INDSIGT & UDSYN - Region Nordjylland

rn.dk

INDSIGT & UDSYN - Region Nordjylland

INDSIGT & UDSYN

Magasin for sygehus Thy-Mors

Nr. 4 December 2007 1. årgang

NatteNs gerNiNger

for DageNs lys

møD NorDjyDerNes Nye førstemaND

Ulla astman er

klar til rampelyset


aDiografeleVer

De første radiografelever har holdt deres

indtog på Sygehus Thy-Mors

6-7

PÅ firKaNtet Hat

meD sygePelersKeN

Birthe Martensen turde godt

springe ud i en masteruddannelse.

8-10

PÅ jagt efter NatteNs Helte

Stemningen på sygehuset

er helt speciel om natten.

16-19

Forsidefoto:

Connie Elbeck van den Kooij

»aNerKeNDeNDe metoDe«

kan få stor indflydelse

på arbejdsmiljøet.

20-21

iNDsigt & UDsyN

December 2007

Leder 3

Kolofon 3

arbejdsmiljø: 4-5

radiografelever: 6-7

På firkantet hat med oversygeplejersken: 8-10

anerkendende metode - tænk positivt!: 11

fra Journal-kaos til arkiv-orden: 12-13

intensiv-dagen gav næring til tanker om fremtiden: 14-15

På jagt efter nattens helte: 16-19

sygehus Thy-Mors er kommet

godt i gang med strategi 2010: 20-21

runDT i regionen:

ulla astman er klar til rampelyset 22-23

runDT i regionen:

Vi vil have de bedste arbejdspladser! 24-25

runDT i regionen:

syv tiltag i stjernekikkerten 26-27

Tågesyn 28


leDer

Af sygehuschef

Kurt Nielsen

Vi er nu ved at være færdige med vores strategi

for 2008. Vi har valgt tre hovedindsatser:

Faglighed, gode patientforløb og kosteffektivitet.

Der vil blive iværksat konkrete

indsatser for hver af disse områder i de

kommende måneder.

Centralt for en god faglighed er at vi kan

fastholde medarbejdere og rekruttere, når

der opstår stillingsledighed. Gennemsnitsalderen

på sygehuset nærmer sig de 50, og

det betyder, at der i de kommende år vil være

mange dygtige og kvalificerede medarbejdere,

som forlader huset. Der er afgørende,

at vi kan rekruttere nye friske kræfter med

de samme kompetencer. Vi har akutte rekrutteringsproblemer

på læge- og lægesekretærområdet,

og her vil der ske en særlig

indsats. Vi har den særlige udfordring, at

vi ligger langt fra de store uddannelsesbyer.

Der er derfor brug for fleksible bomuligheder

som f.eks. et personalehotel.

Indsigt & Udsyn udkommer fire gange

om året som magasin til alle ansatte på

Sygehus Thy-Mors og til sygehusets samarbejdsparter.

Udgiver:

Sygehus Thy-Mors (Region Nordjylland)

Ansvarshavende redaktør:

Sygehuschef Kurt Nielsen

Redaktionschef: Kommunikations-konsulent

Kristian Andersen, Sekretariats- og

Informationsafdelingen, tlf. 96 69 14 44,

e-mail kristian.andersen@rn.dk

Redaktionsudvalg: Oversygeplejerske

Birthe Martensen, Ortopædisk område

og Specialeområdet, tlf. 96 17 63 09

Afdelingssygeplejerske Connie Elbeck

Regions Nordjylland har fremsynet og

proaktivt vedtaget en plan for den gode

arbejdsplads. Her er der både gode intentioner

og medfølgende midler. Det vil være

en vigtig opgave at vi får omsat dette på

sygehus Thy-Mors i 2008

Vi skal til eksamen i arbejdsmiljø med udgangen

af 2008, da vi har fået mulighed

for at få vores arbejdsmiljø cerftificeret.

Det betyder at vi får papir på det gode arbejde

vi allerede gør i i vores arbejdsmiljø.

Faglighed handler om god kvalitet. Vi vil

være på forkant med Operation Life og

den danske kvalitetsmodel i 2008. Det vil

således blive en fortsættelse af det arbejde,

vi allerede er i gang med.

En helt afgørende faktor for gode patientforløb

er, at kommunikationen og informationen

er i orden. Kerneværktøjet her er

udskrivningsbrevet og de ambulante notater.

Vi vil i 2008 gøre en særlig indsats for,

at den information flyder bedre. Lidt poppet

siger vi, at vi vil være Danmarksmester

i udskrivningsbreve i 2008. I tråd med dette

vil vi sørge for, at alle patienter har en

kontaktperson af både navn og gavn.

Vi vil også bygge videre med den gode erfaring,

vi har med et accelereret patientforløb

iNDsigt & UDsyN – magasin for sygehus thy-mors

Van der Kooij, Medicinsk Ambulatorium,

tlf. 96 17 62 36

Sekretær Ulla G. Ottesen, Sekretariats- og

Informationsafdelingen, tlf. 96 69 14 46,

e-mail ulot@rn.dk

Ac-fuldmægtig Lasse Grønbek Nielsen,

HR-afdelingen, tlf. 96 69 19 51, e-mail

lagn@rn.dk

Layout og tryk: Prinfo Aalborg

Oplag: 1.200 eks.

Eftertryk: Er tilladt med tydelig kildeangivelse

og efter forudgående aftale.

Foto: Sygehus Thy-Mors, hvor ikke andet

er nævnt.

Deadline for indlæg:

Senest den 10. i måneden forud for udgivelsen.

Redaktionen forbeholder sig ret til

at redigere i og forkorte indlæg.

på hofteområdet og udbrede modellen til

f.eks. knæ og det organkirurgiske område.

Kosteeffektiviteten er en særlig udfordring

i den nordjyske region. I 2006 havde vi en

relativ produktivitet på 89 (100 er landsgennemsnittet

). Vi har forbedret produktiviteten

i forhold til 2005, hvilket er meget

positivt. Vi kan have særlige driftsvilkår

f.eks. vagter med et andet befolkningsgrundlag

end i tæt bebyggede byområder.

Det vil vi gerne have undersøgt, så vi kan

jagte realistiske produktivitetsmål.

Lean er kommet for at blive. Vi har gode erfaringer

fra røntgenområdet og vil i 2008

fortsætte med et par projekter i medicinsk

afdeling.

Vi vil også have fokus på vores mødevirksomhed.

I et moderne netværkssamfund

kan man ikke drive virksomheder uden at

mødes. Opgaven er at gøre disse møder effektive

og bruge ny teknologi, så rejseaktivitet

kan undgås.

Der er således nok at arbejde med i 2008.

Strategien bygger i hovedsagen videre på i

gangværende arbejde, selvom vi også har

født et par nye børn.

God arbejdslyst.

Indlæg sendes til:

Sekretariats og Informationsafdelingen

(Nykøbing) E-mail: ulot@rn.dk

Eller afleveres til et medlem af redaktionsudvalget.

Indsigt & Udsyns postadresse:

Sygehus Thy-Mors, Sekretariats og

Informationsafdelingen, Strandparken

48, 7900 Nykøbing M – mærket ”Indsigt

& Udsyn”

Udgivelsesplan:

Udkommer fire gange om året - marts,

juni, september og december.


4

INDSIGT & UDSYN

arbejdsmiljø

sygeHUs tHy-mors gÅr

forrest meD arbejDsmiljø

Arbejdsmiljøkonsulent Marianne Astorp – ved, arbejdsmiljø-certificeringen kræver en stor indsats i

2008. Men det gør arbejdet frem over meget lettere, siger hun.

Af Kristian Andersen

Hvis Sygehus Thy-Mors har problemer

med arbejdsmiljøet bliver det sandsynligvis

bedre i de kommende år. Sygehuset

er nemlig som det ene af tre sygehuse

i hele landet blevet udvalgt til at deltage

i projekt, ”Arbejdsmiljøledelse og Certificering”,

som Danske Regioner og JobLiv

Danmark sammen gennemfører.

Formålet med projektet er, at udbrede en

systematisk indsats for at bedre arbejdsmiljøet

på sygehuse. Og projektet går i al

sin enkelthed ud på at støtte Sygehus Thy-

Mors i arbejdet med at opbygge et såkaldt

arbejdsmiljø-ledelsessystem.

Det sker ved:

• at klæde sygehus- og afdelingsledelser,

arbejdsmiljø-organisationen og andre

nøglepersoner på sygehuset på til at gennemføre

en række nye indsatser, der skal

sikre et bedre arbejdsmiljø.

Danske regioner og

rådgivnings virksomheden

jobliv Danmark gør sygehus

thy-mors og to andre sygehuse

til frontløbere inden for

arbejdsmiljø og ledelse. Det skal

føre til en arbejdsmiljøcertificering

af sygehuset. arbejdsmiljøkonsulent

marianne astorp

er begejstret. fællestillidsrepræsentant

er ambivalent.

• at yde rådgivning og konsulentbistand i

forbindelse med en styrkelse af indsatsen

for at forbedre arbejdsmiljøet.

Skulle sige ja til certificering

Betingelsen for at Sygehus Thy-Mors kunne

udvælges til projektet er at sygehusledelsen

erklærer sig villigt til at lade sygehuset

certificere i arbejdsmiljø, når projektet er

færdigt. Og det besluttede sygehusledelsen

og et samlet Sygehus MED-udvalg i september

at acceptere.


Sygehusets personale- og kompetencechef

Astrid Christensen har pæne forventninger til

projektet.

Arbejdsmiljøkonsulent Marianne Astorp

er begejstret for udsigten til at indsatsen

får et løft. Selv om det også blive et stort

arbejde.

-Det er fantastisk, at vi er blevet udvalgt

til at være med på forkant. Og det vil være

tidskrævende. Men jeg har et ønske om, at

få de gjort så simpelt som muligt, understreger

Marianne Astorp.

Stort arbejde i 2008

-Vores del af finansieringen af projektet er

arbejdstimer. Og i 2008 bliver der er stort

arbejde for arbejdsmiljø-grupperne. Men

på sigt bliver det lettere, siger hun.

De store fordele ved projektet er – trods

tidsforbrug og meget papirarbejde – efter

hendes mening, at det vil gøre det lettere at

sikre et godt arbejdsmiljø, fordi der kommer

struktur på arbejdet. Og at Sygehus

Thy-Mors får mange gode erfaringer, som

flytter noget i hverdagen.

-Det bliver nemmere og lettere for lederne

i huset at udfylde rollen som lederrepræsentanter

inden for arbejdsmiljø. De får

et værktøj, som gør dem til bedre ledere

i en tid, hvor arbejdsmiljø vægtes højt af

regering, regionale politikere – og de medarbejdere,

vi gerne vil have fat i, siger Marianne

Astorp.

