RAPPORT Skal vi bare droppe teksterne?

forståelse i forhold til fagteksten, men eleven var ikke i stand til at danne de relevante inferenser
til at læse fiktionsteksten med hverken læseforståelse eller litteraturforståelse.
De to elever fra turboforløbet, der havde beskæftiget sig med instruerende tekster kunne ved
det afsluttende interview benævne genren instruerende tekster, udpege de enkelte delelementer
og fremkomme med relevante strategier til, hvordan de ville gribe deres læsning af
teksten an. De har demonstreret deklarativ viden og procedural viden, men hvorvidt denne viden
er konditional og kan overføres og anvendes i andre sammenhænge, siger denne evaluering
ikke noget om.
På de forskellige turbohold har det været vægtet forskelligt, om der skulle læses fiktion- eller
fagtekster, og derfor vil det selvfølgelig være forskelligt, hvilken læsefaglig udvikling, der kan
spores tegn på efter to gange tre ugers turboforløb. Vi vurderer dog, at den selvstændige læsning
af fagtekster i turboforløbene er blevet undertonet i forhold til den praktiske tilgang til
læring og undervisning.
En vurdering af, hvorvidt læsefærdighederne er forbedret gennem turboforløbene vanskeliggøres
yderligere af, at der os bekendt ikke har været opstillet individuelle konkrete læringsmål
i forhold til læsning for de enkelte elever.
8.2 Aktionslæringsprojekterne – konklusioner og anbefalinger
I dette afsnit forholder vi os til de to fokuspunkter for aktionslæringsprojektet:
analysere, fortolke og vurdere undervisningen af en gruppe elever med læseforståelsesvanskeligheder
med henblik på udvikling af 'best practise'.
inspirerede lærerne/læsevejlederen i brugen af observation som metode til udvikling af
undervisning og evaluering af elevernes læring.
I kapitel 3-7 har vi givet eksempler på undervisning af elever med læseforståelsesvanskeligheder.
Vi har analyseret, diskuteret og vurderet disse i forhold til relevant teori og giver derfor på
baggrund af observeret undervisning, reflekterende samtaler med de involverede lærere og interviews
af ti elever i forhold til det første punkt om 'best practise' følgende
ANBEFALINGER
Eksplicitering af mål og formål med undervisningen. Hvad skal eleverne lære, hvorfor
og hvordan? Vigtigheden af at der hele tiden opsummeres i forhold til, hvad eleverne
er i gang med at lære, og at der konkluderes og evalueres løbende, således at undervisningen
kan differentieres i forhold til den enkelte elevs læring.
En klar plan for progressionen i undervisningen og struktur på dagen med afvekslende
arbejdsformer, mulighed for dialog og fælles samtale.
Motivering af eleverne gennem løbende samarbejde med aktuelle institutioner.
En sprogbaseret undervisning, der bygger på sammenhængen/vekselvirkningen mellem
mundtligt sprog, læsning og skrivning og tager udgangspunkt i en didaktisk tænkning,
som fx repræsenteres i The Teaching-Learning Cycle, dvs.:
o At aktivere eller etablere elevernes forkundskaber, fx gennem hands-on aktiviteter
på skole eller institutioner.
o Dekonstruktion af tekster ved eksplicit udpegning af teksttypens særlige sprog
og struktur og læreren som modellæser/-skriver
SKAL VI BARE DROPPE TEKSTERNE? 38