Agora nr1 2003

ucc.dk

Agora nr1 2003

AGORA - tidsskrift for forskning,

udvikling og idéudveksling i professioner

SEMI-PROFESSIONER OG EGENTLIGE PROFESSIONER

Denne dikotomisering af professionernes vidensformer ses reproduceret i den klassiske skelnen

inden for professionssociologien mellem semi-professioner og egentlige professioner

(ærkeprofessioner). Semi-professioner karakteriseres i denne tradition ved at være praktiske fag,

der udføres på grundlag af erfaringsbaserede vidensformer i en overvejende mundtlig

professionskultur, mens de egentlige professioner konstitueres ved en synlig og eksplicit

videnskabelig basis, der udgør grundlaget for professionelle metoder, der anvendes i en

overvejende skriftligt baseret professionskultur. iii

I denne forståelse karakteriseres semi-professioner ofte som wannabe-professioner, hvis

udviklingsstrategier er rettet mod at opnå samme status og anerkendelse som de egentlige

professioner ved at kæmpe med de samme midler som de egentlige professioner; en øget

professionalisering er identisk med udvikling af en eksplicit videnskabeliggjort vidensbase, der

kan bane vejen for højere grad af professionel autonomi.

En del indlæg i den offentlige diskussion om nødvendigheden af CVUernes

forskningstilknytning trækker på denne strategi for professionsudvikling.

Forskningstilknytningen skal legitimere semi-professionerne som rigtige professioner. iv Og

endnu mere konsekvent ved at undervisningen i professionsuddannelserne ikke bare skal være

forskningstilknyttet, men forskningsbaseret. v

Denne professionaliseringsstrategi kan kritiseres for at overse et kompliceret

modsætningsforhold, idet den kan tilsløre, at de to professionsformer muligvis opererer på

baggrund af to kvalitativt forskellige forestillinger om serviceidealer. De egentlige professioner

søger samfundsmæssig legitimitet i den tekniske og rationelle mestring af videnskabeligt

baserede kundskaber og metoder, mens semi-professionerne tilstræber anerkendelse gennem

etablering af den personlige klient- og brugerservice, der bygger på relationer, som har den

menneskelige kontakt som sin metode og indholdsdimension. Hvor det for de egentlige

professioner handler om instrumentelle og neutrale relationer som basis for

kundskabsanvendelsen, handler det for semi-professionerne om holistiske, personlige og ofte

kropslige relationer som grundlag for kundskabsanvendelsen. Men også denne skelnen er måske

mere af analytisk karakter, fordi den ikke indfanger en række aktuelle udviklingstendenser, der

delvis ophæver disse idealtypiske forskelle. I det hele taget forekommer det ikke længere som en

relevant strategi for professionsudvikling at opretholde dikotomiserede forestillinger om

henholdsvis ”de rigtige professioner” og semi-professioner, der således kun udmærker sig ved

deres manglende videnskabelighed. Det forekommer vigtigere at markere, at den ene

professionspraksis næppe er mere vidensintensiv end den anden, hvilket fordrer udvikling af nye

vidensbegreber, der gør det muligt at beskrive de praktiske professioners vidensgrundlag i den

sociale kontekst de skabes og anvendes. vi

De samfundsmæssige moderniseringsprocesser rejser spørgsmålet om, i hvilket omfang

professionernes vidensgrundlag indgår eksplicit i daglig praksis og udvikling af praksis, og på

hvilken måde praksis begrundes i videnskabelig teori og metode. Her er skabt en tradition for at

eksplicitering, i form af synliggørelse og dokumentation af faglig praksis er indbegrebet af

anvendelsen af videnskabeligt anerkendte metoder og teorier, der er grundlæggende for

Ejbyvej 35

2740 Skovlunde

Tlf. 7020 2840

Fax.: 4451 6199

www.cvustork.dk/agora/

Side 10 af 10

More magazines by this user
Similar magazines