Ambivalent tillidsmand

Fællestillidsrepræsentant Ida Pedersen,

der er sygeplejerske på K1, er ambivalent.

-Det er da flot, at vi er udvalgt til at gå

foran og gøre erfaringer for alle andre sygehuse.

Det er bestemt positivt. Men det

skal også opvejes mod det ekstra arbejde,

det giver til nogle af de mennesker på sygehuset,

som i forvejen har travlt, siger hun.

-Det er jo fint nok at tale bedre arbejdsmiljø.

Men det skal jo ikke betyde, at vi

alle sammen får et dårligere arbejdsmiljø,

fordi der er nogle nye ting, der skal passes

ude over de opgaver, folk har i forvejen, siger

Ida Pedersen.

Ledelse tror fokus skaber resultat

Sygehusets personale- og kompetencechef

Astrid Christensen har omvendt pæne forventninger

til projektet.

-Jeg tror, det kan give meget positive resultater

– lige som vi har haft med vores indsats

over for fravær. Vi har et meget lavt sygefravær

i forhold til alle andre sygehuse.

Og det er faktisk faldende, vier en undersøgelse,

vi laver i år. Det vi kan se, er at når

vi etter fokus på nogle områder og gør en

lille indsats for at ændre tingene, kan det

få meget store forbedringer med sig, siger

Astrid Christensen.

Hun påtænker også at udnytte projektet i

forhold til rekrutteringen af nye medarbejdere,

som sygehuset i de kommende år, vil

bruge store ressourcer på.

-Der er ingen tvivl om, at et godt arbejdsmiljø

tiltrækker gode medarbejdere. Så det

INDSIGT & UDSYN

arbejdsmiljø

5

bliver da noget, vi vil slå på, hvis vi får positive

resultater ud af det, siger personale- og

kompetencechefen.

Mange veje til godt arbejdsmiljø

Det er afdelingschef Jan Søe Dybdahl fra

det private rådgivningsfirma Jobliv Danmark,

der sammen med regionerne er drivkraft

i projektet. Og han har på forhånd

store forventninger til Sygehus Thy-Mors

præstationer – uden at han på forhånd

kan udpege en bestemt retning, arbejdet

vil tage.

-Der er generelt sket meget store forbedringer

i arbejdsmiljøet på sygehusene i de

senere år. Jeg tror, der var mange, der fik

gang i arbejdet efter de første arbejdsmiljø-screeninger

for tre år siden. Og Erfaringerne

siden da er, at de ikke er én bestemt

vej til at skabe et bedre arbejdsmiljø. Der

er netop mange veje – og derfor er det også

spændende for os at se, hvilken retning,

Sygehus Thy-Mors udvikler sig i, siger Jan

Søe Dybdahl.

Fællestillidsmand, sygeplejerske Ida Pedersen –

er ambivalent i forhold til arbejdsmiljø-projektet,

fordi det skal finansieres af mandetimer.


6

INDSIGT & UDSYN

radiografelever

raDiografstUDereNDe

fUlDe af roser

røntgenafdelingen på sygehus thy-mors

er sprunget ud som uddannelsessted for

radiograf-studerende. og de to første studerende,

malene stigaard Nielsen og charlotte

madsen, er fulde af roser til afdelingen. Her

tager man sig tid til at lære os op, begrunder

de to, der hver dag kører mellem aalborg og

thisted – og godt kunne finde på at vende

tilbage efter endt uddannelse

Af Kristian Andersen

Malene Stigaard Nielsen og Charlotte Madsen er

de første radiograf-studerende på Sygehus Thy-

Mors. Trods en lang køretur mellem Aalborg og

Thisted fire gange om ugen afviser de ikke, at de

engang vende tilbage til Røntgenafdelingen på

Sygehus Thy-Mors. Der er lutter ros til afdelingen

fra deres side.

Malene Stigaard Nielsen og Charlotte Madsen er frem til jul i praktik

på Røntgenafdelingen på Sygehus Thy-Mors. Som førstedelsstuderende

på Radiografskolen i Aalborg har de to unge Aalborgkvinder

valgt at tilbringe de første fire måneders praktik-tid på

Sygehus Thy-Mors.

Dermed har Røntgenafdelingen taget hul på er ny eftertragtet rolle

som uddannelsessted for et fag, hvor der er stor efterspørgsel efter

flere hænder. Og foreløbig fungerer det til alles tilfredshed.


-Vi er en rigtig prøveklud. Men det er helt perfekt – og noget helt

andet end det, vi har hørt fra de større sygehuse, hvor du er meget

mere overladt til sig selv og man bare skal kæmpe for at følge med.

Her i afdelingen er vi virkelig med i tingene, og man tager sig rigtig

god tid til at få os med og sikre, at vi får det ud af forløbene, som vi

skal, siger Charlotte Madsen.

-Og vi får svar på alle vores spørgsmål. Og det er rigtig mange,

for vi er faktisk nysgerrige begge to, og vi er meget optaget af, at

vi får så meget som muligt ud af vores praktik, supplerer Malene

Stigaard Nielsen.

Læser hjemme en dag om ugen

Praktik-forløbet på Sygehus Thy-Mors er stykket sådan sammen,

at de to studerende møder fire dage om ugen. Den femte arbejder

de hjemme med teori og opgaver.

Arbejdsdagene begynder klokken 6.30, hvor de kører fra deres

hjem i Aalborg og møder på Røntgenafdelingen i Thisted 8.00. Og

15.30 går turen den modsatte vej. Tre timer hver dag tilbringer de

i hinandens selskab – ud over arbejdstiden.

Men et er ikke noget problem for dem.

-Det fungerer fint mellem os. Og tiden i bilen går hurtigt. Vi bruger

tiden på at tale sammen om vores oplevelser og de ting, vi har

lært, og et vi måske er lidt usikre på. Så det er ikke så slemt, som

det måske lyder til, når man hører at vi kører sammen i tre timer

ud over arbejde, siger Charlotte.

Praktik bekræfter uddannelsesvalg

Og praktik-tiden har bekræftet dem begge i, at de har valgt den

rigtige uddannelse. Malene, der i mange år har arbejdet med pleje

og også gik på sygeplejerske-uddannelsen, før hun valgte radiograf-studiet,

er overbevist.

-Det er meget spændende, og så er det altså knap så hårdt som at

være sygeplejerske eller jordemoder. Du løber ikke helt så hurtigt

som de gør, kan jeg se.

Charlotte er både uddannet serviceøkonom og har gjort rent på

sygehus, før hun søgte ind på radiograf-studiet.

-Jeg valgte netop mellem radiograf-studiet og jordemoderuddannelsen,

da jeg ikke kunne få arbejde som serviceøkonom. Og jeg

har ikke fortrudt mit valg, lyder meldingen.

Begge kunne sagtens se sig selv som fremtidige radiografer på Sygehus

Thy-Mors. Selv om de dog ikke umiddelbart vil flytte fra

storbyen.

-Jeg kommer fra Fjerritslev, og det synes jeg ser for langt ude. Men

jeg kunne sagtens arbejde i Thisted og bo et sted mellem Aalborg

og Fjerritslev: Hvis jeg ellers kan få min kæreste med. Han vil gerne

bo tæt på en stor by, fortæller Malene Stigaard Nielsen.

Charlotte vil også gerne blive i Aalborg.

INDSIGT & UDSYN

radiografelever

-Men jeg vil ikke have noget imod at vende tilbage, når jeg er færdig

med uddannelsen – selv om der er langt.

Giver et fagligt løft

For Sygehus Thy-Mors er den nye status som praktiksted på radiograf-studerende

resultatet af et mangeårigt arbejde på at få bedre

kontakt til de studerende på Radiografskolen i Aalborg.

Og godkendelsen rammer tilfældigvis sammen med, at sygehuset

som led den nye sygehusstruktur i 2008 tilføres en MR-scanner.

-Det har været et ønske for os i flere år. Og det har det, fordi det giver

os et fagligt løft. I forvejen har vi kun en radiograf i afdelingen,

mens resten af røntgensygeplejersker. Jeg så gerne en større andel

af radiografer, så vi kunne supplere hinanden noget mere med vores

forskellige udgangspunkter. Og de studerende kommer jo til

en start med den nyeste teori, siger oversygeplejerske Annamarie

Sparre, Røntgenafdelingen.

-Håbet er, at vi bliver en endnu mere attraktiv arbejdsplads.

Opgraderingen af Sygehus Thy-Mors betyder, at sygehuset får en MRscanner

i 2008. Og oversygeplejerske Annemarie Sparre håber på, at den

nye status som praktisksted får flere radiologer ind i afdelingen.

7


8

INDSIGT & UDSYN

masteruddannelse

PÅ firKaNtet Hat

meD oVersyge-

PlejersKeN

- akademisk videreuddannelse er efterhånden et must,

hvis man skal være i stand til at fungere optimalt på et

højere lederniveau indenfor sundhedssystemet.

Af Ulla Ottesen

Birthe Martensen, oversygeplejerske i Specialeledelsen

og Ortopædisk Ledelse på Sygehus

Thy-Mors, melder helt klart ud om

sine bevæggrunde for i 2004 at starte på

en treårig masteruddannelse i Sundhedsinformatik

ved Aalborg Universitet. Drivkraften

var, udover ønsket om at få udvidet

leder-værktøjskassen, stor nysgerrighed i

forhold til IT-verdenen, trang til nyt åndeligt

foder samt mulighed for at være studerende

i et tværfagligt uddannelsesmiljø.

Prioriter det tværfaglige

Efter at have været involveret i flere IT-projekter

blev et tværfagligt studie prioriteret.

- Der er efterhånden gået IT i alting, og jeg

indså, at det ikke nyttede at sidde og pille i

min sygeplejefaglige navle. Det handler om

samarbejde på tværs, for alle faggrupper

skal med, hvis vi skal videre med den teknologiske

udvikling, erklærer hun. Nu, hvor

hun kan føje en firkantet master-hat til

samlingen af kasketter, gør hun sig mange

tanker om, hvordan det står til på de hjemlige

græsgange. - Hvordan kan jeg med min

nye viden in mente være med til at gøre det

gode endnu bedre? spørger hun.

