Agora nr1 2003

ucc.dk

Agora nr1 2003

AGORA - tidsskrift for forskning,

udvikling og idéudveksling i professioner

man vælger, ’best practices’ etc. er kun dokumenteret i ganske få tilfælde. Man står derfor på

usikker grund, når man skal argumentere for hvilken kundskab og hvilke kundskabsformer som

kræves for at kunne ændre praksis.

Det er ikke alle professionelles praktiske kundskaber, der uddannelsesmæssigt er de mest

hensigtsmæssige. Nogle læreres praktiske kundskaber siger fx at undervisning uden niveauer

ikke fungerer eller er uhensigtsmæssig, eller at man ikke kan tiltro børn at vurdere betydningen

af egne præstationer eller at naturvidenskabelige studier passer bedre til drenge end til piger osv.

Skal man kunne respektere den professionelle lærer som reflekterende praktiker, så må den

praktiske kundskabs anvendelse bedømmes udfra de kontekstuelle betingelser den anvendes

inden for og i den udtrækning læreren bruger, fornyer og reflekterer over den.

Man kan også kritisere lærerprofessionsfeltet for, at en alt for ivrig markedsføring af lærerens

praktiske hverdagskundskaber kan lede lærerens arbejde væk fra et bredere, etisk og socialt

engagement. De praktiske kundskaber bliver til intellektuel snæversynethed. Hvis dette syn på

professionskompetence vinder frem, kan undervisning reduceres til ’færdigheder’ til deltagelse i

planlægningsmøder, overvågning af andre, til teknisk forberedelse af undervisningen: Lærere

skal ledes, så de bliver mere effektive. I selve værket ville målet være at afpolitisere

lærergerningen og at gøre læreren til uddannelsesarbejder. Fra lærerprofessionalisme til

arbejdspladskompetence. Det kan let ske i en situation, hvor professionerne omgives af

markedsideologer som betoner valgmuligheder, konkurrence og selvstyre og derved uafviseligt

omstrukturerer institutionerne og menneskenes liv.

En undersøgelse, der dokumenterer professionspraksis må ikke alene være empirisk funderet.

Den skal også undersøge hvordan praksis er tilegnet hos praktikeren, hvordan han eller hun har

gjort det erfarede og det lærte til sin egen virkelighed og hvornår dette er sket, afgørende

begivenheder, hvordan denne viden har lejret sig over tid m.m. Det er ganske omfattende at

udforske den praktiske sans.

Kyndige kundskaber

Efter denne gennemgang af professionsuddannelsernes kundskabsproduktion og praksisfeltets

produktion af færdigheder og tavs viden, står tilbage at sandsynliggøre hvordan professionerne

alligevel kan udvikle en helt ny type kundskaber, en helt anderledes slags indsigt end i

traditionelt anerkendte kundskabsproducerende sammenhænge. Jeg forudsætter her at læseren

kender Lev Vygotskys sociokulturelle erkendelsesteori og at Bourdieus praktiske sans stadig er

levende i erindringen.

Det, der kendetegner professionernes kundskabsproduktion er at den foregår i institutionerne, og

at der stort set er konsensus om at læreprocesserne foregår situeret, jf. Vygotsky. Relevansen af

læreprocesserne er bundet til bestemte situationer, eller på bestemte steder og læringen foregår i

udvekslinger mellem mennesker eller aktører i denne situering. Her holder enigheden imidlertid

op. Nogle hævder, at ikke alene er relevansen afhængig af situationen, men også af de

individuelle forståelser af situationen. Andre hævder, at situationen netop kun opstår, hvis

aktørerne er enige om at der overhovedet er en situation. Aktører skal forstå situationen

nogenlunde ens. Og der er mange flere varianter.

Ejbyvej 35

2740 Skovlunde

Tlf. 7020 2840

Fax.: 4451 6199

www.cvustork.dk/agora/

Side 8 af 8

More magazines by this user
Similar magazines