker

han, når han vender sig i sin seng.

Han husker, at faren havde råbt,

at det var en kat, og at hans mor

havde bedt ham lukke øjnene.

Forældrene havde reageret ved at

råbe og kaste op. Herefter tales

der ikke direkte om det skete.

Han lugter våd asfalt, da han vågner.

Historien

Familien kører af sted i en bil……


Fortællingen Historien

Den arrangerede

fortælling

• Præsentation af situationen, arbejdsgivere

forældrene og bedstemor, lærerne, søster,

præsten, Henrik Friis og kommende kæreste.

• Om at se og ikke ville se

• Om Robin Hood

• Om DSK – de sultne børns kasse

• Om billeder i avisen og på TV

• Nettet strammes efterhånden som han udvider

sine tyverier

• Af sted til Afrika

Refleksioner skifter med handlingen som skrider

langsomt fremad, fra den første pjækken fra skole til

turen gennem Europa.

Den kronologisk historie


Narratologiske begreber for synsvinkel

Hvem ser?

Hvem snakker? - Hvem er sansningscentret?

Forfatteren: forfatteren og læseren er sidestillet i forhold til at

læse og fortolke teksten

Fortælleren: ikke fokaliseret

står enten uden for fortællingens rum eller i

fortællingens rum

Person: fokaliseret

- ekstern fokalisering

det personen se på, hører på

- intern fokalisering,

det personen hører, ser føler, mærker

(tidligere kaldte man det upålidelig fortæller)


Narratologiske begreber

Rytme

Scene Fortællingens tid = historiens tid

Referat Fortællingens tid er mindre end historiens

Ellipse Fortællingens tid = 0, historiens tid = n

Pause Fortællingens tid = n, historiens tid = 0


I

l


www.sirene.nu


Sirene

Musik, tekst og

illustrationer af:

Aura Dionne

Ask Futtrup

Lene Kaaberbøl

Henrik Olsen

Uffe Wagne

More magazines by this user
Similar magazines