Uddannelsen har ikke givet et indgående

kendskab til IT sådan rent teknisk, men gi-

vet en bred tilgang til både humanistiske-,

naturvidenskabelige-, samfundsvidenskabelige-

og teknologiske områder. Birthe

Martensen har fået konkrete værktøjer, der

giver hende færdigheder til at angribe et

projektforløb fra hensigtsmæssige vinkler,

herunder projektbeskrivelser, indsamling

af data og evaluering. Blandt andet har hun

fået erfaring for, at det er en god idé at have

kameraet med i marken, når man samler

dokumentation. Folk kan ofte bedre forholde

sig til et billede af noget, de bliver

spurgt om end en mundtlig forklaring. Som

en sidegevinst har hun fået et IT-netværk i

form af studiekammeraterne, som kommer

fra mange forskellige faggrupper indenfor

sundhedsvæsenet.

Hvad sker der her?

Når Birthe Martensen vender sine nye master-briller

mod det, der foregår i huset, afsløres,

at Sygehus Thy-Mors er rigtig godt

med omkring teknologien. Rent udstyrsmæssigt

har vi væsentligt flere computere

pr. medarbejder end andre steder. Hun

roser regionens ordning med en personlig

email-adresse til alle. Den åbner mulighed

for bred og god kommunikation ud i de

yderste afkroge af huset. Samtidig udviser

Thy-Mors personalet på alle niveauer stor

velvillighed til IT-forandringer.

Ud over husets EPJ vil Birthe Martensen gerne

fremhæve nogle områder, hvor der her-

Birthe Martensen: I skal stille krav til leverandører

og teknikere - det er JER, der skal bruge udstyret

sker stor kreativitet indenfor IT-teknologien.

For eksempel har Ortopædisk Afdeling

som sit erklærede mål at være ”blandt de

fremmeste som IT-brugere”. Det har blandt

andet ført til et system, som anvendes til

operationsplanlægning og dokumentation,

udviklet af overlæge Hardy Christoffersen

og brugerne. Ifølge Birthe Martensen er det

både genialt og unikt, men det er et lukket

system. Det fører hende til en problemstilling,

som nok er bredt kendt:

- Vi har på sygehus Thy Mors mange velfungerende

IT-systemer, men det var ønskeligt,

om flere af dem kunne tale sammen.

Flere af dem er ikke kompatible og ej

heller tilstrækkeligt integrerede, så personalet

må kompensere med papir mellem

afdelingerne, når de skal udveksle data,

eksempelvis ved overflytning af patienter

til andre sygehuse. Det burde være et must,

at alle systemer i hele regionen kan tale

sammen. Dette ønske kolliderer desværre

en del med de planer for IT-området, der er

på tale i Region Nordjylland, siger Birthe

Martensen.

Kompatibilitet er et aspekt, et andet er alle

de steder, IT-brugerne skal logge sig på, når

de arbejder. Hun kunne godt forestille sig,

at alle systemer - EPJ, AS-400, booking og

så videre - havde én indgang, så man kun

skulle logge på ét sted. I dag skal brugerne

logge sig på ad flere omgange.


Mange muligheder

IT giver i det hele taget mange muligheder

for at gøre arbejdsgangene smidigere.

- Hvorfor ikke forsyne folk med PDA (personlig

digital assistent), der er et lille bærbart

data-system i lommeformat, så man

ikke altid skal stå i kø ved de stationære

computere? spørger Birthe Martensen.

Brugen af sms-tjenester og mail er en anden

mulighed for smidigere arbejdsgange. For

eksempel ville det være en fordel med sms

kontakt fra Skadestuen til Røntgenafde-

Birthe Martensen og hele holdet, da Master-outfittet var erhvervet

lingen, når en skadepatient skal i røntgen.

I dag foregår denne kommunikation pr. fax

og kræver desuden et telefonopkald, så vagtpersonalet

kan få at vide, at der ligger en besked

på faxmaskinen. Mange patienter vil

givetvis også have fornøjelse af at kommunikere

med sygehusets via mail eller sms.

- Hvad med de afdelinger, der kører med

telefontider? Det er måske unødvendigt,

at en medarbejder skal bindes til telefonen

i et vist tidsrum, når mange patienter lige

INDSIGT & UDSYN

masteruddannelse

9

så godt kunne sende en mail eller en sms,

når det passer dem, mener Birthe Martensen,

der nu har talt sig rigtig varm. Hun

fortsætter:

- Mulighederne er utallige, og et nyt projekt

med øre-næse-hals-lægerne i Dokken,

der har operationsdage på sygehuset, kan

måske være med til at bane vejen for nye

skikke på booking-området. Lægerne sidder

med patienterne i deres konsultation

i Dokken og booker dem i sygehusets ope-


10

INDSIGT & UDSYN

masteruddannelse

rationssystem, så patienterne får besked

om operationstidspunkt samtidig med, at

bookingen kan ses af operationspersonalet.

Man kunne jo tænke sig, at praktiserende

læger engang kunne få samme mulighed

i forbindelse med henvisninger til

forundersøgelser.

Endelig er en del af fremtiden helt sikkert

telemedicin, hvor man over afstand er i

kontakt med hinanden via computeren

og sammen kan gennemgå for eksempel

billeder af skader. I Sønderjylland bruger

hjemmeplejen den mulighed via mobiltelefon

med kamera, når de tilser sår - de kan

tage billeder og sende dem til en specialist,

som så vurderer og ordinerer behandlingen

med det samme.

Forandringsproces

Uanset hvor fantastisk alt det IT-udstyr er,

og uanset alle de byrder, det i følge leverandører

og teknikere fjerner fra vore arbejds-

Birthe Martensen turde godt springe ud i en Masteruddannelse

skuldre, er der én ting, vi skal huske: At

overgangen fra papir til elektroniske muligheder

er en forandringsproces, der stiller

store krav til både brugere og isenkram, for

samspillet mellem mennesker og maskiner

er ikke nemt. Det er vigtigt, at brugerne

har en ordentlig dialog med udbydere og

programmører, så kravspecifikationerne

bliver bøjet i neon. Vi skal blive bedre til at

stille krav til leverandører og teknikere om

at sætte sig ind i brugernes virkelighed, for

det er der, produktet skal bruges og videreudvikles.

Selv om det kan være hårdt at være fuldtidsleder

og deltidsstuderende - så husk

”alt kan lade sig gøre - husk at turde tørre”,

ligesom Birthe Martensen gjorde, da hun

for tre år siden tog de første skridt i retningen

mod erhvervelse af Mastergraden i

Sundhedsinformatik.

MASTerUDDANNeLSe

I SUNDHeDS-

INforMATIk

1. års projekt 2004/2005:

Informationsteknologi i sundhedssektoren,

set i et anvendelsesperspektiv:

Talegenkendelse – er lægesekretærerne

klar? En undersøgelse af lægesekretærers

arbejdsopgaver og forandringsparathed

i forhold til implementering

af ny teknologi. Datakilde: Analyse

af en HK-spørgeskemaundersøgelse

målrettet ca. 800 lægesekretærer i Århus

Amt, samt interview med projektchefen

på talegenkendelses-projektet i

Vejle Amt.

2. års projekt 2005/2006:

Informationsteknologi i sundhedssektoren

set i et vurderings- og implementeringsperspektiv:

Elektroniske kompetence- og udviklingsplaner

i sundhedsvæsenet – en

lettelse eller en byrde? Et teknologivurderingsprojekt,

hvor undersøgelsen

fokuserede på nytteværdien af at registrere

og dokumentere medarbejdernes

kompetencer i et IT-system, samt vurdering

af systemets brugervenlighed.

Datakilde: Interview af tre mellemledere

på Amtssygehuset i Gentofte, som

var brugere af kompetence-registeringssystemet.

3. års projekt 2006/2007:

Informationsteknologi i sundhedssektoren,

set i et videnskabeligt perspektiv:

Hvorfor overlever lavteknologi

i en højteknologisk billeddiagnostisk

afdeling? RIS, PACS og papir i BDA

Viborg. Projektet undersøger det computer-

og papirunderstøttede samarbejde

i forbindelse med rekvisition- og

svar på en billeddiagnostisk afdeling.

Kan papiret undværes? Spiller afdelingens

kultur en rolle for papirets overlevelse?

Datakilde: Observationsstudie

af papirflow samt af det elektroniske

workflow, suppleret med analyse af

’hvad papiret bruges til’ samt kvalitative

interviews af medarbejdere fra

forskellige faggrupper.


tæNK PositiVt – Det

sKaber goDe resUltater

Danskerne er rigtig gode til at samarbejde

og skabe relationer på arbejdsplads.

Men det kan blive endnu bedre, hvis alle

opdrages til at tænke og handle positivt.

Derfor er ”anerkendende metode” en fast

del af lederuddannelsen på Sygehus Thy-

Mors. Men nu skal alle ledere have deres

viden om teknikken opdateret ved fyraftensmøder

Af Lasse Grønbek Nielsen

Ved at fokusere på det positive er det muligt

at skabe en organisation, hvor man

bevæger sig nærmere de fremtidsvisioner,

som Sygehus Thy-Mors har. Samtidig med

sygehuset udvikler sig til en bedre arbejdsplads

for medarbejderne.

Det er muligt, at det virker naivt eller elementært

for de fleste. Men det er det ikke.

Det kan påvises. Hvis man benytter sig af

kommunikationsværktøjet ”anerkendende

metode” på den rigtige måde, er det muligt

at opnå rigtig gode resultater. Derfor har

sygehusdirektør Kurt Nielsen personligt

engageret sig i at lade ”anerkendende metode”

blive en fast bestanddel af lederuddannelsen

på sygehuset.

Og det er oså grunden til, at samtlige ledere

på sygehuset i foråret 2008 inviteres

til fyraftensmøder med anerkendende metode

som tema.

Glasset er halv fyldt – ikke halv tomt

Begrebet ”anerkendende metode” eller ”appreciative

inquiry” er et kommunikationsværktøj,

der har vundet større og større

anerkendelse i de senere år.

Grundtanken bag anerkendende metode

er, at man skal fokusere på det positive –

positive ord, historier og billeder af den

ønskede fremtid. Man skal så at sige mere

se glasset som værende ”halv fyldt” frem

for den mere negativt ladet ”halv tomt”.

I stedet for at følge en tankegang, hvor der

fokuseres på problemet, der skal løses, så

starter anerkendende metode med at un-

dersøge, hvad der fungerer og hvorfor, og

hvad vi kan lære fra tingene, der fungerer.

Anerkendende metode hviler på den underlæggende

opfattelse af, at mennesket

båe sm individ og som en del af en gruppe

har unikke evner, færdigheder og bidrag,

som de kan føre ud i livet. Det er således

vigtigt at respektere og værdsætte medarbejdernes

forskelligheder. Samtidig bygger

anerkendende metode på antagelsen,

at mennesker er mere trygge ved at møde

fremtiden, når de bærer dele af fortiden

med sig.

