Agora nr1 2003

ucc.dk

Agora nr1 2003

AGORA - tidsskrift for forskning,

udvikling og idéudveksling i professioner

professionsarbejdet kun i lille udstrækning kundskabsforankret i videnskab eller i forskning.

Eftersom forskningen traditionelt formidles i uddannelserne og eftersom denne

kundskabsproduktion i sin kerne er substantiel faglig, det vil sige rettet mod faget spiller den

traditionelle akademiske forskning og formidlingen af denne ikke nogen særlig rolle for

udvikling af professionskundskaber.

Det har altid været svært at forklare, hvad kernen egentlig er i professionsarbejdet. Naturligvis

kan man sige, at sygeplejerskens job er at gøre den syge rask, men ’raskheden’ er først for nyligt

blevet defineret som et særligt sygeplejefagligt forskningsfelt adskilt fra det lægefaglige. ix Og

’raskhed’ er i sygeplejeprofessionen bundet til institutionsfeltet sygehus ligesom ’læring’ er

bundet til skoleinstitutionerne. Det lader til at det er meget svært i de nye professionsuddannelser

både at definere en forskningsmæssig faglig substans og et forskningsbaseret

professionskundskab. Enten udvikles professionskundskaberne i uddannelserne. Eller den

udvikles i praksisfeltet. Hvorfor ikke begge steder, når både uddannelsen og praksis er situeret i

institutioner?

Hvordan skal sygeplejersken forklare omsorgens kvalitet eller pædagogen de processer, som

skaber tilknytning til et barn? Medmenneskelighed, relationskvaliteter, varme, empati m.m. er

svære at beskrive i begrebslige termer. Det har ført til den påstand, at det metodiske adelsmærke

i professionerne er personligknyttet, ’tavs viden’ som kun meget vanskeligt kan formidles til

andre. Derfor er fænomenet ’selv-refleksion’ også blevet til et metodisk honnørord inden for

nyere professionstænkning ligesom det at granske egne oplevelser, føre dagbog, opnå personlig

indsigt osv., er indgange til professionsfeltet. Substansen er overvejende blevet leveret af andre

discipliner, fx medicin, psykologi, jura og sociologi, som i mange år har været integrerede i

mange professionsuddannelser (sygeplejeuddannelsen, læreruddannelsen og

socialrådgiveruddannelsen).

Professionsarbejdet med dets stærke pointering af praksis er blevet til et patchworkfelt, hvor

aktørerne har kunnet plukke de dele fra andre fag, som man har kunnet fylde professionernes

relativt substansløse faglighed ud med. Selvfølgelig findes der en del substantielt stof om fx

handicappede, konfliktløsninger og arbejdet med voldelige mænd, men dette stof læses kun for

så vidt som det bygger på praksiserfaringer. Selve sorteringen og udvalget af emner skaber et

kundskabsmæssigt problem i og med, at vigtige temaer som eksempelvis at kunne forstå et udsat

barns samlede situation sorteres væk eller nedprioriteres i uddannelsen, fordi en del viden om

praksis ikke består af praksiserfaringer, men af generaliseret viden. x

Tilsyneladende er vi her ved kernen i et andet problemfelt omkring hvad professionskundskab er

for en størrelse. Undersøgelsens traditionelle fokusering på form (arbejdsgange m.m.) og indhold

(den faglige substans) skaber ufrugtbare modsætninger mellem uddannelser idet den skabende

kunnen, den praktiske sans, naturligvis er en syntetisk aktivitet, der i lige høj grad bygger på

teorier, forskning, erfaringer og diskussion.

Ingen af os ved hvad der er bedst for praksis og i sidste hånd for patienten, klienten eller eleven

af den enkle grund, at vi ikke kender til nogen situation, hvor arbejdet overvejende udføres med

baggrund i verificeret kundskab. Hvad man gør i detaljer i det daglige arbejde, hvilke indsatser

Ejbyvej 35

2740 Skovlunde

Tlf. 7020 2840

Fax.: 4451 6199

www.cvustork.dk/agora/

Side 7 af 7

More magazines by this user
Similar magazines