Agora nr1 2003

ucc.dk

Agora nr1 2003

AGORA - tidsskrift for forskning,

udvikling og idéudveksling i professioner

i

Pierre Bourdieu: Le sens pratique, Paris, Ed. de Minuit., 1980.

ii

Jeg anvender sjældent ’viden’ om kvalifikationsindholdet i uddannelser og aldrig i forbindelse med

professionsuddannelser. Her er kundskaber et bedre begreb, idet viden refererer til hukommelsens indhold på et

givet tidspunkt, mens kundskab associerer til en kunnen, der har skabt, hvad intentionen retter sig imod.

iii

Uddybes i: Steen Høyrup og Kim Pedersen: Lærings- og kompetencebegreber i arbejdslivsforskning, DPU/DEL,

2001/02

iv

Erfaret gennem flere års kursusvirksomhed for seminarielærere.

v

Tine Egelund et al: Social barnavård - – kunskap och professionalisering, En komparativ studie av undervisningen

i social barnavård i svensk socionomutbildning och dansk socialrådgivarutbildning, CUS-skrift 2000:5, (Centrum

för utvärdering av socialt arbete) Socialstyrelsen, s. 60-74, 2001. Lignende forhold gør sig sandsynligvis gældende

for andre mellemlange professionsuddannelser. Dette bør naturligvis efterprøves.

vi

i det nævnte skrift på ’socialt arbejde med børn´fx gennem udarbejdelse af handlingsplaner

vii

I læreruddannelsen er en skiftende vægtning af uddannelsens teori og praksis velkendt. Se fx Chresten Kruchov:

Kort om skolelovene i dette århundrede, i: Bidrag til den danske skoles historie, bd 4, Unge Pædagoger, s. 265-278

viii

Se dog note 10

ix

Herhjemme med inddragelsen af sygeplejeuddannelsen i universitetssystemet fra midten af 80´erne.

x

Den dansk/engelske socialantropolog Susan Reynolds Whyte siger om kvantitative metoder indenfor

socialvidenskabelig praksis at man fx allerede længe har vidst, at der var signifikans mellem kvinders

uddannelsesniveau og børnedødlighed. Kvinder, som havde gået i skole havde flere børn, som overlevede. Whyte

mener, at statistik dekontekstualiserer individer og gør dem usynlige. Vi får ingen svar på det helt afgørende

spørgsmål om hvorfor kvinders uddannelse redder deres børn. Hvori består egentlig signifikansen? Hvad er det

kvinderne lærer i skolen som har denne betydning?

xi

Grundlæggeren af den økologiske psykologi J.J. Gibson hævdede, at verden ikke er givet i vores

hverdagsopfattelse, men at det er muligt at udvikle verden i og med, at vi forholder os til verden. Gibson kalder

denne forandring gennem perception og handling for ’økologisk’ hvormed han mener gensidige mentale, kropslige

og fysiske påvirkninger mellem fysiske, geologiske, biologiske, antropologiske og kulturelle forhold. Gibson, J. J.:

The ecological approach to visual perception. New York: Houghton Mifflin, 1979.

xii

Grupperinger af begivenheder, der er ’indlysende’ sammenhængende.

xiii

I hvor høj grad beslutninger afhænger af forhandlinger eller kan relateres til enkeltforståelser.

Ejbyvej 35

2740 Skovlunde

Tlf. 7020 2840

Fax.: 4451 6199

www.cvustork.dk/agora/

Side 11 af 11