Særligt vigtigt for

offentlige organisationer

Ifølge sygehusdirektør Kurt Nielsen er det

er specielt vigtigt for organisationer, der

udfører offentlig service, at tillægge fokus

på anerkendende metode, da man i det

daglige arbejde har at gøre med patienter

og pårørende.

Samtidig er vidensdeling meget vigtig i

forbindelse med både det daglige arbejde

samt den faglige udvikling af medarbejderne.

Del af lederuddannelsen

Anerkendende metode har derfor i de sidste

fem år været en vigtig del af Sygehus

Thy-Mors’ lederuddannelse, og vil fortsætte

med at være det fremover. Derudover

har sygehus-MED også arbejdet med anerkendende

metode for at få indkørt dette

kommunikationsværktøj succesfuldt.

Ved at benytte anerkendende metode som

tilgang er det muligt for sygehuset at opdage,

forstå og lære fra succeser, samtidig

med at der skabes nye billeder af fremtiden.

Det er netop muligheden for bedre

at kunne drage nytte af succeser og ikke

fokusere på daglig brandslukning, der er

baggrunden for, at der på sygehuset vil fokuseres

meget på anerkendende metode,

specielt ved uddannelse af nye ledere.

Fyraftensmøder i foråret

I forlængelse af, at anerkende metode er en

vigtig del af lederuddannelsen på Sygehus

INDSIGT & UDSYN

tænk positivt

Positiv og anerkendende tone på arbejdspladsen

gør en forskel. Det skaber ikke kun glæde,

men også gode resultater.

11

Thy-Mors, vil der blive afholdt fyraftensmøder

for forskellige ledere på Sygehus

Thy-Mors i april 2008. I den forbindelse vil

udviklingschef Jan Rosenmeier fra konsulentfirmaet

Attractor komme og give sygehusets

ledere et indblik i de nyeste teorier

og tanker om anerkende metode samt forklare,

hvordan anerkende metode i praksis

kan benyttes mest succesfuldt. Han vil her

ligeledes forsøge at forklare, hvorfor det er

vigtigt ikke udelukkende at fokusere på,

hvad der ikke fungerer.

effekten af anerkendende metode

Ifølge virksomheden Attractor, som Jan

Rosenmeier arbejder i, er det muligt at opdage,

hvad der virker, hvorfor det virker, og

hvordan denne succes kan blive overført

til hele organisationen.

Dette er ikke blot en øvelse, hvor man skal

få en god stemning. Men medarbejderne

vil faktisk kunne blive mere tilfredse med,

hvad de laver.

Undersøgelser viser, hvor vigtigt det er, at

der eksisterer en positiv stemning på arbejdspladsen.

Derved bliver det bl.a. også

nemmere at håndtere eventuelle konfliktsituationer.

Anerkendende metode har vist sig tidligere

at være et særdeles brugbart forebyggende

værktøj til specielt konflikthåndtering og

til at kunne forandre uskrevne regler og

arbejdsgange, samt samtalemåder i en organisationskultur.

Det er specielt indenfor de seneste år, at

anerkendende metode har vundet stærkt

indpas i både danske og udenlandske organisationer,

da man i stigende grad begynder

at gå væk fra den mere gammeldags

ledelsesstil, hvor der ikke er så meget fokus

på de menneskelige aspekter.


12

INDSIGT & UDSYN

arkivmedarbejder

fra joUrNal-Kaos

til arKiV-orDeN

- Hjælp, det roder - jeg kan ikke finde den journal, jeg skal bruge. lyder det bekendt?

Af Ulla Ottesen

Længe var virkeligheden lig med kaos for

de medarbejdere, der normalt håndterer

patientjournalerne. Især i Kirurgisk Afdeling.

Poser med journaler hobede sig op på

alle ledige pladser, oppe som nede. Gamle

journaler, der for længst var et overstået

kapitel, lå mellem de mere aktuelle.

I tænkeboks

Det fik blandt andet daværende leder af

Klinisk Sekretariat i tænkeboks, og 1. januar

2007 startede Susanne Nielsen på

halv tid som løsningen på rodet. Hun fik

til opgave at komme til bunds i dyngerne

og få sat system i papirerne, så alt får sin

plads og ingen mere snubler over papirstablerne.

Forhåbentlig kommer hun så

langt en dag, at hun kan bruge al sin tid på

at vedligeholde arkivet, så de kaotiske tilstande

bliver en del af sygehusets historie.

Hvordan hun vil løse opgaverne, er op til

hende selv. Hun har tidligere arbejdet som

afdelingssekretær på sygehuset, og det

er en fordel at kende til arbejdsgangene i

huset, når der skal ryddes op, så alle kan

finde det, de skal bruge.

Pladsproblemer

Susanne Nielsen har været overalt på sygehuset

for at få overblik over journal-mæng- Susanne Nielsen har nogle meget snævre arbejdsforhold.


derne. Blandt andet husker hun stadig

med væmmelse de grønne journaler på loftet

over Høreklinikken, som havde skiftet

til håbets farve på grund af fugt og mug.

Men der skulle findes plads til det hele, og

det krævede en del arbejde at få puslespillet

til at gå op. Stort set alle billeder i røntgenarkivet

kunne smides ud, fordi de var

forældede. De nye billeder er tilgængelige

via et digitalt system. I stedet er rummet

nu ved at blive fyldt op med journaler på

afdøde patienter, det såkaldte ”Fælles Dødearkiv”.

Endvidere er en del reoler blevet

flyttet, nogle taget ned og andre sat op for

at skabe så meget hyldeplads som mulig,

og 19 paller med gammelt Thisted-materiale

er blevet pakket sammen og kørt til

opbevaring på hylder i afsnit Nykøbing.

oprydning og vedligeholdelse

Som del af oprydningen skal Susanne

Nielsen have fat i hver enkelt journal og

tjekke den i EPJ, hvorefter den sættes på

rette plads. Hun er nu færdig med oprydningen

i arkivet med kirurgiske journaler

og øre-næse-hals-arkivet, men der ligger

stadig journaler mange mærkelige steder i

huset. Hun skal have styr på alle områder,

inden hun kan hellige al sin arbejdstid til

vedligeholdelsen af arkivet. En lille orm

gnaver vist også med hensyn til de gamle

sygepleje-cardex, der står i depot et sted i

Thisted. - Jeg har regnet ud, at det drejer

sig om 15-20 m3 kasser, propfyldt med

cardex i absolut uordentlig rækkefølge. En

næsten uløselig opgave, som jeg har skudt

i baggrunden, forklarer Susanne Nielsen.

Det er nødvendigt at skyde oprydningen

lidt til side ind imellem. Arkiverne skal

jo også vedligeholdes. For eksempel modtager

hun hver måned en liste over afdøde

borgere, og hver enkelt skal tjekkes

i AS-400 for at se, om det er en Sygehus

Thy-Mors-patient. Alene i august var der

1.074 personer på listen.

- Det tager tid at få ”vores” døde pillet fra

og anbragt dem på de rette hylder, siger

Susanne Nielsen.

Susanne-løsninger

Undervejs i processen har hun opfundet

en del hjælpemidler, som har gjort hverdagen

lettere, både for hende selv og andre,

der benytter journalerne. Heldigvis har

personalet i Teknisk Afdeling været meget

Dødearkivet har sine egne regler

hjælpsomme og fremstillet det ønskede

Susanne-design. For eksempel nogle specielle

bagstoppere, der forhindrer journalerne

i at glide sammen bag reolerne. Eller

nogle hyldeknægte, der holder journalerne

på plads, så de ikke glider. For ikke at tale

om ”Hvor er journalen” - en håndbog om

journalopbevaring. Her er beskrevet alt om

at opbevare journaler, lige fra løftede pegefingre

- HUSK AT, over logistik, til Landsarkivet

i Viborg, hvor journaler over en vis

alder opbevares. Håndbogen var egentlig

tænkt som en lille notesbog til eget brug,

men under en sygdomsperiode sidste år

fik Susanne Nielsen lavet den mere brugervenlig,

så alle kan have glæde af den.

INDSIGT & UDSYN

arkivmedarbejder

13

Udfordringer

Susanne Nielsen er glad for sit arbejde. Hun

ser det som en udfordring at få tingene til

at falde i hak og startede med at planlægge,

inden hun for alvor gik i gang med oprydningen.

Pladsmanglen betød, at der skulle

tænkes kreativt. Det er ikke let at rydde op,

hvis der ikke er plads til at sætte fra. Hun

har intet imod at arbejde alene, men kunne

alligevel godt ønske sig lidt hjælp for at få

mulighed for at komme hurtigere til bunds

i rodet. Ekstra hjælp ville også betyde, at

sekretærerne ikke skulle bruge så meget af

deres tid i arkiverne. - Men ellers er det jo

bare at tage det i den rækkefølge, det kommer,

mener hun.


14

INDSIGT & UDSYN

intensiv-dag

iNteNsiV-DageN gaV NæriNg

til taNKer om fremtiDeN

Tilhørerne fulgte opmærksomt foredraget om Weaning Strategy

Af Ulla Ottesen

Specialeledelsen, bestående af ledende

overlæge Hansjörg Selter og oversygeplejerske

Birthe Martensen, havde ved hjælp

af en række eksterne foredragsholdere

strikket et overordentligt spændende program

sammen til Intensiv-temadagen. Det

løftede sløret for nogle af de behandlingsmetoder

og -områder, som patienter i en

intensivafdeling kan blive udsat for. Undervejs

viste det sig, at personalet i Observationsafdelingen

allerede kender nogle af

teknikkerne og også anvender dem.

Presset program

- Det er glædeligt at se, at nogle af de metoder,

som en af de fremmeste på sit felt

anvender, også bliver brugt på Sygehus

Thy-Mors, påpeger Hansjörg Selter.

Han henviser til overlæge Bo Dillings indlæg

om ”weaning strategy”, som er et ame-

rikansk koncept til behandling af respirator-patienter.

Procedurerne indenfor basal stimulation

er heller ikke ukendte begreber for observations-personalet,

selv om anvendelsen

ikke er så udbredt - endnu.

Andre emner handlede om antibiotikaregimer,

transfusionspraksis og hypothermibehandling

(nedkøling) efter genoplivning,

og indlæggene blev suppleret af

en posterudstilling, udstilling af relevant

apparatur og spørgsmål fra stolerækkerne.

Programmet var godt presset, tiden skred,

og mange var frustrerede over, at de ikke

kunne komme dybere ind i de enkelte emner.

- Den slags lærer man af, så fremover vil vi

fordele et så ambitiøst program over flere

omgange. Vi vil også gå over til aftenundervisning

for at trække så få som muligt

ud af produktionen, lover Hansjörg Selter.

intensiv-dagen afslørede,

at der venter store udfordringer,

når observationsafdelingen

bliver en del af

intensiv-området i region

Nordjylland.

Udfordringer og planlægning

Udover at erkende de store udfordringer,

der venter, har afdelingsledelsen også

tænkt fremad og er således i fuld gang

med at planlægge uddannelse af personalet.

For eksempel arbejdes der på en intensiv

uddannelsesmodel med merit, der passer

til observationssygeplejerskerne. Også

terapeuterne bliver tænkt ind i fremtiden.

Der er nemlig brug for at opgradere de nuværende

fysio- og ergoterapeuter, så de kan

svare fuldt i forhold til intensiv-patienter.

Alternativet er ansættelse af folk, der allerede

har den erfaring.

- Vi er i gang med en løbende proces, og vi

skal hele tiden koordinere forventninger

og krav med Aalborg. De er længere fremme

end os, men ikke på alle områder, har

det vist sig, pointerer Hansjörg Selter.


HVaD fÅr DU

UD af DageN?

repræsentanter fra relevante områder

var indbudt til intensiv-dagen.

Vi spurgte et par stykker om deres

udbytte af dagen.

Ernæring spiller en stor rolle for patienter, der har brug for

intensiv pleje

sygeplejerske elin overgaard, anæstesiafdelingen:

Godt nok berører emnerne ikke min afdeling

direkte, men vi hjælper alligevel

i Observationsafdelingen engang imellem,

så det er rart at få lejlighed til at

høre om de forskellige områder. Så kan

vi bedre hjælpe i de akutte situationer,

der opstår.

Det var spændende at høre om basal stimulation, som er nye ord på

noget, vi allerede gør. Godt at blive bekræftet. Vi skal være mere bevidste

om at dokumentere det, vi gør. Det er ikke så tit, at vi står med

udtrapning af respiratorpatienter, men det er rart at vide, hvordan

det foregår, så vi kan følge med og ved, hvorfor der sker hvad.

Sådan en dag er en rigtig appetitvækker, og jeg kunne godt tænke

mig nogle flere af den slags med andre emner. Jeg glæder mig til

samarbejdet med Aalborg, fordi vi så får nogle områder bedre struktureret

via nogle ”behandlingspakker”, som Aalborg bruger i dag.

INDSIGT & UDSYN

intensiv-dag

sygeplejerske Dorthe Pedersen, observationsafdelingen:

Jeg synes, jeg umiddelbart kan bruge noget

af det, jeg hører. Weaning-projektet

virker som noget, vi kan bruge - faktisk

føler jeg, vi bliver bekræftet i, at vore

egne behandlingsmetoder er rigtige et

langt stykke hen ad vejen. Her får vi så

mere koblet på, så vi kan komme videre.

15

Vi har også modtaget lidt undervisning i basal stimulation i vores

afdeling. Nu er der basis for at tage det op igen og gøre mere ud af

det, selv om vi har en travl hverdag, hvor det kan være svært at få

plads til flere input.

Med hensyn til selve arrangementet synes jeg, at der er for lidt tid

til de enkelte emner. Men det er godt at se hinanden sådan en dag

og udveksle erfaringer.

Kvalitetskonsulent mona Kyndi, Kvalitetsenheden:

Den intensive temadag var det første

klinisk-faglige arrangement, jeg deltog

i her på sygehuset. Jeg var lidt spændt:

kan et så relativt lille hus bære et sådant

arrangement? Og bliver det hele

mon lidt for ”hjemmestrikket” – uden

det faglige niveau, der efter min mening

skal være for at retfærdiggøre, at

så mange trækkes væk fra praksis?

Min bekymring er helt klart gjort til skamme. Jeg er meget imponeret

over programmet og det faglige indhold. Der er tydeligt fokus

på den intensive pleje og behandling – sammensat med en klar

tværfaglig appel. Underviserne er primært hentet udefra – folk, der

ved, hvad de taler om, og som hver på deres felt er dybt involverede

i at udvikle deres kliniske felt. Og som samtidig kan formidle deres

stof.

De forskellige posterudstillinger, som er arrangeret af medarbejdere

viser, at der også foregår en masse spændende kliniske udviklingsaktiviteter

her i huset. Sådan en temadag er en god lejlighed

til at synliggøre dette for hinanden og for andre.

Jeg føler mig faktisk lidt stolt over at ”vi” her i huset afvikler et så

flot fagligt arrangement. Glæder mig over, at vi har faglige ildsjæle,

der – gennem deres aktive indsats - giver os andre mulighed for at

få ny indsigt og dele viden med hinanden.

For mig er det sådan at al kvalitetsudvikling nødvendigvis starter

og slutter i klinisk praksis. Det var dagen et klart eksempel på.


16

INDSIGT & UDSYN

Na på sygehuset

PÅ jagt efter NatteNs Helte

Hvad laver de egentlig på sygehus thy-mors, når natten falder på?

Det satte to medlemmer af indsigt og Udsyns redaktionsgruppe sig for at undersøge en mørk

aften/ nat i november.

Af Connie Elbeck van der Kooij

og Birthe Martensen

Allerede på lang afstand kunne vi se, at

ikke alle sover på sygehuset om natten.

Lysskær fra flere vinduer vidnede om, at

der foregår ting og sager, også ud på de

små timer.

Bevæbnet med notesblok og kamera gik vi

cirka kl. 22.30 på jagt efter nattens helte.

Speciel stemning

Og vi mødte faktisk en del af dem på vores

vej gennem sygehuset. Dem, der er med

til at holde hjulene i gang, dem, der plejer

og behandler patienterne og dem, der passer

på dem om natten - ja alle dem, der må

holde sig vågne, mens vi andre sover

Stemningen i huset er helt speciel om natten,

lyset er dæmpet de fleste steder, og

helt ubevidst sænker man stemmen, når

man kommer indenfor. Desuden føles det,

som om hørelsen skærpes en anelse.

Vi startede vores jagt i Receptionen, hvor

vi kom dumpende midt i vagtskiftet, Anna

Marie Ringsborg var på vej hjem, og Lone

Andersen mødte ind. Vi fik en snak med

de to hen over den åbne skranke, og netop

det åbne miljø måtte vi jo spørge ind til.

Anna Marie mener, det faktisk er forebyggende

i forhold til eventuelt voldelige

elementer, idet det signalerer åbenhed og

tillid til dem der kommer. Hun mener, det

kan tricke visse personer, at man sidder

lukket inde bag tykt glas. - Hvis de vil ind,

så kommer de ind, uanset hvad vi sidder

bag, siger hun.

Ukendte områder

Portør Aksel Grison traf vi da han hentede

sine nøgler i Receptionen inden den første

af nattens to runder. Vi spurgte, om vi

måtte følge med. Det måtte vi gerne.

Vi nærmer os vagtskiftet fra aften til nat.

På vores runde rundt så vi kroge af huset,

vi ikke anede eksisterede, og ikke alle steder

var lige hyggelige. Sygehuset rummer

mange lange, mørke gange, der nok kan

sætte fantasien i sving.

Efter portørrunden bestemte vi os for at

aflægge nattebesøg på Ortopædisk sengeafsnit

K2. Igen ramte vi lige i vagtskiftet.

Mette Kongslev skulle møde ind på sin

fødselsdag og var meget overrasket over

presseopbudet i den anledning.

- Hvad er det bedste ved at være i nattevagt,

spurgte vi Mette om?

- Der er som regel bedre tid til at tale med

de vågne patienter, til at gøre lidt ekstra

for dem, der ikke kan sove, og så er vi kun

to på vagt, og det er os der bestemmer, smiler

hun.

- Og det værste?

Mette ser tænksom ud

- Det må være, når der er urolige patienter,

der råber og vækker de andre, og som ikke

kan tales til ro. Også når man mangler opbakning

fra en ung forvagt, kan det føles

ret så ensomt.

Vagtværelser og powernap

Fra K2 til Operationsafdelingen. Her ankommer

vi, lige som en operation er afsluttet,

og operations- og anæstesipersonalet er

ved at gøre klar til at gå på vagtværelset. Vi

følger med i kælderen til omklædning og

videre over Højtoftevej til vagtværelserne på

Malthe Bruunsvej. Alle er spændte på, hvor

meget søvn det kan blive til i nat. - Nok mest

til bagvagten griner sygeplejerske Jens Jørgen

Lemvig, der netop denne nat er bagvagt.


Videre til Klinisk Biokemisk afd., hvor vi

møder en enlig bioanalytiker, Gitte Andersen,

der endnu ikke er gået til ro.

- Vi har ingen vagtværelser, så vi snupper

lidt powernapping i vores stol, hvis arbejdet

tillader det, siger Gitte.

På vej tilbage slår vi et smut indenom en

mørk og øde Røntgenafdeling, hvor vi ikke

render på nogen, enten tegn på begyndelsen

til en rolig nat eller på travlhed i en afdeling.

Det fandt vi ikke ud af.

Efter således at have besøgt de fleste døgnåbne

funktioner på sygehuset fik vi os en

velfortjent kop kaffe, inden vi drog hjem og

atter overlod sygehuset til nattens helte.

Bioanalytiker Gitte Andersen lader sig omslutte af powernap-stolen på et af kontorene i Klinisk

Biokemisk Afdeling.

INDSIGT & UDSYN

Nat på sygehuset

17

Det er f….. uhyggeligt, du.

Hvad mon sig gemmer i skyggerne?


18

INDSIGT & UDSYN

Nat på sygehuset

Falck-folkene har heller ikke fri om natten.

Sygeplejersker Mette Kongslev, Ortopædisk

Sengeafsnit K2, har fødselsdag og bliver fejret

med flag i dagens (nattens) anledning. Der

er dog ikke så meget kagemand over hendes

madpakke.

Portør Aksel Grison fortæller, at han på en nattevagt

går syv-otte km. Alene ”låse-op-runden”

er på en og en halv km.


Et hyggeligt vagtværelse med anstrøg af julestemning venter med indbydende dyner. Spørgsmålet er

så, om man når at falde i søvn, inden næste opkald lyder.

Receptionist Anna Marie Ringsborg har været ansat som forpost ved sygehuset i 31 år og har oplevet

mangt og meget. Blandt andet hidsige henvendelser fra borgere, der har truet med bål og brand, hvis

ikke de fik det, som de ville. Én truede med en grand danois, en anden med en pistol-attrap og en

tredje med en lagkage!

INDSIGT & UDSYN

Nat på sygehuset

Der kan godt være stille hos sekretærerne og

i venteområdet hos røntgen-folket, blot man

kommer på det rigtige tidspunkt.

19

En operation var netop overstået i denne sene

nattetime, og operationsgangen, der i dagtiden

syder af liv, lå øde og stille hen og ventede på nye

opgaver.

IC3-nattoget venter på sit afgangsfløjt, eller….?

Et eller andet sted i nærheden findes patienternes

rygerum, men ikke mange kender vejen

hertil, heller ikke om natten, hvor området er

mørkt og uhyggeligt.

Et hus med lys i er et hus med liv i. Så på trods

af øde gange, tomme kontorer og forladte

modtagelser står nattens helte klar til at udføre

deres opgaver.


20

INDSIGT & UDSYN

strategi 2010

alle berøres af

strategisKe iNDsatser i 2008

af Lasse Grønbek Nielsen

Sygehusledelsen, afdelingsledere og fællestillidsrepræsentanter

på Sygehus Thy-

Mors var på seminar i Løgstør d. 4. og

5. oktober 2007, hvor Kirsten Rosted og

Thomas Nørtoft, henholdsvis organisations-

og udviklingskonsulent fra Region

Nordjylland, holdt styr på processen og

opfordrede til diskussion om sygehusets

fremtidige strategivalg.

For at give et mere klart billede af strategiarbejdet

på Sygehus Thy-Mors blev navnet

”Blue Ocean – strategi” udskiftet og hedder

nu ”Strategi 2010”.

Grundigt forarbejde

Men inden strategiseminaret i Løgstør har

der været en grundig vurdering af Sygehus

Thy-Mors’ såkaldte værdilandskab, der blev

udarbejdet i foråret.

Værdilandskabet omfatter de mest relevante

aspekter, der har indflydelse på, om

Sygehus Thy-Mors fungerer som et godt

sygehus for borgerne på Thy og Mors.

I denne proces har flere eksterne og interne

interessenter fået muligheden for at foretage

en vurdering af niveauet af, hvordan

Sygehus Thy-Mors klarer sig i sammenligning

med andre sygehuse i landet.

Sygehusets lokale MED-udvalg, patientforeninger,

repræsentanter fra Morsø og

Thisted kommuner, praktiserende læger

og forskellige andre med viden om Sygehus

Thy-Mors har været inddraget.

Efterfølgende blev der samlet op på processen

på seminaret d. 4. og 5. oktober, hvor

seminardeltagerne på baggrund af interessenternes

input diskuterede indsatsområderne

frem til år 2010.

Det generelle syn på interessenternes input

var, at de havde bidraget med mange

Alle medarbejdere berøres af den indsats på

faglighed, de gode patientforløb og effektivitet,

som sygehuset har forpligtet sig på at nå i 2008.

Der er nedsat en række task force-grupper, der

blandt andet skal sikre en bedre rekruttering

på læge-, sygepleje- og sekretærområderne.

Siden foråret, hvor sygehusledelsen, afdelingsledere

og de to fællestillidsrepræsentanter

var samlet i Hanstholm med

en inspirationstur til Sørlandets Sykehus

i kristianssand i Norge, er der blevet arbejdet

intenst med udviklingen af sygehusets

strategi for perioden frem til 2010.

fokusområderne for resten af år 2007 og

hele år 2008 vil blive faglighed, det gode

patientforløb og effektivitet. og alle medarbejdere

bliver omfattet af indsatserne

aspekter, der er af stor vigtighed i udviklingen

af Sygehus Thy-Mors.

Det skal specielt ses i lyset af de mange

forandringer, der er sket inden for det bare

det sidste år med f.eks. behandlingsgarantier

og strukturreformen, hvor Sygehus

Thy-Mors nu hører under Region Nordjylland

og ikke mere Viborg Amt.

engagerede arbejdsgrupper

For at fremkomme med strategiidéer, der var

bredt funderet, blev deltagerne i seminaret

opdelt i arbejdsgrupper med medarbejdere

fra forskellige afdelinger og faggrupper.

Det omfattende input, som interessenterne

havde bidraget med, bidrog i grupperne

til mange idéer om Sygehus Thy-Mors

strategiarbejde – med særlig fokus på konkrete

tiltag i den resterende del af år 2007

og hele år 2008. Udfordringen var ud fra

de mange gode idéer at udvælge de vigtigste

indsatsområder for det videre strategiarbejde,

hvor man bedst muligt sammen


med sygehusets samtlige medarbejde kan

gøre en tydelig forskel.

Hvor skal fokus rettes?

Hovedkonklusionerne på seminaret blev,

at der i det næste år særligt skal fokus på

fagligheden, det gode patientforløb og effektiviteten.

Disse fokuspunkter vil således være Sygehus

Thy-Mors’ topprioriteter i år 2008.

Begreberne spænder selvfølgelig vidt, så der

blev valgt at fokusere på nogle konkrete

indsatser frem til og med år 2008, der sammen

vil kunne øge fagligheden, forbedre

patientforløbene og øge effektiviteten.

Alle medarbejdere vigtige

Hvad kan man som medarbejder på Sygehus

Thy-Mors forvente sig af strategiarbejdet, og

hvordan vil det påvirke det daglige arbejde?

Dette er spørgsmål, man med rette kan

stille sig selv som medarbejder på Sygehus

Thy-Mors.

For at sygehuset kan leve op til den strategiske

målsætning, er det vigtigt, at samtlige

medarbejdere ikke blot kender indsatsområderne,

men også accepterer og er enige i, at

strategien vil medføre et bedre sygehus for

patienter – og samtidig medarbejderne selv.

Derfor vil sygehusets ledelse være lydhør

for hvilke holdninger, som sygehuspersonalets

har til den fremtidige strategi. For

hvis ikke medarbejderne accepterer strategien

opnås der ingen resultater.

Indsatser defineret

Der er således nedsat nogle projektgrupper,

der har ansvaret for, at de ambitiøse

indsatser bliver ført ud i livet, og der skabes

resultater og et deraf bedre sygehus.

Disse projektgrupper består af deltagerne

fra strategiseminaret samt andre relevante

medarbejder på Sygehus Thy-Mors. Selve

formuleringen af strategien for resten af

år 2007 og år 2008 er selvfølgelig den nemmere

del af strategiarbejdet.

Den store udfordring ligger nu i at få den

implementeret i sygehusets dagligdag. Derfor

vil der løbende blive vurderet, om implementeringen

giver de forventede resultater.

INDSATSoMrÅDer 2008

INDSIGT & UDSYN

strategi 2010

fAGLIGHeD:

kompetenceudvikling:

• Etablering af kompetencedatabase, som dækker alle faggrupper på sygehuset

• Anvendelse af medarbejdernes kreative kompetencer på sygehuset

• Konkurrence om nye ideer og projekter til bedre tværfaglige arbejdsgange

• Arbejde med samarbejdende teams og teamudvikling

Den Danske kvalitetsmodel og operation Life:

• Implementring af Den Danske Kvalitetsmodel

• Ambitionsniveauet i forhold til Operation Life – hvilket niveau skal vi gå efter?

rekruttering og fastholdelse:

• Task forcegruppe i forhold til plejegruppen

• Task forcegruppe i forhold til lægegruppen

• Task forcegrppe i forhold til lægeseketærgruppen

• Task forcegruppe i forhold til personalehotel

• Den gode arbejdsplads (se også de regionale fællessider bag i magasinet)

• Arbejdsmiljøcertificering af sygehuset (se artikel i magasinet)

De GoDe PATIeNTforLØB:

Danmarksmester i udskrivningsbreve i 2008:

• Der arbejdes med udskrivningsbreve og ambulante notater i medicinsk regi.

• Der arbejdes med udskrivningsbeve og ambulante notater i organkirurgisk regi

• Der udarbejdes månedlige måltal for udskrivningsbreve

Sundhedsfaglig kontaktpersonsordning:

• Opfølgning på målopfyldelsen hver måned

• Mulighederne for elektronisk indberetning og målopfyldelse

Aktive patientforløb:

• Accelererede patientforløb inden for ortopædkirurgi – knæalloplastikker

• Accelererede patientforløb inden for organkirurgi – etablering af et vandladningscenter

i Nykøbing

• Accelererede patientforløb inden for organkirurgi – etablering af dagkirurgisk

afsnit i Thisted

effekTIVITeT:

Analyse af Sygehus Thy-Mors’ produktivitet med bistand fra DSI (Dansk Sygehus

Institut) – med henblik på mulige rationaliseringsgevinster:

• Etablering af en projektorganisation.

Dokumentation af patientforløb – LeAN i udvalgte afdelinger:

• Lean-forløb inden for det medicinske område på afdeling M4 og Medicinsk Ambulatorium,

Pilotprojekt Mødekultur:

• Task forcegruppe med henblik på gennemførelse af pilotprojekt

21


22

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

Klar til ramPelyset

folketingsvalget resulterede som bekendt ikke i landets første kvindelige statsminister. til gengæld

fik vi landets anden kvindelige regionsrådsformand, da orla Hav sagde farvel til regionsrådet

og goddag til folketinget. mød Ulla astman, region Nordjyllands nye politiske leder…

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Det er en ganske særlig dag, vi besøger Ulla

Astman Nielsen i hendes hjem. Det er nemlig

dagen før folketingsvalget i november.

En hektisk dag for det valgapparat, som

Ulla selv så ofte har været en del af. Og i

stærk kontrast hertil en fuldkommen rolig

dag på landet i Gistrup, hvor stilheden

kun afbrydes af naboens brølende køer.

Denne valgkamp er nemlig ikke Ullas – og

så alligevel: For når Orla Hav dagen efter

vælges til Folketinget, overtager Ulla Astman

posten som regionsrådsformand.

Det er altså en af Ullas sidste dage som en

relativt anonym kommunalt ansat embedsmand.

Forude venter en ny tilværelse

som højt profileret toppolitiker, en af de

forholdsvis få kvindelige af slagsen – og en

af landets yngste regionsrådsformænd.

Brandtale for bamser og barbier

- Det er lidt underligt at tage et så stort

skridt i sin karriere på den måde, vedkender

BLÅ BoG

Ulla Astman Nielsen (f. 1970) er

uddannet cand. scient. adm. fra

Aalborg Universitet i 1996. Hun er

fuldmægtig i Aalborg Kommunes

Ældre- og Handicapforvaltning.

Mor til Mikkeline på tre, Jonathan

på otte og Daniel på 11. Gift

med Ole fra Mors. Selv født og

opvokset i Grenå. Aktiv i politik

siden 14-15-års alderen. Medlem af

Amtsrådet siden 1. januar 1998.

Ulla Astman med henvisning til, at hun ikke

overtager formandsstolen som en direkte

konsekvens af et valg, hun selv er med i.

”Det er ikke sikkert, at jeg kan

tage i Bilka og bare være Ulla fremover.

Nu bliver jeg nødt til at huske på,

at jeg er mit arbejde. Det har jeg da

gjort mig mine tanker om.”

uLLa asTMan

Et eller andet sted har det dog tilsyneladende

altid ligget i kortene, at Ulla skulle ende

i politik. Hun er ikke født ind i det politiske

spil – Ulla Astman er 1. generationspolitiker

i sin familie. Men den stod ikke på ”far,

mor og børn”, da hun legede med dukker

og bamser i sit barndomshjem: Den stod

på ”statsminister og Folketing”. Og det var

lille Ulla, der var statsministeren.

Bamserne blev sat på række foran en rød

talerstol, og herfra tordnede den lille pige

i barndomshjemmet i Grenå om stigende

smørpriser og dumme legoklodser… Ti år

senere meldte hun sig ind i DSU, og nåede

bl.a. at blive amtsformand for DSU i Nordjylland,

inden hun som 27-årig blev valgt

ind i amtsrådet som det yngste medlem i

den socialdemokratiske gruppe.

Den næstyngste hed Orla Hav. Han begyndte

sin første periode som amtsborgmester

ved samme valg, husker Ulla Astman.

Hun forklarer, at denne første valgperiode

var en slags læretid. Hun blev taget lidt

under vingerne af formanden, blev udpeget

til politisk ordfører og samlede masser

af politisk erfaring, der førte til et hurtigt

avancement internt i gruppen.

et krævende job

Fotografen herser med os. Det er noget

med lyset, der helst skal ramme rigtigt, og

derfor sidder vi en smule akavet over for

hinanden i hver sin ellers behagelige stol.

Hun rejser sig og hænger sin jakke over

ryggen på stolen. Sætter sig igen.

Når man først møder hende, kan hun virke

en smule genert eller reserveret, men som

tiden går, bløder hele situationen lidt op.

Væggene i hjemmet er prydet af familiebilleder,

og som mor til tre kunne man godt

forvente, at udsigten til en meget krævende

politisk lederstilling kunne give lidt sved

på panden. Men det er både-og, siger Ulla:

- Jeg kan jo se på Orlas kalender, at jobbet

som regionsrådsformand består af en

arbejdsuge på mindst 50 timer, hvis ikke

mere. Det er jo en del, men det er lige før,

det nye job kan blive en lettelse. I dag har

jeg jo to jobs – mit civile arbejde i Aalborg

Kommune og så det politiske i fritiden. Nu

får jeg muligheden for at koncentrere mig

fuldt ud om det politiske. Og det glæder

jeg mig rigtig meget til.

- Men der er jo mere i det end som så. Det er

et stort ansvar, og det er også et meget eksponeret

job. Det er ikke sikkert, at jeg kan tage

i Bilka og bare være Ulla fremover. Nu bliver

jeg nødt til at huske på, at jeg er mit arbejde.

Det har jeg da gjort mig mine tanker om.

Dobbeltsyn på Nordjylland

Som tilflytter i Nordjylland kan Ulla Astman

se på regionen med en form for dobbeltsyn.

Dels har hun boet her i så mange

år, at hun efterhånden selv er en del af det

nordjyske med mand og svigerfamilie fra

Mors. Og dels kan hun stadig se, hvad der

adskiller nordjyderne fra andre.

- Den der sindighed, man taler så meget

om, kommer vi ikke uden om. Det er meget

nordjysk, at man insisterer på at holde

begge ben på jorden. Man tager tingene,


Ulla Astman nyder stilheden i Gistrup, hvor hun lader op til sit nye arbejde som regionsrådsformand – og nu skal vænne sig til at blive et kendt ansigt.

som de kommer, og tænker sig gerne om

en ekstra gang. Men omvendt: Når vi så

har taget en beslutning, så går vi også den

vej – på trods af alverdens forhindringer på

vejen. Et ord er et ord.

- Jeg synes, at vi skal se det som et positivt

karaktertræk. Men vi skal heller ikke være

blinde for, at det også kan være en hæmsko.

Der kan godt være en tendens til, at

man fokuserer lidt for meget på ulemperne

i stedet for på fordelene, siger Ulla Astman

og peger som eksempel på den verserende

debat om at bygge et nyt sygehus i Aalborg

kontra at udvide på den eksisterende matrikel

ved Sygehus Syd.

- Vi skal have rykket ved den der forestilling

om, at ”vi ved, hvad vi har – ikke hvad

vi får”, hvis vi skal udvikle os. Og det skal

vi. Det bliver en af mine største udfordringer

som regionsrådsformand: Med bare

600.000 borgere er den her region født for

lille. Og derfor bliver vi let overset i det sto-

re spil. Så vi skal arbejde ekstra hårdt for

at sikre, at udviklingen fortsætter nordpå

forbi Århus – og såmænd også videre forbi

Aalborg og helt til Skagen.

”Vi skal have rykket ved den der

forestilling om, at ’vi ved, hvad vi

har – ikke hvad vi får’, hvis vi skal

udvikle os. Og det skal vi. Det bliver

en af mine største udfordringer

som regionsrådsformand.”

uLLa asTMan

Stilhed før stormen

Vi har bevæget os udenfor. Den tidlige novemberfrost

knaser sprødt i gruset på Sæderupvej,

hvor et par af nabopigerne tålmodigt

har sat sig til at vente på sneen på

en bakketop iført kælk og flyverdragter.

Stilheden hersker nærmest uindskrænket.

- Det er nok mest min mand, der er naturmennesket.

Og derfor er det vel også hans

fortjeneste, at vi er havnet herude på landet.

Jeg er opvokset i Grenå og har altid været

et bymenneske, så det er nok min skyld,

at vi stadig er så tæt på byen. Men nu nyder

jeg også stilheden og den fred, der er herude,

fortæller Ulla Astman.

Der er sådan en smule stilhed før stormen

over dagen: Magtens centrum føles meget

langt væk, men om bare et par dage er det

rykket helt tæt på. Kan det virke skræmmende?

- Nej, jeg glæder mig. Jeg ser frem til at

være med i forreste række og kunne sætte

dagsordnen og være med til at bestemme,

hvilken vej vi skal gå. Til at skabe nye samarbejder

for at udvikle Nordjylland. Jeg

glæder mig til at være den, der forhåbentligt

får lov til at samle et bredt samarbejde

i regionsrådet. Det bliver utroligt spændende,

slutter regionens kommende politiske

leder med et forsigtigt smil.


24

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

Vi sKal HaVe De beDste

arbejDsPlaDser!

Sygeplejerske Birthe Jensen fra Lungemedicinsk Afdeling på Aalborg Sygehus laver en måling på en patient.

sundhedssektoren er under pres: Nye, flere og mere avancerede opgaver, store ældreårgange

og små ungdoms-ditto tegner tilsammen billedet af en ujævnt rystet cocktail med mangel

på arbejdskraft og stor konkurrence om de ledige hænder. men med projektet De bedste arbejdspladser

forsøger regionen at være på forkant med udviklingen.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

Der skal et lille tilløb og en smule overtalelse

til, før oversygeplejerske Vibeke

Kræmmergaard stiller op til interview om,

hvad det er, de gør rigtigt på Aalborg Sygehus’

Lungemedicinsk Afdeling:

- Det er med en vis ydmyghed, at jeg udtaler

mig om det her. Det er jo ikke, fordi

vi gør noget helt revolutionerende hos os.

Jeg mener – vores forskellige tiltag er ikke

unikke. Det er også noget, der foregår

mange andre steder, siger hun.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

en sektor under pres

Fakta er i hvert fald, at man på Vibeke

Kræmmergaards afdeling ikke oplever det

samme rekrutteringsbesvær, som så mange

andre steder i et sundhedsvæsen under

stadig større pres. Der kommer hele tiden

flere og mere specialiserede opgaver til og

større rift om de hænder, der skal løfte

dem. Kontorchef Ane Andersen fra Region

Nordjyllands HR-afdeling siger:

- Sundhedssektoren er under pres. Arbejdsmarkedet

generelt er præget af mangel på

arbejdskraft, så alle steder er man nødt til

at tilbyde gode vilkår for overhovedet at

kunne rekruttere.

Det er på den baggrund, at regionsrådet

har vedtaget et budget, der indeholder et

særskilt afsnit kaldet ”De bedste arbejdspladser”.

Omdrejningspunktet er rekruttering,

fastholdelse og uddannelse. Det

handler om at sikre, at de rigtige hænder

findes på de rigtige steder – også i fremtiden,

forklarer Ane Andersen:

- Men når vi tænker i rekruttering, så tænker

vi ikke udelukkende på at tiltrække de

rigtige profiler til regionens arbejdspladser.

Vores arbejde starter i mange tilfælde et led


længere bagude: Med at få de unge ind i den

rigtige uddannelse. Derfor fokuserer ”De

bedste arbejdspladser” både på de fastansatte

og på elever og studerende. For der er

nogle uddannelser, der præges af stort frafald,

og det tror vi, at vi kan være med til at

reducere ved at give dem nogle gode oplevelser

i forbindelse med uddannelsen.

rekrutteringen starter med eleverne

Gode elevoplevelser er også højt prioriteret

i den lungemedicinske afdeling på Aalborg

Sygehus. Vibeke Kræmmergaard fortæller:

- Når vi møder de nye sygeplejestuderende

og SoSu-elever eller vikarer, som vi har

inde for en kortere eller længere bemærkning,

så tænker vi på dem som nye kolleger.

Vi stiller forventninger og møder dem

på den måde som ligeværdige kolleger – og

det ved jeg, at de sætter stor pris på. Det er

med til at gøre deres arbejde mere interessant

og udviklende.

Ane Andersen mener ikke, at man kan tegne

et ensartet billede af, hvordan situationen

er i hele regionen. Dertil er der for store

forskelle mellem faggrupper og de forskellige

arbejdspladser:

- Nogle steder har man en stor gennemstrømning

af medarbejdere – folk, der

skifter til andre steder i regionen eller glider

over i et job uden for regionen. Men der

er også mange medarbejdere, som bliver

det samme sted i flere år. Generelt tror jeg,

man må sige, at medarbejderskaren i regionen

er meget trofast, siger Ane Andersen.

Arbejdsmiljø på dagsordnen

I Vibeke Kræmmergaards afdeling er et af

nøgleordene medindflydelse. På Lungemedicinsk

Afdeling bliver personalet f.eks.

spurgt, hvornår de kan arbejde – i stedet

for at få dikteret nogle arbejdstider. På den

måde kan de bedre få tilpasset deres arbejdstid

med familie, fritid og sociale aktiviteter.

Selvfølgelig skal vagterne dækkes,

men det løser faktisk som regel sig selv:

- Ved at inddrage medarbejderne aktivt i

vagtplanlægningen, så får de jo både friheden

og et vist ansvar. Vi vil gerne benytte

os så lidt som muligt af vikarer – også

i ferier, sygdomsperioder osv. Derfor har

vi indgået aftaler med det faste personale

om, at de kan afhjælpe i trængte situationer,

og det gør det muligt for mig at ansætte

højt op i min normering, fordi jeg

på forhånd ved, at jeg kun har brug for et

meget lille vikarbudget. Det gør, at vi kan

tilbyde flere fastansættelser i stedet for vikaransættelser

– og det er en efterspurgt

”vare” blandt sygeplejersker, forklarer Vibeke

Kræmmergaard.

I Lungemedicinsk Afdeling forsøger de

også at styrke deres omdømme udadtil

via udviklingsprojekter. Det er med til at

profilere afdelingen – og dermed tiltrække

arbejdskraft. Et andet væsentligt punkt

er følelsen af fællesskab og de sociale relationer.

Det er noget, der har afdelingsledelsens

opmærksomhed, for, som Vibeke

Kræmmergaard siger, så giver det noget

ekstra – et overskud og en sammenhængskraft

– hvis personalets faglighed er koblet

sammen med noget socialt.

- På vores månedlige personalemøder har

vi et fast punkt, som hedder arbejdsmiljø.

Her er ordet frit, og hvis noget ikke fungerer

tilstrækkeligt godt, så er det her, vi kan

tage hul på det. Vi er meget opmærksomme

på, at det ikke må blive for personligt,

og at det heller ikke skal blive en ren brokkasse,

men mere en konstruktiv evaluering

af, hvor vi kan gøre det bedre, forklarer Vibeke

Kræmmergaard.

Sammensat konkurrence om hænderne

Ane Andersen understreger, at kampen

om arbejdskraften er landsdækkende. Der

Vibeke Kræmmergaard har gode erfaringer med

at rekruttere og fastholde personale i Lungemedicinsk

Afdeling på Aalborg Sygehus.

mangler hænder både i København, Kolding

og Kerteminde. Men den nordjyske

udfordring nok er en smule anderledes

end f.eks. i hovedstadsområdet – og det

hænger primært sammen med geografien:

- Nordjylland er et såkaldt yderområde. Det

giver os nogle særlige udfordringer i rekrutteringsøjemed

– men også nogle fordele.

Hvis vi tager lægerne, så går de på universitetet

i andre landsdele, mens dele af deres

kliniske uddannelse ligger hos os. Derfor er

udfordringen for os at skabe så gode rammer,

at de er villige til at flytte bopæl efter

endt uddannelse.

- Men omvendt: Hvis man først bor her, så

er der ikke så mange jobs uden for regionen

at søge. Så nok skifter mange arbejde,

men de gør det ofte internt i regionen, og

på den måde er vores sygehuse og institutioner

både i konkurrence med den private

sektor og med offentlige arbejdspladser

uden for regionen, f.eks. kommunerne.

Men den største konkurrent er ofte andre

arbejdspladser internt i regionen.

De BeDSTe

ArBejDSPLADSer

Der er afsat i alt 100 millioner

udviklingskroner over to år til De

Bedste Arbejdspladser, som dels er

regionale penge og dels kommer

fra midler i den kommende kvalitetsreform

samt fra trepartsaftalen

mellem de faglige organisationer,

Kommunernes Landsforening,

Danske Regioner og regeringen.

Projektet er en del af budgetforliget

og skal overordnet sikre, at regionens

ca.13.000 medarbejdere får et

kompetenceløft, bedre arbejdsvilkår

og forskellige personalegoder

– såsom betalt frugt, tilskud til

massage, motion mv. – læs mere på

næste side.


26

INDSIGT & UDSYN

rundt i regionen

syV tiltag i

stjerNeKiKKerteN

Det vigtigste råstof på planeten region Nordjylland er medarbejderne. Det er dem, der i sidste

ende gavner borgerne, giver dem den gode service og den bedst tænkelige behandling. Derfor

satses der også i de næste år på regionens 13.000 ansatte.

endnu er mange af temaerne mere tanke end egentlig handlingsanvisning, men her sætter vi

fokus på syv konkrete initiativer, der hver især skal være med til at forbedre din arbejdsplads.

Af Ulf Joel Jensen

Foto: Poul Rasmussen

kompetenceudvikling – til hvem?

Et af de store indsatsområder bliver kompetenceudvikling.

Alle faggrupper bliver

f.eks. hvert år tilbudt tre dages efteruddannelse.

Derudover er der afsat syv mio. kr.

om året i både 2008 og 09 til udvikling af

de medarbejdere, der som en direkte konsekvens

af sygehusplanerne må påtage sig

nye arbejdsopgaver. Der skal tages endnu

bedre hånd om fremtidens elever i Region

Nordjylland. De får en fast kontaktperson

og en introduktion til det at være ansat i

regionen. Og endelig skal regionens ledere

også udvikles – det sker bl.a. via værktøjskurser

og leadershipforløb for både mellemledere

og ledere.

Mere i lønningsposen..?

Lønkroner er ikke en del af projektet, men

der er alligevel nogle tiltag i De Bedste Arbejdspladser,

som har at gøre med lønnen. Det kan

være gennem seniorordninger, resultatløn

på udvalgte områder – eller en større bid af

den lokale lønsum til de medarbejdere, som

gennem flere år har trukket det daglige læs

med aften- og weekendvagter.

Desuden skal flere faggrupper ind i den såkaldte

Kompetencedatabase, hvor målet er

en afdækning af medarbejdernes funktioner

og faglige og personlige kompetencer.

Det skal sikre gennemsigtighed i løndannelsen

– uanset om man arbejder i Thisted,

Frederikshavn eller Hobro. Lægesekretærerne

er allerede i databasen, sygeplejerskerne

godt på vej – og der kommer flere til.

frisk frugt?

Ja-da! Noget af det, der har givet genlyd i organisationen,

er den vedtagne frugtordning.

Hvordan skal frugten transporteres, fordeles

og placeres? Hvem må spise af hvilken

kurv? Og så videre… Det korte af det lange

er, at der er afsat to mio. kr. årligt til frugtordningen,

og at det er lagt ud til de enkelte

sektorer i regionen, hvordan disse penge i

praksis skal omsættes i tilgængelig frugt for

medarbejderne. Men alle regionens 13.000

ansatte er omfattet af ordningen – og der

kommer således gratis frugt til alle.


Gratis kort til bussen?

Fremover bliver det muligt at betale for

måneds- eller årskort til Nordjyllands Trafikselskab

gennem bruttolønnen – altså betale

for sin offentlige transport, før skatten

trækkes. Denne ordning er allerede ved at

blive implementeret.

Nordjysk mangfoldighed?

Ja tak. Et vigtigt punkt i De Bedste Arbejdspladser

er mangfoldigheden. Både forstået

som etnisk mangfoldighed og som ligestilling

mellem kønnene. De fleste medarbejdere

er på sygehusene, der har de helt

store traditionelle kvindefag (social- og

sundhedsassistenter og sygeplejersker), og

derfor er der også flest kvinder i lederjobs.

Men i de administrative lederstillinger

halter kvinderne bagefter – og det skal der

gerne rettes op på.

får vi nok motion?

Måske ikke alle sammen... Derfor er der

også afsat midler til at støtte op om medarbejdernes

muligheder for at røre sig. I

2007 stillede Region Nordjylland med Limfjordsløbets

største hold – den succes skal

gerne gentages. Desuden bliver der etableret

motionscentre på de større arbejdspladser,

hvor medarbejderne kan købe meget billige

medlemskaber – der er lige åbnet et på Aalborg

Sygehus. Endelig etableres flere steder

massageordninger, hvor region og medarbejder

deler udgiften til massørens løn.

Men giver det trivsel?

Frisk frugt, gode ledere, motion og billig

transport gør det ikke alene… Det er i

hverdagen, at den store prøve skal bestås:

Arbejdsmiljøet er altafgørende for medarbejdernes

trivsel og tilfredshed. Derfor

rummer De Bedste Arbejdspladser flere initiativer

til at forbedre og fastholde et godt psykisk

arbejdsklima. Der er f.eks. afsat 3 mio.

kr. i 2008 til forskellige initiativer, der skal

nedbringe sygefravær og i øvrigt fremme

arbejdsmiljøindsatsen. Desuden er puljen

til systematiske ArbejdsPladsVurderinger

(APV) bliver tredoblet til 15 mio. kr., så både

de fysiske rammer og den psykiske trivsel

overvåges tæt. Og endelig skal der arbejdes

intensivt med god information, dialog og

inddragelse af medarbejderne.


tÅgesyN

De uigenkaldeligt sidste prognoser fra astrologen

Af uforklarlige årsager blev Skytten i sidste udgave af Indsigt & Udsyn forsynet med Stenbukkens egenskaber.

Vi gør skaden god igen ved at bringe den rigtige Skytte-tekst.

Skytten (22. nov. -21.dec.)

Du er optimistisk og entusiastisk. Du

satser dumdristigt på dit held, nok fordi

du mangler talent. De fleste skytter er

fordrukne eller narkomaner. Folk griner

en hel del af dig.

Stenbukken (22.dec. -19. jan.)

Du er konservativ og bange for at tage

en chance. Du laver sjældent noget som

helst og er doven. Der har aldrig eksisteret

en stenbuk af blot mindre betydning.

Stenbukke bør undgå at sidde stille for

længe, da hundene ellers tror, du er et

træ, og tisser på dig.

Skidtet forsvandt

Patienten har været i bad og vasket

hår, med god virkning.

Spørgsmål om træning?

Storebroderen har meget ofte vejrtrækning.

Egen læge mener han kan

vokse sig fra det.

Tvistede

journalbetragtninger

Logisk forklaring

Da han kommer fra København, har han

ingen børn.

Så tænd dog den smøg igen

Efter at patienten er ophørt med at ryge,

er hans lugt vendt tilbage.

Vandmanden (20. jan. -18. febr.)

Du har en opfindsom forstand og er

tilbøjelig til at være fremskridtsvenlig.

Du lyver en hel del. På den anden side

er du tilbøjelig til at være skødesløs og

er upraktisk, hvorfor du laver den samme

fejl gang på gang. Folk synes, du er

dum.

fiskene (19. febr. - 20. marts)

Du har en livlig fantasi og tror tit, du

bliver forfulgt af politi og efterretningstjeneste.

Du har kun lidt indflydelse på

dine venner, og folk foragter dig, fordi

du praler af din potens. Du mangler tillid

og er stort set en kujon. Fiskene gør

grusomme ting mod mindre dyr.

Slut med dem

Patienten har tidligere haft ører, men de

er faldet af.

More magazines by this user
Similar magazines